Udvalg: Økonomi- og Erhvervsudvalget
Mødedato: 19. januar 2015
Mødested: C3.40

Dagsordenpunkter

39. Frigivelse af anlægsbevilling til udskiftning af elevator på Banegårdspladsen i Herning

Sagsnr.: 00.00.00-P19-1330-10 Sagsbehandler: Claus Pedersen  

Frigivelse af anlægsbevilling til udskiftning af elevator på Banegårdspladsen i Herning

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 x
 x
 x

 

Øvrige sagsbehandlere: Anne Marie Muff Grønkjær, Martin Skøtt

 

 

Sagsresume

Den vestlige elevator, som giver adgang til parkeringskælderen under banegårdspladsen, er nedslidt, og det vurderes ikke hensigtsmæssigt at blive ved med at bruge store summer på reparationer. Forvaltningen anbefaler derfor en udskiftning, som vil koste ca. 450.000 kr. ekskl. moms.

Sagsfremstilling

Den vestlige elevator, som er én af to offentlige elevatorer der giver adgang til parkeringskælderen under banegårdspladsen, er nedslidt og p.t. ude af funktion.
 
Den østlige elevator, som er placeret ved trappetårn til gangbroen, nedrives i forbindelse med etablering af en ny banegårdsterminal. I den nye terminalbygning bliver der efterfølgende etableret ny elevator med adgang til parkeringskælderen.
 
Den vestlige elevator er placeret ved cykel-/gang-stien, der går fra Gammel Vejlevej og til Sølvgade/Søndergade. Denne stiforbindelse er en af hovedfærdselsårene for bløde trafikanter, når de skal under Dronningens Boulevard. Elevatoren har stop ved cykelsti, parkeringskælder ved Banegårdspladsen og ved terræn på Banegårdspladsen.
 
Den vestlige elevator er fra 1978 og som nævnt igen ude af funktion på grund af defekte pakninger ved stempel/cylinder.
 
Da pakningerne allerede er skiftet en del gange, vil en udskiftning af cylinderen også være nødvendig, hvormed udgiften bliver ca. 127.000 kr. ekskl. moms.
 
Fordi der også er periodiske problemer med pumpeanlæg og styring, anbefales det også at udskifte eksisterende elinstallationer og trykpaneler, hvilket vil betyde en yderligere udgift på ca. 180.000 kr. ekskl. moms.
 
Automatdørene er ligeledes mærket af mange års brug, hvorfor en udskiftning af skydedørene anbefales i forbindelse med en renovering. Udgiften hertil er ca. 90.000 kr. ekskl. moms. Det skal hertil bemærkes, at der stadigvæk fås reservedele, men det ophører på et tidspunkt.
 
Samlet økonomi for en totalrenovering af elevatoren (som kan spredes over flere år), men hvor elevatorstol, løftecylinder og styreskinner bibeholdes, beløber sig således til ca. 400.000 kr. ekskl. moms.
 
Alternativt kan hele elevatoren udskiftes med en ny tovbåren, maskinrumsløs elevator, som har flere fordele i forhold til eksisterende elevator, herunder:

  • Energiklasse A  - forventet energibesparelse på ca. 60-70 %

  • Stor kørselskomfort med præcist stop på etager

  • Intet maskinrum og intet oliespild

Herudover er der den fordel, at man får en ny elevator med et moderne design, som matcher renoveringen af Banegårdspladsen.
 
Udgiften til  en ny elevator inklusiv nedtagning af den eksisterende er 450.000 kr. ekskl. moms.
 
Leveringstid på en ny elevator er pt. 14 uger, hvortil kommer tid til udbud. En ny elevator forventes hermed at kunne være i drift i løbet af foråret 2015.

 

Forvaltningen anbefaler med baggrund i den forholdsvise lille prisforskel mellem renovering og udskiftning samt hensynet til stabil drift fremadrettet, at elevatoren udskiftes.  
 



Økonomi

Finansiering:

Størstedelen af investeringen i en ny elevator til 450.000 kr. ekskl. moms kan finansieres dels af "Rådighedsbeløb til diverse anlægsarbejder", som i 2015 udgør 314.000 kr. og dels af et restbeløb på 80.000 kr. vedrørende "Banegårdspladsen - renovering af p-kælder". De resterende 56.000 kr. finansieres via driften i 2015 med baggrund i forventede lavere udgifter til reparationer fremadrettet.

Indstilling

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

at den vestlige elevator med adgang til p-kælderen under banegårdspladsen i Herning udskiftes med en ny tovbåren elevator,

 

at der meddeles anlægsudgiftsbevilling med tilhørende rådighedsbeløb på 450.000 kr. i 2015 på Serviceområde 03, Kommunale Ejendomme, nyt stednr. "Udskiftning af vestlig elevator ved Banegårdspladsen",

 

at finansiering sker dels med 314.000 kr. af afsat rådighedsbeløb i 2015 under Serviceområde 03, Kommunale Ejendomme, stednr. 011099 "Rådighedsbeløb vedrørende diverse anlægsarbejder",

 

at finansiering sker dels med restrådighedsbeløb på 80.000 kr. i 2014 under Serviceområde 03, Kommunale Ejendomme, stednr. 013097 "Banegårdspladsen - renovering af p-kælder", som overføres til 2015 i den samlede overførselssag om uforbrugte midler fra 2014 til 2015. Bevillingen på dette stednr. nedskrives samtidig med 483.000 kr. til 747.000 kr.,

 

at restfinansiering på 56.000 kr. sker via driftsbudgettet i 2015 på Serviceområde 03, Kommunale Ejendomme, stednr. 013004 "Banegårdspladsen".
Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Beslutning

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen til Byrådet.