Dagsordener og referater

Udvalg: Økonomi- og Erhvervsudvalget
Mødedato: 27. april 2020
Mødested: Skype for Business

Dagsordenpunkter

Sagsnr.: 14.00.00-G01-12-20 Sagsbehandler: Thomas Herskind  

Status på covid-19 og epidemiens konsekvenser for Økonomi- og Erhvervsudvalgets område

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 

 x

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Status på covid-19 og epidemiens konsekvenser for Økonomi- og Erhvervsudvalgets område.

Sagsfremstilling

Covid-19 set fra et Direktionens Stabs perspektiv.

 

Direktionens Stab kerneopgave er at yde stabsstøtte. Støtte til det politiske niveau, til direktion og til forvaltinger og institutioner ("Forretningen"). Sådan er det også i den nuværende sitaution nu blot med yderligere/nye opgaver.

 

I Direktionens Stab er alle påvirket af situationen. Stort set alle medarbejdere arbejder hjemmefra. Der er fortsat arbejde, der skal gøres. Er der mulighed for det, bruges energi på udviklingsopgaver og til god-tid-tider hengemte opgaver således, at vi er godt rustede når vi vender tilbage til den nye normal.

 

I forhold til nye opgaver i situationen er det særligt HR, Kommunikation og IT og Digitalisering, der er i vælten med hver deres specialer. Øvrige er mere påvirket ad hoc af nye opgaver. fx i forhold til politiske videomøder, støtte til erhvervsinitiativer og ledelsesinformation til krisestabene.

 

Opmærskomhedspunkter

  • Vi er gået gang med vielser i Byrådssalen i uge 17. Tilstede er brudeparret, vidnerne og fogeden.
  • RedBull Drift Shifters, som skulle være afholdt på pladsen foran Boxen er helt aflyst. Det var først tanken, at det kunne flyttes, men det kan ikke lade sig gøre at samle de rigtige kørere, så derfor aflyses det.
  • Jobbanken er blevet suppleret og kompetenceafdækket. Der er pt. bud efter rengøringskompetente medarbejdere, i henhold til den større rengøringsopgave som genåbningen på skole- og dagtilbudsområdet afføder
  • Sygefraværet har generelt været nedagående i "lockdownperioden" ligger generelt på at relativt lavt niveau i forhold til samme periode 2019 og 2018

 

For nuværende er der ikke større bumlerier end, at det kan håndteres.

 

Indstilling

Underdirektøren for Direktionens Stab indstiller

at orienteringen tages til orientering

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

 

Sagsnr.: 30.10.00-G01-1-20 Sagsbehandler: Michelle Marie Østergaard Johnsen  

Status på hjælpepakker til erhvervs-, kultur- og fritidslivet

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 

  X

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Helle Rasmussen, Anne Kristine Hundahl Mikkelsen

Sagsresume

På baggrund af udbruddet af Covid-19 pandemien har regeringen fremlagt en række tiltag til økonomisk hjælp for erhvervs-, kultur-, og fritidsområdet. Forvaltningen fremlægger her en præsentation af de forskellige hjælpepakker på de respektive områder samt indstilling om at benytte aktivitetsmidler til torve og midtby samt markedsføringsmidler på at understøtte handelslivet i forbindelse med en genåbning af samfundet, men stadig inden for den afsatte budgetramme.

 

Sagsfremstilling

Som følge af Covid-19 pandemien og den afledte nedlukning af samfundet er aktører på både erhvervsområdet samt kultur- og fritidsområdet økonomisk ramt. Regeringen har derfor fremlagt en række hjælpepakker for at sikre de forskellige områder bedst muligt, ligesom Økonomi- og Erhvervsudvalget den 31. marts 2020 vedtog en lokal hjælpepakke. Der tilføjes og udvides løbende på de respektive områder.

 

Erhvervsområdet:

Mange af de Covid19-relaterede hjælpepakker har helt forståeligt fokuseret på at få virksomhederne til at overleve gennem denne krise. Samfundet bevæger sig nu ind i en fase, hvor det skal begynde at forberede sig på, hvordan erhvervslivet og derunder også detailhandlen understøttes bedst muligt i en genåbning. Detailhandlen har som følge af nedlukning lidt store økonomiske tab. Ved at sætte ekstra fokus på og øremærke midler til at lave aktiviteter og markedsføring af handlen i Herning Kommune, kan handelslivet understøttes i genåbningsfasen.

På aktivitetsdelen kan dette primært igangsættes i midtbyen - f.eks. i samarbejde med kulturlivet og Bibliotekt -, mens det på markedsføringsdelen i lige så høj grad kan være i relation til området i og omkring Herning Centret og det lokale handelsliv i vores centerbyer.

 

Dansk vedtagne hjælpepakker pr. 16. april 2020

 

Folketinget har godkendt hjælpepakker til ca. 250 mia kr. som hjælp til danske virksomheder. De forskellige pakker dækker følgende:

  • Lønkompensation (se bilag - kompensationen afhænger af virksomhedstype). Lønkompensationen er en del af trepartsaftalen og betyder blandt andet, at de ansatte fastholdes. De ansatte må ikke arbejde i perioden og skal selv bidrage ved at afholde fem feriedage.
  • Kompensation for virksomhedens faste udgifter (se bilag).
  • Kompensation som selvstændig eller freelancer (se bilag).
  • Kompensation for aflyste eller udskudte arrangementer (se bilag)
  • Midlertidig udskydelse af betalingsfrister for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, B-skat og foreløbigt arbejdsmarkedsbidrag samt midlertidig udskydelse af angivelses- og betalingsfrister og forlængelse af afgiftsperioden for moms m.v.
  • Midlertidig fravigelse af virksomheders pligter på selskabs- og regnskabsområdet
  • Udvidet ret for arbejdsgiver til refusion og for selvstændige til sygedagpenge.

 

Folketingets partier indgik den 18. april en aftale om udvidelse af hjælpepakkerne. Aftalen skal efterfølgende udmøntes som lov. Aftalen indeholder en forlængelse af pakker, tekniske ændringer i forhold til betalinger m.m., således at flere virksomheder/freelancere bliver omfattet, samt nye tiltag som en midlertidig matchfacilitet i Vækstfonden, en eksport- og investeringspakke, samarbejde med private crowdfunding-platforme og et løft af Innobooster-ordningen m.m.

 

EU hjælpepakker:

 

  • EU’s budget og fonde har krisehjælp til sundhedsvæsnet og virksomheder:
    - 37 mia. euro fra EU-budgettet afsættes til investeringsinitiativet som reaktion på coronavirus til støtte for sundhedssystemerne, de små og mellemstore virksomheder (SMV'er) og arbejdsmarkederne.

           - Op til 28 mia. euro kan hentes fra ubrugte midler i strukturfondene.
           - Op til 800 mio. euro kan hentes fra EU's Solidaritetsfond og gives til de hårdest ramte lande.

  • Den Europæiske Investeringsbank har lånegarantier til virksomheder:
    - Op til 40 mia. euro kan hentes til at udlåne og garantere for lån til små og mellemstore virksomheder.
  • EU’s konkurrenceregler er ændret, så medlemslandene kan hjælpe virksomheder og arbejdstagere med direkte statsstøtte, som ellers normalt er forbudt, fordi det er konkurrenceforvridende.

  

Private hjælpepakker

 

  • Industriens fond har afsat 150 mio. kr. til hjælp til SMV'er. Hjælpen går til udviklingsindsatser i danske virksomheder. Målet er at skabe mere konkurrencedygtige virksomheder, der benytter krisen til at omstille sig til en ny situation og finde nye veje til ny omsætning. Det kan for eksempel handle om ændringer i produktionen, udvikling af forretningsmodellen, eksporttiltag eller tilpasning af omkostningsbasen – læs mere under www.genstartnu.dk

  

Alle ovenstående initiativer og kommunikationen heraf drøftes løbende med Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande, Visit Herning, Cityforeningen og Erhvervshus Midtjylland for at sikre, at alle lokale, nationale og internationale muligheder bringes i spil i vores erhvervsliv. Herunder også detail.

 

Arbejdet i den nedsatte taskforce på tværs af VisitHerning og Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande kører upåklageligt, og interaktionen med vores lokale erhvervsliv er intens. Erhvervsfremmsystemet generelt og vores samarbejdspartnere rundt om Erhverv- og udvikling har et rigtig godt samarbejde, og der såes frø til tættere fremtidigt samarbejde.  

 

Kultur- og Fritidsområdet:

Foreløbigt varer nedlukningen af aktiviteter på Kultur- og Fritidsområdet frem til den 10. maj - og til og med august for større arrangementer. Dette har bl.a. fået konsekvenser for arrangementer som for eksempel Herning Rocker, Vildbjerg Cup, HFH’s påskecup, Kibæk Cup, en række ridestævner, cykelløb og en lang række øvrige arrangementer og stævner. Det er uvist, hvornår hverdagen vender tilbage, og der forventes at gå lang tid inden alt er som før.

 

På både Kultur- og Fritidsområdet er der bekymring for de langvarige konsekvenser. Dette gælder blandt andet frygten for et fald i besøgs- og publikumstal i kulturlivet med betydning for entréindtægter og udvikling, samt et frafald af deltagere i fritidslivet, der både kan have økonomiske konsekvenser på kontingentindbetalinger samt betydning for folkesundheden. Det har derfor stor betydning at holde liv i både kulturens samt idrættens og fritidslivets aktører for at sikre fundamentet for både dannelse, oplevelser og de mange fællesskaber fremadrettet.

 

En række af hjælpepakkerne på erhvervsområdet kan benyttes af de selvejende kulturinstitutioner. Det gælder blandt andet hjælp til fastholdelse af fyringstruede medarbejdere og udskydelse af indbetaling af moms mv. Begge ordninger er dog bundet op på opfyldelsen af en række krav, som ikke alle institutioner kan leve op til. Desuden udarbejdes der i øjeblikket også et notat, som redegør for, hvordan disse hjælpepakker, kan anvendes af de folkeoplysende foreninger.

 

Der er forventning om, at f.eks. hjælp til kompensation for aflyste arrangementer med over 1000 deltagere vil kunne være relevant for nogle aktører - herunder eksempelvis Herning Rocker og Vildbjerg Cup, som nævnt tidligere, men også for en række MCH-arrangementer. Der blev den 18. april indgået aftale om en udvidelse af kompensationsordningen for aflyste arrangementer, der nu også omfatter arrangementer med mere end 350 deltagere, arrangementer med hyppigere afvikling end tidligere samt inklusion af primært offentligt finansierede arrangører af større kultur- og idrætsbegivenheder. Dette kan blive relevant for fx Fermaten og en række idrætsbegivenheder, som eksempelvis fodboldstævner og gymnastikopvisninger.

 

For aktører der modtager statstilskud, ses der i øjeblikket bort fra aktivitetskravet på grund af Covid-19, så aktørerne udover tabt omsætning ikke også rammes økonomisk på deres tilskud, når de skal aflyse arrangementer. Kultur- og Fritidsudvalget lægger op til også at fastholde Herning Kommunes tilskud som lokale aktører er stillet i udsigt både på fritids- og kulturområdet, på trods af at aktivitetsniveauet daler i perioden. Denne beslutning ventes formelt at blive truffet på Kultur- og Fritidsudvalgets møde 11. maj.

 

For nuværende er der oprettet eller tale om følgende særskilte initiativer fra Kulturministeriet på Kultur- og Fritidsområdet. Helt generelt er der tale om, at de fleste pakker kan søges af selvejende institutioner, men ikke af kommunale institutioner:

 

Udvidelse af ordningen for lønkompensation og kompensation for faste udgifter

Kulturministeriet og Slots- og Kulturstyrelsen arbejder i øjeblikket på at udvide ordningen for lønkompensation og kompensation for faste udgifter for de selvejende kulturinstitutioner, der modtager over 50% i offentligt tilskud. Disse har ikke tidligere været omfattet af ordningen i Erhvervsstyrelsens generelle hjælpepakke på området. De institutioner, som modtager under 50 pct. i støtte, vil forsat skulle søge kompensation via Erhvervsstyrelsen. Der arbejdes i øjeblikket på de konkrete rammer for puljen.

 

Fremrykning af udbetaling af driftstilskud

En række af landets kulturinstitutioner er udfordret på likviditeten på grund af nedlukningerne i forbindelse med Covid-19. Derfor er der oprettet mulighed for fremrykning af udbetaling af driftstilskud til institutioner, der modtager statsligt tilskud fra Kulturministeriet. Der vil fremrykkes betaling svarende til et kvartal, og det gælder for institutioner, hvor der er hjemmel til forudbetaling. For de institutioner, hvor der ikke er hjemmel, afklares der konkret efter behov.

 

Nødpakke til særligt nødlidende kulturinstitutioner

Der oprettes en pulje på 200 mio. kr. målrettet nødlidende kulturinstitutioner, der ikke er hjulpet af de generelle hjælpepakker. Et centralt element i puljen er bl.a. hjælp til institutioner, der er eksistenstruede. Nødpuljen sikrer desuden, at også kommunale kulturinstitutioner med driftstilskud fra Kulturministeriet kan få lønkompensation og kompensation for faste udgifter, hvis de lever op til de gældende kriterier for de generelle kompensationsordninger. Disse kommunale institutioner ligestilles hermed med selvejende kulturinstitutioner, fonde og foreninger mv.

  

Fastholdelse af udbetaling af budgetteret tilskud til foreninger og aftenskoler

Som følge af de ekstraordinære forhold er kommunerne af kulturministeren i samråd med bl.a. DGI og Dansk Folkeoplysnings Samråd blevet opfordret til at afbøde de afledte virkninger på den folkeoplysende voksenundervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde ved at fastholde og forudbetale eller evt. fremrykke bevilgede aktivitets- og lokaletilskud for 2020. Dvs. at kommunerne fortsat udbetaler tilskud til de folkeoplysende foreninger, hvis aktiviteter der som følge af Covid-19 er blevet aflyst, så foreningerne ikke mister kommunale tilskud. Kultur- og Fritidsudvalget indikerer, at de vil fastholde den aftalte støtte til foreninger og aftenskoler, og træffer formel beslutning herom den 11. maj.

 

Kompensation til højskoler, aftenskoler og folkeuniversitetsafdelinger for tabt deltagerbetaling

Samtidig er der som supplement til de indgåede hjælpepakker på erhvervsområdet oprettet puljer til refusion af deltagerbetalinger, som mange folkeoplysende foreninger, højskoler, folkeuniversiteter og aftenskoler står til at skulle betale tilbage til kursister og deltagere. Puljerne kan søges mod dokumentation for den mistede deltagerbetaling for perioden 9. marts til 8. juni 2020. Der arbejdes i øjeblikket på de konkrete rammer for puljerne.

 

Pulje på 50 mio. kr. til de frivillige folkeoplysende foreninger

Endeligt er der truffet beslutning om at yde et ekstraordinært tilskud til de lokale idræts- og spejderforeninger for at afbøde de økonomiske konsekvenser, som foreningslivet oplever som følge af aflyste arrangementer og manglede indtægter på arrangementer, stævner, events mm. Puljen på de 50 mio. kr. fordeles forholdsmæssigt i de 3 foreningspuljer, der allerede eksisterer på idræts- og spejderområdet, og som administreres af hhv. Firmaidrætten, DIF og DGI i fællesskab samt DUF. Der fastsættes nærmere retningslinjer for ansøgning og tilskud fra puljemidlerne snarest muligt.

 

Der pågår i øjeblikket dialog mellem regeringen og idrætsorganisationerne vedr. puljens størrelse, idet 50 mio. ikke vurderes at være tilstrækkeligt for at sikre en nogenlunde afbødning af covid-konsekvenserne i foreningslivet, hverken nationalt eller forholdsmæssigt lokalt. I øvrigt ventes puljen ikke at håndtere en væsentlig tabt indtægtskilde for foreningslivet i Herning Kommune, nemlig den indtægt, som foreninger genererer ved at hjælpe ved andre arrangementer end deres egne, fx ved MCHs arrangementer og i forbindelse med Vildbjerg Cup.

 

Øvrige tiltag på områderne

Udover ovenstående ordninger er der også lavet aftaler om hjælp til de danske medier, hvor virksomheder der har lidt tab i annonceindtægter som følge af Covid-19 kan ansøge om kompensation. Dertil kommer en hurtigere udbetaling af den planlagte mediestøtte for 2020.

 

Der er oprettet støtteordning omfattende de kunstnere, som forventer et tab på mindst 30% i forventet indkomst i perioden 9. marts til og med 8. juni 2020. Der kan, hvis alle krav opfyldes, dækkes op til 75% af de forventede tab, men dog maksimalt 23.000 kr. månedligt.

 

Foruden støtte til medierne og den enkelte kunstner eller artist er der på kulturområdet truffet beslutning om en lempelse af tilskudsreglerne for projekter støttet af Statens Kunstfond, så kunstnere ikke skal tilbagebetale udbetalte tilskud for projekter der er påbegyndt eller som skulle påbegyndes i perioden 9. marts til og med 8. juni. Der er ydermere afklaret, at de zoologiske anlæg kan få del i regeringens kompensationsordning for faste udgifter med mulighed for dækning af op til 80% til opretholdelse af driften, og der er yderligere også indgået aftale om fremrykning af udbetalingen af bibliotekspenge til forfattere, oversættere mv.

 

De hjælpepakker der er specifikt målrettet Kultur- og Fritidsområdet mangler fortsat udmøntning, aktstykker og administrationsgrundlag. Det vurderes, at der under alle omstændigheder bliver behov for lokale hjælpepakker, særligt på foreningsområdet, men behovet er endnu ikke fuldt belyst, ligesom indholdet af lokale hjælpepakker bør målrettes som et supplement til de statslige hjælpepakker.     

 

Økonomi

Herning Kommune ønsker at benytte såvel aktivitetsmidler som markedsføringsmidler på at understøtte handelslivet i forbindelse med en genåbning af Danmark. Midlerne anvendes inden for den afsatte budgetramme på serviceområde 15, Kultur, ØKE, Bymarkedsføringskontoen og kontoen til Aktiviteter i Herning MidtBy, hvor der samlet kan aktiveres ca. 750.000 kr. til branding, markedsføring og aktiviteter i både bymidten og kommunens øvrige handelsområder.

 

De hjælpepakker der er specifikt målrettet Kultur- og Fritidsområdet mangler i vid udstrækning fortsat udmøntning, aktstykker og administrationsgrundlag. Det vurderes, at der under alle omstændigheder bliver behov for lokale hjælpepakker, særligt på foreningsområdet, men behovet er endnu ikke fuldt belyst ligesom indholdet af lokale hjælpepakker bør målrettes som et supplement til de statslige hjælpepakker.   

 

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller

at orienteringen tages til efterretning.
at der løbende orienteres om og iværksættes relevante tiltag for at understøtte vores erhverv og kulturinstitutioner.
at det godkendes, at By, Erhverv og Kultur igangsætter ekstra genåbningsrelaterede aktiviteter og understøttende markedsføring af detailhandlen, som finansieres inden for den afsatte budgetramme på serviceområde 15, Kultur, ØKE, Bymarkedsføring og Aktiviteter i Herning Midtby.

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt, dog således at sidste at-punkt præciseres som følger:
at det godkendes, at By, erhverv og Kultur igangsætter ekstra genåbningsrelaterede aktiviteter og understøttende markedsføring af detailhandlen i Herning og centerbyerne, som finansieres inden for den afsatte budgetramme på serviceområde 15, Kultur, ØKE, Bymarkedsføring og Aktiviteter i Herning Midtby.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.30.10-P19-3-18 Sagsbehandler: Anne Marie Muff  

Godkendelse af reviderede beregningsmodeller til demografi og ændret procedure for tilpasning af budgetrammerne

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 

  X

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Hanne Østergaard Rasmussen

Sagsresume

Økonomi- og Erhvervsudvalget bestilte ved rammeudmeldingen for budget 2019 en redegørelse af, hvordan demografireguleringen fremadrettet kunne håndteres økonomisk og rammemæssigt i Herning Kommune.

 

På budgetkonferencen den 8. april 2019 blev der orienteret om de afdækninger og anbefalinger, som en intern arbejdsgruppe var fremkommet med til det videre arbejde med revision af de eksisterende demografireguleringsmodeller.

 

Reviderede demografimodeller for serviceområderne 10 Dagtilbud for børn, 12 Folke- og Ungdomsskoler og 18 Sundhed og Ældre samt ny procedure for håndtering af demografireguleringer i budgetrammerne gældende fra og med budget 2021 foreligger nu og fremsendes hermed til politisk godkendelse.

Sagsfremstilling

En arbejdsgruppe med repræsentanter fra de demografiregulerede områder har sammen med konsulentfirmaet Index100 foretaget en revision af demografimodellerne på dagtilbuds-, skole- og ældreområdet.  

 

Baggrund og formål:

De eksisterende beregningsmodeller til demografi har efterhånden nogle år på bagen. De er forældede i den forstand, at de ikke er opdaterede med de seneste strukturændringer, der har været på skole- og dagtilbudsområdet, herunder omlægningen af fritidshjem til SFO, etablering af Lindbjergskolen samt placering af 10. klasserne på Herningsholm Erhvervsskole.

 

Ligeledes trænger forudsætningerne for beregning af enhedspriser på de forskellige områder generelt set til en opdatering. Dette både i forhold til udgiftstyper, aldersintervaller m.v. og i forhold til hvilke udgifter, der er henholdsvis faste og variable. Kun de variable udgifter skal indgå i enhedspriserne på områderne.

 

Sidst men ikke mindst er de nuværende modeller vanskelige at gennemskue, idet beregningerne er komplekse og desuden kun har fokuseret på den marginale ændring fra det ene budgetår til det andet og ikke på det samlede reguleringsbeløb. Hermed har det ikke været fuldt synligt i budgetprocessen, hvor stor den totale demografiregulering på de enkelte serviceområder har været fra år til år.

 

Dette er der behov for større fokus på nu, idet den ældre befolkning fortsat vokser samtidig med at børnetallet er begyndt at stige - en tendens der også gør sig gældende på landsplan.Det kan også her bemærkes at demografi er i fokus når der forhandles økonomiaftaler mellem KL og Regeringen.

 

Udviklingen i Herning Kommune ser ud fra den netop udarbejdede befolkningsprognose således ud:

 

Den demografiske udvikling i Herning Kommune har i en længere årrække udgjort en budgetmæssig håndterbar størrelse som følge af, at der samlet set har været nogenlunde balance mellem den økonomiske konsekvens af et faldende børnetal samtidig med et stigende antal ældre. Dette forhold ændrer sig i de kommende år, hvor der ud fra en forudsætning om opretholdelse af et nogenlunde uændret serviceniveau vil opleves et reelt økonomisk udgiftspres som følge af den demografiske udvikling.

 

Dette kalder på en gennemsigtig beregningsmodel, som tydeligt viser det samlede merudgiftsbehov fra det ene budgetår til det andet. Af hensyn til den politiske prioritering bør overblikket optimalt set foreligge i forbindelse med rammeudmeldingen i april måned.

 

Kommunerne bliver ikke for nuværende kompenseret for den demografiske udvikling, hvorfor øgede udgifter alt andet lige skal håndteres indenfor den samlede økonomiske ramme i den enkelte kommune. Emnet har været og er fortsat temasat i økonomiforhandlingerne mellem KL og regeringen, men indtil videre uden reelt resultat.  

 

Formål med revisionen – opsummering: 

Opsummeret har formålet med revision af demografimodellerne og processen for regulering af budgetrammerne været følgende:

 

·    Enkle og gennemsigtige beregningsmodeller baseret på enhedsbeløb og antal borgere på de tre demografiregulerede områder (dagtilbud, skoler og ældre).

·    Opdatering af enhedspriser og tilpasning til den nye struktur på skole- og dagtilbudsområdet.

·    Anvendelse af registerdata (Danmarks Statistik) i beregningerne, hvorved det bliver mere enkelt at foretage sammenligning med andre kommuner.

·    Samlet overblik over behovet for demografiregulering i den kommende budgetperiode skal foreligge ved rammeudmeldingen i april måned.

 

Det er i relation til ovenstående væsentligt at påpege, at revisionen ikke på nogen måde er en spareøvelse, men udelukkende har til hensigt at få skabt så retvisende ”regnemaskiner” og så stor gennemsigtighed i demografireguleringerne som muligt.

 

Et eksternt konsulentfirma har været anvendt til opgaven for dels at trække på erfaring med udarbejdelse af demografimodeller fra andre kommuner og dels at få beregningsmodellerne tilnærmet de parametre, der indgår i økonomiforhandlingerne.

 

De reviderede demografiberegningsmodeller:

Revisionen af beregningsmodellerne på de demografiregulerede områder er sket med afsæt i formålet beskrevet ovenfor og omfatter følgende ændringer:

 

Dagtilbudsområdet:

På dagtilbudsområdet er der primært foretaget en opdatering af enhedsudgifterne i forhold til faste og variable udgifter på området.

 

I den opdaterede model indregnes søskendetilskud som en variabel udgift og beregner derfor et lidt større demografibeløb end den nuværende model.

 

Der beregnes et samlet beløb til dagtilbudsområdet, som både dækker kommunale og private pasningstilbud. Antallet af børn i de forskellige pasningstilbud tilpasses årligt, hvorimod enhedsprisen lægges fast. Det betyder, at f.eks. udsving +/- i taksterne på de private tilbud vil skulle håndteres indenfor den samlede ramme.

 

Det skal bemærkes, at sammenhængen mellem demografi- og ressourcefordelingsmodellen er ikke én til én og heller ikke er tænkt at være det. Demografireguleringen skal sikre overordnet regulering af budgetrammen på serviceområdet med henblik på opretholdelse af et nogenlunde uændret serviceniveau, hvorimod ressourcefordelingsmodellen danner baggrund for konkret udmøntning af budgetrammen til de enkelte dagtilbud ud fra faktisk aktivitet.

 

Folkeskoler, friskoler og efterskoler samt SFO:

På skoleområdet er der som på de øvrige områder foretaget en opdatering af enhedspriserne i forhold til faste og variable udgifter.

 

Beregningsmodellen for SFO indeholder som på dagtilbudsområdet variable udgifter til søskendetilskud og fripladser.

 

Demografiberegningen på folkeskoleområdet har siden budget 2011 været primært klassetalsafhængig, hvor den nye model er primært elevtalsafhængig.

Argumentet for at ændre praksis er, at ressourcetildelingsmodellen for skoleområdet er primært elevtalsafhængig. Således skabes bedre sammenhæng mellem demografi- og ressourcefordelingsmodellen.

 

Det bemærkes dog, at sammenhængen ikke er, og heller ikke skal være én til én. Demografireguleringen er en overordnet regulering af budgetrammen med henblik på at muliggøre opretholdelse af et nogenlunde uændret serviceniveau. Ressourcefordelingsmodellen er derimod en konkret udmøntning af rammen til de enkelte skoler og tilbud ud fra faktisk aktivitet.

 

Overgangen til en elevtalsafhængig model medfører lidt større følsomhed i beregningerne, idet reguleringerne til folkeskoleområdet (0-10 kl.) bliver lidt større end tidligere både ved nedgang og stigning i elevtallet.

 

I fastsættelse af den variable andel af budgettet på folkeskoleområdet er der taget hensyn til, at Herning Kommune har en skolestruktur med mindre skoler end gennemsnitskommunen, og derved har bundet en relativ stor andel af budgettet i faste udgifter.

 

Hidtil har demografireguleringen for folke-, fri- og efterskoler ikke været opgjort ved rammeudmeldingen, men først når elevtallene pr. 5. september var kendt.

 

Med den nye model ændres denne praksis, så også skoleområdet medtages ved rammeudmeldingen i april. Det betyder konkret, at der til budgetlægningen for 2021 anvendes senest kendte elevtal pr. 5. september fra Danmarks Statistik og nyeste elevtalsprognose som udgangspunkt.

 

Argumentet for denne ændring er hensynet til at kunne præsentere et samlet overblik over demografireguleringer på samtlige områder allerede ved rammeudmeldingen i april. Ulempen er en forsinkelse i reguleringsbeløbene til Serviceområde 12 Folke- og Ungdomsskoler både ved nedgang og stigning i elevtallet, hvilket dog vurderes at kunne håndteres via overførsler mellem årene. Enhedspriserne ligger fast, og det vil derfor være muligt at skønne på eventuelle forskydninger mellem årene, som isoleret set skyldes ændringer i elevtal, når de nye tal kendes den 5. september.

 

Udgifter til 10. klasse på Herningsholm Erhvervsskole, fri- og efterskoler er indregnet i enhedspriserne på skoleområdet. Herudover er der korrigeret for, at driftsbesparelsen vedrørende ibrugtagning af Lindbjergskolen skulle forblive på skoleområdet jfr. budgetforliget 2019.

 

Beregningsmetoden betyder, at en relativ mer- eller mindreindskrivning i 10. klasse og privat-/efterskoler er omfattet af den almindelige rammestyring indenfor serviceområdet.

 

Ældreområdet:

På ældreområdet er der som på de øvrige områder foretaget en opdatering af enhedspriserne i forhold til faste og variable udgifter.

 

Der er herudover foretaget en ændring, således at der i enhedsprisen kun medtages variable udgifter for hjemmehjælp, sygepleje samt træning og aktivitet for 67-årige og opefter, hvor den nuværende model medtager udgifter for 50+ årige. Derudover bliver udgifterne opgjort på mindre aldersgrupper, da der er en kraftig aldersmæssig progression i enhedsbeløbenes størrelse samtidig med, at den fremtidige befolkningsændring varierer betydeligt mellem aldersgrupperne.

 

Forskellige måder at indregne sund aldring er drøftet i forbindelse med revision af beregningsmodellerne. Dels stigende middellevetid som bl.a. anvendes af Det Økonomiske Råds Sekretariat i forskellige nationaløkonomiske beregninger og dels Den Nationale Sundhedsprofil, som bygger på undersøgelser gennemført i et samarbejde mellem de fem regioner, Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed.

 

Sund aldring er ikke indarbejdet i beregningerne for nuværende. Argumentet er, at effekten af sund aldring endnu ikke har kunnet aflæses i udgiftsudviklingen i Herning Kommune.

 

Indregning af forudsætningsændringer som følge af både stigende middellevetid og Den Nationale Sundhedsprofil vil i den reviderede beregningsmodel være mulig, hvorfor udviklingen i metode og anvendelse af sund aldring følges og revurderes løbende.

 

Der skal gøres opmærksom på, at beregningsmodellerne fortsat ikke har indregnet udgifter til drift af plejecentre, idet disse ikke tilpasses løbende i takt med demografiske ændringer, men følger plejeboligplanen.

 

Fremtidig håndtering af demografiregulering i rammeudmeldingen:

Demografiberegningerne foretages hvert år, og der reguleres i rammerne for den beregnede demografiske udvikling i budgetåret og de tre overslagsår.

 

De tidligere års demografireguleringer indgår således allerede som en regulering i basisbudgettet for budgetåret og overslagsår 1 og 2. Demografireguleringen i disse tre år er derfor kun forskellen mellem sidste års og indeværende års beregning - altså den marginale ændring. For overslagsår 3 (det nye overslagsår) reguleres budgetrammen med den fulde demografiberegning.

 

Den nuværende model giver ved rammeudmeldingen i april kun mulighed for overblik over reguleringsbeløb vedrørende ældre- og dagtilbudsområdet. Demografiregulering for folkeskoleområdet bliver indarbejdet teknisk i budgettet inden budgetvedtagelsen, og reguleringen for fri- og efterskoler medtages som en tillægsbevilling ved den første budgetopfølgning året efter. Der foretages ikke efterreguleringer bagud i forhold til eventuelle forskelle mellem den forventede og faktiske demografiske udvikling.

 

De økonomiske konsekvenser af demografiberegningerne er indarbejdet i det teknisk administrative budgetoplæg med en vis grad af automatik på de berørte serviceområder - det vil sige uden væsentlig politisk involvering og stillingtagen. Denne praksis skal ses i lyset af, at reguleringen på baggrund af den demografiske udvikling i Herning Kommune i mange år mest af alt har været en omplacering af beløb fra børneområdet til ældreområdet. Dette ændrer sig fremadrettet som følge af det demografiske udgiftspres, således at demografireguleringen fremover vil medføre en reel merudgift.

 

Der lægges op til, at demografireguleringen fra og med budget 2021 fremlægges samlet både som marginal og akkumuleret beløb til politisk behandling og stillingtagen i forbindelse med rammeudmeldingen i april. De beregnede demografireguleringsbeløb ud fra de reviderede modeller indgår således i rammeudmeldingen for budget 2021-2024, som behandles som særskilt sag på denne dagsorden.

 

Ændringen betyder, at behovet for senere teknisk korrektion af budgetforslaget vedrørende folkeskoleområdet og efterregulering for fri- og efterskoler året efter bortfalder. Sidste år, hvor der efterreguleres for fri- og efterskoler bliver således i 2020, hvilket sker ved budgetopfølgningen pr. 31. marts 2020.

 

Specifikation af beregningsforudsætninger m.v. er udarbejdet af Index100 og er vedlagt som bilag til sagen.

Indstilling

Underdirektøren for Direktionens Stab indstiller,

at de nye beregningsmodeller for demografiregulering på dagtilbuds-, skole- og ældreområdet godkendes,

at de nye beregningsmodeller træder i kraft fra og med budget 2021, herunder at beregningerne fremover fremlægges samlet i forbindelse med rammeudmeldingen i april. Konkret i forhold til budget 2021-2024 betyder sidstnævnte, at reguleringerne indgår i sagen vedrørende rammeudmelding, som behandles særskilt på denne dagsorden.

 

Beslutning

Sagen er udsat.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.30.10-S00-1-19 Sagsbehandler: Anne Marie Muff  

Rammeudmelding budget 2021-2024

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 

 x

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Charlotte Ranch

Sagsresume

Endelig rammeudmelding for budget 2021-2024 for henholdsvis drift og anlæg (investeringsoversigten) jfr. budgetproceduren.

Sagsfremstilling

I henhold budgetproceduren for budget 2021-2024 udmelder Økonomi- og Erhvervsudvalget i forlængelse af 1. budgetkonference de endelige driftsrammer for fagudvalgenes budgetforslag inkl. beregning af den rammemæssige betydning af den demografiske udvikling.

 

Herudover udmelder Økonomi- og Erhvervsudvalget en ramme for investeringsoversigten for 2021-2024.

 

Som følge af den foreløbigt aflyste budgetkonference den 20. april 2020 behandles rammeudmeldingen i stedet for på det ordinære møde i Økonomi- og Erhvervsudvalget d.d.

 

Driftsrammer: 

På det skattefinansierede område består driftsrammerne for budget 2021-2024 af overslagsårene fra det vedtagne budget 2020, tekniske korrektioner +/- samt besluttede tillægsbevillinger +/- fra budgetvedtagelsen for 2020 og frem til og med Byrådsmødet den 31. marts 2020. De beregnede driftsrammer fremgår af tabel 1 nedenfor.

 

Der skal gøres opmærksom på, at demografiregulering indgår i rammerne i tabel 1 med de beløb, der er lagt ind i tidligere år - altså til og med budget 2020. De nye reguleringer til budget 2021-2024 er beskrevet i særskilt afsnit senere i sagsfremstilingen.

 

Tabel 1: Driftsrammer 2021-2024.

 

Bemærkninger til tabel 1:

 

Pkt. 1: Politisk beslutning om overførsler fra 2019 direkte til 2021 og 2022 (BYR 31. marts 2020, punkt 63 korrigeret jfr. beslutning om reducerede overførsler på Økonomi- og Erhvervsudvalgets område).

 

Pkt. 2: Politisk beslutning om landsdækkende kampagne af Herning Kommune som uddannelsesby (ØKE 30. september 2019, punkt 318). Tillægsbevilling medtaget i den samlede budgetopfølgning pr. 31. august 2019 (BYR 12. november 2019, punkt 224).

 

Pkt. 3: Neutralisering af budgetter vedrørende salg af Sebbesandevej (ØKE 9. december 2019, punkt 426 (lukket)).

.

Pkt. 4: Politisk beslutning om eksterne indtægter til biblioteket vedrørende projektet Biblioteksvagten. Tillægsbevilling medtaget i den samlede budgetopfølgning pr. 31. august 2019 (BYR 12. november 2019, punkt 224).

 

Pkt. 5: Politisk beslutning om eksterne indtægter til biblioteket vedrørende projektet E-kurser. Tillægsbevilling medtaget i den samlede budgetopfølgning pr. 31. august 2019 (BYR 12. november 2019, punkt 224).

 

Pkt. 6: Politisk beslutning vedrørende Eventområdet, hvor der tildeles midler i 2024 til større event (BYR 25. juni 2019, punkt 155 (lukket)).  

 

Pkt. 7: Forskydninger vedrørende Herning+ som følge af tilpasning af budgetter til aktuelle forventninger.

 

Pkt. 8: I Budgetforliget for 2018 blev der afsat 400.000 kr. til og med 2021 til at afkorte sagsbehandlingstiden på Byggesagsområdet. Beløbet skal derfor ikke indgå i rammerne fra 2022 og årene frem.

 

Pkt. 9: Budgetrammerne for Serviceområde 17 Forsørgelse og Beskæftigelse tager udgangspunkt i overslagsårene i det vedtagne budget 2020. Der er i budgetoverslagsår 2024 foretaget en teknisk korrektion på +25 mio. kr., som er den skønnede årlige effekt af løbende refusionsmæssige ændringer m.v.

 

Det skal bemærkes, at det endelige budgetforslag på Serviceområde 17 Forsørgelse og beskæftigelse først udarbejdes, når Økonomiaftalen for 2021 foreligger – ultimo juni 2020.   

 

Opdelt på fagudvalg fordeler driftsrammerne for 2021-2024 sig som vist i tabel 2 nedenfor.

 

Tabel 2: Driftsrammer 2021-2024, fagudvalgsopdelt.

 

 Opmærksomhedspunkter i relation til rammeudmeldingen for budget 2021-2024: 

 

Serviceområde 17 Forsørgelse og Beskæftigelse - rammen for det budgetgaranterede og aftaleområdet

Budgetforslaget på Serviceområde 17 Forsørgelse og Beskæftigelse består af fire delområder: Servicedriftsudgifter(SD), det budgetgaranterede område (BG), aftaleområdet og beskæftigelsestilskudsområdet (BT).

 

Rammeudmelding for servicedriftsudgifterne følger samme princip som øvrige områder omfattet af budgetsanktion.

 

Rammen på det budgetgaranterede område og aftaleområdet beregnes på baggrund af udmeldte tal fra Kommunernes Landsforening (KL) og regnskabsnøglen fra sidste gældende regnskab (2019). Anvendelsen af dette princip fordrer dog som tidligere år en kritisk vurdering af, om regnskabet giver et retvisende billede af udgiftsniveauet.

 

Normalt udgør rammen for beskæftigelsestilskudsområdet det fra KL udmeldte beskæftigelsestilskud for Herning Kommune. Det forventes også for 2021 at blive udgangspunktet, men der er p.t. den usikkerhed, at der endnu ikke er vedtaget en ny tilskuds- og udligningsreform. Netop beskæftigelsestilskudet og den eksisterende "skæve" fordelingsnøgle for dette er et af de centrale elementer i reformen.

 

Skønnet på udgiftsniveauet for budget 2021 på henholdsvis det budgetgaranterede område, aftaleområdet og beskæftigelsestilskudsområdet kendes først i forbindelse med Økonomiaftalens indgåelse - forventeligt ultimo juni 2020. På dette tidspunkt vil det blive vurderet, om konsekvensen af den nye tilskuds- og udligningsreform, som forventes at være på plads forud for indgåelsen af økonomiaftalen, giver anledning til ændret budgetpraksis på beskæftigelsesområdet i Herning Kommune. En sådan vil i givet fald blive forelagt Økonomi- og Erhvervsudvalget til stillingtagen.

 

Sammenfattende er den udmeldte ramme på beskæftigelsesområdet jfr. tabel 1 og 2 i lighed med tidligere år foreløbig og udelukkende korrigeret for effekten af løbende refusionsmæssige ændringer. Dog er budgetrammen som følge af den aktuelle situation behæftet med endnu større usikkerhed end normalt.

 

Serviceområde 18 Sundhed og Ældre - rammen vedrørende ældreboliger

Udgifter og indtægter på området er styret af bestemmelserne i Ældreboligloven, og området betragtes derfor styringsmæssigt som værende uden for rammestyring.

Driften af Herning Kommunes ældreboliger er udliciteret til et boligselskab, som i løbet af foråret leverer beregninger på udgifter og indtægter for 2021 i henhold til bestemmelserne i lovgivningen. De beregnede budgettal er i 2021-prisniveau.

 

Jfr. praksis besluttet i forbindelse med rammeudmeldingen for budget 2020 tilpasses budgetrammen de faktisk forventede udgifter og indtægter i 2021-prisniveau og undtages samtidig den senere prisfremskrivning. Dette sker for at undgå ubalancer i budgettet i forbindelse med prisfremskrivningerne.

Eftersom budgetterne for 2021 endnu ikke er modtaget, vil rammeændringen blive foretaget som en teknisk korrektion senere i budgetprocessen.

 

Demografi

De hidtidige beregningsmodeller til demografi har netop undergået en revision, ligesom proceduren for tilpasning af rammerne er foreslået ændret. Sagen er forelagt Økononomi- og Erhvervsudvalget til godkendelse i særskilt sag på denne dagsorden.  

 

Under forudsætning af at sagen godkendes, vil de budgettekniske ændringer vedrørende demografireguleringen for budget 2021-2024 udgøre beløb jfr. tabel 3 nedenfor.

 

Tabel 3: Budgettekniske ændringer i budgettet for 2021-2024 (1.000 kr., 2020-prisniveau)

 

 

De samlede akkumulerede budgetændringer fra det ene budgetår til det andet i budgetperioden 2021-2024 fremgår af tabel 4 nedenfor. Ændringerne er opgjort i forhold til budget 2020.

 

Tabel 4: Akkumulerede budgetændringer som følge af demografi i 2021-2024 (1.000 kr., 2020-prisniveau)

 

 

Anlægsramme

I henhold til budgetproceduren er det direktionens opgave at levere forslag til investeringsoversigten, som præsenteres på 2. budgetkonference i august 2020. Der arbejdes ud fra den besluttede investeringsoversigt for budget 2020.

 

Afsættet for arbejdet er, at rammerne skal overholdes og politiske beslutninger/gældende investeringsoversigt skal respekteres. Der lægges følgende kriterier til grund for arbejdet:

·         Evt. lovgivningsmæssige krav, herunder forsyningsforpligtelse,

·         sikring af kapitalværdien for såvel bygninger som infrastruktur ift. en nedskrivning,

·         rum til nytænkning,

·         matchning af evt. ekstern finansiering.

 

For så vidt angår anlægsbehov, der af økonomiske årsager ikke er mulige at prioritere indenfor rammerne for 2021–2024, udarbejdes der i lighed med tidligere et anlægsbehovskatalog for perioden 2025-2032. Projekterne indarbejdes i anlægsbehovskataloget således, at der både prioriteres og samtidig sikres en nogenlunde ligelig fordeling af udgifter hen over perioden.

 

Praksis for investeringsoversigten er, at der i det sidste budgetår i en ny periode (dvs. 2024 i budget 2021-2024) fastsættes en nettoramme på 120 mio. kr., svarende til niveauet i foregående år. Heraf reserveres som udgangspunkt 20 mio. kr. til politisk prioritering, hvormed der reelt set resterer 100 mio. kr. til videreførelse af eksisterende projekter samt nye projekter.

 

Der skal gøres opmærksom på, at der allerede nu er konstateret store udfordringer med at få investeringsoversigten til at hænge sammen i den kommende budgetperiode. Årsagen er den nye Herningsholmskole, som lægger beslag på godt 50 mio. kr. i 2024. Hertil kommer en række projekter, der allerede ved budgetlægningen for 2020 blev skubbet til 2024. Omvendt skaber anlægsfremrykninger til 2020 et teoretisk råderum i perioden.

 

Alt i alt må forudses væsentlige ændringer i forhold til det vedtagne budget 2020 og den tilhørende behovsoversigt, for at det normale årlige investeringsniveau vil kunne overholdes. Hertil kommer usikkerheden om, hvad vi har råd til i 2024. En vurdering der med covid-19 og en tilskuds- og udligningsmodeljustering i pipeline er noget usikker.

Indstilling

Underdirektøren for Direktionens Stab indstiller

at

 

at

de økonomiske driftsrammer jfr. tabel 2 i sagsfremstillingen godkendes som fagudvalgenes afsæt for budget 2021-2024,

 

der endvidere foretages demografiregulering af budgetrammerne jfr. tabel 3 i sagsfremstillingen for serviceområderne 10 Dagtilbud for børn, 12 Folke- og Ungdomsskoler og 18 Sundhed og Ældre i 2021-2024 beregnet ud fra de reviderede beregningsmodeller,

at

der afsættes en nettoanlægsramme på 120 mio. kr. i 2024.

 

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt, dog således at der foretages demografiregulering jf. den gældende beregningsmodel for demografiregulering.

 

Sagsnr.: 00.30.10-S00-1-19 Sagsbehandler: Anne Marie Muff  

Økonomi- og Erhvervsudvalgets mål for budget 2021-2024

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 

 x

 

 

Øvrige sagsbehandlere:

Sagsresume

Forslag til nye mål for 2021 på Økonomi- og Erhvervsudvalgets område forelægges til drøftelse.

 

Endelig godkendelse sker sammen med behandlingen af budgetforslaget for 2021-2024 på udvalgets område, som behandles på mødet den 15. juni 2020.

Sagsfremstilling

Politiske mål for hvert serviceområde indgår jfr. budgetproceduren for 2021-2024 som en del af budgetforslaget for de enkelte fagudvalg.

 

Administrationen har udarbejdet forslag til politiske mål for 2021 på Økonomi- og Erhvervsudvalgets område omhandlende nedenstående emner, som forelægges til første drøftelse i udvalget.

 

Serviceområde 15 Kultur:

  • Herning - et godt sted at leve

 

Serviceområde 20 Administration:

  • Iværksætteri og erhvervsudvikling
  • Digitalisering

 

Målene er vedlagt som bilag til sagen.

 

De endelige mål med eventuelle rettelser og tilføjelser forelægges til endelig godkendelse på næstkommende møde i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 15. juni 2019 som en del af det samlede budgetforslag for 2021-2024 på udvalgets område.

Indstilling

Underdirektøren for Direktionens Stab indstiller

at forslag til mål for 2021 på Økonomi- og Erhvervsudvalgets område jfr. bilag drøftes,

 

at målene forelægges igen til endelig godkendelse som en del af budgetforslaget for 2021-2024 på Økonomi- og Erhvervsudvalgets område på mødet den 15. juni 2020.

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.30.10-S00-1-18 Sagsbehandler: Thomas Herskind  

Lånemuligheder ifm. fremrykning af anlægsinvesteringer

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 

 X

 X

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Med aftale om Tiltag vedr. kommunernes økonomi i lyset af COVID-19 af 26. marts 2020 mellem regeringen og KL sættes kommunerne fri af den tidligere aftalte anlægs-ramme mellem regeringen og KL for 2020. For at understøtte, at likviditeten ikke er en hindring for igangsætning af aktiviteter er det aftalt, at kommunerne kan opnå mulighed for dispensation, så den forøgede an-lægsaktivitet kan lånefinansieres.

Sagsfremstilling

Ved møder den 23. marts og 2. april i Økonomi- og Erhvervsudvalget er der truffet besutning om at udvide anlægsinvesteringerne i 2020 for på denne vis at bidrage til at fremme beskæftigelsen og bidrage til at lægge en hånd under erhvervslivet i denne ekstraordinære situation.

 

Projekterne er budgetlagte og skaber dermed på den lange bane ikke et likviditetstræk. På den korte bane vil likviditeten selvsagt blive reduceret og vi vil få et rentetab.

 

For at understøtte, at likviditeten ikke er en hindring for igangsætning af aktiviteter, er der givet kommunerne mulighed for at få dispensation, så den forøgede anlægsaktivitet kan lånefinansieres.

 

Ansøgninger fra kommuner med en likviditet pr. indbygger under landsgennemsnittet på 7.716 kr., vil blive imødekommet fuldt ud.  (vores tal er ca. 8.884 kr. pr. indb.)

 

Ansøgninger fra kommuner med en likviditet over landsgennemsnittet vil blive imødekommet, hvis det kan godtgøres, at likviditeten er udfordret på grund af særlige omstændigheder.

 

Der vil være åben for ansøgning om dispensation frem til 1. december 2020, og ansøgningerne vil løbende blive behandlet.

 

Vi har fra administrationens side ansøgt om at måtte kunne lånefinansiere de forøgede udgifter i 2020.

 

Ansøgningen hviler på følgende argumentation:

 

Herning Kommune havde ved udgangen af 2019 en gennemsnitlig likviditet på ca. 727 mio. kr., svarende til 8.884 kr. pr. indbygger.

Likviditeten består af flere elementer, herunder overførsler mellem budgetårene, hensættelser til selvforsikringsordning samt forsyningsområdet. Den egentlige disponible likviditet kan ultimo 2019 opgøres til ca. 320 mio. kr.

 

78 mio. kr. af den gennemsnitlige likviditet tilhører Forsyningsområdet. Tages der alene højde for denne i opgørelsen svarer det til, at den skattefinansierede gennemsnitlige likviditet, som i sagens natur er den relevante her, udgør ca. 648 mio. kr. ved udgangen af 2019, svarende til ca. 7.300 kr. pr. indbygger. Herning Kommune har derfor den opfattelse, at likviditetstørrelsen ultimo 2019 umiddelbart giver adgang til fuld låneadgang. Både hvis man anskuer den gennemsnitlige skattefinansierede likviditet alternativt tager højde for, at en del af likviditeten er disponeret.

 

Ansøgningen skal ses i lyset af den økonomiske politik, hvoraf blandt andet fremgår at:

 

"Kassebeholdningens størrelse skal sikre økonomisk handlefrihed og uafhængighed af indgreb i økonomien (nye opgaver, øgede udgifter, ændret indtægtsgrundlag m.v.)"

 

Det skal retfærdigvis nævnes at samme økonomiske politik også beskriver at:

 

"Låneoptagelse er som hovedregel ikke et led i finansiering af aktiviteter, bortset fra almene kommunale ældreboliger, sanerings- og byfornyelsesopgaver samt energisparende foranstaltninger. Låneoptagelse kan herudover kun finde sted efter konkret vurdering og såfremt der er udmeldt lånerammer fra ministeriet.

 

Gældsafvikling vedrørende øvrige lån skal som udgangspunkt ske således, at der altid afdrages mere end der optages. "

 

Det hører med til billedet, at vi i denne situation med negative renter på indlån styrer likviditeten via de såkaldte repo-forretninger.

 

Social- og Indenrigsministeriet har på baggrund af ansøgning meddelt Herning Kommune lånedispensation for 2020 på 119,8 mio. kr. til de ansøgte projekter.

Lånedispensationen for 2020 kan udelukkende anvendes til anlægsudgifter, som kommunen reelt afholder i 2020, og som ligger ud over den allerede planlagte aktivitet i 2020. Såfremt de forventede anlægsudgifter til fremrykket aktivitet ikke realiseres fuldt ud, vil den meddelte lånedispensation skulle reduceres tilsvarende.

 

Indstilling

Underdirektøren for Direktionens Stab indstiller

at orientering om lånedispensation tages til orientering
at konkret lånoptagelse vil blive indstillet forbindelse med at regnskab 2020 gøres op

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt, dog således at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet, at der optages lån i henhold til ansøgningen.

 

Sagsnr.: 24.10.00-Ø40-1-14 Sagsbehandler: Pia Colstrup  

Godkendelse af kapitalindskud i Midtjyllands Lufthavn i 2020

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 

  X

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Midtjyllands Lufthavn har fremsendt anmodning om udbetaling af kapitalindskud i lufthavnen på 1.216.500 kr. i 2020.

 

Der anmodes om godkendelse af udbetaling af kapitalindskuddet.

Sagsfremstilling

På møde den 19. august 2019, pkt. 247 drøftede Økonomi- og Erhvervsudvalget den økonomiske status for Midtjyllands Lufthavn. Efterfølgende er der i forbindelse med vedtagelsen af budget 2020-2023 afsat 1.200.000 kr. årligt til kapitalindskud i Midtjyllands lufthavn i 2020-2021.

 

På bestyrelsesmøde i Midtjyllands Lufthavn den 13. december 2019 blev budget 2020 for lufthavnen behandlet. Det budgetterede resultat er -5.948.000 kr. i 2020. Det blev desuden besluttet at anmode ejerkredsen om udbetaling af kapitalindskud for 2020.

 

Herning Kommune har modtaget anmodning om udbetaling af kapitalindskud på 1.216.500 kr. for 2020. 

Økonomi

Der er på Serviceområde 26 Udlån, langfristede tilgodehavender afsat 1.200.000 kr. årligt til kapitalindskud i Midtjyllands Lufthavn i 2020-2021. Merudgift i forhold til budgetteret på 16.500 kr. indgår som en del af regnskabsafslutningen for 2020.

Indstilling

Underdirektøren for Direktionens Stab indstiller

at der udbetales kapitalindskud i Midtjyllands Lufthavn på 1.216.500 kr. i 2020.

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.16.02-A00-1-19 Sagsbehandler: Anne Kristine Hundahl Mikkelsen  

Orientering om den politiske følgegruppes arbejde med bæredygtighed, herunder etablering af bæredygtighedscenter

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 

 X

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Jørgen Krogh

Sagsresume

Økonomi- og Erhvervsudvalget orienteres om aktuel status på den politiske følgegruppes arbejde med bæredygtighed i Herning Kommune, herunder etablering af et lokalt bæredygtighedscenter.

Sagsfremstilling

Der blev i budgetforliget for 2020-2023 afsat 5 mio. kr. årligt, i alt 20 mio. kr. til arbejdet med bæredygtighed i Herning Kommune, herunder udvikling og etablering af et bæredygtighedscenter. Der blev endvidere nedsat en politisk følgegruppe til at følge og udvikle arbejdet.

 

Det sidste halve år har den politiske følgegruppe afholdt dialogmøder med en række lokale virksomheder og uddannelsesinstitutioner samt lokale og nationale brancheorganisationer, NGO’er, aktører og eksperter inden for den bæredygtige dagsorden, herunder kommuner og centre som f.eks. Skive Green Lab.

 

Følgegruppen har mødtes hver 3.- 4. uge og med udgangspunkt i viden fra både dialogmøderne, øvrige inputs og temaoplæg drøftet målgrupper, muligheder og konstruktionen omkring et lokalt bæredygtighedscenter samt kommunikation forud for og timing af lancering af centeret. Sidstnævnte særligt med henblik på den særlige situation, vi står i pt. grundet følgerne af Covid-19.

 

Formål og retning for et lokalt bæredygtighedscenter

Inspirationsfasen har i sammenhold med Hernings lokale styrkepositioner og potentialer været med til at danne nogle konturer for formål og retning for et lokalt bæredygtighedscenter, der skal skabe mest muligt værdi for særligt det lokale erhvervsliv i samspil med uddannelse, borgere og Herning Kommune.

 

Derfor er det i følgegruppen besluttet, at bæredygtighedscenteret skal forholde sig til følgende fire felter: virksomheder og iværksættere, uddannelse, borgere samt en vekselvirkning med Herning Kommune som organisation. Fire områder, der hænger uløseligt sammen, fordi der er nogle oplagte synergier mellem dem, og fordi de forudsætter og griber ind i hinanden.

 

Det er sandsynligt, at områderne inden for de fire felter kører i forskelligt tempi, i forskellig sammenhæng og med forskellig kraft for at udnytte ressourcerne rigtigt og skabe den bedst mulige bevægelse i centeret.

  

Etablering af et lokalt bæredygtighedscenter

Som tidsplanen ser ud aktuelt, sigtes der på at etablere et bæredygtighedscenter først på efteråret 2020. De nødvendige dokumenter og Byrådsgodkendelse foregår inden da.

 

Arbejdet med og om en bæredygtig dagsorden pågår fortsat. Tidsplanen afhænger dog som alt andet af, hvordan krisen på baggrund af Covid-19 udvikler sig i den kommende periode.

 

Det fortsatte arbejde i den politiske følgegruppe

I den politiske følgegruppes arbejde frem mod udgangen af 2020 vil der blive lagt vægt på at fortsætte dialogen med lokale og nationale aktører, indgå samarbejder og partnerskaber om den bæredygtige dagsorden, etablere et bæredygtighedscenter som skitseret samt igangsætte relevante initiativer i Herning Kommune, herunder med resultatkontrakt aktiviteter gennem bæredygtighedscenteret.

 

 

 

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller

at orienteringen tages til efterretning

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

 

Sagsnr.: 05.14.07-G01-2-13 Sagsbehandler: Anne Louise Ravn Braad  

Ansøgning om støtte til indkøb af digitalt skilt til Sunds

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 

 X

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Sunds Borgerforening søger om tilskud på kr. 117.365 til indkøb af ét digitalt skilt på Torvet i Sunds. Samtidig søges der administrativ bemyndigelse til, efter ansøgning og under tilsvarende betingelser, at yde en tilsvarende støtte til de andre 4 centerbyer.

Sagsfremstilling

I forbindelse med beslutningen om opsætning af indfaldsvejeskilte til Herning By på Økonomi- og Erhvervsudvalgsmødet 6. maj 2013 pkt. 240, blev det besluttet, at de 5 centerbyer kunne få støtte til indkøb af ét digitalt skilt opsat centralt i hver centerby. Sunds Borgerforening søger med den baggrund støtte til indkøb af én digital skærm på kr. 117.365 kr. placeret på Torvet i Sunds.

 

Retningslinjer for annoncering på kommunens digitale skilte:

Skiltene kan kun benyttes til markedsføring af byens event- og kulturtilbud for borgere og gæster. Skiltene kan ikke benyttes til produktreklame eller reklame for en enkeltstående virksomhed. Der må ikke forekomme priser på skiltene. Layoutet på hver annonce skal godkendes af Herning Kommune. Det er forvaltningens opfattelse, at det er vigtigt, at skiltet i centerbyerne til forskel fra skiltene ved indfaldsvejene understøtter den enkelte centerbys identitet og egne arrangementer. Der må gerne i forbindelse med afholdelse af et arrangement i byen informeres om dagens program af fx et sportsarrangement, og her kan en evt. lokal sponsor af arrangementet også nævnes.

 

Til brug for punktets behandling på Byrådsmødet d. 14. maj 2013 blev det undersøgt, hvad det vil koste at opsætte digitale skilte i centerbyerne, og hvilke retningslinjer, der skulle gælde. Teknik- og Miljøudvalget anbefalede under sagens fremstilling, at administration, drift og opsætning af de enkelte annoncer foretages af den enkelte bys borgerforening eller handelsforening.

 

Status for øvrige digitale skilte:

Der er nu 5 digitale skilte ved indfaldsvejene til Herning med det formål at give borgere og gæster information om relevante events- og kulturtilbud i kommunen, samt at vise den mangfoldighed af tilbud, der reelt er i Herning.

 

Skibbild/Nøvling Borgerforening opsatte i 2012 et digitalt skilt ved indkørslen til byen samt en skærm ved hallen. Til dette har Herning Kommune ydet et tilskud på kr. 36.000.  

 

Økonomi

Sunds Borgerforening har indhentet tilbud på køb af et digitalt skilt, og heraf fremgår prisen på kr. 117.365. Skærmen er dobbeltsidet og er 2,40 m x 1,60 m. Tilbuddet er eksklusiv opsætning, som Sunds Borgerforening selv vil stå for.
Elforsyningen til skiltet bliver sponsoreret af Sunds Forsyning.

Indhold på skærmen og øvrig drift skal foregå i et samarbejde mellem Multicenter Sunds og Sunds Borgerforening.

 

Det er forvaltningens overbevisning, at Sunds Borgerforening i deres ansøgning har fremført en model for drift af skiltet i samarbejde med Multicenter Sunds, der er i tråd med Økonomi- og Erhvervsudvalgets beslutning på mødet d. 6. maj 2013 og som er overførbar til de 4 andre centerbyer. Desuden giver det lokale samarbejde god basis for at indholdet på skærmen bliver lokalt og vedkommende for centerbyen.


Støtte til indkøb af skiltet er tænkt finansieret ud fra bymarkedsføringskontoen. Der vil ikke være råd til indkøb af 5 skilte på et år, men være et råderum på kontoen til ét skilt pr. år.

 

Den endelige placeringen på Torvet i Sunds er endnu ikke godkendt af Herning Kommune. Sunds Borgerforening står i forbindelse med byggesagsansøgningen selv for ansøgning om dette.

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller

at Herning Kommune yder et tilskud til Sunds Borgerforening på kr. 117.365 til indkøb af ét digitalt skilt, der opsættes på Torvet i Sunds.

 

at tilskuddet gives under forudsætning af, at retningslinjerne for brug af Herning Kommunes digitale skilte følges.

 

at Sunds Borgerforening selv står for opsætning og driften af skiltet, samt selv søger om de nødvendige byggetilladelser, tilslutningsbidrag mv.

 

at der til de øvrige centerbyer administrativt kan ydes et tilskud på op til kr. 120.000 til indkøb af ét digitalt skilt under samme forudsætninger som ovenstående.

 

at udgiften på kr. 117.365 pr. digitale skilt finansieres af Serviceområde 15, Kultur, ØKE, Bymarkedsføring.

Beslutning

Økonomi- og Erhvervsudvalget beder om et samlet oplæg for digital skiltning i de fem centerbyer, der belyser såvel engangsinvesteringer som driftsomkostninger, til drøftelse i Økonomi- og Erhvervsudvalget. Udvalgets stillingtagen til den konkrete ansøgning om skiltning i Sunds afventer det samlede oplæg.

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.15-P16-16-18 Sagsbehandler: Louise Kruse Hansen  

Foreløbig vedtagelse af tillæg nr. 58 for boligområde ved Skolebakken i Gjellerup (Gjellerup Skole)

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

  X

 

  X

  X

 

Sagsresume

Byplanudvalget behandlede den 18. februar 2019 ny planlægning for Gjellerup Skole, herunder en strukturplan for Gjellerup Skole og erhvervsområdet nord for skolen. Byplanudvalget godkendte strukturplanen som baggrund for udarbejdelse af en lokalplan for det område, hvor Gjellerup Skole ligger. Dog skulle muligheden for etablering af en dagligvarebutik på hjørnet af Virkelyst og Ny Gjellerupvej udgå.  

 

På baggrund af strukturplanen er der udarbejdet et forslag til kommuneplantillæg og et lokalplanforslag.

 

For at sikre overensstemmelse mellem kommuneplanen og lokalplanen for et boligområde ved Skolebakken i Gjellerup er der udarbejdet tillæg nr. 58 til Herning Kommuneplan 2017-2028.

 

Forslag til kommuneplantillæg nr. 58 for boligområde ved Gjellerupskolestien indstilles til foreløbig vedtagelse.

Sagsfremstilling

Lokalplan 32.B13.1 stemmer ikke overens med Herning Kommuneplan 2017, 2028 hvad angår bl.a. krav om at det skal være en blanding af tæt-lav og åben-lav bebyggelse, bebyggelsesprocent og parkeringskrav til tæt-lav boligbebyggelse samt udpegningen af grøn bystruktur. Derfor er der udarbejdet tillæg nr. 58 til Herning Kommuneplan 2017-2028 (bilag 1).

 

Forslag til kommuneplantillæg nr. 58 til Herning Kommuneplan 2017-2028 ændrer i eksisterende kommuneplanramme 32.B13, hvor det specificeres, at den maksimale bebyggelsesprocent for tæt-lav bebyggelse er 40 og parkeringskravet til tæt-lav bebyggelse er 1½ parkeringsplads pr. bolig, hvilket er i tråd med de almindelige retningslinjer for tæt-lav bebyggelse.

 

Derudover ændres der i kommuneplanrammen til, at bebyggelsen kan være en kombination af tæt-lav og åben-lav karakter i stedet for, at det er et krav om, at det skal være en blanding.  

 

Kort over kommuneplanramme 32.B13

 

I Herning Kommuneplan 2017-28 er den nordlige del af kommuneplanramme 32.B13 udpeget til at være en del af grøn bystruktur. Kommuneplanrammen 32.B13 giver mulighed for etablering af boliger i området og derfor vil en udpegning af en grøn bystruktur ikke være forenelig med en udstykning til boliger.

 

Forslag til kommuneplantillægget og det tilhørende lokalplanforslag vil blive sendt i offentlig høring i 6 uger, da den offentlige høring vil indeholde et borgermøde.

 

Indstilling

Byplanudvalget indstiller

at forslag til kommuneplantillæg nr. 58 til Herning Kommuneplan 2017-2028 foreløbigt vedtages

Beslutning

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler sagen til Byrådet.

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.05-P16-19-18 Sagsbehandler: Louise Kruse Hansen  

Foreløbig vedtagelse af lokalplan for et boligområde ved Skolebakken i Gjellerup (Gjellerup Skole)

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

  X

 

  X

  X

 

Øvrige sagsbehandlere: Marius Reese

Sagsresume

Byplanudvalget behandlede den 18. februar 2019 ny planlægning for Gjellerup Skole, herunder en strukturplan for Gjellerup Skole og erhvervsområdet nord for skolen. Byplanudvalget godkendte strukturplanen som grundlag for udarbejdelse af en lokalplan for det område, hvor Gjellerup Skole ligger. Dog skulle muligheden for etablering af en dagligvarebutik på hjørnet af Virkelyst og Ny Gjellerupvej udgå af strukturplanen.  

 

Der er udarbejdet forslag til lokalplan 32.B13.1 for et boligområde ved Skolebakken i Gjellerup, som giver mulighed for etablering af boligområde i den del, hvor Gjellerup Skole ligger idag og som er ejet af Herning Kommune.

 

Der er mulighed for etablering af åben-lav og tæt-lav bebyggelse samt fastholde Gjellerupskolestien som en vigtig stiforbindelse i Gjellerup. Derudover har støjforhold for en nærliggende virksomhed været en vigtig parameter i forbindelse med udformningen af lokalplanforslaget.

 

Forslag til lokalplan 32.B13.1 for et boligområde ved Skolebakken i Gjellerup indstilles hermed til foreløbig vedtagelse.

Sagsfremstilling

Lokalplanområdet omfatter den gamle Gjellerup Skole, som ligger midt i Gjellerup og er afgrænset af Ny Gjellerupvej mod øst, mod syd af Skolebakken, mod nord af et erhvervsområde og mod vest af Kirkevænget samt boliger langs Gjellerupbakken.

 

Forslag til lokalplan 32.B13.1 omfatter matrikel 6bt Gjellerup by, Gjellerup og udgør et areal på ca. 40.850 m2.

 

Lokalplanområdet har været anvendt til skole indtil årsskiftet, hvor Lindbjergskolen, som er den nye skole i Hammerum og Gjellerup, blev taget i brug.

 

Luftfoto af lokalplanområdet med omgivelser

 

Lokalplanforslaget

Forslag til lokalplan 32.B13.1 (bilag 1) giver mulighed for at omdanne området med Gjellerup Skole til et boligområde.

 

Lokalplanområdet er inddelt i tre delområder.

  

Delområde Ia og Ib skal anvendes til åben-lav bebyggelse.

 

Lokalplanen fastsætter, at der indenfor delområde Ib i den nordlige del af området kun må bygges i en etage grundet forhold omkring støj. I den resterende del af delområdet samt i delområde Ia må der bygges i op til to etager.

 

Inden for delområde Ib er der krav til udstykningen for at sikre at området får et særligt udtryk, herunder en påbudt byggelinje ud til vej samt krav om, at der ikke må etableres hæk ud mod vej og at området mellem vej og bebyggelse skal fremstå grønt.

 

Lokalplanområdet vejbetjenes overvejende fra Skolebakken med undtagelse af mulighed for udstykning af op til to grunde ud mod Kirkevænget, som er beliggende i lokalplanens delområde Ia.

 

Delområde Ia er udlagt i et selvstændigt delområde for at sikre, at ny bebyggelse vil passe ind i den eksisterende husrække langs Gjellerupbakken. Lokalplanen indeholder derfor også særlige bestemmelser for materialer i dette delområde.  

 

Delområde II skal anvendes til grønt område, hvor der er mulighed for at etablere et regnvandsbassin eller fællesfaciliteter til områdets beboere.

 

I lokalplanforslaget fastholdes Gjellerupskolestien som en vigtig forbindelse for bløde trafikanter til krydsning af Ny Gjellerupvej og omlægger den vestlige del af stien, så stien får et mere direkte forløb, hvorved der gives plads til boliggrunde langs Kirkevænget.

 

I lLokalplanforslaget fastholdes, at der fortsat skal være en grøn afgrænsning mod Ny Gjellerupvej, som afskærmer området visuelt fra vejen.

 

Lokalplanen fastlægger derudover, at der skal etableres en støjskærm langs den nordlige afgrænsning af lokalplanområdet før bebyggelse kan ibrugtages. Lokalplanen fastlægger, at der skal plantes træer langs støjskærmen i en ensartet rytme. De eksisterende træer kan indgå, hvis det er muligt at bevare dem.

 

Støj

I forbindelse med udarbejdelse af lokalplanforslaget har Herning Kommune fået foretaget en støjkortlægning af en produktionsvirksomhed, som ligger nord for, og som er nabo til Gjellerup Skole. Denne støjkortlægning indeholder de væsentligste støjkilder, som kunne have indflydelse på disponeringen af lokalplanområdet.

 

Efter Planloven er der, i forbindelse med planlægning af nye boligområder, krav om at der tages hensyn til produktionsvirksomheder.

 

Der er fastsat en støjgrænse for virksomheden på 50 dB(A) i skel til skoleområdet. Støjgrænsen er fastsat efter den eksisterende anvendelse af lokalplanområdet, som er skole. Ved etablering af et boligområde med f.eks. åben-lav bebyggelse skal det sikres, at støjbelastningen ikke overstiger 35 dB(A) om natten. Herning Kommune er efter Planloven forpligtet til at sikre, at støjen i boligområdets udendørs opholdsarealer kan overholdes på 35 dB(A), når der planlægges for et nyt boligområde. Det kan ske på forskellig måde, f.eks. ved krav om støjafskræmning, placering af bebbygelsen, ved at der er bestemmelser om etageantallet m.v.

 

Virksomheden har i samarbejde med Herning Kommune fået udarbejdet en støjkortlægning af hele virksomheden.

 

Støjkortlægningerne har vist, at der indenfor lokalplanområdet skal etableres støjdæmpende foranstaltninger for at kunne overholde støjkravene til boliger.

 

Der er udarbejdet et notat, som redegør for forskellige scenarier, herunder bl.a. forskellige højder på støjskærm og beregningshøjder. Notatet er vedlagt som bilag 2 til sagen. I notatet fremgår også hvilke forudsætninger, der skal være opfyldt af virksomheden for, at de ovenstående tiltag er fyldestgørende for at overholde støjkravene i lokalplanområdet. Forvaltningen har vurderet, at den løsning, som er illustreret på side 7 i notatet vil være den bedste i forhold til at sikre en hensigtsmæssig udvikling af området, der også kan tilgodese virksomheden.

 

I det konkrete tilfælde betyder det, at der skal etableres en 3 meter høj støjskærm langs den nordlige afgrænsning af lokalplanområdet og den nordlige del af lokalplanområdet kan etableres enten som åben-lav bebyggelse i en etage og åben-lav eller eller tæt-lav bebyggelse op til to i en etager i den sydlige del af området.

 

Baggrunden for det valgte scenarie er, at en 3 meter høj støjskærm æstetisk vurderes at være den mest acceptable løsning, end en støjskærm, som vil være endog betydeligt højere hvis der skal være mulighed for bebygelse i to etager i den nordligste del af lokalplanens område. En støjskærm på 3 meter vil heller ikke kræve det samme omfattende fundament som en højere støjskærm og vil derfor være lettere at fjerne igen, hvis det på et tidspunkt bliver aktuelt.

 

Støjgrænserne for etageboliger er 5 dB(A) højere end ved åben-lav eller tæt-lav bebyggelse, hvilket hvilket derfor kunne være en mulighed i den nordlige del af området. Forvaltningen har dog vurderet, at åben-lav bebyggelse i én etage vil være den mest hensigtsmæssigge løsning det pågældende sted, set i forhold til områdets anvendelse og karakteren og sammenhængen til den øvrige boligbebyggelse i kvarteret   

 

Herning Kommuneplan

Lokalplan 32.B13.1 er ikke i overensstemmelse med Herning Kommuneplan 2017-2028, og der er derfor udarbejdet et tillæg nr. 58 til Herning Kommuneplan 2017-2028.

 

Offentlig høring

Lokalplanforslaget og forslag til kommuneplantillægget foreslås udsendt i offentlig høring i 6 uger, med henblik på, at den offentlige høring kan indeholde et borgermøde.

 

Indstilling

Byplanudvalget indstiller

at forslag til lokalplan 32.B13.1 for boligområde ved Skolebakken i Gjellerup foreløbigt vedtages

Beslutning

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler sagen til Byrådet.

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.15-P16-23-18 Sagsbehandler: Cristina-Maria Mateescu  

Foreløbig vedtagelse af forslag til kommuneplantillæg nr. 62 for landområde til skydebaner fra Herning Jagtcenter

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 x

 

 x

 x

 

Sagsresume

Byplanudvalget godkendte på mødet den 28. maj 2018, pkt. 97 at der udarbejdes forslag til lokalplan for det område, hvor Herning Jagtcenter har aktiviteter. Samtidigt udarbejdes forslag til kommuneplantillæg for samme område, for at fastlægge rammerne for områdets anvendelse og fortsatte udvikling.

 

Forvaltningen anbefaler, at forslag til tillæg nr. 62 for skydebane ved Sinding og Ørre foreløbigt vedtages.

Sagsfremstilling

Baggrunden for kommuneplantillægget er udarbejdelsen af lokalplanforslag nr. 49.R7.1 for skydebane ved Sinding og Ørre.

 

Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med Herning Kommuneplan 2017-2028 hvad angår bebyggelsesforhold, og derfor ledsages af et kommuneplantillæg. Kommuneplantillæg nr. 62 sørger for at planlovens krav om, at lokalplanen skal være i overensstemmelse med kommuneplanen, er opfyldt.

 

Kommuneplantillæg nr. 62 justerer ramme 49.R7 og ændrer bestemmelser om bebyggelsesforhold, grundet Herning Jagtcenters ønske om at etablere 10 overnatningshytter.

 

Ifølge den eksisterende kommuneplanramme, må der maksimalt bygges 200 m2. Denne regulering blev fastlagt i forbindelse med sidste kommuneplanrevision fra 2016, hvor alle kommuneplanrammer med skydebaner i det åbne land blev tilføjet denne ændring. Ændringen skete på baggrund af statens ønske om at begrænse byggeri i det åbne land. Der blev dog lavet begrænsninger i forhold til den allerede lovligt opførte bebyggelse. Ifølge BBR er der i alt 695 m2 i det rekreative område.

 

Rammeområde 49.R7 forbliver uændret i forhold til anvendelse, men giver mulighed for 900 m2 bebyggelse i alt.

  

Indstilling

Byplanudvalget indstiller

at forslag til kommuneplantillæg nr. 62 for skydebane ved Sinding og Ørre foreløbigt vedtages

Beslutning

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler sagen til Byrådet.

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.05-P16-29-18 Sagsbehandler: Cristina-Maria Mateescu  

Foreløbig vedtagelse af lokalplan for landområde til skydebane fra Herning Jagtcenter

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 x

 

 x

 x

 

Sagsresume

Byplanudvalget har på mødet den 28. maj 2018, pkt. 9, godkendt, at der udarbejdes forslag til en lokalplan samt kommuneplantillæg, som skal definere rammerne for anvendelse ved Herning Jagtcenters område samt dets fortsatte udvikling. I den forbindelse er der udarbejdet forslag til lokalplan nr. 49.R7.1 for skydebane ved Sinding og Ørre og kommuneplantillæg nr. 62 for samme område.

 

Forvaltningen anbefaler, at forslag til lokalplan nr. 49.R7.1 for skydebane ved Sinding og Ørre og kommuneplantillæg nr. 62 for samme område foreløbigt vedtages.

 

Sagsfremstilling

I 2018 blev det konstateret, at Herning Jagtcenter havde opstillet 3 flytbare overnatningshytter inden for det areal, hvor jagtcentret har sine aktiviteter. Kommuneplanrammen for området var overskredet, idet den ikke giver mulighed for hytter, herunder overnatning. Jævnfør planlovens §35, må der i landzone ikke foretages udstykning, opføres ny bebyggelse eller ske ændring i anvendelsen af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer uden tilladelse fra kommunen.

 

Ansøgning om opførelse af yderligere bebyggelse inden for Herning Jagtcenters område kan ikke behandles, og tilladelse fra kommunen kan derfor ikke gives, førend planlægningen for området giver mulighed for den ønskede anvendelse. Derudover blev Herning Jagtcenter og aktiviteterne i området vurderet at være af så stort et omfang, at aktiviteterne og omfanget af bebyggelse er lokalplanpligtigt.

 

I den forbindelse er der udarbejdet forslag til lokaplan nr. 49.R7.1 for skydebane ved Sinding og Ørre og kommuneplantillæg nr. 62 for samme område.

 

Hvid prikket signatur: lokalplanens afgrænsning

 

Lokalplanforslaget har til formål, at sikre områdets anvendelse til offentlige og rekreative formål, herunder naturområde og jagtcenter. På baggrund af Jagtcentrets umiddelbare nærhed til den historiske bygning ''Nygaards Gamle Skole'', et større fredskovspligtigt areal samt et §3 beskyttet hedeområde, fastlægges med lokalplanforslaget bestemmelser om bevaring af de eksisterende kulturhistoriske værdier og beskyttelse af eksisterende natur. Lokalplanforslaget indeholder bestemmelser, der sikrer, at skydebaneanlæg samt bebyggelse indpasses i forhold til det omkringliggende landskab.

 

Af hensyn til områdets rekreative betydning samt jagtcentrets udvikling disponeres lokalplanområdet med to mindre delområder, som vist i princippet på nedenstående oversigtskort:

 

- Delområde I omfatter jagtcentrets eksisterende skydebaner, herunder haglbanen mod nord og riffelbanen mod syd. Derudover omfatter delområde I et areal til etablering an ny bebyggelse samt tilhørende parkeringspladser. Ny bebyggelse opføres i form af ti overnatningshytter på hver 10 m2. For at undgå en uhensigtsmæssig placering og spredning i det omkringliggende naturområde, skal overnatningshytterne etableres samlet, inden for det udpegede areal. Derudover må afstand mellem hytterne ikke overstige 5 meter.

 

- Delområde II omfatter et naturområde, samt den historiske bygning Nygaard Gamle Skole.

 

 

Lokalplanområdet skal fortsat vejbetjenes via Bredvigvej.

 
Lokalplanområdet er beliggende i landzone og skal forblive i landzone.  

Indstilling

Byplanudvalget indstiller

at forslag til lokalplan 49.R7.1 for skydebane ved Sinding og Ørre foreløbigt vedtages

Beslutning

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler sagen til Byrådet.

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.05-P16-25-19 Sagsbehandler: Annette Niemann  

Foreløbig vedtagelse af lokalplan for Centerområde ved Holstebrovej i Tjørring

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

  X

 

  X

  X

 

Øvrige sagsbehandlere: Helene Kjærsgaard

Sagsresume

Byplanudvalget behandlede på mødet den 16. september 2019 en sag om igangsætning af ny planlægning for boliger og detailhandel ved Gavnøvej i Tjørring.

 

Der foreligger nu forslag til lokalplan vedrørende detailhandelsområdet. Området skal fortsat anvendes til centerområde med butikker og øvrigt erhverv, inden for miljøklasse 1-3.

 

Forvaltningen anbefaler, at lokalplanforslaget foreløbigt vedtages og fremlægges i høring i 4 uger.

Sagsfremstilling

Lokalplanområdet omfatter matr.nr. 11bb samt en del af matr.nr. 11acm, begge Tjørring, Herning Jorder, med et areal på ca. 18.000 m2, som er privatejet.

Lokalplanen er inddelt i to delområder.

 

Delområde I skal anvendes til detailhandel i form af dagligvarer og udvalgsvarebutikker, vejadgang samt tilhørende parkeringsanlæg.

Delområde II er udlagt til grønt areal, vejadgang og stiforløb.

 

 

 

 

Illustrationsplan med delområder

 

Delområde I

Bebyggelsen skal opføres indenfor de på kortbilaget viste byggefelter med facade placeret ud mod Holstebrovej.

Bebyggelsen skal visuelt fremstå som en homogen arkitektonisk helhed, i forhold til taghældning og materialevalg.

Bebyggelsen skal udføres med fladt tag, tag med ensidig taghældning eller sadeltag.

Bebyggelsen må opføres i op til 2 etager, med en maksimal højde på 8,5 meter. Den maksimale bebyggelsesprocent for området som helhed er 50.

Der må maksimalt opføres 1 dagligvarebutik. Butikkens samlede bruttoareal til dagligvarehandel må ikke overstige 3500 m2.

For den enkelte udvalgsvarebutik må bruttoetagearealet ikke overstige 2000 m2.

Det samlede areal til detailhandel med dagligvarer og udvalgsvarer inden for lokalplanens område, må ikke overstige 6300 m2.

                                                                                         

Delområde II

Det grønne areal langs med Holstebrovej skal bibeholdes med græsflade og beplantes med egetræer i grupper af tre, for at forstærke indtrykket af en grøn boulevard, som er karakteristisk for denne vejstrækning mellem Herning og Tjørring.

 

Infrastrukturaftale

Området skal vejbetjenes med indkørselsmulighed fra Holstebrovej, via en ny svingbane som skal etableres med start fra lokalplanområdets sydvestlige hjørne, hvorfra der ligeledes skal anlægges en sti der sikrer bløde trafikanters adgang til centerområdet.

Der tillades kun indkørselsmulighed fra Holstebrovej grundet trafiksikkerhedsmæssige forhold.

Det er en forudsætning for projektets tilblivelse, at svingbanen etableres, og omkostningerne i forbindelse hermed skal afholdes af bygherre, hvorfor der vil blive stillet krav om udarbejdelse af en udbygningsaftale om infrastruktur. Udkast til denne aftale er vedlagt som bilag.

Området skal endvidere vejbetjenes med ind- og udkørsel fra Valløvej.

 

 

Plangrundlag

Lokalplanområdet er i Herning Kommuneplan 2017-2028 omfattet af kommuneplanramme 41.C2 for Centerområde ved Holstebrovej. 41.C2 er udpeget som bydelscenter for detailhandel for Tjørrings sydlige del. Lokalplanen udarbejdet i overensstemmelse med kommuneplanen.

 

Forvaltningen anbefaler, at lokalplanforslaget foreløbigt vedtages og fremlægges i høring i 4 uger.

 

Indstilling

Byplanudvalget indstiller

at forslag til lokalplan nr. 41.C2.6 for Centerområde ved Holstebrovej i Tjørring foreløbigt vedtages

Beslutning

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler sagen til Byrådet.

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.05-P16-24-19 Sagsbehandler: Lisbeth Andresen  

Foreløbig vedtagelse af ophævelse af lokalplan 102 for sommerhusbebyggelse ved Ørnhøjvej i Vind

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 x

 

 x

 x

 

Sagsresume

Der er udarbejdet forslag til ophævelse af lokalplan nr. 102 for sommerhusbebyggelse ved Ørnhøjvej i Vind. Lokalplanen foreslås ophævet, da ejer ikke ønsker at gøre brug af de muligheder, lokalplanen giver, og da lokalplanen forhindrer ejer i at udvide sit landbrug. Forslag om ophævelse af lokalplan 102 fremsendes til foreløbig vedtagelse.

Sagsfremstilling

Lokalplan 102 blev endelig vedtaget i maj 1999. Formålet var at udlægge et område til sommerhusbebyggelse. Lokalplanområdet er beliggende syd for Vind, og omfatter del af matrikel nr. 3a Skovgård, Vind. Området har et areal på knap 5 ha og er beplantet med skov.

 

Lokalplanområdet afgrænsning og beliggenhed

 

Baggrunden for ophævelsen af lokalplan 102 er, at ejer af landbrugsejendommen Voldsted, Toftvej 6 i Vind, har rettet henvendelse til Herning Kommune med et ønske om at udvide landbrugsejendommen. I den forbindelse kunne det konstateres, at lokalplan nr. 102 indeholder bestemmelser der gør, at området skal betragtes som et rekreativt område i form af sommerhusbebyggelse og skovområde. Lokalplanen bliver derfor begrænsende for landbrugets udvidelsesmuligheder på grund af skærpede lugtgenegrænser til rekreative formål og sommerhusbebyggelse. Endvidere har ejer aldrig gjort brug af lokalplanens muligheder og ønsker det heller ikke fremadrettet.

 

Ophævelsen af lokalplan 102 er i overensstemmelse med Herning Kommuneplan 2017-2028.

 

Forvaltningen anbefaler en ophævelse af lokalplanen, da lokalplanen er begrænsende for det nærliggende landbrug.

 

Indstilling

Byplanudvalget indstiller

at ophævelse af lokalplan 102 for sommerhusbebyggelse ved Ørnhøjvej i Vind foreløbigt vedtages

Beslutning

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler sagen til Byrådet.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.30.08-Ø00-1-20 Sagsbehandler: Kristina Lundsgaard Gaardsted  

Frigivelse af pulje til generelle vedligeholdelsesarbejder på kommunale kulturinstitutioner 2020

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 x

 

 

 x

 x

 

Øvrige sagsbehandlere: Pia Colstrup

Sagsresume

Der anmodes om frigivelse af rådighedsbeløb til diverse vedligeholdelsesarbejder på de kommunale kulturinstitutioner på Serviceområde 15, Kultur.

 

Det afsatte rådighedsbeløb er i alt 312.000 kr. i 2020.

Sagsfremstilling

Kommunale Ejendomme har udarbejdet forslag til vedligeholdelsesplan over bygningerne i Nørregade 7 og forvaltningen er samtidig i løbende dialog med kommunens kulturinstitutioner vedrørende diverse vedligeholdelsesopgaver, som institutionerne ikke selv har budgetmæssig dækning for.

 

Der er på nuværende tidspunkt jævnfør vedligeholdelsesplanen og i øvrigt indkomne ansøgninger og opgaver registreret følgende:

 

Institution

Opgave

Kr.

Scene 7

Algebehandling af tagflade

2.000

Herning Musikskole

Algebehandling af ovenlys

1.500

Den Jyske Sangskole

Behandling af 2 stk. facadedøre i hårdt træ

1.500

Den Jyske Sangskole

Reparation af murværk ved trappeopgang

95.700

Herning Billedskole

Reparation af sokkelpuds

12.000

Huset no7

Reparation af sålbænke, fugt isolering af kælder, dræn, samt rens, reparation og behandling af pudset fremspring

66.000

I alt

178.700 

 

I alt ansøgninger for 178.700 kr., og det forventes, at der fremkommer yderligere ansøgninger i løbet af 2020.

 

For at undgå en række mindre enkeltsager til politisk behandling i løbet af året, ansøges der om en samlet anlægsbevilling på 312.000 kr., idet der i forbindelse med regnskabsafslutningen fremsendes et samlet anlægsregnskab over de løste opgaver.

 

Herning Kommune har i lyset af den pågående pandemi opfordret såvel selvejende som kommunale institutioner til at understøtte det lokale erhvervsliv ved for eksempel at iværksætte allerede planlagte vedligeholdelsesopgaver finansieret inden for budgetrammen.

 

Indstilling

Kultur- og Fritidsudvalget indstiller

at der meddeles anlægsudgiftsbevilling samt tilhørende rådighedsbeløb på 312.000 kr. i 2020 på Serviceområde 15, Kultur, nyt stednr.,
at udgiften finansieres af det til formålet afsatte rådighedsbeløb på Serviceområde 15, Kultur, stednr. 364099 i 2020.

Beslutning

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler sagen til Byrådet.

 

Sagsnr.: 19.03.00-Ø40-1-20 Sagsbehandler: Michelle Marie Østergaard Johnsen  

Frigivelse af anlægsbevilling til Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts museum

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 X

 

 

  X

  X

 

Øvrige sagsbehandlere: Pia Colstrup

Sagsresume

På opfordring fra forvaltningen ansøges der om frigivelse af rådighedsbeløb på 253.000 kr. til renoverings- og vedligeholdelsesarbejde på Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts museum (CHPEA).

 

Sagsfremstilling

Herning Kommune har i lyset af den pågående pandemi opfordret såvel selvejende som kommunale institutioner til at understøtte det lokale erhvervsliv ved for eksempel at iværksætte allerede planlagte vedligeholdelsesopgaver finansieret inden for budgetrammen.

 

Dette har givet anledning til en ansøgning fra CHPEA om frigivelse af rådighedsbeløb afsat til udvendig og indvendig vedligeholdelse.

 

Museet har med den nyeste udvidelse i 2015 oplevet en række udfordringer, som det bestræbes at komme i mål med i 2020.

 

Den mest presserende indsats omhandler museets adgang til nye lokaler i Angli. Her skal oprettes et helt nyt område for blandt andet museets administration, hvorfor der er behov for renovering samt opbygning af en museumsshop, reception, caféområde samt kontorer. Dertil kommer en reperation af en utæthed i freon-kølekredsen på museets ventilationsanlæg, som er en lovpligtig renovering.

  

Økonomi

Der er blevet fremsendt overslag fra museet på følgende opgaver:

 

 

Der er på Serviceområde 15, Kultur, stednr. 360052 hvert år afsat et beløb til renoverings- og vedligeholdelsesopgaver på CHPEA. Rådighedsbeløbet er på 198.000 kr. i 2020. Dertil kommer en overførsel af uforbrugte midler fra tidligere år, som ikke er frigivet, på 55.000 kr., så rådighedsbeløbet i alt er på 253.000 kr.

 

Det må forventes, at der kommer flere renoverings- og vedligeholdelsesopgaver i det kommende år. For at undgå en række mindre enkeltsager til politisk behandling i løbet af året, ansøges der derfor om en samlet anlægsbevilling på 253.000 kr. Forvaltningen anbefaler, at rådighedsbeløbet frigives.

 

Indstilling

Kultur- og Fritidsudvalget indstiller

at der meddeles anlægsudgiftsbevilling på 253.000 kr. til ovenstående renoverings- og vedligeholdelsesopgaver på Serviceområde 15, Kultur, stednr. 360052 i 2020,
at anlægsudgiften på i alt 253.000 kr. finansieres af det til formålet afsatte rådighedsbeløb på Serviceområde 15, Kultur, stednr. 360052 i 2020 

Beslutning

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler sagen til Byrådet.

 

Sagsnr.: 04.00.00-Ø40-3-19 Sagsbehandler: Helle Rasmussen  

Frigivelse af anlægsbevilling til udendørs træningsmiljø i Lind

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 X

 

 

 X

 X

 

Øvrige sagsbehandlere: - Pia Colstrup

Sagsresume

Jf. indgået budgetforlig for 2020-2023 er der afsat et rådighedsbeløb på 2,250 mio. kr. i 2020 til etablering af et udendørs sports- og motionsanlæg for alle borgere i Lind. Der anmodes om frigivelse af rådighedsbeløbet.

Sagsfremstilling

KLG har i samarbejde med de mange interessenter i lokalområdet taget initiativ til udvikling og etablering af et udendørs sports- og motionsanlæg for alle borgere i Lind og omegn.

 

I henhold til udarbejdet skitseprojekt "Lind Outdoor" bygger projektet på et lokalt samarbejde med henblik på etablering af et udendørs multibanemiljø i Lind, som et naturligt samlingspunkt for boldspil, bevægelse, leg og motion året rundt. Et miljø som er åbent for alle og kan bruges af både skoler, foreninger, institutioner og borgere i området.

 

Derudover har projektet også et særligt socialt sigte med henblik på at tiltrække og fastholde teenagere i idrætten med tilbud om mere individuelle/ selvorganiserede bevægelsestilbud og samværsformer.

 

Projektet består af en kunstgræsbane (hvortil der jf. budgetforlig for 2017-2020 er bevilget 2,5 mio. kr. i 2019 - frigivet på Byrådsmødet den 27. august 2019) samt en lang række multibaneanlæg, træningsstationer, beach håndboldbane og faciliteter til ophold og samvær.

 

Multianlægget placeres i tilknytning til de eksisterende boldbaner og Alpi Hallerne på Kollundvej i Lind.

 

Samlede budgetterede udgifter udgør anslået 7,150 mio. kr. inkl. moms fordelt med 4,3 mio. kr. til kunstgræsbane og 2,85 mio. kr. til multianlæg. Lokalområdet bidrager med 1,8 mio. kr. til kunstgræsbanen og 0,850 mio. kr. til multianlægget via egenfinansiering, husstandsindsamling og tilskud fra diverse fonde. Herning Kommune har jf. budgetforlig for 2020-2023 afsat et rådighedsbeløb på 2,250 mio. kr. i 2020 til multianlægget, heraf 0,250 mio. kr. vedr. p-forhold, som ikke er indregnet i anførte anlægsbudget og endnu ikke færdigplanlagt. Der anmodes om en anlægsudgiftsbevilling på 2,250 mio. kr., hvoraf de 2 mio. kr. udbetales til Lind Outdoor.  

 

Indstilling

Kultur- og Fritidsudvalget indstiller

at der meddeles anlægsudgiftsbevilling på 2,250 mio. kr. til Serviceområde 11, Idræt og Fritid, sted nr. 031073 Lind Outdoor,
at anlægsudgiften finansieres af det til formålet afsatte rådighedsbeløb på 2,250 mio. kr. på samme stednr. i 2020.

Beslutning

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler sagen til Byrådet.

 

Sagsnr.: 04.08.00-Ø40-5-19 Sagsbehandler: Kurt Lauritsen  

Frigivelse af anlægsbevilling vedr. renovering af Lysanlæg i Vildbjerg

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 X

 

 

 X

 X

 

Øvrige sagsbehandlere: Pia Colstrup

Sagsresume

Vildbjerg Sports- og Kulturcenter anmoder om frigivelse af 0,626 mio. kr. til renovering af lysanlæg, og projektet vil blive gennemført snarest muligt efter politisk godkendelse.

Sagsfremstilling

Vildbjerg Sports- og Kulturcenter ansøgte på Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 27. maj 2019 om støtte til udskiftning af lysanlægget på bane 7 og 8. Det eksisterende anlæg er opstillet i 1980, og ifølge sportscentret er soklerne revnede, master og lampehuse er i alvorligt forfald og kablerne til anlægget mørnede og tærede.

 

Byrådet vedtog i budgetforliget for 2020-2023 at afsætte 0,626 mio. kr. ekskl. moms i 2020 til formålet, svarende til billigste tilbud på opgaven.   

 

Økonomi

Der er i investeringsoversigten afsat 0,626 mio. kr. i 2020 til formålet på Serviceområde 11 Idræt og Fritid, stednr. 031072 Vildbjerg, lysanlæg

Indstilling

Kultur- og Fritidsudvalget indstiller

at der meddeles anlægsudgiftsbevilling på 0,626 mio. kr. i 2020 på Serviceområde 11 Idræt og Fritid, stednr. 031072 Vildbjerg, lysanlæg,
at udgiften finansieres af det til formålet afsatte rådighedsbeløb på 0,626 mio. kr. på Serviceområde 11 Idræt og Fritid, samme stednr. i 2020.

Beslutning

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler sagen til Byrådet.

 

Sagsnr.: 04.00.00-G00-1-20 Sagsbehandler: Kurt Lauritsen  

Frigivelse af anlægsbevilling til renovering af Herning Atletikstadion

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 X

 

 

 X

 X

 

Øvrige sagsbehandlere: Bo Eyro, Pia Colstrup

Sagsresume

Der anmodes om frigivelse af rådighedsbeløb på 0,751 mio. kr. til renovering af Herning Atletikstadion, således at projektet kan blive igangsat hurtigst muligt.

Sagsfremstilling

I forbindelse med vedtagelsen af budget 2019-2022 blev der i 2020 afsat 0,751 mio. kr. til Herning Atletikstadion vedr. nyt lydanlæg, renovering af toiletforhold samt udskiftning af belægning i cricketburene.

 

Fordelingen af budgetbeløbet er flg.:

  • 0,376 mio. kr. vedr. renovering og ombygning af toiletter under sidetribunen, som ikke er blevet renoveret siden etableringen i starten af 1970'erne. De er i meget dårlig forfatning og ikke længere tidssvarende,
  • 0,250 mio. kr. vedr. nye net og belægning i cricketburene
  • 0,125 mio. kr. vedr. nye højtalere og flytning af forstærkeranlæg. Det er i øjeblikket nødvendigt at leje udstyr, når der er større stævner mv.

 

Det har gennem længere tid været et stort ønske fra brugerne at få gennemført disse forbedringer, og prioriteringen er foretaget på grundlag heraf.

 

Økonomi

Der er i investeringsoversigten afsat 0,751 mio. kr. i 2020 til formålet på Serviceområde 11, Idræt og Fritid, stednr. 031099 06 Herning Atletikstadion,

 

Det kan oplyses, at der er afsat 0,572 mio. kr. i 2020 på Serviceområde 03 Kommunale Ejendomme til renovering af tribunebygningen mv., som er opført i 1969. Der vil blive anmodet om frigivelse af rådighedsbeløbet i en særskilt sag til Teknik- og Miljøudvalget som forventeligt vil omhandle renovering af tag, adgangsforhold, betonskader og facadebeklædning mv.

Indstilling

Kultur- og Fritidsudvalget indstiller

at der meddeles anlægsudgiftsbevilling samt tilhørende rådighedsbeløb på 0,751 mio. kr. i 2020 på Serviceområde 11, Idræt og Fritid, nyt stednr.,
at anlægsudgiften på 0,751 mio. kr. finansieres af det til formålet afsatte rådighedsbeløb i 2020 på Serviceområde 11, Idræt og Fritid, stednr. 031099 06 Herning Atletikstadion

Beslutning

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler sagen til Byrådet.

 

Sagsnr.: 04.04.00-Ø40-2-20 Sagsbehandler: Kurt Lauritsen  

Multicenter Sunds - renovering af tag og gulv i hal 1

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 X

 

 

 X

 X

 

Øvrige sagsbehandlere: Pia Colstrup

Sagsresume

Den selvejende Institution Multicenter Sunds ansøger om tilskud til udskiftning af tag og renovering af gulv i hal 1.

 

Der anmodes om anlægsbevilling på 0,789 mio. kr. vedr. tag og et tilskud på 0,248 mio. kr. vedr. gulv - i alt 1,037 mio. kr.

Sagsfremstilling

Hal 1 ved Multicenter Sunds er opført i 1967 og har behov for en omfattende renovering. Centret ansøger derfor om tilskud til udskiftning af taget samt renovering af eksisterende gulv.

 

Taget er utæt og mange tagplader er møre og er midlertidigt repareret for at undgå vandgennemtrængning.

Det vurderes, at nuværende spær vil kunne klare yderligere efterisolering samt nyt tag - og der foreligger dokumentation fra ÅF Buildings Denmark.

 

Gulvet i hal 1 er fra 1986 og har i flere år trængt til afhøvling, ny opstregning og lakering. Hal 1 er med tilskuerpladser den fortrukne hal til afholdelse af kampe samt aktiviteter og danner bl.a. rammen for alle hjemmekampe for Sunds Seahawks Floorball Clubs ligahold. Gulvet er meget ujævnt og er flere steder nedslidt til rå træ med dybe ridser og slagmærker.

 

Økonomi

Multicenter Sunds har indhentet tre tilbud på udskiftning af tag og to tilbud på tagventilation - hvor billigste tilbud er på i alt 0,789 mio. kr. inkl. moms. Hallen er ikke momsregistreret på hal 1 og får således ikke momsen refunderet.

Der er indhentet to tilbud på renovering af gulv - hvor billigste tilbud er på 0,248 mio. kr. inkl. moms (samme momsforhold)

 

Udgiften på 0,789 mio. kr. vedr. tag kan finansieres af afsat rådighedsbeløb på investeringsoversigten på Serviceområde 11, Idræt og Fritid, stednr. 318084 Tag/fag haller.

Udgiften på 0,248 mio. kr. vedr. gulv kan finansieres fra Serviceområde 11, Idræt og Fritid, haltilskudskontoen.

 

Multicenter Sunds formueforhold jf. regnskab 2019:

Årets resultat: -97.363 kr.

Egenkapital: 5.184.187 kr. (hovedsageligt bygninger)

Likvid beholdning: 0 kr.

Multicenter Sunds modtager et årligt bloktilskud på 2.637.000 kr. (2020)

Indstilling

Kultur- og Fritidsudvalget indstiller

at der meddeles anlægsudgiftsbevilling på 0,789 mio. kr. i 2020 på Serviceområde 11, Idræt og Fritid, stednr. 318084 Tag/fag haller, til udskiftning af tag på hal 1 ved Multicenter Sunds,
at der bevilges et tilskud på op til 0,248 mio. kr. til renovering af gulv i hal 1,
at anlægsudgiften finansieres af det til formålet afsatte rådighedsbeløb på samme stednr. i 2020
at udgiften på op til 0,248 mio. kr. finansieres fra Serviceområde 11, Idræt og Fritid, haltilskudskontoen

Beslutning

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler sagen til Byrådet.

 

Sagsnr.: 82.20.03-P20-1-20 Sagsbehandler: Frank Hyldgaard  

Udvidelse af vedtaget option om møde- og forsamlingslokale i Sportscenter Herning og Brændgårdskolens Talentklasser

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 X

 

 

 X

 X

 

Øvrige sagsbehandlere: Kurt Lauritsen, Pia Colstrup

Sagsresume

I forbindelse med etablering af opvisningshal og skolebygning til Brændgårdskolens Talentklasser ved Sportscenter Herning er det vedtaget, at bygge et møde- og forsamlingslokale i forbindelse med opvisningshallen. Dette lokale vil med fordel kunne bygges større og dermed gøre udnyttelsen langt mere fleksibel. En udvidelse af dette lokale fra 200m2 til 373m2 vil betyde at op til ca. 375 personer kan samles – både til gavn for Brændgårdskolens Talentklasser og for Sportscenter Herning og deres brugere.

Prisen for udvidelsen vil være 1,4 mio. kr.

Sagsfremstilling

Ved udbuddet af byggeriet af opvisningshal og Brændgårdskolens Talentklasser var en af de udbudte optioner etablering af mødelokale til ca. 200 personer. Et sådant mødelokale havde vinderne af konkurrencen (KPC A/S) indtegnet på en relevant og central placering ved hallen og med kort afstand til den del af byggeriet hvor skolen placeres. Der blev på henholdsvis Kultur- og Fritidsudvalget (23/10 2019), Børne- og Familieudvalget (23/10 2019), Økonomi og Erhvervsudvalget (4/11 2019) og Byrådet (12/11 2019) møderne besluttet at tilkøbe denne option.

 

Efter godkendelsen af byggeriet har der vist sig et ønske om at udvide denne facilitet. Mødelokalets placering i byggeriet betyder, at det kan benyttes af en lang række aktører i byggeriet – og særligt hvis lokalet projekteres lidt større. Efter dialog med KPC viser det sig, at man for relativt få midler kan udvide lokalet med 173 kvm, så det samlet bliver 373 kvm., med plads til ca. 375 personer.

 

Med denne udvidelse kan lokalet for nuværende bruges af skolen til at samle alle elever, ligesom faciliteten kan øge muligheden for at afholde arrangementer for de professionelle aktører der skal benytte opvisningshallen, særligt for håndklubben HC Midtjylland, som har ytret et stort ønske om udvidelse af faciliteten. Et af formålene med en udvidelse af lokalet, vil således være at styrke håndboldklubbens muligheder for at øge indtjeningen, fordi de med et større mødelokale kan tilbyde bedre sponsorfaciliteter.

 

Det skal bemærkes, at en kommune gerne må opføre en facilitet med det formål at benytte faciliteten til blandt andet udlejning, når det, som her, sker i sammenhæng med et andet byggeri, jf. lovbekendtgørelse 1155. I dette tilfælde bygges lokalet i sammenhæng med hal og skole. Det skal bemærkes, at udlejning af faciliteten i givet fald skal ske på markedsvilkår.

 

Håndboldklubben HC Midtjylland ytrer kraftigt ønske om udvidelsen. Så meget, at håndboldklubben er indstillet på at indgå en bindende lejekontrakt for adgang til lejemålet de kommende ti år, for mindst 140.000 kr. om året.

 

Som det kan ses på vedlagte bilag, er lokalet placeret på 1. sal og fordi KPC`s udgangspunkt i tilbuddet har taget højde for ønsket om mødelokale til 200 personer, så er det fulde areal over omklædningsrummene i stueetagen ikke udnyttet. Derudover ligger den del af lokalet i en kile mellem den kommende opvisningshal og den kommende hal 2, hvilket gør at siderne allerede er projekteret til en eventuel udvidelse af mødelokalet.

 

Der henvises til, at en udvidelse af lokalet med fordel kan foretages under den igangværende projektering, så Brændgårdskolens Talentklasser og alle centrets øvrige brugere kan får adgang til et stort og multifunktionelt møde- og forsamlingslokale fra starten – og fordi en udvidelse i den nuværende projektering vil betyde en meget lille kvadratmeter pris (8670 kr. pr. m2) for udvidelsen på 173m2. Opføres faciliteten senere vil det betyde ca. en tredobling af prisen.

Økonomi

Den samlede anlægssum for udvidelsen vil være 1,400 mio. kr. Håndboldklubben HC Midtjylland er indstillet på at indgå en bindende lejeaftalen for lokalet på 140.000 kr. om året i ti år.

 

Anlægssummen skal fordeles over de to etableringsår, som er 2020 og 2021, med 700.000 kr. om året.

 

Anlægsudgiften på 1,400 mio. kr. foreslås finansieret fra Serviceområde 11, Idræt og Fritid, med 1,300 mio. kr. fra konto for fremtidige vedligeholdelsesopgaver på svømmeanlæg (stednr. 035094) i 2020 samt 0,100 mio. kr. fra konto for Særligt Lokaletilskud i 2020.

 

 

Borgerlisten kan ikke tiltræde indstillingen ved behandlingen i Kultur- og Fritidsudvalget.

Indstilling

Kultur- og Fritidsudvalget indstiller

at der meddeles anlægsudgiftsbevilling og tilhørende rådighedsbeløb på 1,400 mio. kr. med 0,700 mio. kr. i 2020 og 0,700 mio. kr. i 2021 til etablering og udvidelse af mødelokale i Sportscenter Herning, ny opvisningshal, på Serviceområde 11, Idræt og Fritid, stednr. 031079 Opgradering og renovering af idrætscenter Holing,
at anlægsudgiften på 1,400 mio. kr. finansieres fra Serviceområde 11, Idræt og Fritid, med 1,300 mio. kr. fra konto for fremtidige vedligeholdelsesopgaver på svømmeanlæg (stednr. 035094) i 2020 samt 0,100 mio. kr. fra konto for Særligt Lokaletilskud i 2020.

Beslutning

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler sagen til Byrådet.

 

Sagsnr.: 27.00.00-P20-5-19 Sagsbehandler: Grethe Wilmoes  

Godkendelse af indtægts- og udgiftsbevilling til Projekt "Målrettet indsats"

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 X

 

 

 

 

 

 X

 X

 

Øvrige sagsbehandlere: Signe Eggers-Weber, Helle Nyholm

Sagsresume

Børne- og Familieudvalget blev på mødet 13. januar 2020 (punkt 3) orienteret om Herning Kommunes deltagelse i projekt støttet af Socialstyrelsen. Projektet indebærer målrettet støtte til forældre, hvis barn eller ung er anbragt. Indtægts- og udgiftsbevilling på 994.000 kr. i 2020, 879.000 kr. i 2021 og 877.000 kr. i 2022 søges godkendt.

Sagsfremstilling

Herning Kommune har modtaget midler fra ansøgningspuljen til målrettet støtte til forældre, hvis barn eller ung er anbragt til projektet ”Målrettet indsats til forældre med anbragte børn og unge”.

 

Projekt "Målrettet indsats til forældre med anbragte børn og unge" har til formål at bidrage til at sikre trivsel og stabilitet hos anbragte børn og unge og deres forældre. Derigennem sikres mere stabile anbringelser og en tidligere hjemgivelse til forældrene, hvis det vurderes hensigtsmæssigt. Der sker gennem målrettede indsatser og tværprofessionelt samarbejde, der har til formål at forbedre forældrekompetencerne hos forældre til anbragte børn og unge. Herigennem styrkes forældrenes evne til at indgå i rollen som forældre og bidrage positivt til deres barns udvikling. Projektet indebærer videreudvikling og afprøvning af selve indsatsen til forældrene og af det tværprofessionelle samarbejde omkring børn og forældre, i samarbejde med Socialstyrelsen, ekstern leverandør og de øvrige deltagende kommuner.

 

Målgruppen for projektet er forældre til børn og unge i alderen 0-18 år, som er anbragt i plejefamilie, på døgninstitution/opholdssted eller på kost-/efterskole af primært sociale årsager. Forældrene er kendetegnet ved, at der er mulighed for udvikling af deres evner som forældre, enten med henblik på hjemgivelse eller med henblik på en mere gavnlig og stabil kontakt med deres anbragte barn og et bedre samarbejde mellem barnets forældre og plejefamilien/anbringelsesstedet.

 

Projektet er helt i tråd med Herningmodellens eksisterende strategi på området for sårbare og udsatte børn, unge og familier.

 

Som følge af COVID-19 har Socialstyrelsen udskudt en række workshops og opstartsmøder, herunder lokale opstartsmøder.

 

Økonomi

Tilskuddet udgør i projektperioden 1. januar 2020 til 31. december 2022 i alt 2.750.000 kr.

 

Der er bevilget midler til:

Projektleder

341.000 kr.

Familiebehandlere 1⅓ stilling

1.916.000 kr.

Øvrige medarbejdertimer - socialrådgivere, familieplejekonsulenter og samværskonsulenter

307.000 kr.

Transport

46.000 kr.

Uddannelse & workshops

110.000 kr.

Revision

30.000 kr.

I alt

2.750.000 kr.

 

Budgettet fordeler sig med 994.000 kr. i 2020, 879.000 kr. i 2021 og 877.000 kr. i 2022, på Serviceområde 16 Børn og Familie.

Indstilling

Børne- og Familieudvalget indstiller

at der vedrørende Projekt "Målrettet indsats til forældre med anbragte børn og unge” meddeles udgiftsbevilling og tilsvarende indtægtsbevilling til Serviceområde 16 Børn og Familie på 994.000 kr. i 2020, 879.000 kr. i 2021 og 877.000 kr. i 2022.

Beslutning

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler sagen til Byrådet.

 

Sagsnr.: 82.20.00-A00-2-20 Sagsbehandler: Bibi Salskov Olesen  

Fremrykning af udvidelse af vuggestuepladskapacitet

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 X

 

 

 

 

 

  X

 X

 

Øvrige sagsbehandlere: Bo Ulrich Bertelsen, Tove Mortensen, Antonio M. Barahona, Pia Colstrup

Sagsresume

Økonomi- og Erhvervsudvalget har besluttet at fremrykke planlagte anlægsprojekter. Derfor anmodes Børne- og Familieudvalget om at godkende udvidelse af vuggestueplads-kapaciteten i henholdsvis Timring Læringscenter, Klatretræet i Kibæk og Østbyens Børnehuse.

Sagsfremstilling

Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede på møde den 23. marts, punkt 91, blandt andet, at "specifikke anlægs- og vedligeholdsprojekter mv. til effektuering i 2020 fremrykkes til tidligere på året end planlagt". Konkret godkendte Økonomi- og Erhvervsudvalget anlægsbevillingen med rådighedsbeløb på 1,559 mio. kr. i 2020 til "Udvidelse/ændring af pladskapaciteten på Serviceområde 10 Dagtilbud for børn". For at fremskynde igangsættelse hurtigst muligt er beslutningsrækkefølgen tilpasset tidspunkterne for de politiske udvalgsmøder. Således har Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendt frigivelse af anlægsmidlerne 23. marts under forudsætning af, at Børne- og Familieudvalget disponerer bevillingerne konkret på mødet 1. april. Der tages forbehold for byrådets behandling af sagen den 31. marts 2020.

 

Forvaltningen anbefaler at udvide vuggestuepladskapaciteten i tre daginstitutioner:

 

1. Timring Læringscenter

Der foreslås etableret vuggestuepladser i Timring Læringscenter. Der er plads i bygningen, men der mangler krybberum/soveområde. Faciliteterne kan etableres i form af et halvtag, hvorunder børnene kan ligge i barnevogne og sove. Derudover etableres et skur, hvor barnevognene kan stå beskyttet om natten. Anlægspris for halvtag, skur, belægning mv. estimeres til: 190.000 kr.

 

2. Klatretræet, Kibæk

Der foreslås udvidet med 12 vuggestuepladser. Det kan løses ved at udvide grupperum og toiletter og bruge et eksisterende rum til krybberum. Klatretræet ønsker at optimere løsningen og er derfor indstillet på at medfinansiere med 600.000 kr. af overførte driftsmidler fra 2019. Anlægspris for tilbygning på 35 m2 og udvidelse af toilet estimeres til: 840.000 kr.

 

3. Vuggestuekapacitet i Østbyens Børnehuse, afdeling Børnegården, Parkvej

Der foreslås etableret yderligere 12 vuggestuepladser i Børnegården samt opgraderet eksisterende sovemuligheder for vuggestuebørn. Der kan gøres plads til flere vuggestuebørn ved at flytte de store børnehavebørn til Korsørvej 9, hvor der tidligere var fritidshjem, samt bygge et krybberum på Parkvej. Anlægspris for klargøring af Korsørvej 9, nyt krybberum på Parkvej og tilpasninger i eksisterende bygninger estimeres til: 1.670.000 kr.

 

Økonomi

Der er budgetteret med anlægsudgifter på i alt 2,7 mio. kr. Udgiften finansieres af frigivet anlægsbevilling på 1,559 mio. kr. i 2020 samt overførsler fra 2019 til 2020 vedrørende:

  • driftsmidler vedr. daginstitutionen Klatretræet på 0,6 mio. kr.
  • rådighedsbeløb til "Udvidelse/ændring af pladskapaciteten på Serviceområde 10 Dagtilbud for børn" på 0,541 mio. kr.

 

Anlægsarbejdet kan igangsættes, da der er frigivet en anlægsbevilling på 1,559 mio. kr.

Sagen videresendes til behandling i Økonomi- og Erhvervsudvalget samt Byrådet med henblik på godkendelse af anlægsbevilling på 1,141 mio. kr. på Serviceområde 10 Dagtilbud for børn, stednr. 514089 til Udvidelse/ændring af pladskapacitet i vuggestuer. 

Indstilling

Børne- og Familieudvalget indstiller

at der etableres vuggestuepladser i Timring Læringscenter og som følge heraf etableres halvtag og skur budgetteret til 0,190 mio. kr.
at der udvides med 12 vuggestuepladser i Klatretræet og som følge heraf tilbygges 35 m2 og toilet udvides, budgetteret til 0,840 mio. kr.
at der udvides med 12 vuggestuepladser i Østbyens Børnehuse, afdeling Børnegården og som følge heraf klargøres Korsørvej 9, og der etableres Krybberum budgetteret til 1,670 mio. kr.
at der meddeles anlægsudgiftsbevilling samt tilhørende rådighedsbeløb på 1,141 mio. kr. i 2020 på Serviceområde 10, Dagtilbud for børn, stednr. 514089 Udvidelse/ændring af pladskapaciteten
at udgiften delvist finansieres med 0,541 mio. kr. af afsat rådighedsbeløb på Serviceområde 10 Dagtilbud for børn, stednr. 514099 Udvidelse/ændring af pladskapacitet i 2020
at udgiften delvist finansieres med 0,600 mio. kr. fra Serviceområde 10 Dagtilbud for børn, Klatretræets drift i 2020.

Beslutning

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler sagen til Byrådet.

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-1415-11 Sagsbehandler: Vinni Viola Guldhammer  

Decisionsskrivelse vedrørende beretning om revision af sociale regnskaber 2018

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 X

 

 

 

 X

 X

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Beskæftigelsesudvalget har den 20. august 2019 behandlet Herning Kommunes revisionsberetning nr. 17 af 15. juni 2019 vedrørende revision af de sociale udgifter, der omfatter statsrefusion mv. Med denne sag præsenteres Social og Indenrigsministeriets decisionsskrivelse, der indeholder ministeriets konklusion på gennemgangen af revisionsberetningen.

 

Sagsfremstilling

Social og Indenrigsministeriet har gennemgået de dele af revisionsberetningen for 2018, der vedrører forvaltning og udbetaling af ydelser og tilskud omfattet af statsrefusion på Social og Ingenrigsministeriets område, herunder Beskæftigelsesministeriets.

 

Ministeriet bemærker, at det fremgår af revisionsberetningen, at revisor konkluderer, at Herning Kommunes forvaltning og udbetaling af ydelser og tilskud med statsrefusion på Social- og Indenrigsministeriets område ikke har givet anledning til forbehold eller revisionsbemærkninger.

 

Social- og Indenrigsministeriet har ikke yderligere bemærkninger til revisionsbereteningen på Beskæftigelsesministeriets område.

 

Indstilling

Beskæftigelsesudvalget indstiller

at udvalget tager orienteringen til efterretning,
at udvalget indstiller sagen til godkendelse i Økonomi- og Erhvervsudvalget samt Byrådet.

Beslutning

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler sagen til Byrådet.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.32.00-P19-2-01 Sagsbehandler: Peter Dalsgaard  

Orientering om Årsrapport 2019 for Drift og Service

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

X

X

X

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Pia Colstrup

Sagsresume

Drift og Service i Teknik og Miljø udarbejder hvert år en årsrapport. Det økonomiske regnskab aflægges efter principperne i Årsregnskabsloven. Regnskabet indgår som en del af Herning Kommunes samlede regnskab.

 

Forvaltningen anbefaler, at årsrapporten godkendes.

Sagsfremstilling

Regnskabet er udarbejdet efter principperne i Årsregnskabsloven og viser en omsætning på 90 mio. kr. og et positivt driftsresultat på 1,927 mio. kr.

 

Opgøres resultatet i henhold til regelsættet for kommunernes regnskabsaflæggelse udgør nettoindtægten 2,094 mio. kr. Der var budgetteret med en nettoindtægt på 1,920 mio. kr.

Merindtægten på 0,174 mio. kr. er søgt overført til 2020.

 

Differencen mellem kommunens regnskabsaflæggelse og resultatet i Drift og Service skyldes, at der i kommunens regnskabsaflæggelse er kalkuleret med et budgetoverskud på 1,920 mio. kr., samt at der i årsrapporten er indregnet afskrivninger på bygninger og materiel samt differencer i lagerbeholdningerne.

 

Miljøregnskabet efter miljøledelsessystemet ISO 14001 (Grønt regnskab 2019) og det sociale regnskab (CSR-rapport 2019) er vedlagt som bilag.

 

Økonomi

Merindtægten på 174.000 kr. indgår i den samlede regnskabs- og overførselssag.

Indstilling

Teknik- og Miljøudvalget indstiller,

at Årsrapport 2019 Drift og Service godkendes.

Beslutning

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler sagen til Byrådet.

Bilag

 

Sagsnr.: 05.00.00-G01-2-20 Sagsbehandler: Tommy Jonassen  

Køb af gadelysanlæg i Karstoft

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 X

 X

 X

 

Øvrige sagsbehandlere: Martin Frandsen, Steen Dahl Pedersen

Sagsresume

Karstoft Borgerforening tilbyder en overdragelse af gadelysanlægget i Karstoft til Herning Kommune vederlagsfrit.

 

Forvaltningen anbefaler, at Herning Kommune overtager ejerskabet af gadelysanlægget i Karstoft.

Sagsfremstilling

Karstoft Borgerforening er indstillet på at overdrage gadelysanlægget i Karstoft til Herning Kommune vederlagsfrit.

 

Gadelysanlægget omfatter i alt 84 lampesteder, som generelt er i god stand og næsten fuldt bestykket med LED-lamper.

 

Såfremt Herning Kommune overtager gadelyset, vil anlægget komme til at indgå i drifts- og renoveringsaftalen med Verdo, og dermed vil gadelysanlægget i Karstoft få samme serviceniveau, som det øvrige gadelys i Herning Kommune.

 

Overdragelsen forventes at være gældende fra 1. april 2020.

 

Økonomi

Overdragelsen af gadelysanlægget forventes at give en mindre driftsbesparelse på grund af stordriftsfordel.

Indstilling

Teknik- og Miljøudvalget indstiller,

at Herning Kommune overtager ejerskabet af gadelysanlægget i Karstoft.

Beslutning

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler sagen til Byrådet.

 

Sagsnr.: 13.06.02-G01-17-19 Sagsbehandler: Rasmus Raun  

Salg af ejendom

Beslutning


 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-1993-09 Sagsbehandler: Anne Mette Skjærlund Knudsen  

Salg af boliggrunde i kommunens landsbyer

Beslutning


 

Sagsnr.: 13.06.02-G10-1-20 Sagsbehandler: Anne Mette Skjærlund Knudsen  

Salg af grunde

Beslutning


 

Sagsnr.: 13.06.02-S29-2-20 Sagsbehandler: Annette Nielsen  

Prisfastsættelse af boliggrunde i Tjørring

Beslutning


 

Sagsnr.: 13.06.02-G10-2-20 Sagsbehandler: Peter Vallentin  

Andelsboligforeningen Solhøj i Vildbjerg ønsker at erhverve et mindre areal af Herning Kommune.

Beslutning


 

Sagsnr.: 03.09.18-P27-1-20 Sagsbehandler: Jens Bech Vestergård  

Institutionssag

Beslutning


 

Sagsnr.: 81.00.00-G01-106-15 Sagsbehandler: Martin Buur Petersen  

Personalesag

Beslutning