Udvalg: Økonomi- og Erhvervsudvalget
Mødedato: 20. januar 2014
Mødested: C3.40

Dagsordenpunkter

19. Endelig vedtagelse af lokalplanforslag for Bethaniagade og Skolegade

Sagsnr.: 01.02.05-P00-18-10 Sagsbehandler: Claus Peter Blak  

Endelig vedtagelse af lokalplanforslag for Bethaniagade og Skolegade

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
     X
 
     X
    X

 

Sagsresume

Baggrunden for lokalplanforslag nr. 11.C31.1 for Bethaniagade og Skolegade er, at Byplanudvalget nedlagde forbud efter planlovens §14  i november 2012. Forbuddet blev nedlagt for at hindre bebyggelse i en del af lokalplanområdet på en måde, som ville være i strid med intentionerne i et debatoplæg for området vedtaget på Byplanudvalgets møde den 22. november 2010.

 

Et lokalplanforslag, som nærmere skulle konkretisere debatoplægget, har været under udarbejdelse, men har bl.a. afventet en afklaring af muligheder for at kunne anvende parkeringsfonden i forbindelse med opfyldelse af parkeringskravet ved den fortætning af området, som var en af forudsætnigerne i debatoplægget.

Sagsfremstilling

Forslag til Lokalplan nr. 11.C31.1 for Bethaniagade og Skolegade er et eksempel på, hvordan bymidten kan fortættes ved etablering af byhuse i en moderne nyfortolkning i Bethaniagade og i gårdrummet bag Skolegade. En fortætning vil medføre et øget parkeringsbehov. Parkeringsløsningen for denne karré kan medføre indbetaling til P– fonden til f.eks et parkeringsanlæg i form af parkeringshus på et egnet areal i nærområdet. Der vil senere på året blive fremlagt forslag til mulige placeringer af nye parkeringshuse i Herning Bymidte.

 

Med en bebyggelse som byhuse tages et gammelt tema op for, hvordan der kan etableres moderne familieboliger inden for Lokalplanområdet. Princippet kan i et vist omfang genfindes i den vestligeste del af Bethaninagade, hvor der blev gennemført byfornyelse for nogle år tilbage. Tankegangen er, at der kan opføres rækkehuse i flere etager, som er relativt store, og som i princippet er en slags parcelhuse på "højkant", der kan opfylde de fleste familiers behov for en stor og rummelig bolig, som et alternativ til parcelhuset i et villakvarter. Bebyggelsen vil i omfang og størrelse minde meget om den øvrige bebyggelse i gaden, men i et moderne arkitektonisk formsprog.

 

Lokalplanforslaget har været i offentlig høring fra den 11. september 2013 til den 6. november 2013. Der er indkommet 1 indsigelse i høringsperioden.
Endvidere er der dukket en aftale op mellem Herning Missionshotel A/S og Herning Kommune. Aftalen og ovennævnte indsigelse har afgørende indflydelse på indkørselsforholdende til Bethaniagades parkeringsplads og på forslaget om at placere byggefelt til byhuse i gårdrummet nord for missionshotellets ubebyggede grund matr. nr. 936.

 

Den indkomne indsigelse er afgivet mundtligt og kommer fra Herning Missionshotel A/S, som er meget imod at hotellets parkeringspladser på den nordlige side af deres ubebyggede grund, i lokalplanforslaget, er flyttet rundt om hjørnet ind i gårdrummet. Denne flytning af hotellets parkeringspladser er en forudsætning for at kunne etablere byhuse i gårdrummet som vist i lokalplanforslaget.

 

Den nævnte aftale giver indkørsel til Bethaniagade parkeringsplads over hotellets ubebyggede grund. Aftalen kan opsiges af Herning Missionshotel A/S hvis de ønsker at bebygge grunden.

 

Forvaltningen foreslår, på baggrund af ovennævnte, at udkørsel til Bethaniagade gøres bredere og dobbelrettet, og at byggefeltet nord for ovennævnte matrikel ændres til etagebyggeri i 4 etager + tagterasse og med samme anvendelse som tidligere, altså butiksformål, café og restaurant i stueetage og boliger i øvrige etager.



Indstilling

Byplanudvalget indstiller,

at lokalplan nr. 11.C31.1 for Bethaniagade og Skolegade endelig vedtages med følgende ændringer:

 

at der tilføjes en § 4.5: udkørslen til Bethaniagade skal anlægges i 8 m bredde med dobbeltrettet færdsel,

 

at byggefeltet i gårdrummet nord for matr. nr. 936 bliver ændret til etagebyggeri i 4 etager + tagterasse med følgende anvendelse: -stueetagen skal anvendes til butiksformål, café og restaurant; -øvrige etager må kun anvendes til boliger.
Byplanudvalget indstiller,

Beslutning

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen.

Bilag

  • LokalplankortBethaniagadeRed_061113
  • aftale med Herning Missionshotel