Udvalg: Økonomi- og Erhvervsudvalget
Mødedato: 7. december 2020
Mødested: "Broen" - A1.158

Dagsordenpunkter

378. Beslutning om midlertidige besøgsrestriktioner på plejehjem m.v. på grund af COVID-19

Sagsnr.: 27.42.40-A00-1-20 Sagsbehandler: Jane Sønderskov  

Beslutning om midlertidige besøgsrestriktioner på plejehjem m.v. på grund af COVID-19

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR




x





x

x

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Herning Kommune har fået påbud om omgående at udstede midlertidigt forbud mod besøgendes adgang til samtlige kommunale og private plejecentre med videre beliggende i kommunen. Det midlertidige forbud indstilles til godkendelse.

Sagsfremstilling

Styrelsen for Patientsikkerhed har 30. oktober 2020 påbudt kommunalbestyrelsen i Herning Kommune omgående at udstede midlertidigt forbud mod besøg på kommunale og private plejecentre med videre i Herning Kommune. Ved beslutningen om påbud er der lagt vægt på, at der i Herning Kommune i ugen op til den 30. oktober 2020 er konstateret 71,8 smittede borgere pr. 100.000 indbyggere, og at der er konstateret udbredt smitte blandt minkbesætninger på minkfarme beliggende i kommunen.


Påbuddet sker i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 1030 af 27. juni 2020 om besøgsrestriktioner på plejehjem med videre samt ændringsbekendtgørelse nr. 1402 af 23. september 2020.


Formålet med forbuddet er at forebygge eller inddæmme udbredelse af coronavirus/COVID-19.


Besøgsforbuddet omfatter både indendørs fællesarealer og den del af boligen, som beboeren selv råder over, samt udearealer, som ligger på de omfattede plejecentres arealer.


Forbuddet mod besøg omfatter ikke besøg i kritiske situationer eller besøg fra den nærmeste pårørende til en beboer.


Ledelsen på tilbuddet er forpligtet til at sikre, at besøg i kritiske situationer og besøg fra den nærmeste pårørende til en beboer kan gennemføres på en forsvarlig måde.

Hvis en pårørende til en borger i et af de nævnte tilbud vurderer, at et besøg er uopsætteligt, skal pågældende kontakte den lokale leder af tilbuddet.


Besøgsrestriktionerne vil blive ophævet så hurtigt, som det er forsvarligt. Påbuddet er gældende indtil Styrelsen for Patientsikkerhed ophæver det eller fastsætter et nyt påbud. Det vil løbende blive vurderet og vil blive ophævet senest 1. marts 2021.


6. november 2020 har Sundheds- og Ældreminister Magnus Heunicke oplyst, at Styrelsen for Patientsikkerhed har set på, hvad der sundhedsmæssigt forsvarligt kan lade sig gøre i forhold til besøg på plejehjem. Det vil munde ud i ændrede regler, så beboerne får mulighed for at få besøg af nærmeste pårørende og to andre i indendørs besøgsrum. Dog må der maksimalt være to besøgende ad gangen. Den nærmeste pårørende kan fortsat også aflægge besøg i beboerens bolig.


6. november 2020 er der udstedt bekendtgørelse nr. 1586 om besøgsrestriktioner på plejehjem m.v. i forbindelse med håndtering af coronavirus/COVID-19. Det fremgår af bekendtgørelsens § 6, stk. 4, at påbuddet om midlertidige besøgsrestriktioner kan udvides til at omfatte, at beboerne kan modtage besøg i et dertil indrettet besøgsrum af yderligere to faste nære pårørende ud over nærmeste pårørende. Styrelsen for Patientsikkerhed har imidlertid 14. november 2020 udmeldt et nyt påbud til kommunalbestyrelsen i Herning Kommune begrundet i smittetallet og risikoen for minkrelateret smitte. Det nye påbud giver ikke mulighed for at etablere indendørs besøgsfaciliteter på plejecentre m.v. i Herning Kommune.



Supplerende til sagen oplyses i forbindelse med Social- og Sundhedsudvalgets behandling af sagen d. 25. november (pkt 107):

Styrelsen for Patientsikkerhed har 23. november 2020 udstedt påbud til kommunalbestyrelsen i Herning Kommune om omgående at udstede midlertidige restriktioner for besøgendes adgang til samtlige kommunale og private plejecentre med videre, der er beliggende i kommunen. Der er tale om en lempelse, da påbuddet erstatter styrelsens tidligere påbud om et midlertidigt besøgsforbud på plejecentre med videre i kommunen. Med påbuddet af 23. november 2020 får Herning Kommune mulighed for at lade besøg ske i et dertil indrettet besøgsrum af den nærmeste pårørende og yderligere to faste nære pårørende, dog højst to nære pårørende ad gangen. Der er ved beslutningen lagt vægt på, at der i den seneste uge i Herning Kommune er konstateret 138 smittede borgere pr. 100.000 indbyggere, og at der fortsat er tendens til samfundssmitte.

Styrelsen for Patientsikkerhed har ligeledes 23. november 2020 påbudt kommunalbestyrelsen i Herning Kommune omgående at udstede midlertidige restriktioner for besøgendes adgang til Toftebo Plejecenter. Ovennævnte begrundelse uddybes med, at der på Toftebo Plejecenter aktuelt er beboere og et enkelt personale med påvist COVID-19


Indstilling

Social- og Sundhedsudvalget indstiller

at der udstedes midlertidigt forbud mod besøg på kommunale og private plejecentre med videre med de beskrevne undtagelser.
Social- og Sundhedsudvalget indstiller

Beslutning

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler sagen til Byrådet.

Bilag

  • Påbud af 23. november 2020 plejecentre m.v.
  • Påbud af 23. november 2020 Toftebo Plejecenter