Udvalg: Økonomi- og Erhvervsudvalget
Mødedato: 27. marts 2012
Mødested: C3.40

Dagsordenpunkter

156. Endelig vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 77 samt VVM tilladelse for forlængelsen af Vesterholmvej

Sagsnr.: 01.02.15-P16-1-10 Sagsbehandler: Kaare Hjorth  

Endelig vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 77 samt VVM tilladelse for forlængelsen af Vesterholmvej

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 x
 x
 x
 x

 

Sagsresume

Der er udarbejdet forslag til kommuneplantillæg nr. 77 til Herning Kommuneplan 2009- 2020, med medfølgende VVM-redegørelse for forlængelsen af Vesterholmvej. Kommuneplantillægget fastlægger retningslinjerne for etableringen af forlængelsen af Vesterholmvej.

 

Kommuneplantillæg og VVM-redegørelse er lavet på baggrund af debatoplæg vedrørende forlængelse af Vesterholmvej. I Høringsperioden fra den 25. maj til den 22. juni 2011 indkom der i alt 19 bemærkninger.

 

Kommuneplantillæg og VVM-redegørelse har været i høring fra 23. november 2011 til 18. januar 2012, og der er indkommet 8 indsigelser og bemærkninger.

 

Sagen var på Økonomi- og Erhvervsudvalgets dagsorden den 19. marts, hvor behandlingen blev udsat. Sagen er på Byrådets dagsorden den 27. marts med forbehold for Økonomi- og Erhvervsudvalgets anbefaling i sagen.

 

Der var inviteret forligskredsen v/Birgit Jonassen, Peter Villadsen, Kent Falkenvig- Chr. Bjerre (meldt afbud)

Sagsfremstilling

I forbindelse med byggeriet af det nye regionshospital DNV Gødstrup arbejder Vejdirektoratet med etableringen af en vestlig omfartsvej mellem Snejbjerg og Tjørring. Vesterholmvej ønskes forlænget, så der skabes en direkte forbindelse fra hospitalet og den nye omfartsvej til Herning by.

 

Udgangspunktet for linjeføringen ligger fast i øst ved krydset Holstebrovej / Vesterholmvej i Tjørring, mens tilslutningen til omfartsvejen i vest afhænger af omfartsvejens endelige placering og klassificering.


Fredningsnævnet, for den vestlige del af Midtjylland, har truffet afgørelse i fredningssagen for Gødstrup sø, og fredningskendelsen fastlægger linjeføringen syd om Gødstrup sø.
  
Indsigelsernes hovedpunkter:
 1. Torsten Asfeldt på vegne af Bredejerforeningen for Gødstrup Sø
Ønsker en underføring af vejen under jernbanen med henvisning til visuel påvirkning af det nye hospital og den nye bydel Helstrup.
 
2. Videncentret for landbrug på vegne af Torsten Troelsen, Ørskovvej 30, 7400
Ønsker vejen ført længere mod nord for at undgå marker bliver defigureret samt sikkerhed for at kunne få adgang til markerne nord for vejen med landbrugsmaskiner.
 
3. Susanne Ellgaard og Henning Lund Jørgensen, Bassumgårdvej 11, 7400
Ønsker det sikret, at der ikke sker forringelse af drikkevandsboring samt ødelæggelse af drænledninger syd for vejen.
 
4. Niels Andersen, Helstrupvej 58, 7400
Gør opmærksom på at vejføringen gennem indsigers marker vil være til stor gene for  landbrugsdriften.
 
5. Sven Agergaard, Nr. Vejenvej 10, 7400
Ønsker vejen ført længere mod nord. Ønsker at kommunen afventer Natur og Miljøklagenævnets afgørelse i forhold til fredningssagen, og at kommunen inddrager nævnet i forhold til en ændring af linjeføringen.
 
6. Leo Lisby på vegne af Danmarks Naturfredningsforening Herning
Ønsker en underføring af vejen under jernbanen med henvisning til visuel påvirkning i forhold til fredning af Gødstrup Sø, hvor et digeanlæg vil være meget markant.
 
7. Susanne Ellgaard og Henning Lund Jørgensen, Bassumgårdvej 11, 7400
Ønsker en underføring af vejen under jernbanen med henvisning til visuel påvirkning af området samt støjgener. Ønsker passage for gående og cyklende imellem jernbanen og Tjørring. Ønsker dyrepassage imellem jernbanen og Tjørring for råvildt.
 
8. Jørgen Primdal, Blomstertoften 7, 7400 (For sent indkommet indsigelse)
På baggrund af fremtidige støjgener ønskes linjeføringen fra krydset Holstebrovej/Tjørring Hovedgade placeret længere mod syd, midt i hvad der nu er en grøn kile mellem to boligområder. Ønsker ligeledes vejen placeret i 3-4 meter under terræn og sti langs Tjørrings vestlige afgrænsning ført over vejen.
  
 Forvaltningens bemærkninger:
Ad 1. Det er forvaltningens vurdering, at en tunnel under jernbanen vil betyde en reduceret påvirkning af det eksisterende landskab ved etablering af forlængelsen af Vesterholmvej, derudover vil en underføring betyde en mindre visuel påvirkning i forhold til den planlagte bydel Helstrup. Dette skal holdes op imod, at der ved en underkørsel forventeligt skal foretages en permanent grundvandssænkning med risiko for påvirkning af grundvandet og iltning af de øvre jordlag som giver en forøget okkerudvaskning. Miljømæssigt kan både en bro og en tunnel realiseres. En tunnelløsning vil forventeligt fordyre projektet med 22 mio. kr. hvis dette krav stilles i forbindelse med VVM-tilladelsen.
 
Ad 2. Der vil ved den endelige projektering kunne ske en mindre ændring af linjeføringen. Der vil blive taget hensyn til at sikre at der stadigt kan ske landbrugsdrift på eksisterende landbrugsarealer. En endelig afklaring vil først ske i forbindelse med ekspropriationssag for vejen og de deraf følgende jordforhandlinger.
 
Ad 3. Der vil ved byggetilladelse blive stillet de fornødne krav til at sikre at omkringliggende drikkevandsboringer samt dræn ikke påvirkes negativt.
 
Ad 4. Se Ad 2.
 
Ad 5. Linjeføringen er fastlagt på baggrund af Fredningsnævnets afgørelse og kan derfor ikke flyttes nærmere Gødstrup Sø. Påklage til Natur og Miljøklagenævnet er sket fra en række af jordbesidderne inden for fredningszonen. Påklagen omhandler kun afregningspris for jord, der skal eksproprieres samt offentlighedens adgang til området via stier på jordbesiddernes arealer. Administrationen finder derfor ingen grund til at afvente Natur og Miljøklagenævnet i forhold til Fredningsnævnets afgørelse, herunder at inddrage udvalget i forhold til Fredningsnævnets afgørelse om vejens placering.
 
Ad 6. Se Ad 1.
 
Ad 7. Se Ad 1. Der etableres cykelsti langs forlængelsen af Vesterholmvej. Cyklister og fodgængere mellem Tjørring og Snejbjerg må forventes at skulle benytte denne fra hvor Bassumgårdvej afskæres af den nye vej indtil vejkrydset vest for jernbanen. Råvildt må forventes at kunne krydse forlængelsen af Vesterholmvej, da den på størstedelen af strækningen vil ligge på terræn.
 
Ad 8. Grundet det eksisterende kryds Holstebrovej/Tjørring Hovedgade kan linjeføringen ikke umiddelbart flyttes, da dette vil betyde et behov for at ombygge krydset samt flytte eksisterende Vesterholmvej mod syd således der stadigt kan skabes et ”lige” kryds der kan fungere som ambulancevej. En løsning med afgravning samt stibro over forlængelsen af Vesterholmvej forventes at fordyre projektet unødigt. Beregninger har vist at opsætning af støjafskærmning kan give den fornødne støjreduktion for de nærmeste boliger.
 
Navngivning af den nye vejstrækning.
Navnet Vesterholmvej anbefaler forvaltningen anvendt for den nye vejstrækning, da vejen er en fortsættelse af den eksisterende Vesterholmvej. Vejen forventes derudover at være facadeløs og vil derfor ikke få nye adresser tilknyttet.

Økonomi

Det bemærkes supplerende til Økonomi- og Erhvervsudvalgets behandling af sagen, at projekteringsoverslaget beror på en dæmningsløsning med bro over jernbanen. Der er ikke projekteret med en underføring under jernbanen. En underføring af Vesterholmvejs forlængelse forventes at fordyre vejprojektet med ca. 22 mio. kr. i forhold til det allerede vedtagne budget.

Indstilling

Byplanudvalget indstiller,

at tillæg nr. 77 til Herning Kommuneplan 2009-2020 og VVM tilladelse vedtages endeligt, 

 

at der ikke skal stilles krav om underføring af Vesterholmvej, hvor denne krydser jernbanen,

 

at VVM tilladelse konsekvensrettes med ovenstående beslutning.

 

 

 

at Byplanudvalgets beslutning om, at vejstrækningen navngives "Vesterholmvej" tages til orientering.

 


Byplanudvalget bemærker, at der ikke stilles krav om underføring af Vesterholmvej, men udvalget anser det som den bedste løsning, hvis det kan laves økonomisk forsvarligt.



Byplanudvalget indstiller,

Beslutning

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen overfor byrådet.

Bilag

  • Udkast VVM tilladelse
  • Indsigelser samlet VVM Vesterholmvej
 

157. Salg af ejendom

Sagsnr.: 13.06.02-G10-22-11 Sagsbehandler: Peter Vallentin  

Salg af ejendom