Dagsordener og referater

Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget
Mødedato: 5. april 2016
Mødested: C3.40

Dagsordenpunkter

Sagsnr.: 00.30.00-G01-1-14 Sagsbehandler: Mariane Nannerup  

Regnskab 2015 og overførsler 2015-16 på Social- og Sundhedsudvalgets områder

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 x

 

 

 

 

 x

 x

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Jfr. regnskabsvejledningen for 2015 forelægges overordnede bemærkninger til regnskab 2015 samt overførselsønsker 2015 til 2016 til udvalgets godkendelse.

Sagsfremstilling

Overordnede regnskabsbemærkninger samt overførselsønsker (drift og anlæg) fremlægges til godkendelse i Social- og Sundhedsudvalget. Materialet vil efterfølgende indgå i de samlede sager vedrørende henholdsvis regnskab 2015 og overførselssagen, der behandles i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18. april 2016 og i Byrådet den 26. april 2016.

 

Bemærkninger til regnskabsresultatet - drift:

 

Samlet set udviser regnskabsresultatet 2015 for Social- og Sundhedsudvalgets områder et merforbrug på 23,2 mio. kr.

 

 

Nærmere specifikation af budgetkorrektioner, afvigelser samt overførselsønsker til 2016 på de enkelte serviceområder fremgår nedenfor.  

 

Serviceområde 13, Handicap og Psykiatri:

Regnskabsresultatet udviser et samlet merforbrug på 9,5 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Beløbet fordeler sig jf. tabellen nedenfor:

 

 

Ses regnskabsresultatet i forhold til det vedtagne budget, er der et merforbrug på 10,3 mio. kr. Som det fremgår er budgetrammen for 2015 forhøjet med netto 1,8 mio. kr. De væsentligste ændringer er:

 

-       Tilførsel fra barselsudligningspuljen, 2,9 mio. kr.

-       Regulering af lønfremskrivning ifølge overenskomst 2015, -1,3 mio. kr.

 

Fra 2014 er overført et merforbrug på 0,9 mio. kr.

 

Regnskabsåret 2015 har været præget af implementeringen af tiltag fra Handleplan 2015. Mange forslag er lykkedes, mens enkelte forslag har været svære at gennemføre. I løbet af året er foretaget en omplacering af budgetmidler inden for området. Budgettet for de decentrale enheder er reduceret med 1½ %, svarende til 3,9 mio. kr. Midlerne er i stedet blevet tilføjet Visitationens budget. Alligevel har de decentrale enheder formået at begrænse merforbruget i 2015 til 1,1 mio. kr. Merforbruget kan således primært henføres til Visitationen. Området er præget af de styringsmæssige udfordringer på det specialiserede socialområde.

 

Samlet set er det endelige regnskab forbedret med 3,4 mio. kr. i forhold til forventningerne ved efterårsopfølgningen.

 

Projekter med tilskud viser et mindreforbrug på 1,1 mio. kr. grundet tidsforskydning i anvendelsen i forhold til bevillingen.

 

Serviceområde 18, Sundhed og Ældre:

Regnskabsresultatet udviser et samlet merforbrug på 13,7 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Beløbet fordeler sig jf. tabellen nedenfor:

 

 

Ses regnskabsresultatet i forhold til det oprindeligt vedtagne budget er der et merforbrug på 17,4 mio. kr.

 

Budgetrammen er i løbet af 2015 tilført netto 0,001 mio. kr., som følge af tillægsbevillinger og omplaceringer. De væsentlige ændringer er:

 

-       Regulering vedrørende indkøbsaftaler, - 1,1 mio. kr.

-       Regulering af lønfremskrivning i følge overenskomst 2015, - 2,8 mio. kr.

-       Tilførsel vedrørende barsel, flexjob m.v., 3,9 mio. kr.

 

Fra 2014 er der overført et mindreforbrug på i alt 3,751 mio. kr.

 

Sundhed og Ældres regnskabsresultat i 2015 er først og fremmest præget af en uudmøntet besparelse i mulighedskataloget fra 2014 og en budgetregulering for 2015 vedrørende friplejeboliger. Denne budgetudfordring udgør i alt 8,442 mio. kr., og indgår i merforbruget på rammestyring. Herudover er der et merforbrug vedr. ældreboliger, som er uden for rammestyring, svarende til 3,003 mio. kr.

 

På selvforvaltningsområdet kan merforbruget på 5,7 mio. kr. primært henføres til udfordringerne vedrørende sygeplejen, hvor der er en stigende aktivitet på grund af opgaveglidning fra hospitalerne.

 

På projekter er et samlet mindreforbrug på 2,8 mio. kr. Enkelte projekter er afsluttet i 2015, men de fleste fortsætter i 2016.

 

 

Overførsler fra 2015-2016 - drift:

 

For Serviceområde 13, Handicap og Psykiatri og Serviceområde 18, Sundhed og Ældre foreligger der samlet set overførsler fra 2014 til 2015 på 22,2 mio. kr., som fordeler sig jf. tabellen nedenfor:

 

 

Overførslerne vedrørende selvforvaltningsaftaler og projekter er som udgangspunkt saldooverførsler i henhold til styringsprincipperne. For rammestyring (centrale konti) er hovedprincippet, at et merforbrug overføres, således at serviceområdet selv opsamler merforbruget i det følgende års forbrug.

Områder uden for rammestyring overføres jf. styringsprincipperne ikke.

 

Serviceområde 13, Handicap og Psykiatri:

Handicap og Psykiatri søger om overførsel af merforbruget på de decentrale enheder på 1,1 mio. kr. og af mindreforbruget på 1,1 mio. kr. på projekter med ekstern finansiering.

 

I overensstemmelse med styringsprincipperne er der endvidere søgt om overførsel af det centrale merforbrug på 9,5 mio. kr. Prognoserne for 2016 viser dog i forvejen store udfordringer i forhold til at skulle overholde de centrale budgetrammer. De forventede udfordringer 2016 er derfor udmøntet som besparelser på de decentrale enheder, jf. anden sag på dagsordenen. Det vil være urealistisk at gennemføre disse udmøntninger, samtidig med at den centrale ramme skal starte op med en reduceret ramme som følge af overførslen.

 

Serviceområde 18, Sundhed og Ældre:

Sundhed og Ældre søger om overførsler af merforbruget på de decentrale enheder på 5,8 mio. kr. og af mindreforbruget på 2,8 mio. kr. på projekter.

 

I overensstemmelse med styringsprincipperne er der endvidere søgt om overførsel af merforbruget på de centrale konti på 10,3 mio. kr. Det skal bemærkes, at Sundhed og Ældre i 2016 har fået tildelt 14,8 mio. kr. til at understøtte udbredelsen og implementeringen af en værdighedspolitik. Midlerne skal ligge ud over de vedtagne budgetter, og kommunen skal redegøre for anvendelsen af midlerne over for Sundheds- og Ældreministeriet. Herning kommune har blandt andet besluttet at anvende midlerne til at højne serviceniveauet på plejecentre, og til opnormering af pladser. Et overført merforbrug kan betyde, at Sundhed og Ældre er nødsaget til at gennemføre kompenserende handlinger på områder, som har indflydelse på de besluttede tiltag.

 

Endvidere skal det bemærkes, at Sundhed og Ældre har haft en mindreforbrug i 2015 i forbindelse med lejetab på boliger på 2,6 mio. kr. Mindreforbruget indgår i den del af resultatet, som er uden for rammestyring, hvilket betyder at midlerne ikke bliver overført i henhold til styringsprincipperne. Beløbet er modregnet i merforbruget på ældreboliger, 3,0 mio. kr., som også er uden for rammestyring.

 

Den samlede negative overførsel på 13,3 mio. kr. for Serviceområde 18 er præget af budgetudfordringen på i alt 8,4 mio. kr. vedrørende den udmøntede besparelse i mulighedskataloget fra 2014 og budgetreguleringen vedrørende friplejeboliger. Disse budgetudfordringer vedrører alene 2015, og er løst i forhold til det vedtagne budget for 2016 og frem.

 

Overførselsbehovet for Serviceområde 18 kan reelt opgøres til 5,9 mio. kr. ud fra behovet til projekter, brugermidler og investeringer på tværs af budgetår:

 

 

Bemærkninger til regnskabsresultatet - anlæg:

 

Samlet set udviser regnskabsresultatet for 2015 (anlæg) et mindreforbrug på 19,3 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget jf. nedenstående tabel:

 

 

Heraf kan 9,6 mill. kr. henføres til projektet Fuglsang Sø Centret, som er afsluttet i 2015.

 

 

Overførsler fra 2015-2016 - anlæg:

 

Der søges om en overførsel på 9,8 mio. kr. Heraf udgør anlægsbevillingen vedrørende ombygning af Ågården Aktivitets- og Sundhedscenter 7,6 mio. kr.

 

Pulje til projekter (papirpenge) har en saldo ved årets udgang på 1,2 mio. kr., som indgår i overførslen. Regnskab for anvendelse af puljemidler i 2015 fremgår af bilag.

 

Mariane Nannerup deltager under sagens behandling.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at regnskabsresultatet for 2015 tages til efterretning,
at overførsler fra 2015 - 2016 vedrørende henholdsvis drift og anlæg godkendes.

Beslutning

Godkendt som indstillet.

Bilag

 

Sagsnr.: 27.00.00-A26-1-15 Sagsbehandler: Ejnar Tang  

Sikring af budgetoverholdelse på Serviceområde 13, Handicap og Psykiatri

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 X

 

 

 

 

 

 

 

Sagsresume

Social- og Sundhedsudvalget blev på møde d. 9 marts 2016 mundtligt orienteret om, at der ud fra en tidlig vurdering af forbruget på budget 2016 er udsigt til en budgetoverskridelse på 10 - 15 mio. kr. Vurderingen er i tråd med den udfordring, som blev forelagt udvalget i forbindelse med vedtagelse om udmøntning af Handleplan 2015 - Ressourcestyring i Handicap og Psykiatri, på møde d. 27. oktober 2015 (sag nr. 94).

 

Her besluttede udvalget, at ressourcetildelingen til de decentrale enheder på Serviceområde 13, Handicap og Psykiatri, skulle ændres fra den daværende aktivitetsbestemte ressourcetildeling til et fast rammebudget. Budgettet blev fra d. 1. januar 2016 opdelt i 4 resultatområder. Inden for de enkelte resultatområder har den centrale administration og de decentrale driftsenheder et fælles ansvar for at sikre budgetoverholdelse. Psykiatriområdet skulle i henhold til udvalgets beslutning d. 23. september 2015 fortsætte den hidtidige ressourcetildeling, men bære den forholdsmæssige andel af det forventede merforbrug.

 

Der gives nedenfor en kort gennemgang af forvaltningens tilgang til områdets sikring af budgetoverholdelsen for 2016.

Sagsfremstilling

Budgetoverskridelsen skyldes tilgang af borgere til området, længere behandlingstider og større kompleksitet og dermed højere priser på de opgaver, der skal løses. Det er der ved flere tidligere lejligheder redegjort for. Udfordringerne varierer lidt over årene. I øjeblikket er vi udfordret af mindre statsrefusion og nogle ’store årgange’, hvor særligt mange med svære handicap bliver 18 år.

 

Alle opgaverne skal løses, og budgettet skal overholdelse. Det nødvendiggør, at der i 2016 skal gennemføres besparelser på området for i alt 15,3 mio. kr. Disse reduktioner er d. 9. marts fordelt på respektive decentrale enheder og resultatområder, jf. nedenstående tabel:

 

 

Ledere og medarbejdere i Sektor MED blev orienteret om budgetudfordringerne d. 4. marts 2016 og om udmøntningen på de decentrale tilbud. Samtidig blev de decentrale tilbud anmodet om at drøfte budgettilpasningerne i respektive MED-udvalg og bestyrelser.

 

De ledere, der indgår i de respektive resultatområder, er bedt om hurtigst muligt at anvise løsninger på budgetudfordringen i 2016. På psykiatriområdet skal løsningen findes på de respektive tilbud, men alternative tilgange til løsninger inden for det samlede psykiatriområde er velkommen.

 

Når løsningen skal findes inden for resultatområder mellem centrale, såvel som decentrale ledere, skal det ske ved fælles løsninger. Der vil være forskellige opfattelser af den rigtige tilgang til udmøntning af budgettilpasningerne, men beslutningerne ligger i det fælles ledelsesrum. Der skal sikres inddragelse af medarbejderne omkring udmøntningen, som ligger indenfor den indflydelse, som Sektor MED og de respektive lokale MED-udvalg har.

 

Der bliver i marts/april udarbejdet udmøntningsplaner i hvert resultatområde. Lederne i resultatområdet skal indledningsvis fastlægge, hvilke elementer der skal indgå i udmøntningsplanerne, og der er opstillet følgende rammer for budgettilpasningerne:

 

  • De borgere, vi har i vores varetægt, skal behandles ordentligt, forsvarligt og respektfuldt ud fra det serviceniveau, der er fastlagt af Social- og Sundhedsudvalget.
  • Vi skal overholde gældende lovgivning i forhold til borgerne og i forhold til medarbejderne
  • Vi skal overholde gældende overenskomster og aftaler.

 

De valgte handlinger, som foretages i resultatområderne, skal vurderes, og konsekvenserne skal beskrives. Ansvaret for udmøntningen ligger i resultatområderne, som også skal fastlægge et entydigt ansvar for udmøntning af beslutningerne.

 

Social- og Sundhedsudvalget får på mødet d. 25. maj 2016 forelagt udmøntningsplanerne til orientering.  

 

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Til efterretning.

 

Sagsnr.: 00.30.00-G01-1-16 Sagsbehandler: Mariane Nannerup  

Budgetmål 2017 på Social- og Sundhedsudvalgets områder

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 x

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

I henhold til budgetproceduren for 2017 skal fagforvaltningerne aflevere budgetforslag 2017 senest den 10. juni 2016. Materialet skal indeholde måldokumenter, som beskriver indsatsområder og politiske årsmål. Det indstilles, at Social- og Sundhedsudvalget drøfter relevante temaer for målene.

 

Sagsfremstilling

Administrationen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget i år inddrages tidligere i processen omkring fastsættelse af budgetmålene. Administrationen vil på mødet komme med et oplæg til drøftelse af, hvilke politiske temaer udvalget ser som de største udfordringer. Oplægget vil tage udgangspunkt i perspektivnotaterne for 2017.

 

Mariane Nannerup deltager under sagens behandling.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at temaer for mål 2017 drøftes.

Beslutning

Drøftet.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.30.00-G01-1-15 Sagsbehandler: Mariane Nannerup  

Opfølgning på anvendelse af Social- og Sundhedsudvalgets rådighedsbeløb på 1,5 mio. kr.

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 X

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Social- og Sundhedsudvalget har i forbindelse med budgetforliget 2016 fået tilført 1,5 mio. kr. pr. år i budgetårene 2016 - 19 for at give ekstra råderum på områder, hvor der skønnes at være et behov. På budgetkonferencen i april 2016 skal fagudvalgene præsentere deres planer for anvendelse af puljemidlerne.

Sagsfremstilling

På Social- og Sundhedsudvalgets møde den 9. december 2015 blev det besluttet, at rådighedsbeløbene for budgetårene 2016-19 skal anvendes til udviklingsinitiativer.

 

Rådighedsbeløb 2016:

For 2016 er en andel af puljen på 0,8 mio. kr. afsat til tværfaglige udviklingsprojekter på Handicap- og Psykiatriområdet med inddragelse af ledere og medarbejderne.

En andel på 0,7 mio. kr. er afsat til anvendelse på Sundhed og Ældres område.

Handicap og Psykiatri og Sundhed og Ældre giver en status på igangsatte og planlagte udviklingsinitiativer på mødet.

 

Rådighedsbeløbene 2017-19:

Administrationen indstiller, at rådighedsbeløbene for overslagsårene anvendes til etablering af en permanent investeringspulje. Puljen skal anvendes til udviklingsinitiativer, som er målrettet driften. Initiativerne skal have fokus på effekt og afkast. Afkastet skal samtidig være med til at sikre, at der også fremover kan afsættes ressourcer til investeringspuljen.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at administrationens indstilling om den fremtidige anvendelse af puljemidlerne drøftes og godkendes,
at indholdet af Social- og Sundhedsudvalgets præsentation på budgetkonferencen af planer for anvendelse af puljemidlerne drøftes.

Beslutning

Godkendt som indstillet, idet udvalget i forbindelse med de løbende kvartalsopfølgninger orienteres om den konkrete udmøntning.

 

Sagsnr.: 27.00.00-A00-2-16 Sagsbehandler: Nete Kragelund  

Serviceniveaubeskrivelser på bo- og dagtilbuddene i Handicap og Psykiatri

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 X

 

 

 

 

 

 

  

Sagsresume

De borgere, der får et tilbud i det specialiserede socialområde for voksne, har meget forskellige og individuelle behov. Handicap og Psykiatri råder derfor over en bred pallette af tilbud inden for områderne autisme, udviklingshæmmede, senhjerneskadede og sindslidende. Inden for disse tilbud skal der være mulighed for at tilbyde meget forskellige og differentierede ydelser, alt efter målgruppe og borgerens behov for hjælp og støtte. Der er derfor også stor forskel på pris og indhold, også selv om der kan være tale om to sammenlignelige tilbud. Det er derfor vanskeligt at beskrive et serviceniveau på en måde, som indkredser alle behov. 


Handicap og Psykiatri har udarbejdet serviceniveaubeskrivelser på bo- og dagtilbudsområdet. Beskrivelserne har til formål at synliggøre, hvilken hjælp og støtte borgeren får på de enkelte tilbud. Tilbuddet til den enkelte borger skal tilrettelægges individuelt, afhængig af hvor indgribende den enkeltes funktionsnedsættelse er.

 

Serviceniveauet skal fastlægges politisk. Inden for de rammer, der er beskrevet i serviceniveaubeskrivelserne, skal ledere og medarbejdere i dialog med borgeren og eventuelt pårørende fastlægge det bo- og/eller dagtilbud, borgeren kan modtage fra Herning Kommune.

Sagsfremstilling

Handicap og Psykiatris mission er at arbejde for, at borgere med funktionsnedsættelse så vidt muligt er selvhjulpne og selvbestemmende, så de kan leve et godt og aktivt liv i et forpligtende socialt fællesskab.

 

Handicap og Psykiatri har en vision om, at støtte og omsorg tager afsæt i:

  • Vi er i dialog med borgeren
  • Vi møder borgeren med forventninger
  • Vi ser og afprøver muligheder
  • Vi understøtter omsorgsfulde fællesskaber

 

I den konkrete praksis tager Handicap og Psykiatri afsæt i hjælp til selvhjælp og i en rehabiliterende tænkning. En tænkning, der betyder, at borgeren mødes med en aktiv, involverende, ansvarsgivende og kompetenceskabende tilgang. Borgeren skal i udgangspunktet selv tage det ansvar, som borgeren magter at være en aktiv part i. Aktiv både når det gælder om at få vurderet støttebehovet, men også når støtten så sættes ind.

Vi arbejder for, at borgere i Herning Kommune så vidt muligt skal klare sig selv, og de der ikke kan, støttes til at leve et så aktivt liv, i et forpligtende socialt fællesskab, som muligt.


Lovgivningen på området fastlægger, at udmålingen og tildelingen af støtte på dette område altid tager afsæt i en individuel og konkret vurdering. Det står klart, at de(t) tilbud, borgeren bevilges, skal sammensættes, så det passer til borgerens behov og målet med indsatsen. Det er derfor essentielt, at tilbuddene på det specialiserede socialområde har mulighederne, fagligheden, kvaliteten og fleksibiliteten for at sammensætte individuelle indsatser, der er skræddersyet den enkelte. Det er ikke muligt at standardisere eksempelsvis bad og rengøring til at være én gang om ugen. Hvis borgeren har behov for, at det er dagligt, så skal det være dagligt.


Der er dog brug for, at tilbuddene er gennemsigtige, så det er muligt at se, hvor meget støtte borgeren får og til hvad. Derfor har Handicap og Psykiatri udarbejdet serviceniveaubeskrivelser for de kommunale bo- og dagtilbud på området.


Det er Social- og Sundhedsudvalget, der skal fastlægge serviceniveaet. Der er imidlertid snævre grænser for, hvor meget der kan skrues på serviceniveauet, og det er ikke alene budgettet, der sætter den grænse. Det er i udgangspunktet serviceloven, der sætter rammerne for det tilbud, der skal gives borgerne. Hertil kommer overenskomster, arbejdsmiljølovgivning m.v. som sikrer medarbejderne visse rettigheder. Endelig er der i alle tilbud grundomkostninger, som er ufravigelige.

 

Tilbuddene har beskrevet hver deres kerneydelser, der er tilpasset de forskellige målgrupper og behov derudfra. Ydelserne er et udtryk for variabler, forstået på den måde, at ikke alle borgere modtager det samme, men at ydelserne altid er individuelt og konkret sammensat, som loven foreskriver.


Det gælder for botilbuddene, at de skal sikre, at borgeren får både den kompenserende og den udviklende støtte, som borgeren er berettiget til efter serviceloven. Det er tilbud, der falder inden for ledsagelse til både den lægeordinerede behandling og individuelle efterspurgte aktiviteter.

 

Serviceniveaubeskrivelserne er et udtryk for, hvordan bo- og dagtilbuddene er sammensat ud fra de økonomiske ressourcer, der i dag udgør tilbuddenes budgetramme.

 

Nete Kragelund deltager under sagens behandling.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at serviceniveubeskrivelserne tages til efterretning.

Beslutning

Til efterretning.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.01.00-A21-1-16 Sagsbehandler: Ejnar Tang  

Kompentencefordeling vedr. Servicelovens § 76a

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 X

 X

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Grethe Wilmoes, Signe Eggers-Weber

Sagsresume

Præcisering af kompetencefordeling vedr. serviceslovens § 76a fremlægges til godkendelse i Børne- og Familieudvalget og Social- og Sundhedsudvalget.

Sagsfremstilling

Servicelovens § 76a omhandler fortsat anbringelse i plejefamilie for unge i alderen 18-22 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, hvis de var anbragt i plejefamilie før det fyldte 18. år.

 

§ 76a er forholdsvis ny, idet bestemmelsen trådte i kraft 01.01.2014. Styrelsesvedtægten er vedtaget ultimo 2013 og forholder sig således ikke klart til, om kompetencen i forhold til § 76a er hos Social- og Sundhedsudvalget eller hos Børne- og Familieudvalget. Da det drejer sig om frivillig anbringelse af myndige borgere med varigt behov, foreslås det fastslået, at kompetencen vedrørende § 76a er hos Social- og Sundhedsudvalget. Det vil sikre en sammenhængende indsats for unge borgere med varigt behov for støtte i forbindelse med overgangen til voksenlivet. I den forbindelse præciseres Styrelsesvedtægten, næste gang den skal behandles.

 

I det omfang Social, Sundhed og Beskæftigelse og Børn og Unge finder det relevant, kan Børn og Unge lave det sagsforberedende arbejde, da § 76a er en paragraf, som ofte vil blive bragt i anvendelse som en forlængelse af en allerede iværksat foranstaltning fra Børn og Unge.

Økonomi

Der er ikke noget særskilt budget vedrørende § 76a på Serviceområde 16 Børn og Familie. Udgifter vedrørende unge over 18 år med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne afholdes af Serviceområde 13 Handicap og Psykiatri. Muligheden for at bruge § 76a frem for andre paragraffer i forhold til botilbud til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne vil give Handicap og Psykiatri flere muligheder i forhold til at sikre den mest relevante hjælp til borgeren. Også før indførelsen af paragraffen afholdtes udgifter til tilbud til disse borgere på Serviceområde 13 Handicap og Psykiatri.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at det godkendes, at kompetencen i forhold til servicelovens § 76a er hos Social- og Sundhedsudvalget, og at dette indskrives i Styrelsesvedtægten, næste gang den behandles.

Beslutning

Godkendt som indstillet.

 

Sagsnr.: 29.00.00-A26-2-16 Sagsbehandler: Anne Christmann Ramsgaard  

SOSU-elevområdet

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 X

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Social- og Sundhedsudvalget behandlede den 13. august 2014 mulighedskataloget for 2015-2018. Herunder besluttedes, at elevområdet skulle undersøges nærmere. EUD-reformen for SOSU-hjælperuddannelsen er trådt i kraft den 1. januar 2016, og der kan konstateres et økonomisk pres på elevområdet.

 

Der forelægges en redegørelse for udfordringerne og mulighederne på SOSU-elevområdet.

Sagsfremstilling

Regnskab 2015 endte på elevområdet med et merforbrug på 4,5 mio. kr. Heraf skyldtes 1,28 mio. kr. refusioner for 2015, der først er kommet i 2016. Herudover var der et lavere frafald af elever i 2015 end normalt, og endelig udfordres området af et indtægtsbudget på 2,8 mio. kr., der er tilført området på grund af en præmie- og bonusordning, der er bortfaldet fra 1. januar 2015. Alt tyder på, at merforbruget vil fortsætte, hvis der ikke ændres på antallet af optagne elever.

 

Den 1. januar 2016 er EUD-reformen trådt i kraft. Den betyder, at uddannelsesforløbet for en SOSU-hjælperelev fortsat varer 14 måneder, men at skoleopholdet afkortes med 7 uger, og at praktikken forlænges tilsvarende. Sundhed og Ældre udbetaler løn til eleven under hele uddannelsen og får refusion for skoleperioderne. Da skoleperioderne afkortes med EUD-reformen, vil refusionsindtægterne falde.

 

Nedenfor belyses tre scenarier og de økonomiske konsekvenser heraf:

 

1. Fastholdelse af tidligere års optag (dimensioneringen i 2015)

Det tidligere optag på 131 sosu-hjælperelever og 29 sosu-assistentelever fastholdes. Dette vil give et merforbrug på 4,3 mio. kr.

 

2. Ny dimensionering (KKRs anbefalinger)

KKR vurderer, at behovet for sosu-hjælpere i fremtiden vil falde, mens behovet for sosu-assistenter vil stige. KKR anbefaler derfor i 2016 en dimensionering, hvor Herning Kommune optager 113 sosu-hjælperelever og 31 sosu-assistentelever. Det vil give et merforbrug på ca 3,9 mio. kr. i 2016.

 

Optaget i 2016 peger foreløbigt på, at det ikke bliver muligt at ansætte 113 sosu-hjælperelever. Det bliver sandsynligvis muligt at optage mellem 80 og 93 elever, hvilket vil give et merforbrug på mellem 2,6 og 3,1 mio. kr., hvilket svarer til det bortfaldne indtægtsbudget på 2,8 mio. kr.

 

Der er allerede optaget 28 sosu-hjælpeelever, og der vil være mulighed for at optage yderligere mellem 15 og 40 sosu-hjælpeelever alt afhængigt af tidspunktet på året, hvis der skal være balance mellem budget og regnskab i 2016.

 

3. Balance i økonomien

Hvis der skal være balance i økonomien på elevområdet, kan der optages ca. 85 sosu-hjælperelever og 31 sosu-assistentelever om året.

 

Nedenstående tabel viser de 3 scenarier i forhold til hinanden.

 

 

Uddannelsesbehovet i forhold til ansættelsesbehovet i fremtiden

Kommunernes kerneopgave på sundheds- og ældreområdet er i konstant forandring i takt med udviklingen i det nære sundhedsvæsen. Der er brug for medarbejdere med de rette kompetencer, som kan følge med udviklingen og løse de stadigt mere komplekse opgaver. Dette kan betyde, at der kan være behov for flere SOSU-assistenter frem for SOSU-hjælpere. Optagelseskravene til SOSU-uddannelserne er blevet skærpet i forbindelse med EUD-reformen.

 

I fremtiden bliver det desuden en udfordring at rekruttere medarbejdere nok, idet ungdomsårgangene bliver mindre. Alderssammensætning på ældreområdet betyder, at der i de kommende år vil blive relativt stor personaleafgang fra området. Ses der på Sundhed og Ældres alderssammensætning for denne personalegruppe vurderes det, at der inden for de næste 10-12 år er 300 medarbejdere, som vil gå på efterløn eller pension.

 

Herudover må det formodes, at der er brug for yderligere personale, idet antallet af 80+-årige i Herning Kommune vil stige, hvorved behovet for personale alt andet lige vil stige.

 

Nedenstående er et forsigtigt skøn for, hvordan antallet af ansat sosu-personale udvikler sig i forhold til befolkningsprognosernes forventninger til antallet af 80+ årige. Der er set på alderssammensætningen af personalet og vurderet på, hvor mange, der ønsker at stoppe på arbejdsmarkedet. Det betyder, at der i dag 0,25 sosu-personale pr. 80+ årig i kommunen, hvor der i 2025 vil være 0,11 sosu-personale pr. 80+ årig. Selvom sundhedstilstanden hos de ældre vurderes stigende, er der stadig et stort behov for uddannet personale i fremtiden, hvilket nedenstående figur illustrerer.

 

 

Politisk fokus

Herning Byråd har i flere budgetforlig tilkendegivet, at der er politisk fokus på uddannelse og praktikpladser.

 

Budgetforlig 2014

”I forbindelse med førtidspensionsreformen, kontanthjælpsreformen og den kommende reform af erhvervsuddannelserne vil der i kommunerne komme øget fokus på den gruppe af unge, som i øjeblikket i stort tal dropper ud af en påbegyndt ungdomsuddannelse, eller som slet ikke påbegynder en uddannelse. Samlet set vil reformerne medføre større krav om, at flere unge fra denne ”restgruppe” gennemfører en uddannelse samtidig med, at der kan forventes skrappere adgangskrav til erhvervsuddannelserne.”

 

Budgetforlig 2015

”Byrådet er opmærksom på vigtigheden af, at der oprettes flere lære- og praktikpladser. Med henblik på at understøtte dette, ønsker forligspartierne en forstærket dialog med arbejdsmarkedets parter og relevante virksomheder herom, eventuelt via projektet ”Industrien Som Karrierevej.”

 

Budgetforlig 2016

”Byrådet har stærkt fokus på at få unge i arbejde og uddannelse. Budgetforligspartierne ønsker derfor på forårets budgetkonference at blive præsenteret for et overblik over situationen omkring praktikpladser og en status på, hvordan det ser ud i de enkelte brancher.

Byrådet drøfter analysen med henblik på at drøfte muligheden for at oprette flere praktikpladser.”

 

I forhold til den aktuelle budgetsituation på elevområdet i Sundhed og Ældre, skaber dette et dilemma. Politisk ønsker man at få flere unge i arbejde og uddannelse; omvendt er der pga. økonomien ikke mulighed for at optage flere SOSU-elever.

 

Konklusion

Overholdelse af det nuværende budget vil betyde:

 

  • færre praktikpladser og dermed færre i uddannelse og færre uddannede social- og sundhedshjælpere i Herning Kommune
  • at Herning Kommune ikke kan leve op til KKR’s anbefalinger for dimensioneringen i 2016
  • at det bliver svært for Herning Kommune at få det nødvendige antal medarbejdere i fremtiden  

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at der i 2016 ansættes det antal sosu-hjælperelever, der giver balance i økonomien,
at der fra 2017 og frem ansættes elever jf. KKRs anbefalinger.

Beslutning

Sagen udsat med henblik på drøftelse i de politiske partier.

 

Sagsnr.: 27.36.00-P23-1-16 Sagsbehandler: Mie Kaastrup Toft  

Revision af kvalitetsstandarder 2016 i Sundhed og Ældre

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 x

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: - Birgitte Nystrup Andersen

Sagsresume

Administrationen i Sundhed og Ældre fremsender hermed Herning Kommunes kvalitetsstandarder efter Servicelovens §83 og §86 til 1. behandling i Social- og Sundhedsudvalget.

 

I henhold til bekendtgørelse nr. 1575 af 27. december 2014 om kvalitetsstandarder for hjemmehjælp og træning efter servicelovens §§ 83 og 86 skal kommunalbestyrelsen hvert år revidere og godkende kvalitetsstandarderne for personlig pleje og praktisk hjælp samt kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning efter Servicelovens §§ 83 og 86.

 

Ved denne revision medtages desuden kvalitetsstandarden for handicapkørsel efter §11 i Lov om trafikselskaber.

Sagsfremstilling

Kvalitetsstandarderne har til formål at oplyse kommunens borgere om det serviceniveau, de kan forvente, når de modtager ydelser. Desuden indeholder de en række praktiske oplysninger, der er nyttige at vide i forbindelse med, at de modtager hjælpen.

 

En kvalitetsstandard er derfor i udgangspunktet et borgerrettet dokument, der klargør det politisk vedtagne serviceniveau. Men kvalitetsstandarder benyttes også som et arbejdsredskab i Visitationsenheden og af leverandørerne af hjemmehjælp og deres medarbejdere. Kvalitetsstandarder udgør således et godt grundlag for dialog om hjælpen mellem politikere, borgere og fagpersoner.

 

Administrationen i Sundhed og Ældre har med undtagelse af kvalitetsstandarden for levering af madservice ikke foretaget ændringer i de vedlagte kvalitetsstandarder under Servicelovens §83, der har betydning for serviceniveauet.

 

Der er heller ikke foretaget ændringer til de kvalitetsstandarder, der hører §86 - træning. Se oversigt i bilag 1.

 

Levering af madservice

Kvalitetsstandarden for madservice (§83) skal også revideres hvert år. I forbindelse med at Social- og Sundhedsudvalget på sit møde i marts 2015 godkendte en ny leverandør af madservice, blev det muligt for borgerne i Herning Kommune at vælge at få leveret varm mad dagligt. Der er derfor behov for at præcisere kravene til levering af madservice.

 

Følgende præciseringer er tilføjet til kvalitetsstandarden:

 

  • Levering af varm mad skal ske i tidsrummet fra kl. 10:00 til kl. 13:00.
  • Maden må kun undtagelsesvist leveres uden for borgerens dør.
  • Hvis maden ikke indtages ved leveringstidspunktet skal den leveres i en termokasse, der kan holde maden varm i op til 2 timer.
  • Madens kvalitet - herunder temperatur - skal leve op til de enhver tid gældende krav fra Fødevarestyrelsen
  • Det er altid borgeren og/eller de pårørende, der har ansvaret for at afbestille levering af madservice til leverandøren uanset årsag.

 

Præciseringerne ændrer ikke på serviceniveauet, men gør det tydeligere over for leverandører og borgere, under hvilke betingelser maden bliver leveret.

 

Rehabilitering - §83a i Serviceloven

Pr. 1. januar 2015 er kommunerne med tilføjelsen af en ny §83a til Serviceloven blevet forpligtet til at tilbyde et korterevarende rehabiliteringsforløb til borgere, der ansøger om hjemmehjælp og som har et rehabiliteringspotentiale, der kan reducere behovet for hjemmehjælp.

 

Der er efterfølgende blevet tilføjet et afsnit om indholdet i §83a til de eksisterende kvalitetsstandarder under Servicelovens §83. Se oversigt i bilag 1.

 

Handicapkørsel - §11 i Lov om trafikselskaber 

Revisionen af kvalitetsstandarden for handicapkørsel under §11 i Lov om trafikselskaber er tilføjet et afsnit, der ved en fejl er gledet ud ved de to forrige revisioner. Indholdet i afsnittet klargør, at det er muligt at blive visiteret til op til 52 ekstra ture om året til kontinuerlige og ikke selvvalgte aktiviteter - eksempelvis lægeordineret fysioterapi.

Økonomi

ingen

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at Social- og Sundhedsudvalget førstebehandler forslag til kvalitetsstandarderne for §§83 og 86 i serviceloven, samt §11 i lov om trafikselskaber,
at Social- og Sundhedsudvalget sender forslagene til høring i Ældrerådet og Handicaprådet.

Beslutning

Godkendt som indstillet.

Bilag

 

Sagsnr.: 27.42.20-P23-1-15 Sagsbehandler: Tina Klejs Skøtt  

2. behandling af ny kvalitetsstandard for hjemmehjælpsydelser leveret i plejebolig

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 x

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

På udvalgsmødet i januar i år behandlede Social- og Sundhedsudvalget et forslag til en ny kvalitetsstandard for hjemmehjælpsydelser leveret i plejebolig som punkt nr. 3 på dagsordenen.

 

Efter at have været sendt i høring hos Ældrerådet fremsendes forslaget til kvalitetsstandarden nu til endelig godkendelse i Social og Sundhedsudvalget.

Sagsfremstilling

Herning Kommune har indtil nu ikke haft en særlig kvalitetsstandard for hjemmehjælpsydelser leveret i plejebolig. I stedet har man henvist til kvalitetsstandarderne for hjemmehjælp leveret i egen bolig.

 

Eftersom der er forskel på den måde hjemmehjælpsydelserne leveres på i hhv. eget hjem og i eget hjem i en plejebolig, har administrationen i Sundhed og Ældre derfor udarbejdet én samlet kvalitetsstandard for hjemmehjælpsydelser leveret i plejebolig - med det formål at øge gennemsigtigheden for borgerne.

 

Social- og Sundhedsudvalget har 1. behandlet kvalitetsstandarden på udvalgsmødet den 13. januar, 2016, punkt 3.  Efterfølgende har Ældrerådet behandlet kvalitetsstandarden på sit møde den 24. februar 2016 og har i den forbindelse tilsluttet sig indholdet.

 

Den borgeroplevede kvalitet i opgaveløsningen i plejeboligerne vil påvirkes positivt , hvis udmøntningen af Herning Kommunes andel af "Værdighedsmilliarden" godkendes politisk.

 

Når Social- og Sundhedsudvalget har godkendt indholdet i kvalitetsstandarden endeligt, vil den efterfølgende indgå i den årlige proces, hvor eksisterende kvalitetsstandarder revideres.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at Social- og Sundhedsudvalget godkender kvalitetsstandarden for hjemmehjælpsydelser leveret i plejeboliger.

Beslutning

Godkendt som indstillet.

Bilag

 

Sagsnr.: 27.00.00-P23-1-15 Sagsbehandler: Tina Klejs Skøtt  

2. behandling af kvalitetsstandard for døgnforplejning til borgere i plejebolig

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 x

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Social- og Sundhedsudvalget godkendte på sit møde den 23. september 2015 et forslag til kvalitetsstandard for døgnforplejning til borgere i plejebolig. Efter at have været sendt til høring i Ældrerådet fremsendes kvalitetsstandarden nu til endelig godkendelse i Social- og Sundhedsudvalget.

Sagsfremstilling

I forbindelse med arbejdet omkring konkurrenceudsættelse af madservice udarbejdede Sundhed og Ældre et udkast til kvalitetsstandard vedrørende døgnforplejning til borgere i plejebolig. Der har ikke tidligere været udarbejdet en kvalitetsstandard for området.

 

Kvalitetsstandarden beskriver de rammer og det serviceniveau, der i dag er på kommunens plejecentre. Kvalitetsstandarden har været i høring hos Ældrerådet. Der foreligger nu svar, og som det fremgår af bilag 1 har Ældrerådet ingen bemærkninger.

 

Der er således ikke ændret i kvalitetsstandarden efter 1. behandlingen i Social- og Sundhedsudvalget. Kvalitetsstandarden er vedlagt som bilag 2.  

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at Social- og Sundhedsudvalget godkender kvalitetsstandarden for døgnforplejning til borgere i plejebolig.

Beslutning

Godkendt som indstillet.

Bilag

 

Sagsnr.: 27.00.00-P19-2-09 Sagsbehandler: Tina Klejs Skøtt  

Forebyggende hjemmebesøg - ny lovgivning

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 x

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Folketinget har med virkning fra 1. januar 2016 vedtaget en lovændring til Servicelovens §79 omhandlende de forebyggende hjemmebesøg.

 

Lovændringen er en udmøntning af den politiske aftale af 7. april 2015 om revision af de forebyggende hjemmebesøg. Aftalen er regeringens og aftaleparternes opfølgning på den del af Hjemmehjælpskommissionens afrapportering af 1. juli 2013, der vedrører de forebyggende hjemmebesøg.

 

Sagsfremstilling

Formålet med de forebyggende hjemmebesøg er sammen med borgeren at drøfte borgerens aktuelle livssituation og derved få belyst et eventuelt behov for hjælp til at udnytte egne ressourcer og bevare funktionsniveauet. Samtalen mellem den kommunale medarbejder og borgeren omhandler bl.a. livsforhold såsom hverdagen, den almindelige trivsel, sociale netværk, bolig, økonomi og sundhedstilstand. Det er i denne samtale, at f.eks. ensomhed, depression, tidlige tegn på demens og problemer med hørelsen kan opfanges.

 

Hvis borgeren i forvejen modtager hjemmehjælp kan kommunen undlade det årlige besøg.

 

Med lovændringen rykkes aldersgrænsen for de tilbagevendende årlige tilbud om forebyggende hjemmebesøg fra de nuværende 75 år til 80 år. Det vil sige, at det først er fra borgeren fylder 80 år, at der skal tilbydes mindst ét forebyggende hjemmebesøg pr år.

 

Samtidig forpligtes kommunerne til at tilbyde forebyggende hjemmebesøg efter behov til særlige risikogrupper i alderen 65 år til 79 år.

 

Alle borgere, der fylder 75 år, skal fortsat tilbydes et ”tryghedsbesøg” i hjemmet i deres fyldte 75. år. Dette besøg skal bruges til at afklare behovet for fremtidige besøg frem til borgeren fylder 80 år. 

 

Lovændringens betydning for de forebyggende hjemmebesøg i Herning Kommune

Administrationen vil på baggrund af lovændringen arbejde på at gentænke indsatsen og herunder tilpasse arbejdsgangene til kravene i den nye lovgivning.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at Social og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Til efterretning.

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-1594-11 Sagsbehandler: Pia Bjerring Strandbygaard  

Årsrapport Magtanvendelser 2015

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 x

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Der er krav i lovgivningen om at brugen af magtanvendelse, skal forelægges den kommunalbestyrelse, der har ansvaret for borgerens ophold i tilbuddet. Lovgivningen på området angiver desuden, at Kommunalbestyrelsen skal følge udviklingen i anvendelsen af magt og andre indgreb i den personlige frihed overfor de borgere, som kommunalbestyrelsen er ansvarlige for, med henblik på en vurdering af behovet for opfølgning. Beretning skal forlægges kommunalbestyrelsen årligt.

Sagsfremstilling

Der har samlet set været 95 indberetninger med akutte magtanvendelser i Herning Kommune i 2015. Heraf har 17 hændelser ikke kunnet afgøres som lovlige, svarende til 82 % af de indberettede hændelser der er lovlige.

 

Alle indberetninger er behandlet og afgjort. Borgerne har i alle tilfælde haft mulighed for at klage over hændelserne og afgørelserne. Der har i 2015 ingen klager været. Der har været en henvendelse fra en borger og en fra en pårørende på baggrund af afgørelserne, disse har ikke givet anledning til klager.

Tilbuddene har ligeledes modtaget afgørelserne og kommentarer med henblik på læring og udvikling.

 

Der har på Handicap og Psykiatri området været en mindre stigning i antallet af indberettede magtanvendelser og på Sundhed og Ældre har der været et mindre fald. Stigningen på Handicap og Psykiatri området kan skyldes, at der gennem socialtilsynene er blevet sat mere fokus på anvendelsen af magt. I Tilsynsenhedens egne tilsyn har der også været fokus på magtanvendelser på plejecentrene i 2015, og det er her påpeget over for tilbuddene, at der er hændelser, der kan have karakter af at være en magtanvendelse, men som ikke er indberettet og registreret.

 

På baggrund af ovenstående fund i tilsynene, har man i 2015 påbegyndt uddannelse af ressourcepersoner i alle tilbud med henblik på at undgå magtanvendelser og sikre korrekt registrering og indberetning. Der er på nuværende tidspunkt udpeget 62 ressourcepersoner, der har været på kursus og fremover indgår i netværksgrupper sammen med Tilsynsenheden.

Da magtanvendelser er et indgreb i den personlige frihed, er det helt afgørende, at personalet kender til kravene i forhold til, at kunne anvende magt i omsorgen for den enkelte borger, og således at magt kun anvendes der hvor det er absolut nødvendigt.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at årsrapporten tages til efterretning.

Beslutning

Til efterretning.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-2089-07 Sagsbehandler: Pernille Bertel  

Meddelelser fra formanden og udvalgets medlemmer

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Beslutning

Intet

 

Sagsnr.: 27.54.00-G01-1-15 Sagsbehandler: Jens Bech Vestergård  

Institutionssag