Dagsordener og referater

Udvalg: Økonomi- og Erhvervsudvalget
Mødedato: 18. januar 2021
Mødested: Teams

Dagsordenpunkter

Sagsnr.: 00.01.00-G01-4-19 Sagsbehandler: Marie Jensen  

Cirkulæreskrivelse, orienteringssager m.v.

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR









X

X


Øvrige sagsbehandlere: Steen Dahl Pedersen

Sagsresume

Orientering om cirkulæreskrivelser, orienteringssager m.v.

Sagsfremstilling

Til almindelig orientering er eventuelle cirkulæreskrivelser, orienteringssager m.v. vedlagt dagsordenen som bilag.


Administrationen er blevet oplyst om, at Nikolaj Rosenkilde Kølbæk (A) er udtrådt af bestyrelsen for Uhre Motorsportscenter. Der vil på Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde blive oplyst en efterfølger af (A).

Indstilling

Underdirektøren for Direktionens Stab indstiller

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt, herunder at Flemming Marinussen (A) er udpeget til bestyrelsen for Uhre Motorsportscenter.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.30.10-S00-1-21 Sagsbehandler: Maria Laibach Halskov Christiansen  

Budgetprocedure for budget 2022 og overslagsår 2023-2025

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR









X



Øvrige sagsbehandlere: Anne Marie Muff

Sagsresume

Budgetproceduren for 2022 og overslagsårene 2023-2025 fremsendes til godkendelse.


I forbindelse med godkendelsen udmeldes de foreløbige budgetrammer for budget 2022-2025.

Sagsfremstilling

Budgetproceduren er den overordnede tids- og procesplan for den kommende budgetlægning for 2022 og overslagsårene 2023-2025.


Budget 2021 blev vedtaget som et to-årigt budget gældende for både 2021 og 2022. Proceduren afspejler dette, men idet der er en række formkrav til den kommunale budgetprocedure, ligner budgetproceduren for 2022 overordnet set tidligere års procedurer. Dog vil den politiske involvering i de forskellige budgetfaser blive reduceret i forhold til tidligere år, idet flere elementer i den kommende budgetproces optræder i en light-udgave.


Budgetprocessen for budget 2022-2025 tager afsæt i det vedtagne budget 2021/2022, hvor arbejdet med budgettet kan opdeles i fire faser:

  1. Forberedelsesfasen: Den foreløbige udmelding af de økonomiske rammer for budgetlægningen og 1. budgetkonference
  2. Udarbejdelsesfasen: De endelige økonomiske rammer fastlægges og forvaltningerne udarbejder budgetforslag
  3. Statusfasen: Samling af fagudvalgenes budgetforslag og 2. budgetkonference
  4. Beslutningsfasen: Politiske forhandlinger, herunder 1. og 2. behandling af budgettet


Centrale og aktuelle emner i den kommende budgetproces, herunder bestillinger til forårets budgetkonference, fremgår af budgetproceduren.


Budgetproceduren for 2022-2025 er vedlagt som bilag til sagen.


Foreløbige budgetrammer - udmelding

Som afsæt for budgetlægningen for 2022-2025 udmelder Økonomi- og Erhvervsudvalget samtidig med godkendelsen af budgetproceduren formelt de foreløbige budgetrammer for drift pr. serviceområde.


Rammerne er de budgetbeløb for 2022-2025, der aktuelt fremgår af økonomisystemet, og som består af følgende:


Overslagsårene fra det vedtagne budget 2021/2022 (det sidste år sættes lig det næstsidste, hvilket vil sige 2025 = 2024)

+/- Byrådsbeslutninger siden budgettets vedtagelse med konsekvens for 2022-2025

+/- Tekniske/administrative justeringer (løbende udmøntninger fra løn- og forsikringspuljer m.v.)

= Foreløbig ramme


Endelig rammeudmelding behandles i Økonomi- og Erhvervsudvalget i forlængelse af 1. budgetkonference den 22. marts 2021 og udmeldes umiddelbart efter.


Direktionen har behandlet budgetproceduren på mødet den 17. december 2020.

Indstilling

Underdirektøren for Direktionens Stab indstiller

at budgetproceduren for budget 2022-2025 jfr. bilag godkendes,


at der udmeldes foreløbige budgetrammer for budget 2022-2025 jfr. beskrevet i sagsfremstillingen.

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 03.02.13-P19-2-20 Sagsbehandler: Peter Vallentin  

Godkendelse af skema B for helhedsplan Fællesbo's afd. 210 Fredbovej i Sunds

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR










X




Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Byrådet godkendte den 25. juni 2019 under punkt 119 Skema A for helhedsplan for renovering af Fællesbo's afdeling 210 Fredbovej i Sunds.


Byrådet godkendte Skema A med et samlet budget på 19,54 mio. kr.


Fællesbo har nu haft opgaven sendt i licitation og der er nu kommet priser ind på opgaverne. På den baggrund ønsker Fællesbo Skema B godkendt med et samlet budget på 22,32 mio. kr.


Administrationen anbefaler at Økonomi- og Erhvervsudvalget godkender det fremsendte Skema B.

Sagsfremstilling

Boligorganisationen Fællesbo ønsker at renovere afdeling 210, Fredbovej i Sunds. Afdelingen består af 18 almene familieboliger.

Boligerne er opført i 1963 og er derved over 57 år gamle. Efter renoveringen vil afdelingen bestå af 17 almene boliger.


Processen for en helhedsplanssag følger 3 trin opdelt i Skema A, B og C.


Skema A indeholder et budget som er baseret på forventningstal samt overslagstal leveret af rådgivere, tallene følger de oprindeligt indleverede tal, som ligger til grund til ansøgningen til Landsbyggefonden, af den grund er tallene behæftet med en vis usikkerhed, da tallene skal prisfremskrives med den udvikling der har været siden budgettet oprindeligt blev lavet. I den konkrete sag er der tale om et budget som baserer sig på 2013 priser.


Skema B indleveres efterfølgende til godkendelse, Budgettallene i Skema B er baseret på det konkrete licitationstal, efter at boligforeningen har sendt opgaven i udbud. Resultatet vil her afspejle at priserne kan være steget siden Skema A budgettet blev lavet. Administrationen har en bemyndigelse til at godkende skema B administrativ, hvis anlægssummen ligger indenfor 3 % af anlægssummen i Skema A.


Skema C indleveres til godkendelse, når anlægsopgaven er endelig færdig og afleveret, og alle udgifter, ekstraudgifter og uforudsete udgifter er indregnet i det endelige regnskab.


Skema B afd. 210 Fredbovej.


Byrådet har på møde den 25. juni 2019 punkt 119 godkendt et skema A med en samlet anlægssum på 19,54 mio. kr. budgettet er baseret på en beregning lavet i 2013 i forbindelse med ansøgningen til Landsbyggefonden. Efter kommunal godkendelse af Skema A har boligselskabet Fællesbo haft helhedsplanens opgaver sendt i licitation. Resultatet af denne licitation er nu kommet, og Boligselskabet Fællesbo har derfor indleveret Skema B til godkendelse. Først efter den kommunale godkendelse af Skema B og derved licitationens resultat, kan Boligselskabet Fællesbo indgå endelig aftale med hovedentreprenøren.


Resultatet af licitationen viser en samlet anlægssum på 22,32 mio. kr. Hvilket er en overskridelse på 2,78 mio. kr. Det udgør en overskridelse af Skema A budgettet på 14,22%. Boligselskabet Fællesbo har oplyst, at der har været ekstra omkostninger i sagen i forhold til teknisk rådgivning, dette skyldes at rådgivning mv. til udarbejdelse af helhedsplaner er vanskelig at prissætte, når der er tale om mindre afdelinger eller helhedsplaner, dette skyldes at der skal laves den samme mængde materiale til en helhedsplan som koster 20 mio. som til en helhedsplan der koster 200 mio. Det vil sige rådgivningere koster det samme. Det er ikke muligt at opnå en nævneværdig besparelse på denne post på trods af, at der er tale om en mindre helhedsplan. Den resterende og væsentlige budgetoverskridelse forklares med den generelle prisudvikling indenfor byggeri i perioden fra 1. kvartal 2013 og indtil nu.


Økonomi.

Ved godkendelse af Skema B i helhedsplanen vedstår Herning Kommune sig den garanti og medfinansiering som Herning Kommune har godkendt i forbindelse med Skema A. I forbindelse med godkendelse af Skema B anmoder Boligselskabet Fællesbo tillige om, at Herning Kommune godkender en forøgelse af anlægssummen samt garantisummen for det støttede og det ustøttede lån. Den kommunale garantistillelse kan ses i nedenstående finansieringsskema.



I forbindelse med godkendelse af Skema A godkendte byrådet en kommunal kapitaltilførsel på 50.000 kr. efter 1/5- dels ordningen. Hvilket betyder at 1/5 del gives som tilskud fra kommunen, 1/5 del gives som tilskud fra Realkreditinstituttet, 1/5 del gives som tilskud fra Boligselskabet og 2/5 dele gives som tilskud fra Landsbyggefonden. I skema B ansøgningen er dette beløb uændret.


Den forventede kommunale garantiramme i forbindelse med skema B er Netto 6,45 mio. kr. I forbindelse med byrådets godkendelse af Skema A blev der godkendt en garantiramme på netto 5,74 mio. kr. Det er en øget garantiramme på netto 0,71 mio. kr.


Administrationen bemærker at Garantistillelse til almene boliger ikke påvirker den kommunale låneramme og er i almindelighed forbundet med en meget begrænset direkte risiko.


Der er ingen tegn på, at garantiforpligtigelsen i forbindelse med renoveringen af afd. 210 Fredbovej, Sunds skulle udgøre en reel risiko for Herning Kommune.


Garantistillelsen i forbindelse med etablering af/opførelse af/renovering af almene boliger nedskrives løbende i forbindelse med lånenes tilbagebetaling. Det vil sige, at i takt med at boligafdelingen afdrager på de støttede lån, falder Kommunens garantistillelse tilsvarende.

Indstilling

Underdirektøren for Direktionens Stab indstiller

at Skema B for helhedsplan for Fællesbo afd. 210 Fredbovej, Sunds godkendes som ansøgt


at Herning kommune godkender den ansøgte garantiramme

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

 

Sagsnr.: 03.02.13-P19-1-20 Sagsbehandler: Peter Vallentin  

Godkendelse af Skema B for helhedsplan Fællesbo´s afd. 231 Anemonevej

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR










X




Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Byrådet godkendte den 25. juni 2019 under punkt 120 Skema A for helhedsplan for renovering af Fællesbo's afdeling 231 Anemonevej i Aulum.


Byrådet godkendte Skema A med en samlet anlægsramme på 13,28 mio. kr.


I forbindelse med den endelige projektering og forberedelse af opgaven til licitation, er Fællesbo blevet opmærksom på, at nogle af de nødvendige løsninger i helhedsplanen har været underfinansieret i det oprindelige budget. Det har også været nødvendigt at ændre på nogle af de projekterede løsninger, hvilket blandt andet har medført, at det er nødvendigt også at skifte vinduerne i afdelingen.


Fællesbo har været i dialog med Landsbyggefonden, som har tilkendegivet at de er villig til at øge støtten til afdelingen betragteligt.


Fællesbo har nu haft opgaven sendt i licitation og der er nu kommet priser ind på opgaverne. På den baggrund ønsker Fællesbo Skema B godkendt med en samlet anlægsramme på 27,20 mio. kr.


Administrationen anbefaler at Økonomi- og Erhvervsudvalget tager stilling til det fremsendte Skema B.


Sagsfremstilling

Afdeling 231 er beliggende på Anemonevej i Aulum. Afdelingen består af 77 familieboliger,

42 af boligerne er tæt/lav byggeri og 35 boliger er i etagebyggeri (stue og 1. sal).


Boligerne er opført i 1988 og 1995, og renoveringen skal sikre udbedring af en række

byggetekniske udfordringer blandt andet opfugtning af murværk og fugtindtrængning

samt afhjælpe udlejningsvanskeligheder grundet manglende lysindfald mv.


Processen for en helhedsplanssag følger 3 trin opdelt i Skema A, B og C.


Skema A indeholder et budget som er baseret på forventningstal samt overslagstal leveret af rådgivere, tallene følger de oprindeligt indleverede tal, som ligger til grund til ansøgningen til Landsbyggefonden. Af den grund er tallene behæftet med en vis usikkerhed, da tallene skal prisfremskrives med den udvikling, der har været siden budgettet oprindeligt blev lavet. I den konkrete sag er der tale om et budget, som baserer sig på 2014 priser.


Skema B indleveres efterfølgende til godkendelse, Budgettallene i Skema B er baseret på det konkrete licitationstal, efter at boligforeningen har sendt opgaven i udbud. Resultatet vil her afspejle at priserne kan være steget siden Skema A budgettet blev lavet. Administrationen har en bemyndigelse til at godkende skema B administrativ, hvis anlægssummen ligger indenfor 3 % af anlægssummen i Skema A.


Skema C indleveres til godkendelse, når anlægsopgaven er endelig færdig og afleveret, og alle udgifter, ekstraudgifter og uforudsete udgifter er indregnet i det endelige regnskab.


Skema B afd. 231 Anemonevej.


Byrådet har på møde den 25. juni 2019 punkt 120 godkendt et skema A med en samlet anlægssum på 13,28 mio. kr. Budgettet er baseret på en beregning lavet i 2014 i forbindelse med ansøgningen til Landsbyggefonden.


Efter den kommunale godkendelse af Skema A gik Fællesbo´s totalrådgiver i gang med at projektere helhedsplanens opgaver.


I marts 2020 gør rådgiveren Fællesbo opmærksom på, at flere af løsningerne i helhedsplanen er utilstrækkelige og underbudgetterede. Det drejer sig blandt andet om håndteringen af de opfugtede facader. Et andet problem viser sig i forhold til tagvinduerne i ejendommene. Det oprindelige projekt indebar, at man beholdte de eksisterende tagvinduer. I forbindelse med revideringen af projektet viser det sig nødvendigt at ændre og reparere tagfoden: Det kræver at tagstenene under vinduerne demonteres, hvilket medfører at inddækningen ved tagvinduerne højst sandsynligt vil blive beskadiget. Det er ikke længere muligt at få standard inddækning til tagvinduer fra 1987, derfor vil en beskadigelse af inddækningen kræve, at der fremstilles en specialindækning til det enkelte vindue, og det er derudover ikke sikkert det vil holde. Derfor udskiftes vinduerne til nye ovenlys veluxvinduer.


De i projektet nødvendige justeringen medførte, at Fællesbo sammen med deres rådgiver kom frem til et nyt budget. Dette budget godkendte landsbyggefonden og tilkendegav derved at de var villige til at godkende en forhøjelse af de støttede lån til 13,95 mio. kr. Fællesbo og rådgiver sendte efterfølgende opgaverne i licitation. Projektet blev efterfølgende udbudt i licitation 2 gange. Grunden til at det blev udbudt 2 gange, var at første licitation viste en omfattende overskridelse af det budgetterede beløb. Licitation nr. 2 kastede ikke et bedre resultat af sig end første licitation. Det er Fællesbo og rådgivers vurdering, at resultatet afspejler det aktuelle prisniveau for en opgave som beskrevet i projektet.


Landsbyggefonden har efterfølgende tilkendegivet, at de er villige til at godkende en forhøjelse af de støttede lån til 19,08 mio. kr.


Resultatet af licitationen viser en samlet anlægssum på 27,20 mio. kr. hvilket er en overskridelse af anlægssummen godkendt i Skema A på 13.92 mio. kr. Det udgør en overskridelse af Skema A på 105%. En del af overskridelsen kan forklares med den generelle prisstigning, da tallene anvendt i beregningen baserer sig på 2014 tal. Disse tal skal nødvendigvis prisfremskrives til 2020 tal. Dette kan dog alene forklare en mindre del af overskridelsen. Overskridelsen skyldes primært som beskrevet, at det helt ekstraordinært har været nødvendigt at justere projektet, da de oprindeligt projekterede løsninger ikke var tilstrækkelige. En stor del af stigningen i anlægssummen dækkes af øget bevilling fra Landsbyggefonden, hvilket medfører at den ekstra huslejestigning som følge af overskridelsen, vil være beskeden. Fællesbo forventer at kunne gennemføre projektet med en ekstra huslejestigning på 1,83 procent i 2021, denne huslejestigning er i øvrigt allerede godkendt af beboerne.


Hovedparten af de ting som laves i forbindelse med helhedsplanen, er nødvendige bygningstekniske genopretninger, derfor er alternativet til helhedsplanen, at de beskrevne arbejder gennemføres ved optagelse af almindelige kreditforeningslån, uden støtte fra landsbyggefonden. Det har den nedenfor i skemaet beskrevne indvirkning på huslejen.


Antal Rum

m2

Husleje med helhedsplan pr. mdr.

Husleje uden helhedsplan pr. mdr.

Differencen mellem de 2 løsninger i kr.

2-rums bolig

57

3.463

4.645

1.182

3-rums bolig

85

5.164

6.927

1.763




Boligselskabet Fællesbo har til administrationen oplyst, at de anser sagen for atypisk, da de prismæssige overslag og beregninger der laves i forbindelse med Skema A generelt set ligger på inden for skiven, det hører til de helt sjældne tilfælde at rådgiverne i forbindelse med Skema A foreslår en løsning som der senere viser sig ikke er gangbar. Det er Boligselskabet Fællesbos forventning, at der ikke generelt skal forventes overskridelser af budgetterne i denne størrelsesorden.


Tilsynet ved Herning Kommune er først gjort opmærksom på udfordringen med økonomien i helhedsplanen for afd. 231 i november måned 2020 i forbindelse med indsendelsen af skema B for afdelingen.



Økonomi.

Ved godkendelse af Skema B i helhedsplanen vedstår Herning Kommune sig den garanti og medfinansiering som Herning Kommune har godkendt i forbindelse med Skema A. I forbindelse med godkendelse af Skema B anmoder Boligselskabet Fællesbo tillige om, at Herning Kommune godkender en forøgelse af anlægssummen, samt garantisummen for det støttede og det ustøttede lån. Den kommunale garantistillelse kan se i nedenstående finansieringsskema.



I forbindelse med godkendelse af Skema A godkendte byrådet en kommunal kapitaltilførsel på 100.000 kr. efter 1/5- dels ordningen. Hvilket betyder at 1/5 del gives som tilskud fra kommunen, 1/5 del gives som tilskud fra Realkreditinstituttet, 1/5 del gives som tilskud fra Boligselskabet og 2/5 dele gives som tilskud fra Landsbyggefonden. I skema B ansøgningen er dette beløb uændret.


Den forventede kommunale garantiramme i forbindelse med skema B er Netto 15,86 mio. kr. I forbindelse med byrådets godkendelse af Skema A blev der godkendt en garantiramme på netto 6,87 mio. kr. Det er en øget garantiramme på netto 8,99 mio. kr. eller ca. 130% ekstra.


Administrationen bemærker, at Garantistillelse til almene boliger ikke påvirker den kommunale låneramme og er i almindelighed forbundet med en meget begrænset direkte risiko.


Der er ingen tegn på, at garantiforpligtigelsen i forbindelse med renoveringen af afd. 231 Anemonevej, Aulum skulle udgøre en reel risiko for Herning Kommune.


Garantistillelsen i forbindelse med etablering af/opførelse af/renovering af almene boliger nedskrives løbende i forbindelse med lånenes tilbagebetaling. Det vil sige, at i takt med at boligafdelingen afdrager på de støttede lån, falder Kommunens garantistillelse tilsvarende.



Indstilling

Underdirektøren for Direktionens Stab indstiller

at udvalget beslutter om de vil godkende Skema B for helhedsplan for Fællesbo afd. 231 Anemonevej,


at Herning kommune godkender den ansøgte garantiramme

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

 

Sagsnr.: 24.00.00-A08-1-20 Sagsbehandler: Anne Kristine Hundahl Mikkelsen  

Resultatkontrakt med Bæredygtig Herning 2021

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR










X



Øvrige sagsbehandlere: Henrik Kjeldsen

Sagsresume

Bæredygtig Herning F.M.B.A. har til formål at initiere og understøtte den bæredygtige bevægelse blandt borgere, uddannelse og erhvervsliv samt i en vekselvirkning over mod kommunen. Til at opfylde det formål indgås der en resultatkontrakt for 2021 mellem Herning Kommune og Bæredygtig Herning. Det anbefales af den politiske følgegruppe for bæredygtighed, at der bevilges kr. 4 mio. i 2021 til resultatkontrakt med Bæredygtig Herning fra de kr. 5 mio. afsat til arbejdet med bæredygtighed.

Sagsfremstilling

Som følge af budgetforliget for 2020 blev der af den politiske følgegruppe for bæredygtighed udviklet og ultimo 2020 etableret et bæredygtighedscenter i Herning, nemlig Bæredygtig Herning F.M.B.A. På Økonomi- og Erhvervsudvalgsmødet den 7/12 2020 blev det besluttet at indgå en resultatkontrakt med Bæredygtig Herning for 2020 på kr. 3 mio., hvor målene primært var af praktisk og processuel karakter.


Der indgås en opfølgende resultatkontrakt for 2021 mellem Bæredygtig Herning og Herning Kommune. Dette for at forfølge Bæredygtig Hernings formål, som det er besluttet i vedtægterne behandlet på både Økonomi- og Erhvervsudvalget samt ved den stiftende generalforsamling om at "varetage erhvervsaktiviteter, erhvervsservice og erhvervsudvikling inden for området bæredygtighed, herunder iværksætteri, ved bl.a. at virke for netværk og ideudvikling blandt de deltagende medlemmer samt deltage i samarbejde med uddannelsesinstitutioner m.v., samt at lave folkeoplysende aktiviteter om bæredygtighed".


Resultatkontrakten indgås for et år ad gangen.


Målene for 2021 bærer præg af at være af processuel karakter samt at vedrøre samarbejdet med kommunen og øvrige lokale og nationale aktører på området, udvikle metoder for at sikre den bedst mulige effekt af centerets virke samt øge kendskabsgraden blandt det lokale erhvervsliv og på den nationale scene. Målene skal endvidere være med til at skubbe på en bevægelse både lokalt samt ud over kommunegrænserne, men på en måde, hvor der sikres en værdimæssig forankring i Herning. Således kan Bæredygtig Herning få de bedste betingelser for at indfri sit formål på såvel den korte som den lange bane blandt både det lokale, det nationale og det internationale aktørlandskab.


Resultatkontrakten vil indeholde mål vedrørende nedenstående. Det bør dog noteres, at enkelte mål kan være med forbehold for eller påvirket af udviklingen af den aktuelle Corona-epidemi.


  • Færdig etablering og indretning af Bæredygtig Herning med fokus på partnerskaber og virksomhedssamarbejder og med hensyntagen til de fire målgrupper.
  • Organisatorisk set-up, herunder ansættelse af minimum én medarbejder
  • Etablering af co work-space med rum til minimum 10 lokale iværksættere
  • Indgå i relevante projektorienterede virksomhedssamarbejder, virke for netværk samt sparre om bæredygtige emner med målgrupperne.
  • Sikre at centeret ud over sit erhvervsfokus også har et folkeoplysende islæt i såvel indretning som aktiviteter.
  • Etablering af baseline for kendskabsgrad samt øget synlighed gennem tværmedial kommunikations set-up og mediealliance
  • Samkoordinering af aktiviteter og indsatser med det øvrige lokale øko-system, herunder indgå i konkrete samarbejdsprojekter
  • Positionering og rolleafklaring ind mod eksisterende samarbejdsprojekter
  • Sparringspartner over for Herning Kommune ift. arbejdet med bæredygtighed
  • Placering af samarbejder i nationalt landskab gennem relationer
  • I samarbejde med Herning Kommune undersøge meningsfulde mål og målemetoder for effekten af indsatserne i Bæredygtig Herning, der rummer både den politiske vision og målgruppens forventninger
  • I samarbejde med Herning Kommune undersøge og udvikle en metode, hvorpå man kan sikre en lokal forankring af viden, vækst og innovation under den bæredygtige dagsorden med et nationalt og internationalt udsyn og skalerbarhed.


Den politiske følgegruppe for bæredygtighed anbefaler en bevilling på kr. 4 mio. i 2021 af de kr. 5 mio. afsat til arbejdet med bæredygtighed i Herning Kommune.

Der samarbejdes tæt med Bæredygtig Herning F.M.B.A. om udarbejdelse af resultatkontrakt samt løbende retning og udvikling af arbejdet for og i centeret.


Resultatkontrakten skal desuden behandles i Bæredygtig Hernings bestyrelse primo 2021.


Økonomi

Udgiften på kr. 4 mio. i 2021 finansieres af allerede afsat budget på Serviceområde 20, Administration, funktion 06.48.67, Vejledning og Erhvervsudvikling, Bæredygtighed.

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller

atder bevilges kr. 4 mio. i 2021, som finansieres af Serviceområde 20, Administration, funktion 06.48.67, Vejledning og Erhvervsudvikling, Bæredygtighed.
at administrationen bemyndiges til at udarbejde og indgå resultatkontrakt på baggrund af ovennævnte punkter.

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

 

Sagsnr.: 24.00.00-I04-1-16 Sagsbehandler: Anne Louise Ravn Braad  

Forslag til handlinger afledt af DI Erhvervsklimaundersøgelse 2020

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR










X



Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Dansk Industri udgiver årligt en analyse af kommunernes erhvervsvenlighed ”Lokalt Erhvervsklima”. Herning Kommune har de sidste 10 år ligget i toppen, og i år indtager kommunen en 6. plads. Analysen giver en indikation af, hvilke indsatser man med fordel kan iværksætte for fortsat at være en attraktiv erhvervskommune samt sikre en fortsat god placering i analysen.

Sagsfremstilling


Analysen baserer sig på offentlig statistik og på resultater af en spørgeundersøgelse, dvs. både objektive og subjektive kriterier. Kommunernes placering i de enkelte kategorier afhænger af den score/værdi, de har fået på både spørgsmål og statistik, der vægter 50% i den enkelte kategori.


I Herning har 137 virksomheder svaret på undersøgelsen. Virksomhederne er inden for DI’s brancher, bl.a. produktion, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service. Besvarelserne repræsenterer 5.793 arbejdspladser.


Vi kan derfor med fordel anvende analysen som indikator på, hvor vi kan iværksætte nogle indsatser for at blive en endnu mere erhvervsvenlig kommune for vores virksomheder – og holder os i toppen i DI’s analyse, som er en anerkendt pejling af det lokale erhvervsklima.


Økonomi- og Erhvervsudvalget har på mødet d. 7. december fået en orientering om de væsentligste punkter for Herning Kommune i DI Erhvervsklimaundersøgelsen 2020. Her blev der bestilt dels en opfølgning på de i 2019 besluttede handlinger, og dels forslag til nye handlinger.


Opfølgningen på 2019 handlinger er vedhæftet som bilag.


Efter dialog med Erhvervsrådet for Herning og Ikast-Brande, Beskæftigelsudvalgets behandling og behandling i direktionen anbefales følgende indsatser som opfølgning på DI Erhvervsklimaundersøgelsen 2020:



  • Direktionen mødes med DI regionalt for at få DI’s input til forbedringer af det lokale erhvervsklima i Herning.


  • For at forbedre information og dialog på alle niveauer skabes der nye fora med erhvervslivet f.eks. omkring udbud og beskæftigelse.


  • På tværs af koncernen Herning Kommune fokuseres der på den i virksomhederne oplevede service.


  • Øget fokus på Herning Kommunes rolle som match-maker, hvor vi skal spille en mere aktiv rolle i at få de rette virksomheder, investorer osv. til at mødes. Bl.a. arrangeres erhvervsrettet investorkonference i første halvår af 2021.


  • Bedre vejledning af virksomheder som rammer ”selvbetjeningsmuren” f.eks. på sygedagpengeområdet eller på "Byg & Miljø".


  • For at fremme udbuddet af relevant erhvervsjord til salg, arbejdes der med at styrke de enkelte områders muligheder og identitet, eks. via tematisering eller klyngedannelse. Det kunne f.eks. være indenfor området re- og upcycling.


  • Styrke taskforce til hurtig reaktion på virksomheder, der ønsker at flytte til Herning Kommune eller udvide deres allerede eksisterende virksomhed.


  • Med deltagelse af både Erhvervsråd og forskellige afdelinger på Rådhuset laves der indsats, der særligt skal sørge for at erhvervsrelevant stof kommunikeres specielt på digitale platforme.

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller

at forslag til handleplan for indsatser som opfølgning på DI Erhvervsklimaundersøgelse 2020 godkendes.

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 24.10.07-P20-2-20 Sagsbehandler: Jakob Søndergaard  

Forlængelse af projekt Grøn Forretning i 2021

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR









X



Øvrige sagsbehandlere: Kristina Gaardsted.

Sagsresume

Projektet Grøn Forretning blev iværksat i sommeren 2019 og udløb ved udgangen af 2020.


Det overordnede formål med projektet har været at fremme og fremhæve den grønne omstilling blandt virksomhederne i Herning Kommune.


Gennem en resultatkontrakt med Herning Kommune har Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande (herefter kaldet Erhvervsrådet) været operatører på projektet.


Fremadrettet er målet bl.a. at løfte projektet til næste niveau, hvor det lokale erhvervsliv i samspil med andre lokale aktører indenfor den bæredygtige dagsorden, herunder bl.a. Bæredygtig Herning, kan være med til at realisere ambitionerne, forfølge potentialet og imødegå udfordringerne indenfor bæredygtighed i Herning Kommune.


Det er administrationens anbefaling at forlænge projektet Grøn Forretning i 2021 med Erhvervsrådet som operatør og med en budgetramme på 400.000 kr. finansieret af allerede afsatte midler til erhvervsfremme.

Sagsfremstilling

Det seneste 1½ år har Herning Kommune gennem projektet Grøn Forretning med Erhvervsrådet som operatør tilbudt alle virksomheder i kommunen vejledning i at skabe en mere grøn forretning.


Indtil videre har 85 unikke virksomheder fået individuel vejledning på området bl.a. med afsæt i et unikt dialogværktøj udviklet i samarbejde mellem Erhvervsrådet og Herning Kommune.


I 2020 blev Herning Kommunes bevilling til Grøn Forretning gearet med eksterne midler fra projektet "Energieffektivitet og CO2-bespareler i virksomheder i Region Midtjylland". Derigennem har 14 virksomheder i Herning Kommune fået tilført hver 57.375 kr. til indkøb af privat konsulentbistand til igangsætning af grønne tiltag. Virksomhederne har yderligere mulighed for en implementeringsstøtte på op til 200.000 kr. pr. virksomhed.


Derudover har projektet hjulpet virksomhederne med at skabe overblik over andre støtteordninger og der er opbygget et netværk af videnspartnere som virksomhederne har kunnet trække på til deres grønne udviklingsrejse.


Ligeledes er der i projektperioden afholdt en række grønne inspirationsseminarer og målrettede webinarer for virksomheder i Herning Kommune og der er taget initiativ til opbygningen af et grønt netværk af virksomheder, der arbejder med grøn omstilling.


Disse initiativer, erfaringer og resultater betyder, at der såvel hos virksomhederne i Herning Kommune som hos Erhvervsrådet er skabt et afgørende gennembrud og momentum i det konkrete arbejde med den grønne omstilling.


For at fastholde momentum anbefaler administrationen derfor at forlænge projektet Grøn Forretning i 2021, så det på baggrund af de erfaringer, resultater og netværk, der allerede er skabt, er muligt at få endnu flere virksomheder i Herning Kommune i gang med den grønne omstilling.


Samtidig er målet at løfte projektet til næste niveau, hvor det lokale erhvervsliv i samspil med andre lokale aktører indenfor den bæredygtige dagsorden, herunder bl.a. Bæredygtig Herning, kan være med til at realisere ambitionerne, forfølge potentialet og imødegå udfordringerne indenfor bæredygtighed.


Det er ligeledes målet, at projektets forlængelse skal sikre, at de grønne og bæredygtige forretningsudviklingskompetencer forankres i Erhvervsrådet, så de fremover er en del af den generelle resultatkontrakt.


Eksempler på oplagte fokusområder for Grøn Forretning i 2021:


Tilbud om konkret vejledning til kommunens iværksættere og virksomheder i forhold til Grøn Forretning, herunder også påvirkning af mindset hos de virksomheder, der endnu ikke har forholdt sig til bæredygtighed. Vejledningen kan være i forhold til FN17, cirkulær økonomi, energioptimering, CO2-reduktion mv.


Udvikling af nye erhvervsrettede initiativer i samarbejde med bl.a. Bæredygtig Herning. Det kan eksempelvis være udvikling af lokale muligheder for klimakompensation og dialog med virksomhederne herom, en lokal fond for bæredygtige iværksættere eller lignende.


Udvikling af events, webinarer, netværk mv. for lokale virksomheder, der kan være med til at sætte bæredygtighed på virksomhedernes dagsorden og støtte dem i deres grønne omstilling.


Fortsat medfinansiering af projektet "Energieffektivitet og CO2-bespareler i virksomheder i Region Midtjylland", og dermed give virksomheder i Herning Kommune adgang til rådgivning og implementeringshjælp i forbindelse med investeringer i mere bæredygtige produktionsløsninger. Der er netop bevilliget en udvidelse af projektet, hvor flere virksomheder vil kunne få bevilliget forløb samt tilføjet hjælp til etablering af værdikædesamarbejder og industrisymbioser. Der er således samme mulighed for at geare midlerne i projektet i 2021 som hidtil.

Økonomi

Der afsættes 400.000 kr. til projektet Grøn Forretning i 2021. Beløbet finansieres af allerede afsatte midler til erhvervsfremme på Serviceområde 20, Administration, funktion 06.48.66 Innovation og ny teknologi.

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller

at forslaget til forlængelse af projektet Grøn Forretning for virksomheder i Herning Kommune i 2021 godkendes.
at der samlet afsættes 400.000 kr. til en etårig indsats i 2021.
at udgiften finansieres af allerede afsatte midler til erhvervsfremme på Serviceområde 20, Administration, funktion 06.48.66 Innovation og ny teknologi.
at administrationen bemyndiges til at indgå en etårig resultatkontrakt for 2021 med Erhvervsrådet på opgaven.

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

 

Sagsnr.: 20.20.00-P27-1-20 Sagsbehandler: Pia Trab Worm  

Indgåelse af Kulturaftale 2021 - 2024

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR






x



x

x

Øvrige sagsbehandlere: Pia Colstrup

Sagsresume

Forslag til ny kulturaftale for Kulturregion Midt- og Vestjylland for 2021-2024 (KMV) foreligger nu til behandling i de otte kommuner. Aftalen er godkendt af den politiske styregruppe for KMV. Aftalen har været til gennemsyn hos ministeren, men den statslige økonomi er endnu ikke afklaret, da Varde Kommune som ny deltager i samarbejdet ønsker at bringe deres del af finansiering fra tidligere aftalekonstruktion med ind i denne aftale.

Der anmodes om godkendelse af forslag til ny KMV.

Sagsfremstilling

Otte kommuner – Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Skive, Struer og Varde kommuner – udgør Kulturregion Midt- og Vestjylland og anmoder hermed Herning Kommune om at godkende forslag til regional kulturaftale for perioden 1. januar 2021 - 31. december 2024.

Varde Kommune indtræder som ny partner i samarbejdet fra 1.1.2021, og har deltaget i arbejdet med kulturaftalen og dens projekter fra sommeren 2020.


Kulturaftaler indgås mellem en kulturregion og kulturministeren og har som formål at sikre borgerne adgang til gode og varierede kulturtilbud af høj kvalitet.

Den øverste myndighed for kulturaftaler er de politiske styregrupper, som består af kulturudvalgsformændene i de involverede kommuner. I styregruppen for Kulturregion Midt- og Vestjylland er formand Johs. Poulsen, Herning og næstformand Henrik Thygesen, Lemvig.

Sekretariatsfunktionen varetages af Holstebro Kommunes Kultur, Erhverv og Arbejdsmarked.

Den politiske styregruppe har på møde 13. november 2020 godkendt aftalens tekst inklusiv bilag, den regionale økonomi samt de 12 projekter, som skal gennemføres i aftalen.

Aftalens endelige tekst samt ministerens afgørelse vedr. den statslige økonomi, som Varde Kommune ønsker at bringe ind i samarbejdet, er endnu ikke endeligt afklaret og forhandles fortsat.

Der er 13 kulturaftaler i Danmark, og de kendetegnes ved fastlagte krav og fælles kadence, som er årene 2021-2024. De skal indeholde en vision, indsatsområder samt mål, som forpligter staten og kommunerne gensidigt. Aftalen er en rammeaftale med projekter, der konkretiseres og gennemføres i aftaleperioden. Det er et krav, at der indgår væsentlig lokal medfinansiering, herunder fælleskommunale midler.


Kulturministeren har besluttet, at den kommende periode skal fokusere på aktiviteter for og involvering af børn og unge indtil 20 år, der skal være tale om udviklingsprojekter og tværgående og bæredygtige perspektiver er centrale.


Kulturregionen selv har fokus på værdierne: volumen, kvalitet og ambition på fælles indsatser og udviklingstiltag på strategisk niveau, og at projekter i særlig grad udtrykker Midt- og Vestjylland. Der lægges også vægt på, at opnået læring og erfaringer aktiveres med henblik på udbredelse ud over eget område.


Vision og indsatsområder
Kulturaftalens overordnede vision er at:

  • udvikle og styrke regionens kunst- og kulturudbud for og med især børn og unge.
  • samarbejder og fællesskaber er et fundament og en vigtig motivationsfaktor for udviklingen.
  • samarbejde mellem og på tværs af kommuner og kulturinstitutioner og –aktører muliggør udvikling af kulturlivet til et niveau den enkelte kommune ikke kan løfte alene.


Aftalen har 3 indsatsområder, som er:

  • Børn og unge i nye kulturelle aktiviteter
  • Børn og unge i nye kulturelle fællesskaber
  • Børn, unge og kulturens potentialer.


Til indsatsområderne knytter sig i alt 12 projekter: Musikbroen; Lydspor – Lydkunst i Folkeskolen; Kunst og Kulturlab; Gadens Kunst; Sang Sprog og Samvær; De Små Synger med de Grå; Spil Nyt Netværk; Lev Nu; Kulturvæksthuset; Lyden i Naturen; Musik for Alle Børn; Wired.

Sang Sprog og Samvær og Wired er forankret i Herning Kommune, mens Spil Nyt Netværk er forankret i både Ringkøbing/Skjern og Herning Kommuner.

For yderligere information om de enkelte projekter henvises til bilag 3.


Økonomi

Kulturaftalens økonomi er sammensat af

1. statslige projekttilskud

2. fælleskommunale midler til projekter

3. kommunale tilskud til projekter med hjemsted i kommunen

4. projekternes egne midler, fondstilskud og andre såkaldte lokaler midler.


Det forventes, at de statslige projekttilskud over den 4-årige aftaleperiode vil udgøre i alt 9.900.000 kr. inkl. Vardes hidtidige projektmidler fra kulturregion Vadehavet. Det mundtligt garanterede mindste statstilskud er 8.500.000 kr. Der gøres opmærksom på, at forhandling om den endelige fastlæggelse af statens tilskud ikke er afsluttede.


Kulturregionens egenfinansiering udgør i alt 18,3 mio. kr., som udgøres af projekternes samlede budgetbeløb. For Herning Kommune udgør projekternes egenfinansiering i alt 5,243 mio. kr. i hele aftaleperioden 2021-2024. Beløbet er inklusiv 160.000 kr. i alt i kommunalt tilskud fra Ringkøbing/Skjern Kommune.

Kulturaftalen forventes at omsætte i alt 28,2 mio. kr. over aftaleperioden. Projekterne i Herning Kommune forventes at omsætte for i alt 10,063 mio. kr. i alt i hele aftaleperioden.


Herning Kommune yder et tilskud til de tre Herning-baserede projekter på 1,14 mio. kr. i alt i løbet af de fire år.


De fælleskommunale midler udgør 2 kr. pr. indbygger i de 8 kommuner svarende til i alt 3,06 mio. kr. i aftaleperioden. Beløbet medfinansierer projekterne. Beløbet er det samme som i tidligere kulturaftaler og påfører således ikke kommunerne nye udgifter. For Herning Kommune udgør beløbet 178.000 kr. per år, i alt 712.000 kr. i aftaleperioden (2020-tal).


Den politiske styregruppe har i forbindelse med forhandling af projekter til aftalen besluttet, at kommunerne forpligter sig til at medfinansiere projekter med hjemsted i kommunen. Projekterne er ansvarlige for at ansøge herom.


Herudover skal projekterne selv sikre den resterende projekt-finansiering, hvilket sker gennem projektejernes egne midler, offentlige tilskud i øvrigt, samt private fondsmidler og sponsorater.

Kulturaftalens bevillingsmæssige grundlag og vilkår samt specificering af bevillingernes fordeling er beskrevet i aftalen, samt i det lokale notat Oversigt over fordeling af økonomiske midler (bilag 2).


Administrationen gør opmærksom på at de tidligere kommunalfuldmagtstilskud (tidligere amtslige tilskud) fra 2021 tilbageføres til staten, således at de fremadrettet udbetales direkte til institutionerne. Det drejer sig om driftstilskud til Den Jyske Sangskole og Swinging Europe i Herning Kommune samt Nr. Vosborg, Orkester Midt Vest og Kultursamarbejdet i Midt- og Vestjylland, som er hjemmehørende i Holstebro Kommune.


Forvaltningen bemærker, at aftalen ikke medfører økonomiske konsekvenser for Herning Kommune ud over det allerede afsatte budget til formålet. Midlerne er afsat på Serviceområde 15, Kultur, og de behandles og bevilliges af Kultur- og Fritidsudvalget i særskilt sag.

Indstilling

Kultur- og Fritidsudvalget indstiller

at forslaget til Kulturaftale for Midt- og Vestjylland 2021-2024 godkendes under forudsætning af godkendelse i de øvrige aftalekommuner og af Kulturministeren.

Beslutning

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler sagen til Byrådet.  

Bilag

 

Sagsnr.: 18.20.00-A00-1-20 Sagsbehandler: Søren Juul Baunsgaard  

Medlemskab af IFFD

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR






X



X

X


Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Der fremsættes forslag om, at Herning Kommune melder sig ind i foreningen IFFD, Idræts- og Fritidsfaciliteter i Danmark.

Sagsfremstilling

For at styrke både vidensgrundlag, netværksdannelse og påvirkning af udviklingen på facilitetsområdet, foreslår forvaltningen, at Herning Kommune melder sig ind i organisationen IFFD, Idræts- og Fritidsfaciliteter i Danmark.


Organisationen hed tidligere Danske Sportsfaciliteters Brancheforening. Medlemmerne i foreningen er både kommuner og idræts- og fritidsfaciliteter landet over. I øjeblikket er 25 kommuner medlem af foreningen.


Formålet for foreningen er at fremme samarbejdet kommuner imellem og internt i kommunerne. IFFD deltager desuden i en række nationale fora, blandt andet i sektorpartnerskabsforhandlingerne i forbindelse med håndteringen af covid-19. Foreningen søger med sit virke at påvirke rammer og retningslinjer, både inden for den daglige drift af faciliteterne og inden for de mere strategiske områder, som har indflydelse på faciliteternes udviklingsmuligheder.


Hvis Herning Kommune tegner et medlemskab får alle faciliteter, såvel kommunale som selvejende, mulighed for at deltage i foreningens uddannelsestilbud og workshops. Tilbuddene spænder over alt fra meget konkret sparring, som fx bæredygtig belysning og digitalisering til fulde lederuddannelser for personale i fx vores haller. Ved et kommunalt medlemskab har faciliteterne adgang til disse tilbud, hvoraf nogle har et deltagergebyr.


Der findes flere netværk inden for facilitetsområdet, og nogle af hallerne i kommunen er allerede medlem af dem. Flere haller foretrækker medlemskab af de netværk de allerede er en del af, fordi disse er særligt gode i forhold til praksisnære udfordringer i hverdagen. Forvaltningen foreslår et medlemskab af IFFD, fordi det er vurderingen, at denne forening rummer praktisk og konkret viden om udvikling for kommunens faciliteter, men også både strategisk tænkning og indflydelse på det politiske niveau. Der er desuden ikke nogen forhindringer for, at en hal både kan tage aktivt del i IFFDs og andre udbyderes tilbud. Det ene udelukker ikke det andet.


Ved et A-medlemskab af foreningen skal Byrådet udpege et medlem til IFFDs repræsentantskab. Det aktuelle repræsentantskab i IFFD er vedlagt som bilag. Repræsentantskabet udpeger et forretningsudvalg. Den øverste myndighed i foreningen er generalforsamlingen, som afholder hvert fjerde år, samme år, som der er kommunalvalg.


Det er hensigten i IFFD, at det udpegede medlem som minimum er medlem af kommunens kultur- og fritidsudvalg. I følge konstitueringsaftalen for Byrådet er det Venstre der har indstillingsretten i dette tilfælde. Venstre indstiller Dann Karlsen til repræsentantskabet i IFFD.


Ud over et politisk forum og et praksisnært netværk for lederne af faciliteterne, så udbyder IFFD også et netværk for de kommunale fritidschefer.

Økonomi

Kontingentet til IFFD er bestemt af indbyggertal, og for Herning Kommune vil et A-medlemskab årligt koste 30.000 kr. plus moms. Inkluderet i denne pris er, at alle kommunens faciliteter også kan melde sig ind i foreningen, og at disse får adgang til tilbud og netværk fra IFFD.

Udgiften på 30.000 kr. finansieres fra Serviceområde 11, Idræt og Fritid, Fælles Formål.

Indstilling

Kultur- og Fritidsudvalget indstiller

at Herning Kommune melder sig ind i IFFD, og opfordrer alle kommunens idræts- og fritidsfaciliteter, såvel kommunale som selvejende, til at melde sig ind
at Byrådet udpeger et medlem til repræsentantskabet for IFFD for den resterende del af denne valgperiode

Beslutning

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler sagen til Byrådet.  

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.03-P15-2-19 Sagsbehandler: Kaare Hjorth  

Foreløbig vedtagelse af kommuneplan 2021-2032

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR








x



x


x


Øvrige sagsbehandlere: Trine Eide, Fie-Salhøj-Abel

Sagsresume

På baggrund af bidrag fra de enkelte fagudvalg er der udarbejdet et samlet forslag til Herning Kommuneplan 2021-2032. Forslaget fremlægges til offentlig høring i perioden 11. februar 2021 til den 8. april 2021. Der er i offentlighedsfasen planlagt fem borger- og temamøder. Der er udarbejdet et Resuméhæfte, der sammenfatter de foreslåede ændringer i forhold til den gældende kommuneplan.


Forvaltningen anbefaler, at kommuneplan 2021 vedtages som forslag.

Sagsfremstilling

Forslaget til kommuneplanen er udarbejdet på baggrund af bidrag fra de respektive fagudvalg. De forskellige forvaltninger og fagudvalg har bidraget i forhold til de pågældendes ansvarsområder, se notat om fagudvalgsbehandlinger.


I forhold til de tidligere kommuneplaner er afsnittene omstruktureret med ønsket om at skabe en mere forenklet kommuneplan hvor mål og retningslinjer tydeliggøres. Enkelte afsnit vil dog stadigt fremstå særligt tekniske på grund af formkrav fra den bagvedliggende lovgivning.


Nye politikker og strategier, der er vedtaget i planperioden, er indarbejdet i forslaget til kommuneplanen. Af særlige emner kan nævnes, at der er udarbejdet nye retningslinjer for Grønt Danmarkskort, produktionserhverv og strategisk planlægning for landsbyer. Der er derudover foretaget arealudlæg til boliger, erhverv, solceller og nyttiggørelse af jord.


I henhold til ”Lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM)” har Herning Kommune udarbejdet en miljørapport som beskriver de mulige miljøpåvirkninger af Forslag til Herning Kommuneplan 2021-2032. Ændringerne fra Herning Kommuneplan 2017-2028 til Forslag til Herning Kommuneplan 2021-2032 vurderes ikke at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Se bilag med miljøvurdering.


Med kommuneplanen fastlægges ligeledes det forventede boligbyggeprogram. Boligforsyningsplanen detaljerer kommuneplanens arealudlæg og rækkefølge for udbygning. Boligforsyningsplanens formål er blandt andet at fastlægge områder til aktuel bebyggelse på en sådan måde, at der sker en koordineret byggemodning, se bilag med boligbyggeprogram.


Der er udarbejdet et Resuméhæfte, der sammenfatter de foreslåede ændringer i forhold til den gældende kommuneplan. Resumehæftet sammen med den digitale kommuneplan, kommuneplan2021.herning.dk, giver det samlede overblik over kommuneplanforslaget, se bilag med udkast til resumehæfte.


Kommuneplanforslaget forventes fremlagt til offentlig høring i perioden 11. februar 2021 til den 8. april 2021. Der forventes afholdt fem borger- og temamøder fordelt i kommunen baseret på kommunens geografi og med temaerne, boliger, erhverv og Grønt Danmarkskort. Plan for afholdelse af møderne fremgår af resumehæftet. Det forventes, at der på baggrund af risiko for restriktioner i antallet der må fremmøde, vil blive forsøgt live-streaming af møderne for på den måde at give flest mulige mulighed for at deltage.


Forvaltningen anbefaler, at kommuneplan 2021 vedtages som forslag.

Indstilling

Byplanudvalget indstiller

at Forslag til Kommuneplan 2021-2032 godkendes og fremlægges til offentlig høring i perioden 11. februar 2021 til den 8. april 2021.

Beslutning

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler sagen til Byrådet, dog således at cityringen i Herning skal flyttes ud til Viborgvej, og at administrationen bemyndiges til at afholde dialogmøder virtuelt, såfremt møderne ikke kan afholdes fysisk på grund af coronarestriktioner.

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.05-P16-13-20 Sagsbehandler: Louise Kruse Hansen  

Foreløbig vedtagelse af lokalplan for blandet bolig- og erhverv ved Skolegade og Nørgaards Allé i Herning (Etape 2 af Herning+)

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR








X



X


X


Sagsresume

Herning Byråd besluttede d. 31. marts 2020 at sælge 8.500 m2 af det nuværende hospital i Herning bymidte til byudvikling. For at give mulighed for at realisere købers projekt for området er der udarbejdet forslag til den byggeretsgivende lokalplan 12.BL5.4 for etape 2 af Herning+.


Der er udarbejdet forslag til lokalplan 12.BL5.4 for blandet bolig og erhverv ved Skolegade og Nørgaards Allé i Herning (bilag).


Lokalplanen giver mulighed for at udvikle området til blandet bolig og erhverv samt offentlige formål, og giver mulighed for at opføre ny bebyggelse i op til fire etager i den eksisterende karréstruktur.


Forslag til lokalplan 12.BL5.4 for et blandet bolig- og erhverv indstilles hermed til foreløbig vedtagelse.

Sagsfremstilling

Lokalplanens baggrund

Regionshospitalet i Herning flytter til det nybyggede hospital i Gødstrup i 2021. Herning Kommune har købt sygehusgrunden i bymidten og sælger den videre til byudvikling. I september 2019 vedtog Herning Kommune en rammelokalplan for det sydøstlige hjørne af sygehusgrunden, som benævnes som etape 2 af Herning+. Rammelokalplanen fastlægger den overordnede struktur og anvendelse for området.


Herning Kommune har i efteråret 2019 udbudt størstedelen af rammelokalplanens område til salg. Et mindre areal på ca. 180 m2 er ikke solgt med, da arealet er en del af Plusset (det offentlige centrale byrum i Herning+). For at kunne realisere det valgte tilbud på grunden, skal der vedtages en byggeretsgivende lokalplan for området. Med udgangspunkt i rammelokalplanen, det valgte tilbud og helhedsplanens principper er der udarbejdet et forslag til en byggeretsgivende lokalplan for et areal på ca. 9.000 m2 af sygehusgrunden.


Herning Byråd vedtog den byggeretsgivende lokalplan for etape 1 af Herning+ (den nordlige og centrale del af Herning+) d. 10. november 2020.


Lokalplanområdet

Lokalplanområdet ligger umiddelbart nord for Herning Bymidte. Forslag til lokalplan 12.BL5.4 omfatter del af matrikel 860a Herning Bygrunde, og udgør et areal på ca. 9000 m2 og er afgrænset mod nord af den bevaringsværdige bebyggelse i etape 1 (den ældste del af sygehuset), mod vest af Plusset og mod øst og syd af eksisterende boligbebyggelse henholdsvis langs Skolegade og Nørgaards Alle.


Lokalplanområdet anvendes i dag primært til hospital, herunder psykiatrien, og parkeringspladser.


Luftfoto med lokalplanområdets afgrænsning


Lokalplanforslaget

Forslag til lokalplan 12.BL5.4 (bilag 1) giver mulighed for at omdanne og udvikle en del af sygehusgrunden i Herning til nye anvendelser i form af blandet bolig- og erhvervsbebyggelse samt offentlige formål. Der kan i alt bygges maksimum 8.000 m2 indenfor lokalplanområdet.


Lokalplanområdet er inddelt i tre delområder.



Lokalplankortet - Skal opdateres


Delområde I er en del af det centrale byrum på Herning+ og skal derfor indgå i en sammenhæng med den resterende del af ”Plusset”. Den resterende del af ”Plusset” er indeholdt i lokalplan 12.BL5.3, som er den byggeretsgivende lokalplan for etape 1 af Herning+. Bestemmelserne for delområde I er derfor enslydende med de bestemmelser, der er i lokalplan 12.BL5.3 for delområde I, som udgør ”Plusset”.


Delområde II må anvendes til boligbebyggelse i 3-4 etager, hvor stueetagen mod ”Plusset” i den nordlige del skal anvendes til publikumsorienterede funktioner. Den sydlige del af bebyggelsen ud mod ”Plusset” kan anvendes til publikumsorienterede funktioner og boliger. De øvrige etager og bebyggelser skal anvendes til boliger. Lokalplanen udlægger byggefelter for at sikre, at byggeriet danner en karréstruktur, som muliggør et grønt gårdrum.


Delområde III skal anvendes til sti-, vej- og parkeringsareal. I delområdet er den eksisterende offentlig tilgængelige stiforbindelse sikret, som fremadrettet vil forbinde ”Plusset” med Skolegade.


Bevaringsværdig bebyggelse

Lokalplanen giver mulighed for at nedrive den eksisterende bebyggelse, heriblandt en bevaringsværdig bebyggelse. Den bevaringsværdige bygning er fra 1939 og er i dag sammenbygget med den ældste del af sygehusets bygninger. De mange om- og tilbygninger har i nogen grad udvisket bygningens oprindelige arkitektur. Lokalplanforslaget giver mulighed for at nedrive denne bygning, hvilket også var en mulighed i rammelokalplanen. Lokalplanforslaget indeholder bestemmelser for, hvordan bygningen skal istandsættes og renoveres i tilfælde af, at bygningen ikke nedrives.


Arkitektur

Lokalplanen beskriver, at ny bebyggelse primært skal opføres i røde tegl for at skabe sammenhæng til de ældste, bevaringsværdige bygninger i Herning+. Facaderne på de nye bygninger skal også varieres med detaljer i murværket med inspiration fra den ældste bebyggelse. Derudover skal varierende højde i 3-4 etager samt fremspring og tilbagetrækninger i facaderne skabe variation. Lokalplanen åbner mulighed for, at mindre partier i facaderne kan udføres med f.eks. listebeklædning i træ for at skabe variation. Lokalplanen indeholder bestemmelser om placering af vinduer, som skal placeres i en letopfattelig rytme og placeres i vertikale bånd for at opnå ensartet og sammenhængende udtryk i bebyggelsen.


Alle tage skal udføres med taghældning, som sikrer et slægtskab til den bevaringsværdige bebyggelse nord for lokalplanområdet. De fleste tagflader skal udføres med ”grønne tage” med stenurter, mos og lignende. De steder, hvor bebyggelsen ikke er udført med grønne tage skal tagene være i teglsten eller betontagsten i en rødbrun farve, som harmonerer med den røde tegl.


Vej, stier og parkering

Der er adgang for biler til lokalplanområdet fra Skolegade. Derudover har fodgængere og cyklister også adgang til området via Plusset.


Inden for lokalplanens område skal der anlægges parkeringspladser til at opfylde behovet for parkering til boliger, butikker, erhverv med mere.


Inden for delområde III kan der anlægges et større, sammenhængende areal med parkeringspladser og et mindre areal mod syd med parkeringspladser. Derudover kan der anlægges parkeringspladser som længdeparkering langs ankomstvejen.


Krav til antallet af parkeringspladser følger Herning Kommunes sædvanlige krav til parkeringspladser for funktioner i bymidten, med undtagelse af ældreboliger. Her er kravet til boliger på op til 63 m2 ½ parkeringsplads pr. bolig, hvor det normalt gælder for boliger på op til 50 m2. Derudover er der givet mulighed for at dobbeltudnytte parkeringspladser til butikker til udvalgsvarer, hvis det kan sandsynliggøres, at de anvendes på andre tidspunkter end parkeringspladser til boliger. De ovenstående parkeringskrav svarer til de samme parkeringskrav, som der er stillet i forbindelse med den byggeretsgivende lokalplan for etape 1 af Herning+.

Friarealer og beplantning

Lokalplanen stiller krav til udformning af gårdrummet i bebyggelsen for at sikre at den eksisterende geometri i det eksisterende haveanlæg bevares. For at sikre et grønt udtryk i gårdrummet stiller lokalplanen krav om, at der skal plantes træer i gårdrummet og etableres bede. I bedene skal en 1/3 af beplantningen være stedsegrøn.


Inden for lokalplanområdet står et større ahorntræ ved ankomstvejen. Ahorntræet skal som udgangspunkt bevares af hensyn til biodiversiteten og lokalplanen giver mulighed for bl.a. beskæring af træet, da det står uhensigtsmæssigt i forhold til områdets fremtidig anvendelse og byggefasen. Hvis træet bliver sygt eller går ud, stiller lokalplanen krav om plantning af et nyt træ. Et nyt træ behøver ikke at blive plantet på præcis samme placering.


For at sikre et grønt udtryk af bl.a. parkeringsarealet stiller lokalplanen krav om beplantning på parkeringsarealet samt langs med ankomstvejen.


Lokalplanen fastsætter koter inden for delområde I og II af hensyn til den fremtidige udformning af ”Plusset”. For at sikre en sammenhæng med det konkrete projekt, herunder at sikre en niveaufri adgang til boligerne i stueplan giver lokalplanen mulighed for at terrænregulere mere end de almindeligvis +/- 0,5 meter udvalgte steder. Der er endvidere behov for at terrænregulere mod skel ved den bevaringsværdige bebyggelse nord for lokalplanområdet.

Herning Kommuneplan

Lokalplanen er i overensstemmelse med Herning Kommuneplan 2017-2028, da den er i overensstemmelse med kommuneplantillæg nr. 100.

Indstilling

Byplanudvalget indstiller

at forslag til lokalplan 12.BL5.4 for blandet bolig og erhverv ved Skolegade og Nørgaards Allé til foreløbig vedtagelse og sendes i offentlig høring i otte uger.

Beslutning

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler sagen til Byrådet.  

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.05-P16-5-19 Sagsbehandler: Cristina-Maria Mateescu  

Foreløbig vedtagelse af lokalplan for centerområde ved Vejlevej og Lind Hovedgade i Lind

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR








x



x


x

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Byplanudvalget har på mødet den 16. december 2019 (pkt. 185) godkendt, at der igangsættes ny planlægning for et centerområde ved Vejlevej og Lind Hovedgade i Lind, med mulighed for boliger og detailhandel.


Da området i dag reguleres af kommuneplanramme 61.B7 til boliger, giver kommuneplanen ikke mulighed for detailhandel. Derfor vil etablering af et centerområde ved Lind Hovedgade kræve, at Kommuneplanen skal tilføjes en ændring i hovedstrukturen for detailhandel i Lind.


Inden Byrådet foretager en væsentlig ændring i Herning Kommuneplan, såsom ændring i hovedstrukturen for detailhandel i Lind, skal forslag til ændringen beskrives og indarbejdes i et debatoplæg, som skal sendes i offentlig høring.

Byrådet har på mødet den 6. oktober 2020 godkendt, at debatoplægget sendes i offentlig høring. Debatoplæg vedrørende ændring i Hovedstrukturen for detailhandel i Lind har været i offentlig høring mellem 22. oktober og 19. november. Der er ikke indkommet bemærkninger til dette.


Hermed fremsendes forslag til lokalplan nr. 61.C4.1 for centerområde ved Vejlevej og Lind Hovedgade i Lind til foreløbig vedtagelse.


Sagsfremstilling

Lokalplanforslaget er udarbejdet på baggrund af en konkret ansøgning om etablering af et centerområde ved Vejlevej og Lind Hovedgade i Lind. Området anvendes i dag som erhvervsområde men ønskes udviklet som center- og boligområde, bestående af detailhandel samt boliger, der kan medvirke til at markere indgangen til Lind.


Der er inden for lokalplanområdet tre gamle haller som anvendes til lager og spedition. Hallerne lå tidligere i udkanten af byen, men som følge af byens vækst er erhvervsområdet blevet helt omkranset af boliger.


Planforslagene giver mulighed for at det gamle erhvervsområde kan udvikles som centerområde, herunder boliger og detailhandel.


Lokalplanområdet disponeres med to delområder: delområde I til boliger i form af tæt-lav bebyggelse eller etagebebyggelse i den nordlige del af lokalplanområdet og delområde II til etablering af detailhandel i den sydlige del af arealet. Desuden er der mulighed for etablering af boliger på første sal i den sydligste del af delområde II.


Boligområdet forventes at skulle omfatte 80-90 boliger i en blanding af etageboliger og rækkehuse i 1-3 etager på op til ca. 8.600 m2, svarende til en bebyggelsesprocent på 40%. Lokalplanområdet er indtænkt som en naturlig udvidelse af den omkringliggende bystruktur.


Det foreslås, at boligområdet vejbetjenes via en stamvej fra Koustrup Allé, som vil følge et cirkelslag centralt i boligområdet. Den foreslåede placering af fordelingsvejen forventes at skabe en viftestruktur, der vil muliggøre etablering af fem små kvarterer (byggefelter). I de tre byggefelter langs Lind Hovedgade/Vejlevej foreslås boligerne opført i 2-3 etager, mens der i de to bagvedliggende byggefelter ved Koustrup Mark kan opføres boliger i 1-2 etager. Derudover vil disponering med de fem byggefelter skabe rum og muliggøre etablering af grønne friarealer og stiforbindelser imellem de forskellige kvarterer.


Delområde I foreslås vejbetjent fra Koustrup Allé. Dagligvarebutikken inden for delområde II foreslås vejbetjent fra Lind Hovedgade, mens arealet til detailhandel med mulighed for boliger på første sal i den sydligste del af delområde II foreslås vejbetjent fra Svinget.

Af hensyn til lokalplanområdets nærhed til skolen stilles med lokalplanen krav om etablering af en ny stiforbindelse fra busstoppestedet ved Vejlevej mod Stensbjergvej igennem lokalplanområdet, så der sikres en nem og tryg færdsel igennem lokalplanområdet. Boligvejene foreslås koblet via fordelingsvejen og placeret centralt i byggefelterne.

Der gives mulighed for op til 2.200 m
2 detailhandel, herunder 1.200 m2 til en dagligvarebutik, og 1.000 m2 detailhandelsareal til etablering af mindre butikker, med mulighed for boliger på første sal.

Placering af butikker ved Lind Hovedgade, forventes at understøtte handelen i Linds centrum.


Forvaltningen indstiller lokalplanforslaget til foreløbig vedtagelse.

Indstilling

Byplanudvalget indstiller

at forslag til lokalplan nr. 61.C4.1 for centerområde ved Vejlevej og Lind Hovedgade i Lind til foreløbig vedtagelse.

Beslutning

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler sagen til Byrådet.  

Bilag

 

Sagsnr.: 05.05.00-P20-1-20 Sagsbehandler: Sine Dall  

Frigivelse af projektudviklingsmidler til Mindegade

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR








x



x


x


Øvrige sagsbehandlere: Pia Colstrup

Sagsresume

Renoveringen af de centrale gader og pladser i Herning bymidte er i fuld gang, og der er i 2021 afsat anlægsmidler til renovering af Mindegade. Derudover er der flere skitseprojekter, der er ved at blive detailudviklet.


Med henblik på at der skal udarbejdes skitse- og detailprojekt for Mindegade i 2021 og at der er detailprojekter på vej for tunnellen under banegården, skatertrail samt forskønnelsesprojekter, søges der om frigivelse af rådighedsbeløb på i alt 628.000 kr., der er afsat på investeringsoversigten til projektudvikling i 2020 og 2021.

Sagsfremstilling

Projektudviklingsmidler til Mindegade:

En renovering af Mindegade er budgetlagt til 2021. Forvaltningen er i gang med at se på, hvordan gaden skal udformes og hvordan gaden kan blive en flot og indbydende. Der er fokus på adgangen til de erhvervsdrivende i gaden og gadens sammenhæng med Torvet.


Forvaltningen anbefaler at, projektudviklingsmidler på 312.000 kr. afsat i 2020 prioriteres til projektudvikling af Mindegade.


Der er ingen detailtidsplaner for projektet endnu, disse fastlægges i arbejdet med skitseprojektet.


Projektudviklingsmidler til tunnel under banegården, skatertrail og forskønnelse:

Skitseprojektet for tunnelen under banegården og skatertrail langs banen er ved at blive udviklet og i den sammenhæng er der behov for yderligere rådgivning i forhold til detailprojekteringen. Derudover foreslås det, at der prioriteres projektudviklingsmidler til detailudvikling af forskønnelsesprojekter.


Forvaltningen anbefaler, at projektudviklingsmidler på 316.000 kr. afsat i 2021 prioriteres til detailudvikling af tunnelprojektet under banegården, skatertrail samt forskønnelsesprojekter.

Økonomi

Udgifter til udarbejdelse af skitse- og udbudsprojekt for Mindegade foreslås finansieret af Projektudviklingsmidler på 312.000 på Serviceområde 09 Trafik, stednr. 222035 i 2020. Rådighedsbeløbet overføres til 2021 i den samlede sag med overførsel af uforbrugte midler fra 2020 til 2021.


Anlægsprojektet i Mindegade har et estimeret anlægsbudget på 5,270 mio. kr., der finansieres af afsat rådighedsbeløb på investeringsoversigten på Serviceområde 09 Trafik i 2021. Disse midler søges frigivet senere i en særskilt sag, når skitseprojektet foreligger.


Udgifter til udarbejdelse af detailprojekt for tunnellen under banegården, skatertrail og udvikling af forskønnelsesprojekter foreslås finansieret af Projektudviklingsmidler på 316.000 kr. på Serviceområde 09 Trafik, stednr. 222035 i 2021. Beløbet forventes fordelt med 200.000 kr. til tunnel under banegården samt skatertrail og 116.000 kr. til forskønnelsesprojekter.

Indstilling

Byplanudvalget indstiller

at der til projektudvikling af Mindegade, tunnel under banegården, skatertrail samt forskønnelsesprojekter meddeles anlægsudgiftsbevilling og tilhørende rådighedsbeløb på 628.000 kr. i 2021 på Serviceområde 09 Trafik, stednr. 222035 04 projektudvikling 2021,


at anlægsudgiften på 628.000 kr. finansieres af afsat rådighedsbeløb på 312.000 kr. i 2020 og 316.000 kr. i 2021 på Serviceområde 09 Trafik, stednr. 222035 Projektudviklingsmidler. Afsat rådighedsbeløb på 312.000 kr. i 2020 overføres til 2021 i den samlede overførselssag med overførsel af uforbrugte midler fra 2020 til 2021.

Beslutning

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler sagen til Byrådet.  

 

Sagsnr.: 06.02.03-P20-12-20 Sagsbehandler: Annika Sundberg Lauridsen  

Frigivelse af anlægsbevillinger til naturgenopretning ved Staulund Å og Feldborg Bæk

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR








X

X

X

Øvrige sagsbehandlere: Kim Iversen, Lennarth Skov Espersen, Pia Colstrup, Dan Overgaard

Sagsresume

Der anmodes om anlægsudgiftsbevilling på 888.000 kr. og anlægsindtægtsbevilling på 200.000 kr. til et naturgenopretningsprojekt i Staulund Å, Feldborg Bæk samt det tidligere dambrugsareal ved Feldborg Bæk. Udgifterne til projektet omfatter detailprojektering, udarbejdelse af udbudsmateriale samt selve anlægsarbejdet.


Naturstyrelsen bidrager med 200.000 kr. til anlægsarbejdet.


Forvaltningen anbefaler, at anlægsbevillingerne frigives på Serviceområde 04 Grønne områder.

Sagsfremstilling

Herning Kommune ønsker i samarbejde med Naturstyrelsen at gennemføre et naturgenopretningsprojekt ved to nedlagte dambrug i henholdsvis Staulund Å og Feldborg Bæk. Projektområdet er beliggende mellem Haderup og Feldborg og i den nordlige del af Herning Kommune.


Under de nuværende forhold medfører den tidligere dambrugsdrift i området, at vandløbene ikke har optimale fysiske forhold.



På den baggrund etableres der i Feldborg Bæk et helt nyt forløb af bækken på de nederste ca. 700 m. Vandløbet slynges terrænnært ned over det tidligere dambrugsareal og herved skabes et varieret vandløb med masser af stryg og høller (se bilag).


I Staulund Å fjernes resterne af stemmeværket i vandløbet ved det tidligere Staulund Dambrug, hvorved der sikres optimal faunapassage og derudover etableres en række stryg i vandløbet på strækningen langs det tidligere dambrugsareal (se bilag).


I forbindelse med naturgenopretningsprojektet ved Feldborg Bæk etableres en ”mini-ådal” på det tidligere dambrugsareal, således at terrænet stiger moderat ud mod siderne. Der etableres 4-5 lavninger, som forventes at være fugtige stort set året rundt. Lavningerne forventes at blive brugt bl.a. som sølehuller for områdets krondyr. Derudover etableres en insektvold i den vestlige del af dambrugsarealet, og der udlægges stendynger og større sten til insekter, krybdyr m.m.


På det tidligere dambrugsareal ved Feldborg Bæk forekommer en række uønskede eller invasive planter. Det drejer sig om kæmpebjørneklo, rød hestehov, glansbladet hæg og spirea-arter. Disse planter fjernes for at udgå, at de spreder sig i området.


Projektet vil få en betydelig positiv effekt på planter, fisk og smådyr i området. Dette skyldes, at der skabes langt større vandløbsvariation, samt at der etableres en række stryg, der vil danne gyde- og opvæksthabitater for ørred, lampretter m.v.


Derudover vil det tidligere dambrugsareal ved Feldborg Bæk blive et varieret naturområde med både våde og tørre partier til glæde for bl.a. padder og insekter. Samlet set forventes projektet at kunne sikre, at der fremadrettet er god økologisk tilstand i Feldborg Bæk og Staulund Å.


Lodsejerne indenfor projektområdet er positive omkring planerne for gennemførelse af et vandløbsrestaureringsprojekt i området.

Økonomi

Udgifterne til projektet fordeler sig med ca. 188.000 kr. til rådgiverydelse ifm. detailprojektering og udarbejdelse af udbudsmateriale og ca. 700.00 kr. til anlægsarbejdet. De samlede udgifter til projektet er således i alt 888.000 kr.


Naturstyrelsen bidrager med 200.000 kr. til anlægsarbejdet ifm. vandløbsrestaureringsprojektet. Der anmodes om anlægsindtægtsbevilling til beløbet på Serviceområde 04 Grønne områder, nyt stednr. i 2021.


Herning Kommunes andel af udgifterne til projektet udgør således 688.000 kr., som finansieres af afsat rådighedsbeløb på Serviceområde 04 Grønne områder, stednr. 071099 rådighedsbeløb vedrørende diverse anlægsarbejder i 2020. Rådighedsbeløbet overføres til 2021 i den samlede sag med overførsel af uforbrugte midler fra 2020 til 2021.


FNs verdensmål

Sagen har relation til bæredygtighed i FNs verdensmål nr. 6: Rent vand og sanitet og nr. 15: Livet på landet, idet der gennem genopretningen sikres en bæredygtig udvikling i vandmiljøet.

Indstilling

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

at der meddeles anlægsudgiftsbevilling samt tilhørende rådighedsbeløb på 888.000 kr. i 2021 på Serviceområde 04 Grønne Områder, nyt stednr. "Vandløbsrestaurering i Staulund Å og Feldborg Bæk" til udarbejdelse af detailprojekt og anlægsarbejdet ifm. vandløbsrestaureringsprojektet i Staulund Å og Feldborg Bæk
at der til medfinansering fra Naturstyrelsen meddeles anlægsindtægtsbevilling samt tilhørende rådighedsbeløb på 200.000 kr. i 2021 på Serviceområde 04 Grønne områder, nyt stednr. "Vandløbsrestaurering i Staulund Å og Feldborg Bæk". Indtægten medfinansierer anlægsudgiften
at anlægsudgiften delvist finansieres med 688.000 kr. af afsat rådighedsbeløb på Serviceområde 04 Grønne områder, stednr. 071099 rådighedsbeløb vedr. diverse anlægsarbejder i 2020. Rådighedsbeløbet overføres til 2021 i den samlede sag med overførsel af uforbrugte midler fra 2020 til 2021.

Beslutning

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler sagen til Byrådet.  

Bilag

 

Sagsnr.: 82.00.00-Ø00-8-16 Sagsbehandler: Jens Bech Vestergård  

Frigivelse af anlægsbevilling til anlægsprojekter for Skæve Boliger på Bethaniagade

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR




X





X

X


Øvrige sagsbehandlere: - Malene Bomholt, Jan Märcher og Anna Stokholm

Sagsresume

Anlægsbevilling til anlægsprojektet for ny Varmestue og Herberg på Bethaniagade blev givet den 10. november 2020 af Herning Byråd, hvor programoplæg, dispositionsforslag og tidsplan for Skæve Boliger også blev fremlagt.


Efterfølgende har Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen bevilget et tilskud til Skæve Boliger på Bethaniagade i brev af den 26. oktober 2020 med i alt 4,250 mio. kr.


Derudover har Realdania i brev af den 21. oktober 2020 bevilget tilskud til at realisere byggeriet med øgede bæredygtighedsambitioner og energirigtige løsninger med i alt 0,715 mio. kr. netto.


Sagen omhandler frigivelse af rådighedsbeløb for Skæve Boliger for året 2021 på i alt 10,070 mio. kr. samt tillægsbevillinger og rådighedsbeløb til indtægter fra tilskud til både Varmestue, Herberg og Skæve Boliger.

Sagsfremstilling

Af investeringsoversigten fremgår det på serviceområde 13 - Handicap og Psykiatri, at der er afsat 10,070 mio. kr. i 2021 til Skæve Boliger.


Projektet for de Skæve Boliger omfatter:


Skæve Boliger

Der afsættes ca. 360 netto-m2 til Skæve Boliger, hvor der tages udgangspunkt i følgende faciliteter:


  • 10 Skæve Boliger
  • Vaskeri
  • Uderum
  • Rengøringsrum
  • Elevator


De Skæve Boliger opfylder et behov for boliger til socialt udsatte, der har svært ved at indpasse sig eller ikke magter at bo i traditionelt udlejningsbyggeri. Der er tale om permanente boliger, som udlejes efter almenboliglovens bestemmelser.


Tilskud fra Realdania

Tilskuddet fra Realdania udgør i alt 715.000 kr. netto. Tilskuddet er fordelt med 115.000 kr. til målrettet bærdygtighedsanalyse og 600.000 kr. til realisering af projektet. Tilskuddet dækker både Varmestue, Herberg og Skæve Boliger. De påtænkte tiltag er:

  • Der bygges efter energiklasse 2020
  • Alternativ energi til brugsvand
  • Grønne tage på de nederste tagflader
  • Regnvandsopsamling til havevanding
  • Anvendelse af FSC træ
  • Aktiv solafskærmning
  • Beplantning, der tager højde for biodiversitet


Husleje

Administrationen har beregnet en forventet husleje på ca. 3.000 kr. pr. måned pr. bolig.


Økonomi

Varmestue og Herberg

Af tilskuddet fra Realdania tilgår 0,536 mio. kr. byggeriet af Varmestue og Herberg stednr 542.096 til bæredygtighedselementer og energirigtige løsninger og rådgivning hertil.

Der ansøges derfor om en tillægsbevilling til udgiften på 0,536 mio. kr. og en tilsvarende bevilling til indtægten/tilskuddet på 0,536 mio. kr. på stednr. 542.096.


Skæve Boliger

Der er i budgettet afsat 10,070 mio. kr. til udgiften til at bygge Skæve Boliger.

Herudover er der afsat -10,070 mio. kr. til lånoptagelse til finansiering af anlægsinvesteringen.


Af tilskuddet fra Realdania tilgår 0,179 mio. kr. byggeriet af Skæve Boliger til bæredygtighedselementer og energirigtige løsninger og rådgivning hertil.

Der ansøges derfor om en tillægsbevilling til udgiften på 0,179 mio. kr. og en tilsvarende bevilling til indtægten/tilskuddet på 0,179 mio. kr. på projektet Skæve Boliger.


Af anlægstilskuddet fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen på 4,250 mio. kr. anvendes 0,250 mio. kr. til ekstraarbejde på servicearealerne.

Der søges derfor om en tillægsbevilling på udgiften på 0,250 mio. kr. og en tillægsbevilling på indtægten på 0,250 mio. kr. til projektet Skæve Boliger.


Det øvrige tilskud på 4,000 mio. kr. indgår i anlægsprojektet som en indtægt, hvilket dermed bevirker nedsættelse af huslejen.

Der søges derfor om en tillægsbevilling på indtægten på 4,000 mio. kr. på projektet Skæve Boliger.


Da udgiften er forventet lånefinansieret og nettoanlægsudgiften er blevet 4,000 mio. kr. mindre, søges derfor om en tillægsbevilling til mindre lånoptagelse på 4,000 mio. kr. til projektet Skæve Boliger.

Indstilling

Social- og Sundhedsudvalget indstiller

at der meddeles en indtægtsbevilling på 0,536 mio. kr. til anlægsprojektet 542.096 Varmestue og Herberg og en udgiftsbevilling på 0,536 mio. kr. til samme projekt i 2021 på samme stednr.
at der meddeles en indtægtsbevilling på 0,179 mio. kr. til anlægsprojektet Skæve Boliger (nyt stednr) og en udgiftsbevilling på 0,179 mio. kr. til samme projekt i 2021.
at der meddeles en indtægtsbevilling på 0,250 mio. kr. til rådighedsbeløbet vedrørende Skæve Boliger (nyt stednr.) og en udgiftsbevilling til rådighedsbeløbet vedrørende Skæve Boliger (nyt stednr.) begge i 2021.
at der meddeles en indtægtsbevilling på 4,000 mio. kr. til rådighedsbeløbet vedrørende Skæve Boliger (nyt stednr.) i 2021.
at det samlede rådighedsbeløb på udgifter på i alt 10,499 mio. kr. og på indtægter på i alt 4,429 mio. kr. frigives og der meddeles en anlægsbevilling til anlægsprojektet Skæve Boliger på de samme beløb i 2021.
at der gives en tillægsbevilling til lånoptagelse på ovenstående nettoindtægter på i alt 4,000 mio. kr., således at den samlede lånoptagelse bliver 6,070 mio. kr. til projektet Skæve Boliger i 2021.

Beslutning

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler sagen til Byrådet.  

Bilag

 

Sagsnr.: 82.20.00-P19-1-20 Sagsbehandler: Jens Bech Vestergård  

Godkendelse af programoplæg for Sunds Aktiv Center

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR




X





X

X


Øvrige sagsbehandlere: - Jan Märcher og Anna Stokholm

Sagsresume

I forbindelse med vedtagelse af budget 2019-2022 afsatte Herning Byråd midler til udvidelse af Sunds Aktiv Center, som er beliggende på Søglimt Plejecenter. Desuden er der i forbindelse med budgetforlig 2021-2022 afsat yderligere 1,500 mio. kr. til projektet.


Nuværende rammer for centret er ikke tidssvarende i forhold til øvrige aktivitetscentre i Herning Kommune og arbejdet omkring udvidelsen af Sunds Aktiv Center er påbegyndt.

En udvidelse og inddragelse af de eksisterende rammer kræver en ny indretning i sammenhæng med øvrige lokaler på Søglimt Plejecenter.


Programoplægget for om– og tilbygning af Sunds Aktiv Center på Søglimt Plejecenter fremlægges til Social- og Sundhedsudvalgets godkendelse.

Sagsfremstilling

Administrationen har udarbejdet programoplæg inklusive skitser for ny anvendelse af de eksisterende lokaler og ny tilbygning på Søglimt.


Alle aktiviteter i Centret henhører under Sundhed og Ældre.


Projektet omfatter følgende områder og har følgende brugere:

  • Aktivitetscentret ca. 230 - 250 brugere
  • Daghjem 10 pladser
  • Ny sygeplejeklinik (der er i dag ikke en sygeplejeklinik på Søglimt Plejecenter)
  • Personalerum (til personalet på Søglimt Plejecenter)


Programoplægget udarbejdet ud fra arbejdsgruppens vurderinger. Der har været afholdt 8 møder i gruppen.


Arbejdsgruppen er repræsenteret af medlemmer fra Centerrådet for Sunds Aktiv Center samt ledere og medarbejdere fra Herning Kommune.


Arbejdsgruppen er enige i indstillingen omkring udvidelsen.


Udarbejdelse af udbudsmateriale

Ved udarbejdelse af udbudsmateriale til indhentning af priser på rådgiverydelser foreslår administrationen, at der indhentes bud fra de totalrådgivere, som Herning Kommune har indgået rammeaftaler med omkring teknisk rådgivning.


Udbudsform

Byggeopgaven foreslås udbudt med en fastpris alt inklusiv (omvendt licitation).


Hovedtidsplan


Rådgiver udbud

Januar 2021

Udarbejdelse af udbud

Februar - April 2021

Udbudsperiode (1 md.)

Maj 2021

Licitation - byggeri /kontrakt

Juni 2021

Byggestart

August 2021

Aflevering af byggeri til SOS

Juni 2022

Indflytning

August 2022


Genhusning af aktiviteter

Afstandskravene i forhold til Corona situationen vanskeliggør genhusningen, derfor vil daghjemmet og centrets aktiviteter delvis være lukkede, hvis muligt, blive henlagt til andre aktivitetscentre i Kommunen. Genhusningsmuligheder vil løbende blive afsøgt.


Økonomi

Finansiering

Den 5. maj 2020 punkt 91 frigav Byrådet 7,133 mio. kr. til om- og tilbygning af Sunds Aktiv Center.

I budgetforliget 2021-2022 blev der afsat yderligere 1,500 mio kr. til projektet.

Disse midler søges hermed frigivet, således at den samlede anlægsbevilling bliver 8,633 mio. kr.


Drift

Driftsomkostninger til grund og bygninger kan afholdes indenfor budgetrammen.

Indstilling

Social- og Sundhedsudvalget indstiller

at programoplægget for ombygning af Sunds Aktiv Center godkendes og der arbejdes videre med projektet.
at forundersøgelser af bygningen kan igangsættes og der indhentes priser på rådgivning.
at tidsplanen godkendes.
atder frigives rådighedsbeløb på yderligere udgifter på i alt 1,500 mio. kr. vedr. Sunds Aktiv Center.
at anlægsudgiften finansieres af det til formålet afsatte rådighedsbeløb i 2021 på 3,567 mio. kr. i 2020 og 5,066 mio. kr. i 2021 på Serviceområde 18 Sundhed og Ældre, stednr. 018092 Sunds Aktiv Center.


Beslutning

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler sagen til Byrådet.  

Bilag

 

Sagsnr.: 27.24.00-G01-241-20 Sagsbehandler: Mette Siig Wemmelund  

Godkendelse af indtægts- og udgiftsbevilling til projekt ”Mentaliseringsbaserede lettere behandlingsindsatser i PPR”

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR



X






X

X


Øvrige sagsbehandlere: Mette Siig Wemmelund, Helle Aarø-Hansen, Maria L. H. Christiansen

Sagsresume

Herning Kommune har fået tilsagn fra Børne- og Undervisningsministeriet samt Styrelsen for Undervisning og Kvalitet om tilskud på 4,3 mio. kr. i perioden 2020-2022. Tilskuddet går til et udviklingsprojekt om mentaliseringsbaserede lettere behandlingsindsatser i PPR. Et tilbud, der supplerer den eksisterende tilbudsvifte i Herning Kommune og understøtter børn og unge med følelsesmæssige reguleringsvanskeligheder.

Indtægts- og udgiftsbevillingen på 2.364.000 kr. i 2021 og 1.939.000 kr. i 2022 søges godkendt.

Sagsfremstilling

Herning Kommune har modtaget midler fra Undervisningsministeriets ansøgningspulje om støtte til implementering af lettere behandlingstilbud i kommunernes pædagogiske psykologiske rådgivning (PPR). I den forbindelse har PPR udviklet et nyt mentaliseringsbaseret lettere behandlingstilbud, som skal gavne en bred målgruppe af børn og unge, der har brug for hjælp til følelsesmæssig regulering. Projektet udvikles og implementeres i perioden 2020-2022.


I PPR ses i praksis en større gruppe af børn og unge med reguleringsvanskeligheder. Det kan for barnet/den unge have betydelige konsekvenser for barnets trivsel, sociale relationer, mulighed for at deltage i fællesskabet, mestringsevne i hverdagen samt risiko for på længere sigt at udvikle en psykisk lidelse. Derfor afprøves en lettere behandlingsindsats, der arbejder med regulering via mentaliseringsbaserede indsatser.


Formålet med projekt

  • At øge trivsel, læring og reguleringsevne hos det enkelte barn.
  • At barnets familie og/eller det omgivende miljø opnår viden og kompetencer, så de i praksis oplever at kunne understøtte barnets selvregulering.
  • Sikre tidlig indsats på rette tid, sted og niveau.
  • Minimere risiko for at barnet/den unge udvikler en psykisk lidelse.
  • At udvikle et lettere behandlingstilbud, der gavner en bred målgruppe af børn og unge.


Målgruppe
Projektets målgruppe er børn og unge mellem 6-16 år i psykisk mistrivsel, risiko for at udvikle en psykisk lidelse eller med begyndende symptomer på en psykisk lidelse. Der fokuseres på de børn og unge, der har følelsesmæssige reguleringsvanskeligheder. Børn og unge med ADHD, angst, depression, traumer, selvskade og socioemotionelle udfordringer ofte er præget af betydelige reguleringsvanskeligheder, hvilket bidrager negativt til deres trivsel og udvikling. Det er derfor en bred målgruppe af børn og unge, der vil få gavn af indsatsen.


Af nedenstående flowchart fremgår opbygningen af indsatsen.





Økonomi

Tilskuddet udgør i alt 4.302.341 mio. kr. til projekt ”Mentaliseringsbaserede lettere behandlingsindsatser i PPR” i perioden 2020-2022. Der er bevilget midler til følgende poster:



Tilskuddet fordeler sig med 652.873 kr. i 2020, 1.710.771 kr. i 2021 og 1.938.697 kr. i 2022 på Serviceområde 16, Børn og Familie. Tilskuddet i 2020 og 2021 er slået sammen til 2021 bevillingsmæssigt.

Indstilling

Børne- og Familieudvalget indstiller

at der vedrørende projekt ”Mentaliseringsbaserede lettere behandlingsindsatser i PPR” meddeles udgiftsbevilling og tilsvarende indtægtsbevilling til serviceområde 16 på 2.364.000 kr. i 2021 og 1.939.000 kr. i 2022.

Beslutning

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler sagen til Byrådet.  

 

Sagsnr.: 17.01.04-A00-2-19 Sagsbehandler: Christian Rotbøl  

Beslutning om ændring af skoledistriktsgrænse i Tjørring og Gullestrup

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR



X






X

X


Øvrige sagsbehandlere: Peter Jonsen, Maja Krarup Lenger

Sagsresume

På baggrund af nye udstykninger af boliggrunde mellem Gullestrup og Tjørring blev Børne- og Familieudvalget på deres møde den 21. oktober 2020 (punkt 136) fremlagt forslag til ændring af grænsen for skoledistrikterne. Udvalget sendte forslaget i høring hos de relevante skolebestyrelser.


Det indstilles, at Børne- og Familieudvalget drøfter skoledistriktsændringen med udgangspunkt i de indkomne høringssvar. Sagen fremlægges herefter til godkendelse i Økonomi- og Erhvervsudvalget og i Byrådet.

Sagsfremstilling

Der er planlagt udstykninger af nye boliggrunde nær Holing Sø i Tjørring. Området hører til Gullestrup Børnecenters skoledistrikt, men ét af de nye boligområder ligger geografisk tættere på Tjørring Skole. Derfor blev det på Børne- og Familieudvalgsmødet den 21. oktober 2020 (punkt 136) foreslået, at dette område flyttes til Tjørring Skoles skoledistrikt (se bilag 1 for kort). Udvalget sendte forslaget i høring hos de relevante skolebestyrelser.


Der er indkommet høringssvar fra følgende:

  • Gullestrup Børnecenters fællesbestyrelse
  • Gullestrup Menighedsråd
  • Gullestrup Lokalråd
  • Gullestrup Borger- og Idrætsforening
  • Lundgårdskolens bestyrelse
  • Tjørring Skoles bestyrelse


Bilag 2 indeholder høringssvar.


Det kan supplerende til sagen oplyses, at Børne og Familieudvalget på mødet den 9. december vedtog ændring i skoledistriktsgrænsen, som fremgår af bilag 3, "Skoledistriktsgrænser beslutning BFU - 09.12.2020".

Indstilling

Børne- og Familieudvalget indstiller

at Økonomi- og Erhvervsudvalget samt Byrådet endeligt godkender beslutningen om distriktsændringen, som fremgår af bilag 3, "Skoledistriktsgrænser beslutning BFU - 09.12.2020.

Beslutning

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler sagen til Byrådet.  

Bilag

 

Sagsnr.: 02.03.00-G01-1-20 Sagsbehandler: Grethe Wilmoes  

Godkendelse af renovering af Agerbo for driftsmidler

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR



X






X

X


Øvrige sagsbehandlere: Bo U. Bertelsen, Michael Kamp, Maria L.H. Christiansen, Tove Mortensen

Sagsresume

Forvaltningen søger om godkendelse af renovering af døgninstitutionen Agerbo samt godkendelse af, at finansieringen sker af opsparede driftsmidler.

Sagsfremstilling

Bostedet Agerbo er en døgninstitution under Døgn og Familiestøtte Herning. Her er 21 pladser til børn og unge med autismespektrumforstyrrelser, ADHD samt gennemgribende udviklings- og personlighedsforstyrrelser. Institutionen bruges til døgnophold samt aflastningstilbud.


Agerbo er bygget med udgangspunkt i en tidligere landbrugsejendom, i Hauge. Bygningerne er i generel god stand, men det gamle stuehus trænger til en renovering. Samtidig med renoveringen vil det være muligt at optimere indretningen af det tidligere stuehus, der er den ældste del af institutionen.


Af hensyn til den pædagogiske opgaveløsning, herunder hensynet til arbejdsmiljøet omkring unge med udadreagerende adfærd, etableres der udsyn gennem rummene. Derved får medarbejderne hurtigere visuel kontakt til hinanden i tilfælde af, at en kollega har brug for hjælp, eller når en kritisk situation er under opsejling. I dag er køkkenet ”en sluse” uden udsyn til tilstødende lokaler. Gennemsynet gennem bygningen skabes ved at flytte køkkenelementerne væk fra vinduet og åbne køkkenet til omkringliggende gangarealer. Den nye indretning vil i højere grad være tryghedsskabende både for de unge brugere og for medarbejderne.


Bostedet har opsparet driftsmidler til renoveringen og tilpasninger af indretningen og ansøger om overflytning af de opsparede driftsmidler til en anlægsbevilling til formålet.

Økonomi

Renoveringen og ændring af bygningens indretning er anslået til 0,760 mio. kr. inkl. inventar.


Der anmodes om en anlægsbevilling på 0,760 mio. kr. til renovering og tilpasning af indretning på Agerbo, Døgn og Familiestøtte Herning på Serviceområde 16, Børn og Familie.


Udgifterne på 0,760 mio. kr. finansieres af opsparede driftsmidler, heraf overførte midler fra 2019 på 0,450 mio. kr., på Agerbo, Døgn- og Familiestøtte Herning, sted nr. 523009.


Agerbo er en del af rammeaftalen på det specialiserede område. Det betyder, at hvis der opstår et mindreforbrug over + 5 %, skal dette refunderes til køberkommuner via takstnedsættelser senest 2 år efter. Tilsvarende skal taksten forhøjes, hvis der opstår et merforbrug over -5 %. Det bemærkes, at over- eller underskud op til 5% er en del af driftsherrens risiko. Derfor skal denne del af over- eller underskud ikke efterreguleres og kan blandt bruges til vedligehold af bygningsmassen.

Indstilling

Børne- og Familieudvalget indstiller

at Agerbos ønske om renovering og tilpasning af indretning for opsparede driftsmidler imødekommes
at der meddeles anlægsudgiftsbevilling samt tilhørende rådighedsbeløb på 0,760 mio. kr. til Serviceområde 16, Børne- og Familieafdeling, nyt sted nr. i 2021
at beløbet finansieres af opsparede driftsmidler på Serviceområde 16, Børne- og Familieafdeling, stednr. 523009 Agerbo, Døgn og Familiestøtte Herning i 2020. Budgettet på 0,760 mio. kr. i 2020 overføres til 2021 i den samlede sag med overførsel af uforbrugte midler fra 2020 til 2021.

Beslutning

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler sagen til Byrådet.  

 

Sagsnr.: 82.06.00-P00-1-20 Sagsbehandler: Bibi Salskov Olesen  

Godkendelse af licitationsresultat for Højgård Børnehus

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR



X






X

X


Øvrige sagsbehandlere: Bo Ulrich Bertelsen, Esben Hedegaard, Maria L H Christiansen, Tove Mortensen

Sagsresume

Licitationsresultat for daginstitutionsbyggeriet ved Børnehuset Højgård/Højgårdskolen fremlægges til godkendelse. Licitationsresultatet for sidste etape af byggeriet viser et forventet merforbrug på 0,929 mio. kr. Det foreslås finansieret af forventet mindreforbrug på 0,700 mio. kr. fra igangværende anlægsprojekter ved Højgård og 0,229 mio. kr. fra anlægsbevillingen til udvidelse/ændring af pladskapacitet i dagtilbud.

Sagsfremstilling

Der er besluttet en række anlægsprojekter for Højgård Børnehus, Ingridsvej 4, og Højgårdskolen, Ingridsvej 2, i Lind. Skole og daginstitution ligger på samme matrikel, og de deler flere fælles funktioner. Anlægsprojekterne er fordelt på 3 anlægssager fordelt over 2019 og 2020 til en samlet anlægssum på 25,75 mio. kr. Der har her i efteråret været afholdt licitation på tredje og sidste anlægsprojekt (sted nr. 514097), som er en tilbygning til Højgård Børnehus med 35 børnehavepladser og 15 vuggestuepladser. Licitationsresultatet var væsentlig højere end forventet. Forvaltningen har generelt oplevet stigende licitationspriser siden foråret 2020. Forvaltningen, rådgiver og lavest bydende entreprenør har efterfølgende optimeret og reduceret byggeriet, hvor det har været muligt, med henblik på at reducere omkostningerne. Sparerunden har optimeret alle rum og konstruktioner, således entreprenøren kan bygge så effektivt som muligt men på en måde, hvor institutionen fortsat får en tilbygning til 35 børnehavebørn og 15 vuggestuebørn som politisk besluttet i frigivelsessagen.


Men det er ikke lykkedes at nå en pris, som betyder, at forventet regnskab passer med bevillingen på 10,088 mio. kr. Der er fortsat et forventet merforbrug på 0,929 mio. kr.


I det igangværende anlægsprojekt for Højgårdskolen (sted nr. 305096) forventes et mindreforbrug på 0,700 mio. kr. Forvaltningen foreslår, at det forventet mindreforbrug indgår i finansieringen af forventet merforbrug på tilbygningen til Højgård Børnehus. Det resterende forventet merforbrug på 0,229 mio. kr. forslås finansieret af puljen til Udvidelse/omlægning af pladser, Dagtilbud (sted nr. 514099 01).


Forvaltningen forventer ikke, at en ny licitation vil give lavere priser. En ny licitation vil medføre ekstraomkostninger til rådgivere mv.


Byggeriet kan først sættes i gang, når finansieringen er på plads.

Indstilling

Børne- og Familieudvalget indstiller

at det forhandlede tilbud fra lavestbydende godkendes
at der meddeles anlægsudgiftsbevilling samt tilhørende rådighedsbeløb på 0,929 mio. kr. i 2021 til serviceområde 10, Dagtilbud for børn stednr. 514097 Højgårdområdet – Højgård Børnehus
at beløbet delvist finansieres med 0,229 mio. kr. af afsat rådighedsbeløb på serviceområde 10 Dagtilbud for børn stednr. 514099 01 Udvidelse/ændring af pladskapaciteten i 2021
at beløbet delvist finansieres med 0,700 mio. kr. af afsat rådighedsbeløb på serviceområde 10 Dagtilbud for børn stednr. 305096 Højgårdområdet kapacitetstilpasning på skolens matrikel i 2020. Rådighedsbeløbet på 0,700 mio. kr. i 2020 overføres til 2021 i den samlede sag med overførsel af uforbrugte midler fra 2020 til 2021
at anlægsbevillingen på Serviceområde 10 Dagtilbud for børn stednr. 305096 Højgårdområdet kapacitetstilpasning på skolens matrikel nedskrives tilsvarende med 0,700 mio. kr.

Beslutning

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler sagen til Byrådet.  

 

Sagsnr.: 02.00.00-A00-6-20 Sagsbehandler: Bo Ulrich Bertelsen  

Frigivelse af anlægsbevilling til nye lokaler til Børneoasen, Lind

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR



X






X

X


Øvrige sagsbehandlere: Torben Kjær, Tove Mortensen, Bo Ulrich Bertelsen

Sagsresume

Der ansøges om frigivelse af anlægsbevilling til blandt andet ny daginstitution i Lind.

Sagsfremstilling

I Budgetforliget for 2021-2022 fremgår, at:


"I Lind ønskes opført en helt ny daginstitution på Kollundvej med plads til cirka 170 børn, både vuggestue- og børnehavepladser. Til formålet afsætter forligskredsen i alt 40 millioner kroner i 2021, 2022 og 2023."


De nye bygninger skal indeholde 47 vuggestuepladser og 120 børnehavepladser. De nye bygninger afløser afdeling Toftegården, som ligger på Mellemtoften i Lind.


Med i projektet er også renovering af SFO-lokalerne på Kollundvej 41 og tilpasninger i Børneoasens afdeling Koustrupgård.


Indtil det nye byggeri står færdig etableres en pavillonløsning ved Koustrupgård.

Økonomi

Der er i perioden 2021-2023 afsat 40 mio. kr. til anlægsprojektet på investeringsoversigten på Serviceområde 10, Dagtilbud for Børn og Unge, sted nr. 514087, Daginstitution på Kollundvej i Lind, heraf 10 mio. kr. i 2021.

Indstilling

Børne- og Familieudvalget indstiller

at der meddeles anlægsudgiftsbevilling på 10 mio. kr. på Serviceområde 10, Dagtilbud for Børn og Unge, stednr. 514087, Daginstitution på Kollundvej i Lind i 2021
at beløbet på 10 mio. kr. finansieres af det til formålet afsatte rådighedsbeløb i 2021 på Serviceområde 10, Dagtilbud for børn og Unge, stednr. 514087, Daginstitution på Kollundvej i Lind.

Beslutning

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler sagen til Byrådet.  

 

Sagsnr.: 18.20.02-G01-1-21 Sagsbehandler: Steen Dahl Pedersen  

Event

Beslutning


 

Sagsnr.: 13.06.01-Ø54-2-20 Sagsbehandler: Steen Dahl Pedersen  

Køb af del af ejendom ved Hammerum

Beslutning


 

Sagsnr.: 13.06.02-G10-40-20 Sagsbehandler: Maria Kringelholt Nielsen  

Salg af areal i Kibæk

Beslutning