Udvalg: Økonomi- og Erhvervsudvalget
Mødedato: 17. juni 2019
Mødested: "Broen" - A1.158

Dagsordenpunkter

189. Budgetopfølgning pr. 31. marts 2019 for det samlede kommunale område

Sagsnr.: 00.30.14-S00-1-19 Sagsbehandler: Torben Kjær  

Budgetopfølgning pr. 31. marts 2019 for det samlede kommunale område

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 

 x

 x

 

Øvrige sagsbehandlere: Anne Marie Muff

Sagsresume

Administrationen har foretaget budgetopfølgning på baggrund af forbruget pr. 31. marts 2019 på det samlede kommunale område.

 

Samlet set forventes i forhold til det korrigerede budget 2019 et merforbrug på 13,2 mio. kr. vedrørende drift og et mindreforbrug på 125,4 mio. kr. vedrørende anlæg. På de finansielle konti forventes mindreindtægter på i alt 26,3 mio. kr.

 

I forbindelse med budgetopfølgningen foretages en række bevillingsmæssige ændringer.

Sagsfremstilling

Budgetopfølgningen er foretaget af administrationen på baggrund af det konstaterede forbrug pr. 31. marts 2019.

 

 

Driftsudgifter

 

Forventet regnskab 2019 – drift:

Note: + = Mindreforbrug / - = merforbrug

 

Som det fremgår af ovenstående tabel forventes et merforbrug vedrørende den samlede drift på 13,2 mio. kr. set i forhold til det korrigerede budget. Heri indgår genbevillinger og tillægsbevillinger på i alt 32,4 mio. kr., hvilket betyder et merforbrug i forhold til det oprindelige budget på i alt 45,7 mio. kr.

 

Styringsmæssigt har det betydning, hvilken udgiftstype afvigelserne vedrører. Fordelingen af det samlede merforbrug på 13,2 mio. kr. - set i forhold til det korrigerede budget og hermed udgangspunktet for den kommende overførselssag - fremgår af nedenstående tabel.

 

Forventet afvigelse 2019, drift – fordeling på udgiftstyper:

Note: + = Mindreforbrug / - = merforbrug

 

Beløbene under selvforvaltning og projekter vedrører decentrale institutioner eller er afsat til konkrete projekter. Mindreforbrugene forbedrer således den totale afvigelse, men er disponeret og kan derfor principelt ikke indgå som finansieringskraft til merforbrugene på de øvrige områder.

 

Merforbruget på områderne udenfor rammestyring finansieres jfr. styringsprinciperne af de likvide aktiver, imens merforbruget på det rammestyrede område i udgangspunktet vil indgå i overførslerne til 2020.

 

Der er i forbindelse med budgetopfølgningen pr. 31. marts 2019 konstateret en teknisk fejl i forbindelse med overførselssagen for 2018. Et beløb på i alt 5,975 mio. kr. fremgik under projekter, men burde have fremgået under områder inden for rammestyring på Serviceområde 16 Børn og Familie. Der vil ske en korrektion senest i forbindelse med overførselssagen for 2019.

 

 

Bemærkninger til afvigelserne vedrørende drift

I nedenstående afsnit gennemgås afvigelserne overordnet for hvert fagudvalg. For yderligere specifikation af afvigelserne henvises til sagsfremstillingerne for de respektive fagudvalg, som er behandlet i maj/juni 2019.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget

Samlet forventet mindreforbrug på 39,5 mio. kr. Heraf vedrører 3 mio. kr. forskydninger vedrørende store idrætsevents på Serviceområde 11 Idræt og Fritid og 2,4 mio. kr. mindreforbrug, som forventes anvendt som delvis medfinansiering af hybridbane. Den resterende del forventes overført til bymarkedsføring. På Serviceområde 20 Administration forventes et mindreforbrug på 34,2 mio. kr., hvoraf 20 mio. kr. kan henføres til de generelle reserver. Der er ikke konstateret væsentlige afvigelser i forhold til det oprindelige budget 2019, hvormed den resterende del af afvigelsen kan henføres til ikke-forbrugte overførsler fra 2018. 

 

Teknik- og Miljøudvalget

For Teknik- og Miljøudvalget forventes et merforbrug på 17,5 mio. kr. Merforbruget skyldes primært udgifter til ejendomsskatter, akkumuleret underskud vedrørende vejafvandingsbidrag samt negativ overførsel vedrørende vejbelysning.

 

Byplanudvalget

Der forventes et mindreforbrug på 0,4 mio. kr.

 

Børne- og Familieudvalget

Samlet set forventes et merforbrug på drift på 1 mio. kr.

Der kan konstateres merforbrug primært som følge af stigende udgifter til dagpleje og det specialiserede område. Herudover er der stigende udgifter til privat pasning i vuggestuer og børnehaver. Disse udgifter dækkes dog af provenuet, som opstår i forbindelse med overgangen fra fritidshjem til skolefritidsordning. Herudover reduceres merforbruget i 2019 af en éngangsindtægt vedrørende mellemkommunal refusion.

 

Social- og Sundhedsudvalget

På området forventes et samlet merforbrug på 25 mio. kr. Årsagen til merforbruget skyldes blandet andet handicapområdet, hvor der er overført et merforbrug på selvforvaltningsområdet samt øgede udgifter som følge af et stigende antal af ældre med handicap. Herudover er der merudgifter på hjælpemiddelområdet samt vedrørende fysioterapi.

 

Beskæftigelsesudvalget

Der forventes et samlet merforbrug på 39,2 mio. kr. og skyldes flere elementer. For det første et merforbrug på det budgetgaranterede område på 9,9 mio. kr., hvor blandt andet flere borgere modtager ledighedsydelse. For det andet et merforbrug på 14,6 mio. kr. vedrørende aftaleområdet (DUT), som primært skyldes højere forbrug på fleksløntilskud og sygedagpenge. For det tredje et merforbrug på 15 mio. kr. vedrørende beskæftigelsestilskudsområdet, hvor de væsentligste afvigelser er i forhold til dagpenge til og beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige.

 

Kultur- og Fritidsudvalget

Der forventes et samlet mindreforbrug på 10 mio. kr. Mindreforbruget kan henføres til en overførsel fra 2018 på 16,1 mio. kr., hvoraf 6,1 mio. kr. er prioriteret i 2019. De resterende midler vedrører de decentrale kulturinstitutioner samt forenings- og idrætshalområdet.

 

Forebyggelsesudvalget

På Forebyggelsesudvalgets område forventes et mindreforbrug i 2019 på 19,5 mio. kr. som kan henføres til den aktivitetsbestemte medfinansiering. Som følge af usikkerhed i datagrundlaget for det kommunale udgiftsniveau er acontobetalingerne fastfrosset i 2019 og kommer, når året er endeligt afregnet, til at svare til kommunernes budgetter. Hermed kan det forventes, at det aktuelle mindreforbrug skal anvendes til efterbetaling vedrørende 2019, som forfalder i 2020.

 

 

Bemærkninger til det samlede forventede regnskab vedrørende drift

Driftsudgifterne i det kommunale budget har forskellig karakter både styringsmæssigt - såvel internt som i relation til økonomiaftalen - og i forhold til finansiering. Tabellen nedenfor viser den samlede driftsafvigelse både i forhold til det korrigerede og det oprindelige budget, opdelt på henholdsvis servicedriftsudgifter og øvrige udgifter.

 

Specifikation af forventet afvigelse 2019 – drift:

Note: + = Mindreforbrug / - = merforbrug

 

I forhold til servicedriftsrammen, som er identisk med det oprindelige budget 2019 og som vil danne grundlag for en eventuel udmøntning af en regnskabssanktion, forventes aktuelt et samlet merforbrug på 17,4 mio. kr.

 

På de øvrige udgiftsområder forventes et samlet merforbrug på 28,2 mio. kr., hvor de væsentligste afvigelser vedrører beskæftigelsesområdet (budgetgaranti, øvrige overførsler og forsikrede ledige) samt den aktivitetsbestemte medfinansiering.

 

Midtvejsreguleringen for 2019, herunder efterreguleringen for 2018 vedrørende beskæftigelsesområdet er endnu ikke kendt, idet den indgår som en del af økonomiaftalen for 2020 mellem KL og regeringen, der ikke følger den vanlige kadence på grund af folketingsvalget.

 

I forhold til den aktivitetsbestemte medfinansiering afventes en nærmere udmelding ultimo 2019. Umiddelbart må forventes, at mindreforbruget i 2019 skal anvendes til dækning af efterreguleringer vedrørende 2019.

 

 
Anlægsudgifter

 

Forventet regnskab 2019 – anlæg:

Note: + = Mindreforbrug / - = merforbrug

 

Bemærkninger til anlæg

I forhold til anlægsudgifter forventes et samlet mindreforbrug på 125,4 mio. kr., som primært vedrører følgende:

  • Økonomi- og Erhvervsudvalget forventer et samlet mindreforbrug på 33,1 mio. kr. Afvigelsen vedrører NIDO-projektet med 20 mio. kr. på Serviceområde 20 Administration, Fremtidens MCH med 4 mio. kr. på Serviceområde 15 Kultur og opsparing til større renoveringsarbejder vedrørende administrationsbygninger.
  • Teknik- og Miljøudvalget forventer et mindreforbrug på 10,4 mio. kr., som skyldes periodisering.
  • Byplanudvalget forventer et mindreforbrug på 13,7 mio. kr., som hovedsageligt skyldes overførsel fra 2018 på ca. 14 mio. kr. Overførslen består af udskudte projekter eller forskydninger mellem årene.
  • Børne- og Familieudvalget forventer et mindreforbrug på 1,9 mio. kr., som primært skyldes periodisering.
  • Social- og Sundhedsudvalget forventer et mindreforbrug på 24,4 mio. kr. De væsentligste årsager er periodisering ift. udvidelsen af Rosenholm samt udskydelsen af udvidelsen af Kildehøj.
  • Kultur- og Fritidsudvalget forventer et mindreforbrug på 41,9 mio. kr., som skyldes udskudte projekter eller forskydninger vedr. flerårige projekter.

 

 

Finansielle konti

På de finansielle konti forventes en mindreindtægt på 26,3 mio. kr. Afvigelsen fordeler sig med mindreindtægt på skatteområdet på 11 mio. kr., lavere låneoptagelse på 11,3 mio. kr. samt lavere renteindtægter på 4 mio. kr.

 

 

Bevillingsmæssige ændringer 

De bevillingsmæssige ændringer, der er opsamlet fra fagudvalgenes budgetopfølningssager, fremgår af nedenstående tabeller. Tabellerne er opdelt i henholdsvis tillægsbevillinger/omplaceringer og ekstern finansiering. For nærmere specifikation af de enkelte punkter henvises til bilag vedlagt sagen.

 

 

 

 

Serviceområde 01 Byggemodning

Udover de anførte omplaceringer foretages omplaceringer af budgetbeløb i 2019, således at budgettet svarer til de faktiske forhold jf. bilag.

Indstilling

Underdirektøren for Direktionens Stab indstiller

at Økonomi- og Erhvervsudvalget godkender de anførte bevillingsmæssige ændringer jf. sagsfremstillingen,

 

at budgetopfølgningen pr. 31. marts 2019 i øvrigt tages til efterretning.

 

Underdirektøren for Direktionens Stab indstiller

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt. Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller sagen til Byrådet.

Bilag

  • Bilag 1 - bevillingsmæssige ændringer
  • Bilag 3 - Økonomiskema TMU - omplacering 2019-2022 Byggemodning
  • Bilag 2 - Orientering om salg siden 10.12.2018