Dagsordener og referater

Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget
Mødedato: 8. maj 2019
Mødested: Rosenlund Centret, Sydgaden 8, Herning

Dagsordenpunkter

Sagsnr.: 27.42.00-P00-1-19 Sagsbehandler: Inge Voer Laursen  

Placering af nyt plejecenter i Herning Kommune

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 x

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Byrådet blev på budgetkonferencen den 8. april 2019 orienteret omkring mulige placeringer af nyt plejecenter i Herning Kommune.

Der fremlægges hermed en supplerende orientering.

Sagsfremstilling

Plejeboligplan 2018-2028 blev godkendt af Byrådet den 13. november 2018. Det samlede behov for udbygning af plejeboligkapaciteten vurderes at være ca. 176 boliger frem til 2028 udover udbygningen på Kildehøj Plejecenter. Behovet for udbygningen af plejeboligkapaciteten er primært i Herning Midt, dvs. i Herning by og forstadsområder. I investeringsoversigten er indarbejdet etape 1 med 70 plejeboliger (i 2022-2024) og etape 2 (i 2025) med 50 plejeboliger, i alt 120 plejeboliger. Herudover skal der prioriteres yderligere ca. 56 plejeboliger ved udbygning af eksisterende plejecentre eller opførelse af et nyt plejecenter frem til 2028.

 

Af budgetforlig 2019 fremgik: "Frem mod 2025 ventes der at blive behov for at forøge antallet af plejeboliger med cirka 90 for at imødekomme efterspørgslen. Forligspartierne afsætter i 2022 55 millioner kroner til formålet. Samtidig beder parterne forvaltningen om at komme med forslag til, hvor de nye plejeboliger skal placeres. Forslagene skal præsenteres på byrådets forårskonference i 2019".

 

Den forventede anlægssum for både etape 1 og 2 i perioden 2022 - 2025 er brutto 278 mio. kr. svarende til en nettoudgift for Herning Kommune på 90 mio. kr.

 

Præsentationen på budgetkonferencen den 8. april 2019 omfattede fire mulige placeringer af et plejecenter med 90 boliger:

 

  1. Snejbjerg sydøst
  2. Snejbjerg nordvest
  3. Hammerum
  4. Tjørring

 

Et nyt plejecenter bør opføres i én etage i mindre enklaver omkring lukkede gårdrum og med gode udenomsfaciliteter. Mange beboere har demenssygdom i mildere til svær grad og skal kunne færdes frit på plejecentret.

 

Der er set på fordele og ulemper ved de fire placeringer.

  

På budgetkonference blev der anmodet om afdækning af yderligere forslag:

  • Placeringsmuligheder for et nyt plejecenter i Herning C.
  • Muligheder for udvidelse af eksisterende plejecentre i Herning C med 10-20 pladser pr. plejecenter.

 

Denne afdækning vil blive præsenteret på Byrådets budgetkonference i august 2019.

 

Jens Bech Vestergaard deltager i sagens behandling.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at orienteringen tages til efterretning,
at andre placeringsmuligheder drøftes.

Beslutning

Til efterretning.

 

Placeringsmuligheder blev drøftet.

 

Sagsnr.: 27.60.00-P00-1-19 Sagsbehandler: Inge Voer Laursen  

Orientering om behov for nyt hjælpemiddeldepot

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 x

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Hjælpemiddeldepotet oplever udfordringer i den daglige drift, som kan henføres til de bygningsmæssige rammer, som ikke er velegnede til depotdrift. Depotet oplever desuden kapacitetsmæssige udfordringer, da der ses en stigning i antal hjælpemidler og tilknyttede opgaver. Det er vurderingen, at det nuværende hjælpemiddeldepot ikke kan ud- eller ombygges, så det er velegnet til depotdrift, grundet en uhensigtsmæssig indretning og utidssvarende stand.

 

Sagsfremstilling

Hjælpemiddeldepotet har siden kommunesammenlægningen været beliggende i en kommunal ejendom i Tjørring, som er opført til undervisning og forskningslaboratorium. Bygningen har den oprindelige indretning med mange mindre rum forbundet med gangarealer.

 

Bygningsmæssige og kapacitetsudfordringer

Der opleves bygningsmæssige udfordringer og udfordringer med fysiske kapacitet. De kapacitetsmæssige udfordringer skyldes, at der er en stigning i antal hjælpemidler og tilknyttede opgaver grundet et stigende antal ældre. Der opleves således oftere spidsbelastningssituationer. Dette giver blandt andet følgende udfordringer:

 

  • Grundet almindelig loftshøjde kan hjælpemidlerne ikke lagres i højden, men står primært på gulvet. Dette medfører, at hjælpemidlerne er svært tilgængelige uden at skulle flytte andre hjælpemidler. Et stigende antal varekategorier skal flyttes flere gange for at give plads til andre. Dette giver uhensigtsmæssige arbejdsgange og dårlig logistik.
  • Det er ikke muligt at have et tilstrækkeligt antal hjælpemidler på lager i forhold til hurtige udskrivninger fra sygehus. Leverandørernes leveringstid er fem hverdage, hvilket betyder, at hjælpemiddeldepotet oftere leverer hjælpemidler, som ikke passer til borgernes behov, men som kan anvendes midlertidigt. Det midlertidige hjælpemiddel afhentes efter fem hverdage, hvor borgeren får leveret det rigtige hjælpemiddel. En større beholdning af standardhjælpemidler vil kunne bidrage til en højere grad af fleksibilitet og bedre logistik.
  • Flere hjælpemidler kasseres, da der ikke er kapacitet til at opbevare dem på depotet. Det kan eksempelvis være udgående modeller, som ellers senere ville kunne bruges som reservedele til andre genbrugshjælpemidler af samme type. Den højere grad af kassation medfører, at Herning Kommune oftere må købe nye hjælpemidler, når der ikke kan skaffes reservedele til udgåede modeller.
  • Rengøring af hjælpemidler og inventar foregår udenfor på en gårdsplads året rundt.

 

Da der ofte er spidsbelastningssituationer med fuld udnyttelse af de bygningsmæssige rammer og lagerkapaciteten, er det ikke muligt for depotet at påtage sig nye og flere opgaver omkring fx velfærdsteknologi, samarbejde med andre aktører i Herning Kommune eller i andre kommuner.

 

Bygningerne opleves hertil utidssvarende med følgende opmærksomhedspunkter:

  • Tag og tagrender er utætte.
  • Bygningen er ikke energimærket og dårligt isoleret. Varmesystemet er defekt, hvilket medfører en meget høj varmeudgift. Energiselskabet reagerede for ca. tre år siden, da returvandet er al for varmt. Det er ikke lykkedes at finde en løsning. Det er nødvendigt at lukke for varmen i dele af bygningen, men der er dog varme på hele bygningen i frostperioder.
  • Der er problemer med kloaksystemet under bygningen, hvor dele kælderen ikke kunne benyttes i 2017 og 2018.
  • Det er oplyst, at loftpladerne indeholder kræftfremkaldende materiale, hvis overfladen brydes.
  • Døre og vinduer er i dårlig stand.
  • Udendørsbelysning og belægninger trænger til udbedring/udskiftning.

 

Det fremtidige behov

En fremtidssikret og effektiv depotdrift forudsætter tidssvarende lokaler med en hensigtsmæssig lokaleindretning og tilstrækkelig kapacitet. Placeringen bør være i Herning by eller forstadsområder, da den største befolkningskoncentration er her. Der skal være nem adgang til større ind-/udfaldsveje til Herning, så hele Herning Kommune let kan betjenes.

 

Den bygningsmæssige indretning har betydning for, om der kan opnås en bedre logistik og en effektivisering af arbejdsgangene på hjælpemiddeldepotet. Et fremtidigt hjælpemiddeldepot bør være indrettet med direkte sammenhæng mellem alle rum. Det er centralt at gå fra mange små rum til få og store rum. Depotet skal indeholde følgende faciliteter:

  • Lagerindretning med højlager.
  • Vaskefaciliteter indendørs, hvor det snavsede holdes adskilt fra rent.
  • Gode værkstedsfaciliteter med plads til reservedele.
  • Kontorfaciliteter, personalefaciliteter og mødelokale i direkte tilknytning til lager.
  • Parkeringsforhold til borgere og medarbejdere.

 

En effektivisering af driften kan understøtte, at hjælpemiddeldepotet også i fremtiden kan påtage sig et stigende antal opgaver fx. vedrørende velfærdsteknologi, samarbejder med andre forvaltninger eller nabokommuner.

Økonomi

Det er vurderingen, at de nuværende bygninger ikke kan ud- eller ombygges, så de er velegnede til depotdrift grundet deres uhensigtsmæssige indretning og utidssvarende stand. Herning Kommune har ikke andre kommunale bygninger, som er velegnede til formålet. På denne baggrund anbefales, at der i arbejdet med investeringsoversigten afsættes midler til indgåelse af et eksternt lejemål.

 

Såfremt der indgås en lejeaftale med en ekstern part sidestilles denne med en kommunal anlægsopgave og vil skulle godkendes af Byrådet. I henhold til lånebekendtgørelsens §5 skal der deponeres et beløb svarende til det lejedes værdi. I deponeringsbeløbet indregnes eventuelle ombygningsudgifter, som er aftalt i kontrakt med udlejer.

 

Udgifterne til etablering af nyt hjælpemiddeldepot forventes at udgøre:

 

Anlægsbudget i 1.000 kr.

Deponering

7.000

Ombygning af lejemål, flytning mm.

2.000

I alt

9.000

 

Der er usikkerhed omkring deponeringens størrelse og eventuelle ombygningsudgifter, da det vil afhænge af det konkrete lejemål.

 

Serviceområde 18, Sundhed og Ældre, afholder i dag udgifter til husleje, renovation, forbrugsudgifter og rengøring inden for budgetrammen. Budgettet hertil udgør 358.000 kr. i 2019. Udgifter til et nyt lejemål vil blive afholdt inden for de budgetmæssige rammer på Serviceområdet 18, Sundhed og Ældre.

 

Der er indgået en intern lejeaftale mellem Hjælpemiddeldepotet og Kommunale Ejendomme. Serviceområde 03, Kommunale Ejendomme, har i dag et indtægtsbudget til husleje på 181.000 kr. og udgiftsbudget på 120.000 kr., dvs. i alt et nettoindtægtsbudget på 61.000 kr. årligt. Kommunale Ejendommes udgifter til bygningen i en eventuel tomgangsperiode er opgjort til på 161.000 kr. årligt.

 

Ejendomsvurderingen for det nuværende hjælpemiddeldepot er 6,3 mio. kr. Da det er en kommunal ejendom, vil den kunne afhændes eller anvendes til andet formål. En eventuel salgsværdi kan afvige fra ejendomsvurderingen.

 

 

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Til efterretning.

 

Jens Bech Vestergaard deltog i sagens behandling.

 

Sagsnr.: 27.42.00-S29-1-19 Sagsbehandler: Tina Klejs Skøtt  

Egenbetaling ved midlertidige ophold

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 x

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Regeringen og Dansk Folkeparti besluttede - i forbindelse med finansloven for 2019 - at stoppe for opkrævning af egenbetaling i forbindelse med ophold på en kommunal akutplads.

 

På den baggrund fremlægger administrationen to nye kvalitetsstandarder med henblik på at kunne tydeliggøre, hvornår der opkræves egenbetaling i forbindelse med et midlertidigt ophold.

Sagsfremstilling

Social og Sundhedsudvalget har tidligere behandlet spørgsmålet om egenbetaling ved ophold på midlertidige pladser og akutpladser på udvalgsmødet i januar og på udvalgsmødet i april.  

 

Regeringen og Dansk Folkeparti har med finansloven for 2019 besluttet, at det ikke længere skal være muligt for kommunerne at opkræve betaling for kost, linned, tøjvask og lign ved ophold på en kommunal akutplads, hvor der ydes vederlagsfri hjemmesygepleje.

 

Efterfølgende har der været en del uklarhed om, hvornår der er egenbetaling i forbindelse med ophold på midlertidige pladser – herunder akutpladser. Det skyldes, at kommunerne traditionelt har organiseret deres midlertidige pladser efter serviceloven, hvor kommunen er forpligtet til at opkræve egenbetaling.

 

Som konsekvens af uklarheden - og i overensstemmelse med anbefaling fra KL - har Sundhed og Ældre ikke opkrævet egenbetaling fra borgere med ophold på Herning Kommunes Rehabiliteringscenter fra den 1. januar 2019 – med mindre det har været klart, at der er lovhjemmel hertil i serviceloven.

 

Den 27. februar 2019 offentliggjorde Sundheds- og Ældreministeriet en bekendtgørelse med en præcisering af, hvad der er omfattet af hjemmesygepleje. Den 22. marts 2019 har ministeriet - i forlængelse af bekendtgørelsen - offentliggjort en vejledning om vederlagsfri hjemmesygepleje ved kommunale akutfunktioner – herunder kommunale akutpladser. På den baggrund har administrationen udarbejdet forslag til to nye kvalitetsstandarder med henblik på at tydeliggøre, hvornår der er egenbetaling forbundet med et midlertidigt ophold.

 

De to nye kvalitetsstandarder omhandler:

 

·     Midlertidige akutophold efter sundhedsloven

·     Ikke-planlagte midlertidige ophold efter serviceloven

 

De to kvalitetsstandarder erstatter den nuværende kvalitetsstandard ”Akut aflastningsophold”.

 

Fremadrettet arbejdes der i Sundhed og Ældre med fem forskellige typer af ikke-planlagte midlertidige ophold fordelt på hhv. serviceloven og sundhedsloven:

 

Midlertidige akutophold efter sundhedsloven - Ingen egenbetaling:

  • Midlertidigt akutophold efter sundhedsloven – borger har komplekse pleje- og behandlingsbehov, som kræver særlige sygeplejefaglige kompetencer og derfor ikke kan varetages af den almindelige hjemmesygepleje.

 

Midlertidige ikke-planlagte ophold efter serviceloven - Egenbetaling:

  • Ikke-planlagt midlertidigt ophold – borgers pludseligt opståede behov for pleje og omsorg kan ikke varetages i tilstrækkelig grad af hjemmeplejen.
  • Vurderingsophold – borgers behov skal vurderes hen over døgnet.
  • Rehabiliteringsophold – borger skal genvinde tabt funktionsevne
  • Venteophold – borger er godkendt til plejebolig, men der er ikke ledig kapacitet

 

Midlertidige ophold efter sundhedsloven finder sted på Rehabiliteringscentret, da det er det eneste sted, som lever op til kravene i Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner. I praksis anvendes pladserne på Rehabiliteringscentret dog også fleksibelt til midlertidige ophold efter serviceloven.

 

Midlertidige ophold efter serviceloven kan således finde sted på såvel Rehabiliteringscentret som på kommunens plejecentre.

 

Midlertidige ophold efter sundhedsloven er kendetegnet ved, at den primære grund til borgerens ophold er, at behovet for sygepleje er komplekst og at opgaven kun kan varetages af sygeplejersker med særlige sygeplejefaglige kompetencer. På baggrund af dette forventer administrationen, at kun meget få borgere vil falde ind under målgruppen for ophold efter sundhedsloven.

 

Borgere, som opholder sig på midlertidige ophold efter serviceloven, kan modtage sygeplejeindsatser under opholdet. Dette gør det ikke nødvendigvis til et akutophold efter sundhedsloven. Forskellen fra et midlertidigt ophold efter sundhedsloven er, at de sygeplejeydelser, der leveres ville kunne udføres af den almindelige hjemmesygepleje.  

 

Det er væsentligt at nævne, at den nye bekendtgørelse og vejledning ikke betyder ændringer vedrørende borgernes udgifter til medicin samt til transport mellem hjemmet og det midlertidige ophold efter sundhedsloven. Det er derfor fortsat borgerne, som skal afholde disse udgifter. Særligt udgifterne til transport kan være væsentlige i de tilfælde, hvor der er behov for en liggende transport i weekender og på helligdage. 

 

Visitation til midlertidigt ophold

Visitationsenheden visiterer borgerne til den opholdstype, som dækker borgerens behov.

 

Udenfor Visitationsenhedens åbningstid er det Herning Kommunes akutteam, som visiterer til midlertidige ophold. Indenfor fem dage vurderer Visitationsenheden, om borgeren skal overgå til en anden opholdstype.

 

Refundering

Sundheds- og Ældreministeriet har udmeldt, at det alene er relevant for kommunerne at foretage en vurdering af uretmæssig opkrævet egenbetaling for midlertidige ophold efter Sundhedsloven i perioden fra den 1. januar 2018, hvor kvalitetsstandarden for kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen trådte i kraft.

 

Administrationen igangsætter et arbejde med at finde frem til de borgere, som har opholdt sig på et midlertidigt ophold efter sundhedsloven og som er blevet opkrævet egenbetaling. Det er en større administrativ opgave at gennemgå de mange ophold i perioden. Derfor vil administrationen ligeledes opfordre borgere, som mener, at de har krav på refundering af opkrævet egenbetaling i forbindelse med et akutophold efter sundhedsloven, til at henvende sig til Sundhed og Ældre.

 

Økonomiske konsekvenser

Når Herning Kommune fremadrettet ikke må opkræve egenbetaling i forbindelse med borgeres midlertidige ophold efter sundhedsloven vil det betyde manglende indtægter for Sundhed og Ældre. Der pågår forhandlinger mellem KL og regeringen omkring kompensation til kommunerne.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning
at Social- og Sundhedsudvalget godkender de to udkast til kvalitetsstandarder
at udkast til kvalitetsstandarder sendes i høring i Ældrerådet og i Handicaprådet.

Beslutning

Godkendt som indstillet.

Bilag

 

Sagsnr.: 27.15.12-Ø40-1-19 Sagsbehandler: Mie Kaastrup Toft  

Prioritering af midler til frivilligt social indsats i 2020 og 2021

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 x

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Karin Locander

Sagsresume

Social- og Sundhedsudvalget har vedtaget reduktion af §18-puljen til frivilligt social indsats med virkning fra 2020.

 

Sagen fremlægges med henblik på stillingtagen til prioritering af midler til puljen.

Sagsfremstilling

Social- og Sundhedsudvalget har på møder i 2018 besluttet at reducere § 18 midlerne - først med 500.000 kr. (19. september 2018, lukket punkt 94) og herefter med 800.000 kr. (11. december 2018 pkt. 116). På mødet den 3. april 2019 (pkt. 37) blev udfordringerne drøftet. Der fremlægges forslag om tilførsel af midler og prioritering af disse i år 2020 og 2021.

 

Puljen til §18, der bruges til støtte til frivilligt socialt arbejde i 2020 er på 2.038.000 kr.

 

Administrationen foreslår at puljen i 2020 kan tilføres følgende midler:

  • overførsel af besparelsen på klippekort til friplejeboliger i 2020 og i 2021 - giver hvert år 400.000 kr. Besparelsen blev besluttet på mødet den 20. februar 2019, punkt 10.
  • midlerne afsat til dialogmøde omkring §18 ved bevillingen af midler for 2019, bruges til uddeling til foreninger. Besluttet på mødet den 11. december 2018, pkt. 114. Restbeløb på 46.000 kr.

 

Med ovenstående vil puljen for 2020 således være på 2.484.000 kr.

 

Prioritering af anvendelse af midlerne:

  • De tre foreninger, der har aftaler, får et beløb svarende til den oprindelige aftale. Huset 400.000 kr., Selvhjælp 350.000 kr. og Frivilligcenter Herning 700.000 kr. I 2019 har der været givet forhøjet tilskud til Selvhjælp Henring og Frivillighedscenter Herning.
  • Midlerne til foreningerne med kontaktpersonordning fastlægges ved behandlingen af ansøgninger i december 2019.

 

Dermed sikres, at der fortsat er midler til alle målgrupper jf. fordelingsprincipperne.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at Social- og Sundhedsudvalget flytter besparelsen på 400.000 kr. fra klippekortordning til friplejehjem til §18-puljen i 2020 og i 2021,
at administrationen afholder udgifter til dialogmøder.

Beslutning

Godkendt som indstillet.

 

Anne Marie Christensen kan ikke tiltræde indstillingen.

 

Sagsnr.: 83.11.00-Ø54-1-19 Sagsbehandler: Inge Voer Laursen  

Udskiftning af bilparken i Hjemmeplejen og Sygeplejen

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 x

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Steen Blæsbjerg Nielsen

Sagsresume

Hjemmeplejen og Sygeplejen i Herning Kommune skal have ny bilpark i 2020. I forbindelse med udskiftningen af bilparken har Økonomi- og Erhvervsudvalget på mødet den 25. marts 2019 tiltrådt, at der anvendes finansiel leasing med fast rente ved udskiftning af bilparken på Serviceområde 18, Sundhed og Ældre, i 2020, dog således at i udbuddet ønskes både tilbud på konventionelle biler, hybrid biler og el-biler.

 

Der anmodes om bemyndigelse til at igangsætte udbudsprocessen.

Sagsfremstilling

Hjemmeplejen og Sygeplejen har primo 2019 en bilpark på 87 biler, hvoraf 75 biler er finansielt leasede. Leasingaftalen blev indgået pr. 1. juli 2016 for en 4-årig periode. Det betyder, at den nuværende finansielle leasingaftale udløber pr. 30. juni 2020. I forbindelse med købet af bilerne i 2016 blev indgået en service- og vedligeholdelsesaftale samt en tilbagekøbsaftale, hvor leverandøren garanterer en forudbestemt tilbagekøbspris for bilerne efter 4 år.

 

Hjemmeplejen og Sygeplejen skal således have ny bilpark pr. 1. juli 2020. Det vurderes, at der er behov for en bilpark på ca. 90-95 biler i 2020, hvoraf de ca. 80 biler skal nyanskaffes. Årsagen til, at der er behov for en større bilpark, er den stigende ældrebefolkning.

 

Herning Kommune vil selv skulle gennemføre et udbud ved udskiftning af bilparken, da biler ikke er omfattet af det seneste SKI-udbud. Udbudsprocessen skal iværksættes medio 2019 for at kunne sikre, at en ny bilpark er driftsklar pr. 1. juli 2020. Udbuddet vil omfatte indkøb af biler, service- og vedligeholdelsesaftale samt tilbagekøbsaftale. Udbuddet omfatter både tilbud på konventionelle biler, hybrid biler og el-biler. Et krav i udbuddet vil være, at bilerne kan serviceres på et autoriseret værksted i Herning Kommune i overensstemmelse med service- og vedligeholdelsesaftalen samt tilbagekøbsaftalen.

 

Før udbudsprocessen kan påbegyndes skal finansieringsformen være besluttet. I henhold til Herning Kommunes retningslinjer for finansiel styring ligger beslutningskompetencen omkring leasingfinansiering hos Økonomi- og Erhvervsudvalget, da anskaffelsesværdien overstiger 500.000 kr. På denne baggrund har Økonomi- og Erhvervsudvalget på mødet den 25. marts 2019 tiltrådt, at der anvendes finansiel leasing med fast rente ved udskiftning af bilparken, dog således at der i udbuddet ønskes tilbud på både konventionelle biler, hybrid biler og el-biler.

 

Administrationen anmoder om bemyndigelse til at igangsætte udbudsprocessen. I udbuddet foreslår administrationen, at der indgår følgende kriterier i valget af bilmærke og -model:

  • Totalomkostninger vedrørende indkøb af biler, serviceaftale, brændstofforbrug, grøn ejerafgift, tilkøbsmuligheder (optioner), evt. ladestationer, medarbejdertid til optankning/-ladning m.m.
  • Ergonomi og funktionalitet.
  • Sikkerhed i henhold til Euro NCAP.
  • Miljøforhold i form af CO2-udslip, energiforbrug og udledning af partikler.

 

Udgifterne til leasingydelse og drift af bilparken afholdes indenfor budgetrammen på Serviceområde 18, Sundhed og Ældre, i perioden 2020-2024.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at orienteringen om leasingfinansiering tages til efterretning,
at administrationen bemyndiges til at igangsætte et udbud, hvor følgende kriterier indgår: Totalomkostninger, ergonomi og funktionalitet, sikkerhed og miljøforhold.

Beslutning

Godkendt som indstillet.

 

Sagsnr.: 27.36.04-Ø54-1-13 Sagsbehandler: Tina Klejs Skøtt  

Fritvalgsområdet - Opsigelse af kontrakt

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 x

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Herning Kommune har den 1. april 2019 modtaget en opsigelse fra fritvalgsleverandøren Flexipleje med virkning fra den 28. juni 2019.

Sagsfremstilling

Flexipleje begrunder opsigelsen med, at det er svært for et mindre firma at skulle kunne levere indsatser til borgere i hele Herning Kommune.

 

Ved opsigelsestidspunktet havde Flexipleje 7 borgere tilknyttet. Visitationsenheden kontakter borgerne med henblik på hjælp til valg af ny leverandør.

 

Flexipleje har været leverandør af praktisk hjælp på fritvalgsområdet siden 1. januar 2014.

 

Herning Kommune har herefter kontrakt med følgende private fritvalgsleverandører:

 

Leverandører af pleje og praktisk hjælp

  • Privat Pleje og Omsorg

 

Leverandører af praktisk hjælp

  • ABJ Rengøring
  • Akurat
  • Bell's Rengøring
  • JEK Rengøring

  

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Til efterretning.

 

Sagsnr.: 27.60.00-P21-1-19 Sagsbehandler: Tina Klejs Skøtt  

Midlertidige hjælpemidler

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 x

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Kvalitetsstandarden omhandlende midlertidige hjælpemidler fremlægges hermed til anden behandling i Social- og Sundhedsudvalget.

Sagsfremstilling

På sit møde den 20. februar 2019 førstebehandlede Social- og Sundhedsudvalget en ny kvalitetsstandard omhandlende midlertidige hjælpemidler som punkt nr. 11. Udvalget sendte herefter kvalitetsstandarden til høring i Herning Kommunes Ældreråd.

 

Ældrerådet har på sit møde den 6. marts 2019 behandlet sagen. På mødet besluttede Ældrerådet ikke at afgive høringssvar.

 

Handicaprådet har på møde den 28. marts 2019 behandlet sagen. Handicaprådet har i sit høringssvar angivet, at der er behov for en tydeliggørelse af reglerne på området. Administrationen følger op på at information om finansiering af midlertidige hjælpemidler fremgår tydeligt af hjemmesiden og andre relevante informationskilder.

 

Kvalitetsstandarden fremlægges hermed til anden behandling og endelig godkendelse af Social- og Sundhedsudvalget.

 

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at Social- og Sundhedsudvalget godkender kvalitetsstandarden.

Beslutning

Godkendt som indstillet.

 

Der udarbejdes svar til Handicaprådet.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.05.00-G01-1-19 Sagsbehandler: Karin Locander  

Henvendelse fra KLs Sundheds- og Ældreudvalg om eventuelt besøg i Herning Kommune

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 x

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

KL har i brev af 29. marts 2019 fremsendt henvendelse fra Sundheds- og Ældreudvalget i KL, som påtænker besøg i kommunerne og i den forbindelse efterlyser mulige emner for et eventuelt besøg i Herning Kommune.

 

Sagen fremlægges med henblik på en drøftelse af emner, som kunne være interessante for KLs Sundheds- og Ældreudvalg ved et besøg i Herning Kommune.

Sagsfremstilling

I brevet af 29. marts 2019 fremgår det, at Sundheds- og Ældreudvalget er i gang med at definere indsatsområder for nuværende valgperiode ud fra følgende hovedoverskrifter:

  • Et styrket nært sundhedsvæsen med fokus på tryghed for borgeren gennem øget kvalitet, rette kompetencer og styrket samarbejde
  • En fokuseret forebyggelsesindsats med særlig fokus på sundere børn og unge
  • Et godt og selvstændigt ældrelive med respekt for den enkelte.

 

Forslag til emner skal være indsendt til KL senest den 12. juni 2019. KL gør i brevet opmærksom på, at man desværre ikke kan nå at besøge alle kommuner i valgperioden, men vil forsøge at debattere så mange forskellige temaer som muligt i alle del af landet.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at Social- og Sundhedsudvalget fastlægger emner, som kan indgå i et eventuelt besøg fra KLs Sundheds- og Ældreudvalg.

Beslutning

Drøftet.

 

Følgende emner meldes tilbage til KLs Sundheds- og Ældreudvalg:

·       Livsfaser – kobling mellem socialområdet og ældreområdet.

·       Udvikling af det nære sundhedsvæsen – krav / udfordring i forhold til det rette kompetenceniveau i kommunerne herunder rekrutteringsudfordringen.

·       Persondataforordring kontra den helhedsorienteret indsats for borgeren

·       Akutteam – samlet for somatisk og psykiatrisk indsats.

 

Bilag

 

Sagsnr.: 00.18.00-A00-1-19 Sagsbehandler: Søren Liner Christensen  

Bytoften Bo- og Aktivitetscenter

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 X

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsfremstilling

Herning kommune har med virkning fra 1. januar 2019 flyttet Bytoften Bo- og Aktivitetscenters organisatoriske tilknytning fra Handicap og Psykiatri til Sundhed og Ældre.

 

Herved blev der skabt mulighed for en organisatorisk samling af alle aktiviteter i og omkring Bytoften. Den organisatoriske samling kunne bestå af Bytoften Bo- og Aktivitetscenter, Sundhed og Ældres opgaver på Bytoften og Blomstertoften samt de ydelser til borgere med erhvervet hjerneskade, som Herning Kommune køber andre steder.

 

Den påtænkte organisatoriske samling følger i al væsentlighed de tanker Bestyrelsen for Bytoften Bo- og Aktivitetscenter har givet udtryk for i ”Fremtidens Bytoften” af oktober 2017.

 

Den økonomiske ramme for en ny og større enhed vil blive betydeligt større end Bytoften Bo- og Aktivitetscenters nuværende økonomiske ramme.

 

Herning Kommune ønsker derfor bestemmende indflydelse, og det vil kun kunne finde sted i en kommunal enhed.

 

Med baggrund heri har Herning Kommune rettet henvendelse til Bestyrelsen for Bytoften Bo- og Aktivitetscenter med henblik på en kommunalisering.

 

Bestyrelsen for Bytoften Bo- og Aktivitetscenter havde ekstraordinært bestyrelsesmøde den 8. april 2019. Et forslag om at opløse den selvejende institution Bytoften Bo- og Aktivitetscenter med virkning fra tidligst det tidspunkt, hvor Herning kommune har fået godkendelse af Socialtilsyn Midt og Civilstyrelsen blev bragt til afstemning.

 

To bestyrelsesmedlemmer stemte for, to stemte imod og en undlod at stemme, hvorfor forslaget ikke blev vedtaget.

 

Bestyrelsesformanden Jakob Fastrup udtrådte i umiddelbar forlængelse af afstemningen af bestyrelsen og har efterfølgende skrevet til Socialtilsyn Midt (se bilag) med følgende:

·        ”Baggrunden for min udtræden er, at der i bestyrelsen er opstået uenighed om den fremtidige drift i relation til Herning Kommune og dermed institutionens økonomiske grundlag.”

·        ”Jeg frygter for de på institutionen boende borgeres velfærd og service, hvilket er baggrunden for min såvel min udtræden som nærværende skrivelse.”

 

Bestyrelsesmedlem Anne Marie Søe Nørgaard forbeholdte sig rettet til at forlade bestyrelsen og efterfølgende er endnu et bestyrelsesmedlem udtrådt.

 

Herning Kommune er bekymret for, om Bestyrelsen for Bytoften Bo- og Aktivitetscenter er i stand til på kvalificeret vis at varetage den overordnede ledelse. Hovedbegrundelserne herfor er:

·        Ovenstående forløb.

·        At en tidligere bestyrelsesformand blev afsat af bestyrelsen i 2018.

·        En generel negativ indstilling til Herning kommune.

·        At der gennem årene har været uro omkring tilknytningen til Herning kommune.

 

Herning Kommune har noteret sig, at der er en bred opbakning til kommunalisering blandt medarbejderne.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at udvalget overfor Bytoften Bo- og Aktivitetscenter tilkendegiver overvejelser om opsigelse af driftsoverenskomsten  
at Bytoften Bo- og Aktivitetscenter opfordres til senest den 21. maj 2019 at redegøre for, hvordan bestyrelsen på kvalificeret vis kan varetage den overordnede ledelse og genoprette et mere tillidsfuldt forhold til Herning Kommune
at sagen behandles igen den 29. maj 2019.

Beslutning

Godkendt som indstillet.

 

Anne Marie Christensen kan ikke tiltræde 1. og 2. ”at”.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-663-17 Sagsbehandler: Lotte Mikkelsen  

Meddelelser fra formanden og udvalgets medlemmer

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 X

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Beslutning

Administrationen orienterede om brud på persondataforordningen.