Dagsordener og referater

Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget
Mødedato: 7. december 2016
Mødested: C3.40

Dagsordenpunkter

Sagsnr.: 27.15.12-Ø40-3-16 Sagsbehandler: Mie Kaastrup Toft  

Støtte til innovative indsatser til frivilligt socialt arbejde

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 x

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Herning Kommune uddeler i henhold til §18 i Serviceloven støtte til frivilligt socialt arbejde.

 

Social- og Sundhedsudvalget har på sit møde i december 2012 (pkt. 148) besluttet, at en del af §18-midlerne skal reserveres til §18-innovationspuljen. Innovationspuljen udgør 350.000 kr. i 2017.

 

Puljens formål er at støtte nyudvikling i det frivillige sociale arbejde i Herning Kommune gennem nye samarbejdsformer.

Sagsfremstilling

Hermed fremlægges forslag til fordeling af §18-innovationspuljen.

 

Formålet med §18 innovationspuljen er at skabe nyudvikling af det frivillige sociale arbejde gennem nye samarbejdsformer.

 

Kriterierne for at kunne komme i betragtning til puljemidlerne er, at der skal være mindst to parter om ansøgningen. Hovedansøgeren skal have tilknytning til det sociale område og kan være enten offentlig, privat institution eller en forening. Hovedansøgeren skal yde en indsats over for mindst én af målgrupperne i frivillighedspolitikken, nemlig ældre, misbrugere/socialt udsatte, patientforeninger, psykiatri, selvhjælp, flygtninge/integration samt øvrige (børn, unge mm.).
 
Midlerne i §18-innovationspuljen skal bruges til at:

 

  • udfordre krydsfeltet mellem kommune, private virksomheder og civilsamfundet/foreningerne
  • skabe nye samarbejdsrelationer
  • udvikle kvalitet i foreningerne/organisationernes frivillige arbejde  
  • nytænke metoder og aktiviteter, der fremmer mangfoldigheden i tilbud til målgrupperne i frivillighedspolitikken.


De nuværende tilskudsregler for anvendelse af §18-midlerne i Herning Kommune gælder også innovationspuljen. Det vil sige, at der generelt ikke gives tilskud til løn, lokaler samt bespisning. Desuden kan puljen ikke anvendes til enkeltstående arrangementer.

 

Der er i alt 350.000 kr. til fordeling i §18-innovationspuljen for 2017. Samlet er der søgt om 140.000 kr. i puljen.

 
Der er i alt indkommet 7 ansøgninger til puljen, hvor af flere dog indstilles til afslag. Se begrundelserne i oversigten. I bilag 1 er der en detaljeret oversigt og beskrivelse af de enkelte ansøgninger.

 

Administrationen indstiller følgende fordeling:  

 

 

Det indstilles, at der fordeles 42.000 kr. Det indstilles, at to ansøgninger overføres til bevilling fra hovedpuljen. Der er tale om to ansøgninger, hvor indsatsen vurderes at være god, men ikke nytænkende nok til at høre under innovationspuljen.

 

Generelt er der få ansøgninger til innovationspuljen og indsatserne kunne godt gennemføres under hovedpuljen.

Det indstilles derfor, at der overføres 150.000 kr. fra innovationspuljen til hovedpuljen.

 

Hvis indstillingen følges, vil der være 158.000 kr. tilbage i §18-innovationspuljen for 2017.  

Administrationen anbefaler, at disse penge overføres til en ny ansøgningsrunde i august - samtidig med ansøgning til restpuljen. 

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at Social- og Sundhedsudvalget godkender fordelingen af innovationspuljen for 2017,

at der overføres 150.000 kr. til fordeling i hovedpuljen,

at restbeløbet på 158.000 kr. overføres til ansøgningsrunden i august 2017.

 

Beslutning

Godkendt som indstillet.

Bilag

 

Sagsnr.: 27.15.12-Ø40-3-16 Sagsbehandler: Mie Kaastrup Toft  

Støtte til frivilligt socialt arbejde - Hovedpuljen 2017

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 x

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Herning Kommune uddeler hvert år midler til frivilligt socialt arbejde efter § 18 i Serviceloven. I 2017 kan der samlet fordeles 3.287.760 kr. I hovedpuljen kan der udbetales 2.939.000 kr., hvis der overføres midler fra innovationspuljen. Der har været 88 ansøgere til hovedpuljen. Der fremlægges forslag til fordeling af hovedpuljen for 2017.

Sagsfremstilling

Der fremlægges hermed forslag til fordeling af § 18-hovedpuljen for 2017. § 18-midlerne til frivilligt socialt arbejde uddeles efter principperne i Herning Kommunes Frivillighedspolitik, der indeholder 7 indsatsområder. Der er modtaget i alt 88 ansøgninger samt overført to ansøgninger fra innovationspuljen. Der søges om i alt 4.641.618 kr. i hovedpuljen.

 

Den samlede økonomi for § 18 i 2017 er følgende:

 

I bilag 1 er der er kort beskrivelse af ansøgningerne med baggrundsoplysninger om foreningerne samt forslag til fordeling af § 18-hovedpuljen.

 

Forslag til fordeling af § 18-innovationspuljen for 2017 fremsendes i anden sag på nærværende dagsorden. Det indstilles i den sag, at der overføres 150.000 kr. fra innovationspuljen til hovedpuljen. Hvis indstillingen følges vil der være:

  • 158.000 kr. til rest-innovationspuljen og
  • 130.000 kr. til restpuljen.

Til begge rest-puljer er der ansøgningen til august 2017.

 

Ved vurderingen af ansøgningerne er der taget hensyn til hvilke aktiviteter den enkelte forening søger midler til, hvor mange borgere i Herning Kommune, der vil få glæde af aktiviteterne samt foreningens økonomiske forhold i 2015 (formue set i forhold til indtægter og udgifter pr. år).

 

Foreningerne skal vedlægge det seneste årsregnskab. Foreligger der ikke et årsregnskab, betinges udbetalingen af støtte af indlevering af et tilfredsstillende årsregnskab. Nye foreninger bliver bedt om at indsende et budget.

 

I vurderingen af ansøgerne til § 18-midlerne er der taget hensyn til, om den enkelte forening er godkendt til at kunne modtage midler under Folkeoplysningsloven, som hører under området for Kultur og Fritid. Foreninger, der er godkendt til at kunne komme i betragtning til midler under Folkeoplysningsloven, er således ikke kommet i betragtning til § 18 midlerne – også selvom de ved tidspunktet for fordelingen af § 18-hovedpuljen endnu ikke har modtaget midler under Folkeoplysningsloven.

 

Administrationen indstiller til følgende drøftelser i Social- og Sundhedsudvalget:

 

  1. Det indstilles, at der gives det samme beløb til julehjælp som i 2016. Der er indkommet flere ansøgninger i år. Samlet søges om 291.600 kr. til 945 familier. I 2016 blev der bevilget ca. 175.000 kr. til julehjælp. Det indstilles, at der i gennemsnit gives 190 kr. pr. julepakke. Social- og Sundhedsudvalget drøfter forslag til fordeling og tager en principiel drøftelse af om julehjælp skal være støtteberettiget i fremtiden af §18-midlerne.
  2. Fred og Forsoning indstilles til at modtage midler i 2017. Administrationen anbefaler, at det meddeles Fred og Forsoning, at der inden stillingtagen til eventuelt tilskud for 2018 skal indsendes redegørelse for den fremadrettede drift af tilbuddet. 

 

Den endelige opgørelse over fordelingen af midlerne for 2017 bliver fremlagt ved fordelingen af restpuljen i august 2017.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at Social- og Sundhedsudvalget godkender fordelingen af hovedpuljen for §18-midlerne i 2017,
at Social- og Sundhedsudvalget drøfter forslag til fordeling af julehjælp og drøfter om julehjælp skal uddeles fra §18-midlerne,
at det meddeles Fred og Forsoning, at der inden stillingtagen til eventuelt tilskud for 2018 skal indsendes redegørelse for den fremadrettede drift af tilbuddet.

Beslutning

Godkendt som indstillet således at Natteravnene tildeles det ansøgte tilskud på 10.000 kr. Social- og Sundhedsudvalget besluttede at § 18 midler fortsat kan anvendes til julehjælp.

Bilag

 

Sagsnr.: 27.42.00-P10-1-15 Sagsbehandler: Inge Voer Laursen  

Fremtidens bofællesskab til borgere med fremskreden demens

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 x

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Pia Colstrup

Sagsresume

Social- og Sundhedsudvalget drøftede den 17. august 2016 finansierings- og byggeformer for et muligt anlægsbyggeri af et bofællesskab for borgere med fremskreden demens. Drøftelsen tog udgangspunkt i en skitse af 3 alternative finansierings- og byggeformer.

 

Social- og Sundhedsudvalget besluttede, at der skulle arbejdes videre med projektet med de mulige finansierings- og byggeformer.

 

Senest i forbindelse med budgetforligt for 2017 er det aftalt, at der til budgetkonferencen i april 2017 skal fremlægges oplæg om fordele og ulemper ved bofællesskab for borgere med fremskreden demens.

Sagsfremstilling

På baggrund af Social- og Sundhedsudvalget beslutning er der arbejdet videre med at konkretisere alternative finansierings- og byggeformer. Der har dels været fokus på, hvordan de alternative finansieringsmodeller påvirker anlægs- og driftsudgiften for bofællesskabet, og hvordan de alternative byggeformer bidrager til fleksibilitet i driften af boligerne.

 

Som udgangspunkt for det videre arbejde er der set på 4 alternative finansieringsmodeller, da byggeri med ekstern finansiering kan ske efter 2 modeller:

  1. Byggeri med lånefinansiering efter almen boligloven (den model, som Herning Kommune opfører plejeboliger efter).
  2. Byggeri med 100 % kommunal finansiering uden for almen boligloven.
  3. Byggeri med ekstern finansiering af en almen boligorganisation efter almen boligloven.
  4. Byggeri med ekstern finansiering, dvs. af en privat part uden for almen boligloven.

 

Rent overordnet viser en juridisk gennemgang af modellerne, at der er samme grad af driftsfleksibilitet i de 4 modeller. I alle modeller er det inden for den nuværende lovgivning vanskeligt at flytte borgere med svær demens fra en plejebolig til en anden uden samtykke.

Økonomi

En gennemgang af de 4 modeller viser, at de adskiller sig på en række punkter i forhold til anlægsudgift, momspligt, låntagning og træk på kommunekassen, hjemtagelse af servicearealtilskud, deponering og løbende driftsudgifter.

 

Karakteristika ved modellerne:

 

Model 1: Byggeri med lånefinansiering efter almen boligloven

  • Den kommunale anlægsudgift efter låntagning er lav. Kommunen finansierer et grundkapitalindskud på 14 % af anlægsudgiften til boligarealet og anlægsudgiften til servicearealet.
  • Kommunekassen belastes således med 14 % af anlægsudgiften til boligarealet og anlægsudgiften til servicearealet.
  • Der kan hjemtages servicearealtilskud til medfinansiering af servicearealet.
  • Der er ikke momspligt af kommunal byggegrund.
  • Kommunen skal ikke foretage deponering.
  • Lån optages via Kommunekredit, hvor der bl.a. ikke beregnes låneomkostninger og stempelafgift.
  • Kommunen afholder driftsudgifter til løn og afledt drift samt evt. udgifter til tomgangshusleje.
  • Drift af evt. cafe, købmand, restaurant m.v. er accessorisk virksomhed og skal bortforpagtes på markedsmæssige vilkår.

 

Model 2: Byggeri med 100 % kommunal finansiering uden for almen boligloven

  • Kommunen finansierer den fulde anlægsudgift til boligarealet og servicearealet.
  • Kommunekassen/investeringsoversigten belastes med den fulde anlægsudgift.
  • Der kan ikke hjemtages servicearealtilskud til medfinansiering af servicearealet.
  • Der er ikke momspligt af kommunal byggegrund.
  • Kommunen skal ikke foretage deponering.
  • Kommunen afholder driftsudgifter til løn og afledt drift samt evt. udgifter til tomgangshusleje.
  • Drift af evt. cafe, købmand, restaurant m.v. er accessorisk virksomhed og skal bortforpagtes på markedsmæssige vilkår.

 

Model 3: Byggeri med ekstern finansiering af en almen boligorganisation efter almen boligloven

  • Den kommunale anlægsudgift efter låntagning er lav. Kommunen finansierer et grundkapitalindskud på 14 % af anlægsudgiften til boligarealet og også anlægsudgiften til servicearealet, hvis det opføres af kommunen.
  • Kommunekassen belastes med 14 % af anlægsudgiften til boligarealet og evt. også anlægsudgiften til servicearealet.
  • Der kan hjemtages servicearealtilskud til medfinansiering af servicearealet.
  • Der er momspligt af byggegrund.
  • Kommunen skal ikke foretage deponering, hvis kommunen opfører servicearealet. Hvis boligorganisationen opfører servicearealet, skal der foretages deponering svarende til opførelsesomkostningerne.
  • Lån optages via Realkreditinstitution, hvor der beregnes låneomkostninger og stempelafgift.
  • Kommunen skal stille garanti for boligdelen.
  • Kommunen afholder driftsudgifter til løn, evt. husleje og afledt drift samt evt. udgifter til tomgangshusleje.
  • Højere bygge- og låneomkostninger medfører højere huslejeudgifter for borgerne og samtidig højere udgifter til boligsikring for kommunen.
  • Drift af evt. cafe, købmand, restaurant m.v. er accessorisk virksomhed og skal bortforpagtes på markedsmæssige vilkår.

 

Model 4: Byggeri med ekstern finansiering, dvs. af en privat part uden for almen boligloven

  • Den private part afholder alle byggeomkostninger.
  • Kommunekassen belastes ikke med anlægsudgiften.
  • Der er momspligt af byggegrund.
  • Der kan ikke hjemtages servicearealtilskud til medfinansiering af servicearealet.
  • Kommunen skal foretage deponering af opførelsesomkostningen inkl. moms for boligarealet, hvis kommunen lejer med henblik på videreudlejning. Tilsvarende skal kommunen foretage deponering for servicearealet.
  • Lån optages via Realkreditinstitution, hvor der beregnes låneomkostninger og stempelafgift. Den private part står for lånefinansieringen.
  • Kommunen afholder driftsudgifter til løn, husleje og afledt drift samt evt. udgifter til tomgangshusleje.
  • Såfremt den private part løber en risiko, vil kommunen sandsynligvis skulle afdække den.
  • Højere bygge- og låneomkostninger medfører højere huslejeudgifter for borgerne og samtidig højere udgifter til boligsikring for kommunen.
  • Hvis den private part drifter cafe, købmand, restaurant m.v., betragtes det ikke som accessorisk virksomhed.

 

Fra en økonomisk synsvinkel er der følgende fordele ved model 1, kommunalt byggeri med lånefinansiering efter almen boligloven, som praktiseres i Herning Kommune:

 

  • Den kommunale anlægsudgift efter låntagning er forholdsvis lav, hvilket har betydning for kommunekassen.
  • Der er ikke momspligt af byggegrunden, hvis boligerne opføres på et kommunal byggegrund, hvilket gør byggeriet billigere.
  • Der kan optages lån via Kommunekredit, hvilket er billigere end lånoptagelse via en Realkreditinstitution.
  • Når byggeriet opføres under almen boligloven, kan der hjemtages servicearealtilskud, hvilket gør bygget billigere.
  • Der skal ikke ske deponering i henhold til lånebekendtgørelsen.
  • Lavere bygge- og låneomkostninger medfører lavere husleje for beboerne, hvilket også har betydning for den kommunale udgift til boligsikring.

 

På baggrund af gennemgangen er det ud fra en økonomisk betragtning hensigtsmæssigt at opføre bofællesskabet til borgere med fremskreden demens som et kommunalt byggeri med lånefinansiering efter almen boligloven.

 

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at der frem mod budgetkonferencen i april 2017 arbejdes videre med at bofællesskab for borgere med fremskreden demens opføres som kommunalt byggeri med lånefinansiering efter almen boligloven.

Beslutning

Godkendt som indstillet.

 

Sagsnr.: 27.00.00-P05-1-16 Sagsbehandler: Inge Voer Laursen  

Udvalgte nøgletal for Sundhed og Ældre

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 x

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Social- og Sundhedsudvalget orienteres 2 gange årligt om nøgletal for Sundhed og Ældre.

Formålet er at give et overblik over området.

Sagsfremstilling

I nøgletalskataloget præsenteres udvalgte nøgletal under følgende emner:

  • Overordnede nøgletal for økonomi og befolkning
  • Hjemmehjælp og Sygepleje
  • Sygehusforbrug og forbrug af ydelser under sygesikring
  • Træning, aktivitet, hjælpemidler og madservice
  • Plejeboliger.

 

Flere nøgletal er uændrede i forhold til nøgletalskataloget fra juni 2016, da der ikke foreligger nyere tal.

 

Følgende tendenser kan særligt fremhæves på baggrund af de nyeste tal:

  • De disponerede sygeplejeydelser falder (figur 3).
  • Herning Kommune visiterer en lavere andel af borgere over 65 år til hjemmehjælp end sammenligningskommunerne (figur 4).
  • Der er en stigning i antal borgere med privat madserviceleverandør (figur 16).
  • Ventelisten til plejeboliger er stigende (tabel 4). 

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at nøgletallene tages til efterretning.

Beslutning

Til efterretning.

Bilag

 

Sagsnr.: 29.21.04-Ø34-1-16 Sagsbehandler: Inge Voer Laursen  

Indtægtsbevilling til projekt til nedbringelse af ventetid til genoptræning

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 x

 

 

 

 

 x

 x

 

Øvrige sagsbehandlere: Maria Laibach Halskov Christiansen

Sagsresume

Sundhed og Ældre har ansøgt satspuljen for 2015-2019 om midler til nedbringelse af ventetiden til genoptræning. Der er modtaget tilsagn om støtte i en treårig periode fra Sundheds- og Ældreministeriet.

 

I henhold til satspuljen skal midlerne anvendes til nedbringelse af ventetiden gennem pukkelafvikling, kapacitetsopbygning, optimering af arbejdsgange m.v.

Sagsfremstilling

Administrationen har ansøgt satspuljemidler til nedbringelse af ventetiden til genoptræning. Ventetiden var i Herning Kommune 12 dage mod 14 dage i gennemsnit på landsplan i 2015. Målet med projektmidlerne er at nedbringe ventetiden til maksimalt 7 dage.

 

Midlerne er ansøgt til både pukkelafvikling og kapacitetsopbygning. Pukkelafviklingen gennemføres ved kortvarig ekstraordinær opnormering af terapeuterne, mens kapacitetsopbygningen gennemføres ved opnormering af terapeuterne i hele projektperioden og anskaffelse af flere træningsredskaber. Ved afskaffelse af flere træningsredskaber vil det være muligt at optimere arbejdsgangene.

 

Målet med indsatsen er, at borgerne kan opstarte med den relevant genoptræning umiddelbart efter udskrivning.

Økonomi

Sundheds- og Ældreministeriet meddeler, at der er bevilget et tilskud på i alt 1.302.623 kr. til anvendelse inden udgangen af 2018. Tilskuddet er 512.268 kr. i 2016, 395.178 kr. i 2017 og 395.177 kr. i 2018.

 

Imidlertid meddeler Ministeriet i tilsagsskrivelsen tillige, at ministeriet på baggrund af en sen udmøntning giver mulighed for at overføre projektmidlerne i 2016 til de efterfølgende år. Af samme årsag oplyser Ministeriet, at fristen for anvendelse af midlerne forlænges indtil udgangen af 2019. Kommunerne skal på baggrund heraf indsende et revideret budget for alle årene.

Der gives således mulighed for, at projektperioden kan udvides til perioden 2016-2019 grundet en sen udmøntning fra Ministeriets side.

 

Grundet tilsagnets sene tidspunkt kan indtægtsbevillingen til tilskuddet i 2016 først teknisk bevilges fra 2017. Indtægtsbevillingen i Herning Kommune bliver derved budgetteknisk 907.446 kr. i 2017 og 395.177 kr. i 2018.

 

Projektet påbegyndes hurtigst muligt med henblik på nedbringelse af ventetiden til genoptræning. Forskydninger i forbruget mellem årene håndteres i Herning Kommunes overførselssag. 

 

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at der meddeles indtægts- og udgiftsbevilling på i alt 1.302.623 kr. fordelt med 907.446 kr. i 2017 og 395.177 kr. i 2018, Serviceområde 18, Sundhed og Ældre.

Beslutning

Anbefales godkendt som indstillet.

 

Sagsnr.: 27.00.00-A00-12-16 Sagsbehandler: Jane Sønderskov  

Projekt Sårbare unge

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 x

 x

 x

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Der foreligger projektbeskrivelser for fire konkrete projekter under projekt "Sårbare unge".

Sagsfremstilling

Børne- og Familieudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Beskæftigelsesudvalget igangsatte i august 2015 det tværorganisatoriske udviklingsprojekt, Sårbare unge. Formålet med projektet er, at Herning Kommune gennem investering i de sårbare unge skal forebygge marginalisering og afhængighed af sociale tilbud. Der skal arbejdes målrettet og konkret mod fastholdelse af tilknytningen til uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet.

 

Projektet blev præsenteret og drøftet på en minikonference for politikere fra de tre udvalg 15. juni 2016. Konklusionen på minikonferencen var, at forvaltningerne forpligtede sig til at fremlægge konkrete forslag til handlinger, som kan iværksættes fra 2017.

 

På den baggrund fik Byrådet på Budgetkonferencen 29. august 2016 en kort præsentation af fire konkrete projekter. De tre fagudvalg så sidst sagen i september 2016, hvor skitserne til de fire projekter blev præsenteret.

 

Der foreligger nu egentlige projektbeskrivelser for de fire projekter til fagudvalgenes godkendelse. Projektbeskrivelserne er vedlagt som bilag. Nedenfor beskrives formålet med hvert af projekterne:

 

Bo, Uddannelse, Job

Formålet med projektet er at skabe sammenhæng i vejen fra skolegang over uddannelse og til beskæftigelse for de unge, som efter grundskolen ikke kan gennemføre en ordinær uddannelse. Det er forventningen, at det vil være muligt at udnytte den enkelte unges potentiale til at mestre voksenlivet, herunder blandt andet at kunne forsørge sig selv i så høj grad som muligt. Samtidig vil det give den unge og dennes forældre et mere gennemskueligt forløb i overgangen fra barn til voksen.

 

Projektet er rettet mod målgrupperne for Ungdomscenter Knudmosens Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse og Center for Erhvervsafklaring og Beskæftigelses Ungeindsats og Next Job.

 

Konkret vil den unge opleve et samlet team, der sikrer en koordineret, sammenhængende indsats i overgangen fra barn til voksen.

 

Projektgruppen arbejder med at dyrke de gode relationer mellem tilbuddene og den proces, der er iværksat lederne imellem. På den baggrund anbefales, at den endelige beslutning om organisering af indsatserne for målgruppen udsættes, og at projektgruppen fortsætter samarbejdet om at opnå synergi og effektivitet i og på tværs af indsatserne for målgruppen.

 

Unge på kanten

Projektets formål er at udvikle en indsats, som retter sig mod kriminalitetstruede unge samt unge, der er i risiko for at havne i usunde miljøer og som dermed skal have hjælp til at skifte retning i livet. Projektet er et samarbejdsforum, hvor repræsentanter for kommunen og politiet mødes i et team og laver en fælles handleplan i samarbejde med den unge og den unges familie.

 

Konkret tages udgangspunkt i metode ("Signs of Safety"), som anvendes med inspiration fra København og Aarhus Kommuner.

 

Resultatet af projektet forventes at være færre unge, som kommer i så alvorlig mistrivsel, at de ikke gennemfører en ungdomsuddannelse.

 

25 familier

I dette projekt er der fokus på at opnå en bedre koordinering af indsatsen på tværs af afdelinger og forvaltninger.

 

Formålet er således at undersøge, om den kommunale indsats til 25 udvalgte familier er hensigtsmæssig ud fra en helhedsbetragtning, og at beskrive en alternativ indsats, hvis det vurderes ikke at være tilfældet. Projektet vil på sigt sikre bedre forløb for de familier, som "går på tværs" af afdelinger og forvaltninger, idet projektet vil give organisationen input om modeller, som kan anvendes i praksis for at understøtte den tværgående koordinering.

 

Sociale partnerskaber

Omdrejningspunktet for projektet er, at der skal etableres og udvikles sociale partnerskaber.

 

Målgruppen for de sociale partnerskaber er de borgere, som ikke profiterer af de kommunale tilbud. Men projektet handler i lige så høj grad om evnen til at ændre på egne (kommunale) tilgange.

 

Idéudviklingen, projektstyringen og økonomien bag projekterne skal kobles til de ledere og medarbejdere i driften, som skal håndtere problemerne.

 

Indstilling

Direktørerne for Børn og Unge og Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at udvalget godkender, at projekterne som beskrevet i projektbeskrivelserne sættes i gang,
at endelig beslutning om organisering af indsatserne i projekt Uddannelse, Job, Bolig udsættes,
at aktørerne i projektgruppe Uddannelse, Job, Bolig fortsætter samarbejdet om at opnå synergi og effektivitet i og på tværs af indsatserne for målgruppen, som angivet i projektbeskrivelsen, med inddragelse af stadig flere nære samarbejdsrelationer.

Beslutning

Godkendt som indstillet.

 

Projektbeskrivelsen for Uddannelse, Job, Bolig tilrettes efter de faldne bemærkninger.

Bilag

 

Sagsnr.: 27.00.00-P23-2-16 Sagsbehandler: Hans Grarup  

Serviceramme - Handicap og Psykiatri

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 X

 

 

 

 

 

 

 

 

Sagsresume

Visitationen i Handicap og Psykiatri arbejder ud fra en politisk vedtaget serviceramme. Denne serviceramme beskriver det politisk fastsatte serviceniveau, borgere i Herning Kommune kan forvente at modtage i forbindelse med ydelser efter Lov om Social Service inden for Handicap- og Psykiatriområdet.

Aktuelle serviceramme er vedtaget i 2012, og der er er behov for at opdatere denne serviceramme.

 

En serviceramme skal i forbindelse med fastsættelse af serviceniveauet være i overensstemmelse med gældende lovgivning og afstemt med principafgørelser fra Ankestyrelsen.

 

Servicerammen skal, udover at beskrive det aktuelle serviceniveau overfor borgere, hjælpe til at fastsætte serviceniveau i de afgørelser, der træffes, samt beskrive serviceniveau overfor samarbejdspartnere.

 

Servicerammen skal ses som en generel fastsættelse af serviceniveau, overordnet de beskrivelser, der er på tilbudsniveau.

Sagsfremstilling

Visitationen i Handicap og Psykiatri arbejder ud fra en serviceramme, der er politisk vedtaget i 2012. Der er behov for at revidere og opdatere denne serviceramme.

Beskrivelsen af servicerammen skal opfylde tre formål:

  1. Den skal overfor borgerne beskrive det serviceniveau, der kan forventes i forbindelse med ydelser indenfor Handicap og Psykiatri.
  2. Den skal danne ramme for det serviceniveau, der kan bevilges ud fra.
  3. Den skal overfor driftstilbud, både interne og eksterne, beskrive det serviceniveau, der forventes leveret til borgerne.


Servicerammen er en generel beskrivelse af den bevilling og det serviceniveau, der kan forventes iht. Lov om Social Service. Servicerammen er overordnet de serviceniveaubeskrivelser, der er på tilbudsniveau.


En revideret udgave af serviceniveaubeskrivelserne på tilbudsniveau forventes at kunne politisk behandles primo 2017, når takster for 2017 er indarbejdet i beskrivelsen.


Servicerammen, der er gældende i dag, er opdelt i forhold til målgrupper, henholdsvis sindslidende, udviklingshæmmede, autister og senhjerneskadede.


Den nye beskrivelse af servicerammen er fremfor målgruppeopdeling, opdelt i forhold til paragraffer i Lov om Social Service således, at der er en samlet beskrivelse indenfor hvert paragraf-område.


Følgende områder er beskrevet:

§84  –  Aflastning

 

§85 – Socialpædagogisk støtte og Bofællesskab

§103 – Beskyttet beskæftigelse

 

§104 – Aktivitets- og samværstilbud

 

§107 – Midlertidige botilbud

§ 108 – Længerevarende botilbud

Beskrivelsen er endvidere ændret således, at den nu er opbygget i overensstemmelse med voksenudredningsmetoden (VUM), som anvendes som udredningsværktøj i Visitationen.

 

Servicerammerne skal være i overensstemmelse med gældende lovgivning og afstemt med principafgørelser fra Ankestyrelsen. I den forbindelse er der nu beskrevet et konkret niveau for socialpædagogisk ledsagelse samt et niveau for mulig deltagelse i ferie for borgere, der bor i et botilbud.

 

Niveauet er her fastsat ud fra det minimumsniveau, Ankestyrelsen i seneste principafgørelse har påpeget.

 

I servicerammen fra 2012 er det beskrevet, at dagtilbud jf. SEL § 103 og 104, som udgangspunkt bevilges som halvtidspladser. Dette har i den seneste tid givet anledning til en del udfordringer, da der i mange botilbud ikke er personale i dagtimerne, og borgerne således ikke kan ”nøjes” med et dagtilbud på halv tid.

 

Kommunen er endvidere forpligtiget til at foretage en konkret og individuel vurdering og skøn i forhold til den enkelte borgers behov og har således ikke lov at sætte ”skøn under regel”.

 

Udgangspunktet i den nye serviceramme er derfor den konkrete og individuelle vurdering og således ikke, at der som udgangspunkt bevilges halvtidspladser.

 

Det vil altid blive vurderet, hvilket behov den enkelte borger har for et dagtilbud, og er en halvtidsplads tilstrækkelig, bevilges dette naturligvis.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at Social- og Sundhedsudvalget godkender servicerammen for Handicap og Psykiatri,

 

at Servicerammen sendes til høring i Handicaprådet.

Beslutning

Godkendt som indstillet.

 

Sagen fremlægges til endelig godkendelse efter høring i Handicaprådet.

Bilag

 

Sagsnr.: 27.00.00-P23-3-16 Sagsbehandler: Nete Kragelund  

Ny handicapstrategi

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 X

 

 

 

 

 

 

 

 

Sagsresume

Handicap og Psykiatri har en overordnet strategi, der forholder sig til de økonomiske, faglige og organisatoriske udfordringer, der er på det specialiserede socialområde. Strategien er omsat til en Masterplan, hvor alle faglige områder skal bidrage med en strategi, der angiver retning og løsninger for arbejdet i de respektive resultatområder.

 

Herværende strategi er en samlet strategi, udarbejdet af ledere og medarbejdere på handicapområdet, der består af autisme-, udviklingshæmning- og senhjerneskadeområderne.

 

Strategien beskriver de udfordringer, der skal omfavnes på området og anviser de initiativer, der vurderes nødvendige for at møde nuværende og fremtidige udfordringer.
Særligt er der fokus på de faglige og økonomiske perspektiver, der skal være med til at sikre, at Herning Kommune også i fremtiden har et handicapområde, der har den rigtige faglige profil og leverer den bedst mulige indsats overfor borgere med behov for en specialiseret kommunal indsats.

Sagsfremstilling

Handicapområdet står overfor en stor udfordring. Den demografiske udvikling viser, at den målgruppe, der hører handicapområdet til, lever længere og dermed bliver i vore dag- og døgntilbud i betragteligt længere tid end tidligere. Dette sammenholdt med, at tilgangen til det specialiserede socialområde generelt er stigende, så medfører det et øget behov for pladser i området. Der kommer også flere sager, hvor borgerne har så komplekse problemstillinger, at de kræver en bemanding og pædagogisk tilgang, som området ikke tidligere har arbejdet med.
Det faktum, at borgerne bliver ældre, og at der er en tilgang af borgere med særlige komplekse problemstillinger, kalder på, at området kan omstille sig for også at kunne løfte de nye faglige opgaver.
Samtidigt fastholdes nuværende budgetniveau.

 

Den økonomiske udfordring er altså et vilkår, der understreger behovet for, at der udarbejdes en strategi, der peger på nye løsninger – og klare prioriteringer – med respekt for, at der gives den bedst mulige indsats overfor den enkelte borger.

 

Nye løsninger, og at gennemføre disse, kræver klare målsætninger, der kan fungere som pejlemærker for den indsats, ledere og medarbejdere, i samarbejde med borgerne og deres pårørende, skal yde.

Handicapstrategien afgrænser sig ved, primært, at have fokus på at få mere ud af det, vi har, og arbejde hen imod en udvikling af løsninger, der vil kræve en form for investering for at kunne løse fremtidens udfordringer inden for det specialiserede område.

Der skal findes en løsning på den økonomiske udfordring her og nu og en holdbar løsning på længere sigt. Samtidigt skal området gennemgå en faglig udvikling for at kunne løse de opgaver, der ændrer sig i kraft af, at borgerne lever længere, og der kommer flere og flere borgere til med komplekse problemstillinger.

Handicapstrategien involverer resultatområdet og den borgergruppe, området skal tage sig af.
Den er udarbejdet med involvering af lokale MED-udvalg og udvalgte medarbejdere.
Strategien har et to-årigt perspektiv med dertilhørende handleplan for initiativer og tiltag.

 

Strategiens hovedmål er at skabe de bedst mulige tilbud for handicappede borgere i Herning Kommune indenfor det afsatte budget.

 

Handicapområdet har udvalgt nogle hovedveje at gå. Disse veje skal være med til, at vi på længere sigt lykkes med den overordnede opgave. Vi vil:

  • Finde og opfinde flere tilbud i egen kommune
    dvs. nedbringe eksterne køb og samtidigt løse flere opgaver for mindre eller de samme penge.

 

  • Turde finde nye muligheder og nye fleksible løsninger
    dvs. udfordre det kendte og plejer. Vi skal være risikovillige og eksperimenterende.

 

  • Udvikle nye tilbudstyper og støtteformer med mindre indgribende foranstaltninger, afstemt efter borgerens (evt.) ændrede behov.

 

  • Arbejde med ”flow” i tilbuddene, så tilbuddene altid er i ”bevægelse”
    dvs. vi antager og italesætter, at borgerens tilbud i udgangspunktet er midlertidigt, og derfor skal borgeren forvente at skulle flytte sig, også fysisk, hvis behovene ændrer sig.

 

Med operationalisering af hovedmålet og de fremtidssikrede delmål, så er der for hvert initiativ udarbejdet et projektkommissorium og en samlet tids- og handleplan.

 

Følgende initiativer er klare prioriteringer, som området vil undersøge, analysere og arbejde videre med i løbet af 2017 og 2018.

 

Mestringsstøtte:
Der skal udvikles tiltag, der understøtter forældre til handicappede unge, så de bedre kan overkomme at have den unge boende hjemme. Samtidigt skal der være tilbud, der forbereder og forbedrer overgangen fra barn til voksen og dermed fra Børne- og Familieafdelingen til Handicap og Psykiatri.

 

”Viden og Uddannelse”:
Projekt der skal kortlægge de ypperligste ressourcepersoner i området, så de kan bruges aktivt til at undervise og lære fra sig i hele området og til andre kommuner.
Der skal være fælles uddannelse i området, der understøtter den udvikling, og det behov, der løbende opstår.
Hvert tilbud skal lave en kompetenceudviklingsprofil, der fortæller, hvor der skal sættes ind for at løfte samtlige medarbejdere til et aftalt niveau.

 

Botilbud til de 55+-årige:
Handicapområdet vil beskrive og vurdere, om det vil være hensigtsmæssigt at tilbyde borgere over 55 år et andet sammensat tilbud, der tager hensyn til de ændrede behov, der kommer med alderen. Der er tale om botilbud med integrerede dagtilbud.

 

Generel boligkapacitetshandleplan:
Mere end 30 kendte borgere vil inden for de næste 3 - 4 år komme til området, alle med behov for botilbud. Derfor vil området udarbejde en handlingsplan, der indikerer fordele – og eventuelle ulemper – ved at udvide kommunens egen fysiske kapacitet.

 

Transformation af dagtilbuddene:

Der skal kigges på, om der ved at ændre i åbningstiderne, og dermed lave moduler, kan optages flere borgere. Samtidigt skal det undersøges, om der er fordele ved, at dag- og døgntilbuddene i et vist omfang deler medarbejdere. Og om indholdet i dagtilbuddene kan sammensættes på en måde, der minimerer ressourceforbruget på øvrige tilbud.

 

Kulturprojekt i Handicap og Psykiatri:

Der søsættes et projekt i hele Handicap og Psykiatri, der skal have fokus på den sociale kapital i organisationen og herunder revitalisere kerneopgaven på alle niveauer. Tænkningen er, at oplevelsen af sammenhængskraft skal styrkes, og vi skal udnytte egne ressourcer bedre.

Socioøkonomisk Virksomhed:

Muligheden for at etablere en virksomhed/butik – gerne sammen med private aktører – der kan beskæftige en del af den fælles målgruppe i området, og samtidigt være med til at nedbryde tabuer og sikre, at borgerne oplever inklusion, skal undersøges.

 

Frivillige som en ressource:
Området vil profilere sig ved at betragte frivillige som en ressource. Der skal udarbejdes en ministrategi, der forholder sig til, hvordan man vil rekruttere frivillige og til hvilke opgaver.

 

Bostøtte i stedet for botilbud:
Er det muligt at tilbyde borgere støtte døgnet rundt, uden at det nødvendigvis skal være et botilbud? Området vil undersøge, om der kan være synergi i at tilbyde borgere lejemål i samme opgang og samtidigt sikre, at den traditionelle bostøtte kan leveres efter behov døgnet rundt.

 

Samarbejdsaftaler:

Der skal laves samarbejdsaftaler med Sundhed og Ældre, der kan være med til at muliggøre, at ”gamle” borgere med markant ændrede behov, kan overgå til tilbud, der er organiseret i Sundhed og Ældre. Der skal også laves aftaler, der illustrerer, at vi i fællesskab bruger de fælles faglige kompetencer bedst muligt. Konkret i forhold til praktisk bistand hos hjemmeboende, der også får socialpædagogisk bistand (hjemmehjælp og bostøtte) og i forhold til sygeplejefaglige opgaver i de sociale tilbud, der i dag ikke tilbyder denne ydelse.

 

Implementering af programteori
Der er behov for at indføre en teori i hele området, der kan imødekomme behovet for at kunne evaluere, om de indsatser, borgerne modtager, rent faktisk har den forventede effekt.

 

Fastholdelse og rekruttering:
Der er brug for, at området forholder sig til, hvordan vi fastholder de dygtigste medarbejdere og også i fremtiden kan rekruttere de medarbejdere, vi har brug for.

 

Selve strategien skal evalueres og justeres i december 2017.

Social- og Sundhedsudvalget vil løbende blive inddraget og orienteret.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at Social- og Sundhedsudvalget godkender strategien,
at strategien sendes til høring i Handicaprådet.

Beslutning

Godkendt som indstillet med en tilføjelse til strategiens indledning.

 

Strategien fremlægges til endelig godkendelse efter høring i Handicaprådet.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.30.00-G01-1-16 Sagsbehandler: Mariane Nannerup  

Aftale om finansloven for 2017

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 x

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Regeringen har den 18. november 2016 indgået en aftale med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om finansloven for 2017.

Aftalen indeholder initiativer, som har indflydelse på Social- og Sundhedsudvalgets områder.

 

Sagsfremstilling

Værdig ældrepleje

 

I forbindelse med Finanslovsaftalen for 2016 blev afsat 1 mia. kr. årligt til at understøtte udbredelsen og implementering af en værdighedspolitik i kommunerne. Dette initiativ udbygges i 2017 med en tilførsel af yderligere 2 mia. kr. i 2017-2020 til at understøtte en værdig ældrepleje.

 

Livskvalitet og selvbestemmelse for de svageste ældre:

Der afsættes 380 mio. kr. årligt til en klippekortsordning for plejehjemsbeboere. Ordningen indebærer, at plejehjemsbeboerne får det, der svarer til ca. en halv times ekstra hjælp og støtte en gang om ugen. Klippekortet skal anvendes til aktiviteter, der ligger ud over den eksisterende plejeindsats. Hjælpen kan "spares op", og anvendes til længerevarende aktiviteter.

Klippekortet udmøntes som en ansøgningspulje, som fordeles til kommunerne efter bloktilskudsnøglen. Fra 2019 fordeles midlerne til kommunerne via bloktilskuddet.

 

Bedre ældremad:

Med henblik på at understøtte det gode måltid afsættes 450 mio. kr. i 2017 til en kommunal ansøgningspulje.

En andel af puljen på 425 mio. kr. reserveres til projekter vedrørende renovering, etablering og genetablering af køkkener på landets plejehjem. Der stilles krav om mindst 25 pct. kommunal medfinansiering af det enkelte projekt, med mindre der er tale om køkkener på fællesarealer i f.eks. leve-bo miljøer. Det enkelte projekt må ikke medføre huslejestigning for beboerne.

De resterende 25 mio. kr. er reserveret til forsøg med nye, innovative tilgange til levering og anretning af mad, så der skabes mere appetitvækkende måltider for borgere, der modtager mad i eget hjem.

 

Opfølgning på værdighedsmilliard:

Kommunerne har forpligtet sig til at redegøre for udmøntningen af midlerne fra værdighedsmilliarden. For hvert af årene 2016-19 skal indsendes revisorpåtegnede regnskaber til Sundheds- og Ældreministeriet. Aftalepartierne er enige om, at der i foråret 2017 gennemføres en midtvejsevaluering af kommunernes anvendelse af værdighedsmilliarden i 2016 og kommunernes forventede anvendelse i 2017. Der gøres endelig status i foråret 2019.

 

Pulje til øget tilgængelighed for personer med handicap

 

Aftalepartierne er enige om at forbedre tilgængeligheden til togstationer for personer med handicap. Der afsættes en pulje på 50 mio. kr. i 2017 til f.eks. etablering af ledelinjer, elevatorer eller ramper i forbindelse med offentlig transport. Puljen udmøntes efter drøftelse med aftaleparterne.

 

Finanslovsaftalen 2017 er vedlagt som bilag.

 

Endvidere er vedlagt satspuljeaftalerne 2017-20 på sundheds- og ældreområdet og social- og indenrigsområdet.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Til efterretning.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-2089-07 Sagsbehandler: Pernille Bertel  

Meddelelser fra formanden og udvalgets medlemmer

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 x

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Beslutning

Administrationen orienterede om

  • Status for Solglimts overgang til selvstændig tilbud pr. 1. januar 2017.
  • Nyhedsdækning af serviceniveau på ældreområdet fra TV2 samt debat på sociale medier i relation til Herning Kommune
  • Administrativt projekt om anvendelse af kvm
  • Udtræden fra Handicaprådet.