Udvalg: Økonomi- og Erhvervsudvalget
Mødedato: 2. november 2020
Mødested: "Broen" - A1.158

Dagsordenpunkter

331. Endelig vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 58 for boligområde ved Skolebakken i Gjellerup (Gjellerup Skole)

Sagsnr.: 01.02.15-P16-16-18 Sagsbehandler: Louise Kruse Hansen  

Endelig vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 58 for boligområde ved Skolebakken i Gjellerup (Gjellerup Skole)

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR







X


X

X


Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Herning Byråd har på mødet den 5. maj 2020 foreløbigt vedtaget kommuneplantillæg nr. 58 til Herning Kommuneplan 2017-2028 og lokalplan 32.B13.1 for boligområde ved Skolebakken i Gjellerup.


Forslagene har været i offentlig høring i perioden fra den 14. maj 2020 til og med den 25. juni 2020 og igen fra den 1. september 2020 til og med 15. september 2020 grundet covid-19-situationen, og ønsket om at afholde et borgermøde i forbindelse med den offentlige høring. Der er i perioden indkommet tre indsigelser, ændringsforslag og bemærkninger til planforslagene, herunder en indsigelse fra 30 borgere i nærområdet.


Forvaltningen anbefaler, at kommuneplantillæg nr. 58 endelig vedtages uden ændringer.

Sagsfremstilling

Lokalplanforslag 32.B13.1 stemmer ikke overens med Herning Kommuneplan 2017-2028, hvad angår bl.a. krav om, at det skal være en blanding af tæt-lav og åben-lav bebyggelse, bebyggelsesprocent og parkeringskrav til tæt-lav boligbebyggelse samt udpegningen af grøn struktur. Derfor er der udarbejdet tillæg nr. 58 til Herning Kommuneplan 2017-2028.


Forslag til kommuneplantillæg

Forslag til kommuneplantillæg nr. 58 til Herning Kommuneplan 2017-2028 ændrer i eksisterende kommuneplanramme 32.B13, hvor det specificeres, at den maksimale bebyggelsesprocent

for tæt-lav bebyggelse er 40 og parkeringskravet til tæt-lav bebyggelse er 1½ parkeringsplads pr. bolig, hvilket er i tråd med de almindelige retningslinjer for tæt-lav bebyggelse.


Derudover et det foreslået ændret i kommuneplanrammen, at bebyggelsen kan være en kombination af tæt-lav og åben-lav karakter, samt udpegningen af grøn struktur.


Afgrænsning af kommuneplanramme 32.B13


Offentlig høring

Forslag til kommuneplantillæg nr. 58 har været i offentlig høring i perioden fra den 14. maj til og med den 25. juni og igen fra den 1. september til og med den 15. september. Der blev afholdt et borgermøde den 1. september i Kultursalen ved Hammerum – Gjellerup Hall’n, hvor ca. 40 borgere deltog. Der er i offentlighedsperioderne indkommet tre indsigelser, ændringsforslag og bemærkninger til planforslagene, herunder en indsigelse fra 30 borgere i nærområdet, se bilag.


Der er enkelte af punkterne i indsigelserne og bemærkninger, som vedrører kommuneplantillægget, herunder mulighed for at bygge i to etager og i 8,5 meters højde samt bebyggelsesprocenten for tæt-lav bebyggelsen.


Forvaltningen har behandlet alle de indkomne bemærkninger, ændringsforslag og indsigelser i et indsigelsesnotat til både kommuneplantillægget og lokalplanforslaget, som er vedlagt sagen.


Forvaltningens vurdering

Forvaltningen vurderer, at de ovennævnte indsigelser ikke giver anledning til ændringer i kommuneplantillægget, da etageantal og bebyggelsesprocent følger de generelle bestemmelser i byggeloven, hvor man som grundejer normalt kan forvente, at kunne bygge i to etager i 8,5 meters højde, med en bebyggelsesprocent på 30 for åben-lav bebyggelse (Lokalplanen angiver 30%, men kommuneplanrammen angiver faktisk 35), og efter normal praksis 40% for tæt-lav bebyggelse.


Indstilling

Byplanudvalget indstiller

at forslag til kommuneplantillæg nr. 58 til Herning Kommuneplan 2017-2028 endeligt vedtages uden ændringer.
Byplanudvalget indstiller

Beslutning

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler sagen til Byrådet.

Bilag

  • Indsigelsesnotat_LP_32.B13 og KPT 58 - Boligområde ved Skolebakken i Gjellerup