Dagsordener og referater

Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget
Mødedato: 13. december 2017
Mødested: C3.40

Dagsordenpunkter

Sagsnr.: 27.15.12-S49-3-17 Sagsbehandler: Mie Kaastrup Toft  

§18-midler til frivilligt socialt arbejde - Hovedpuljen og Innovationspuljen i 2018

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 x

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere:

Sagsresume

Herning Kommune uddeler hvert år midler til frivilligt socialt arbejde efter § 18 i Serviceloven. I 2018 kan der samlet fordeles 3.403.120 kr. Der har været 90 ansøgere til hovedpuljen og én ansøger til innovationspuljen. Der fremlægges forslag til fordeling af hovedpuljen og innovationspuljen for 2018.

Sagsfremstilling

Der fremlægges hermed forslag til fordeling af § 18-hovedpuljen og innovationspuljen for 2018. § 18-midlerne til frivilligt socialt arbejde uddeles efter principperne i Herning Kommunes Frivillighedspolitik, der indeholder 7 indsatsområder.

 

Til hovedpuljen er der modtaget i alt 90 ansøgninger. Der søges om i alt 5.039.818 kr. i hovedpuljen.

Til innovationspuljen er der modtaget en ansøgning til 17.000 kr.

 

Det indstilles, at innovationspuljen nedlægges som selvstændig pulje.

 

Forslag til fordeling af midlerne i 2018:

 

Hovedpuljen 2018

I bilag 1 er der er kort beskrivelse af ansøgningerne med baggrundsoplysninger om foreningerne samt forslag til fordeling af § 18-hovedpuljen.

 

Ved vurderingen af ansøgningerne er der taget hensyn til hvilke aktiviteter den enkelte forening søger midler til, hvor mange borgere i Herning Kommune, der vil få glæde af aktiviteterne samt foreningens økonomiske forhold i 2016 (formue set i forhold til indtægter og udgifter pr. år).

 

Foreningerne skal vedlægge det seneste årsregnskab. Foreligger der ikke et årsregnskab, betinges udbetalingen af støtte af indlevering af et tilfredsstillende årsregnskab. Nye foreninger bliver bedt om at indsende et budget. Til denne ansøgning er alle foreninger blevet bedt om at indsende vedtægter for foreningen.

 

I vurderingen af ansøgerne til § 18-midlerne er der taget hensyn til, om den enkelte forening er godkendt til at kunne modtage midler under Folkeoplysningsloven, som hører under området for Kultur og Fritid. Foreninger, der er godkendt til at kunne komme i betragtning til midler under Folkeoplysningsloven, er således ikke kommet i betragtning til § 18 midlerne – også selvom de ved tidspunktet for fordelingen af § 18-hovedpuljen endnu ikke har modtaget midler under Folkeoplysningsloven. Ansøgningerne er drøftet med Handicap og Psykiatri, Kultur og Fritid, Sundhed og Ældre samt Center for Børn og Læring.

 

Administrationen indstiller, at Frivilligcenter Herning modtager et ekstraordinært tilskud på 120.000 kr. i 2018. Frivilligcentret er de seneste år blevet udfordret økonomisk på grund af ændringer i PUF-tilskud. Det ekstraordinære tilskud skal give ro til at udarbejde en fremtidige plan for driften. Der skal fremlægges en plan for driften for 2019 til Social- og Sundhedsudvalget efter godkendelse på generalforsamlingen i Frivilligcentret.

 

Følgende foreninger indstilles til at få 100.000 kr. eller mere i tilskud i 2018:

Fred og Forsoning i Arnborg, indstilles til afslag, da de skriver, at de ansøgte midler primært vil blive anvendt til aflønning af en medarbejder på deltid.

 

Innovationspujen 2018

Bilag 2 viser ansøgning til innovationspuljen.

Kirkens Korshærs børne- og familiearbejde vil i samarbejde med Selvhjælp Herning tilbyde et gruppeforløb for 4-6 jævnaldrende børn og deres forældre. Der er tale om midler til et pilotprojekt, der skal afprøve Cool Kids angstbehandling til børn i alderen 7-12 år på to forløb (forår og efterår 2018). De søger 17.000 kr. til projektet.

Det indstilles, at projektet bliver bevilliget 17.000 kr.

 

Administrationen indstiller, at innovationspuljen nedlægges som selvstændig pulje. Intentionerne med puljen kan fastholdes i vurderingen af ansøgninger til §18-puljen, således at innovative indsatser kan blive tilgodeset ved tildeling af midler.

 

Hvis indstillingerne til hovedpuljen og innovationspuljen følges, vil der være 420.000 kr. til restpuljen.

Der er ansøgningsfrist medio august 2018.

 

Den endelige opgørelse over fordelingen af midlerne for 2018 bliver fremlagt ved fordelingen af restpuljen i august 2018.

 

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at Social- og Sundhedsudvalget godkender fordelingen af §18-hovedpuljen og §18-innovationspuljen for 2018
at innovationspuljen nedlægges som selvstændig pulje og fremover indgår i Hovedpuljen, hvor innovative projekter stadig prioriteres
at Social- og Sundhedsudvalget drøfter tilknytningen til de organisationer, som modtager større beløb fra puljen.

Beslutning

Godkendt som indstillet.

 

Social- og Sundhedsudvalget drøftede tilknytningen til de organisationer, som modtager større beløb fra puljen.

 

Udvalget anmodede Administrationen om at udarbejde et forslag til model for samarbejde med de foreninger, som modtager større beløb fra puljen.

Bilag

 

Sagsnr.: 29.00.00-P20-1-17 Sagsbehandler: Ellen Aavad Holm  

LÆR AT tackle hverdagen som pårørende

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

  x

 

  x

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Pårørendekurset LÆR AT TACKLE hverdagen som pårørende er udviklet af Komiteen for Sundhedsoplysning i samarbejde med Københavns Kommune. Mod betaling af abonnement til Komiteen for Sundhedsoplysning, kan alle kommuner udbyde kurset fra oktober 2017.

 

Forebyggelsesudvalget har på møde den 2. oktober 2017, punkt 28, besluttet at prioritere 270.000 kr. til at afprøve konceptet i Herning Kommune.  Social- og Sundhedsudvalget orienteres om iværksættelsen af "LÆR AT TACKLE hverdagen som pårørende".

 

Sagsfremstilling

Målgruppen for indsatsen er voksne, der er pårørende til et menneske med langvarig sygdom eller funktionsnedsættelse fx demens, kræft, depression eller gigt.

 

Mange mennesker oplever, at deres liv ændrer sig markant, både praktisk, følelsesmæssigt og økonomisk, når en nærtstående rammes af sygdom. Over tid bliver pårørende ofte så belastede, at de selv udvikler sygdom fx stress eller depression.

 

Formålet med kurset er at forebygge, at pårørende udvikler sygdom eller mistrives på grund af de ekstra udfordringer, der ofte følger med pårørendesituationen. På kurset får de redskaber til at passe på sig selv, bede om hjælp og bevare sociale relationer. Desuden møder de andre pårørende, som er i samme situation som dem selv.

 

Københavns Kommune har netop gennemført en evaluering af kurset, som blandt andet viser at 71% har opnået en bedre trivsel, 78% har fået redskaber til at tackle symptomer som fx træthed, stress eller tristhed og 93% er blevet bedre til at bruge deres netværk.

 

Kurset forløber over syv uger á 2,5 timer om ugen. Undervisningen varetages af to instruktører, som selv har erfaring med at være pårørende og som har gennemført en systematisk uddannelse, der giver dem kompetencer til at gennemføre kurset. Programmet bygger på at pårørende underviser pårørende efter et struktureret og gennemtestet undervisningsmateriale.

 

En forudsætning for at Herning Kommune kan udbyde kurset LÆR AT TACKLE hverdagen som pårørende er, at kommunen tegner et abonnement, uddanner frivillige instruktører samt ansætter en koordinator, som har til opgave at støtte instruktørerne, rekruttere deltagere til kurset og varetage alt det praktiske omkring lokaler og forplejning mm i forbindelse med afvikling af kurserne.

 

Det forventes, at der i Herning Kommune kan gennemføres tre pårørendekurser i 2018 og fire pårørendekurser i 2019. Alle med ca. 12-14 deltagere.

Økonomi

Forebyggelsesudvalget har afsat midler til følgende udgifter

 

 

 

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Til efterretning.

 

Sagsnr.: 27.00.00-A00-7-16 Sagsbehandler: Inge Voer Laursen  

Status for hjerterehabiliteringsindsatsen i Herning Kommune

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 x

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Herning Kommune overtog hjerterehabiliteringsopgaven (fase 2) for Herning Kommunes borgere pr. 1. januar 2017. Opgaven blev tidligere varetaget i sygehus-regi under den specialiserede genoptræning. Hjerterehabiliteringen varetages af Genoptræningsenheden i Herning Kommune.

 

Der gives hermed en status på hjerterehabiliteringsindsatsen i Herning Kommune pr. 31 oktober 2017.

Sagsfremstilling

Herning Kommune overtog pr. 1. januar 2017 hjerterehabiliteringsopgaven (fase 2) fra sygehus-regi. Ændringen i opgavefordelingen i det nære sundhedsvæsen er sket i overensstemmelse med forløbsprogrammet for hjertesygdom i Sundhedsaftalen for 2015-2018. Hjerterehabiliteringen er tilrettelagt og kvalitetssikret i henhold til nationale standarder.

 

Denne status for hjerterehabiliteringsindsatsen har fokus på erfaringer fra de første 10 måneders drift.  

 

Målgruppen

Målgruppen til hjerterehabilitering er primært nyopererede hjertepatienter med behov for rehabilitering på højt fagligt niveau. Målgruppen blev før opgaveoverdragelsen vurderet til at omfatte ca. 200 borgere på årsplan.

I perioden 1. januar til 31. oktober 2017 er der opstartet 165 borgere i hjerterehabiliteringsforløb. 10 borgere har dog valgt at afbryde deres hjerterehabiliteringsforløb af primært helbredsmæssige årsager. Samlet set ligger antal borgere på det forventede niveau.

 

Medarbejdere og kompetencer

Det blev forud for opgaveoverdragelsen vurderet, at det fagligt giver god mening at hjerterehabilitering varetages i kommunerne, da der i kommunalt-regi er en solid erfaring med patientuddannelse og rehabilitering.

 

Der er etableret et hjerteteam, som består af to faste fysioterapeuter og to hjertesygeplejersker. Ved behov for afløsning inddrages fysioterapeuter fra Genoptræningsenheden samt sygeplejersker fra Sundhedsfremmeteamet.

 

Siden opstarten pr. 1. januar 2017 er det etablerede hjerteteam i Herning Kommune lykkedes med at etablere en velfungerende indsats på området. I den etablerede model er det sikret, at hjertesygeplejerskerne altid er ajourført med nyeste viden og behandling på hjerteområdet, hvilket giver høj faglig kvalitet i indsatsen.

 

Der inddrages ad hoc andre terapeuter fra Genoptræningsenheden for at håndtere perioder med stort flow af borgere eller for at kunne tilbyde holdtræning til særligt udfordrede borgere. De borgere, som har et for dårligt funktionsniveau til at deltage i holdtræning, tilbydes i stedet individuel træning.

 

Tilrettelæggelse af indsatsen

Hjerterehabiliteringsindsatsen er tilrettelagt som holdforløb med træning, individuelle samtaler og tests. Dette suppleres med relevant holdundervisning ved sygeplejerske, fysioterapeut, diætist, ergoterapeut mm.

 

Et hjerterehabiliteringsforløb planlægges som et 12 ugers forløb med:

·       Individuel starttest og samtale

·       Holdtræning 2 gange ugentligt i 12 uger

·       Holdundervisning 9 gange i løbet af 12 uger og

·       Individuel sluttest og samtale.

 

Der er, som planlagt, gennemført 4 parallelle holdtræningsforløb ugentligt og 2 hold ugentlig med holdundervisning.

 

Erfaringer fra opstartsperioden er, at hjerterehabiliteringsforløb er mere omfattende og tidskrævende end oprindeligt vurderet. Årsagen er afledte opgaver, da Hjerteteamet er sygehusenes forlængede arm, eftersom borgerne ikke er færdigbehandlede. Der er eksempelvis ofte behov for opfølgning på hjertesymptomer og justering af borgernes medicin, hvilket sker i samarbejde med Hjerteklinikken på Hospitalsenheden Vest.

 

Den generelle vurdering er, at der er borgertilfredshed med tilrettelæggelsen af indsatsen.

 

Faciliteter

Ved planlægning hjerterehabiliteringsfunktionen i Herning Kommune viste det sig, at funktionen ikke kunne rummes inden for de eksisterende lokaliteter i Genoptræningsenheden. Løsningen blev at leje lokaler i Sportscenter Holing i tilknytning til Squash-klubben.

 

Lokalerne er velfungerende til formålet, men der må dog konstateres, at der er udfordringer i forhold til larm, tilgængelighed af mødefaciliteter og samtalerum.

 

Kontormiljøet er etableret i et i fælleslokale foran træningsbanerne, som deles med Squash-klubben. I dette kontormiljø varetages administrativt arbejde med dokumentation af hjerterehabiliteringsindsatsen for den enkelte patient.

 

Mødelokaler og samtalerum er ikke optimale og kan kun anvendes en dag ugentlig uden ekstra afregning. Dette medfører, at mange personlige samtaler foregår på gangarealer, i træningsrum og i det åbne kontormiljø, som deles med Squash-klubben. Dette er ikke hensigtsmæssig i forhold til at sikre patienterne de nødvendige diskretionshensyn.

Økonomi

Den kommunale hjerterehabilitering finansieres inden for rammerne af det hidtidige budget til specialiseret genoptræning, da udgifter til hjerterehabilitering i sygehus-regi er afholdt af dette budget frem til 2016.

 

Driftsbudgettet til hjerterehabilitering er beregnet ud fra regionale tal for hjerterehabiliteringsindsatsen i sygehus-regi og erfaringer fra kommuner, som allerede havde hjemtaget indsatsen.

 

Da hjerterehabiliteringen ikke kunne rummes inden for de eksisterende rammer i Genoptræningsenheden har det været nødvendigt at investere i træningsudstyr og indretning af lokaler i 2016 og 2017, hvilket er fordyrende for indsatsen i disse 2 år.

Herning Kommune har i tillæg hertil løbende udgifter til husleje, som skal afholdes inden for budgettet til hjerterehabilitering.

 

Tabel: Oversigt over korrigeret budget og regnskab/forventet regnskab, 2016-2018

* Der er reserveret 200.000 kr. til udskiftning af træningsudstyr i de kommende år, hvilket håndteres i overførselssagen.

 

Det nuværende aktivitetsniveau forventes at kunne rummes inden for det fastlagte budget. Det forventes således, at budgettet for den specialiserede genoptræning og hjerterehabiliteringen er i balance i både 2017 og 2018.

 

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Til efterretning.

 

Sagsnr.: 00.30.00-Ø34-1-15 Sagsbehandler: Tina Klejs Skøtt  

Status på klippekortordningen

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 X

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

I Herning Kommune har ”klippekortet” været en mulighed for borgere, som er visiteret til hjemmehjælp, siden juni 2015 og for borgere, som bor på et af kommunens plejecentre, siden juli 2017. Tid under klippekortet anvendes til aktiviteter ud over den hjælp, som borgerne er visiteret til. Tendensen er fortsat, at tiden fortrinsvist anvendes til sociale aktiviteter.

Sagsfremstilling

Klippekortet

Klippekortordningen fungerer på den måde, at borgerne får 30 minutter (1 klip) om ugen til selvvalgte aktiviteter med personalestøtte. Tiden kan spares op til længerevarende aktiviteter. Som udgangspunkt kan der maksimalt opspares 6,5 timer hver 13. uge. Hvis den tildelte tid ikke udnyttes, kan andre borgere få gavn af ordningen. Klippekortet administreres ens for hjemmeplejen og plejecentrene, idet brugen af klip registreres for den enkelte borger.

 

Klippekortet i hjemmeplejen

I Herning Kommune er målgruppen for klippekortet i hjemmeplejen borgere over 67 år med komplekse plejebehov, og som derfor modtager hjemmehjælp flere gange i døgnet. Målgruppen for klippekort til borgere i hjemmeplejen blev godkendt på Social- og Sundhedsudvalgets møde i februar 2015, som punkt nr. 19.

 

Målgruppen er efterfølgende blevet udvidet til at omfatte borgere, som ikke nødvendigvis er i stand til at sætte ord på egne behov, men hvor hjemmeplejen vurderer, at et klippekort vil kunne øge trivsel og livskvaliteten for den pågældende borger. Social- og Sundhedsudvalget godkendte udvidelsen af målgruppen på udvalgsmødet i maj, 2017 som punkt nr. 53.

 

Social- og Sundhedsudvalget er tidligere blevet orienteret om borgernes brug af klippekortet i hjemmeplejen på udvalgsmødet i maj, 2017, som punkt nr. 54. Her fremgik det, at 1 % af klippekortet blev anvendt på personlig pleje, 21 % på praktisk bistand mens 78 % blev anvendt på sociale aktiviteter. Denne tendens er fortsat gældende, idet de seneste opgørelser viser, at 2,4 % af tiden anvendes på personlig pleje, 13 % af tiden anvendes på praktisk bistand mens 85 % af tiden anvendes på socialt samvær.

 

Klippekort på Herning Kommunes plejecentre.

Den 1. juni 2017 blev borgerne på plejecentrene i Herning Kommune omfattet af klippekortet med samme vilkår som i hjemmeplejen. Bevillingen er en del af finansloven for 2017 og er øremærket til ordningen i 2017 og 2018. Herefter tildeles Herning Kommune midlerne via det generelle bloktilskud.

 

På plejecentrene udmøntes tiden under klippekortet på samme måde som i hjemmeplejen. Brugen af opsparede klip planlægges så vidt muligt i samarbejde med borgeren eller kontaktpersonen fire uger før udførelsen. Der følges løbende op sammen med borgeren eller kontaktpersonen i forhold til nye aktiviteter.

 

Følgende er eksempler på, hvad nogle borgere har anvendt tiden under klippekortet til:

  • En beboer brugte alle sine klip i år på en tur til København med overnatning. Det var en stor oplevelse som bl.a. omfattede en tur på Bakken med indtagelse af en kold øl.
  • En beboer, som ikke har pårørende, og som derfor stort set aldrig kommer ud af sin lejlighed, var en tur i Herning Centret. Udflugten har gjort et stor indtryk hos beboeren, som efterfølgende har talt rigtig meget om oplevelsen i Herning Centret
  • Nogle af beboerne får nu efter eget ønske ledsagelse til læge.
  • Flere af beboerne er mere ude at gå ture.
  • Der arrangeres flere fællesudflugter ud af huset - i samråd med beboerne.
  • Et sted er der etableret biograf
  • Flere får én til én personalekontakt i deres lejlighed. 

 

Foreløbige opgørelser viser, at 74% af borgerne på plejecentrene gør brug af ordningen. Eftersom ordningen fortsat er under indkøring, er det forventningen, at dette tal vil stige. 90 % af tiden anvendes til sociale aktiviteter, mens resten af tiden fordeler sig på personlig pleje og praktiske opgaver.

 

Mange af beboerne på plejecentrene er plejekrævende og får i forvejen tilbudt aktiviteter i form af gåture, fælles arrangementer/aktiviteter, busture m.m. Derfor er der nogen, der takker nej til klippekortet - bl.a. fordi de ikke kan rumme eller har behov for flere aktiviteter.

 

Klip, der ikke anvendes, tilbydes øvrige beboere. Tiden anvendes typisk til en fælles aktivitet udover serviceniveauet – eksempelvis udflugter eller fælles arrangementer på det enkelte plejecenter.

 

Klippekortet giver ud over mere livskvalitet til borgerne også mere arbejdsglæde blandt personalet på plejecentrene. Det betyder meget, at der nu er tid til flere aktiviteter med beboerne. På nogle plejecentre er der blevet ansat rengøringspersonale, så plejepersonalet kan frigives til klippekort med beboerne. Andre steder er nogen af de faste medarbejdere gået op i tid.

 

Administrativ håndtering af klippekortordningen i hjemmeplejen og på plejecentrene

På hjemmeplejeområdet er det Visitationsenheden, der bevilger klippekort, mens det er hjemmeplejen, der sørger for registreringen af udmøntningen af ordningen. Hjemmeplejen registrerer, om den anvendte tid er anvendt på personlige plejeopgaver, praktisk hjælp eller sociale aktiviteter. I hjemmeplejen planlægges anvendelsen af klippekortet i samarbejde mellem borgeren og hjemmeplejen.

 

I den første tid, klippekortordningen har været i gang på plejecentrene, er der blevet brugt tid til at afdække den enkelte borgers behov og ønsker med henblik på at få en samlet koordinering af udmøntningen af ordningen. Centrene får udbetalt midler til klippekortet på baggrund af konkrete registreringer for den enkelte borger med henblik på at sikre, at borgerne får den tid, de har krav på. Der er behov for en del planlægning i forbindelse med ordningen, da personalet skal overholde arbejdstidsreglerne - specielt hvis klippene ligger uden for normal arbejdstid. Det er ligeledes ofte sådan, at borgerne ofte gerne vil have indflydelse på, hvilke medarbejdere de gerne vil have til at udføre opgaven. 

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Til efterretning.

 

Sagsnr.: 27.00.00-A26-2-16 Sagsbehandler: René Frahm Jørgensen  

Nye tilbud i socialpsykiatrien

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 x

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

For at understøtte den vedtagne strategi på det socialpsykiatriske område i Herning Kommune, så fortsættes udviklingen i retning af at vores borgere med psykiske udfordringer kan komme sig hurtigere. Det sker ved en oprettelse af nye tilbud i Nørregade-kareen, hvor både Skovlyset og Skiftesporet i forvejen har boliger.

Sagsfremstilling

Kort før sommerferien i 2016 blev strategien for det socialpsykiatriske område vedtaget i Social- og Sundhedsudvalget. Strategien arbejder i 2 spor:

 

  • Spor 1 Det gode hverdagsliv er målrettet borgere, der grundet deres lidelse er på pension og i udgangspunktet har brug for en stabiliserende og kompenserende indsats.
  • Spor 2 Det gode liv som selvforsørgende er målrettet borgere, der på forskellig vis har kontakt til uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Det vil sige typisk yngre, der med en særlig indsats har større chance for at få fat i uddannelses- og arbejdsmarkedet.

 

For begge spor gælder det, at indsatsen vil rette sig mod at give den enkelte borger muligheden for udvikling/progression. I forbindelse med evaluering af strategien, er det blevet tydeligt, at der mangles yderligere tilbud til at understøtte den retning der er sat for at opnå det gode hverdagsliv, borgere der ønsker at forblive i eget hjem og ikke mindst progressionsdelen for de yngre borgere.

 

Der anmodes derfor om at tilpasse kapaciteten med yderligere:

 

  • 3 fleksible boliger efter Servicelovens §84
  • 5 midlertidige botilbudspladser efter Servicelovens §107

 

Alle 8 boliger er placeret i Nørregade-kareen i tæt nærhed af de eksisterende tilbud som socialpsykiatrien har (fællesfaciliteter i hhv. Nørregade 13 og 15).

 

Den samlede udvidelse forventes dækket via et mindreforbrug på eksternt køb - det vil sige et mindre køb af tilbud i andre kommuner. Der har været dialog med Socialtilsyn Midt omkring godkendelse - og der ses ikke at være hindringer i forhold til dette.

 

 

For spor 1 (Skovlyset) drejer det sig primært om følgende borgergrupper:

Voksne over 26 år, hvor det i perioder kan være særdeles svært at håndtere livet grundet de psykiske udfordringer. Det foreslås, at udvide tilbudsporteføljen til denne målgruppe, idet det er erfaringen at borgeren igennem et kort og intensivt forløb kan trænes til livsmestring og samtidig opretholde egen bolig. Det er samtidig et tilbud, der understøtter planerne omkring akut ambulante tilbud i socialpsykiatrien, der vil give mulighed for at anvende denne type boliger som en del af den nære psykiatri, hvor borgeren får støtten så tæt på eget hverdagsliv som muligt. Der er visitation til tilbuddet.

 

Der vil ydermere være følgende kendetegn for denne gruppe:

 

  • Borgere, som er på vej ind i en dårlig periode med evt. indlæggelse eller ændring af støttebevilling til døgntilbud, som en mulig konsekvens. Borgeren indskrives i dette tilbud med henblik på at genoptræne evnen til at fungere i egen bolig
  • Borgere, som er ukendte inden bevilling og hvor Visitationen er usikre på, om borgeren kan klare sig i egen bolig
  • Nye borgere, som er berettigede til varigt døgnophold, men hvor det anses for at være muligt at træne borgeren til at kunne flytte i/opretholde egen bolig
  • Ophold til aflastning af familie, så borgeren fortsat kan bo i eget hjem med familiekontakt eller bo hos familie i fælles bolig - her handler indsatsen in afklaring/udredning af støttebehov

 

Det typiske kendetegn for borgerne i denne målgruppe er, at deres behov for hjælp og støtte til at mestre hverdagen og håndtere de symptomer, der kommer fra sygdommen, kan være forskellige fra dag til dag, men at de ikke har behov for kontakt/støtte fra personalet på alle tider af døgnet. Borgerne skal kunne klare sig uden støtte om natten. Det betyder også at kontakten med og støtten fra personalet leveres på aftalte tider.

 

Løsningen kan som nævnt håndteres i 3 eksisterende lejemål i Nørregade-karreen, som Handicap og Psykiatri har fået rådighed over. Der er gode erfaringer med denne tilgang (afprøvet på Skovlyset) - både med yderligere kvalitet for borgeren, men også at der kan sikres et mere sammenhængende udviklingsforløb.

 

 

For spor 2 (Skiftesporet) drejer det sig primært om følgende borgergrupper:

 

  • Sårbare unge fra 18 år med psykiatriske problemstillinger, der har brug for et midlertidigt botilbud med omfattende støtte med fællesskabsstrukturer, men ikke har brug for en tilstedeværende døgnvagt.

 

Det yderligere fokus med de yderligere 5 midlertidige botilbud er samtidigt, at opnå et større flow blandt de unge, der har eller får plads på Skiftesporets eksisterende døgntilbud. Det er konstateret, at der efter en periode med positiv udvikling er behov for et mindre indgribende tilbud, hvor den unge kommer tættere på at bo i egen bolig med dagbeskæftigelse.

 

§107-tilbuddet Nørregade er et ”bofællesskab”, hvor borgeren bor i egen lejlighed og med fælles faciliteter. Det er et tilbud, hvor der ikke er medarbejdere døgnet rundt, men hvor der vil være mulighed for døgnkontakt. Der vil dog være medarbejdere på Nørregade 13A om morgenen og om eftermiddagen til først på aftenen uges fem hverdage og om søndagen. Om dagen i hverdagene forventes det, at de tilknyttede borgere har dagbeskæftigelse (arbejde, skole eller lignende).

 

Der vil være tilknyttet et team af medarbejdere, der vil være borgergruppens støttepersoner og daglige samarbejdspartnere. Hver borger får to medarbejdere tilknyttet som ”mentorer”. Mentorerne er dem den enkelte borger har et specielt tæt samarbejde med og dem borgeren laver planer, udviklingsmål o.l. med. Dette sker bl.a. gennem samarbejdspapiret ”De små Skridt”.

 

 

Økonomi

Udgiften ved at etablere disse type løsninger forventes at kunne blive dækket af et mindreforbrug på køb af pladser på midlertidige botilbud i andre kommuner. De beregnede dagstakster for §84- og §107-tilbuddene vil være henholdsvis ca. 1.100 kr. og 1.200 kr. og vil derfor være lavere end de eksisterende tilbud på henholdsvis Skovlyset og Skiftesporet grundet det mindre støttebehov.

Tilbuddet vil blive etableret indenfor rammerne af SO13 - Handicap og Psykiatri.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at der godkendes en tilpasning af kapaciteten i socialpsykiatrien med de nævnte forudsætninger.

Beslutning

Godkendt som indstillet.

 

Sagsnr.: 27.51.04-A50-1-17 Sagsbehandler: René Frahm Jørgensen  

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 x

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Anne-Mette Jespersen

Sagsresume

Kvalitetsstandarden har været i høring hos Udsatterådet. Kvalitetsstandarden indeholder en samlet information til borgere (stofbrugere og pårørende) samt samarbejdspartnere, om de ydelser, der kan tilbydes borgeren, hvis og når der ønskes social behandling for stofmisbrug. Kvalitetsstandarden beskriver samtidig det serviceniveau, som borgeren kan forvente at få ved ønske om behandling og er udtryk for de politiske målsætninger og prioriteringer, der ligger til grund for indsatsen.

Sagsfremstilling

Høringen i Udsatterådet gav følgende bemærkninger:

 

  • At det var en flot og helhedsorienteret bearbejdning af et specialiseret område, hvor gennemsigtighed er vigtig i forhold til opgaveporteføljen
  • At den forebyggende indsats bør prioriteres
  • At en lignende kvalitetsstandard på alkoholområdet kan være formålstjenstlig (der er ikke lovkrav omkring dette, men vurderes af administrationen)

 

Oprindelig sagsfremstilling fra mødet i Social- og Sundhedsudvalget d. 21. juni 2017:

Indsatsen på stofbehandlingsområdet tager udgangspunkt i Herning Kommunes Sundhedspolitik og Handicap og Psykiatris katalog over serviceydelser. Handicap og Psykiatri har et tæt samarbejde med Børn og Unge, Beskæftigelsesafdelingen og Sundhed og Ældre.

Der skal være sammenhæng i de tilbud, der gives borgerne på tværs af afdelingerne, da vi har ydelser, der komplementerer/eller er subsidiær til hinanden.

 

Der arbejdes ud fra nogle overordnede og fælles bærende principper. Principper der skal medvirke til afklaring af de faglige, juridiske og økonomiske snitflader, som altid vil være der, når flere afdelinger kommer i spil ved sammensætning af løsninger for den enkelte borger.

 

  • Borgeren mødes med forventning om, at de skal klare mest muligt selv.
  • Der iværksættes altid kun den mindst indgribende, men fagligt mest hensigtsmæssige og forsvarlige foranstaltning.
  • Borgeren tilbydes i udgangspunktet tilbud på normalområdet, frem for tilbud i specialområdet, som retter sig mod generhvervelse af funktionsevne, uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet.
  • Normalområdet og specialområdet samarbejder for at udnytte vores fælles faglige ekspertiser bedst muligt.
  • Medarbejderne optræder altid som repræsentant for en samlet kommunal helhed i forhold til den enkelte borger.
  • Der sigtes mod, at der er færrest mulige forskellige medarbejdere omkring borgeren.
  • Der vælges altid den mest omkostningseffektive løsning på kommuneniveau til det fastsatte serviceniveau, og hvor det er fagligt og kvalitetsmæssigt hensigtsmæssigt og forsvarligt.

 

Målgruppen er borgere i Herning Kommune, uanset alder, der oplever at have problemer med rusmidler, og som ønsker råd og vejledning eller behandling med henblik på stabilisering, reduktion eller ophør af stofmisbrug. Målgruppen omfatter også familier og pårørende, som er berørte af et rusmiddelbrug.

Behandlingen for stofmisbrug tilbydes til borgere, uanset alder, der har et ønske om behandling og en ændring i forbrug af rusmidler, hvor forbruget kan karakteriseres som værende skadeligt og/eller præget af afhængighed.

 

Fokusområder i 2017 – 2019 vil være implementering af nye behandlingselementer. Misbrugscenter Herning deltager aktuelt i et randomiseret kontrolleret forskningsmetodeprojekt, hvor 4 forskellige behandlingselementer afprøves. Projektet er finansieret af satspuljemidler og forankret i Socialstyrelsen. Center for Rusmiddelsforskning er designer og udfører på forskningsdelen.

I 2017 – 2019 vil Misbrugscenter Herning have fokus på udvikling af familieplanlægning og forebyggelse af uønsket graviditet. Dette sker i et projektsamarbejde med Det Regionale familieambulatorium.

 

I 2017 – 2019 vil Misbrugscenter Herning også have fokus på udvikling og kvalificering af behandlingstilbud til dobbeltbelastede borgere. En udfordring vil være bidrag af psykiatriske lægekompetencer. Herning Kommune har i budgetforliget for 2017 afsat 500.000 kr. i 2017 og 2018 til denne opgave.

 

Kvalitetsstandarden revideres hvert 2. år.

 

Økonomi

Misbrugscenter Herning vil i tæt samarbejde med det øvrige resultatområde Misbrug/Udsatte i Handicap og Psykiatri arbejde ud fra målet om budgetoverholdelse. De særskilte bevillinger i henholdsvis 2017 og 2018 vil blive anvendt til at udvikle og kvalificere behandlingstilbuddene til dobbeltbelastede borgere.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at kvalitetsstandarden godkendes med de faldne høringsbemærkninger fra Udsatterådet.

Beslutning

Godkendt som indstillet.

Bilag

 

Sagsnr.: 27.12.00-G01-199-07 Sagsbehandler: René Frahm Jørgensen  

Udsatterådet - næste funktionsperiode

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 x

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Forud for næste funktionsperiode (1. januar 2018 til 31. december 2021) er der foretaget en evaluering af Udsatterådets rolle og funktion, herunder en revision af forretningsordenen.

Sagsfremstilling

I evalueringen er der samtidig en selvkritik, der indeholder både prioritering af møder, aktiv anvendelse af Social- og Sundhedsudvalget, samt en større vedholdenhed på vigtige områder indenfor udsatte, der dagsordensættes i Herning Kommune.

 

Baggrund:

Herning Byråd nedsatte i 2008 Rådet for Socialt Udsatte, der senere ændrede navn til Udsatterådet. Herning var dermed blandt de første kommuner i Danmark, der oprettede udsatteråd i perioden 2007 – 2011. Der er i dag i alt 32 lokale udsatteråd i Danmark (heriblandt København, Aarhus, Aalborg og Odense). Yderligere tre er på vej. 

 

Det er frivilligt for den enkelte kommune, om der oprettes udsatteråd. På det formelle plan er det lovgivningen samt Udsatterådets forretningsorden, der regulerer rådets aktiviteter.

 

I følge Serviceloven, er det Kommunalbestyrelsen, der har ansvaret for, at brugerne får muligheden for indflydelse. Det er samtidig Kommunalbestyrelsen, der sætter de nærmere rammer og omfanget for arbejdet.

 

§ 16. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at brugerne af tilbud efter denne lov får mulighed for at få indflydelse på tilrettelæggelsen og udnyttelsen af tilbuddene. Kommunalbestyrelsen fastsætter skriftlige retningslinjer for brugerindflydelsen.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan nedsætte et eller flere råd, der rådgiver kommunen vedrørende tilrettelæggelse af indsatsen efter denne lov. Kommunalbestyrelsen fastsætter rammerne for og omfanget af rådenes opgaver.

   

Ifølge forretningsordenen for Udsatterådet i Herning Kommune (vedlagt som bilag) er bl.a. følgende bestemt ift. rådets overordnede virke:

 

  • Udsatterådet skal være udsatte gruppers talerør i forhold til blandt andet de kommunale indsatser og skal forstærke det fælles ansvar for de svageste i Herning Kommune (jf. forretningsordenens § 1)
  • Udsatterådet kan ikke behandle enkeltsager, men enkeltsager kan dog danne grundlag for rådets behandling af principielle spørgsmål (jf. forretningsordenens § 2)
  • Rådet har en funktionsperiode på fire år og følger den kommunale valgperiode (jf. forretningsordenens § 5).
  • Rådet holder fire møder per år (jf. forretningsordenens § 7)

 

Udsatterådets sammensætning

Jf. forretningsordenens § 4 stk. 3 og stk. 4 udpeges medlemmer af rådet blandt lokale organisationer, brugere og enkeltpersoner med særlig indsats og erfaring i arbejdet med eller viden om udsatte grupper. Endvidere skal medlemmerne enten bo i eller være lokalt forankrede i og omkring Herning.

 

Udsatterådets rolle/funktion

Dagsordenen på møderne i Udsatterådet er præget af orientering om aktuelle sager i kommunen med relevans for udsatteområdet – eks. planerne for Bethaniagade. Udsatterådet høres ifm. større strategisk/politiske tiltag, eks. ifm. behandlingen af strategien på misbrugsområdet. Med sigte på at have dialog mellem Kommunen og Udsatterådet, har rådet siden foråret 2015 inviteret forskellige nøglemedarbejdere/ledere fra relevante dele af kommunen til at deltage i den første del af sine møder. Erfaringen herfra har været god, da disse møder har været præget af godt engagement og konstruktive diskussioner. Én gang årligt er Udsatterådet på studietur for at blive inspireret af andre kommuners arbejde på udsatteområdet.

 

Evaluering og punkter til overvejelse

Det er Administrationens vurdering, at Udsatterådets medlemmer er engagerede og gerne vil spille en rolle på området. Formålet med rådet vurderes til at blive delvist opfyldt i form af høringer og dialog med nøglemedarbejdere/ledere fra kommunen samt Socialudvalgsformanden. Administrationens vurdering er, at rådet ikke anvender mulighederne for at blive hørt fuldt ud, herunder det at tilføre området nye forslag til behandling (jf. forretningsordenens § 1 stk. 4, hvoraf det fremgår, at ”Udsatterådet af egen drift, eller efter anmodning, kan give vejledende udtalelse om de almindelige indsatser på udsatteområdet for voksne, som Herning Kommune tilbyder. Rådet kan også afdække problemstillinger og lave information”.)

 

Ovenstående har tidligere på året været drøftet i Udsatterådet, herunder hvordan det er muligt at blive mere tydelige i og omkring det fælles ansvar for de svageste i Herning Kommune. Udsatterådet har derfor d. 21. juni 2017 afholdt et ekstra møde for at drøfte de fremtidige fokuspunkter. I tilbagemeldingen fra dette møde nævnes der konkret 2 områder, hvor der ønskes en yderligere drøftelse:

 

  1. Socioøkonomiske virksomheder. Rådet har drøftet behovet for Socioøkonomiske virksomheder og efterspørger om Herning Kommune arbejder med tiltag omkring Socioøkonomiske virksomheder i Herning Kommune.
  2. Skæve boliger. Rådet udtaler bekymring over placeringen i midtbyen. Bekymringerne er begrundet i de erfaringer der er fra andre byer i Danmark, som med fordel har placeret boligerne i udkanten af byen og samtidig tilknyttet en social vicevært.

 

Derudover har Udsatterådet fortsat et ønske om at blive holdt orienteret om indsatserne for Sårbare unge, Bethaniagadeplanerne og Varmestuens fremtid. Det vil fra forvaltningens opfattelse være punkter, der i en rum tid fortsat vil være aktuelle orienteringspunkter.  

 

Forvaltningen ønsker på baggrund af den kommende funktionsperiode, at Udsatterådet foretager en evaluering af rådets arbejde og indflydelse.

 

Derudover foreslås der følgende proces frem mod en ny funktionsperiode, herunder vedtagelse af følgende ændringer i forretningsordenen:

 

  • Udpegning sker efter forretningsordenens § 4 stk. 2
  • Forretningsordenens § 4 stk. 3 suppleres med at der 1 gang årligt afholdes et fællesmøde med Social- og Sundhedsudvalget. Denne ændring foreslås for at skabe en bedre sammenhæng mellem rådet og fagudvalg.
  • Forretningsordenens § 4 stk. 4 ændres til: "Medlemmerne i rådet bor i Herning Kommune".
  • Forretningsordenens § 8 stk. 5 ændres til: "Referaterne fra møderne offentliggøres på Herning Kommunes hjemmeside."

 

 

Konklusioner fra Udsatterådets møde d. 14. november 2017:

Forud for mødet er der tilkendegivet fra formanden Lars Jensen, at han ikke ønsker at fortsætte i Udsatterådet - og på mødet og efterfølgende fremkom der identiske tilkendegivelser fra Charlotte Boel, Svend Arne Sønderby, Hanne Ottow og Anne Mette Frydensbjerg. Der vil i forhold til en evt. kommende konstituering af Udsatterådet blive taget højde for disse tilkendegivelser, herunder udarbejdet en proces forud en evt. ny udvælgelse. Da hverken nuværende formand eller næstformand fortsætter i Udsatterådet, så er det besluttet på det seneste møde i rådet, at det i en konstitueringsperiode vil være Birthe Mygind Thorup, Kirkens Korshær der er konstitueret formand for Udsatterådet indtil et nyt udvalg er på plads.

 

Sagsfremstilling er drøftet i blandt de fremmødte til Udsatterådsmødet og der er på den baggrund udarbejdet en evaluering. Der er bred enighed om, at selve sammensætningen i Udsatterådets, herunder rådets erfaringsmasse og virkeområde er et vigtigt punkt i forhold til en fremtidig sammensætning. Derimod er det rådets opfattelse, at selve bopælskravet i selve Herning Kommune ikke er væsentligt, da udsatteproblematikker mv. ikke blot er et Herning-fænomen, men derimod skal understøttes med erfaringer fra flere områder af landet.

Økonomi

Der afsættes årligt 20.000 kr. til dækning af mødeudgifter og studietur.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at der tages stilling til, hvorvidt Udsatterådet skal bestå
at der såfremt Udsatterådet fastholdes afholdes et årligt møde mellem Social- og Sundhedsudvalget og Udsatterådet
at såfremt Udsatterådes fastholdes ændres Forretningsordenens § 4 stk. 4 til: "Medlemmerne i rådet bor i Herning Kommune".

Beslutning

Social- og Sundhedsudvalget besluttede, at Udsatterådet fortsætter i den kommende periode.

 

Godkendt som indstillet, dog således at 2. at ændres til, at formandsskabet i Social- og Sundhedsudvalget årligt deltager i et antal møder i Udsatterådet.

Bilag

 

Sagsnr.: 03.02.00-P08-1-16 Sagsbehandler: René Frahm Jørgensen  

Status på samskabelsesprojektet med SIND

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 x

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Projektet: ”Samskabelse – bo, lev og lær, fysiske rammer der understøtter recovery og inklusion” er et ambitiøst projekt, der fokuserer på at skabe øget livskvalitet gennem det byggede miljø. Projektets parter er Fruehøjgaard, SIND, Minihøjskolen og Herning Kommune.

Sagsfremstilling

Projektet ønsker at skabe et miljø, hvor mennesker med psykisk sårbarhed kan bo, uddanne sig og arbejde i et trygt lokalområde, og inkluderet i det omgivende samfund. Samtidigt ønsker projektet at udarbejde en tværgående samarbejdsmodel for en mere helhedsorienteret og sammenhængende indsats på psykiatriområdet på tværs af offentlige og private aktører.

 

Projektet ses som et stærkt udviklings- og læringsprojekt med et nationalt udbredelsespotentiale. Projektet vil skabe et miljø, der tilgodeser sårbare menneskers fysiske og mentale sundhed og fremmer sociale fællesskaber. Dette med henblik på at sikre øget livskvalitet, samt styrkede muligheder for tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked.

 

Projektet dækker over følgende elementer:

 

  • Blandede boliger – pt. kvote til 40
  • Daghøjskole
  • Socioøkonomiske virksomheder
  • Sam- og nytænke lokaleanvendelse

 

Der er i projektet stort fokus på de fysiske rammer, der skal understøtte det at komme sig og inklusion i det omkringliggende samfund.

 

En professionel for-analyse forventes igangsat umiddelbart efter årsskiftet 2017/2018, såfremt en positiv tilkendegivelse om samarbejde med en stor dansk fond er modtaget.

 

Den samlede styregruppe har på møde d. 13. november 2017 truffet beslutning om en tydelig projektledelse, hvor Fruehøjgaard og lokalforeningen SIND bidrager, som henholdsvis styregruppeformand og projektejer.

 

Der er et ønske fra alle parter om, at projektet skal lykkedes.

 

Økonomi

Der er bevilget midler fra Social- og Sundhedsudvalget fra Innovationspuljen i 2016 på 100.000 kr. til processtøtte og senest har Forebyggelsesudvalget bevilget 200.000 kr. til udførelse af forprojekt i 2017-2018.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Til efterretning.

 

Sagsnr.: 27.00.00-A00-7-17 Sagsbehandler: René Frahm Jørgensen  

Status initiativer Masterplan på udsatteområdet

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 x

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

I februar 2017 fremkom et politisk ønske omkring en analyse af det samlede udsatteområde i Herning Kommune, hvor der bl.a. blev foretaget en benchmarking og hvor der samtidig blev set på den organisatoriske opbygning af området.

 

Masterplanen for arbejdet blev forelagt Social- og Sundhedsudvalget d. 20. september 2017 og der gives i det følgende en status på arbejdet.

Sagsfremstilling

Masterplanens anbefalinger tager afsæt i borgerens behov, hvorfor det isoleret set ikke vil være muligt for Handicap og Psykiatri alene at udgøre den afgørende forskel.

 

Der skal fortsat tænkes på tværs med øvrige afdelinger og eksterne aktører - og derigennem skabe bedre borgerforløb, så den udsatte borger i videst muligt omfang undgår at blive fanget i "elendighedens karrierevej".

 

Der gives i vedlagte bilag en status på de anbefalinger, der er blevet arbejdet videre med:

 

  1. At der igennem en analyse af Hjemløsetællingen 2017 skabes yderligere vished om der er enkelte initiativer, der virker bedre end andre.
  2. At Herning Kommune i samarbejde med de nærmeste eksterne aktører deltager aktivt i et casestudie i efteråret 2017 initieret af Socialstyrelsen og understøttet af Rambøll.
  3. At det forstærkede samarbejde med Beskæftigelsesafdelingen fortsætter og at der er fokus på de positive virkninger omkring fremskudt indsats - specielt blandt de unge.
  4. At fokus fastholdes fra Hjemløseteamet med et forsøg med ændret ydelsessammensætning, hvor det er muligt med en uvisiteret og fremskudt støtteindsats.
  5. At Herning Kommune fastholder ønsket om yderligere billigere boliger - både sammen med boligselskaber og via sociale partnerskaber.
  6. At der tages initiativ til, at få tegnet det fulde billede af frivillige tilbud til udsatte borgere i kommunen - og derigennem søge konsensus om indsatsområder, herunder at der samtidig opstilles klare betingelser for anvendelse af ansøgte §18-midler.
  7. At der i forbindelse med et muligt nybyggeri i Bethaniagade indtænkes miljøer, der understøtter den socialfaglige tilgang og at der igennem arkitektur mv. skabes et værested, hvor den socialt udsatte kan komme sig og ikke mindst bevæge sig i retning af ansvar for eget liv mv. Samtidig bør dette projekt retænke det eksisterende tilbud, bl.a. i forhold til socialfagligt indhold, målgruppe og åbningstider.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Til efterretning.

 

Social- og Sundhedsudvalget anmoder Administrationen om så hurtigt som muligt at fremlægge beslutningsforslag jf. punkt 6 i anbefalingerne.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.30.00-G01-1-18 Sagsbehandler: Mariane Nannerup  

Orientering om budgetforlig 2018

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 x

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Et samlet Herning byråd indgik forlig om kommunens budget for 2018 den 12. september 2017. Der orienteres om de punkter i forliget, som har betydning for Social- og Sundhedsudvalgets områder.

Sagsfremstilling

 

Nye plejeboliger

Frem mod 2021 vil der være behov for at etablere cirka 20 nye plejeboligpladser. Der er i 2019 og 2020 afsat i alt 26,8 millioner kroner til etableringen. Pladserne skal etableres som en tilbygning til Kildehøj i Vildbjerg. Til den afledte drift er afsat 1,5 mio. kr. årligt fra 2019.

 

Det bemærkes endvidere i forliget, at behovet for nye plejeboliger, ikke mindst til demente ældre, vil vokse markant i perioden fra 2022-2025, hvor antallet af ældre borgere over 80 år vil stige mærkbart. Der må i perioden forventes udgifter til etablering af cirka 80-100 nye plejeboliger, hvoraf cirka 60 formentlig skal være særligt indrettet til demente.

 

Botilbud til udviklingshæmmede

Driftsbudgettet hos Handicap og Psykiatri er løftet med 5,5 mio. kr. om året fra 2018. Beløbet skal anvendes til at finansiere det stigende behov for botilbud til borgere med svær autisme og svært udviklingshæmmede. Udbygningen af Mosaikken (8 pladser) igangsættes i 2019 og Rosenholm (12 pladser) i 2020. De to projekter har et samlet anlægsbudget på 47 mio. kr. Kommunens nettoudgift efter lån er 16 mio. kr.

 

Social- og Sundhedsudvalget besluttede den 25. april 2017, at der i 2017 skulle etableres 2 lejligheder ved Mosaikken til to konkrete borgere med svære handicaps. Ved sagens behandling var der estimeret anlægsomkostninger på 2,4 mio. kr. Fornyede beregninger har vist en overskridelse af estimatet. Endvidere er der vedtaget lokalplaner for udstykning af parcelhusgrunde tæt på den påtænkte placering af de to lejligheder som betyder, at placeringen ikke længere lever op til de kravene i forhold til borgerne om skærmende omgivelser. Det indstilles derfor, at etablering af yderligere boliger ved Mosaikken afventer den planlagte udbygning med 8 pladser i 2019, jf. budgetforliget.

 

Pårørendevejleder

Budgetforligspartierne ønsker en pårørende-vejleder ansat, som med udgangspunkt i Herning Kommunes pårørendestrategi har særligt ansvar for, at pårørende får den bedst mulige information om muligheder og tilbud. Samtidig kan pårørende-vejlederen formidle kontakter til relevante samarbejdspartnere og sikre en helhedsorienteret sagsbehandling. Ordningen evalueres efter to år.

 

Kræftplan IV og Demenshandleplanen

Kommunens bloktilskud er blevet forhøjet med midler fra satspuljeaftalen på sundheds- og ældreområdet for 2017 til kræftområdet. Midlerne skal understøtte de nationale målsætninger på kræftområdet og realisere initiativerne i Kræftplan IV. Bloktilskudsmidlerne, som udgør i alt 2,8 mio. kr. for årene 2018-20, er blevet tilført Sundhed og Ældre i forbindelse med budgetforliget. Sundhed og Ældre har endvidere fået tilført kommunens bloktilskudsmidler på i alt 0,5 mio. kr. for 2018-19 til udmøntning af initiativer i den Nationale Demenshandlingsplan 2025.

 

Sikring af et døgnåbent varmestuetilbud hos Blå Kors

Der er afsat 0,4 mio. kr. om året til at sikre et døgnåbent varmestuetilbud hos Blå Kors. Bevillingen sker under forudsætning af, at der fra Blå Kors’ side samarbejdes omkring rationel, samlet drift, og at der er tilstrækkelig fremdrift omkring det planlagte boligsociale projekt i Bethaniagade, som omfatter 16 boliger og en renovering af varmestue og herberg.

 

Nye initiativer på ældreområdet

På budgetkonferencen i foråret 2018 ønsker budgetforligspartierne en samlet status på de forskellige initiativer, der i indeværende byrådsperiode er taget på ældreområdet. På baggrund af denne status ønskes mulige bud på hvilke nye initiativer på området, der kunne gøre størst gavn for de ældre i årene, der kommer. Fokus skal være på frivillighed og aktivitetscentre. Der er afsat en halv million kroner om året i budgetperioden til formålet.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at Social- og Sundhedsudvalgets beslutning i april 2017 om etablering af 2 boliger ved Mosaikken i 2017 afventer den planlagte udbygning med 8 pladser i 2019, jf. budgetforliget
at orienteringen i øvrigt tages til efterretning.

Beslutning

Til efterretning.

 

Sagsnr.: 00.30.00-G01-1-18 Sagsbehandler: Mariane Nannerup  

Orientering om satspuljeaftalen 2018

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 x

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Der er den 20. november 2017 indgået aftale om udmøntning af satspuljen for 2018. Aftalen indebærer, at der i perioden 2018-21 udmøntes i alt 3,2 mia. kr. til at forbedre vilkårene for udsatte grupper mv. Der gives en orientering til udvalget om relevante initiativer på socialområdet, sundhedsområdet og ældreområdet.

Sagsfremstilling

 

Socialområdet:

 

Handlingsplan til bekæmpelse af hjemløshed, 154 mio. kr.

Regeringen har i oktober præsenteret en handlingsplan til bekæmpelse af hjemløshed. Planen beskriver 15 forskellige initiativer. Blandt andet etableres en social investeringspulje, som skal understøtte kommunerne i investeringer i omlægning til mere effektive og forebyggende sociale indsatser. Endvidere igangsættes Housing First for unge. Indsatsen skal afprøves blandt interesserede kommuner.

 

Strategi for et stærkere civilsamfund, 96,6 mio. kr.

En ansøgningspulje mellem kommuner, frivillige foreninger og frivilligcentre skal bidrage til, at færre står uden for lokale fællesskaber. Udsatte børn, voksne og ældre samt mennesker med handicap, som ikke er en del af arbejdsfællesskabet, skal i højere grad være en del af foreningslivet mv. som frivillige.

 

Handlingsplan til styrkelse af kvaliteten i sagsbehandlingen på handicapområdet, 53,4 mio. kr.

Handleplanen skal styrke kvaliteten i sagsbehandlingen, og være med til at styrke borgernes retssikkerhed, så man som borger i højere grad oplever at få den hjælp, man har krav på efter lovgivningen, uden at det skal være nødvendigt at klage til Ankestyrelsen. Den består blandt andet af en udvidelse og udvikling af Task forcen på handicapområdet, så Task forcen gøres permanent og bl.a. kan gennemføre flere forløb i flere kommuner. Der indføres endvidere en pligt for kommunerne til at offentliggøre deres sagsbehandlingstider på hjemmesiden.

 

Individuel handicapkørsel for blinde og stærkt svagsynede, 85,5 mio. kr.

Der afsættes midler til en udvidelse af den eksisterende ordning om individuel handicapkørsel, som i dag kun omfatter svært bevægelseshæmmede, således at den også kommer til at omfatte blinde og stærkt svagsynede. Ordningen indføres ved en lovændring.

  

Sundhedsområdet:

 

Fælles tværsektorielle teams med henblik på nedbringelse af tvang, 25,0 mio. kr.

Der afsættes midler til samarbejde mellem regioner og kommuner i tværsektorielle teams, der skal forebygge sværere tilbagefald og indlæggelser, hvor der anvendes tvang. De tværsektorielle teams skal sikre en tidlig indsats og medvirke til at mindske unødvendige genindlæggelser. Puljen kan søges af regioner i samarbejde med kommuner og svarer til, at der kan etableres tværsektorielle teams i ca. 2-3 regioner.

 

Ældreområdet:

 

Videncenter og rejsehold for en værdig ældrepleje, 60,2 mio. kr.

Der etableres et nationalt videnscenter for værdig ældrepleje. Videnscentret skal via rådgivning, kompetenceudvikling, netværksfacilitering, formidling samt informationsindsats understøtte kommunernes arbejde med at sikre værdighed i ældreplejen. En væsentlig opgave for videnscentret vil være etablering af et udgående rejsehold, som kommunerne kan rekvirere til at rådgive om, hvorledes der kan sættes fokus på værdighed i ældreplejen i deres kommune.  

Plejehjemsportal, 12,5 mio. kr.

Der etableres en plejehjemsportal i 2018 med oplysninger om plejehjem, plejeboliger og friplejeboliger fortrinsvis for ældre. Plejehjemsportalen skal hjælpe kommende plejehjemsbeboere og pårørende med at træffe et godt og informeret valg, når den ældre skal på plejehjem. Midler til kommunens indsamling og indrapportering kommer via bloktilskuddet.

 

Pulje til mere hjemlighed på plejehjem, 19,7 mio. kr.

Der oprettes en pulje, hvor kommuner og andre, der ejer eller driver plejecentre og plejehjem, kan søge midler til at skabe mere hjemlige rammer og hverdagsaktiviteter på plejehjem mv., så både beboere og pårørende i højere grad oplever stedet som ”et hjem”. Midlerne kan søges i 2021.

 

Styrket rehabiliteringsindsats, 34,0 mio. kr.

Til videreudvikling af kommunernes arbejde med rehabiliteringsforløb på ældreområdet, afsættes der i 2018 midler til en pulje, som kommunerne kan ansøge til afprøvning af virksomme metoder og tilgange i rehabiliteringsindsatser over for de svageste ældre.

 

Fællesskabsklippekort for ensomme hjemmehjælpsmodtagere, 28,8 mio. kr.

Puljen kan søges af kommuner og giver mulighed for, at ensomme hjemmehjælpsmodtagere kan tilbydes et fællesskabsklippekort. Det vurderes, at der kan igangsættes initiativer i 8-10 kommuner. Klippekortet kan bruges til ekstra hjælp til ledsagelse til f.eks. aktiviteter eller tilbud i frivillige foreninger. Klippekortet kan også bruges til, at medarbejdere i hjemmeplejen giver sig god tid til at vejlede hjemmehjælpsmodtagere om de kommunale eller frivillige tilbud og aktiviteter.

 

Forsøgsordning med befordring af mennesker med en demensdiagnose, 44,7 mio. kr.

Der afsættes midler til en ansøgningspulje til forsøg med en befordringsordning til mennesker med en demensdiagnose, der bor i eget hjem. Forsøgsordningen skal give demensramte mulighed for at få transport til fritidsformål, herunder besøg hos venner og familie, indkøb og kulturelle tilbud. Ca. 5 kommuner kan deltage i forsøgsordningen.

Ældre ramt af sorg og livsfortrydelse, 1,9 mio. kr.

Der afsættes en pulje i 2018 til ældre ramt af sorg og livsfortrydelse målrettet kommuner og private aktører. Målet er at fremme de ældres livsglæde og give de ældre mulighed for at tale om og mestre tanker, kriser og sorg.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Til efterretning.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-2089-07 Sagsbehandler: Pernille Bertel  

Meddelelser fra formanden og udvalgets medlemmer

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 x

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Beslutning

Formanden orienterede om beslutning fra lukket sag på Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde den 11. december 2017.

 

Administrationen orienterede om drøftelser med Danske Diakonhjem.

 

Udspil til kommende Finanslov drøftet.

 

Sagsnr.: 03.10.02-P35-2-15 Sagsbehandler: René Frahm Jørgensen  

Ejendomssag

 

Sagsnr.: 27.39.16-A26-1-15 Sagsbehandler: Jonas Røge  

Aftalesag

 

Sagsnr.: 27.00.00-G01-77-17 Sagsbehandler: Hans Grarup  

VHP: Personsag