Udvalg: Økonomi- og Erhvervsudvalget
Mødedato: 20. april 2015
Mødested: C3.40

Dagsordenpunkter

150. Anlægsbevilling til kortlægning af naturarealer

Sagsnr.: 01.05.13-P05-1-15 Sagsbehandler: Lise Kjær Poulsen  

Anlægsbevilling til kortlægning af naturarealer

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 X

 X

 X

 Øvrige sagsbehandlere: Louise Berg Hansen, Erik Skibsted, Martin Skøtt

Sagsresume

Der anmodes om frigivelse af anlægsudgiftsbevilling på 262.000 kr. i 2015 på Serviceområde 04 Grønne områder til kortlægning af plejekrævende naturarealer. Kortlægningen vil øge lodsejernes chancer for at få tilskud hos NaturErhvervstyrelsen til pleje af beskyttede naturarealer.

 

Sagsfremstilling

På investeringsoversigten er der afsat 262.000 kr. i 2015 på Serviceområde 04 Grønne områder til naturpleje af fredede områder (stednr. 050099).

 

Beløbet anbefales anvendt til kortlægning af naturens tilstand på særligt udvalgte arealer. Kortlægningsgrundlaget i Herning Kommune er mangelfuldt, og kommunens lodsejere er reelt afskåret fra muligheden for at søge statslige tilskud til naturpleje.

 

Hvad er HNV? HNV står for: High Nature Value.

Kortlægningen af naturens tilstand skal give en større viden om, hvor den største naturværdi findes rundt om i kommunen.

Samtidig danner kortlægningen nødvendig baggrund for tildeling af tilskud til pleje af græs- og naturarealer, da registreringerne indgår i NaturErhvervstyrelsens nye HNV-kort.  

 

HNV er et kortlægningsværktøj, som bruges til at udpege områder med høj naturværdi i det åbne land.

HNV-kortet skal gøre NaturErhvervstyrelsen i stand til at målrette naturplejetilskud uden for Natura 2000-områder, det vil sige på § 3-arealer, for at opnå mest biodiversitet pr. tilskudskrone.

Med denne metode, er det hensigten at få prioriteret den mest værdifulde natur først.

 

For at lodsejere og forpagtere kan søge tilsagn om tilskud til pleje af græs- og naturarealer, skal arealet have en HNV-score på 5 eller derover. Arealer med høj score prioriteres først. Dermed kan arealer med lav HNV-score risikere ikke at få tilskud. Kan der ikke søges tilskud, bliver det langt mindre attraktivt for lodsejeren at udføre naturpleje på arealet, hvilket kan medføre, at plejen af arealet helt opgives. Udføres der ingen naturpleje, vil disse arealer efterhånden gro til og naturværdien mindskes eller gå helt tabt.

 

Der er 14 parametre, der danner grundlag for kortet, herunder parametre for arter, landskab, driftspraksis og levesteder. Artsparametrene er de parametre, som tydeligst siger noget om naturværdien på et bestemt areal. Der gøres brug af flest muligt tilgængelige data, dog ikke længere end 15 år tilbage. Faktaark om HNV-kortet 2015 er vedlagt som bilag til sagen.

 

Forvaltningen har modtaget henvendelser fra flere lodsejere, som har ønsket at gøre brug af denne tilskudsmulighed, men som ikke har kunnet ansøge på grund af den mangelfulde kortlægning.

 

Kortudsnit fra Danmarks Miljøportal som viser HNV-scorerne for området omkring Rind Å ved Høgild. De laveste HNV-scorer er blå, stigende over grøn til gul. Området er A-målsat i Kommuneplanen, men den højeste HNV-score i området er 7 ud af 14 mulige.

 

Kortlægningen vil blive udført af eksterne konsulenter med stor erfaring inden for fagområdet. På baggrund af tidligere indhentede tilbud på kortlægning af natur, kan det forventes, at der kan blive kortlagt ca. 1000 ha natur for de ansøgte midler. Der er tale om et forsigtigt skøn, det endelige resultat vil afhænge af de tilbud der kan fås i forbindelse med et reelt udbud.

 

Forvaltningen anbefaler derfor, at opgaven igangsættes, så vi dels sikrer bedre tilskudmuligheder og hermed indtjening for landbruget, samtidig med, at vi skaber grundlag for frivillig naturpleje af beskyttede naturarealer, der samtidig bidrager til at målene i Herning Kommunes naturpolitik nås.   

Økonomi

Forvaltningen foreslår, at der oprettes en anlægsindtægts- og anlægsudgiftsbevilling, samt at der frigives rådighedsbeløb på i alt 262.000 kr. i 2015, inden for Serviceområde 04 Grønne områder, nyt stednr., Kortlægning af naturarealer.

Indstilling

Teknik- og Miljøudvalget indstiller,

at der meddeles anlægsudgiftsbevilling og rådighedsbeløb på 262.000 kr. i 2015 til Serviceområde 04 Grønne områder, nyt stednr., Kortlægning af naturarealer,
at udgiften finansieres af det på stednr. 050099 afsatte rådighedsbeløb på 262.000 kr. i 2015.
Teknik- og Miljøudvalget indstiller,

Beslutning

 Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen til Byrådet.

Bilag

  • Faktaark_om_HNV_kort_2015