Udvalg: Økonomi- og Erhvervsudvalget
Mødedato: 7. december 2020
Mødested: "Broen" - A1.158

Dagsordenpunkter

372. Frigivelse af anlægsbevilling til renovering af veje i forbindelse med kloakfornyelse

Sagsnr.: 05.12.10-P20-1-17 Sagsbehandler: Tommy Jonassen  

Frigivelse af anlægsbevilling til renovering af veje i forbindelse med kloakfornyelse

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR








X

X

X


Øvrige sagsbehandlere: Pia Colstrup

Sagsresume

Der anmodes om frigivelse af rådighedsbeløb på 7,009 mio. kr. afsat i 2021 til renovering af veje i forbindelse med kloakfornyelse.


Forvaltningen anbefaler, at rådighedsbeløbet frigives.


Sagsfremstilling

Der er afsat rådighedsbeløb på i alt 7,009 mio. kr. i 2021 på Serviceområde 09 Trafik i investeringsoversigten til renovering af veje i forbindelse med kloakfornyelse.


Beløbet foreslås anvendt til renovering af kantsten, fortove og rendestensbrønde i forbindelse med fornyelse af kloaksystemerne i Aulum, Sunds, Ørnhøj, Timring, Sinding og Vildbjerg.


Der er tale om både mindre og større renoveringsopgaver. Arbejderne vil blive koordineret med renovering af øvrige vejelementer samt med midler afsat til renovering af gadelys, trafiksikkerhed og forskønnelsestiltag.


Som bilag er vedlagt oversigt over koordinerede vej- og kloakprojekter i 2021.


Ovenstående projekter vil medføre, at der renoveres ca. 290 stk. rendestensbrønde ud af et samlet antal rendestendsbrønde på ca. 26.000 stk. Desuden vil der blive renoveret ca. 10 km fortove i forbindelse med kloakfornyelserne ud af i alt ca. 600 km fortove.


Det skal bemærkes, at der kan forekomme ændringer i de enkelte projekter i forbindelse med den nærmere planlægning af arbejderne.

Økonomi

Der anmodes om anlægsudgiftsbevilling på 7,009 mio. kr. til renovering af veje i forbindelse med kloakfornyelser i 2021.


Anlægsudgiften finansieres af afsat rådighedsbeløb på 1,739 mio. kr. i 2021 på Serviceområde 09 Trafik, stednr. 223084 renovering af gader og veje ifm. kloakering, pulje 2018-2021 samt rådighedsbeløb på 5,270 mio. kr. i 2021 på Serviceområde 09 Trafik, stednr. 223099 09 renovering af gader og veje i forbindelse med kloakfornyelse.

Indstilling

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

at der meddeles anlægsudgiftsbevilling på 7,009 mio. kr. på Serviceområde 09 Trafik, stednr. 223084 Renovering af gader og veje i forbindelse med kloakering, pulje 2018-2021. Rådighedsbeløbet forhøjes med 5,270 mio. kr. på samme stednr. i 2021


at anlægsudgiften delvist finansieres af afsat rådighedsbeløb på 1,739 mio. kr. i 2021 på samme stednr.


at anlægsudgiften delvist finansieres af afsat rådighedsbeløb på 5,270 mio. kr. i 2021 på Serviceområde 09 Trafik, stednr. 223099 09, Renovering af gader og veje i forbindelse med kloakfornyelse.


Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Beslutning

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler sagen til Byrådet.

Bilag

  • Oversigt_kloak2021_rev03