Udvalg: Økonomi- og Erhvervsudvalget
Mødedato: 17. juni 2019
Mødested: "Broen" - A1.158

Dagsordenpunkter

202. Foreløbig vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 56 for et område til blandet bolig og erhverv ved Ny Gjellerupvej og Hammerum Hovedgade

Sagsnr.: 01.02.15-P16-14-18 Sagsbehandler: Lisbet Rørbæk Abildtrup  

Foreløbig vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 56 for et område til blandet bolig og erhverv ved Ny Gjellerupvej og Hammerum Hovedgade

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 x

 

 x

 x

 

Øvrige sagsbehandlere: Kaare Hjorth

Sagsresume

Der er udarbejdet forslag til tillæg nr. 56 til Herning Kommuneplan 2017-2028. Tillægget ledsager forslag til lokalplan 31.BL1.1 for blandet bolig og erhverv ved Ny Gjellerupvej og Hammerum Hovedgade.

 

Tillæg nr. 56 til Herning Kommuneplan 2017-2028 indstilles hermed til foreløbig vedtagelse.

Sagsfremstilling

Da lokalplan 31.BL1.1 for et område udlagt til blandet bolig og erhverv ved Ny Gjellerupvej og Hammerum Hovedgade ikke er i overensstemmelse med kommuneplanen, ledsages den af tillæg nr. 56 til Herning Kommuneplan 2017-2028. Tillægget skal sikre, at planlovens krav om, at lokalplanlægningen skal være i overensstemmelse med kommuneplanen, er opfyldt.

 

Tillægget skal give mulighed for at udvikle området med boliger i form af åben-lav, tæt-lav og etagebebyggelse samt liberalt erhverv og offentlige formål.

 

Kommuneplantillægget udlægger et nyt rammeområde – 31.BL1 Blandet bolig og erhverv ved Ny Gjellerupvej og Hammerum Hovedgade. Det nye rammeområde består af en del af den eksisterende ramme 31.B6 samt en mindre del af den eksisterende ramme 31.OF2.

 

Derudover justeres med tillægget indholdet og den geografiske afgræsning af den eksisterende ramme 31.B6 , så der kan etableres både tæt-lav og åben-lav boligbebyggelse. Muligheden for at etablere institutioner til børn og unge samt retningslinjen om, at bevaringsværdig bebyggelse skal søges restaureret og bevaret, udgår desuden af rammeområde 31.B6.

 

Der sker dermed både en indholdsmæssig og geografisk ændring af rammerne. 

Indstilling

Byplanudvalget indstiller

at tillæg nr. 56 til Herning Kommuneplan 2017-2028 foreløbigt vedtages
Byplanudvalget indstiller

Beslutning

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler sagen til Byrådet.

 

Bilag

  • Forslag til Kommuneplantillæg 56