Dagsordener og referater

Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget
Mødedato: 3. februar 2016
Mødested: C3.40

Dagsordenpunkter

Sagsnr.: 29.00.00-A26-6-15 Sagsbehandler: Anne Christmann Ramsgaard  

Værdighedspolitik for ældreplejen

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 X

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

I finansloven for 2016 er det besluttet, at kommunerne skal vedtage en politik for en værdig ældrepleje. Politikken skal vedtages første gang i løbet af første halvår af 2016. Herefter skal der i løbet af det første år i hver valgperiode udarbejdes en ny værdighedspolitik gældende for de følgende fire år.

 

For at sikre udmøntningen af værdighedspolitikken er der afsat 1 mia. kr. på landsplan til indsatser i kommunerne. Herning Kommunes andel er i 2016 14,760 mio. kr., som tildeles kommunen fra januar 2016. Prioriteringen af disse midler behandles i anden sag på nærværende dagsorden.

 

Her fremlægges udkast til en værdighedspolitik for Herning Kommunes ældrepleje.

 

Sagsfremstilling

Værdighedspolitikken skal ifølge finanslovsaftalen forholde sig til en række områder, herunder som minimum livskvalitet, selvbestemmelse, kvalitet, mad og en værdig død. Værdighedspolitikken skal tydeliggøre for ældre og deres pårørende, hvad der prioriteres og kan forventes i Herning Kommune.

 

I aftaleteksten står, at der i udarbejdelsen af værdighedspolitikken skal sikres inddragelse af fx Ældreråd, pårørende, medarbejdere og evt. øvrige relevante parter. For at sikre inddragelse af alle relevante parter har der været afholdt først en workshop med deltagelse af alle nærlederne i Sundhed og Ældre og efterfølgende en workshop for sektor-MED på Sundhed og Ældres område. Fra Handicap og Psykiatris sektor-MED deltog formandsskabet i denne seance.

 

På Ældrerådets møde den 13. januar 2016 deltog en repræsentant fra administrationen for at indhente rådets input til værdighedspolitikken.

 

Den 27. januar 2016 afholdtes et åbent dialogmøde for alle borgere i Herning Kommune med henblik på at få input til politikken.

 

Input fra alle de nævnte arrangementer er benyttet i udarbejdelsen af udkastet til værdighedspolitikken.

 

Udkast til værdighedspolitik eftersendes.  

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at værdighedspolitikken førstebehandles,
at værdighedspolitikken sendes til høring i Ældrerådet og MED-systemet.

Beslutning

Anne Christmann Ramsgaard deltog i sagens behandling.

 

Udkastet tilrettes efter de faldne bemærkninger.

 

Godkendt som indstillet således at udkastet endvidere sendes i høring i Handicaprådet.

Bilag

 

Sagsnr.: 29.00.00-A26-6-15 Sagsbehandler: Lone Juulsgård Henriksen  

Udmøntning af midler fra finansloven til ældreområdet

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

  X

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

I forbindelse med finansloven for 2016 er der afsat 1 mia. kr. til at understøtte udbredelsen og implementeringen af en værdighedspolitik i kommunerne. Midlerne ligger ud over kommunernes budgetter for 2016.

 

De afsatte midler fordeles mellem kommunerne på baggrund af en objektiv fordelingsnøgle for udgiftsniveauet på ældreområdet. Herning Kommunes andel udgør 14,76 mio. kr.

Sagsfremstilling

For at få del i midlerne skal kommunalbestyrelsen udarbejde en værdighedspolitik og en redegørelse for anvendelse af midlerne.

  

Redegørelsen for anvendelsen af midlerne for 2016 skal senest være offentliggjort den 1. juli 2016 i forbindelse med vedtagelsen af værdighedspolitikken. Redegørelsen skal offentliggøres på kommunens hjemmeside med henblik på at skabe åbenhed om anvendelsen af de nye midler, der afsættes til at understøtte kommunens værdighedspolitik. Redegørelsen skal endvidere indsendes til Sundheds- og Ældreministeriet med henblik på at starte udbetalingen af midler, når den foreligger senest den 1. juli 2016. Midlerne for 2016 udmøntes løbende, når Sundheds- og Ældreministeriet har behandlet redegørelserne, dog senest den 1. august 2016.

 

Administrationen forelægger en række forslag under følgende overskrifter:

  • Plejecentre
  • Øvrige
  • Engangsinvesteringer

 

Katalog med de enkelte forslag er vedlagt som bilag. Forslagene udvider serviceniveauet i Sundhed og Ældre med særligt fokus på de svageste ældre, som primært er tilknyttet plejecentrene.

 

I forbindelse med udarbejdelsen af kataloget er der sket inddragelse af både MED-systemet i Sundhed og Ældre samt formandsskabet i Handicap og Psykiatris MED-udvalg, nærledere i Sundhed og Ældre samt Ældrerådet.

 

Der ønskes blandt de fremsatte forslag en prioritering af, hvilke tiltag, der skal indgå i Herning Kommunes redegørelse for anvendelsen af midlerne.

 

Opmærksomheden henledes på, at forslag med løbende drift tidligst vil kunne igangsættes omkring 1. juni 2016, hvormed udgiften hertil vil lavere i 2016 end i 2017 og frem. Helårsvirkningen af prioriterede forslag (varige driftsforhøjelser) kan således ikke overstige 14,76 mio. kr., hvis den fulde udgift skal kunne dækkes fremadrettet.

 

Økonomien i de enkelte forslag for henholdsvis 2016 og fremadrettet fremgår af bilagsmaterialet.

 

Anne Christmann Ramsgaard deltager under behandling af punktet.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at der prioriteres forslag fra kataloget til en samlet sum af 14,76 mio. kr. i 2016, således at helårsudgiften i 2017 ikke overstiger samme beløb,
at sagen sendes i høring i Ældreråd og SektorMED for Sundhed og Ældre.

Beslutning

Godkendt som indstillet.

 

Social- og Sundhedsudvalget prioriterer følgende forslag:

 

18-1

18-2a

18-4

18-5 således at beløbet i 2017 og 2018 hæves til 2,2 mio. kr.

18-6 således at beløbene ændres til 3 mio. kr. i 2016, 1,5 mio. kr. i 2017.

18-7b således at beløbene ændres til 1,4 mio. kr. i 2016, 0,573 mio. kr. i 2017 og 0,303 i 2018.

18-8

 

Som engangsanskaffelser i 2016 prioriterer udvalget følgende forslag:

 

18-9

18-10

18-13

18-14

 

Endvidere afsættes engangsbeløb på 2,490 mio. kr. til yderligere engangsinvesteringer i velfærdsteknologi, mad mv.

Bilag

 

Sagsnr.: 27.00.00-A50-1-16 Sagsbehandler: Tina Klejs Skøtt  

Nyt informationsmateriale til borgerne om visitation til hjemmehjælp

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

  X

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Visitationsenheden har udarbejdet nyt informationsmateriale til borgerne omhandlende visitation til hjemmehjælp.

Sagsfremstilling

Visitationsenheden har udarbejdet nyt informationsmateriale til borgerne omhandlende visitation til hjemmehjælp. Materialet består af en brochure og en film.

 

Informationsbrochuren beskriver, hvordan visitation til hjemmehjælp foregår samt lidt om, hvilket indhold hjemmehjælpen kan have - eksempelvis levering af madservice og hjælp til personlig pleje og praktiske opgaver.

 

Informationsfilmen viser, hvordan en visitationsproces forløber. Filmen ligger på Herning Kommunes hjemmeside. Dette link kan anvendes: http://sundhed.herning.dk/hjaelp-i-dit-hjem/hjemmehjaelp-og-pleje/visitation-til-hjemmehjaelp

 

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at Social og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Til efterretning.

Bilag

 

Sagsnr.: 27.60.00-S00-1-15 Sagsbehandler: Inge Voer Laursen  

Analyse af hjælpemiddelområdet

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 x

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Jan Märcher, Hanne Østergaard Rasmussen

Sagsresume

I forbindelse med mulighedskataloget til budget 2015-2018 vedtog Social- og Sundhedsudvalget, at hjælpemiddelområdet skulle undersøges nærmere, og at der skulle udarbejdes en strategi for hjælpemiddelområdet. Strategiarbejdet skal bl.a. ses i sammenhæng med Herning Kommunes bølgeplan for konkurrenceudsættelse.

 

Efterfølgende besluttede Social- og Sundhedsudvalget den 6. maj 2015 i forbindelse med forårsopfølgningen på Serviceområde 18, Sundhed og Ældre, at der skulle iværksættes en analyse af hjælpemiddelområdet som forberedelse til konkurrenceudsættelse. Analysen skulle præsentere en løsning for området, som medfører en budgetreduktion på 3 %.

 

På denne baggrund er der udarbejdet en analyse af hjælpemiddelområdet til forberedelse af konkurrenceudsættelse af området.

Sagsfremstilling

Der er udarbejdet en analyse af hjælpemiddelområdet med det formål at forberede området til konkurrenceudsættelse. Baggrunden er et generelt ønske om at sikre, at egen organisation fungerer effektivt og er konkurrencedygtig.

 

Selve analysen er baseret på budget- og regnskabsdata og sammenligningstal fra andre kommuner og har omfattet de tre delområder under hjælpemiddelområdet:

  • Hjælpemidler
  • Hjælpemiddeldepot og
  • Hjælpemiddelenheden

 

På hvert område er de enkelte udgiftsområder gennemgået for eventuelle besparelsespotentialer. Herudover er der foretaget en vurdering af praksis for bevilling af hjælpemidler.

Nøgletal indikerer, at Herning Kommunes udgifter til drift af hjælpemiddeldepot ligger lavt sammenlignet med nøgletalskommunerne. Dette gælder både kommuner, der varetager driften selv, og kommuner, som har udliciteret opgaven. Samtidig viser nøgletallene, at Herning Kommunes udgiftsniveau til indkøb af hjælpemidler ligger på niveau eller under gennemsnittet af nøgletalskommunerne.

 

Afslutningsvis er der foretaget en vurdering af, hvilke konsekvenser en 3 % budgetreduktion vil have dels på det enkelte område, dels på øvrige områder i Herning Kommune samt en vurdering af mulighederne for konkurrenceudsættelse af de enkelte områder:

 

Med hensyn til en 3 % budgetreduktion vurderes det:

  • Indkøb af hjælpemidler vil skulle reduceres med 1,1 mio. kr. Hvis beløbet skal hentes, kan det være ved reduktion af priserne eller mængderne af indkøbte hjælpemidler. Reduktion i priserne vil forudsætte, at der kan opnås endnu bedre udbud end i dag. Reduktion i mængder kan være vanskeligt, da Herning Kommune pt. ikke vurderes at ligge over det lovgivningsmæssige niveau for bevilling af hjælpemidler.
  • Budgettet for Hjælpemiddelenheden vil skulle reduceres med 0,266 mio. kr. Reduktionen vil skulle ske på personalesiden. Reduktionen kan bl.a. få betydning for overholdelse af fastlagte tidsfrister for sagsbehandlingen og mulighed for efterleve kravene fra det nære sundhedsvæsen i forbindelse med hurtigere udskrivning fra sygehus.
  • Budgettet for Hjælpemiddeldepotet vil skulle reduceres med 0,115 mio. kr. Reduktionen vil skulle ske på personalesiden. Reduktionen vil få betydning for hvor hurtigt hjælpemidlerne kan klargøres og leveres. Det kan således have konsekvenser for plejen, men også for muligheden for efterleve kravene fra det nære sundhedsvæsen i forbindelse med hurtigere udskrivning fra sygehus.

 

Det er således vanskeligt at gennemføre en budgetreduktion på 3 % uden, at det får afledte konsekvenser for andre driftsområder i Herning Kommune.

 

Med hensyn til konkurrenceudsættelse af området kan det konkluderes, at:

  • Indkøb af hjælpemidler løbende bliver konkurrenceudsat via udbud og indgåelse af nye indkøbsaftaler.
  • Hjælpemiddelenheden varetager en myndighedsfunktion og ikke vil kunne konkurrenceudsættes.
  • Depotdriften vil kunne konkurrenceudsættes, men alene udgør 7 % af det samlede budget på de 3 delområder.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget har den 7. december 2015 behandlet sag om status på økonomisk effekt af konkurrenceudsættelse, hvoraf det om hjælpemiddelområdet fremgår: Det er vurderingen, at det økonomiske potentiale er begrænset. Derfor arbejdes pt. i andre muligheder - herunder samarbejde med Region Midtjylland og Holstebro og Lemvig Kommuner om en fælles løsning.

 

Samarbejdet med Region Midtjylland har 3 spor:

1.    Fælles indkøb

2.    Fælles depotdrift

3.    Fokus på borgerflow mellem myndigheder.

 

Administrationen anbefaler, at muligheder for samarbejde med Regionen og andre kommuner afdækkes før udarbejdelse af en strategi for hjælpemiddelområdet. Projektet skal være afsluttet med udgangen af juni 2016.

Udover de overordnede konklusioner, er der i forbindelse med analysen fremkommet en række forslag til tiltag og yderligere undersøgelser på hjælpemiddelområdet, som der arbejdes videre med administrativt.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at   analysen tages til efterretning,

at   der arbejdes videre med at afdække samarbejdsmuligheder med Regionen og andre kommuner.

 

 

Beslutning

Godkendt som indstillet.

Bilag

 

Sagsnr.: 27.15.12-Ø40-4-15 Sagsbehandler: Bodil Clark  

Ansøgning om støtte fra §18-midlerne

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 X

 

 

 

 

 

 

 

Sagsresume

Røde Kors - Herning har fremsendt en ansøgning om midler til frivillig socialt arbejde efter § 18 i Serviceloven.

Sagsfremstilling

Herning Kommune modtager hvert år flygtninge med opholdstilladelse i Danmark, som i den 3 årige Integrationsperiode via Røde Kors tilknyttes en kontaktfamilie/enkeltpersoner i lokalområdet.

 

For at blive del af det danske samfund og få skabt en velfungerende hverdag, støtter kontaktfamilierne nytilkomne flygtninge bl.a. i forhold til sproget, skikke, kulturen og det at få et netværk. Kontaktfamilierne kan være med til at løse konkrete praktiske udfordringer - det kan være at vise sin by frem - indkøbsmuligheder, bank, bibliotek og meget meget mere. Det er også at give hjælp til selvhjælp, nærvær og omsorg mennesker imellem, samtidig med et fokus på at bidrage med viden om det danske samfund.

 

Røde Kors finder kontaktfamilier, som matches med nytilkomne flygtninge/familier og står også til rådighed for kontaktfamilierne med råd og vejledning. I forlængelse af den 3 årige integrationsperiode bevarer kontaktfamilierne og flygtningefamilierne ofte kontakten.

 

For at understøtte det frivillige arbejde, som kontaktfamilierne udfører har Røde Kors ansøgt om midler til fællesarrangementer og aktiviteter. Det er aktiviteter, som har til formål at styrke netværksdannelse, give indføring i danske traditioner og samfundsforhold samt som noget nyt, at lave aktiviteter for flygtningebørn.  

I alt ansøges om 35.000 kr.

 

Der er ca. 70.000 kr. tilbage i restpuljen for §18 i 2016.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at ansøgningen godkendes.

Beslutning

Godkendt som indstillet.

Bilag

 

Sagsnr.: 27.00.00-Ø39-1-15 Sagsbehandler: Tina Klejs Skøtt  

Projektmidler fra Forebyggelsesfonden - Lind Plejecenter

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 x

 

 

 

 

 x

 x

 

Øvrige sagsbehandlere: - Maria Laibach Christiansen

Sagsresume

Lind Plejecenter har fået tilsagn fra Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse om midler til gennemførelse af to forebyggelsespakker - henholdsvis "Kollegial sparring" og "De tre mest ressourcekrævende borgere".

Sagsfremstilling

Lind Plejecenter har fået tilsagn fra Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse om 343.315 kr. til at gennemføre forebyggelsespakken "Kollegial Sparring" og 224.447 kr. til at gennemføre forebyggelsespakken "De tre mest ressourcekrævende borgere".

 

Kollegial sparring

Formålet med forebyggelsespakken "Kollegial sparring" er at styrke medarbejdernes samarbejde med borgerne og deres familier ved at medarbejderne lærer metoder til kollegial sparring omkring situationer, de har oplevet som værende vanskelige at håndtere.

 

Metoderne omfatter oplæring i forskellige strukturerede spørgeteknikker, der kan hjælpe til refleksion hos den enkelte medarbejder og føre til overvejelser omkring alternative muligheder for handling. Metoden bygger på en anerkendende tilgang med konstruktiv feedback og ideer til nye måder at agere på overfor borgerne og deres pårørende.

 

Projektet igangsættes og afsluttes i foråret 2016.

 

De tre mest ressourcekrævende borgere

Formålet med forebyggelsespakken "De tre mest ressourcekrævende borgere" er at hjælpe medarbejderne med at udvikle og afprøve nye måder til at løse opgaverne med de tre mest ressourcekrævende borgere ved at give medarbejderne en brugbar metode til at undersøge og analysere opgaverne.

 

Målet med forløbet er at forbedre medarbejderne ergonomiske og psykiske arbejdsmiljø og øge arbejdsglæden ved at forbedre medarbejdernes kommunikation og samarbejde med ressourcekrævende borgere.

 

Metoden indebærer oplæring i et struktureret kollegialt dialogværktøj.

 

Projektet er i gangsat i november 2015 og forventes afsluttet i løbet af foråret 2016.

 

 

Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse

Fondens overordnede mål er at forebygge nedslidning og at fastholde folk på arbejdsmarkedet. Fonden skal sikre et tættere samspil mellem forebyggelse og fastholdelse. Fonden ligger under Beskæftigelsesministeriet, og fondens sekretariatsbetjening varetages af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

 

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at Social og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning,

 

at der meddeles en indtægts- og udgiftsbevilling svarende til i alt 567.762 kr. i 2016 på Serviceområde 18, Sundhed og Ældre.

Beslutning

Anbefales godkendt som indstillet.

 

Sagsnr.: 27.06.08-A00-2-15 Sagsbehandler: Jane Sønderskov  

Socialstyrelsens centrale udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 x

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: - Ejnar Tang

Sagsresume

Den nationale koordinationsstruktur forankret i Socialstyrelsen skal sikre, at der er det fornødne udbud af højt specialiserede indsatser og tilbud til borgere på det mest specialiserede social- og specialundervisningsområde. Dette sker blandt andet ved, at Socialstyrelsen laver centrale udmeldinger.

 

Til behandling i Udviklingsstrategi 2016 udmeldte Socialstyrelsen pr. 1. november 2014 to centrale udmeldinger:

- Børn og unge med alvorlig synsnedsættelse

- Voksne med kompleks erhvervet hjerneskade

 

DASSOS (Den Administrative Styregruppe for Social- og Specialundervisningsområdet) har lavet afrapporteringerne på baggrund af kommunernes indberetninger.

 

KKR har 20. november 2015 godkendt afrapporteringen og indstiller den til godkendelse i kommunerne og i Regionen. Afrapporteringen forelægges hermed Social- og Sundhedsudvalgets til godkendelse. Afrapporteringen i forhold til børn og unge med alvorlig synsnedsættelse behandles i regi af Børn- og Familieudvalget.

Sagsfremstilling

Evalueringen af kommunalreformen pegede på en bekymring for en uhensigtsmæssig afspecialisering af viden på det mest specialiserede socialområde og inden for den meste specialiserede specialundervisning. Alle Folketingets partier har derfor indgået en aftale om at oprette en national koordinationsstruktur, som er forankret i Socialstyrelsen.

 

Som led i den nationale koordinationsstruktur kan Socialstyrelsen komme med centrale udmeldinger, hvis det vurderes, at der er risiko for en uhensigtsmæssig afspecialisering.

 

Ifølge bekendtgørelsen om rammeaftaler mv. på det sociale område og på det almene ældreboligområde skal kommunalbestyrelserne i forbindelse med fastlæggelse af udviklingsstrategien behandle Socialstyrelsens eventuelle udmelding af målgrupper eller særlige indsatser, hvor der er behov for øget koordination eller planlægning på tværs af kommunerne i en eller flere regioner.

 

Formålet med udmeldingen er at sikre koordination og planlægning på tværs af kommuner og regioner af de højt specialiserede indsatser og tilbud i forhold til målgruppen. Den centrale udmelding skal danne baggrund for en dialog med kommunerne om de højt specialiserede indsatser og tilbud. Socialstyrelsens indgang til dialogen er det eksisterende rammeaftalesamarbejde.

 

Til behandling i Udviklingsstrategi 2016 udmeldte Socialstyrelsen pr. 1. november 2014 to centrale udmeldinger (en overgangsordning blev indarbejdet i bekendtgørelsen ved de to første centrale udmeldinger pr. 1. november 2014, så de først skal endelig afrapporteres pr. 1. marts 2016 - efter Udviklingsstrategi 2016 er godkendt):

-      Børn og unge med alvorlig synsnedsættelse

-      Voksne med kompleks erhvervet hjerneskade.

 

DASSOS har udarbejdet afrapporteringen vedrørende voksne med kompleks erhvervet hjerneskade på baggrund af indberetninger fra de midtjyske kommuner, herunder sparring med en faglig følgegruppe.

 

Af afrapporteringen fremgår, at antallet af voksne med kompleks erhvervet hjerneskade med behov for en højt specialiseret indsats og/eller tilbud er opgjort til i alt 134 borgere i de midtjyske kommuner. Målgruppen er opgjort som antallet af voksne borgere med kompleks erhvervet hjerneskade, som de midtjyske kommuner har været handlekommune for i 2014, og som på et tidspunkt i løbet af året har modtaget højt specialiseret rehabilitering. Det er vigtigt at understrege, at målgruppestørrelsen er et skøn, som er behæftet med en vis usikkerhed, blandt andet fordi kommunerne ikke registrerer borgere ud fra diagnose eller funktionsnedsættelse.

 

Ligeledes fremgår det, at de midtjyske kommuner i vid udstrækning oplever, at der er sammenhæng mellem kommunernes behov for højt specialiserede indsatser til voksne med kompleks erhvervet hjerneskade og det samlede udbud heraf – ikke mindst understøttet med kommunernes anvendelse af matrikelløse indsatser.

 

De midtjyske kommuner er enige om, at der imidlertid også findes en række opmærksomhedspunkter i forhold til at sikre det nødvendige udbud af højt specialiserede tilbud til borgere med kompleks erhvervet hjerneskade. Et af disse opmærksomhedspunkter er manglen på en fælles national forståelse af det højt specialiserede område. Et andet opmærksomhedspunkt er – jf. brugen af den matrikelløse rehabilitering – de vanskeligheder, som er forbundet med at overføre læring fra ét sted til et andet, når borgeren ikke længere har brug for et døgndækket tilbud.

 

I forlængelse af ovenstående peger de midtjyske kommuner i drøftelsen af tilrettelæggelse og koordinering på, at udviklingen af højt specialiserede matrikelbundne tilbud skal gå hånd i hånd med den faglige udvikling af højt specialiserede rehabiliteringsindsatser, som – af hensyn til borgerens mestring af hverdagslivet – tilbydes med udgangspunkt i borgerens eget hjem.

 

DASSOS behandlede og godkendte afrapporteringen på møde den 10. november 2015. KKR behandlede og godkendte afrapporteringen politisk den 20. november 2015 og indstiller til godkendelse i kommuner og Region. Frist for endelig afrapportering til Socialstyrelsen er den 1. marts 2016.

 

 

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at Social- og Sundhedsudvalget godkender afrapporteringen i forhold til den centrale udmelding om voksne med kompleks erhvervet hjerneskade.

Beslutning

Godkendt som indstillet.

Bilag

 

Sagsnr.: 81.44.00-G01-1-16 Sagsbehandler: Pernille Bertel  

KL's Social- og Sundhedspolitiske Forum 2016

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 X

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsfremstilling

KL afholder d. 12. - 13. maj 2016 sit årlige Social- og Sundhedspolitiske Forum (tidligere KL's sociale temamøde).

 

Konferencen afholdes som tidlige år i Aalborg Kongres og Kultur Center.

Prisen for deltagelse er endnu ikke fastlagt.

 

 

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at deltagelse drøftes.

Beslutning

Drøftet.

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-2089-07 Sagsbehandler: Pernille Bertel  

Meddelelser fra formanden og udvalgets medlemmer

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Beslutning


 

Sagsnr.: 27.00.00-A26-5-11 Sagsbehandler: Steen Holk Bank  

Godkendelse af midlertidig lejeaftale