Dagsordener og referater

Udvalg: Økonomi- og Erhvervsudvalget
Mødedato: 12. november 2012
Mødested: C3.40

Dagsordenpunkter

Sagsnr.: 00.00.00-P19-1391-07 Sagsbehandler: Marie Jensen  

Cirkulæreskrivelser, orienteringsager m.v.

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 
 x
 x

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsfremstilling

Til efterretning foreligger cirkulæreskrivelser, orienteringssager m.v. i henhold til en udarbejdet fortegnelse.













Indstilling

Direktøren for Økonomi, Personale og Borgerservice indstiller

at orienteringen tages til efterretning.

 

Bilag:

Fortegnelse sendes via mail











Beslutning

Orienteringen er taget til efterretning.

 

Sagsnr.: 00.30.14-Ø00-3-12 Sagsbehandler: Leo Pedersen  

Budgetopfølgning pr. 30. september 2012 for Økonomi- og Erhvervsudvalgets område

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 
      X
 

 

Øvrige sagsbehandlere: Thomas Herskind

Sagsresume

Administrationen fremlægger forventet regnskab for 2012 for Økonomi- og Erhvervsudvalgets område.

Sagsfremstilling

Administrationen har foretaget budgetopfølgning på henholdsvis de finansielle konti og drifts- og anlægsbevillingerne på grundlag at det konstaterede forbruge pr. 30. september 2012.

Økonomi

DRIFT:

Det forventede regnskab for 2012 for Økonomi- og Erhvervsudvalgets driftsområde fremgår af nedenstående tabel.

 

Tabel 1: Forventet driftsregnskab 2012 fordelt på serviceområder:

 

[image]

Som det fremgår af tabellen forventes et samlet mindreforbrug på 83 mio. kr. i forhold til korrigeret budget.

 

  • der forventes et mindreforbrug på 0,4 mio. kr. på serviceområde 08 - Driftsselskaber, hvilket næsten svarer til genbevillingen fra 2011 til 2012.,

  • på serviceområde 10 - Dagtilbud for børn - forventes mindre indtægter på 0,5 mio. kr., hvilket skyldes mindre huslejebetalinger fra selvejende institutioner,

  • på serviceområde 20 - Administration m.v. - forventes mindre udgifter på 83,1 mio. kr. Dette skyldes bl.a. at genbevillingerne (36,1 mio. kr.) fra 2011 til 2012 ikke forventes forbrugt, at der fortsat spares op i selvforsikringspuljen (4,0 mio. kr.) samt den budgetterede budgetbuffer (40 mio. kr.).

 

ANLÆG:
Det forventede regnskab for 2012 for Økonomi- og Erhvervsudvalgets anlægsområde fremgår af nedenstående tabel. 

Tabel 2: Forventet anlægsregnskab 2012 fordelt på serviceområder:

 

[image]

  • på serviceområde 01 - Byggemodning - forventes det, at det budgetterede beløb vedr. grundsalg realiseres,

  • på serviceområde 02 - Arealerhvervelser - forventes mindre indtægter på 2,9 mio. kr., som skyldes tidsforskydninger og forventes overført til 2013. Det drejer sig om salg af 2 ejendomme, hvor indtægten først bliver afregnet i 2013,

  • på serviceområde 11 - Idræt og Fritid - forventes mindre udgifter på 2 mio. kr. Projektet - som forventes afsluttet primo 2013 - vedrører DGI-huset,

  • på serviceområde 20 - Administration - forventes mindre udgifter på 1,8 mio. kr. Beløbet vedrører hovedsaglig IT-investeringer og forventesoverført til 2013.

 

Herning.dk (kommunens hjemmeside):

Herning.dk er designet i 2007, hvor det var stort fokus på kommunesammenlægningen. Visionen for Herning.dk er at skabe en række lettilgængelige indgange til Herning Kommune, der sætter brugernes behov i centrum. Den nye platform skal give brugerne en lettere indgang til selvbetjeningsløsninger m.v., som igangsættes gennem digitaliseringsstrategien.  Udgiften til udskiftning af Herning.dk beløber sig til kr. 800.000 fordelt med kr. 500.000 i 2012 og kr. 300.000 i 2013.   Udgiften kan finansieres af det allerede frigivne beløb til IT-investeringer i 2012 (BYR – 28.08.2012 pkt. 210).   Intranettet:

Herning Kommunes intranet har været i luften siden december 2010. I implementeringsfasen stod det allerede klart, at forvaltningerne ønskede et personaliseret intranet med mulighed for f.eks. at kunne indberette kørsel, ferie og sygdom, oprettelse af lukkede projektrum, tilgang fra andre platforme end en pc’er (fx smart phone, tablet, informationstavler)   At videreudvikle intranettet til en version 2.0 vil være meget dyrt og i nogle af tilfældene umulige på det nuværende CMS-system. Det foreslås derfor, at man overgår til et nyt intranetsystem – INTRANOTE.   Investeringen andrager kr. 645.000, hvoraf kr. 200.000 kan indeholdes i det nuværende anlægsbudget medens den resterende del på kr. 445.000 finansieres inden for de økonomiske driftsrammer i OPB.  

FINANSIERING:

Det forventede regnskab 2012 for Økonomi- og Erhvervsudvalgets finansieringskonti fremgår at nedenstående tabel.

 

Tabel 3: Forventet regnskab på finansieringskonti 2012 fordelt på serviceområder:

 

[image]

 

  • på serviceområde 21 - Renteindtægter - forventes for nuværende en merindtægt på 5,0 mio. kr., hvilket bla. kan tilskrives at kassebeholdningen har været og er større end forventet,

  • på serviceområde 22 - Renteudgifter - forventes mindre udgifter på 1,7 mio. kr. Dette skyldes bl.a. at omlægning af lån har medført lavere renteudgifter en forudsat,

  • på serviceområde 26 - Udlån, langfristede tilgodehavender - forventes en mindreudgift på 5,0 mio. kr., som vedrører indskud i Landsbyggefonden, og som forventes overført til 2013,

  • på serviceområde 27 - Afdrag på optagne lån - forventes mindre udgifter på 0,8 mio. kr.

  • på serviceområde 28 - Optagne lån - forventes en mindre låneoptagelse på 90,0 mio. kr. Der er tale om en tidsforskydning, idet forbruget vedr. opførelse af ældreboliger har været markant mindre end forudsat i 2012. Låneoptagelsen overføres til 2013.

Indstilling

Direktøren for Økonomi, Personale og Borgerservice indstiller

at budgetopfølgningen tages til efterretning,

 

at der meddeles en indtægtsbevilling på 5,0 mio. kr. til serviceområde 21 - Renteindtægter og en negativ udgiftsbevilling på 1,7 mio. kr. til serviceområde 22 - Renteudgifter. Bevillingerne på i alt 6,7 mio. kr. tilgår de likvide aktiver,

 

at der gives tilladelse til at lave de omtalte omplaceringer samt at der gives et rådighedsbeløb samt en anlægsbevilling på kr. 445.000 til sted. nr. 651096 – IT-investeringer 2011 til implementering af Herning.dk og Intranote. Udgiften finansieres inden for de økonomiske driftsrammer i OPB.

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

 

Thomas Herskind & Henrik Beyer deltog i sagens behandling.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.30.14-Ø09-10-12 Sagsbehandler: Martin Skøtt  

Budgetopfølgning pr. 30. september 2012 - samlet

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 
 X

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Fagudvalgene fremsender hermed budgetopfølgning pr. 30. september 2012 (efterårsopfølgningen) for det samlede kommunale område til behandling og godkendelse i Økonomi- og Erhvervsudvalget.

 

Det konkluderes i budgetopfølgningen, at Herning Kommune samlet set overholder det korrigerede budget, idet der forventes et mindreforbrug på drift og anlæg på 266,6 mio. kr.

I relation til sanktionslovgivningen (målt op imod det oprindelige budget) er der balance på servicedriftsramme.

Sagsfremstilling

Administrationen har foretaget budgetopfølgning på grundlag af det konstaterede forbrug pr. 30. september 2012. Redegørelsen for resultatet af budgetopfølgningen følger den kendte regnskabsoversigt, jf. bilag 1.


Den skattefinansierede drift viser et forventet resultat på 183,6 mio. kr. Det er en positiv afvigelse på 122,7 mio. kr. i forhold til korrigeret budget.


I relation til sanktionslovgivningen (målt op imod det vedtagne budget) forventes et samlet resultat på servicedriftsudgifterne på 3.483,6 mio. kr. Dermed forventes en positiv afvigelse (mindreforbrug) på 40,2 mio. kr. i forhold til det vedtagne budget. Heri indgår den budgetlagte buffer på 40 mio. kr., hvorved servicedriftsrammen stort set balancerer.


Dermed er der sket en forbedring på servicedriftsudgifterne siden halvårsregnskabet med 4,8 mio. kr. for kommunen under ét, der primært kan tilskrives en forbedring af resultatet i nogle udvalg. På den anden side er der sket en forværring siden sidste budgetopfølgning i andre udvalg. Problemstillingen omtales nærmere nedenfor under driften.


På anlæg forventes et forbrug på 274,6 mio. kr., hvilket medfører et mindreforbrug på 136,6 mio. kr. i forhold til korrigeret budget. Heraf forventes 122,7 mio. kr. overført til 2013, hvilket svarer til erfaringerne fra tidligere år.


På jordforsyningsområdet forventes det at realisere indtægter svarende til det vedtagne budget på ca. 49 mio. kr. i 2012. Der er overført en mindreindtægt fra 2011 til 2012 på 15,9 mio. kr., som der efterfølgende er givet tillægsbevilling til i forbindelse med halvårsregnskabet. Derved forventes det, at det oprindelige budget på indtægtssiden overholdes.


Det samlede resultat af drift og anlæg (inkl. forsyningsvirksomheder) viser et forventet resultat (forbrug) på 133,8 mio. kr., hvorved resultatet afviger med et mindreforbrug på 266,6 mio. kr. i forhold til korrigeret budget. Det resultat der primært kan tilskrives de samlede mindreforbrug på henholdsvis drift og anlæg.


Finansieringskonti viser en forventet mindreindtægt/merudgift på 64,0 mio. kr., der primært kan tilskrives en mindre låneoptagelse, jf. bl.a. de i anlægsafsnittet nævnte udskydelse på ældreboliger.


Samlet set forventes et likviditetstilgang på 34,2 mio. kr., hvilket er en forbedring i forhold til korrigeret budget på 195,6 mio. kr. (inkl. overførsler). Hvis der ses bort fra overførslerne er det en forbedring af resultatet på 23,3 mio. kr., der tilgår kassen.

Nedenfor gennemgås de forskellige indtægts- og udgiftsområder. En mere detaljeret gennemgang fremgår af regnskabsoversigten, der er vedlagt som bilag. For en mere udførlig gennemgang af budgetopfølgningerne for de enkelte udvalg henvises til udvalgenes egen behandling af sagerne.


Indtægter
Der forventes netto indtægter på 4.759,2 mio. kr. – hvilket svarer til det korrigerede budget.

 

Drift

Det forventede driftsregnskab for 2012 på baggrund af udvalgenes opfølgninger fremgår af tabel 1. På driftssiden forventes i regnskab 2012 et mindreforbrug på 115,9 mio. kr. For den samlede skattefinansierede drift inklusiv renter forventes et mindreforbrug på 122,7 mio. kr.

 

Tabel 1: Driftsudgifter, udvalgsopdelt (bemærk tabellen er eksl. forsyningsvirksomhed)
[image]

Som det fremgår af tabellen forventes mindreforbrug i alle udvalg med undtagelse af Beskæftigelsesudvalget.


I Beskæftigelsesudvalget forventes et merforbrug på 11,4 mio. kr. Med det forventede resultat er der sket en forbedring i forhold til halvårsregnskabet med ca. 6 mio. kr. Afvigelsen skyldes bl.a. lovændringer på kontanthjælpsområdet, der påvirker de gennemsnitlige udgifter pr. kontanthjælpsmodtager, et stigende antal kontanthjælpsmodtagere, et større antal forsikrede ledige end forudsat i det korrigerede budget (1950 bruttoledige mod forudsat 1911), et større antal sygedagpengemodtagere end forudsat i det korrigerede budget, mindre forbrug til førtidspension end forudsat, mindre forbrug til revalidering end forudsat samt mindre forbrug til EGU.

Det største mindreforbrug finder man på Økonomi- og Erhvervsudvalgets område, der udviser et mindreforbrug på 83,1 mio. kr. Heraf udgør den afsatte sanktionsbuffer 40 mio. kr., mens forsikringspuljer udgør 17,0 mio. kr. Derudover er de primære mindreforbrug placeret på sekretariat og forvaltninger (16,6 mio. kr.), jobcentre (4,8 mio. kr.) og tjenestemandspension (2,0 mio. kr.).


Social- og Sundhedsudvalget udviser et samlet mindreforbrug på 22,5 mio. kr. I mindreforbruget indgår sparede afdrag på i alt 16,4 mio. kr. fordelt med 7,2 mio. kr. på Serviceområde 13, Handicap og Psykiatri og 9,2 mio. kr. på Serviceområde 18, Sundhed og Ældre.


Oprindeligt var indarbejdet i alt 18,5 mio. kr. til afdrag på 2010-gæld, hvoraf Social- og Sundhedsudvalget på mødet den 12. september 2012 besluttede at anvende 2,1 mio. kr. til finansiering af ubalancer i 2012. Det skete i form af deponeringer på 0,6 mio. kr. på Serviceområde 13, Handicap og Psykiatri og merudgift vedrørende nøglebokse på 1,5 mio. kr. på Serviceområde 18, Sundhed og Ældre.


Jf. budgetforliget for 2013 tilgår det tilbageværende afdragsbeløb på 16,4 mio. kr. kassen i 2012, idet beløbet er lagt ind i budget 2013. Samtidig tilføres 2,5 mio. kr. i 2012 til Serviceområde 18, Sundhed og Ældre som baseline-korrektion for konstaterede merudgifter vedrørende mellemkommunale refusioner (SOS 12. september 2012). De bevillingsmæssige ændringer som følge af budgetforliget fremgår af tabel 1.a.


Tabel 1.a. Bevillingsmæssige ændringer i SOS i 2012, jf. budgetforlig 2013

[image]

Kultur- og Fritidsudvalget udviser et mindreforbrug på 6,9 mio. kr., der stort set svarer til de overførte midler fra 2011. Heri indgår mindreforbrug på 3,5 mio. kr. under Folkebiblioteker, der forventes overført til 2013 til anvendelse i forbindelse med flytningen af biblioteket til midtbyen.

 

Teknik- og Miljøudvalget udviser et mindreforbrug på 0,8 mio. kr. i forhold til korrigeret budget. Heri er indregnet genbevillinger på 4,7 mio. kr. fra 2011 samt tillægsbevillinger på 4,5 mio. kr., hvorfor der er tale om et merforbrug eksl. gen- og tillægsbevillinger på 9,3 mio. kr. I merforbruget indgår en række merforbrug på under byggemodning og kommunale ejendomme som følge af øgede udgifter til ejendomsskatter (1,7 mio. kr.). Under kommunale ejendomme forventes endvidere en merudgift på 1,0 mio. kr. til udskiftning af vinduer m.v.

 

Der forventes et mindreforbrug under driftsselskaber på 1,5 mio. kr., der forventes overført til 2013. Under serviceområde 09, Trafik forventes størstedelen af det korrigerede budget inkl. gen- og tillægsbevillinger (9,1 mio. kr.) anvendt med undtagelse af mindreforbrug på 1,7 mio. kr. under busdrift som følge af større indtægter. Mindreforbruget/merindtægten ønskes overført med henblik på at imødekomme evt. efterregulering vedr. regnskab 2012 fra Midttrafik.

 

Børne- og Familieudvalget udviser et mindreforbrug på 12,3 mio. kr. Heri er indregnet genbevillinger fra 2011 med 33,9 mio. kr., hvorfor der er tale om et merforbrug eksl. genbevillinger på i alt 21,4 mio. kr. Der ligger en række afvigelser bag netto merforbruget, hvor de væsentligste afvigelser udgøres af forventet merforbrug på anbringelsesområdet (6,5 mio. kr.) samt forventet merforbrug på befordring/kørselskontor på 6,9 mio. kr. Dertil kommer merforbrug på selvforvaltningsområderne (skoler og institutionernes opsparede midler) på 3,4 mio. kr. samt ”nedsparing” under projekter / takstfinansierede puljer.

 

Derudover bemærkes det, at strukturanalysen på dagtilbud først er implementeret 1. august 2012, hvorfor det på nuværende tidspunkt er vanskeligt at forudsige det samlede økonomiske resultat for 2012 på dagtilbudsområdet.

 

Børne- og Familieudvalget har behandlet budgetopfølgningen og drøftet korrigerende handlinger i forhold til det forventede merforbrug. Direktør Henrik Beyer vil gennemgå disse på mødet

 

På Forebyggelsesudvalgets område forventes et mindreforbrug på 1,6 mio. kr., der primært er placeret under Sundhedsfremme og forebyggelse. Midlerne forventes overført. Det forventede regnskab for 2012 på områder, der indgår i servicedriftsrammen, er 6,2 mio. kr. Sammenholdes dette med det vedtagne budget inkl. tillægsbevillinger, er der et merforbrug på 1,3 mio. kr.

 

Finansiering af ubalance på Beskæftigelsesudvalgets område
Idet det forventede regnskab overstiger det korrigerede budget med 11,4 mio. kr. indstiller Beskæftigelsesudvalget, at der ansøges om tillægsbevilling til serviceområde 17 med henblik på at bringe de bevillingsmæssige forhold i orden. 


Erfaringer fra tidligere budgetopfølgninger har vist, at der er stor usikkerhed forbundet med forventningerne til senere efterreguleringer. Afhængig af hvilke tal og prognosemodeller, man ser på, kan den forventede efterregulering blive større eller mindre. På den baggrund foreslås det, at der anvises konkret finansiering til den søgte tillægsbevilling i henhold til nedenstående forslag til finansiering (tabel 1.b.)


Det bemærkes dog, at det som følge af lovændringer i folketingsåret 2011/2012 må forventes, at lovændringerne isoleret set vil hæve budgetgarantien, hvorved en del af merudgiften på 3,1 mio. kr. vil blive efterreguleret vedr. 2012.


Hvad angår den øvrige efterregulering, herunder efterreguleringen af beskæftigelsestilskuddet, er forventningen forbundet med så stor usikkerhed, at der i stedet peges på alternativ finansiering, jf. tabel 1.b.

 

Tabel 1.b. Forslag til finansiering af tillægsbevilling på beskæftigelsesområdet

[image]

 

Sanktionslovgivningen
For Teknik- og Miljøudvalget, Børne- og Familieudvalget samt Forebyggelsesudvalget er der tale om mindreforbrug i forhold til korrigeret budget, men derimod merforbrug i henhold til vedtaget budget, der udgør målestokken for sanktionslovgivningen, jf. afsnit nedenfor. Merforbruget skyldes såvel forbrug af overførsler som forudsætningsbrist i forhold til de oprindelige budgetforudsætninger.

 

I henhold til Model for overførsel af uforbrugte midler mellem årene (ØKE 20. august 2012) er der godkendt en model for, hvordan forbrug af overførsler i indeværende år håndteres. Modellen er baseret på rammerne af Kasse- og Regnskabsregulativet, hvor forvaltningerne betragtes som kollgier med den enkelte forvaltningsdirektør som øverst ansvarlig i kollegiet.

 

Det bemærkes i den forbindelse, at der for Herning Kommune under ét ikke sker en overskridelse af kommunes samlede servicedriftsramme, idet de ovennævnte overskridelser opvejes af mindreforbrug i de øvrige udvalg. Som nævnt ovenfor udgør afvigelsen 40,2 mio. kr. hvilket stort set svarer til sanktionsbufferen under Økonomi- og Erhvervsudvalget, jf. tabel 2.

 

Tabel 2. Budgetopfølgning fordelt på servicedriftsudgifter, overførsler m.v.
[image]

 


Anlæg

På anlægssiden (eksklusiv jordforsyning og renovation) forventes et resultat på 274,6 mio. kr., jf. tabel 3. Dermed forventes et mindreforbrug på anlæg på 136,6 mio. kr. i forhold til korrigeret budget.

 

Tabel 3. Anlægsudgifter, udvalgsopdelt

[image]

 

Som det fremgår af udvalgenes sagsfremstillinger forventes det på nuværende tidspunkt, at der overføres ubrugte anlægsmidler svarende til 122,7 mio. kr. fra 2012 til 2013. Dermed kan det konstateres, at der også i år kan forventes overført et betydeligt beløb på anlægsområdet.

 

De væsentligste afvigelser findes i Social- og Sundhedsudvalget samt Teknik- og Miljøudvalget.

 

I Teknik- og Miljøudvalget forventes et mindreforbrug på 35,9 mio. kr., hvoraf de 34,3 mio. kr. skyldes mindreforbrug på trafik pga. forsinkede projekter, forhandlinger vedr. parkeringshus ved Føtex samt at yderligere arbejder vedr. Vestergade 16 bortfalder.

I Social- og Sundhedsudvalget forventes mindreforbrug på 81,5 mio. kr., hvoraf mindreforbrug på 79,9 mio. kr., findes på Sundhed og Ældre. De væsentligste afvigelser på serviceområdet skyldes:

  • Forskydninger i byggeriet vedrørende Fuglsangsø Centret på i alt ca. 45,4 mio. kr., som ønskes overført til 2013. Der henvises i øvrigt til særskilt sag på denne dagsorden desangående.

  • Forskydninger i byggeriet vedrørende Lind Pleje- og Aktivitetscenter på i alt ca. 18,9 mio. kr., som ønskes overført til 2013.

  • Mindreudgift på i alt ca. 9,1 mio. kr. vedrørende Lindegården. Der forventes fremsendt særskilt sag med anlægsregnskab for projektet ultimo november 2012.

  

Jordforsyning
På jordforsyningsområdet forventes en netto udgift på 29,4 mio. kr. Derved afviger netto-resultatet positivt (merindtægt/mindreudgift) med 7,4 mio. kr. i forhold til korrigeret budget, jf. tabel 4. Den positive afvigelse kan primært tilskrives tilført indtægtsbevilling på 15,4 mio. kr. i forbindelse med halvårsregnskabet.


Tabel 4: Jordforsyning, køb/salg af jord

[image]

På salg af jord forventes realiserede indtægter i 2012 på i alt brutto 49,8 mio. kr. svarende til det korrigerede indtægtsbudget. På køb af jord og byggemodning forventes en afvigelse i forhold til korrigeret budget på 7,4 mio. kr. Afvigelsen skyldes, at byrådet har udsat igangsættelse af byggemodningsprojekter for i alt 7,4 mio. kr. Beløbet forventes overført til 2013.


Finansiering

Det forventede regnskab for 2012 for finansieringskonti fremgår af tabel 5.

 

Tabel 5. Forventet regnskab på finansieringskonti i 2012 fordelt på serviceområder

[image]

 

Finansieringskonti viser en forventet mindreindtægt/merudgift på 64,0 mio. kr., der primært skyldes følgende væsentlige afvigelser: 

 

  • på serviceområde 21, Renteindtægter forventes for nuværende en merindtægt på 5,0 mio. kr., hvilket bla. kan tilskrives at kassebeholdningen har været og er større end forventet,

  • på serviceområde 22, Renteudgifter forventes mindre udgifter på 1,7 mio. kr. Dette skyldes bl.a. at omlægning af lån har medført lavere renteudgifter en forudsat,

  • på serviceområde 26, Udlån, langfristede tilgodehavender, forventes en mindreudgift på 5,0 mio. kr., som vedrører indskud i Landsbyggefonden, og som forventes overført til 2013,

  • på serviceområde 28, Optagne lån forventes en mindre låneoptagelse på 90,0 mio. kr. Der er tale om en tidsforskydning, idet forbruget vedr. opførelse af ældreboliger har været markant mindre end forudsat i 2012. Låneoptagelsen overføres til 2013.

 

Likviditet

Den bogførte likviditet ultimo 2012 forventes i henhold til budgetopfølgningen at ende på 261,7 mio. kr., hvilket er en stigning på 56,5 mio. kr. i forhold til det oprindelige vedtagne budget for 2012, og en stigning på 195,6 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget.
 
I den bogførte likviditet indgår opsparing i udviklingsfonden. Denne havde ved årets start en saldo på 11,7 mio. kr., og forventes ved årets udgang at have en saldo på 31,5 mio. kr., med andre ord en opsparing i løbet af 2012 på 19,8 mio. kr.
 
Likviditeten opgjort efter kassekreditreglen har igennem det seneste år samtidig vist en stigende tendens. Denne stigning forventes at fortsætte i resten af 2012, dog aftagende, således at det forventes, at likviditeten opgjort efter kassekreditreglen vil ende mellem 430 mio. kr. og 450 mio. kr. ultimo 2012.
 
Udover den likviditet som kommunen frit kan råde over, er der Herning Kommunes deponerede midler.
Disse forventes at udgøre 314,1 mio. kr. ultimo 2012.

 

 

Bevillingsmæssige ændringer  

 

Under Økonomi- og Erhvervsudvalget foretages følgende bevillingsmæssige ændringer:

 

  • Med henblik på at tilpasse budgettet bevilges mer-renteindtægter på 5,0 mio. kr. og mindre-renteudgifter på 1,7 mio. kr. til  - i alt 6,7 mio. kr. - til kassen.

  • Herning.dk er designet i 2007, hvor det var stort fokus på kommunesammenlægningen. Visionen for Herning.dk er at skabe en række lettilgængelige indgange til Herning Kommune, der sætter brugernes behov i centrum. Derfor ønskes en videreudvikling af platformen. Den nye platform skal give brugerne en lettere indgang til selvbetjeningsløsninger m.v., som igangsættes gennem digitaliseringsstrategien. Udgiften til udskiftning af herning.dk beløber sig til kr. 800.000 fordelt med kr. 500.000 i 2012 og kr. 300.000 i 2013. Udgiften kan finansieres af det allerede frigivne beløb til IT-investeringer i 2012 (BYR – 28.08.2012 pkt. 210).

  • Herning Kommunes intranet har været i luften siden december 2010. I implementeringsfasen stod det allerede klart, at forvaltningerne ønskede et personaliseret intranet med mulighed for fx. at kunne indberette kørsel, ferie og sygdom, oprettelse af lukkede projektrum, tilgang fra andre platforme end en pc’er (fx smart phone, tablet, informationstavler). At videreudvikle intranettet til en version 2.0 vil være meget dyrt og i nogle af tilfældene umulige på det nuværende CMS-system. Det foreslås derfor, at man overgår til et nyt intranetsystem INTRANOTE. Investeringen andrager kr. 645.000, hvoraf kr. 200.000 kan indeholdes i det nuværende anlægsbudget medens den resterende del på kr. 445.000 finansieres inden for de økonomiske driftsrammer i OPB.

 

Under Social- og Sundhedsudvalget foretages følgende bevillingsmæssige ændringer:

  • omplacering af 1 mio. kr. vedrørende hjemmeplejen på Bytoften fra Serviceområde 13, Handicap og Psykiatri til Serviceområde 18, Sundhed og Ældre fra 2012 og frem. Omplaceringen vedrører ikke institutionen Bytoften, men kommunale udgiftsområder i tilknytning hertil.

  • negativ tillægsbevilling vedrørende sparede afdrag på 16,4 mio. kr., jf. budgetforlig 2013. Beløbet fordeles med 7,238 mio. kr. på Serviceområde 13, Handicap og Psykiatri i 2012 samt 9,162 mio. kr. på Serviceområde 18, Sundhed og Ældre i 2012. Beløbet tilgår kassen i 2012, da tilsvarende beløb er lagt ind i budget 2013.

  • tillægsbevilling på 2,5 mio. kr. i 2012 til Serviceområde 18, Sundhed og Ældre vedrørende baselinekorrektion pga. mindreindtægter på mellemkommunale betalinger. Tillægsbevillingen finansieres af kassen, jf. budgetforlig 2013.

 

Under Byplanudvalget foretages følgende bevillingsmæssige ændringer:

  • restrådighedsbeløb på netto 70.000 kr. vedr. Byfornyelsesprojekter 2010, omplaceret til Rådighedsbeløb vedr. diverse anlægsarbejder.

  • rådighedsbeløb på 145.000 kr. på serviceområde 09 Trafik, stednr. 223077 Gågadeprojekt i Bredgade, omplaceres til stednr. 222035 Projektudviklingsmidler. Der meddeles negativ anlægsudgiftsbevilling på 145.000 kr. på stednr. 223077.

 

På Beskæftigelsesudvalgets område søges tillægsbevilling til udligning af forventet merforbrug på 11,4 mio. kr. på serviceområde 17 med henblik på at bringe de bevillingsmæssige forhold i orden. Tillægsbevillingen finansieres i henhold til afsnit ovenfor vedr. Finansiering af ubalance på Beskæftigelsesudvalgets område.

 

Indstilling

Direktøren for Økonomi, Personale og Borgerservice indstiller

at budgetopfølgningen pr. 30. september 2012 for det samlede kommunale område tages til efterretning, herunder

 

at der foretages de anførte bevillingsændringer/budgetomplaceringer jf. sagsfremstillingens afsnit desangående, herunder

 

at der meddeles en indtægtsbevilling på 5,0 mio. kr. til serviceområde 21, Renteindtægter og en negativ udgiftsbevilling på 1,7 mio. kr. til serviceområde 22, Renteudgifter. Bevillingerne på i alt 6,7 mio. kr. tilgår de likvide aktiver,

 

at der på Økonomi- og Erhvervsudvalgets omårde vedrørende herning.dk og intranettet gives tilladelse til at lave de omtalte omplaceringer samt at der gives et rådighedsbeløb samt en anlægsbevilling på kr. 445.000 til sted. nr. 651096 – IT-investeringer 2011 til implementering af Herning.dk og Intranote. Udgiften finansieres inden for de økonomiske driftsrammer i OPB,

 

at der omplaceres 1 mio. kr. vedrørende hjemmeplejen på Bytoften fra Serviceområde 13, Handicap og Psykiatri til Serviceområde 18, Sundhed og Ældre fra 2012 og frem,

 

at der på Social- og Sundhedsudvalgets område tildeles negativ tillægsbevilling vedrørende sparede afdrag på 16,4 mio. kr., jf. budgetforlig 2013. Beløbet fordeles med 7,238 mio. kr. på Serviceområde 13, Handicap og Psykiatri i 2012 samt 9,162 mio. kr. på Serviceområde 18, Sundhed og Ældre i 2012. Beløbet tilgår kassen i 2012, da tilsvarende beløb er lagt ind i budget 2013,

 

at der tildeles tillægsbevilling på 2,5 mio. kr. i 2012 til Serviceområde 18, Sundhed og Ældre vedrørende baselinekorrektion pga. mindreindtægter på mellemkommunale betalinger. Tillægsbevillingen finansieres af kassen, jf. budgetforlig 2013,

 

at der tildeles tillægsbevilling til udligning af forventet merforbrug på 11,4 mio. kr. på serviceområde 17, Forsørgelse og beskæftigelse med henblik på at bringe de bevillingsmæssige forhold i orden. Tillægsbevillingen finansieres i henhold til afsnit ovenfor vedr. Finansiering af ubalance på Beskæftigelsesudvalgets område,

 

at der på Byplanudvalgets område omplaceres restrådighedsbeløb på netto 70.000 kr. på serviceområde 03, Kommunale ejendomme, stednr. 015089 Byfornyelsesprojekter 2010, til stednr. 015099 Rådighedsbeløb vedr. diverse anlægsarbejder. Der meddeles negativ anlægsindtægtsbevilling på 277.000 kr. samt negativ anlægsudgiftsbevilling på 347.000 kr. på stednr. 015089,

 

at rådighedsbeløb på 145.000 kr. på Byplanudvalgets område, serviceområde 09 Trafik, stednr. 223077 Gågadeprojekt i Bredgade, omplaceres til stednr. 222035 Projektudviklingsmidler. Der meddeles negativ anlægsudgiftsbevilling på 145.000 kr. på stednr. 223077.

Beslutning

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen til Byrådet.

 

Thomas Herskind & Henrik Beyer deltog i sagens behandling.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.34.00-Ø20-1-12 Sagsbehandler: Thomas Herskind  

Modeller for finansiering af deponering

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 x
 
 
 
 
 
 
 
 x
 

 

Øvrige sagsbehandlere: Inge Voer Laursen

Sagsresume

Direktionen vedtog den 25. marts 2010 en model for håndtering af projekter omfattet af lånebekendtgørelsens regler om deponering med henblik på at imødegå deponeringsforpligtelsers påvirkning af kommunens likvide aktiver.

 

Direktionen har ønsket sagen genoptaget, da der er rejst spørgsmål om, hvorvidt deponeringer, som er finansieret ved kompenserende besparelser på fagudvalgsrammerne i budgetåret, burde tilbageføres hertil ved frigivelse. Efterfølgende har Social- og Sundhedsudvalget på mødet den 12. september 2012 henstillet, at aftalen om praksis for deponeringer genovervejes.

Sagsfremstilling

Fakta

Kommunerne skal i henhold til Lånekendtgørelsens § 3 stk. 1 foretage deponering ved indgåelse af lån og aftaler, som henregnes til kommunes låntagning, såfremt kommunen ikke har ledig låneramme. En deponering kan opstå ved indgåelse af lejemål, låneoptagelse og garantistillelse for lån.

Af Lånebekendtgørelsens § 6 stk. 3 fremgår, at der af de deponerede beløb efter 10 år hæves eller frigives en femtendedel. Deponeringer kan herudover frigives ved ophør af lejeaftaler eller indfrielse af lån.

 

Nuværende model

Den vedtagne model indebærer:

  1. Hovedregel: Deponeringen prioriteres inden for den samlede anlægsramme ved budgetlægningen.

  2. Undtagelse: For projekter, som opstår i løbet af budgetåret, skal der findes kompenserende besparelser for deponeringsforpligtelsen inden for det vedtagne budget, som det gælder for andre tillægsbevillinger. Er dette ikke muligt, skal borgmester, kommunaldirektør og/eller økonomidirektør inddrages, inden sagen går til behandling i fagudvalget.

Denne model nød fremme, da den tilgodeser den overordnede prioritering mellem projekter omfattet af lånebekendtgørelsen samt øvrige kommunale anlægsudgifter.

 

Erfaringer med modellen

Den vedtagne model har nu været anvendt ved budgetlægning for 2012 og 2013.

Erfaringen fra de 2 budgetlægningsprocesser er, at større projekter med deponering indtænkes i budgetlægning og derved finansieres ved en samlet administrativ og politisk prioritering.

Erfaringerne viser desuden, at der opstår projekter i budgetåret, som indebærer deponering. Der er typisk tale om flytning af lokaler og indgåelse af nye lejemål. Ved kortvarige lejemål kan Økonomi- og Indenrigsministeriet søges om deponeringsfritagelse. Praksis er, at fritagelsen imødekommes, såfremt argumenterne for den midlertidige løsning er til stede. For de resterende projekter finansieres deponeringen inden for fagudvalgenes eksisterende økonomiske rammer. I 2012 er der i alt deponeret 600.000 kr. finansieret af Serviceområde 13 Handicap og Psykiatri. Herudover har fagudvalgene ikke selv finansieret deponeringer.

 

Erfaringen viser også at opsagte lejemål ikke inddrages eksplicit i overvejelserne. I 2012 er der opsagte lejemål til en værdi af ca. 4,5 mio. kr. (netto). Dette beløb kan modregnes i nye lejeaftaler i regnskabsåret 2012, men det er ikke en eksplicit del af modellen. 

 

Andre kommuners erfaringer og modeller

Vi er bekendt med, at Esbjerg og Aalborg Kommuner har konkrete procedurer for deponering.

I Aalborg foregår det ved, at såfremt der er en aftale, der skal henregnes til kommunens låntagning, skal det af udvalgets indstilling fremgå, hvordan udvalget vil finansiere midler til en eventuel deponering, herunder angive eventuelle lejemål m.v., der samtidig opsiges og dermed frigiver låneadgang.

Esbjerg har haft afsat en pulje til formålet. Puljen er snart opbrugt, og det er besluttet, at forbrug af puljen til imødegåelse af deponeringer, som hovedregel skal ske i forbindelse med de prioriteringer, der foretages ved budgetlægningen. Det er ligeledes besluttet, at der kun undtagelsesvis gøres brug af puljen i løbet af året. Når puljen er opbrugt, bør det enkelte udvalg anvise finansiering for deponeringen. Esbjerg konkluderer, at det umiddelbart virker til, at muligheden for at modregne garantistillelser og nye lejemål i puljen på 100 mio. kr. til imødegåelse af deponeringer, har øget efterspørgslen.


Forslag til revideret model 
Den nuværende model fastholdes, idet der ved brug af undtagelsesreglen skal foretages en vurdering af mulighederne for, at de konkrete deponeringer kan indeholdes i den samlede låneramme/deponering ved regnskabsårets afslutning, jf. ovenfor vedr. evt. opsagte lejemål.

 

Såfremt dette er tilfældet, vil der kunne ske en tilbageførsel af de deponerede beløb til de serviceområder, som har finansieret deponeringerne i første omgang, dvs. til finansieringskilden.

 

Såfremt de samlede deponeringsbeløb ikke kan indeholdes i den ledige låneramme ved regnskabsafslutningen, vil der alene kunne foretages en forholdsmæssig tilbageførsel til finansieringskilden.

 

Det deponerede beløb opfattes som endeligt afregnet, idet det samtidig er vurderingen, at en evt. tilbageførsel af de frigivne midler til finansieringskilden i henhold til lånebekendtgørelsens regler efter 10 år med en femtendedel, i praksis er svær at gennemføre. Tidshorisonten for tilbageregulering er lang, da den enkelte deponering og finansieringskilde skal følges i op til 25 år for at kunne tilbageføre deponeringerne korrekt. Der kan desuden ske organisatoriske omlægninger ad åre, som vanskeliggør denne tilbageførsel.



Indstilling

Direktøren for Økonomi, Personale og Borgerservice indstiller

at forslag til revideret model godkendes.

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-416-09 Sagsbehandler: Merete Gammelmark  

Ansøgning fra DAMRC om støtte i 2013 og 2014

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 
 X
 

 

Øvrige sagsbehandlere: Pia Colstrup

Sagsresume

Danish Advanced Manufacturing Research Centre  - DAMRC ansøger om 100.000 kr. i 2013 og 100.000 kr. i 2014 til erhvervsudviklingsaktiviteter, primært målrettet produktionsindustrien.

Sagsfremstilling

DAMRC i Herning er etableret for at skabe og sikre det nødvendige grundlag for danske produktionsvirksomheders konkurrenceevne gennem øget produktivitet. Med udgangspunkt i industriens problemstillinger sikrer DAMRC, gennem målrettet forskning og udvikling, implementering af ny teknologi i produktionsvirksomheder og dermed fastholdelse og skabelse af danske arbejdspladser.

 

DAMRC blev etableret som en forening i 2010. Der er 4 ansatte, heraf én udenlandsk ingeniør. Antallet af medlemmer er steget fra de 10 stiftende medlemmer til 23 medlemmer, herunder amerikanske Boeing, 3 nye universitetsmedlemmer og de to kommuner Aarhus og Vejle. Af de samlede medlemsbetalinger i 2012 på 1.715.000 kr. kommer de 1.130.000 kr. fra industrivirksomheder. Den store opbakning fra industrien er en direkte følge af, at DAMRC er grundlagt og styres af industrien.

 

Siden 2010 har DAMRC i samarbejde med danske industrivirksomheder startet 10 projekter, hvoraf de tre allerede er afsluttede. Af resultater fra disse projekter kan nævnes, at der hos 4 forskellige virksomheder er opnået produktionsoptimeringer i størrelsesorden 15-62 % (målt på tidsreduktion) baseret på kombinationer af tre forskellige teknologier. De 10 projekter har betydet, at DAMRC har udviklet et meget stort internationalt netværk. DAMRC har således knap 30 udenlandske universiteter eller GTS-lignende organisationer i sit nære netværk. Som følge af det store netværk, har der i perioden 2010-2012 været et samarbejde med 45 udenlandske forskere og eksperter. 20 af disse eksperter har været engageret i DAMRCs industriprojekter.

 

Herning Kommune har i perioden 2010 til 2012 medfinansieret DAMRC med 100.000 kr. årligt til erhvervsudviklingsaktiviteter målrettet virksomheder i Herning Kommune.

 

Aktiviteter i Herning Kommune har i perioden 2010 til 2012 blandt andet været:

 

  • Deltagelse af to Herning virksomheder i 6 projekter.

  • Afholdt 2 kurser med deltagelse af 4 virksomheder og uddannelsesinstitutioner i Herning Kommune

  • Afholdt 2 teknologiseminarer for bl.a. virksomheder i Herning Kommune

  • Bistået Herning virksomhed i en teknologiafklaring omkring nye materialer (kompositter)

  • Udført projektledelse og forskersøgning for Herningopfindere. I dette projekt har opfinderen i samarbejde med DAMRC opnået regional medfinansiering af projektet på 550.000 kr. samtidig med, at han via DAMRC har kunnet samarbejde med professorer fra DTU, University of Twente (NL), og University of Cambridge (UK)

  • I samarbejde med Centres of Excelence på Herningsholm Erhvervsskole påbegyndt udviklingen af et nyt uddannelsesforløb omkring bearbejdning af vanskelige materialer, som forventes at blive udbredt til alle erhvervsskoler i Danmark.

  • Lavet udviklingsprojekter for tre virksomheder, hvor Innovation MidtVest er medejer

  • Haft samarbejde med 9 studerende fra AU-Herning

 

Støtte til medlemsskab konkretiseret i specifikke erhvervsudviklingsaktiviteter målrettet et åbent segment i Herning Kommune kan ske med hjemmel i Lov om Erhvervsfremme. Støtten forudsætter, at der indgås en aftale med kommunen, om hvilke aktiviteter, der skal udføres for den kommunale støtte.

 

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller

at der  bevilges 100.000 kr. i 2013 og 100.000 kr. i 2014 fra Serviceområde 20, Konto 6.48.66 Erhvervsudvikling, Innovation og ny teknologi,

 

at administrationen bemyndiges til at indgå resultatkontrakt med DAMRC.

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

 

Sagsnr.: 24.10.05-P27-34-05 Sagsbehandler: Merete Gammelmark  

Ansøgning fra AU-Herning om tilskud til erhvervsudviklings-aktiviteter

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 
 x
 

 

Øvrige sagsbehandlere: Pia Colstrup

Sagsresume

AU-Herning ansøger om 1.163.446 kr. til erhvervsudviklingsaktiviteter, der bygger bro mellem universitetet og virksomhederne. Midlerne målrettes primært mentorordninger og iværksætteri (Business Factory), derudover afsættes et mindre beløb til udarbejdelse af en rapport, der kortlæggger de bevilgende kommuners fælles strategiske fokusområder indenfor erhvervsudvikling og sammenholder disse med AU Hernings muligheder for at understøtte kommunerne i at håndtere disse udfordringer.

 

Administrationen anbefaler, at Herning Kommune imødekommer ansøgning, og at administrationen bemyndiges til at udarbejde resultatkontrakt med AU-Herning.

Sagsfremstilling

Herning Kommune har siden 2006 ydet tilskud til konkrete erhvervsudviklingsaktiviteter på AU-Herning. Aktiviterne er ydet med hjemmel i Lov om Erhvervsfremme § 13, herunder kompetenceudvikling, iværksætteri og innovation.

 

I ansøgningen for 2013 har aktiviteterne stadig hjemmel i Lov om Erhvervsfremme § 13. Fokus er primært innovation og iværksætteri.

 

De konkrete aktiviteter er Mentorordninger og Business Factory. Det er aktiviteter, som medvirker til, at AU-Herning fortsat er et attraktivt sted at studere, og til at AU-Herning fremmer innovation og iværksætteri og dermed økonomisk vækst i lokale virksomheder.

 
Mentorordninger giver mulighed for, at studerende på de tre uddannelser Global Management Manufacturing, cand.merc. i Marketing og Business Innovation og cand.polyt. i Teknologibaseret Forretningsudvikling bliver tilknyttet en mentorvirksomhed i løbet af deres studieforløb på AU HERNING. Opgaver, projekter, problemstillinger mv., som den studerende skal arbejde med, tager udgangspunkt i mentorvirksomhedens udfordringer.


Mentorordningen giver således de studerende en unik mulighed for at prøve de lærte teorier af på konkrete opgaver og samtidig få relevant erhvervserfaring i løbet af uddannelsen. Yderligere kan ordningen medvirke til at højne videns- og innovationsniveauet i de deltagende virksomheder. Erfaringer viser, at flere af de studerende som færdiguddannede får job i deres mentorvirksomhed. Ordningen er således med til at sikre højtuddannet arbejdskraft i vores område.

Målet er min. 29 studerende i mentorvirksomheder i de 5 kommuner.

Business Factory er et videncenter under AU HERNING og hører med sine iværksætteraktiviteter under området erhvervsfremme, anvendt forskning og udvikling. BusinessFactory arbejder på at fremme innovations- og iværksætterkulturen i den midt- og vestjyske region og gennem dette også være med til at skabe regional vækst. Dette sker bl.a. ved at hjælpe studerende med at opstarte egen virksomhed, holde foredrag, give råd og vejledning og meget andet. Business Factory arbejder tæt sammen med BDE-studiet (Business Development Engineer), og udbyder en lang række af meritgivende fag til samtlige studieretninger på AU-HERNING. Målet er, at 5 studerende opretter en egentlig virksomhed i 2013.

 

Der er p.t. indledt dialog med Skive og Lemvig om mulighed for at bidrage til kontrakten. I givet fald vil aktivitetsporteføljen blive udvidet tilsvarende. AU-Herning vil endvidere arbejde på, at Region Midtjylland bidrager til fremme af konkrete erhvervsudviklingsprojekter på AU-Herning.
 

Det skal bemærkes, at AU Herning i perioden 2012 til udgangen af 2014 gennemfører et KASK-projekt, hvor resultatmål er oprettelse af mentorordninger og studentervæksthuse. Der må ikke være sammenfald mellem Resultatkontrakten og KASK-projektet. Da et af KASK-projektets mål er at få opbygget et nyt mentor set-up – forventes det, at KASK-projektet vil have en positiv afsmittende effekt på de mentorordninger, der oprettes i partnerkommunerne.

 

Administrationen anbefaler, at ansøgningen imødekommes, fordi det er væsentligt løbende at have fokus på AU-Hernings betydning for rekruttering af arbejdskraft, kompetenceniveau, iværksætteri og innovation i den midt- og vestjyske del af Region Midtjylland.

Økonomi

Det samlede finansieringsbudget til aktiviteterne i 2013 er på i alt 4 mio. kr. Herning, Holstebro, Ikast- Brande, Ringkøbing-Skjern og Struer Kommuner ansøges samlet om 2,0 mio. kr., mens AU-Herning medfinansierer de valgte aktiviteter med 2,0 mio. kr. AU-Herning ansøger Herning Kommune om 1.163.446 kr.

 

Finansieringsbudget, kr.:
1 mio. kr. betales af Herning Kommune - et hjemkommune basistilskud

500.000 fordeles mellem alle fem kommuner med udgangspunkt i befolkningstal og historik (Landsdelscenter MidtVest)

500.000 fordeles af de fire kommuner eksklusiv Herning.

2,0 mio. kr. finansieres af AU-Herning
 

Finansieringsbudget, hvoraf de kommunale andele fremgår:

Særligt basistilskud fra Herning Kommune 1.000.000.  

Herning andel i øvrigt 163.446

Holstebro 268.905

Ikast-Brande 191.296

Ringkøbing-Skjern 272.382

Struer 103.971

AU-Herning - 2,0 mio. kr.
I alt 4 mio. kr.  

Region Midtjylland har ydet tilskud til ”AU Center for Entreprenørskab og Innovation”. Dette tilskud dækker ikke de omhandlede aktiviteter, men andre aktiviteter på AUHerning, eks. entreprenøriel toning af ICM uddannelsen, nye fag, gratis kurser for AUHerning, ny forskning.
 

 

 

 

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller

at der bevilges 1.163.446 kr. fra Serviceområde 20, konto 6.48.66 Innovation og ny teknologi til AU-HIH i 2013,

 

at Administrationen bemyndiges til at indgå resultatkontrakt med AU-Herning.

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

 

Sagsnr.: 00.03.10-P27-790-06 Sagsbehandler: Merete Gammelmark  

Erhvervsservice- og erhvervsudviklings-aktiviteter i 2013 med fokus på Central Denmark EU og Væksthus Midtjylland

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 
 x
 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Pia Colstrup

Sagsresume

Herning Kommune har i henhold til Lov om Erhvervsfremme § 12 og § 13 outsourcet specifikke erhvervservice- og erhvervsudviklingsaktiviteter, blandt andet til Central Denmark EU-Office og Væksthus Midtjylland.

 

Rammen til erhvervsservice og iværksætteri på 4.553.000 kr. har Herning Kommune jævnfør aftaler i KKR forpligtiget sig til at fordele 196.873,44 kr. excl. moms til Central Denmark EU-Office og 1.494.000 kr. til Væksthus Midtjylland. Midlerne til Væksthus Midtjylland er overført via DUT midlerne.

 

Det anbefales, at administrationen bemyndiges til at indgå samarbejdsaftaler og handlingsplaner med aktørerne.

Sagsfremstilling

Herning Kommune entrerer med forskellige aktører til udførelse af konkrete erhvervsserviceopgaver for kommunen:

Væksthus Midtjylland varetager den specialiserede erhvervsservice for kommunen
– det vil sige vejledning til vækstiværksættere og vækstvirksomheder. Derudover
er Væksthuset operatør for mange af Region Midts virksomhedsudviklingsprogrammer.
Væksthus Midtjylland ”ejes” af kommunerne i Region Midt, og finansieres af DUT-midler.

Central Denmark EU-Office har som overordnet formål, at understøtte internationalisering og udbyttet heraf i Midtjylland. Kontoret formidler information, skaber netværk og partnerskaber, bidrager til internationalisering og kompetenceudvikling m.m. Kontoret ”ejes” af kommunerne i Region Midtjylland og af Region Midtjylland.

De årlige bevillinger er pl-reguleret. Sammenhængen til indbyggertal er i 2013:

17,30 kr. pr. indbygger til Væksthus Midtjylland
2,28 kr. pr. indbygger til Central Denmark EU-Office

 

Bevillingen kan ske med hjemmel i lov om Erhvervsfremme § 12, Erhvervsservice og § 13 Erhvervsudvikling.

 

 

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller

at der i 2013 fra Serviceområde 20 Administration, konto 6.48.67 Erhvervsservice fordeles 196.873,44 kr. excl. moms til Central Denmark EU-Office og1.494.000 kr. til Væksthus Midtjylland,

 

at administrationen bemyndiges til at indgå samarbejdsaftaler og handlingsplaner med parterne.

 

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

 

Sagsnr.: 24.10.05-P20-3-12 Sagsbehandler: Merete Gammelmark  

Ansøgning om støtte til fødevareprojekt "Midt i midt"

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 
 x
 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Pia Colstrup

Sagsresume

VIBORGegnens Erhvervsråd ansøger med Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande og Erhverv Silkeborg som partnere om 82.193 kr. i 2012 og 95.100 i 2013, i alt 177.293 kr. til fødevareprojekt "Midt i midt". Projektet har et totalbudget på 2,7 mio. kr.

 

Projektet har til formål at vækste og udvikle midtjyske fødevareproducenter.

Sagsfremstilling

Målet med projekt "Midt i midt" er igennem netværk og kompetenceudvikling at geare fødevareproducenter og fødevarerelaterede virksomheder til at agere på og sælge til det lokale, det nationale og det internationale marked. Igennem arbejde med nye forretningsmodeller samt arbejde med en ”omvendt værdikæde”, hvor produkt/koncept afspejler de præcise behov hos de potentielle kunder er det målet, at professionalisere produkter og afsætning hos lokale fødevareproducenter og fødevarerelaterede virksomheder.

 

Med udgangspunkt i større aftagere (eks. MCH, Papirfabrikken og Tinghallen) af fødevarer i den midtjyske region vil gruppen arbejde med forretningsudvikling samt skabelse af nye og eksisterende produkter, der alene og i fællesskab med andre produkter kan opfylde de konkrete kundebehov. Målet er at skabe en stærk lokal/regional markedsplatform som giver disse virksomheder det bedst mulige udgangspunkt for at lancere sig på et nationalt og internationalt marked.

 

Succeskriterierne for det samlede projekt er:

  • 20 virksomheder har deltaget i kompetenceudviklingsforløbene under den midtjyske vækstgruppe.

  • 30 virksomheder har deltaget i tværkommunale aktiviteter, kurser og temadage.

  • 60 virksomheder har deltaget i lokale forløb eller temadage i de deltagende kommuner.

  • 150 virksomheder har deltaget i lokale kampagner, messer eller øvrige åbne aktiviteter.

  • Lokale fødevarer er markedsført lokalt i samarbejde med kommuner, turist-, kultur- og oplevelsesaktører.

  • ”Regional Madkultur Midtjylland” er etableret som forening og godkendt under ”Regional Madkultur- Culinary Heritage”

  • Min. 30 virksomheder i de lokale netværk eller i den midtjyske vækstgruppe udnytter mærkningsordningen og fortsætter samarbejdet i foreningen ”Regional Madkultur Midtjylland”

 

Fem fødevareproducenter og spisesteder fra Herning kommune er medlem af Regional Madkultur Vestjylland. I forbindelse med dannelsen af Regional Madkultur Midtjylland skal der være en tæt dialog med Regional Madkultur Vestjylland for at finde skillelinjen og ikke mindst samarbejdsfladerne mellem disse to foreninger.  

Bevillingsansøgerne samarbejder med følgende eksterne operatører: 

* Navigators, som har erfaring med facilitering af fødevarenetværk fra bl.a. Regional Madkultur Vestjylland og Konsumfisk.
* CREBS, Ålborg Universitet (Center for Research Excellence in Business ModelS) som har stor erfaring i forretningsmodeludvikling i danske virksomheder.
* Teknisk Skole Silkeborg er med sin hotel- og restaurantskole førende inden for de forskellige grene af de gastronomiske og måltidsfaglige uddannelser

 

Projektet har hjemme i lov om Erhvervsfremme § 13, innovation, videndeling og videnopbygning. Projektet vil kunne fremme implementering af branchesatsningen "Klima, energi og fremtidens fødevarer" i Herning Kommunens Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2013.

 

Eventuel bevilling til projektet bør ske under forudsætning af, at der efterfølgende bevilges EU-støtte til projektet fra NaturErhvervsstyrelsen, og at Viborg Kommune og Silkeborg Kommune sikrer finansiering af projektet via midler til deres lokale erhvervsfremmeaktører.

 

Økonomi

Projektet har et samlet udgiftsbudget på 2.706.000 mio. kr. fordelt over to år.

 

Udgiftsbudget:

 

Ekstern bistand
  404.000
Løn
1.957.700
Information og markedsføring
  124.300
Rejser
    25.000
Andet
  195.000
 
2.706.000

 

Finansieringsbudget:

 
2013
2014
I alt
Region Midtjylland
246.579
285.299
531.878
Herning Kommune
82.193
95.100
177.293
Silkeborg Kommune
82.193
95.100
177.293
Viborg Kommune
82.193
95.100
177.293
EU - Grøn Vækst
493.157
570.598
1.063.755
Egenfinansiering - netværksdeltagerne.
268.088
310.402
578.490
I alt
1.254.402
1.451.598
2.706.001

 

Vækstforum i Region Midt har på sit møde den 28. august 2012 bevilget 246.579 kr. i 2013 og 285.299 kr. i 2014, i alt 531.878 kr. til VIBORGegnens Erhvervsråd (VER) til projekt "Midt i Midt: Vækst og udvikling for midtjyske fødevareproducenter". Bevillingen er givet under forudsætning af, at der efterfølgende bevilges EU-støtte til projektet fra NaturErhvervstyrelsen, og at der dannes en fælles forening, som skaber et ægte netværkssamarbejde på tværs af de tre kommuner, således at projektets fødevarevirksomheder får lejlighed til at mødes og lære af hinanden på tværs af kommunegrænserne, og regionen indstiller til NaturErhvervstyrelsen, at bevilges EU-midler svarende til 493.157 kr. i 2013 og 570.598 kr. i 2014, i alt 1.063.755 kr. til "Midt i Midt".

 

 

 

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller

at der bevilges 82.193 kr. i 2013 og 95.100 kr. i 2014  i alt 177.293 kr. til ViborgEgnens Erhvervsråd med Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande og Erhverv Silkeborg som underleverandører til projekt "Midt i midt" fra Serviceområde 20 Administration, konto 6.48.66  Erhvervsudvikling, Innovation og ny teknologi under forudsætning af at der bevilges det i finansieringsbudgettet angivne EU-Støtte beløb fra NaturErhvervsstyrelsen og at Silkeborg og Viborg kommune bevilger de angivne beløb,

 

at administrationen bemyndiges til at indgå resultatkontrakt med ansøger.

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-266-09 Sagsbehandler: Mogens Petersen  

Likvidationen af EGJ Forbrænding A/S og EGJ F&B A/S

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 
 x
 x

 

Øvrige sagsbehandlere: Jan Märcher

Sagsresume

I overensstemmelse med aftale fra 2008 med DONG Energy skulle bl.a. EGJ Forbrænding A/S og EGJ F&B A/S afvikles. Der er nu gennemført solvent likvidation af selskaberne. Der skal meddeles bevillinger.

 

Endvidere skal der tages stilling til, om modregning ønskes i bloktilskuddet med ENTEN 40 % af udlodningen og deponering i 10 år af resten, dog med frigivelse af en tiendedel årligt plus påløbne renter, ELLER 60 % af udlodningen og resten til fri disposition.

Sagsfremstilling

Herning Byråd tiltrådte i sag nr. 131/2010, at der blev søgt gennemført et salg af Knudmoseværket og dermed skete afvikling af aktiviteten i EGJ Forbrænding A/S og moderselskabet EGJ F&B A/S. Et salg blev gennemført, og Økonomi- og Erhvervsudvalget blev i møde den 30. april 2012, sag 205/2012, orienteret om status for likvidationen af de overflødiggjorte selskaber. Likvidationen er nu gennemført og registreret i Erhvervsstyrelsen.

 

Herning Kommune hæfter således ikke længere for koncernens lån hos KommuneKredit.

 

Herning Kommune har modtaget udlodning af sin indtil videre opgjorte andel, stor 6.887.459 kr., af likvidationsprovenuet. Det bemærkes, at provenuet til Herning Kommune kan blive forøget med et lille beløb i 2013, hvis DONG Energy kan udnytte et skattemæssigt underskud.

Økonomi

Ved udlodning af bruttoprovenuet på 6.887.459 kr. modregnes der - såfremt Herning Kommune følger sin sædvanlige praksis - 40 % i Herning Kommunes bloktilskud, og de resterende 60 % deponeres og frigives over en 10-årig periode med en tiendedel årligt med tillæg af påløbne renter. Herning Kommune kan som eneste alternativ vælge modregning med 60 % og resten til fri disposition.

Udlodning af provenuet og deponeringen foretages i 2012, mens modregningen i bloktilskuddet foretages i 2013.

Knudmoseværket producerede både el og varme, og dermed omfattes likvidationsprovenuet (udlodningen) af såvel elforsyningsloven som varmeforsyningsloven. Reglerne om modregning og deponering fremgår af henholdsvis elforsyningslovens § 37, herunder stk. 10, og varmeforsyningslovens § 23 l, herunder stk. 10, samt lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner § 15 (lovbekendtgørelse nr. 561 / 2009 - Udligningsloven).

Ved valg af Herning Kommunes sædvanlige praksis med 40 % modregning m.v. ser tallene foreløbigt ud som følger:

 

[image]

 
Det bemærkes, at der tillige skal foretages en renteberegning af udlodningen, der omfattes af samme regler om modregning og deponering, men beregningen, der dækker perioden fra rådighedsdatoen (datoen for modtagelsen af udlodningen) til den 1. november 2013, kan ikke foretages førend i 2013, da rentesatsen først foreligger på dette tidspunkt.  

En eventuel, lille udlodning i 2013 som følge af DONG Energys udnyttelse af et skatteaktiv omfattes ligeledes af reglerne om modregning og deponering.

Indstilling

Direktøren for Økonomi, Personale og Borgerservice indstiller

at der meddeles indtægtsbevilling i alt 6.887.459 kr. i 2012 fordelt med 4.132.475 kr. på Serviceområde 26 Udlån, langfristede tilgodehavender og 2.754.984 kr. på Serviceområde 24 Finansforskydninger,

 

at der foretages deponering af 4.132.475 kr. i 2012 i henhold til Udligningsloven,

 

at der hensættes 2.754.984 kr. i 2012 der modregnes i bloktilskuddet i 2013. Beløbet tilskrives de likvide aktiver i 2012, og fragår de likvide aktiver i 2013.

Beslutning

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen til Byrådet

 

Sagsnr.: 03.10.02-P21-1-12 Sagsbehandler: Grethe Wilmoes  

Nye administrationslokaler til Boligorganisationen Fællesbo

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 
 x
 x

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Fællesbo ønsker at fraflytte sine nuværende lokaler i Skolegade 62 i Herning. Herning Kommune skal godkende dels opførelsen af nybyggeri til formålet og dels en midlertidig placering i lejede lokaler.

Sagsfremstilling

Fællesbos administration er i dag placeret på adressen Skolegade 62 i Herning Midtby. Bygningen er ejet af boligorganisationen selv. De eksisterende rammer er for små til at rumme medarbejderne. Efter flere års udfordringer med det fysiske arbejdsmiljø og deraf afledt dialog med Arbejdstilsynet har bestyrelsen besluttet at løse udfordringen ved at opføre et nyt domicil.

 

Fællesbo er tildelt en kvote på 30 ungdomsboliger i Herning Midtby. Boligorganisationen ønsker at opføre en ny administrationsbygning i sammenhæng med opførelsen af ungdomsboligerne. Der arbejdes med en samlet model på en grund centralt i midtbyen, hvor en privat bygherre samtidig vil opføre boliger og erhvervslejemål. Byrådet har vedtaget en målsætning om, at den almene boligsektor udvikler mod flere blandede boligformer (eje og leje).

 

Byggeriet forventes at stå klart i 2014. I den mellemliggende periode ønsker bestyrelsen at flytte administrationen til lejede erhvervslokaler centralt i Herning Midtby.

Ejendommen Skolegade 62 søges udlejet til anden side, alternativt solgt.

 

Udflytningen af administrationen vil ikke påvirke det samlede administrationsbidrag, altså den udgift boligorganisationens lejere betaler til administration.

 

Landsgennemsnittet for administrationsbidrag i 2011 er 3.820 kr. Fællesbos administrationsbidrag er 3.900 kr. pr. lejemål, svarende til ca. 2 % over gennemsnittet.

 

Der foreligger på tidspunktet for dagsordnens udarbejdelse ikke et lokalt sammenligningsgrundlag.

Økonomi

Der er ikke kommunal garantistillelse eller medfinansiering i forbindelse med boligorganisationers administrationslokaler.

Indstilling

Direktøren for Økonomi, Personale og Borgerservice indstiller

at det godkendes, at boligorganisationen Fællesbo opfører en ny administrationsbygning som beskrevet under den forudsætning, at det samlede administrationsbidrag ikke øges,

 

at det godkendes, at boligorganisationen Fællesbo i en midlertidig periode frem til den nye bygning er klar flytter administrationen til lejede lokaler under den forudsætning, at det samlede administrationsbidrag ikke øges,

 

at orientering om Fællesbos placering af 30 ungdomsboliger sker i sammenhæng dels med en ny administrationsbygning og dels med private boliger og erhverv tages til efterretning.

 

Beslutning

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen til Byrådet

 

Sagsnr.: 01.02.05-P16-13-12 Sagsbehandler: Lotte Guldbæk Andersen  

Foreløbig vedtagelse af lokalplan for daginstitution på Skolegade 62 i Herning

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 X
 
 X
 X

 

Sagsresume

Byplanudvalget godkendte på mødet den 25.juni 2012, pkt. 99, at der udarbejdes et forslag til lokalplan for daginstitution for ejendommen Skolegade 62, Herning.
 
Godkendelsen skete på baggrund af en ansøgning fra Børnehaven Asylet, der ønsker at flytte til Skolegade 62 og udvide institutionen. Principgodkendelsen blev givet på baggrund af en kombination af daginstitution og erhverv på området. Under sagsfremstillingen blev der gjort opmærksom på det beskedne udendørs friareal, at det er problematisk at opfylde parkeringskravet på egen grund, samt at trafikken på Nørre Allé vil blive forøget.
 
Det blev indstillet at:

  • ”Byplanudvalget principgodkender omdannelse af kontorlokaler til daginstitution under betingelse af, at der udarbejdes lokalplan for området.

  • Byplanudvalget tager stilling til om det er muligt at indbetale til Herning Kommunes parkeringsfond.”

 
Udvalget besluttede at: ” Indstillingen vedtages med bemærkning om, at det, af hensyn til trafikafviklingen i området og udearealer, skal vurderes, om der skal sættes et maksimum for antal børn i institutionen. Det resterende antal p-pladser, der ikke kan etableres på egen grund, kan tilvejebringes ved indbetaling til Herning Kommunes parkeringsfond.”

Sagsfremstilling

Forslag til lokalplan 12.B12.5 for daginstitution på Skolegade 62, udlægger matrikel 579a, Herning Bygrunde, på 1399 m2 til daginstitutions-, erhvervs- og boligformål. Dog er det ikke muligt at anvende området til en kombination af daginstitution og bolig, da der i så fald ikke vil være tilstrækkelig opholdsareal på grunden.
 
I lokalplanen er der fastsat et minimumskrav til størrelsen på det udendørs opholdsareal i forbindelse med anvendelse til daginstitution, på 500 m2. Den praksis, der som minimum bør følges for udendørsarealer til daginstitutioner er ifølge forvaltningen for børn og unge, ca. 5m2 pr. børnehavebarn og 7m2 pr. vuggestuebarn. Derudover er det også praksis at have en opdeling af udeområdet, så vuggestuebørn ikke blandes med børnehavebørn.

 
For at imødekomme støjgener fra udendørs legearealer stiller lokalplanen krav om etablering af et støjdæmpende hegn mod nabomatrikler og vej. Hegnet skal være fast og tæt, og skal begrønnes på begge sider. Der er lagt vægt på at bruge grønt, hvor det er muligt, for at lette udtrykket af den intenst udnyttede grund.
 
En større daginstitution i området vil betyde en væsentlig større trafikbelastning, når børn skal hentes og bringes. Derfor stiller lokalplanen krav om cykelparkering og antallet af parkeringspladser til biler.
 
Lokalplanen er lavet udfra en institution med 50 institutionspladser. Planafdelingen vurderer, at hvis området anvendes til en større institution end dette, vil det belaste boligområdet for hårdt. Parkeringskravet er derfor beregnet ud fra dette og kræver 1 p-plads pr. 5. normerede institutionsplads.
 
Kravet om parkeringspladser er møntet på at hente og bringe børn, og skal derfor  placeres på selve grunden. Der gives ikke mulighed for at benytte parkeringsfonden i forbindelse med institution. Det er endvidere specificeret, at al trafik i forbindelse med institutionen skal afvikles på selve grunden.
 
Ved at gøre parkeringskravet afhængigt af institutionspladser og ikke kvadratmeter som vanligt, er det muligt for institutionen at have store indendørsarealer, som kompensation for de mindre udendørsarealer.
 
Etableres der andet erhverv på området gælder det, at der skal være 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal. Disse kan tilvejebringes gennem indbetaling til Herning Kommunes Parkeringsfond, såfremt udvalget godkender dette.
 

Anvendes området til boliger kræves der 1½ parkeringsplads pr. bolig, og ½ parkeringsplads pr. bolig under 50m2. Der er ikke i forbindelse med disse parkeringspladser mulighed for at benytte parkeringsfonden.


Planen åbner muligheden for, at en eventuel kommende ny bebyggelse kan trækkes helt ud til gaden og indgå i facadelinjen med de øvrige bygninger på Skolegade. Dog må det eksisterende etageareal ikke forøges og en ny bygning må kun optage et lignende grundareal. Af samme grund angiver lokalplanen ikke et konkret byggefelt, men blot at en evt. ny bebyggelse skal placeres i vejskel mod Skolegade.
 
Lokalplanens område indeholder en privatvej, der i dag er adgangsvej for fire nabomatrikler. Planen fastslår, at disse matrikler skal sikres vejadgang via lokalplanområdet, og at evt. nye parkeringspladser ikke må være til gene for dette.
  
Gennem udarbejdelsen af forslaget til lokalplanen har planafdelingen holdt løbende kontakt med bygherre fra Asylet og orienteret og diskuteret planen. Det er forvaltningens vurdering, at det fremstillede parkeringskrav er rimeligt set i et fagligt perspektiv i forhold til at holde trafikafviklingen på egen grund, og set i forhold til krav til andre institutioner i byen. Bygherre deler ikke denne mening og mener, at kravet til parkering er for højt.



Indstilling

Byplanudvalget indstiller

at Lokalplan 12.B12.5 for daginstitution på Skolegade 62 foreløbigt vedtages.

Beslutning

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen til Byrådet

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.05-P16-10-12 Sagsbehandler: Helene Kjærsgaard  

Foreløbig vedtagelse af lokalplan for Aulum Kristne Friskole og Børnehave

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 x
 
 x
 x

 

Sagsresume

På mødet den 25. juni 2012, pkt. 98, besluttede Byplanudvalget, at der kunne udarbejdes en ny lokalplan for Aulum Kristne Friskole og Børnehave med mulighed for udvidelse af skolens nuværende areal. Byplanudvalget besluttede desuden, at der i forbindelse med lokalplanen skal udarbejdes en infrastrukturaftale, så Aulum Kristne Friskole bidrager økonomisk til en trafiksikker passage af Skolegade.

 

Lokalplanforslaget giver mulighed for byggeri til skole-, institutions- og fritidsformål på Aulum Kristne Friskoles nuværende areal på Østergade 11 samt et område på cirka 5000 m2 umiddelbart øst for skolens nuværende areal.

Sagsfremstilling

Forslag til lokalplan 01.OF4.1 for et område til skole, institutioner og fritidsformål på Østergade i Aulum omfatter et areal på cirka 20.000 m2 i den sydøstlige del af Aulum.

 

Størstedelen af området rummer Aulum Kristne Friskoles nuværende aktiviteter med undervisningsbygninger, hal, parkering og friarealer, mens den østligste del af området er udlagt som offentligt grønt område omkring Tved Bæk. Aulum Kristne Friskole ønsker at købe dette areal for at give mulighed for at opføre en børnehave i tilknytning til skolen. Børnehaven forventes startet op 1. januar 2013 i en midlertidig pavillon på skolens nuværende område.

 

Herning Kommune har indgået en låneaftale med Aulum Kristne Børnehave om, at børnehaven pr. 1. oktober 2012 kan benytte en del af det offentlige grønne område til legeplads, da det ikke er i strid med den eksisterende lokalplan for området. Låneaftalen indeholder blandt andet betingelser om, at der fortsat skal være offentlig adgang til arealet, og at opstillede legeredskaber skal være godkendt efter gældende regler.

 

Lokalplanområdets eksisterende bebyggelse er placeret mod Østergade sammen med parkeringsarealerne, mens den nordlige del af området er udlagt til friarealer. Denne struktur videreføres på det nye areal, som lokalplanen inddrager mod øst. Den sydlige del af det nye område udlægges til byggefelt, mens der i den nordlige del kan etableres friareal. Mellem de eksisterende bygninger og det nye byggefelt er der mulighed for at anlægge parkering, som både vil kunne benyttes af skole og børnehave.

 

For at sikre en harmonisk afgrænsning af lokalplanens område mod det offentlige grønne område omkring Tved Bæk  skal der mod nord og øst plantes levende hegn. Mod nord skal beplantningen være tæt, mens det mod den offentlige sti, der udgør lokalplanområdets østlige afgrænsning, skal være en lavere beplantning i form af buske. Eksisterende beplantning mod vest skal bevares, da denne beplantning er med til at afgrænse arealet og danne rum. Mod Østergade skal der fortsat være et forareal med græs, og der er mulighed for at plante enkelstående træer i græsarealet.

 

Der er i dag to eksisterende overkørsler fra Østergade til lokalplanområdet. Placeringen af nyt byggeri i lokalplanområdets østlige del vil betyde, at der kommer en øget trafikmængde i området, og derfor bestemmer lokalplanen, at den østligste overkørsel skal flyttes hen over for Irisvej. På denne måde bliver antallet af overkørsler til området minimeret, hvilket giver en bedre trafiksikkerhed for både bilister, cyklister og gående.

 

Lokalplanforslaget giver mulighed for en bebyggelsesprocent på 40 %, og der må opføres bebyggelse i 2 etager og 8,5 meter indenfor de udlagte byggefelter. Mod nord er der udlagt friareal til skole og institutioner. Indenfor dette område kan der kun opføres mindre bygninger og anlæg til områdets anvendelse, for eksempel legeredskaber, bålhytte og lignende.

 

Da Byplanudvalget på mødet den 25. juni 2012 behandlede sagen om at igangsætte en ny lokalplan for området, blev det besluttet, at der skulle udarbejdes en infrastrukturaftale, så Aulum Kristne Friskole bidrager økonomisk til en trafiksikker passage af Skolegade.

 

I forbindelse med budgetforliget for 2013 er der afsat i alt 650.000 kr til trafiksikkerhedsprojekter i form af en cykelsti ved Hammerum og en trafiksikker passage af Skolegade i Aulum. Forvaltningen vurderer, at en trafiksikker passage af Skolegade bedst sikres ved at anlægge et fodgængerfelt med lyssignal ved Sjællandsgade, der er en blind vej. Et fodgængerfelt med signalanlæg koster cirka 350.000 kr at etablere. En placering af et fodgængerfelt med signalanlæg ved Sjælandsgade vil, udover børn til Aulum Kristne Friskole og Børnehave, også give en sikker krydsning af Skolegade for børn til Aulum Byskole, Daginstitutionen Puff, brugere af Aulum Fritidscenter, Ældre- og aktivitetscenter Kastaniegården, Sundhedscenteret i det gamle rådhus samt kunder til butikkerne i midtbyen. Forvaltningen vurderer derfor, at Aulum Kristne Friskoles økonomiske bidrag til en infrastrukturaftale maksimalt bør udgøre 50.000 kr.





Indstilling

Byplanudvalget indstiller

at lokalplan 01.OF4.1 for område til skole, institutioner og fritidsformål ved Østergade i Aulum foreløbigt vedtages,

 

at det er ikke er en forudsætning for den endelige vedtagelse af lokalplanen, at der i henhold til Planlovens § 21b foreligger en underskrevet infrastrukturaftale omkring trafiksikker passage af Skolegade. Dog opfordres der til, at Friskolen bidrager til en trafiksikker passage af Skolegade.

Beslutning

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen til Byrådet

 

Jørgen Krogh deltog i behandlingen af sagen.

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.05-P16-14-12 Sagsbehandler: Sine Dall  

Foreløbig vedtagelse af lokalplan for Boligområdet Digevej 17 i Tjørring

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 x
 
 x
 x

 

Sagsresume

Byplanudvalget har på mødet den 7. februar 2011 principgodkendt, at der laves lokalplan for området Digevej 17 i Tjørring.

 

Matrikel nr. 8ba ejes af Herning Kommune og matrikel nr. 8fr ejes af den selvejende institution Børnehuset Stjernen i Tjørring (tidligere Tjørring Børnehave).

Sagsfremstilling

Lokalplanområdet er 3180 m² stort og beliggende centralt i Tjørring på den østlige side af Tjørring Hovedgade.

Lokalplanen giver mulighed for, at der kan opføres tæt - lav boligbebyggelse med en bebyggelsesprocent på 40. Bebyggelsen kan opføres i op til 2 etager, men der er i lokalplanforslaget indarbejdet, at der ikke kan etableres altaner og store vinduespartier i 1. sals højde mod nord og vest, for at undgå indbliksgener til den omkringliggende bebyggelse.

 

I lokalplanforslaget er der lagt vægt på, at der skal etableres lav beplantning rundt om parkeringsarealer og træer mod Digevej. Ligeledes er der lagt vægt på at større sammenhængende vægflader, som f.eks gavle, skal begrønnes med klatrende planter.

 

De nuværende adgangsveje opretholdes i lokalplanen, og parkering skal ske som fælles parkeringsarealer for bebyggelsen.






Indstilling

Byplanudvalget indstiller

at forslag til lokalplan 41.B1.1 for boligområde Digevej 17 i Tjørring foreløbigt vedtages.

Beslutning

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen til Byrådet

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.05-P16-4-12 Sagsbehandler: Helene Kjærsgaard  

Endelig vedtagelse af lokalplan for Erhvervsområde ved Poulsgade og Haraldsgade i Herning

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 x
 
 x
 x

 

Øvrige sagsbehandlere: Lars Ravnemose

Sagsresume

Herning Byråd vedtog på mødet den 19. juni 2012 forslag til lokalplan 12.E4.5 for Erhvervsområde ved Poulsgade og Haraldsgade i Herning.

 

Lokalplanforslaget har været offentligt fremlagt i perioden 4. juli til 19. september 2012. Der er i denne periode indkommet to bemærkninger til lokalplanforslaget, som efter forvaltningens vurdering ikke giver anledning til ændringer.

 

Lokalplanforslaget indstilles derfor til endelig vedtagelse uden ændringer.

Sagsfremstilling

Forslag til lokalplan 12.E4.5 for Erhvervsområde ved erhvervsområde ved Poulsgade og Haraldsgade giver mulighed for at opføre ny etagebebyggelse til offentlige formål, kontorformål, liberalt erhverv og servicevirksomheder. Lokalplanen giver mulighed for en bebyggelse i maksimalt 3 etager med en bygningshøjde på 12 meter ud mod Haraldsgade og maksimalt 5 etager med en bygningshøjde på 20 meter ud mod Dronningen Boulevard.

 

Lokalplanforslaget har været offentligt fremlagt i perioden 4. juli til 19. september 2012. I høringsperioden er der indkommet to bemærkninger med nedenstående indhold:

 

Bemærkning af 7. august 2012 fra Energi Midt

Energi Midt oplyser, at de har kabler indenfor lokalplanområdet. Kablerne er ikke placeret indenfor byggefelterne, og giver derfor ikke anledning til ændringer i lokalplanforslaget.

 

Bemærkning af 20. august 2012 fra ejeren af ejendommen Haakonsgade 34

1. For at minimere trafikmængden forbi de boligejendomme på Haakonsgade, der ligger mellem Haraldsgade og Poulsgade, er der ønske om at lave trafikreguleringer, så trafikken skal køre enten ad Poulsgade eller Olufsgade. Der bliver også stillet forslag om, at retsbygningen og lokalplanområdet kan trafikforsynes med en direkte adgang fra Poulsgade eller fra rundkørslen ved Dronningens Boulevard.

 

2. Der er ønske om en helhedsplan for området, og der bliver spurgt til, hvad fremtidsplanerne er for de 5 boligejendomme på Haakonsgade, der ligger mellem Poulsgade og Haraldsgade.

 

Forvaltningens kommentarer:

Ad 1

Lokalplanområdet skal vejbetjenes fra Haraldsgade og Poulsgades forlængelse. Det vil sige, at bilister fra vest har adgang til området direkte fra Poulsgade, mens trafik fra nord primært vil komme ad Olufsgade, da Haakonsgade er afspærret mod Haraldsgade for trafik nordfra. Det er derfor forvaltningens vurdering, at der ikke vil ske en væsentlig forøgelse af trafikken forbi Haakonsgade 34.

 

Det er ikke muligt at etablere direkte adgang til rundkørslen, da det ikke er muligt at tilslutte flere veje til rundkørslen. Ved placering af en ny politistation indenfor lokalplanens område vil der være brug for en udrykningsvej med hurtig adgang til Dronningens Boulevard og motorvejen. Denne vej vil blive placeret udenfor lokalplanens område.

 

Ved den kommende udbygning af området omkring Haraldsgade og Poulsgade, vil forvaltningen være opmærksom på, om der er behov for yderligere trafikreguleringer i området for en hensigtsmæssig afvikling af trafikken.

 

Ad 2

I forbindelse med lokalplanen for retsbygningen er der udarbejdet en grøn temaplan for området mellem Dronningens Boulevard, Haraldsgade og Haakonsgade samt en bypark på hjørnet af Haraldsgade og Olufsgade. Med den endelige vedtagelse af lokalplan 12.E4.5 er hele det område, der er omfattet af den grønne temaplan, lokalplanlagt, og der er ikke på nuværende tidspunkt planer om yderlige erhvervsbebyggelse i området. Ejendommen Haakonsgade 34 er i forslag til kommuneplan 2013 - 2024 beliggende i rammeområde 12.B6, der fortsat skal anvendes til boliger.

 

 

 

 

  



Indstilling

Byplanudvalget indstiller

at lokalplan 12.E4.5 endeligt vedtages.

Beslutning

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen til Byrådet

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.20-P17-208-10 Sagsbehandler: Louise Kruse Hansen  

Herning Kommunes indsigelse til planerne for opsætning af vindmøller ved Tvis i Holstebro Kommune

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
     X
 
 X
 X

 

Øvrige sagsbehandlere: Marius Reese

Sagsresume

Forvaltningen har den 22. februar 2012 gjort indsigelse mod planforslagene for et projekt om opsætning af 4 eller 6 vindmøller øst for Tvis i Holstebro Kommune, jf. planlovens § 29 b.
 
Indsigelsen er begrundet med, at vurderingen af påvirkningen af Yllebjerg Bakkeø ikke synes beskrevet i forhold til fredningskendelsen fra 1980.

 

Sagen har under behandling i Byplanudvalget den 29. oktober, hvor udvalgsmedlemmerne Johs. Poulsen (B) og Knud Nielsen (A) har begæret sagen i Byrådet, jf. kommunestyrelseslovens § 23. Sagen skal således ikke behandles i Økonomi- og Erhvervsudvalget, der modtager sagen til orientering forud for Byrådets behandling.

Sagsfremstilling

Indsigelsen er ensbetydende med, at planerne om opsætning af vindmøller øst for Tvis ikke kan vedtages endeligt, inden der er opnået enighed med Herning Kommune, jf. Planlovens § 28.

 

Af VVM-redegørelsen fremgår det at påvirkningen af udsigten fra Yllebjerg Bakkeø, som ligger ca. 2 km nordøst for projektområdet, i Herning Kommune, bliver markant og dominerende mod sydvest, hvis der opsættes vindmøller i projektområdet. Indsigelsen går på, at Holstebro Kommune i planmaterialet ikke har forholdt sig til, om projektet er i overensstemmelse med fredningen af Yllebjerg Bakkeø fra 1980, som blandt andet har til formål at: ”af udsigtsmæssige grunde at give offentligheden adgang til bakkeøen.”

 

Forvaltningen har efterfølgende været i korrespondance med Holstebro Kommune, hvor forvaltningen har bedt Holstebro Kommune om at vurdere vindmølleprojektets påvirkning af fredningen af Yllebjerg Bakkeø, herunder om fredningskendelsens formål og hensigt bliver påvirket af vindmølleprojektet. Endvidere bør Holstebro Kommune vurderer i hvilken grad, at et vindmølleprojekt på 4 eller 6 møller vil påvirke fredningen og hvad vil opstilling af vindmøller i området betyde for fredningen af Yllebjerg Bakkeø.

 

Holstebro Kommune har i breve af d. 4. juli, 1. august og 7. september 2012 svaret på de ovenstående forhold. Forvaltningen indstiller på baggrund af skrivelse fra Holstebro Kommune, at Byplanudvalget tager stilling til, om indsigelsen efter Planlovens §29b skal opretholdes eller om der er opnået enighed mellem Herning og Holstebro Kommune omkring de nødvendige ændringer.





 





Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller

at der tages stilling til opretholdelse af indsigelsen, jf. Planlovens § 29b.

 

 

Johs Poulsen og Knud Nielsen foreslår, at der indhentes udtalelse fra Fredningsnævnet om den landskabelige oplevelse, der omtales i fredningskendelsen. Forslaget nød ikke fremme, da ingen andre stemte for.  

 

Udvalget besluttede med fem stemmer for og to stemmer imod, at vetoet ophæves. På denne baggrund begærer Johs Poulsen og Knud Nielsen sagen i Byrådet.

Beslutning

Økonomi- og Erhvervsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-913-11 Sagsbehandler: Kurt Lauritsen  

Frigivelse af rådighedsbeløb til idrætsanlæg

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 X
 
 
 X
 X

 

Øvrige sagsbehandlere: Kristina Lundsgaard Gaardsted, Bo Eyro

Sagsresume

Der ansøges om frigivelse af rådighedsbeløb i 2012 på 102.000 kr. til diverse mindre anlægsopgaver på idrætsanlæg.

Sagsfremstilling

Midlerne prioriteres i samarbejde med stadioninspektør Bo Eyro og driftsafdelingen.

 

Til det samlede rådighedsbeløb på 102.000 kr. er der registreret følgende anlægsønsker:

  • Etablering af sti på Lind Idrætsanlæg

  • Mindre renovering af ejendommen på Gilmosevej vedrørende Tjørring Tennis og Tjørring Cykelmotion

  • Lysanlæg til Herning Hawks



Indstilling

Kultur- og Fritidsudvalget indstiller

at der meddeles anlægsudgiftsbevilling til Serviceområde 11, Idræt og Fritid, stednr. 318099 på 102.000 kr.,

 

at finansieringen sker af det til formålet afsatte rådighedsbeløb på 102.000 kr., samme stednr. til forbrug i 2012.

Beslutning

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen til Byrådet

 

Sagsnr.: 15.00.00-I00-1-12 Sagsbehandler: Peter Sønderby  

Indtægtsbevilling vedr. Indsatsen for udfaldstruede ledige og akutpakken

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 x
 
 
 
 x
 x

Sagsresume

Med dette punkt orienteres om konsekvenserne af dagpengereformen, der træder i kraft pr. 1. januar 2013 samt om den såkaldte akutpakke, der blev vedtaget den 31. august 2012.

Sagsfremstilling

Den tidligere VK-regering vedtog i 2010 en dagpengereform, der skulle have været fuldt ud implementeret den 2. juli 2012. Reformen betyder, at dagpengeperioden forkortes fra 4 til 2 år, samtidig med at genoptjeningskravet for at få en ny to-årig dagpengeperiode blev fordoblet fra 26 ugers ordinært fuldtidsarbejde til 52 ugers ordinært fuldtidsarbejde indenfor en 3-årig periode.

 

Siden vedtagelsen af dagpengereformen har den nuværende regering sammen med Enhedslisten forlænget dagpengeperioden med op til et halvt år for alle forsikrede ledige, der ellers ville have opbrugt dagpengeretten i 2. halvår af 2012 som følge af reformen. Reduktionen af dagpengeperioden er således fuldt indfaset den 1. januar 2013, og herefter vil alle ledige miste deres dagpengeret efter 2 års ledighed i dagpengeperioden.

 

Ifølge Beskæftigelsesministeriet mister ca. 120 personer på landsplan deres dagpengeret hver måned efter de gamle dagpengeregler. Efter 1. januar 2013 forventes dette tal at stige til 2400 personer på landsplan hver måned i første halvår af 2013. Der er altså tale om en mangedobling af antallet af ledige, der opbruger deres dagpengeret som følge af dagpengereformen.

 

På baggrund af egne beregninger af oplysninger fra fagsystemet kan man se, at der i Herning er 555 forsikrede ledige, der potentielt mister retten til dagpenge pr. 01-01-2013. Dette tal er fremkommet ved at se på, hvor mange dagpengemodtagere der pr. 1. januar 2013 har mellem 24 og 48 måneders ledighed i nuværende dagpengeperiode. Det reelle tal vil dog være noget lavere end 555 ledige, da en mængde af disse formentlig når at finde et arbejde inden udgangen af 2012.

 

Erfaringerne viser, at en del af de ledige, der står til at miste dagpengeretten, udvider deres jobsøgning væsentligt i de sidste måneder af dagpengeperioden. Men uanset hvad, vil der stadig være en stor gruppe af de 555 ledige, der vil have behov for en udvidet indsats i resten af 2012.

 

I Herning Kommune er der allerede fokus på en særlig indsats for forsikrede ledige med langvarige ledighedsforløb, da al erfaring viser, at lang ledighed i sig selv kan være en barriere for tilbagevenden til arbejdsmarkedsmarkedet. Samtidigt er der med vedtagelsen af Handlingsplan for Forandring af Beskæftigelsesindsatsen sket en kraftig opprioritering af især den virksomhedsrettede indsats for forsikrede ledige, men også for den aktive indsats som sådan.  

 

Den 31. august 2012 indgik Regeringen, LO, DA, AC, FTF, KL og A-kassernes Samvirke en "Aftale om særlig indsats for ledige, som risikerer at opbruge deres ret til dagpenge" - den såkaldte akutpakke. Formålet er at mindske antallet af ledige, der opbruger dagpengeretten i første halvdel af 2013 som følge af dagpengereformen.

 

Aftalen indeholder følgende elementer:

  • Jobberedskab og hurtig kontakt til alle ledige sidst i dagpengeperioden. Der etableres et jobberedskab i a-kasser og jobcentre, bestående af medarbejdere,
    som dedikeres til indsatsen for de ledige, som har seks måneder eller mindre
    tilbage af deres dagpengeperiode

  • Jobhjælp og jobsøgningsstøtte. Alle ledige, som henvender sig til jobberedskabet, har ret til jobhjælp i form af jobformidling og jobsøgningsstøtte, evt. suppleret af hjælp til at komme i jobrotation, voksenlærlingeforløb og opkvalificeringsjob.

  • Intensivt jobformidlings-forløb. Ledige, der har behov for mere intensiv jobhjælp, får ret til en personlig jobformidler, som hjælper den enkelte i alle led af jobsøgningen.

  • Supplerende nye instrumenter og tiltag i indsatsen. Ud over den intensive jobhjælp får de ledige bedre muligheder for at komme i arbejde gennem jobrotationsordningen, og de får nogle nye rettigheder, som løfter
    eller styrker deres kompetencer. Disse er: bedre mulighed for at blive ansat som vikar i jobrotationsordning, ret til tilskud til opkvalificering ved ansættelse uden løntilskud (opkvalificeringsjob) samt ret til hurtig sagsbehandling (fast-track procedure) ifm. oprettelse af virksomhedsrettet tilbud.

 

Aftaleteksten i sin helhed er vedlagt som bilag sammen med bevillingsskrivelsen for akut-pakken.

 

Sammen med akutpakken følger en bevilling til implementering af pakken i kommunen. Bevillingen er nærmere beskrevet i afsnittet om økonomi.

 

Økonomi

Med akutpakken følger en bevilling i 2012 og i 2013 til implementering af akutpakken i kommunerne. Bevillingen fordeles forholdsmæssigt efter den relative mængde af ledige i målgruppen. Herning Kommune er bevilliget 1.277.000 kr. i 2012 og 421.000 kr. i 2013.

 

Der hører ikke kommunal medfinansiering til bevillingen, og evt. uforbrugte midler skal ikke tilbagebetales, men kan overføres til styrkelse af beskæftigelsesindsatsen i kommunen det efterfølgende år.

 

Arbejdsmarkedsstyrelsen udbetaler tilskuddet fra bevillingen forskudsvist.


Kommunerne skal kontere tilskuddet som en indtægt på funktion 6.45.53 "Administration i jobcentre" i det kommunale budget- og regnskabssystem med henblik på at sikre, at de ekstra tilskud reelt anvendes i jobcentrene, som varetager opgaven.
Dermed påvirkes kommunernes serviceramme heller ikke af indsatsen.

 

Der ansøges derfor om udgifts- og indtægtsbevilling på konto 6.45.53 på 1.277.000 kr. i 2012 og 421.000 kr. i 2013

 

 

Indstilling

Beskæftigelsesudvalget indstiller

at orienteringen om konsekvenser af dagpengereformen samt akutpakken til efterretning,

 

at der ansøges om indtægtsbevilling på 1.277.000 kr. til Serviceområde 20 Administration i 2012 og 421.000 kr. i 2013,

 

at der ansøges om en tilsvarende udgiftsbevilling på 1.277.000 kr. til Serviceområde 20 Administration i 2012 og 421.000 kr. i 2013.

 



Beslutning

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen til Byrådet

Bilag

 

Sagsnr.: 82.07.00-P19-1-11 Sagsbehandler: Aline Nørgaard Eriksen  

Anlægsbevilling til diverse bygningsrenoveringer i 2012

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 X
 X
 X

 

Øvrige sagsbehandlere: Kirsten Andersen, Niels Madsen

Sagsresume

Frigivelse af anlægsbevilling til diverse bygningsrenoveringer i 2012.

 

Forvaltningen anbefaler, at der meddeles anlægsbevilling og rådighedsbeløb til bygningsrenoveringer.

Sagsfremstilling

Beløbet anvendes til udskriftning af vinduer, fuger og malerarbejde på ejendommen beliggende Wedellsborgvej 8, Tjørring. Ligeledes anvendes en del af beløbet til udskiftning af elevatorstyring i udlejningsejendommen H. C. Ørstedsvej 22 B, C.



Økonomi

Beløbet anvendes således:
 
Wedellsborgvej 8    82.000 kr.
Elevatorstyring      
275.000 kr
I alt                        357.000 kr.

Indstilling

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

at der meddeles anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 357.000 kr. i 2012 til serviceområde 03 Kommunale Ejendomme, Bygningsrenoveringer i 2012, nyt sted nr.,

 

at udgiften på 357.000 kr. i 2012 finansieres af det til formålet afsatte rådighedsbeløb, sted nr. 011099, Rådighedsbeløb diverse anlægsarbejder.

Beslutning

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen til Byrådet

 

Sagsnr.: 04.10.00-P19-2-11 Sagsbehandler: Lise Kjær Poulsen  

Etablering af ny bynær skov ved Sunds – et samarbejdsprojekt med Naturstyrelsen

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 X
X

 

Øvrige sagsbehandlere: Erik Skibsted, Niels Frede Kargaard Madsen

Sagsresume

En alternativ - og meget attraktiv - måde at få ”meget skov for pengene” på, er at indgå i et samarbejde med Naturstyrelsen om bynær statslig skovrejsning. Samarbejdsparterne, herunder f.eks. et lokalt vandværk, bidrager hver især med 50% af prisen for jordkøb. Bidraget kan være i form af arealdonation eller penge.
 
Forvaltningen anbefaler, at der indgås en aftale med Naturstyrelsen om rejsning af bynær skov ved Sunds, og at kommunens 15 ha landbrugsjord ved Sunds overdrages til Staten med det formål, at Staten rejser skov på arealet.

Sagsfremstilling

Muligheden for at etablere nye bynære skove er tidligere drøftet. Senest på Teknik- og Miljøudvalget 25. maj 2011, pkt. 145, og Økonomi- og Erhvervsudvalget 14. juni 2011, pkt. 264, samt Byrådet 21. juni 2011, pkt. 155.

 
Udgangspunktet var, at ny kommunal bynær skov skulle finansieres via salg af øvrige kommunale skove.

 

Byrådet besluttede den 21. juni 2011, pkt.155, i forbindelse med sagen om salg af kommunale ejendomme, at salg af kommunale skove skulle udgå, og der skulle ske en viderebearbejdning inden stillingtagen.

 

Bynær skov har mange fordele, hvor bl.a. øget bosætning og værdiskabelse er de mest markante. Øget folkesundhed kan også fremhæves som en væsentlig gevinst ved bynære skove, da skove generelt er et af de mest efterspurgte steder for kommunens borgere, når det gælder om at bevæge sig. Jo tættere på hjemmet, jo mere er folk tilbøjelige til at bruge skovene. Samtidig understøtter bynær skovrejsning kommunens natur-, klima- og parkpolitik.
 
En alternativ og økonomisk meget attraktiv måde at få etableret mere bynær skov på, er ved at indgå i et samarbejde med Naturstyrelsen. Naturstyrelsen har med finansloven 2012 opprioriteret indsatsen til statslig skovrejsning.
 
Der er afsat et større millionbeløb til at opfylde planerne. Blandt kriterierne for midlernes anvendelse er, at arealerne er bynære, og at skovrejsningen bidrager til beskyttelse af grundvandet og bedre forhold for naturen. Endvidere skal projektet være lokalt forankret, og der stilles krav om medfinansiering fra samarbejdspartnere (kommuner og vandværker). Medfinansiering kan være i form af kommunale midler, eller som i den konkrete sag - i form af arealdonation. Kommune og vandværk skal samlet medfinansiere minimum 50 % af prisen for jordkøb indenfor samme bevillingsår. Hvis kommunen/vandværket ejer jord indenfor nye udpegede projektområder, kan arealerne således indgå som en del af medfinansieringen. Alle jordopkøb skal være på frivillig basis, da ekspropriation ikke er mulig.
 
Skov etableret under denne ordning vil blive statsskov. Det betyder, at kommunale arealer, der indgår i projektet, overdrages vederlagsfrit til Staten. Arealerne vil herefter blive plantet til, og skovene vil fremover blive drevet af staten. Der kan indgås aftaler om, at kommunen etablerer og driver naturskoler eller andre faciliteter på arealerne. Der gælder samme regler for offentlighedens adgang til den nye skov, som i de kommunale skove.
 
Fordelen ved at indgå i et statsligt skovrejsningsprojekt er, at alle parter reducerer deres udgifter til projektet, samtidig med, at der skabes mulighed for at opnå et langt større areal, end hvis kommunen selv skal stå med finansieringen. Samtidig vil kommunen ikke have driftsudgifter, herunder ejendomsskatter, forbundet med skovene.

Samlet set udgør kommunens udgifter værdien af den kommunale jord, der afgives, eventuelt opkøb af private arealer, og drift af eventuelle stianlæg, der har forbindelse til den nye statsskov.
 
Når forvaltningen og Naturstyrelsen Midtjylland konkret drøfter skovrejsning ved Sunds, er det fordi Sunds - bort set fra den lille kommunale skov "Troldeskoven" - er fattig på skov. 

 

I Sunds ejer kommunen 15 ha landbrugsjord (rødt skraveret), grænsende op til byens østside, hvor vandværket ligger og har deres boringer. Arealet er i sin tid erhvervet til byudviklingsformål, men byudviklingen i Sunds kommer ikke til at gå den vej. Industriudviklingen lægges ud mod den nye ringvej, og arealet fastholdes derfor som almindelig landbrugsjord. Da arealet indgår i indvindingsopland for Sunds Vandværk, vil skovrejsning give den bedste grundvansbeskyttelse.

 

Umiddelbart øst for kommunens jord ejer Sunds Vandværk 6,2 ha (blåt skraveret).


 [image]

 

Samlet set kan kommunens og vandværkets arealer på i alt 21,2 ha overdrages til staten, og tilplantes nu og her. På den måde kan projektet komme i gang, hvilket kan være en løftestang for dels at blive godkendt til statsligt skovrejsningsprojekt, dels for at private lodsejere indenfor udpegningsområdet (se kortet herunder) også får lyst til at sælge deres jord til skovrejsning.

 

Omkostningerne for kommunen beløber sig til værdien af jorden, som på nuværende tidspunkt vurderes at svare til 1,8 mio. kr. Herefter forpligter Staten sig til at opkøbe tilsvarende mængde areal indenfor udpegningsområdet, så det samlede skovrejsningsareal i første omgang bliver i alt 42,4 ha. Ejendomsskatten for arealet er 3.552 kr. i 2012.

 

[image]

 
Bestyrelsen i Sunds Vandværk afventer Herning Kommunes beslutning, før den tager endelig stilling til overdragelse af vandværkets areal. 

 



Økonomi

Naturstyrelsen forpligter sig til at opkøbe samme antal ha, som Herning Kommune og Sunds Vandværk stiller til rådighed. Det vil sige, at med Herning Kommunes bidrag på 15 ha og Sunds Vandværks bidrag på 6,2 ha, bliver det samlede skovrejsningsareal 42,4 ha.

 
Ha ejes
Ha opkøbes
Ha bynær skovrejsning
Herning Kommune
   15,0
 
  15,0
Sunds Vandværk
     6,2
 
    6,2
Naturstyrelsen
 
    21,2
  21,2        
I alt
 
 
  42,4

 
Det kommunale areal er under jordforsyningen på serviceområde 01, Byggemodning, og værdien er standardmæssigt opgjort til 1,8 mio. kr.
 
Budgetteknisk skal der meddeles en tillægsanlægsbevilling og rådighedsbeløb på indtægten/beløbet til serviceområde 01, Byggemodning. Der skal samtidig meddeles en tillægsanlægsbevilling og rådighedsbeløb på udgiften til serviceområde 04, Grønne områder. Begge bevillinger finansieres via likvide aktiver og er således likviditetsmæssigt neutral.


Udlægget med jordforsyningen nedskrives med 1,8 mio. kr. Det betyder, at kommunen i princippet afskriver en evt. fremtidig salgsindtægt på arealet mod at få bynær skov på godt 21 ha her og nu, stigende til 42,4 ha, når projektet er afsluttet.  

 
Afledt drift, 01 Byggemodning:
Ved at inddrage arealet i det statslige skovrejsningsprojekt er der følgende omkostninger:

 

Afledt drift
Mindre udgift
Mindre indtægt
 
Ejendomsskatter
+ 3.552 kr.
 
 
Lejeindtægt, landbrug*
 
- 67.944 kr
 
Forskel i alt
 
 
- 64.392 kr.

 
* Lejeindtægten er fastsat ved bud. Aftalen udløber med udgangen af 2013. Herefter kan den årlige lejeindtægt forventes at falde, da den nuværende pris er fastsat i 2008, og er høj i forhold til nuværende jordlejepriser.
 
Det er forvaltningens samlede vurdering, at det skitserede projekt er særdeles attraktivt for Herning Kommune. Alene værdien af de godt 42 ha bynær skov, som kan blive resultatet i Sunds, hvis Herning Kommune bidrager med sine 15 ha, overstiger langt, hvad arealet forventes at kunne indbringe ved et salg.

Indstilling

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

at projektet igangsættes,

 

at forvaltningen bemyndiges til at indgå en aftale med Naturstyrelsen om rejsning af bynær skov ved Sunds,

 

at kommunens 15 ha landbrugsjord ved Sunds, oprindeligt indkøbt til byggemodningsformål, overdrages til Staten med det formål, at der etableres bynær statslig fredskov på arealet,

 

at der meddeles tillægsanlægsbevilling og tilhørende rådighedsbeløb til indtægten på 1,8 mio. kr. i 2012 til Serviceområde 01, Byggemodning, stednr. stednr. 203 003040, Bødkervej, Sunds,

 

at der meddelelses tillægsanlægsbevilling og tilhørende rådighedsbeløb til udgiften på 1,8 mio. kr. til Serviceområde 04, Grønne områder, nyt sted nr.,  

 

at indtægtsbevillingen og udgiftsbevillingen finansieres via likvide aktiver og er således likviditetsmæssigt neutralt.

Beslutning

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen til Byrådet

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-302-10 Sagsbehandler: Lene Kimø  

Herning Vandselskab A/S - takst for afledning af spildevand for 2013

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 x
 x
 x

 

Øvrige sagsbehandlere:

Sagsresume

Herning Vand A/S har den 24. september 2012 fremsendt taksten for afledning af spildevand for 2013 til legalitetsgodkendelse hos Herning Kommune.

 

Forvaltningen anbefaler, at taksten godkendes.

Sagsfremstilling

Som følge af § 3 i Lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber skal Herning Kommune legalitetsgodkende taksterne. De fastsatte takster skal overholde det prisloft, der er fastsat for spildevandsforsyningsselskaberne i henhold til lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold.

 

Prisloftet for 2012 udgør i gennemsnit 33,48 kr. pr. m3 ekskl. moms, og det er faldet maginalt i 2013.

 

På bestyrelsesmødet den 6. september 2012 vedtog Herning Vand A/S taksten for afledning af spildevand til 21,50 kr. pr. m3 for 2013 ekskl. moms. Tilslutningsbidraget for boliger udgør 46.946 kr. eksklusiv moms pr. boligenhed. Bidraget for erhvervsejendomme udgør 46.946 kr. eksklusiv moms for hver påbegyndt 800 m2 grundareal.



Indstilling

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

at taksterne for 2013 godkendes.

Beslutning

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen til Byrådet

Bilag

 

Sagsnr.: 13.02.03-G01-1-12 Sagsbehandler: Trine Koch Jakobsen  

Godkendelse af takstblad for 2013 for Herning Vand A/S for vandforsyning

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 x
 x
 x

 

Øvrige sagsbehandlere: Hans Eghøj

Sagsresume

Herning Vand A/S har fremsendt takstblad for 2013 til godkendelse i henhold til vandforsyningsloven § 53. Herning Vand har lavet en ny beregning og opsætning af taksterne. Den ny beregning og opsætning følger den skabelon, som forvaltningen i samarbejde med Herning Vandråd har udarbejdet.
Forvaltningen indstiller, at takstbladet godkendes.

Sagsfremstilling

Godkendelse af vandforsyningernes takstblad i henhold til vandforsyningsloven § 53 forudsætter, at taksterne overholder beskrivelsen i fællesregulativet og vandforsyningsloven. Det vil sige at tilslutningspriserne skal svare til de faktiske udgifter for tilslutning af alle forbrugere i vandforsyningens forsyningsområde og at driftsbidraget afspejler "hvile-i-sig-selv" princippet. Det vil sige, at vandforsyninger, der ikke er omfattet af vandsektorloven, skal medregne fremtidige store investeringer i driftsbidraget.

 

Forvaltningen har i samarbejde med Herning Vandråd udarbejdet en skabelon til et takstblad. Skabelonen sikrer at takstbladene overholder regulativet og fremover bliver mere ensartede i opsætningen. Desuden har Statsforvaltnings bemærkninger til tidligere takstblade haft indflydelse på udformning af skabelonen.  

 

Tilslutningsbidraget skal beregnes med minimum 10 års mellemrum eller hvis vandforsyningen foretager større investeringer eller ændret forsyningsområdet. I de mellemliggende år skal bidraget indeksreguleres.  

 

Herning Vand A/S har anvendt den ny skabelon og fremsendt dokumentation for den ny beregning af de enkelte bidrag i tilslutningsbidraget.

Da tilslutningspriserne fra 2013 er baseret på helt nye beregninger og nu er tilpasset stikledningsstørrelse, er priserne ikke sammenlignelige med taksterne fra 2012. Det kan dog nævnes, at tilslutningsbidraget for mindste tilslutning i byzone er steget med ca. 1.500 kr., mens mindste tilslutning i landzone er faldet med ca. 3.300 kr.  

 

Herning Vand A/S er omfattet af vandsektorloven og er underlagt et prisloft fra Forsyningssekretariatet under Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Dette prisloft styrer driftsbidraget. Prisen for vandforbruget er sænket med 1 kr. mens det faste bidrag er uændret.

 

Forsyningssekretariatet har truffet afgørelse om prisloftet for Herning Vand A/S gældende for 2013.


Prisloftet fastsættes til 14,21 kr. pr. m3. Prisloftet er opgjort inklusive afgifter, men eksklusive moms. Prisloftet er grænsen for den samlede indtægt for Herning Vand A/S vandforsyningen.

 

Beregning og opsætning af takstbladet 2013 for Herning Vand A/S vandforsyning overholder dermed regulativ og lovgivning og kan godkendes uden bemærkninger.



Økonomi

Ingen.

Indstilling

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

at takstbladet 2013 for Herning Vand A/S - Vandforsyning godkendes.

Beslutning

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen til Byrådet

Bilag

 

Sagsnr.: 06.00.05-P16-1-12 Sagsbehandler: Lene Hahn  

Endelig vedtagelse af tillæg nr. 12 til Herning Kommunes Spildevandsplan

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 x
 x
 x

 

Øvrige sagsbehandlere: Lene Kimø

Sagsresume

Tillægget omhandler ændring af opland A14 ved Golfvej i forbindelse med etablering af nyt regnvandsbassin.
 
Forvaltningen anbefaler, at tillæg nr. 12 til Herning Kommunes Spildevandsplan 2009-2020 endelig vedtages.

Sagsfremstilling

Tillæg nr. 12 til Herning Kommunes Spildevandsplan 2009-2020 omhandler ændring af opland A14 i forbindelse etablering af nyt regnvandsbassin, der skal håndtere overfladevandet fra kloakoplandet ved Golfvej.
 
I 2009 blev der i området ved Golfvej nedlagt et uforsinket udløb og regnvandet blev afskåret til grøft og forsinket i regnvandssø ved Golfbanen inden afledning til Herningsholm Å. Regnvandssøen håndterer i dag regnvand fra opland A14 og A31. Denne forbedring var imidlertid ikke tilstrækkelig til at undgå oversvømmelser af dele af golfbanen ved kraftige regnhændelser.
 
For bedre at sikre området ved Golfvej og golfbanen mod fremtidige oversvømmelser ønskes opland A14 delt i 2 oplande A14-1 og A14-2. Regnvandet fra de 2 delområder ønskes håndteret med hver deres udledning via regnvandsbassin til henholdsvis Herningsholm Å og Hammerum Bæk.
 
Området forventes optaget i spildevandsplanen, idet oplandsgrænserne ændres i forbindelse med tillægget;  

 

Nuværende 0pland
Ændret opland
Areal (ha)
Ændringer
 
 
 
 
A14
 
15,49
Opland A14 deles i opland A14-1 og A14-2  
A14P
 
1,45
Opland A14P (Bilka) tilsluttes opland A14-2  
 
A14-1  
8,27
Overfladevand fra opland A14-1, A31 og A31P afledes til Herningsholm Å via eksisterende regnvandsbassin på golfbanen  
 
A14-2  
8,67
Overfladevand fra opland A14-2 og Y04 afledes til Hammerum Bæk via nyt regnvandsbassin

 
Alle oplande er separat kloakerede og spildevandet afledes til Herning Renseanlæg.

 

Der etableres bassin til opsamling af regnvand fra opland A14-2 og Y04. Der er planlagt forsinkelse af regnvandet inden udløb i Hammerum Bæk.  Bassin for opland A14-2 og Y04 placeres på matrikel nr. 1ab Gjellerup-Lund By, Gjellerup, som ejes af Herning Kommune. Arealerhvervelse er godkendt af Byrådet den 8. maj 2012.  

 

Tillægget har været fremlagt til offentlig høring i perioden fra den 25. juni til den 20. august 2012. Der er i høringsperioden ikke modtaget bemærkninger eller indsigelser.



Økonomi

Ingen.

 

 

 

 

Indstilling

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

at forslag til tillæg nr. 12  til Herning Kommunes spildevandsplan 2009 - 2020 endelig vedtages og offentliggøres.

Beslutning

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen til Byrådet

Bilag

 

Sagsnr.: 04.01.00-P19-18-09 Sagsbehandler: Erik Skibsted  

Herning Park Camping

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 x
 x
 x
 

 

Øvrige sagsbehandlere: Birgitte Schwabe-Hansen, Niels F. K. Madsen

Sagsresume

Teknik- og Miljøudvalget har behandlet sagen på møde den 13. august 2012, pkt. 164. Økonomi- og Erhvervsudvalget behandlede punktet den 20. august 2012, pkt. 324, hvor sagen blev udsat. 

 

Forpagteren af Herning Park Camping har opsagt sin forpagtningsaftale pr. 15. oktober 2012. Der er efterfølgende indgået aftale med en ny forpagter gældende frem til den 1. oktober 2013 med mulighed for forlængelse frem mod et eventuelt salg af pladsen. Den nye aftale var ikke indgået, da sagen sidst var forelagt Økonomi- og Erhvervsudvalget.

 

Byplanudvalget har den 06. august besluttet at igangsætte udarbejdelsen af en ny lokalplan for pladsen. Det sker med henblik på salg til investor, der kan udvikle campingpladsen.

Sagsfremstilling

Som et led i udviklingen og fastlæggelse af niveauet for campering i Herning Kommune besluttede Byplanudvalget på sit møde den 6. august 2012, pkt. 119, at der udarbejdes ny lokalplan for udvidelse og omlægning af pladsen i det omfang den kommende nye kommuneplan åbner mulighed herfor. Det blev ligeledes besluttet, at der bør etableres en autocamperplads, og at erhvervsarealet vest for pladsen samt rastepladsen inddrages i campingpladsens fremtidige areal.  

 

Herning Park Camping, der har 2 stjerner, er en mindre og utidssvarende campingplads med 74 enheder, som alle er forholdsvis små enheder, set i forhold til nutidens campingvogne m.m. Pladsen har gennem tiden været drevet af forskellige forpagtere, og er etableret af kommunen en gang i 1960´erne, hvor kravene til faciliteter og service på pladsen var en anden end i dag. Campingrådet anbefaler, at der på moderne pladser, for at opnå en tilstrækkelig økonomi, skal kunne etableres omkring 250 enheder samtidig med, at der på pladsen skal være et vist serviceniveau for at kunne tiltrække turister. Det vurderes, at der kan etableres op til 200 enheder ved at udvide pladsen med naboarealerne som beskrevet.
 
Tidligere forpagter, der har boet i en mindre (utidssvarende) bolig på campingpladsen, har ikke haft de bedste økonomiske vilkår for at drive pladsen, som kun har udvist et beskedent overskud. Lejeindtægten på 60.000 kr./år har for kommunen ikke kunnet dække de faktiske omkostninger. Belægningsprocenten er, i forbindelse med enkelte events og koncerter i Boxen m.m., i orden, men i dagligdagen er brugerne af campingpladsen primært håndværkere og kort- eller langtidscampister. Det største aktiv på pladsen er, jfr. forpagteren, de 10 campinghytter, hvoraf de fire er af ældre dato. De øvrige er ikke nye, men i en lidt bedre stand. Ingen er dog med toilet og bad. Ud over en enkelt ældre servicebygning med obligatoriske toiletter og badefaciliteter, køkken m.m findes der på pladsen ikke andre faciliteter, som kan bidrage til, at der trækkes flere campister til pladsen.  

 

Da pladsen og boligen er meget nedslidt, trænger pladsen generelt til en opgradering og eventuel nyindretning. Der findes heller ikke en legeplads på campingpladsen, og adgangsvejen ind over p-arealer til Herning Fremad og Fodboldeksperimentariet er ikke optimal, da pladsen ligger noget "gemt" for besøgende. Senest har kommunen i 2010 og 2011 bl.a. måttet renovere varmeanlægget i servicebygningen, og har måttet opsætte nye strømbokse på de enkelte enheder, da de gamle anlæg var helt slidt ned.
 
Hvis pladsen skal opgraderes til et mellemniveau i forhold til antal stjerner, vurderes det, at der skal investeres et stort millionbeløb.  
 
Værdierne på campingpladsen er primært den gamle teglværkssø, som ligger centralt på pladsen, og de gamle træer, som giver pladsen et hyggeligt og intimt udtryk. Vest for den nuværende afgrænsning af campingpladsen er der ubebyggede arealer, som med fordel vil kunne indgå i en ny og forbedret campingplads (se vedlagte bilag). Samtidig ligger der ud mod Ringkøbingvej en rasteplads, hvorfra der er adgang til søen.

 

Da infrastrukturen og indfaldsvejen til Herning er flyttet til motorvejen, motortrafikvejen syd om byen samt til forlængelsen af Dr. Boulevard, er der ikke længere et naturligt flow forbi campingpladsen. Derfor vurderer forvaltningen, at parkarealet og rastepladsen med fordel kan integreres i en ny forbedret campingplads. Det vil samtidig betyde, at der kan skabes en langt mere synlig og naturlig indgang til campingpladsen, som dermed bliver lettere at finde for de besøgende.
 
Det er forvaltningens vurdering, at drift af Herning Park Camping ikke er nogen kommunal kerneopgave. Forvaltningen anbefaler, at campingpladsen i stedet sælges til en privat investor, som i forbindelse med købet pålægges at opdatere og forbedre pladsen med krav om faciliteter, antal stjerner, udbygningshastighed af pladsen m.m., så der i Herning også kan tilbydes campering, som et tilbud for besøgende, messegæster m.fl.  
 
Et eventuelt salg af den nuværende Herning Park Camping, med mulighed for udvidelse samt etablering af ny adgang, vil forudsætte, at der udarbejdes en lokalplan, som definerer rammerne for den fremtidige brug af området til campering, herunder evt. også en sektion til autocampere, som i dag ikke findes i Herning Kommune.

 

Den vestlige del af området er udlagt i en lokalplan til erhvervsformål. Området indarbejdes i det kommende forslag til ny kommuneplan til rekreativt område, hvor der kan etableres campingplads. Muligheden for at sælge arealet til erhvervsformål bortfalder så. Hele det areal, der foreslåes til campingplads, er ejet af Herning Kommune.

 

En lokalplan kan vedtages i forbindelse med kommuneplanen, herefter udbud og salg med overtagelse i efteråret 2013.

 

Det er lykkedes administrationen at indgå ny forpagtningsaftale gældende fra 15. oktober 2012 frem til 1. oktober 2013 med mulighed for forlængelse. Den nye forpagter er kendt med pladsen og campingbranchen. For at få det til at lykkedes, er det aftalt, at forpagtningsafgiften udgør 45.000 kr.

 

Udgiften for driften af pladsen kan, med en fordelagtig aftale, afholdes indenfor det ordinære driftsbudget, serviceområde 04, grønne områder.

 

Forvaltningen anbefaler derfor, at Herning Kommune driver pladsen frem til et eventuelt salg. Samtidig anbefales det, at pladsen sælges sammen med tilgrænsende arealer, med henblik på udvikling af en fornyet campingplads efter udvidelse og i overensstemmelse med en ny lokalplan for området, som samtidig sikrer de naturmæssige værdier i form af gamle og større træer samt selve teglværkssøen, som vurderes at blive et aktiv også i udvikling af en ny campingplads i området.

  

 

Byplanudvalget har i forbindelse med behandling af sagen den 6. august 2012, pkt. 119, besluttet, at der udarbejdes ny lokalplan. den nye lokalplan giver mulighed for udvidelse og omlægning af pladsen i det omfang den kommende kommuneplan åbner mulighed herfor, herunder etablering af autocamperplads.


Teknik- og Miljøudvalget besluttede 5. november 2012

 

at den nye forpagtningsaftale tages til efterretning,

 

at campingpladsen holdes åben frem til forventet salg.
 

Indstilling

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

at Teknik- og Miljøudvalgets beslutning af 5. november tages til efterretning.

 

 

 

 

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 03.01.04-G01-1-12 Sagsbehandler: Henrik Vind  

Etablering af startboliger

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 X
 
 
 
 
 X
 X

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Flere sårbare unge vil gerne flytte i egen bolig, men de mangler det rette tilbud og har brug for voksenstøtte i hverdagen. Men nu kan de, med en startbolig, se frem til en ny form for ungdomsbolig, hvor de kan bo alene, men samtidig få støtte af en social vicevært.

 

Udvalget anmodes om at tage stilling til etablering af 18 startboliger i Herning By, da en sådan er en forudsætning for tilsagn om støtte fra ministeriets side.

 

Boligselskabet Fruehøjgård planlægger ansøgning om tildeling af puljemidler.

Sagsfremstilling

Med vedtagelsen af lov nr. 518 af 5. juni 2012 er der etableret mulighed for, at staten kan yde støtte til etablering og drift af startboliger.

 

Formålet med startboliger er at sikre unge med forskellige grader af problemer en god start på et liv i egen bolig. En del af de unge, der står over for at bosætte sig i egen bolig, har betydelige vanskeligheder med at begå sig på boligmarkedet. De har svært ved at få fat i og fastholde en bolig, få tilværelsen i boligen til at fungere, omgås naboer m.v. Målet med startboliger er, at den unge kommer i gang med arbejde og/eller uddannelse samt formår at fastholde en bolig. Der er knyttet voksenstøtte direkte til boligen og boligmiljøet.

Startboliger kan etableres som individuelle boliger eller mindre bofællesskaber evt. som del af i en større bebyggelse. Med startboliger ønskes det, at der skal ske en samlet
styrkelse af indsatsen i forhold til udsatte unge i egen bolig. Det er desuden forventningen, at man ved etablering af startboliger kan forebygge, at den unge får problemer til skade for den unge selv og samfundet.

 

En sådan forebyggende indsats formodes, på længere sigt, samtidig at medvirke til at dæmpe presset på kommunernes sociale udgifter i forhold til den pågældende gruppe. 

 

I forbindelse med satspuljeaftalen for perioden 2012-2015 er der afsat 132 mio. kr. til etablering af startboliger, hvor 42,9 mio. kr. fordeles til udvalgte projekter allerede i 2012. Det er således muligt nu at søge støtte til at etablere nye startboliger.

Ansøgningsfristen er den 26. oktober 2012.


Det er en betingelse for tilsagn om støtte,  at kommunalbestyrelsen anbefaler etableringen af startboligerne.

 

Af hensyn til den kommunale sagsbehandling af projektansøgningerne, er der mulighed for frem til fredag den 23. november 2012 at eftersende kommunalbestyrelsens godkendelse.


Forvaltningen i Handicap & Psykiatri anbefaler Startbolig projektet pga. dets forebyggende sigte, og fordi det er i tråd med byrådets tilsagn om etablering af 200 almene ungdomsboliger.

 

Almene boligorganisationer og/eller almene ungdomsboliger ejet af selvejende institutioner, kan opnå tilsagn om støtte.

 

Forvaltningen i Handicap & Psykiatri anbefaler boligselskabet Fruehøjgård, idet de har mange års erfaring med drift af ungdomsboliger samtidig med, at de disponerer over de nødvendige, attraktive rammer. Det er afgørende, at boligerne har den rette størrelse, således at huslejen kan fastsættes under hensyntagen til lejernes økonomiske formåen.

 

Fruehøjgaard ønsker, på baggrund af de overvejelser, at etablere 18 startboliger i Herning midtby. Boliger i Nørregade er udpeget, idet de har passende størrelser i forhold til lejernes forventede økonomiske rammer.

 

Målgruppen er sårbare unge med begrænset støttebehov og ikke unge med massive sociale problemer. Det faktum understreges i bekendtgørelsen fra Ministeriet for By, Bolig & Landdistrikter. Der kan således ikke gives tilsagn om støtte, hvis den forudsatte bostøtte i gennemsnit overstiger 4 timer pr. uge pr. beboer i startboligerne., jf. § 7, stk. 2, i bekendtgørelsen.

 

Der er ikke fastsat begrænsninger for normeringen udover det nævnte maksimum. Der vil dog ved vurderingen af ansøgningerne, blive givet en positiv vægtning til projekter med en normering i spændet mellem 1,4 og 3 timer pr. uge pr. beboer.

 

Det er boligorganisationerne, der administrerer og bærer det økonomiske ansvar for startboligordningen ift. ansættelse af en social vicevært og udlejning af boliger. Tildeling af startboliger sker efter ventelisteprincip dog med kommunens godkendelse i hvert tilfælde. Ordningen forventes således administreret uden brug af den kommunale anvisningsret.
 
I forbindelse med de årlige dialogmøder vil administrationen drøfte startboliger med boligorganisationerne.



Supplerende til Økonomi- og Erhvervsudvalgets behandling af sagen kan oplyses, at der i december 2012 afholdes dialogmøder med de fire boligorganisationer. Mulighederne for at etablere startboliger i allerede eksisterende ungdomsboliger vil blive afdækket i den forbindelse. Boligorganisationerne kan søge ministeriet om at etablere startboliger i perioden 2012-15.

Indstilling

Social- og Sundhedsudvalget indstiller

at Byrådet anbefaler etableringen af startboliger i Herning.

Beslutning

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen til Byrådet

 

Sagsnr.: 03.09.18-I00-1-12 Sagsbehandler: Pia Ladefoged  

Leje af lokaler til hjemmeplejen i Ørnhøj

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 x
 
 
 
 
 x
 x

 

Øvrige sagsbehandlere: - Inge Voer Laursen

Sagsresume

Sundhed og Ældre ønsker at indgå en lejeaftale med Falck i forbindelse med benyttelse af lokaler i Ørnhøj.

Sagsfremstilling

Hjemmeplejegruppen i Ørnhøj hører under hjemmeplejegruppen i Vildbjerg og vil derfor som udgangspunkt have tilknytning til lokaler der.

 

Der er behov for, at hjemmehjælperne har et sted, hvor de møder ind og får deres køresedler samt får koordineret dagsprogrammet. Endvidere skal der være mulighed for toiletbesøg og frokostlokale. Denne aftale om lokaler i Ørnhøj vil betyde, at hjemmeplejen vil spare tid til unødvendig transport.

 

I henhold til lånebekendtgørelsen skal der ske deponering af et beløb svarende til det lejedes værdi ved indgåelse af lejeaftaler, der kan sidestilles med en kommunal anlægsopgave. Indgåelse af dette lejemål indebærer således en deponeringsforpligtelse.

 

Den årlige lejeudgift inkl. forbrug vil være 15.000 kr. Hjemmeplejen vil afholde udgiften inden for budgetrammen på serviceområde 18, Sundhed og Ældre.

 

Økonomi

Da lejeaftalen alene omfatter adgang til et gangareal, toilet og kantine i en større erhvervsejendom (svarende til ca. 30 m2), og at disse arealer deles med de andre brugere af byningen, er værdien af lejemålet opgjort ud fra gældende ejendomsvurdering af den samlede ejendom, arealet af lejemålet og en vurdering af, at hjemmeplejen har ca. 50 % af brugsrettigheden over faciliteterne i lejemålet.

 

Deponeringen er vurderet til 18.000 kr.


Indstilling

Social- og Sundhedsudvalget indstiller

at lejekontrakten godkendes,

 

at der deponeres 18.000 kr. Deponeringen finansieres af stednr. 532089 -03, Pulje til projekter (papirpenge), Serviceområde 18, Sundhed og Ældre ved nedskrivning af anlægsbevilling og rådighedsbeløbet med 18.000 kr. i 2012.

Beslutning

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen til Byrådet

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-1632-09 Sagsbehandler: Jens Bech Vestergård  

Fuglsangsø Centret - godkendelse af nyt skema A og skema B samt frigivelse af anlægsbevilling

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 x
 
 
 
 
 x
 x

 

Øvrige sagsbehandlere: Niels Frede Kargaard Madsen, Leif Pedersen

Sagsresume

Herning Byråd godkendte på mødet d. 6. marts 2012 byggeprogram og skema A for byggeriet af Fuglsangsø Centret.
Byggeopgaven har været i udbud og der har været afholdt licitation.
 
Projektet har i forbindelse med budgetforliget 2013, fået indarbejdet yderligere 10 daghjemspladser fra Koloritten og 6 pleje boliger er udgået. Kapacitetstilpasning på Sundhed og Ældre området har ligeledes medført ændringer i projektet, således har 16 boliger ændret status fra plejeboliger til ældreboliger.

På baggrund af nævnte ændringer har Administrationen udarbejdet forslag til et nyt skema A og Skema B til udvalgets godkendelse.

Sagsfremstilling

Fuglsangsø Centret skulle ifølge godkendte byggeprogram indeholde 112 plejeboliger og 10 daghjemspladser med tilhørende servicearealer. Servicearealerne i centerdelen kommer til at omfatte træningskøkken, aktivitetslokaler, områdekontor, modtagerkøkken mv.
 
Det oprindelige antal plejeboliger var planlagte til 112. Med tilretninger efter kapacitetstilpasning og jf. budgetforliget, kommer det nye center til at indeholde 90 pleje boliger, 16 ældreboliger og 20 daghjemspladser. Tilhørende servicearealer m.m. er tilrettet og tilretningen har ikke medført yderligere ændringer i forhold til det oprindelige projekt.  
Det er hensigten, at velfærdsteknologiske løsninger tænkes ind i byggeriet, med henblik på at sikre at borgerne kan blive mest muligt selvhjulpne og at personalet kan aflastes i forhold til belastende eller tidskrævende arbejdsprocesser.
 
Byggeprojektet har været udbudt i totalentreprise. Der er gennemført et udbud i henhold til EU-udbudsreglerne og på baggrund af prækvalifikation i totalentreprise. Tildelingskriteriet har været det ”økonomiske mest fordelagtige”. De modtagne tilbud har været meget gunstige, set i forhold til den støtteberettigede ramme og de afsatte rådighedsbeløb.
 
Prisafgivelsen blev afholdt 15. maj 2012 og der blev afgivet priser fra alle prækvalificerede totalentreprenører.
16. maj 2012 præsenterede totalentreprenørerne deres tilbud overfor bedømmelsesudvalget.
25. maj 2012 afholdt bedømmelses udvalget møde og vurderede på hvilke af de afgivne totalentreprisetilbud, der var for bygherren det økonomisk mest fordelagtige.
 
Bedømmelsesudvalget har evalueret på baggrund af byggeprogrammets opstillede tildelingskriterier og peger på Byggefirmaet JFP Jørgen Friis Poulsen A/S.
 
Ændringen af antallet af plejeboliger samt ændringen af grundkapitalindskuddet fra 14% til 10% har medført, at administration vurderer, at der skal udarbejdes et nyt skema A for Fuglsang Sø Center projektet. 

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har pr. 01. juli ændret grundkapital indskuddet fra 14% til 10%.
 
På baggrund af Bedømmelsesudvalgets vurdering og de ændringer der er indarbejdet jf. budgetforlig 2013 og kapacitetstilpasningen, er der udarbejdet et nyt skema A samt et tilhørende skema B:

 

[image]

Konklusion på skemaet:
For boligdelen er der en mindreudgift fra investeringsplanens 176.146.000 kr.* til nyt forslag på 155.259.000 kr. * på 20.887.000 kr. brutto/ 2.089.000 kr. ** netto, inkl. moms. Tallene er inkl. moms, da der ikke er refusion for momsudgifter på boligdelen.
For servicearealerne er der en mindreudgift fra investeringsplanens 58.957.000 kr. *** til nyt forslag 57.788.000 kr. *** på 1.169.000 kr. netto ekskl. moms.
Reduktionen af boligantallet med 6, betyder at der er en mindreindtægt vedr. servicearealtilskud på 240.000 kr. ****
Udgifterne til boligdelen er 17.009.000 kr. mindre end det støtteberettigede maksimumbeløb for boligerne på 172.268.000 kr.  

 

 

Tilkøb
Velfærdsteknologi er indarbejdet i byggeriet med udgangspunkt i erfaringer fra Lind Pleje- og Aktivitetscenterprojektet. Der afsætter 4 mio. kr. jf. tidligere godkendte skema A.

 

På baggrund af det nye forslag anbefales følgende ændringer i budget/rådighedsbeløb


[image]
 
I forhold til nuværende investeringsoversigt betyder ændringen af projektet en netto mindre udgift på netto 3.436.000 kr., som anbefales godskrevet likvide aktiver.
 
Den 6. marts 2012 blev der bevilget 1.000.000 kr. til servicearealerne til udgifter ifb. projektering. Det endelige forslag indebærer behov for  yderligere udgiftsbevilling på 56.788.000 kr. til servicearealerne, en bevilling på 155.259.000 kr. til boligerne, samt en indtægtsbevilling på 4.720.000 kr. til servicearealtilskuddet.    


På Serviceområde 01 Byggemodning anmodes der om en anlægsindtægtsbevilling til salgsindtægten på 14 mio. kr. 

 

Husleje
Huslejeniveauet er beregnet til ca. 983 kr. pr. m² årligt, svarende til en månedlig husleje på ca. 6.029 kr. pr. bolig. Hertil kommer forbrugsafgifter svarende til ca. 168 kr. pr. m² årligt eller 1.030 kr. pr. måned pr. bolig. Niveauet for huslejen svarer til de øvrige boliger på området, f.eks. Lind Pleje- og Aktivitetscenter med 956 kr. pr. m² årligt og 169 kr. pr. m² årligt til forbrugsafgifter.
 
Afledt drift
Udgifterne ved drift af centret vil på årsbasis være ca. 29,9 mio. kr.
Driftsbudgettet er indeholdt i nuværende budgetramme på serviceområde 18. Det er forudsat, at det er muligt at opnå den estimerede besparelse i hjemmeplejen, samt at der ikke opstår udgifter til tomgangshusleje på grund af manglende udlejning af boligerne.  
Udgifter til boligstøtte på maksimalt 1,35 mio. kr. årligt fra medio 2014 afholdes på serviceområde 17 Overførselsindkomster, og forventes at kunne indeholdes i budgetrammen.

 
Hovedtidsplan  
 

Politisk behandling af projekt i SOS
31. okt. 2012
Politisk behandling af projekt i Økonomiudvalget
12. nov. 2012
Politisk behandling af projekt i Byrådet
20. nov. 2012
 
 
Kontrakt (underskrivelse umiddelbart efter godkendelse)
Nov 2012
Udarbejdelse af myndighedsprojekt og byggetilladelse
Aug-nov 2012
Byggestart
Nov 2012
Aflevering af byggeriet til SOS
Juni 2014
 
 






Indstilling

Social- og Sundhedsudvalget indstiller

at tilkøb til velfærdsteknologi på 4 mio. kr. ekskl. moms godkendes, (er indarbejdet i skema B),

 

at skema A og B for etablering af Fuglsangsø Centret godkendes, herunder at den samlede anskaffelsesskum for boligdelen udgør 155.259.000 kr. inkl. moms og for servicedelen 71.070.000 kr. inkl. moms,

 

at den årlige husleje for boligerne på 983,- kr. pr. m² (ekskl. Forbrugsafgifter) godkendes som grundlag for huslejefastsættelsen, indtil det endelige regnskab foreligger,

 

at der meddeles anlægsbevilling til serviceområde 18 Sundhed og Ældre, konto 05.32.30 Ældreboliger, stednr. 530.080 Fuglsangsø Centret med 155.259.000 kr., og med rådighedsbeløb fordelt med 12.950.000 i 2012 – 90.000.000 kr. i 2013 og 52.309.000 kr. i 2014,

 

at der meddeles yderligere anlægsbevilling til serviceområde 18 Sundhed og Ældre, stednr. 018.080 Fuglsangsø Centret med 56.788.000 kr. i udgift, den samlede bevilling udgør herefter 57.788.000 kr., rådighedsbeløbene fordeles med 5.550.000 kr. i 2012 – 25.504.000 kr. i 2013 og 26.734.000 kr. i 2014. Der meddeles samtidig anlægsbevilling på 4.720.000 kr. i indtægt (servicearealtilskud) med rådighedsbeløb i 2014,

 

at forslag til forskydninger og tilretninger af rådighedsbeløbet jf. skema i dagsordensteksten godkendes, således at der bliver overensstemmelse med frigivelse af rådighedsbeløb i det nye forslag og afsatte rådighedsbeløb,

 

at bevillingen på serviceområde 28 optagne lån samt serviceområde 24, finansforskydninger vedrørende beboerindskud tilrettes i overensstemmelse med forslag til forskydninger/tilretninger i rådighedsbeløb jf. skema i dagsordensteksten,

 

at nettomindreudgiften på 3.436.000 kr. tilgår de likvide aktiver,

 

at der til salgsindtægten på 14,0 mio. kr. meddeles anlægsindtægtsbevilling og tilhørende rådighedsbeløb i 2012 på Serviceområde 01, Byggemodning, stednr. 002014 Fuglsang sø,

 

at anlægsindtægten på 14 mio. kr. indeholdes i afsat rammerådighedsbeløb til indtægter på Serviceområde 01, Byggemodning, stednr. 002003 i 2012.

Beslutning

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen til Byrådet

 

Sagsnr.: 82.06.00-P19-1-06 Sagsbehandler: Jens Bech Vestergård  

Udnyttelse af restsum vedr. anlægsprojektet om- og tilbygning af Lindegården

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 X
 
 
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: Niels Frede Kargaard Madsen, Leif Pedersen.

Sagsresume

Anlægsprojektet ”Om– og tilbygningen af Plejehjemmet Lindegården” har været i gang siden 2009 og nærmer sig nu den afsluttende fase.
 
De sidst ombyggede boliger er indflyttet og ibrugtaget pr. den 1. maj 2012.
 
Enkelte anlægsarbejder mangler færdiggørelse og endeligt byggeregnskab over sagen mangler at blive udarbejdet. Endeligt anlægsregnskab forventes færdig ultimo 2012.

Sagsfremstilling

Selv om anlægsregnskabet for sagen ikke er færdigbehandlet kan det allerede nu forudses, at der vil blive et restbeløb på anslået ca. 11,5 mio. kr. brutto på boligdelen mod et merforbrug på ca. 0,3 mio. kr.  for servicearealerne (inkl. køkkenrenoveringen) ved om- og tilbygningen af Plejehjemmet Lindegården. 
Budgettet for anlægssagen blev udarbejdet primo 2009 og de faktorer, som har medvirket til, at der på nuværende tidspunkt er et større beløb til rest på boligdelen skyldes bl.a. at de afsatte budgettal for henholdsvis indeksregulering, øvrige sagsomkostninger m.m. ikke er steget som forventet på det tidspunkt, der blev udarbejdet budget. Etapeopdelingen og huslejeindtægter over en lang periode har ligeledes været medvirkende til at påvirke økonomien.

Udskiftning af 2 elevatorer og renovering af p-pladsen ved Lindegården har været drøftet i styregruppen og muligheden for at udnytte restbeløbet ønsket afklaret.
 
Elevatorerne i de 2 renoverede blokke er i dag i en stand, hvor det vurderes, at der inden for de næste 3-5 år vil kunne komme væsentlige udgifter på drift og vedligeholdelse af disse.
Ligeledes er p-pladsen i en stand hvor der snarest, inden for 1 år skal afklares, hvordan en omfattende renovering af p-forholdene skal håndteres.
 
Da man inden projektets start foretog prioriteringsrunder, var det renovering af elevatorer og p-pladsen, bygnings elementer som blev sparet væk. Udbudsmaterialet blev udarbejdet i perioden 2007-2008.

  
Generne i forbindelse med om- og tilbygningen af hjemmet har været i gang siden 2009 og det er et stort ønske, for beboere og personale, at disse snart bliver tilendebragt. Derfor vil en fortsættelse af de bygningsarbejder som har præget hjemmet ikke være så stor en gene som hvis man skal udskifte elevatorer om 3 år.
 
Da udgiften er forestående, er det et ønske, at de resterende midler bliver anvendt til nye elevatorer og renovering af p-pladsen nu.
 

 

Økonomi

Udskiftning af 2 elevatorer anslås at koste i alt 1,25 mio. kr. inkl. moms. Renovering af p-pladsen ved Lindegården anslås at koste 2,00 mio. kr. inkl. moms. I alt en udgift på 3,25 mio. kr. der fordeles med 2,84 mio. kr. inkl. moms. til betaling på boligdelen og 0,41 mio. kr. inkl. moms / 0,33 mio. kr. ekskl. moms til betaling på service delen (der er ikke momsrefusion på boligdelen). Beboerne på Lindegården vil ikke skulle betale ekstra i husleje, på nuværende tidspunkt hvis arbejderne i gang sættes nu, da beløbene holdes inden for den afsatte anlægssum. Ved ikke at bruge restsummen til udskiftning af elevatorer og renovering af p-plads vil nettobesparelsen kunne opgøres til ca. 524.000 kr. netto.
 
Udskydes udskiftning af elevatorerne og renovering af p-pladsen vil der skulle hjemtages nye lån, som vil være uden støtte efter almenboligreglerne og dermed betyde en huslejestigning for beboerne på Lindegården.
 
 

 

 



Indstilling

Social- og Sundhedsudvalget indstiller

at det godkendes, at en andel af det overskydende beløb fra byggeprojektet anvendes til udskiftning af elevatorer og renovering af p-plads, som var en del af det oprindelige projektønske.

Beslutning

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen til Byrådet

 

Sagsnr.: 13.06.02-Ø54-37-12 Sagsbehandler: Steen Dahl Pedersen  

Magelæg

 

Sagsnr.: 82.02.00-G10-11-12 Sagsbehandler: Peter Vallentin  

Salg af ejendom

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-875-10 Sagsbehandler: Steen Dahl Pedersen  

Overtaksationskendelse vedr. ekspropriation

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-1447-11 Sagsbehandler: Steen Dahl Pedersen  

Taksationskendelser vedr. ekspropriation

 

Sagsnr.: 13.06.02-1-12 Sagsbehandler: Peter Vallentin  

Salg af arealer

 

Sagsnr.: 09.00.00-P19-116-04 Sagsbehandler: Mogens Petersen  

EGJ