Udvalg: Økonomi- og Erhvervsudvalget
Mødedato: 17. juni 2019
Mødested: "Broen" - A1.158

Dagsordenpunkter

222. Frigivelse af anlægsbevilling til tagrenovering på Holtbjergskolen

Sagsnr.: 82.20.00-P00-12-18 Sagsbehandler: Rene Frahm Jørgensen  

Frigivelse af anlægsbevilling til tagrenovering på Holtbjergskolen

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 x

 x

 x

 

Øvrige sagsbehandlere: Pia Colstrup

Sagsresume

Der er fremsat ønske om fremrykning af tagrenovering på flere af Holtbjergskolens bygninger. Renoveringen kan ikke indeholdes i det nuværende budget til vedligeholdelse af kommunale bygninger, og derfor anbefales det, at der sker en fremrykning af allerede afsatte midler i investeringsoversigten til renovering af kommunens bygninger.

 

Der anmodes om anlægsudgiftsbevilling til renoveringsarbejder på 4.325.000 kr.

 

Forvaltningen anbefaler, at renoveringsarbejder iværksættes med det samme.

Sagsfremstilling

Den samlede bygningsmasse på Holtbjergskolen udgør ca. 18.000 m2 og har igennem årene været løbende vedligeholdt i forhold til de aktiviteter, bygningerne skulle rumme.

 

I forbindelse med budgetforliget i efteråret 2018 blev det besluttet, at der skulle etableres en bydelsskole i flere af bygningerne, samt at børn, der i dag modtager et specialtilbud på Sønderagerskolen, ligeledes skulle flyttes til Holtbjergskolen.

 

Disse flytninger stiller naturligvis krav til bygningernes beskaffenhed, hvorfor der udover de allerede iværksatte ombygninger, ønskes foretaget følgende renoveringsopgaver i løbet af 2019:

 

 

Betonrenovering af T-stolper ved solafskærmning samt demontering af defekte brædder og vinkelbeslag samt montering af nye.

Samlet overslag på udbedring solafskærmning: 950.000 kr.

 

 

Påføring af nyt lag tagpap, udførelse af nye inddækninger samt udskiftning af ovenlyskupler.

  Bygning 1

Ny bydelsskole fra sommer 2019 - tag skiftet i 2013/2017 – OK

  Bygning 2

Ny bydelsskole fra 2020 – tag skiftes inden 1. november 2019

  Bygning 3

Åmoseskolen i dag – tag skiftes inden 1. november 2019

  Bygning 4

Børn fra Sønderagerskolen – start 12. august 2019 – renovering forsøges prioriteret inden skolestart

  Bygning 5

Tag OK

  Bygning 6

Tag OK

  Bygning 7

Åmoseskolen flytter til bygning 7 - start 12. august 2019 - renovering forsøges prioriteret inden skolestart

  Bygning 8

Tag OK

  Bygning 9

Tag OK

  Bygning 10

1/3 del skiftet – rest skiftes inden 1. november 2019

  Bygning X

Børn fra Sønderagerskolen – start 12. august 2019 - Tag OK

 

     Samlet overslag på udbedring af tagarbejder: 3.375.000 kr.

 

Begge overslag sendes i udbud grundet beløbets størrelse. Udbuddet laves med 2 forskellige modeller:

1.

Renoveringsarbejdet bliver udført på én gang i 2019 med prioritering af bygning 4 og 7, som det første.

2.

Del-udbud på de forskellige opgaver, således renoveringen af tagene på Bygning 4 og 7 prioriteres først og dermed kan stå klar til skolestart 2019, øvrige tag- og betonrenoveringer vil ske i efteråret 2019/foråret 2020.

 

Forvaltningen har en forventning om, at der kan ske opstart af renoveringsarbejdet i uge 28, 2019.

Økonomi

Det samlede overslag på i alt 4.325.000 kr. i 2019 anbefales finansieret via en fremrykning af rådighedsbeløb afsat på Serviceområde 03 Kommunale ejendomme, stednr. 011099 12 Renovering af klimaskærm og indeklima optimering i 2020. Der er afsat i alt 5.100.000 kr. i 2020.

Indstilling

Teknik- og Miljøudvalget indstiller,

at de anbefalede renoveringsarbejder iværksættes med det samme

 

at der meddeles anlægsudgiftsbevilling og tilhørende rådighedsbeløb på 4.325.000 kr. i 2019 på Serviceområde 03 Kommunale ejendomme, nyt stednr. til renoveringsarbejder

 

at anlægsudgiften på 4.325.000 kr. finansieres af afsat rådighedsbeløb i 2020 på Serviceområde 03 Kommunale ejendomme, stednr. 011099 12 Renovering af klimaskærm og indeklimaoptimering.
Teknik- og Miljøudvalget indstiller,

Beslutning

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler sagen til Byrådet.

Bilag

  • Situationsplan bygninger Holtbjergskolen