Udvalg: Økonomi- og Erhvervsudvalget
Mødedato: 2. november 2020
Mødested: "Broen" - A1.158

Dagsordenpunkter

328. §25-tilladelse til etablering af højhus på Herning+ i Herning

Sagsnr.: 01.16.00-P16-9-19 Sagsbehandler: Kaare Hjorth  

§25-tilladelse til etablering af højhus på Herning+ i Herning

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR








X



X


X


Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Der har været udarbejdet en miljøkonsekvensrapport for højhuset på Herning+ i forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanforslag nr. 12.BL5.3 og kommuneplantillæg nr. 100 for området ved Herning+. Miljøkonsekvensrapporten har haft til formål at belyse de potentielle miljøpåvirkninger ved etablering af et højhus på op til 78 meter.


Miljøkonsekvensrapporten har sammen med planforslagene været i offentlig høring fra den 12. marts til den 4. juni 2020 og igen fra den 1. juli til den 13. august 2020.


Miljøkonsekvensrapporten ligger til grund for udstedelsen af den konkrete §25-tilladelse til byggeriet. På baggrund af den offentlige høring er byggeriets højde reduceret til 55 meter. Den konkrete tilladelse er derfor tilpasset dette. Efter den endelige vedtagelse af lokalplan nr. 12.BL5.3 for blandet bolig- og erhvervsformål ved Møllegade, Gl. Landevej og Skolegade i Herning kan der udstedes §25-tilladelse til det konkrete byggeri.


Forvaltningen anbefaler, at der udstedes §25-tilladelse til det konkrete byggeri.

Sagsfremstilling

Miljøkonsekvensrapporten for et højhus på Herning+ havde til formål at belyse potentielle miljøpåvirkninger ved et projekt som omfatter nedrivning af den eksisterende bebyggelse, etablering af et højhus på op til 25 etager og 78 meters højde med boliger, erhverv i stueetagen, overdækket forplads og parkering i en tilhørende P-kælder.


Miljøkonsekvensrapporten har sammen med planforslagene været i offentlig høring fra den 12. marts til den 4. juni 2020 og igen fra den 1. juli til den 13. august 2020. Høringsperioden blev i første omgang forlænget og derefter genoptaget for at give mulighed for at afvikle et offentligt borgermøde efter de gældende Covid-19 retningslinjer. I perioden er der indkommet 34 bemærkninger og indsigelser til miljøkonsekvensraporten, lokalplan nr. 12.BL5.1 og kommuneplantilæg nr. 100.


Behandling af de indkommende bemærkninger og indsigelser findes under dagsordenspunktet for forslag til lokalplan nr.12.BL5.3.


Samtidig med miljøkonsekvensrapporten var der fremlagt udkast til §25-tilladelse. §25-tilladelsen omhandler de vilkår, som ikke kan stilles gennem den tilhørende lokalplan nr. 12.BL5.3. §25-tilladelsen forudsætter, at lokalplanen og kommuneplantillægget bliver endeligt vedtaget.


På baggrund af de indkommende bemærkninger er der sket en reduction af højden på højhuset i lokalplanforslag nr. 12.BL5.3. Dette betyder ligeledes en projekttilpasning af projeket i forhold til den fremlagte miljøkonsekvensrapport og udkast til §25-tilladelse. Tilladelsen tilpasses derfor så den maksimale bygningshøjde, der gives mulighed for, er 55 meter, se bilag. Derudover giver de indkomne bemærkninger og indsigelser ikke anledning til ændring af §25-tilladelsen.


Udkast til §25-tilladelsen indeholder derudover vilkår til sikring af et acceptabelt vindmiljø på pladsen syd for højhuset, krav til kørsel under anlægsarbejdet samt forbud mod permanent grundvandssænkning.


Ændringen af den totale bygningshøjde, til nu 55 meter, ændrer ikke på de fastsatte krav i §25-tilladelsen om at sikre et acceptabelt vindmiljø på pladsen syd for højhuset.


Det ændrede udkast til §25-tilladelsen skal sendes i partshøring hos de berørte parter forud for, at tilladelsen kan gives. Dette foretages på bagrund af den endelige vedtagelse af lokalplan nr. 12.BL5.3 for blandet bolig- og erhvervsformål ved Møllegade, Gl. Landevej og Skolegade i Herning.


Forvaltningen anbefaler, at der udstedes §25-tilladelse til det konkrete byggeri.

Indstilling

Byplanudvalget indstiller

at der udstedes §25-tilladelse til det konkrete byggeri.
Byplanudvalget indstiller

Beslutning

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler sagen til Byrådet.

Bilag

  • UDKAST §25-tilladelse for højhus på Herning+