Dagsordener og referater

Udvalg: Økonomi- og Erhvervsudvalget
Mødedato: 11. december 2017
Mødested: C3.40

Dagsordenpunkter

Sagsnr.: 00.00.00-P19-1391-07 Sagsbehandler: Marie Jensen  

Cirkulæreskrivelser, orienteringsager m.v.

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 

 x

 x

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsfremstilling

Til efterretning foreligger cirkulæreskrivelser, orienteringssager m.v. i henhold til en udarbejdet fortegnelse.

Indstilling

Underdirektøren for Direktionens Stab indstiller

at orienteringen tages til efterretning.

Bilag:

Fortegnelse sendes via mail

Beslutning

Orienteringen er taget til efterretning.

 

Sagsnr.: 00.30.10-S00-2-16 Sagsbehandler: Hanne Agnes Østergaard Rasmussen  

Opsamling på budgetforlig 2018

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 

  X

  X

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Opsamling på budgetforlig 2018 på udvalgte områder.

I sagen følges først og fremmest op på udmøntning af moderniserings- og effektiviseringsprogrammet (MEP), men også fremrykkede investeringer, budgettering af vederlag samt budgetforliget gives en delvis opfølgning.

 

Sagsfremstilling

Byrådet indgik den 12. september et budgetforlig for 2018.

 

Moderniserings- og effektiviseringsprogrammet

Med økonomiaftalen for 2018 blev der i regi af moderniserings- og effektiviseringsprogrammet (MEP) aftalt en pakke af tiltag, som skal understøtte effektiviseringsmuligheder for i alt 1 mia. kr. i 2018. Initiativerne falder i tre kategorier, der sammenfatter de indsatsområder, som indgår i aftalen om moderniserings- og effektiviseringsprogrammet:

·         Regelforenkling og styring

·         Effektiv drift

·         Indkøb og digitalisering

 

I forbindelse med budgetlægningen for 2018 blev det bekræftet, at Hernings andel, 7,5 mio. kr., af den del af MEP, der anvendes til tværgående prioritering (500 mio. kr.) skal udmøntes.

Flere af initiativerne for den del, der vedrører regelforenkling og styring er uafklarede. KL's sekretariat er i intensiv kontakt med Finansministeriet og relevante sektorministerier for dels at følge gennemførelsen af tiltagene til dørs, dels at sikre den hurtigst mulige sagsproces i statsligt regi. Flere af initiativerne risikerer således at få en sagsproces, der mindsker effektiviseringsmulighederne i 2018.

Dette understreger vanskelighederne ved at finde realiserbare forslag, der summer op til 7,5 mio. kr., i kataloget for 2018.

Herudover kommer, at der i kataloget indgår elementer af mere strategisk/politisk karakter. Hertil hører facility management samt centralisering af løn- og bogholderiopgaver.

 

For 2018 forslås med dels afsæt i katalog dels øvrige elementer følgende udmøntning:

 

  • 2 mio. kr. på indkøb
  • 3 mio. kr. på selvforsikring. Ifølge aktuarberegninger, har vi opsparet det fornødne beløb til tidligere selvforsikringsperioder. Indstilling af opsparing til gamle skader
  • 2,5 mio. kr. på diverse puljer på det administrative område. Pensionspræmieforskelsforsikringspulje og tillidsmandspræmier.

 

Herudover foreslås, at kataloget sammen med det forventede nye katalog for 2019 indgår i budgetlægningen for 2019, hvor der skal udmøntes 15 mio. kr. i medfør af Moderniserings- og effektiviseringsprogrammet. Det betyder også, at effekten ved eventuelle muligheder fra kataloget, der måtte vise sig realiserbare i løbet af 2018, forbliver indenfor det relevante serviceområde.

 

Fremrykkede investeringer

I forbindelse med budgetlægningen for 2018 blev der fremrykket en række investeringer til 2017. Nedenfor er en kort status på elementerne heri. Desuden blev budgetlagt i forhold til en ændret betalingsplan for Lindbjergskolen. Den ændrede betalingsplan indebærer, at der skal bruges ca. 27 mio. kr. mere i 2017. Det skal understreges, at der er tale om en betalingsforskydning. Projektet er ikke blevet dyrere.


Status på fremrykningen:

 

Fremrykning af vejvedligehold, i alt 8 mio. kr. Status er, at alle projekter er gennemført. Det vil sige: 

  • Viborgvej mellem Nørregade og Sjællandsgade ca. 1,0 km.
  • Tjørring Hovedgade mellem Gilmosevej og Sebbesandevej ca. 1,2 km.
  • Hodsagervej fra hus nr. 12 til Skavevej ca. 10 km.
  • Godsbanevej ca. 1,2 km.
  • Godsbanestien ca. 1,0 km

 

Anlæggelse af nye cykelstier samt belysning af nye og eksisterende cykelstier. Fremrykning af i alt 2,4 mio. kr. Status:

  • Belysning af cykelsti Ringkøbingvej mellem Snejbjerg og Herning. Igangsættes forår 2018.
  • Forlængelse af cykelstien langs Skalmejevej i Sunds, gennemføres i 2017.
  • Etablering af grussti langs Feldborgvej nordøst for Aulum. Igangsættes 2018.
  • Cykelsti langs Holstebrovej og Messevejen. Ny asfalt – udføres i 2017.
  • Alhedestien, overgange, Ilskov. Udføres i 2017.

  

Analoge læremidler: Fremrykning af 2 mio. kr.. Status: Midlerne er udlagt til skolerne i budget 2017.

 

Udvidelse af halprojekt – Hammerumhallen med 1,7 mio. kr. Beløbet indgår i betalingsplanen vedr. Lindbjergskolen

 

Fremrykning af tilskud til Museum Midtjylland på 5,262 mio. kr. Status: Afventer dokumentation for arbejdet udførelse. (generelt krav)

 

Skimmelsvamp (Lind, Sunds og Læringscenter Syd) 2,7 mio. kr. Arbejdet med afhjælpning af skimmelsvamp i Lind er i fuld gang. I gangsætning af arbejde i Sunds afventer afklaring (der er afsat 3,2 mio. kr. til Sunds). Der er oprindelig afsat en anlægsramme på 5,525 mio. kr. - tillagt 2,7 mio. kr. er budgetrammen på 8,225 mio. kr. Der løber flere udgifter på Lind, så bedste bud er et forbrug mellem 7-8 mio. kr. ved årets udgang.      

 

Fremrykning af jordkøb i Tangsøparken og i Lind på 12,0 mio. kr. Sagerne behandles på indeværende dagsorden. Status: Beløbet forventes anvendt i 2017, dog med en lidt anderledes fordeling på de to projekter.

 

Vederlag

I maj 2016 blev indgået en politisk aftale om ændring af fuldtidspolitikeres vederlæggelse m.v. De nye borgmestervederlag samt justerede regler omkring pension m.v. trådte i kraft pr. 1. januar 2017. Kommunernes merudgifter som følge af ændringen af vederlagsbekendtgørelsen er kompenseret fuldt ud i 2017, mens der ikke er aftalt kompensation for 2018 og frem.

Med udvalgsstrukturen og honorering på plads kan der nu opgøres en merudgift på ca. 0,9 mio. kr. ift. budgettet (2016-niveau).  

 

Indstilling

Underdirektøren for Direktionens Stab indstiller,

at orientering vedr. Moderniserings- og effektiviseringsprogrammet tages til efterretning, og at der i øvrigt foretages de fornødne omplaceringen indenfor Serviceområde 20 Administration i 2018,
at der meddeles anlægsudgiftsbevilling samt forhøjelse af rådighedsbeløb på 27,724 mio. kr. i 2017 til Serviceområde 12 Folke- og Ungdomsskoler sted nr. 301059, Lindbjergskolen.
at forskydning vedr. Lindbjergskolen finansieres af den generelle reserve i 2017,
at der i medfør af den besluttede udvalgsstruktur og honorering merbevilges 0,9 mio. kr. fra 2018 og frem på Serviceområde 20 Administration, som finansieres af kassebeholdningen,
at sagen i øvrigt tages til orientering.

 

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt. Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller sagen til Byrådet.

 

Sagsnr.: 05.01.08-A26-1-17 Sagsbehandler: Jacob Philipsen  

Økonomi i forbindelse med koordinering af vej- og kloakprojekter

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 

 X

 

 

Øvrige sagsbehandlere: - Tommy Jonassen

Sagsresume

Forvaltningen fremlægger en foreløbig plan for hvilke koordinerede vej- og kloakprojekter, der kan løses indenfor de afsatte anlægs- og driftsmidler i de kommende 4 år (2018 - 2021). Der sker imidlertid løbende ændringer i prioriteringen af projekterne, bl.a. på grund af nedbrud, økonomi, resourcer samt vejret, hvorfor der kan komme ændringer til den fremlagte plan.

 

Forvaltningen har desuden udarbejdet en oversigt over omkostningsmodeller ved renovering af veje i forbindelse med koordinerede vej- og kloakprojekter.

 

Forvaltningen anbefaler, at sagen drøftes. 

Sagsfremstilling

Herning Vands aktiviteter omkring renovering af kommunens kloaksystemer er generelt øget de seneste år, og der forventes fortsat et højt aktivitetsniveau de kommende år.

 

Kloakrenoveringerne medfører, at mange veje graves helt eller delvist op alt efter omfanget af kloakrenoveringen og øvrige ledningsrenoveringer (varme, vand, el, tele).

 

De opgravede veje er ofte nedslidte. Derfor vil det være økonomisk fordelagtig at udskifte dele af vejkonstruktionen i forbindelse med ledningsrenoveringerne, herunder udskiftning af rendestensbrønde, stikledninger, asfalt, kantsten og fortovsfliser.

 

Det kan også vise sig, at det af trafiksikkerhedsmæssige årsager kan være en fordel at ændre på vejkonstruktionen, eventuelt ved etablering af cykelstier, når vejen allerede er opgravet. Derudover kan der være et ønske om at få vejen forskønnet med nye belægningstyper, beplantning m.v., som for nylig er gennemført på Silkeborgvej og Tjørring Hovedgade.

 

Der kan anvises følgende omkostningsmodeller for Herning Kommune på renovering af veje i forbindelse med ledningsopgravninger:

 

Der arbejdes med en omkostningsmodel, hvor 100 % svarer til et projekt, hvor der bliver lagt nyt asfalt, skiftet fortovsfliser samt kantsten. Forskønnelse af vejen i form af ny beplantning, gadelys, byinventar osv. indgår ikke i de 100 %.

 

Omkostningsmodeller

Omkostningsniveau

set ud fra model 3

1.

Absolut minimums omkostningsniveau for Herning Kommune.

Såfremt slidlaget er nyt, er der som udgangspunkt ingen udgift

til asfalt for Herning Kommune - men oftest er slidlaget af

ældre dato, og derfor skal Herning Vand kun betale en andel

i forhold til restlevetiden. Derudover er der typisk knækkede

fortovsfliser samt punktvis udskiftning/justering af kantsten,

hvor udgiften også skal afholdes af Herning Kommune. 

 

30 - 40 %

2.

Omkostningsniveau, hvor der er fokus på funktionaliteten -

dvs. også udskiftning af rendestensbrønde samt asfalt. Her er

det samme udgangspunkt som under punkt 1 + udgifter til

rendestensbrønde samt asfalt.  

 

60 - 70 %

3.

Omkostningsniveau, hvor hele vejprofilen bliver renoveret. 

 

100 %

4.

Omkostningsniveau, hvor der også indgår forskønnelseselementer

(beplantning, gadelys, byinventar, trafiksikkerhedsfremmende

foranstaltninger, evt. nyt vejprofil osv. Eksempler er Tjørring

Hovedgade, Silkeborgvej, Park Alle i Vildbjerg. 

 

150 - 200 %

 

Bemærkninger til de enkelte modeller:

 

  1. Anvendes når det ikke er muligt at finde finansiering til model 2, hvilket afhænger af Herning Vand´s aktivitetsniveau det pågældende år.

 

  1. Den mest anvendte model. Udfordringen med modellen er at det ofte vil være økonomisk fordelagtigt, udfra en levetidsbetragtning, at udskifte hele belægningen som anført i model 3. Modellen møder ofte kritik fra borgerne, som forventer et nyt fortov når dele af fortovet i forvejen er opgravet.

 

  1. Modellen der som oftest vil være økonomisk fordelagtig for Herning Kommune ud fra en samlet levetidsbetragtning. Hvor de enkelte ledningsejere bidrager økonomisk til en samlet løsning.

 

  1. Modellen kan anvendes særlige steder eksempelvis indfaldsveje til byer.   

Økonomi

Herning Vand skal som udgangspunkt reetablere den vejstrækning, som graves op. Mange veje har imidlertid en begrænset restlevetid og her skal vandselskaberne kun betale en forholdsmæssig andel - resten af udgiften skal håndteres af kommunen. I de tilfælde, hvor der er flere ledningsejere på samme vejstrækning, bliver udgifterne fordelt på flere parter.

 

I forbindelse med de koordinerede vej- og kloakprojekter vil udgifterne på de enkelte delelementer typisk blive fordelt med:

 

  • Herning Kommune - rendestensbrønde, stikledninger, kantsten, fortovet, evt. forskønnelse
  • Herning Vand - kloakledninger
  • Fælles udgifter - asfalt (bærelag + slidlag)

 

Der er i driftsbudgettet under serviceområde 09, Trafik, Vejvedligeholdelse årligt afsat 0,9 mio. kr. til udskiftning af rendestensbrønde og stikledninger i forbindelse med koordinerede vej- og kloakprojekter.

 

Projekter i 2017

Der har i 2017 været afholdt udgifter til flere forskellige vej- og kloakprojekter i samarbejde med Herning Vand. Forvaltningen har endnu ikke modtaget de endelige afregninger fra Herning Vand for projekterne, men der forventes et omkostningsniveau jf. nedenstående:

 

  • Bellisvej, Herning, hvor rendestensbrønde og stikledninger er fornyet - pris ca. 0,4 mio. kr. Derudover er kantsten og fortove også fornyet - pris ca. 0,7 mio. kr. Projektet er løst efter model 3.
  • Grønlundvej og Friskolevej, Fasterholt, hvor rendestensbrønde og stikledninger er fornyet - pris ca. 0,3 mio. kr. Derudover er kantsten og fortove også fornyet - pris ca. 0,7 mio. kr. Projektet er løst efter model 3.
  • Kløvermarken, Herning, hvor rendestensbrønde og stikledninger er fornyet - pris ca. 0,3 mio. kr. De gamle nedbrudte fortovsfliser samt kantsten er genanvendt. Projektet er løst efter model 2.

 

Ovenstående projekter er dels finansieret af de afsatte 0,9 mio. kr. under Vejvedligeholdelse, mens de resterende udgifter bliver finansieret af driftsbudgettet til belægninger. 

 

Projekter i 2018 og 2019

I 2018 er der planlagt følgende vej- og kloakprojekter med Herning Vand. Der er ikke foretaget en nærmere gennemgang af projekterne endnu og dermed er der tale om et omkostningsskøn.

 

  • Kibæk hovedgade (Møllegårdsvej, Møllevænget og Brogade). Projektet forventes at blive udført efter model 2, dvs. nye rendestensbrønde samt stikledninger - pris ca. 0,5 mio. kr. Derudover kunne man lave genopretning af kantsten samt nye fortovsfliser - pris ca. 1,0 mio. kr.
  • Teglgårdsvej og Vibevej i Sunds. Projektet forventes at blive udført efter model 2, dvs. nye rendestensbrønde samt stikledninger - pris ca. 0,8 mio. kr. Derudover kunne man lave genopretning af kantsten samt nye fortovsfliser - pris ca. 1,0 mio. kr.
  • Ørrebyvej, Ørre. Projektet forventes at blive udført efter model 2, dvs. nye rendestensbrønde og stikledninger – pris ca. 0,5 mio. kr.
  • Mørupvej og Sandagervej (Industriveje). Projektet forventes at blive udført efter model 2. Pris ca. 0,5 mio. kr.

 

Derudover er der et større fjernvarmeprojekt i Gjellerup.

 

På nuværende tidspunkt er der i 2019 planlagt vej- og kloakprojekter i Skibbild/Nøvling. Projektet forventes at blive udført efter model 2. Der er endnu ikke estimeret på udgiften.

 

Projekter i 2020 og 2021

På Investeringsoversigten er der på nuværende tidspunkt afsat samlet 10,0 mio. kr. i 2020 og 2021. Dermed bliver der økonomisk mulighed for at få løst nogle af de lidt større vej- og kloakprojekter. Der er ikke foretaget en nærmere gennemgang af projekter endnu og dermed er der tale om et omkostningsskøn.

 

  • Sunds hovedgade. Såfremt projektet bliver løst efter model 3, forventes prisen at blive 3,0 - 4,0 mio. kr. Såfremt projektet løses efter model 2, forventes prisen at blive ca. 2,0 - 3,0 mio. kr.
  • Lind hovedgade. Samme omkostningsniveau som Sunds hovedgade.
  • Skolegade og Kirkegade i Aulum. Samme omkostningsniveau som Sunds hovedgade.
  • Ørnhøj hovedgade. Omkostningsniveauet forventes at blive mindre end Sunds hovedgade.

 

Dermed er vurderingen at ovenstående vej -og kloakprojekter vil kunne løses indenfor den afsatte anlægsramme på 10,0 mio. kr. i 2020 og 2021, såfremt projekterne løses efter model 2. Derudover vil det årlige driftsbudget på ca. 0,9 mio. kr. om året indgå i finanseringen.

 

Projekt

Model 1

Model 2

Model 3

Sunds hovedgade

1,0 – 2,0

2,0 – 3,0

3,0 – 4,0

Lind hovedgade

1,0 – 2,0

2,0 – 3,0

3,0 – 4,0

Skolegade og Kirkegade i Aulum

1,0 – 2,0

2,0 – 3,0

3,0 – 4,0

Ørnhøj hovedgade

0,6 – 1,0

1,0 – 1,5

1,5 – 2,0

Forventet omkostningsniveau

3,6 – 7,0

7,0 – 10,5

10,5 – 14,0

 

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at sagen drøftes.

Beslutning

Sagen er drøftet og taget til efterretning.

 

Eva Kanstrup var til stede ved sagens behandling.

 

Sagsnr.: 24.00.00-I04-1-16 Sagsbehandler: Anne Louise Ravn Braad  

Dansk Industris analyse af det lokale erhvervsklima

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 

  X

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Herning Kommune deltog igen i år i Dansk Industris analyse: Danmarks bedste lokale erhvervsklima. I år blev resultatet 3. plads som er en fremgang i forhold til sidste års 4. plads. Analysen er blevet grundigt gennemgået, og der søges igangsat handlinger på de områder, hvor der konstateres tilbagegang eller forbedringspotentialer.

Sagsfremstilling

Baggrund

For 8. gang har Dansk Industri lavet en landsdækkende måling af det lokale erhvervsklima. 96 af landets 98 kommuner deltager. Det gør DI’s analyse til sandsynligvis den mest refererede og mediedækkede af de mange erhvervsanalyser. I alle de 8 år har Herning ligget i top 5. Sidste år på en 4. plads og dette år på en 3.plads. Det indikerer at Herning Kommune er et af de absolut bedste steder i Danmark at drive virksomhed.

87 procent af alle de virksomhedsledere der har svaret på analysen siger, at de vil anbefale andre at etablere sig i Herning Kommune.

 

På en lang række af de punkter, som analysen måler, er Herning Kommune gået frem, og det gælder også de blødere ting, der har stor betydning for virksomhederne. Som eksempler på disse kan nævnes folkeskole og børnepasningstilbud.

 

Herning Kommune arbejder konstant og målrettet med at skabe gode forhold for både eksisterende og nye virksomheder.

- Sidste år fremhævede virksomhederne, at tiltrækning af kvalificeret arbejdskraft var deres største udfordring. Det har vi fra kommunes side haft målrettet fokus på, og det kvitterer virksomhederne også for ved at sende os frem fra en 14. til en 8.plads i Danmark.

 

Herning Kommune skal vedblivende arbejde på at sikre de bedste rammer for at leve et godt liv, hvor alle borgere har mulighed for at vælge den rette uddannelse og efterfølgende få et job, der sikrer selvforsørgelse.

 

Om analysen
Analysen er opbygget af både subjektive og objektive parametre. De subjektive spørgsmål vægter 67% og de objektive betragtninger 33%. Der er således tale om et resultat som kan påvirkes af både faktuelle ændringer og italesættelser og opfattelser.

 

Initiativer
På baggrund af analysen er det besluttet at arbejde med yderligere erhvervsudviklende initiativer på de områder hvor forbedringspotentialet vurderes at være størst.

 

Primært for at have det bedste lokale erhvervsklima.

Sekundært for at være anerkendt for at have det.

Tertiært for at få en bedre placering i analysen.

Handlinger opdeles i to spor. Det ene er områder hvor det er sandsynligt at vi alene med italesættelser af nuværende indsats kan forbedre placeringen. Det andet spor er de placeringer der kalder på en fremmende handling for at udnytte potentialet.

 

Italesættelser

Fremmende handlinger

Altid huske "fordi-vinklen"

·         Ex: Vi bygger Lindbjergskolen fordi børns trivsel er meget vigtig for os.

·         Vi arrangerer DM i Skills fordi det er vigtigt for os at understøtte at vores virksomheder kan få kvalificeret arbejdskraft

·         Vi laver en iværksætterstrategi fordi det er essentielt for os at sikre at vi også fremover har et sundt erhvervsliv med masser af gode arbejdspladser

Udbudsproces private leverandør.

Få fortalt hvorfor den er som den er.

 

Arbejdskraftsituationen er et fortsat fokusområde for kommunen.

Kvalitetscheck af Jobcentrets hotline med henblik på forbredring af service.

 

Etablere af et administrativt erhvervsadvisory board.

 

Implementere iværksætterstrategi.

 

Databaseret gennemgang af konkrete målepunkter sammen med DataLab.

 

Erhvervsplaymakerordningen etableres.

 

Sammen om fastholdelse i Beskæftigelsesafdelingen: Ny indsats for sygefraværssamtaler.

 

 


Ansvaret for det videre arbejde med forbedringer af Herning Kommunes lokale erhvervsklima ligger hos Erhvervs- og Borgerservicechef Henrik Kjeldsen

 

Direktør Jørgen Krogh og Erhvervs- og Borgerservicechef Henrik Kjeldsen deltager under behandling af punktet, og gennemgår analysen og de foreslåede ekstra indsatser.

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller

at analysen tages til efterretning,
at de nævnte indsatsområder indgår i en handlingsplan.

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt. Økonomi- og Erhvervsudvalget ønsker speciel opmærksomhed også på den oplevede service i Jobcentret.

 

Jørgen Krogh og Henrik Kjeldsen var til stede ved sagens behandling.

 

Sagsnr.: 24.10.07-P20-3-17 Sagsbehandler: Merete Gammelmark  

Bevilling til Erhvervsserviceaktiviteter i Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande, Central Denmark EU Office og Væksthus Midtjylland

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 

 X

 

 

Øvrige sagsbehandlere: - Pia Colstrup

Sagsresume

Herning Kommune har i henhold til Lov om Erhvervsfremme § 12 og § 13 outsourcet specifikke erhvervsservice- og erhvervsudviklingsaktivitetere til Erhvervsrådet Herning og Ikast-Brande, Væksthus Midtjylland og Central Denmark EU Office.

 

I budget 2018 er rammen til erhvervsservice og iværksætteri på 5.994.000 kr. Det foreslås, at rammen fordeles med 2.986.699 kr. til Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande, 1.596.000 kr. til Væksthus Midtjylland og 312.003 kr. eksklusiv moms til Central Denmark EU Office.  De resterende 1.099.298 kr. på rammen bibeholdes til andre erhvervsservicemål/erhvervsudviklingsformål.

  

Det anbefales, at administrationen bemyndiges til at indgå resultatkontrakt og handlingsplan med aktørerne.

Indsatsen for at fremme forståelsen for nødvendigheden af at ansætte lærlinge skal jf budgetforliget opprioriteres. Dette er i resultatkontrakten med Erhvervsrådet Herning og Ikast-Brande udspecificeret på følgende måde:

 

”I praksis skal lærlingeproblematikken tænkes ind i alle de erhvervssparringer hvor det er relevant.”

 

”I 2018 afsættes der op til kr. 100.000 af projektmidlerne til en konkret målrettet indsats indenfor området. Denne indsats skal udvikles og opstartes i Q1 2018.”

 

Sagsfremstilling

Herning Kommune entrerer med tre forskellige aktører til udførelse af konkrete erhvervsserviceopgaver for kommunen:

 

Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande udfører den almindelige iværksætter- og virksomhedsvejledninger for kommunen. Erhvervsrådet arbejder derudover sammen med kommunen om en fokuseret erhvervsserviceindsats. Det vil sige, at kommunen vælger, at lade erhvervsrådet udfører nogle projekter, som falder inden for rammerne af den vedtagne Erhvervs- og udviklingsstrategi 2015-2018. I 2017 har der blandt andet været fokus på expat aktiviteter, kompetenceudvikling med særligt fokus på at få flere faglærte, eksport m.m. I 2018 vil der være fokus at på, at flere nye virksomheder besøges, eksport, en lærlingeindsats m.m.

 

Væksthus Midtjylland varetager den specialiserede erhvervsservice for kommunen – det vil sige vejledning til vækstiværksættere og vækstvirksomheder. Iværksættere og virksomheder visiteres således videre fra erhvervsrådet til væksthuset, når de har et vækstpotentiale. Derudover er Væksthuset operatør for mange af Region Midts virksomhedsudviklingsprogrammer. Væksthus Midtjylland ”ejes” gennem KKR af kommunerne i Region Midt. Herning Kommune modtager midler fra staten som en del af bloktilskuddet til finansiering af Væksthus Midtjylland.

 

Central Denmark EU-Office har som overordnet formål, at understøtte internationalisering og udbyttet heraf i Midtjylland. Kontoret formidler information, skaber netværk og partnerskaber, bidrager til internationalisering og kompetenceudvikling m.m. Central Denmark er en forening stiftet af kommunerne i Region Midtjylland og af Region Midtjylland. Den økonomiske ramme for Central Denmark aftales blandt kommunerne i regi af KKR Midtjylland. Der blev således på KKR møde den 18. april 2016 aftalt et udvidet medlemsbidrag på 1 kr. pr. indbygger fra og med 2017 til brug for en forstærket indsats i EU kontoret.


Det anbefales, at administrationen bemyndiges til at indgå resultatkontrakter og handlingsplaner med aktørerne, og her sikre medtagelse af budgetforligsteksten ordlyd vedrørende initiativer til fremme af forståelse for nødvendigheden af at ansætte lærlinge i virksomhederne. Herunder at initiativer konkretiseres.

 

Der gøres opmærksom på, at der kan komme ansøgninger om tilskud til fremme af særlige aktiviteter knyttet til erhvervsudviklingsstrategien. 

Økonomi

I budget 2018 fordeler rammen sig til erhvervsservice således:

 

2018

Erhvervsrådet Herning & Ikast Brande

2.986.699

Væksthus Midtjylland

 1.596.000

Central Denmark EU Office

 312.003

Projekter *

1.099.298 

I alt

 5.994.000

 Heraf er 501.000 kr. disponeret til fremme af tiltrækning af virksomheder fra Tyskland. Endvidere vil puljen blive hævet med 610.000 kr. til iværksætterstrategien. Disse midler flyttes fra andet kontoområde.  

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller:

at der bevilges 2.986.699 kr. i 2018 til Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande fra Serviceområde 20 Administration, funktion 6.48.67 Erhvervsservice,

 

at der bevilges 312.003 kr. til i 2018 til Central Denmark EU Office fra Serviceområde 20 Administration, funktion 6.48.67 Erhvervsservice,

 

at der bevilges 1.596.000. kr. til  i 2018 til Væksthus Midtjylland fra Serviceområde 20 Administration, funktion 6.48.67 Erhvervsservice,

 

at administrationen bemyndiges til at indgå resultatkontrakter, samarbejdsaftaler og handlingsplaner, dog betinget af at der afsættes op til 100.000 kr. af projektmidlerne til en konkret opsøgende indsats, med henblik på at fremme forståelsen af vigtigheden af at ansætte lærlinge i virksomhederne.

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

 

Jørgen Krogh og Henrik Kjeldsen var til stede ved sagens behandling.

 

Sagsnr.: 24.05.00-P27-1-17 Sagsbehandler: Mette Damkær  

Godkendelse af resultatkontrakt for VisitHerning 2018

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 

   x

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Pia Colstrup

Sagsresume

I samarbejde med VisitHerning har administrationen udarbejdet oplæg til ny resultatkontrakt mellem Herning Kommune og VisitHerning, gældende fra 1. januar 2018 til 31. december 2018.

 

Resultatkontrakten omhandler destinationsudvikling, produktudvikling, samarbejde og netværk, turistservice samt markedsføring af turismen i Herning Kommune.

 

Det foreslås, at kontrakten får en økonomisk ramme på 1.819.000 kr.

Sagsfremstilling

VisitHerning har levet op til resultatkontrakten for 2017 og gennemført aktiviteterne som aftalt.

 

Der er udarbejdet oplæg til en ny resultatkontrakt, som indenfor rammerne af Herning Kommunes Turisme- og Eventpolitik, giver VisitHerning en operatørrolle med hensyn til destinationsudvikling, produktudvikling, samarbejde og netværk, turistservice samt markedsføring af turismen i Herning Kommune. VisitHerning forpligtes også til at understøtte de aftaler Herning Kommune indgår på turistområdet i andre sammenhænge, fx en erhvervsturismeindsats.

 

Målsætninger for resultatkontrakten er:

  • VisitHerning skal levere relevant og aktuel turistinformation til kommunens gæster – der hvor gæsterne er og hvor de søger information. Da turister i stadig stigende grad søger deres information on-line, er det vigtigt, at VisitHerning er tilstede på de aktuelle digitale platforme, hvor turisterne befinder sig.

 

  • VisitHerning skal være med til at udvikle og styrke Herning som destination for oplevelser, messer, møder og events. VisitHerning har en vigtig rolle i at skabe rammer om personlige oplevelser af høj kvalitet, uanset med hvilket formål turisterne besøger området. Turisterne skal opleve en sammenhængende destination med et højt serviceniveau.

 

  • VisitHerning skal markedsføre Herning som destination på relevante platforme og gennem deltagelse i relevante samarbejder. Fortællingen om Herning som destination skal styrkes og markedsføringen skal være rettet mod både danske og internationale turister. Der skal være fokus på at sikre en god oplevelse både før, under og efter besøget samt at skabe genbesøg

 

  • VisitHerning skal samarbejde med relevante aktører for at udvikle turismen i Herning Kommune. Der skal være fokus på at hente ny viden og inspiration samt styrke samarbejder lokalt, regionalt og nationalt. VisitHerning er en vigtig del af at sikre et stærkt lokalt fællesskab, hvor aktørerne er hinandens ambassadører.

 

Herudover er der oplistet en række konkrete indsatser under overskrifterne: Turistinformation og -service, Destinationsudvikling, Markedsføring samt Samarbejde og netværk. VisitHerning skal udarbejde en handlingsplan indeholdende aktiviteter, der planlægges gennemført i 2018 samt målbare mål. Handlingsplanen skal foreligge senest først kvartal 2018.  

 

Økonomi

 Administrationen foreslår at der bevilliges 1.819.000 kr. til VisitHerning i 2018 på Serviceområde 20 Administration, funktion 06.48.62. Udgiften finansieres af afsat budget på 1.819.000 kr. på serviceområde 20 Administration, Turisme og oplevelsesprojekter.

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller

at oplæg til resultatkontrakt godkendes, 
at der bevilliges 1.819.000 kr. til VisitHerning i 2018 på Serviceområde 20 Administration, funktion 06.48.62.

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

 

Jørgen Krogh og Henrik Kjeldsen var til stede ved sagens behandling.  

Bilag

 

Sagsnr.: 03.12.20-A30-1-17 Sagsbehandler: Marianne Mølsted  

Udpegning af medlemmer til Beboerklagenævnet

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 

 x

 x

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Beboerklagenævnet træffer afgørelse i sager, hvor der er uenigheder mellem lejere og udlejere inden for det almennyttige boligbyggeri. Nævnet er lovpligtigt.

Sagsfremstilling

I henhold til almenlejelovens § 97 skal Beboerklagenævnet bestå af en formand og 2 andre medlemmer. Formanden skal have bestået juridisk kandidateksamen, og de 2 øvrige medlemmer skal være sagkyndige med hensyn til almene boligforhold.

 

Beboerklagenævnet består i dag af:

  • Formand Lisbeth Bisgaard og suppleant Stefan Ottosen
  • Udlejerrepræsentant Lisbeth Nielsen og suppleant Betina Voss
  • Lejerrepræsentant Hans Agerup og suppleant Ole Schunck

 

Formanden beskikkes af direktøren for Statsforvaltningen efter indstilling fra byrådet. Byrådet traf på sit møde den 10. oktober 2017 beslutning om indstilling af Lisbeth Bisgaard og Stefan Ottosen. Statsforvaltningen har herefter beskikket disse.

 

Sekretariatet har skrevet til de boligorganisationer, som har boliger i Herning Kommune samt Lejernes Landsorganisation, Herning og anmodet om at indstille medlemmer til nævnet.

 

Boligorganisationerne, bestående af Boligselskabet Fruehøjgaard, FællesBo, Lejerbo samt Bomidtvest har indstillet følgende som udlejerrepræsentant:

Som medlem: Lisbeth Nielsen, Bomidtvest

Suppleant: Betina Voss, Fruehøjgaard

 

Lejernes Landsorganisation, Herning, har indstillet følgende som lejerrepræsentant:

Som medlem: Hans Agerup

Som Suppleant: Marius Kristensen

 

Som socialt sagkyndigt medlem har været udpeget afdelingschef Carsten Lagoni og som dennes suppleant afdelingsleder Bente Hjort. De pågældende har erklæret sig villige til at fungere i en ny periode.

 

Der skal ske udpegning af medlemmerne for perioden 1. januar 2018 til 31. december 2021.

Indstilling

Underdirektøren for Direktionens Stab indstiller

at Lisbeth Nielsen udpeges som udlejerrepræsentant, og Betina Voss udpeges som suppleant,
at Hans Agerup udpeges som lejerrepræsentant og Marius Kristensen udpeges som suppleant.

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt. Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller sagen til Byrådet.

 

Sagsnr.: 00.34.05-S00-3-17 Sagsbehandler: Annette Nielsen  

Fællesbo ansøger om yderligere låneoptagelse i afdeling 11, Odensegården, Herning

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 

 X

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Grethe Wilmoes

Sagsresume

Fællesbo ansøger om yderligere godkendelse af lån til renovering af faldstammer m.v. i afdeling 11, Odensegaarden, Herning.

Sagsfremstilling

Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendte i møde den 23. oktober 2017, punkt 351, at der i afdeling 11 optages et 30-årigt kontantlån i Realkredit Danmark på 790.000 kr., egne henlæggelser på 592.000 kr. samt tilskud fra den såkaldte trækning på 592.000 kr., til renovering af faldstammer i afdelingen.

 

Projektet har nu været i licitation, og resultatet blev desværre dyrere end oprindeligt budgetteret. Tidligere var projektet budgettet til 1.974.000 kr.

 

Projektet kan nu budgetteres til 2.426.000 kr. og finansieres ved et 30-årigt kontantlån i Realkredit Danmark på 971.000 kr., egne henlæggelser på 728.000 kr. samt tilskud fra trækningsretten på 727.000 kr. Den samlede stigning for projektet er 452.000 kr.

 

Huslejestigningen vil således fortsat udgøre 3,14% og kræver ingen kommunal godkendelse. 

Økonomi

Der stilles ikke krav om kommunegaranti.

Indstilling

Underdirektøren for Direktionens Stab indstiller

at optagelsen af et 30-årigt kreditforeningslån godkendes.

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

 

Sagsnr.: 00.34.05-S00-4-17 Sagsbehandler: Annette Nielsen  

Lejerbo ansøger om godkendelse af lån til udskiftning af vinduer og døre i afdeling Gl. Skolevej, Herning

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 

 X

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Grethe Wilmoes

Sagsresume

Lejerbo ansøger om godkendelse af lån til udskiftning af vinduer og døre i afdeling 296-0, Gl. Skolevej, Herning.

Sagsfremstilling

Afdelingen består af 22 rækkehuse, heraf 5 ungdomsboliger. Ejendommen er opført i 1986/1987 på Gl. Skolevej  62-66 A-H i Herning midtby.

 

På afdelingsmøde den 3. februar 2016 vedtog afdelingens bestyrelse forslaget.

 

De samlede anlægsudgifter udgør 1.563.000 kr. Projektet finansieres ved et 30-årigt kontantlån i Realkredit Danmark på 963.000 kr., egne henlæggelser på 300.000 kr. samt tilskud fra Trækningsretten på 300.000 kr.

 

Den årlige ydelse på lånet budgetteres til ca. 45.912 kr. Huslejestigningen udgør månedligt 35,60 kr. svarende til 4,27%. Huslejestigningen kræver ingen kommunal godkendelse.

Økonomi

Der stilles ikke krav om kommunegaranti.

Indstilling

Underdirektøren for Direktionens Stab indstiller

at optagelsen af et 30-årigt kreditforeningslån godkendes.

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt

 

Sagsnr.: 00.34.05-S00-5-17 Sagsbehandler: Annette Nielsen  

Lejerbo ansøger om godkendelse af lån, huslejestigning samt kommunegaranti til afdeling Lindehaven i Vildbjerg

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 

 X

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Grethe Wilmoes

Sagsresume

Lejerbo Trehøje ansøger om godkendelse af pantsætning ved låneoptagelse, huslejestigning samt kommunegaranti til udskiftning af køkkener ved kollektiv råderet i afdeling 164-0, Lindehaven m.fl., Vildbjerg.

Sagsfremstilling

Lejerbo Trehøje vil gerne have skiftet køkkener ved kollektiv råderet i afdeling 164-0, Lindehaven m.fl., Vildbjerg.

 

Afdelingen består af:

  • Linde Allé: 26 boliger i 2 etager, opført i 1971
  • Kirsebærhaven/Blommheaven: 42 rækkehuse, opført i 1982/88
  • Solhøj: 50 rækkehuse/etagelejligheder, opført i 1990-1995
  • Grandtoften: 8 hobbylandbrug, opført i 1995
  • Nylandsvej. 4 2-rums boliger og 2 ungdomsboliger. Opført i 2001
  • Skolevænget: 17 boliger, opført i 2002
  • Bredgade 19 - Højhuset: 8 lejligheder opført i 2006
  • Bredgade 31: 12 lejligheder, opført i 2005.

 

På afdelingsmøde den 16. marts 2017 vedtog afdelingens bestyrelse forslaget.

 

De samlede anlægsudgifter udgør 18.096.000 kr. Projektet finansieres ved pantsætning - et 15-årigt kontantlån ved Nykredit.

 

Den årlige ydelse på lånet budgetteres til ca. 1.363.474 kr. Huslejestigningen udgør 379 kr. pr. måned, svarende til 5,63%-11,89%.

 

Huslejestigningen kræver kommunal godkendelse, fordi den er over 5 %.

Økonomi

Der søges om 100% kommunegaranti for lånet. Herning Kommune har ikke praksis for at stille kommunegaranti ved denne type renoveringer. Der er ikke oplysninger, der begrunder, at praksis fraviges. På den baggrund indstilles at der meddeles afslag.

Indstilling

Underdirektøren for Direktionens Stab indstiller

at optagelsen af et 15-årigt kontantlån ved pantsætning ved Nykredit godkendes,

 

at huslejestigningen godkendes,

 

at der meddeles afslag på 100% kommunegaranti.

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

 

Sagsnr.: 03.10.00-K09-1-17 Sagsbehandler: Grethe Wilmoes  

Orientering om dialogmøder med de almene boligorganisationer

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 

 X

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Administrationen har afholdt de lovpligtige årlige dialogmøder med de almene boligselskaber. Årets temadrøftelse var evaluering af forsøget med udbud af kvoter til 25 familieboliger på Alfagrunden i Sunds. 

Sagsfremstilling

Dialogen med boligorganisationerne tager udgangspunkt i boligselskabernes indberetninger af en såkaldt "dokumentationspakke". Det er et lovpligtigt nationalt koncept udviklet til formålet. Herudover er der hvert år en temadrøftelse.

 

Baggrund

Temadrøftelser i denne byrådsperiode 2014 - 2017:

  • 2017: Evaluering af forsøg med konkurrence om kvote til nybyggeri på Alfa-grunden i Sunds
  • 2016: Samarbejdet mellem kommunen og boligselskaberne (ØKE den 7. november 2016)
  • 2015: Betalbar husleje (BYR den 28. april 2015)
  • 2014: Betalbar husleje

   

Byrådet gav i april 2015 administrationen til opgave at arbejde videre med et "oplæg til tildeling af kvoter til almene boliger efter udbud hvor kriteriet er lav husleje, i modsætning til praksis i dag hvor kommunen frit bestemmer, hvilket boligselskab der skal have tildelt kvoter". Byrådet besluttede ved vedtagelsen af Plan for almene boliger 2017 - 2021 i juni 2016 en ny model for tildeling af kvoter. Der sondres i planen mellem:  

  1. øremærkede kvoter til egentlige udviklingsprojekter (pt. billige boliger på H C Ørstedsvej samt boliger til SIND-projektet)
  2. kvoter til strategisk byudvikling, hvor et antal kvoter udbydes i konkurrence mellem boligselskaberne (bl.a. 25 familieboliger på Alfagrunden i Sunds).

 

Formålet med at øremærke kvoter til konkrete udviklingsprojekter er en anerkendelse af, at udviklingsarbejde er mere omkostningstungt end ordinært nybyggeri. Mulige kriterier for udbud af kvoter til nybyggeri blev drøftet på dialogmøder med de almene boligselskaber i 2016, inden kriterierne blev fremlagt til politisk godkendelse (ØKE den 7. november 2016). Økonomi- og Erhvervsudvalget behandlede sagen i juni 2017.

 

Tilbagemelding fra boligselskaberne

De fire boligselskaber er alle enige om, at konkurrence er sundt. Der er en anerkendelse af, at konkurrenceelementet ses på forskellig vis i andre kommuner.

Det er en enslydende kritik af, at grundprisen var for høj i den konkrete sag.

Der er en enslydende kritik af, at det koster boligselskaberne penge at deltage i sådanne konkurrencer, og at udgiftsniveauet skal forsvares overfor de øvrige beboere, når der ikke er "sikkerhed for gevinst". Det tilkendegives mest udtrykt fra Fællesbo og Fruehøjgaard, at beboerdemokratiet har været kritisk overfor udgiften.

Der tilkendegives fra boligselskaberne en usikkerhed i forhold til sammensætningen af den økonomi, der lægges til grund i konkurrencen. Forenklet: Bliver prisen sat kunstigt lavt, vel vidende at huslejeniveauet vil stige i løbet af en kortere årrække.

Der har været en vis usikkerhed hos boligselskaberne om rækkevidden af "udbud". Der har resulteret i manglende dialog "for ikke at gøre noget juridisk forkert".

Lejerbo foreslår konkret til en anden gang, at boligselskaberne og kommunen mødes med den private grundejer for at drøfte grundejerens forventninger til øvrige projekter med videre på grunden.

 

Administrationens processuelle vurdering

Alfagrundens kvotetildeling har været en forsøgsordning med det formål at fremme konkurrencen mellem boligselskaberne og dermed få lavere husleje. Isoleret set målt alene på husleje er det lykkedes. Processen har givet gode erfaringer, som vil blive taget med i det videre arbejde. Frem for alt er der for første gang et egentlig sammenligningsgrundlag at bedømme boligselskaberne på. Det har vist boligselskabernes forskellighed i tilgang til projekt- og prisdisponering.
Der er særlige men kendte vilkår, når kommunen ønsker at fremme byudvikling på arealer ejet af en privat part. Grundprisen for Alfagrunden var et ens vilkår for alle de bydende boligselskaber. Administrationen havde dialog med grundejeren inden udbuddet. Grundsælger ønskede at sælge halvdelen af grunden til almene boliger, og grundprisen var ikke et konkurrenceparameter. Fællesbos forslag indebærer, at m2-prisen betales som fastsat af sælger, men at Fællesbo køber et mindre areal end oprindeligt forudsat af grundsælger.

 

Det er en afvejning, hvor meget dialog der kan være i et konkurrenceforløb. Forslaget fra Lejerbo om et fælles dialogmøde med en privat grundsælger er konstruktivt. Et andet initiativ fremadrettet kan være, at kommunen midtvejs i processen tager initiativ til fælles møde med boligselskaberne.

 

Kritikken af det koster boligselskaberne penge at deltage uden sikkerhed for at opnå ret til at bygge kan betragtes fra flere vinkler. Overordnet kan man hævde, at den almene boligsektor har en fælles opgave i at arbejde også for fremtidige lejeres vilkår. Bekymringen for om der gives reelle økonomiske bud er ikke isoleret til en konkurrencesituation. Kommunen har indflydelse på boligselskabernes udgiftsniveau i budfasen i forhold til f.eks. lokalplaners krav til materialer samt tilbudmaterialets indhold af visualiseringer, arkitekttegninger o.l. Generelt efterlader processen et indtryk af en almen sektor, der tager sin opgave seriøst.

 

Fremadrettet

Plan for almene boliger 2017 - 2021 har afsat i alt 100 nye ungdomsboliger fordelt med 50 i 2018 centralt i Herning by i 2018 og 50 på Herning+ i 2020. Planen er vedtaget, inden Herning Kommune købte den gamle sygehusgrund. Der skal i starten af den nye byrådsperiode tages stilling til, om de 50 ungdomsboliger i 2018 opføres som planlagt eller flyttes til Herning+. Hvis der er ønske om at bygge dem som planlagt, kan der laves en anden form for åben konkurrence om kvoterne end Alfagrunden, fordi flere lokalitioner kan være i spil. Man kan forestille sig en model, hvor kommunen peger på forskellige mulige placeringer, som boligselskaberne byder ind på med konkrete projekter. Også i den model må der forventes at være private grundejere. Inden en ny kvote-konkurrence om ungdomsboliger vil Økonomi- og Erhvervsudvalget få forelagt en sag med kriterier for konkurrencen.

 

For øvrige forhold der er drøftet med boligselskaberne på baggrund af dokumentationspakkerne henvises til bilag.

Indstilling

Underdirektøren for Direktionens Stab indstiller

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Orienteringen er taget til efterretning.

Bilag

 

Sagsnr.: 03.02.13-P19-3-17 Sagsbehandler: Grethe Wilmoes  

Godkendelse af skema A for 25 - eller 26 - familieboliger på Alfagrunden i Sunds

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 

 X

 X

 

Øvrige sagsbehandlere: Lars Ravnemose, Leo Petersen

Sagsresume

Som en del af Plan for almene boliger 2017-2021 besluttede Byrådet i juni 2016, at nybyggeri af 25 almene familieboliger på Alfagrunden i Sunds skulle udbydes i konkurrence mellem boligselskaberne. Kvoten har som en forsøgsordning været udbudt blandt de boligselskaber, der i forvejen har boliger i Herning Kommune. Tre ud af fire boligselskaber deltog i konkurrencen. Økonomi- og Erhvervsudvalget gav i mødet i juni Fællesbo kvoten til 25 almene familieboliger under forudsætning af, at der kunne opnås en en tilfredsstillende løsning på grundkøbet. Der er tale om en privatejet grund. Ejeren af grunden og Fællesbo har siden lavet en aftale om salg som forudsat i konkurrencematerialet, og skema A fremsendes nu til godkendelse.

 

Kommunen skal godkende kommunal medfinansiering, kommunal garantistillelse for lån samt huslejeniveau ved nybyggeri af almene boliger. Denne sag er en såkaldt "skema A-godkendelse".

 

Fællesbo har optimeret projektet og søger om at bygge 26 i stedet for 25 boliger. Planafdelingen kan anbefale 26 boliger, fordi det rent visuelt bliver et pænere byggeri ved at tilføre en bolig. Det bliver marginalt dyrere, også for lejerne. Der er i sagen skitseret forskellen på 25 og 26 boliger til politisk prioritering.

Sagsfremstilling

Det ansøgte projekt indgår i ”Plan for almene boliger 2017-2021”, der er vedtaget af Byrådet den 21. juni 2016. Det er en betingelse for at opføre nye almene boliger, at det samlede ledige antal almene boliger i kommunen ikke overstiger 2 %. Pr. november 2017 er 5 kommuner berørt af den regel (Skive, Struer, Tønder, Vesthimmerland og Ærø). Der er registreret 11 ledige lejemål totalt i Herning Kommune. Der er i dag 129 almene boliger i Sunds. Der er ingen ledige.

 

Byrådet har en målsætning om en almen boligsektor, der tager ansvar for en udvikling mod flere blandede boligformer (leje og eje) i eksisterende og kommende almene boligområder. Den målsætning understøttes i det ansøgte projekt. Det er oplyst, at der arbejdes med realiseringen af privatejede boliger på Alfagrundens anden halvdel.

 

Fællesbo er både bygherre og driftsherre for de nye familieboliger. Den konkrete forskel mellem 25 og 26 boliger, at i stedet for at bygge en stor bolig på 115 m2 bygges to mindre boliger på 69,5 m2.

 

 

25 boliger

26 boliger

Forskel

Brutto boligareal

2.693 m2

2.717 m2

24 m2

Anlægssum totalt

50,174 mio. kr.

50,836 mio. kr.

0,662 mio. kr.

Kommunal medfinansiering
(grundkapital tilskudslån)

5,017 mio. kr.

5,084 mio. kr.

0,067 mio. kr.

m2-prisen

18.631 kr.

18.710 kr.

79 kr.

Fordelingen mellem store og små boliger

21 stk. 4-rums familieboliger a` 115 m2

4 stk. 2-rums- familieboliger a` 69,5 m2

 

20 stk. 4-rums familieboliger a`115 m2

6 stk. 2-rums familieboliger a` 69,5 m2

 

Husleje pr. m2 incl. varme og primært elforbrug*

691 kr./m2.

694 kr./ m2.

3 kr./ m2.

 

*På grund af konstruktionen med solenergi kan huslejen ikke adskilles fra forbruget. De 691 / 694 kr. er excl. faste gebyrer på tilslutning, vand og et forventet ekstra el-forbrug i vintermånederne med lav solenergi.

 

 Tidsplan

Projektet forventes påbegyndt i februar 2018. Boligerne forventes klar til ibrugtagning i marts 2019.

 

Planafdelingens vurdering

Projektet er omfattet af godkendt lokalplan.

 

Fællesbos forslag med 25-26 almene familieboliger er placeret i 6 "stænger". Der er udnyttet ca. 40% af grunden til projektet. Parkeringen er samlet på grundens sydlige areal, og boligstængerne ligger omkring en fælles adgangssti. Der er et mindre fællesareal mellem bygningerne ud mod Kastanievej. Boligerne er i 2 etager, og der arbejdes med 2 boligtyper, hvor den ene type er 115 m² (21 stk.) med intern trappe, og den anden er 69 m² er lavet som etagebyggeri. Indretningen er fleksibel, og alle boliger har sydvestvendte opholdsarealer. Bygningerne foreslås som energiproducerende huse, som producerer mere energi end boligen bruger. Facaderne har store glaspartier og facader i hvid puds, og der er solceller på alle tagflader.

 

Projektet ligger som en traditionel stang-bebyggelse med en høj udnyttelse af grunden med få fælles opholdsarealer, og der er langt fra den fælles parkeringsplads til de nordligste boliger. Projektet fremhæver sig ved at være energiproducerende huse, som reducerer det samlede forbrug og udgifter til et absolut minimum. Arkitekturen er pæn og enkel med store glaspartier og facader i hvid puds, og de energirigtige materialer er flot integreret i bygningerne.

 

Hvis der bygges 25 boliger, vil den ene "stang" indholde 4 små lejligheder (fordelt med 2 i stuen og 2 på 1.sal og en stor lejlighed i to plan. Det betyder, at facaden får to udvendige trapper og en indvendig trappe.

Hvis der bygges 26 boliger, kan ovennævnte "stang" opføres, så der er tre udvendige trapper. Æstetisk vurderes denne løsning at give et visuelt pænere og mere roligt udtryk, endvidere giver det bedre arealudnyttelse, når man ikke blander etageboliger med en bolig i to etager.

 

For nærmere omkring de andre to konkurrenceforslag fra henholdsvis Lejerbo og Fruehøjgaard henvises til sag på Økonomi- og Erhvervsudvalgets dagsorden den 12. juni 2017.  

Økonomi

Der er ved lov fastsat et loft for anskaffelsessummen for almene boliger. Kvadratmeterprisen i det ansøgte byggeri er 612 / 533 kr. kr. under maksimum m2-prisen. Finansieringsmodellen for almene boliger er fastlagt ved lov. Kommunen skal betale 10 % af anlægssummen. Den kommunale del indbetales til Landsbyggefonden som et rente- og afdragsfrit lån.

 

 Finansiering:

 

25 boliger

26 boliger

Forskel

Realkreditlån 88 %

44,153 mio. kr. 

44,736 mio. kr.

0,583 mio. kr. 

+ Kommunalt grundkapital tilskuds lån 10 %

5,017 mio. kr. 

  5,084 mio. kr. 

0,067 mio.kr. 

+ beboerindskudslån 2 %

1,004 mio. kr. 

1,016 mio.kr. 

0,012 mio. kr. 

= Samlet anlægssum

50,174 mio. kr. 

50,836 mio. kr. 

0,662 mio. kr. 

Kommunal garantistillelse anslået

28,3 mio. kr. - 31,1 mio. kr.

28,6 mio. kr. - 31,5 mio. kr.

0,3 - 0,4 mio. kr.

 

Den kommunale udgift til grundkapitaltilskud kan afholdes indenfor rammen.

 

Kommunal garantistillelse

Kommunen skal stille garanti for den del af lånet, som på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 60 % af ejendommens værdi. Den kommunalt garanterede gæld har laveste prioritering. Det er suverænt realkreditinstituttet, der vurderer garantiens størrelse. De seneste erfaringer med garantistillelse for nybyggeri viser, at realkreditinstitutterne i praksis stiller krav om garantistillelse på mellem 64-70,5 % af lånets hovedstol. Oplysningerne i denne sag bygger på praksis. Staten regaranterer for 50 % af den kommunale garantistillelse. Garantistillelse for alemen boliger påvirker ikke kommunens låneramme. Der skal ikke ske deponering.

 

Husleje

Kommunen skal vurdere huslejeniveau ift. udlejningsmulighederne. Huslejen pr. m2 er oplyst til 691 kr. pr. m2 incl. varme og primært el-forbrug. Den månedlige husleje for de store lejligheder incl. forbrug forventes at være 7.139 kr.

Til sammenligning har Herning Kommune i forbindelse med nyopførelse af 25 familieboliger i Sunds i juni 2010 godkendt et huslejeniveau på 765 kr. pr. m2 excl. forbrug. Senest er der i 2014 godkendt m2-pris excl. forbrug på 759 kr. for 6 almene familieboliger på den gl. skolesgrund i Vildbjerg.

 

Gebyrbetaling til kommune og stat
Ved almene boligorganisationers nybyggeri opkræver såvel stat som kommuner gebyr til dækning af de offentlige administrationsomkostninger. Statens gebyr er fastsat ved lov og udgør 2 promille af den godkendte anskaffelsessum, excl. gebyr. Herning Kommune opkræver 2,5 promille i såkaldt støttesagsgebyr. I dette projekt opkræver kommunen 108.000 kr. 

Indstilling

Underdirektøren for Direktionens Stab indstiller

at Økonomi- og Erhvervsudvalget tager stilling til, om der skal opføres 25 eller 26 boliger. Indstillingen tilrettes til Byrådets behandling af sagen, således

 

at skema A for 25 almene familieboliger med anskaffelsessummen 50,174 mio. kr. eller 50,836 mio. kr. godkendes,
at den af projektet afledte kommunale garantistillelse godkendes,
at huslejen på forventet 691 kr. pr. m2 eller 694 kr. pr. m2 godkendes,
at udgiften til kommunalt grundkapitaltilskud 5,017 mio. kr. eller 5,084 mio. kr. finansieres af et til formålet afsatte budget på Serviceområde 26, Udlån langfristede tilgodehavende,
at gebyret for sagsbehandling i 2018 på 0,108 mio kr. tilgår det afsatte budget på Serviceområde 20, administration, fælles udgifter og indtægter.

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt med 26 boliger. Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller sagen til Byrådet. Indstillingen tilrettes til Byrådets behandling i overensstemmelse med udvalgets beslutning.

Bilag

 

Sagsnr.: 03.00.01-G10-1-17 Sagsbehandler: Peter Vallentin  

Boligpakken: Salg af areal til almene boliger på areal på Ringkøbingvej i Herning

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 

 X

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Grethe Wilmoes, Marius Reese, Sine Dall

Sagsresume

Boligselskabet Fællesbo har afleveret skema A-ansøgning vedrørende et forsøgsprojekt med henblik på at opføre små familieboliger med lav husleje. Denne salgssag skal ses i sammenhæng med skema A-sagen, der er næste punkt på denne dagsorden.

 

I denne sag behandles Herning Kommunes salg af areal til projektet. Arealet der sælges er beliggende ved den nu lukkede Herning Park Camping.

Sagsfremstilling

Byrådet vedtog i forbindelse med godkendelsen af Plan for Almene Boliger den 21. juni 2016 pkt. 176 en ny model for at tildele kvoter til nybyggeri: Dels øremærkede kvoter til egentlige udviklingsprojekter, dels kvoter til strategisk byudvikling. Boligselskabet Fællesbo fik ved denne lejlighed en kvote til et udviklingsprojekt for 65 boliger i Mindeparken / H.C. Ørstedsvej.

 

I Økonomi- og Erhvervsudvalget møde den 12. juni 2017 under pkt. 199 blev udvalget orienteret om, at Boligselskabet Fællesbo ikke kunne gennemføre projektet. Udvalget besluttede, at kvoten på 65 boliger blev fastholdt, sådan at Fællesbo fik en chance for at finde en alternativ placering til at realisere projektet, dog under forudsætning om at projektet skulle realiseres inden udgangen af 2017.

 

Fællesbo kan nu præsentere et alternativ. Fællesbo ønsker at opføre boligerne på arealet ved det nu ledlagte Herning Park Camping. Arealet er anvendelig til formålet. Der er ved at blive godkendt ny lokalplan for området som udlægger arealer til boligformål. Arealet er ejet af Herning Kommune.

 

Fællesbo har i dialog med forvaltningen besluttet, at de kan realisere deres projekt inden for lokalplanens delområde 1 i overensstemmelse med Byplanudvalgets anbefaling. Delområde 1 giver mulighed for at opføre 6.000 m2 byggeret.

 

I henhold til bekendtgørelse om salg af kommuners faste ejendomme, er hovedreglen, at kommuner skal sælge fast ejendom i offentligt udbud. En af undtagelserne til denne regel er, at kommuner kan sælge fast ejendom til almene boligselskaber, hvis arealerne skal anvendes til alment boligbyggeri. Det er dog fortsat et krav, at salget sker til markedspris.

 

Herning Kommune har bedt en mægler om at forholde sig til prisen på arealerne ud fra den lokalplan, som er på vej til at blive vedtaget. Mægleren har vurderet, at byggeretten i delområde 1 kan sælges for 2.250.000 kr. eller 375 kr. pr. m2. Dertil skal lægges prisen for nedrivning af bygningerne på pladsen, anslået til 200.000 kr. Herning Kommune har allerede revet bygningerne ned, hvilket betyder, at de 200.000 kr. kan lægges oven i prisen, som derfor ender på 2.450.000 kr. Det svarer til en pris på ca. 408 kr. pr. m2 byggeret.

 

Forvaltningen anbefaler under forudsætning af, at der meddeles tilsagn om kvote til almene boliger på arealet, og at lokalplanen godkendes, at arealet sælges til boligselskabet Fællesbo for en pris af 2.450.000 kr. excl. moms.  

 

Byplanudvalget har på møde den 4. december forholdt sig til på projektplanerne og anbefaler projektet til opførelse i lokalplanens delområde I. Udvalget anbefales samtidig, at parkeringsløsningen optimeres, så der opnås en bedre sammenhæng mellem boliger og parkering. I forhold til boligernes private udeareal anbefales det, at det defineres bedre, og at det undersøges om der evt. kan komme altaner på de boliger, der ligger på 1. sal, så de også får deres eget private uderum.

 

Det er forvaltningns vurdering, at de anførte justeringer i projektet er af underordnet betydning i forhold til Økonomi- og Erhvervsudvalges behandling og godkendelse af skema A sagen, da det i det fremsendte materiale er sandsynliggjort, at alle de ansøgte boliger og en revideret parkeringsløsning, kan etableres i lokalplanens område I.

Økonomi

Indtægt: 2.450.000 kr. excl. moms

 

Udgifter: Ingen da køber betaler alle udgifter.

Indstilling

Underdirektøren for Direktionens Stab indstiller

at arealet, som er vist som delområde 1 i lokalplans forslaget og som er vist på vedhæftede kortbilag, sælges til Boligselskabet Fællesbo som anbefalet af Byplanudvalget,

 

at der meddeles anlægsindtægtsbevilling og tilhørende rådighedsbeløb til salgsindtægten på 2.450.000 kr. excl. moms,

 

at

indtægten på 2.450.000 kr. tilskrives de likvide aktiver, da rammerådighedsbeløbet til indtægter på serviceområde 02 Arealerhvervelser/salgsindtægter i 2017 er brugt op,

 

at

 

at

de bevillingsmæssige konsekvenser medtages i den næste budgetopfølgningssag,

 

salget er betinget af Byrådets godkendelse af skema A for Fællesbos projekt på arealet.

 

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

 

Gruppeformændene var inviteret til at deltage i sagens behandling. Anne Mette Bang Rasmussen (V), Peter Villadsen (F), Jørn Vedel Eriksen (Ø) og Karlo Brondbjerg (K) deltog i udvalgets behandling af sagen.  

Bilag

 

Sagsnr.: 03.02.00-P19-4-17 Sagsbehandler: Grethe Wilmoes  

Boligpakken: Godkendelse af skema A for 64 almene boliger, heraf 32 små billige boliger på Ringkøbingvej i Herning

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 

X

X

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Som en del af Plan for almene boliger 2017-2021 gav Byrådet i juni 2016 kvote til Fællesbos udviklingsprojekt med 65 almene familieboliger Mindeparken / H. C. Ørstedsvej. Formålet med projektet er at få flere små og billige boliger. I Økonomi- og Erhvervsudvalget møde den 12. juni 2017 under pkt. 199 blev udvalget orienteret om, at Fællesbo ikke kunne gennemføre projektet. Udvalget besluttede, at kvoten på 65 boliger blev fastholdt, sådan at Fællesbo fik en chance for at finde en alternativ placering til at realisere projektet, dog under forudsætning om at projektet skulle realiseres inden udgangen af 2017.

 

Boligselskabet Fællesbo fremsender nu skema A for 64 almene familieboliger til opførelse på arealet på Ringkøbingvej i Herning, hvor Herning Campingplads tidligere lå. Arealet er ejet af kommunen. Denne sag skal ses i sammenhæng med en selvstændige salgssag på Økonomi- og Erhvervsudvalgets dagsorden (foranstående dagsordenspunkt).

 

Projektet er indenfor rammerne af statens pulje til etablering af små billige boliger. Det er en forudsætning for at få statstilskud til projektet, at skema A godkendes udgangen af 2017.
Kommunen skal godkende kommunal medfinansiering, kommunal garantistillelse for lån samt huslejeniveau ved nybyggeri af almene boliger. Denne sag er en såkaldt "skema A-godkendelse". 

Sagsfremstilling

Det ansøgte projekt indgår i ”Plan for almene boliger 2017-2021”, der er vedtaget af Byrådet den 21. juni 2016. Det er en betingelse for at opføre nye almene boliger, at det samlede ledige antal almene boliger i kommunen ikke overstiger 2 %. Pr. november 2017 er 5 kommuner berørt af den regel (Skive, Struer, Tønder, Vesthimmerland og Ærø). Der er registreret 11 ledige lejemål totalt i Herning Kommune. Der er ingen lejeledighed i Herning by.

 

Byrådet har i maj 2016 vedtaget en målsætning om en almen boligsektor, der tager ansvar for boliger til borgere med særlige behov, særlige udlejningsaftaler og og fokus på betalbar husleje for alle målgrupper. Den målsætning understøttes i det ansøgte projekt, hvor halvdelen af boligerne er små billige 1-rumsboliger på 40 m2. Fordelingen af boligerne tager højde for behovet for et bredt sammensat og dermed varieret beboersammensætning.

Projektet rummer 3.929 m2 bruttoboligareal fordelt som følger:

 

  • 32 stk. 1-rums boliger a´ 40 m2
  • 22stk. 2-rums boliger a´ 69,5 m2.
  • 10 stk. 4-rums boliger er 112 m2.

 

Fællesbo er både bygherre og driftsherre for de nye familieboliger. Det samlede anlægsprojekt er 73,026 mio. kr.

 

Tidsplan

Projektet forventes påbegyndt i februar 2018. Boligerne forventes klar til ibrugtagning august/september 2019.

 

Planafdelingens vurdering

Projektet er omfattet af lokalplan for blandet bolig og erhverv ved Teglparken i Herning. Lokalplanen fremsendes til endelig godkendelse på samme møde som denne sag.

Det indsendte projekt overholder bestemmelserne i lokalplanen.

 

Bebyggelsen er i rækkehusstruktur i 2 etager. Der er boliger i 2 etager og boliger i 1 etage. Ved boliger i 1 etage er der udvendige trapper med adgang fra nord. Facadebeklædningen er en listebeklædning i teaktræ. Bebyggelsen opføres med ensidig taghældning. Områdets karakter er beskrevet i det indsendte materiale i en række referencefotos og håndskitser. Her er der taget højde for naturen og den eksisterende beplantning.

 

Forvaltningen vurderer, at der kan opføres en velfungerende boligbebyggelse i lokalplanens delområde I ud fra det fremsendte materiale.

Der er vist en enkel arkitektur, som vil indgå i en fin sammenhæng med den særlige identitet, der er i området. Referencefotos for materialer og overflader mellem husene er ligeledes i tråd med de intentioner, der er i lokaplanen for området. Det vurderes, at det kan blive tale om et velfungerende boligområde.

 

Kommunal anvisningsret

For at sikre at de små billige boliger udlejes til den målgruppe, der i særdeleshed  har behov, har kommunen ret til at betinge sig anvisningsret. Der er dialog med Social, Sundhed og Beskæftigelse om behovet. Imod brug af  anvisningsretten taler, at også lejere der ikke er kommunen bekendt har behov for små billige boliger. Det indstilles, at administrationen bemyndiges til at indgå anvisningsretsaftaler med boligselskabet efter konkret vurdering.

Økonomi

Der er ved lov fastsat et loft for anskaffelsessummen for almene boliger. Kvadratmeterprisen i det ansøgte byggeri er 18.586 kr. Det er godt 4,7 % under tilladte maksimumprisen. Finansieringsmodellen for almene boliger er fastlagt ved lov. Kommunen skal betale 10 % af anlægssummen. Den kommunale del indbetales til Landsbyggefonden som et rente- og afdragsfrit lån.

 

Statens særlige tilskudsordning til etablering af små billig familieboliger udløber pr. 31. december 2017. Staten yder i denne ordning et fast tilskud pr. bolig på 75 % af den kommunale grundkapitaludgift til en bolig på 40 m2. Det er en forudsætning for at få tilskuddet, at mindst halvdelen af de boliger, hvortil der gives tilskud, har et bruttoetageareal, der er mindre end 55 m2. Tilskuddet udbetales i forbindelse med godkendelse af skema B.

 

Beregnet statsligt tilskud udgør 3,568 kr. Det giver en kommunal nettoudgift på 3,735 mio. kr. Tilskuddet udbetales ved godkendelse af skema B.

 

 Finansiering:

 

 

= Den samlede anlægssum

73,026 mio. kr.

Realkreditlån 88 %

64,263 mio. kr.

Kommunalt grundkapital tilskuds lån 10 %

7,303 mio. kr.

Statslig tilskud til nedsættelse af grundkapitaludgiften

3,568 mio. kr.

Beboerindskudslån 2 %

1,460 mio. kr.

Kommunal garantistillelse anslået

41,1 - 45,3 mio. kr.

 

Den kommunale udgift til grundkapitaltilskud kan afholdes indenfor rammen.

 

Kommunal garantistillelse

Kommunen skal stille garanti for den del af lånet, som på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 60 % af ejendommens værdi. Den kommunalt garanterede gæld har laveste prioritering. Det er suverænt realkreditinstituttet, der vurderer garantiens størrelse. De seneste erfaringer med garantistillelse for nybyggeri viser, at realkreditinstitutterne i praksis stiller krav om garantistillelse på mellem 64-70,5 % af lånets hovedstol. Oplysningerne i denne sag bygger på praksis. Staten regaranterer for 50 % af den kommunale garantistillelse. Garantistillelse for alemen boliger påvirker ikke kommunens låneramme. Der skal ikke ske deponering.

 

Husleje

Kommunen skal vurdere huslejeniveau ift. udlejningsmulighederne. Huslejen pr. m2 er oplyst til 765 kr. pr. m2 excl. forbrug.

 

Den månedlige husleje incl. el, vand og varme forventes at være:

  • de store lejligheder 7.331 kr. om måneden
  • de mellemstore lejligheder 4.793 kr. om måneden
  • de små lejligheder 2.998 kr. om måneden. For en lejer på overførselsindkomst vil de små lejligheder udløse ret til boligsikring på 500 kr. om måneden, dermed netto 2.498 kr.

 

Til sammenligning har Herning Kommune i forbindelse med nyopførelse af 25 familieboliger i Sunds i juni 2010 godkendt samme huslejeniveau. Senest er der i 2014 godkendt m2-pris excl. forbrug på 759 kr. for 6 almene familieboliger på den gl. skolesgrund i Vildbjerg.

 

Gebyrbetaling til kommune og stat
Ved almene boligorganisationers nybyggeri opkræver såvel stat som kommuner gebyr til dækning af de offentlige administrationsomkostninger. Statens gebyr er fastsat ved lov og udgør 2 promille af den godkendte anskaffelsessum, excl. gebyr. Herning Kommune opkræver 2,5 promille i såkaldt støttesagsgebyr. I dette projekt opkræver kommunen 157.000 kr. 

 

Indstilling

Underdirektøren for Direktionens Stab indstiller

at skema A for 64 almene familieboliger med anskaffelsessummen 73,026 mio. kr. godkendes,

 

at den af projektet afledte kommunale garantistillelse godkendes,

 

at huslejen på forventet 765 kr. m2 godkendes,

 

at udgiften til kommunalt grundkapitallån på 7,303 mio. kr. fratrukket statslig tilskud til nedsættelse af grundkapitaltilskud på 3,568 mio. kr. - netto 3,735 mio. kr. finansieres af det til formålet afsatte budget på Serviceområde 26, Udlån, langfristede tilgodehavender,

 

at gebyret for sagsbehandling i 2018 på 0,157 mio. kr. tilgår det afsatte budget på Serviceområde 20, administration, fællesudgifter og indtægter,

 

at administrationen bemyndiges til eventuelt at indgå aftaler med boligselskabet om ansvisningsret til en del af de små billige boliger på 40 m2,

 

at godkendelse af skema A sker under forudsætning af Byrådets samtidige godkendelse af lokal for området samt Økonomi- og Erhvervsudvalgets beslutning om salg af areal til projektet.

 

 

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt. Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller sagen til Byrådet.

Gruppeformændene var inviteret til at deltage i sagens behandling. Anne Mette Bang Rasmussen (V), Peter Villadsen (F), Jørn Vedel Eriksen (Ø) og Karlo Brondbjerg (K) deltog i udvalgets behandling af sagen.

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.15-P16-13-17 Sagsbehandler: Sine Dall  

Endelig vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 23 for blandet bolig og erhverv ved Teglparken i Herning

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 x

 

 x

 x

 

Sagsresume

Byrådet har på mødet den 29. august 2017 foreløbigt vedtaget forslag til tillæg nr. 23 til Herning Kommuneplan 2017-2028 for blandet bolig og erhverv ved Teglparken i Herning.

 

Kommuneplantillæg nr. 23 er det planmæssige grundlag for lokalplan 14.BL2.1 blandet bolig og erhverv ved Teglparken i Herning.

 

Kommuneplantillægget har været i offentlig høring i perioden fra den 31. august 2017 til den 26. oktober 2017. Der er ikke indkommet bemærkninger til planforslaget.

 

Forvaltningen anbefaler, at forslag til kommuneplantillæg nr. 23 endelig vedtages uden ændringer.

Sagsfremstilling

For at give mulighed for, at den tidligere Herning Park camping kan omdannes til bolig,- erhvervs- og foreningsformål, er der udarbejdet kommuneplantillæg for området.

 

Området skal anvendes til blandet bolig-, forenings- og erhvervsområde.

Det er muligt at etablere liberale erhverv og virksomheder der ikke forurener (inden for virksomhedsklasse 1-2), på det vestlige areal mod Teglvænget.

 

Kommuneplantillægget giver mulighed for, at en bebyggelse til erhvervs og foreningsformål kan opføres med en bebyggelsesprocent på 50 og boligbebyggelse med en bebyggelsesprocent på 60.

Bebyggelseshøjden i området må maksimum være 15 meter.

 

Boligbebyggelse kan opføres i 2-4 etager og kan ske som tæt-lav eller etagehus bebyggelse.

 

Der skal som minimum etableredes 1 p-plads pr. bolig og mindst 1 p-plads pr. 50 m² etageareal til forenings- og erhvervsformål.

 

Der kan etableres autocamperplads i området.

 

Beplantningskarakteren og søen i området skal bevares som karakteristisk landskabstræk og danne overgang mod det nordliggende, rekreative anlæg med boldbaner.

 

Områdets særlige, miljømæssige og arkitektoniske kvaliteter, værdifuld beplantning og værdifulde enkeltstående træer skal bevares som karaktergivende elementer for området.  

Indstilling

Byplanudvalget indstiller

at forslag til kommuneplantillæg nr. 23 til Herning Kommuneplan 2017-2028 endeligt vedtages.

Beslutning

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen til Byrådet.

 

Gruppeformændene var inviteret til at deltage i sagens behandling. Anne Mette Bang Rasmussen (V), Peter Villadsen (F), Jørn Vedel Eriksen (Ø) og Karlo Brondbjerg (K) deltog i udvalgets behandling af sagen.

 

Sagsnr.: 01.02.05-P16-18-17 Sagsbehandler: Sine Dall  

Endelig vedtagelse af lokalplan for blandet bolig og erhverv ved Teglparken i Herning

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 x

 

 x

 x

 

Sagsresume

Byrådet har på mødet den 29. august 2017 foreløbigt vedtaget forslag til lokalplan 14.BL.2.1 for blandet bolig og erhverv ved Teglparken i Herning.

 

Der er udarbejdet forslag til tillæg nr. 23 til Herning Kommuneplan 2017-2028.

 

Lokalplanforslaget har været i offentlig høring i perioden fra den 31. august 2017 til den 26. oktober 2017. Der er i høringsperioden indkommet 2 indsigelser til planforslaget.

 

Forvaltningen anbefaler, at forslag til lokalplan 14.BL.2.1 for blandet bolig og erhverv ved Teglparken i Herning endelig vedtages med de forslåede ændringer.

Sagsfremstilling

Lokalplanen for området med den tidligere Herning Park camping skal give mulighed for, at området kan omdannes og anvendes til bolig-, forenings- og erhvervsformål.

 

Området ligger rundt om den gamle Teglværkssø med en meget karaktergivende beplantning, som danner grundlag for områdets identitet. Omådet giver mulighed for at bo tæt på centrum og midt i naturen.

 

 

Disponering:

Lokalplanområdet inddeles i 5 delområder:

 

Delområde I kan anvendes til boliger eller foreningsformål.

 

Delområde II kan anvendes til boliger eller foreningsformål.

 

Delområde III kan anvendes til erhvervs- eller foreningsformål.

 

Delområde IV kan anvendes til offentligt område med sø og grønt område mod Ringkøbingvej.

 

Delområde V kan anvendes til parkering og adgangsvej for boligområde i delområde II. Den eksisterende p-plads er indarbejdet i lokalplanen.

 

Beplantningen, med de mange store træer, er indarbejdet i lokalplanen som et karaktergivende element sammen med Teglværkssøen.

 

Trafikale forhold:

Lokalplanen giver mulighed for, at der kan etableres en ny vejadgang til lokalplanens delområde I fra Ringkøbingvej.

En anden vejadgang er fra Teglvænget. Her betjenes erhvervsområdet samt boligerne i delområde II. Boligerne i delområde II vejbetjenes hen over den eksisterende p-plads i delområde V samt et lille hjørne af et eksisterende idrætsareal.

 

Området er navngivet i forbindelse med den foreløbige vedtagelse. Delområde I hedder Teglværks Lunden og delområde II Teglværks Næsset.

 

Indsigelser: 

Lokalplanforslaget har været i offentlig høring i perioden fra den 31. august 2017 til den 26. oktober 2017, og der er i denne periode indkommet 2 indsigelser til planforslaget.

 

1.    Indsigelse fra Energinet omkring eltransmissionsnettet. De har en 150kV luftledning som løber gennem området.

Der gøres opmærksom på at der er en tinglyst servitut, som sikrer ledningsanlægget.

 

2.    Indsigelse fra Hernings Idræts Klub(HIK).

Der er indsigelse mod, at lokalplanen giver mulighed for, at der kan etableres en vejadgang til lokalplanens delområde II hen over deres grund. HIK mener, det er meget generende samt forbundet med fare, at deres medlemmer skal krydse en vej for at spille fodbold. HIK gør opmærksom på, at der er behov for den eksisterende p-plads, der er i området i dag.

 

Ad. 1. Det er forvaltningens vurdering, at det i lokalplanens redegørelse beskrives, at Energinet har en luftledning i området og hvilke afstande der skal respekteres. Luftledningen er i lokalplanforslaget markeret på lokalplankortet, men det er ikke nærmere præciseret hvilke afstande og hensyn, der skal tages.

 

Ad. 2. Det er forvaltningens vurdering, at den indkomne indsigelse, angående vejadgang forbi HIKs klubhus, ikke giver anledning til ændringer i lokalplanen og derfor ikke bør imødekommes. Lokaplanen giver mulighed for, at der i det område, der vejforsynes ad den omtalte vej, kun kan opføres et lille antal boliger, hvorfor trafikken vil blive ret begrænset. Der kan dog ved udvikling af vejadgang og ny bebyggelse i lokalplanens delområde II etableres en "Shared Space" løsning, hvor vejen krydser forbindelsen for fodboldspillerne mellem HIKs klubhus og boldbanerne. Forvaltningen vurderer, at vejadgangen kan ligge på Herning kommunes grund.

Den eksisterende p-plads kan ikke kan bruges som parkering til beboerne. Der er i lokalplanforslaget stillet krav til p-pladser til boliger og erhvervs- og foreningsformål. Disse p-pladser, skal etableres inden for hvert enkelt delområde og dermed ikke i lokalplanens delområde V med den eksisterende p-plads.

 

Forslag til ændringer:

Det er forvaltningens vurdering, at det bør præciseres, at den maksimale bygningshøjde til erhvervs- og foreningsformål i delområde III fastsættestil maksimum 12 meter og 3 etager.

Og det anbefales at forholdene omkring højspændingsledningen beskrives nærmere i lokalplanens redegørelse. 

Indstilling

Byplanudvalget indstiller

at lokalplanforslag 12.BL2.1 for blandet bolig og erhverv ved Teglparken endeligt vedtages med følgende ændringer:

 

at der tilføjes bestemmelse til §7, delområde III: ”Bebyggelse må opføres i maksimum 3 etager og have en maksimal bygningshøjde på 12 meter,

 

at delområde II udgår som boligområde og ændres til rekreativt område med bestemmelser som i delområde IV.

Beslutning

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen til Byrådet.

 

Gruppeformændene var inviteret til at deltage i sagens behandling. Anne Mette Bang Rasmussen (V), Peter Villadsen (F), Jørn Vedel Eriksen (Ø) og Karlo Brondbjerg (K) deltog i udvalgets behandling af sagen.

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.05-P16-21-17 Sagsbehandler: Andreas Boyschau  

Foreløbig vedtagelse af lokalplan for et rekreativt område ved Vorgodvej i Kibæk

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 x

 

 x

 x

 

Sagsresume

Herning Vand ønsker at etablere et regnvandsbassin på et areal syd for Vorgodvej i Kibæk. Projektet er i overensstemmelse med Herning Kommunes spildevandsplan.

 

Området er omfattet af kommuneplanramme 91.R1 Rekreativt område ved Vorgodvej og lokalplan nr. 1.65 For Centerområde ved Jernbanegade, Brogade og Møllevænget i Kibæk. Projektet er i overensstemmelse med kommuneplanramme 91.R1, men i modstrid med lokalplan nr. 1.65. Der er derfor udarbejdet forslag til lokalplan nr. 91.R1.1 for et rekreativt område ved Vorgodvej i Kibæk.

 

Forvaltningen anbefaler at forslag til lokalplan nr. 91.R1.1 foreløbigt vedtages.

Sagsfremstilling

Lokalplanområde

Området ligger i den centrale del af Kibæk og grænser op til Vorgodvej mod nord, parcelhusbebyggelse mod øst og syd, Sandfeldparken, Assing Kirkes Sognehus og erhverv mod vest. Herning Kommune ejer arealet. Forslag til lokalplan 91.R1.1 omfatter et område på ca. 6,24 hektar.

 

Området anvendes i dag til grønt område med anlæg til fritidsformål. Gennem området løber Von Å, hvori det er tilladt at fiske. I området findes legeplads, toiletbygning, udkigsbakke, multibane og børnesøen, der er en lavvandet sø med badebro, som bruges til skøjtesø om vinteren.

 

Luftfoto af lokalplanområdet og de nære omgivelser

 

Lokalplanens indhold

Forslag til lokalplan 91.R1.1 giver mulighed for etablering af regnvandsbassiner.

 

Bebyggelse skal relatere sig til områdets anvendelse f.eks. toiletbygning, bålhytte, shelters, cykelbane, multibane o.lign. De eksisterende forhold og intentionerne i Centerbyplan Kibæk er indarbejdet i lokalplanen.

 

Parkering

Lokalplanen giver mulighed for etablering af nye parkeringspladser mod Vorgodvej. Der skal etableres træer mellem parkeringsareal og Vorgodvej.

 

Bevaring

I lokalplanområdets nordlige hjørne findes en eng, som er beskyttet efter naturbeskyttelsesloven § 3. I engen findes et afgrænset område med trådsiv og stararter. Dette område skal bevares og regnvandsbassinet kan ikke graves, uden forudgående dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3.

 

Plangrundlag

Arealet er i dag omfattet af lokalplan nr. 1.65 For Centerområde ved Jernbanegade, Brogade og Møllevænget i Kibæk.

 

Forslag til lokalplan 91.R1.1 er i overensstemmelse med eksisterende kommuneplanramme 91.R1 og udlægger området til rekreativt område.

Indstilling

Byplanudvalget indstiller

at forslag til lokalplan 91.R1 Rekreativt område ved Vorgodvej i Kibæk foreløbigt vedtages.

Beslutning

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen til Byrådet.

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.15-P16-14-17 Sagsbehandler: Andreas Boyschau  

Endelig vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 22 for et erhvervsområde nord for Snejbjerg Hovedgade og Ringkøbingvej

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 x

 

 x

 x

 

Sagsresume

Byrådet har på mødet den 20. juni 2017 (punkt 137) foreløbigt vedtaget kommuneplantillæg nr. 22 til Herning Kommuneplan 2017-2028 for et erhvervsområde nord for Snejbjerg Hovedgade og Ringkøbingvej.

 

Kommuneplantillæg nr. 22 fremsendes til endelig vedtagelse uden ændringer.

Sagsfremstilling

Forslag til lokalplan 51.E2.3 giver mulighed for etablering af erhverv i miljøklasse 1-5 og detailhandel for særligt pladskrævende varer. Et af lokalplanens formål er endvidere, at fastsætte bestemmelser for placering, omfang og fremtræden af skilte. Lokalplan 51.E2.3 er ikke i overensstemmelse med Herning Kommuneplan 2017 - 2028 i forhold til anvendelse, miljøklasser og zoneforhold og ledsages derfor af tillæg nr. 22 til Herning Kommuneplan 2017 - 2028.

 

Tillægget og det tilhørende lokalplanforslag har været i offentlig høring i perioden fra den 22. juni 2017 til den 7. september 2017. Der er indkommet en bemærkning og fem indsigelser til lokalplanforslaget, hver med flere punkter. Den fulde ordlyd og behandlingen af høringssvarene fremgår af indsigelsesdokumentet, Bilag A. Høringssvarene, som vedrører kommuneplantillægget kan sammenfattes i temaet:

 

  1. Bekymring om støjgener fra virksomheder og ønske om, at miljøklasserne reduceres.

 

Forvaltningens bemærkninger

 

Ad 1. Idet erhvervsområdet er beliggende op mod et boligområde, skal nuværende og fremtidige virksomheder overholde miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj. Miljøklasser og afstande i forhold til boliger og lignende er vejledende. Såfremt en virksomhed ønsker at etablere sig i området, skal en konkret vurdering afgøre virksomhedens miljøklasse og om de vejledende grænseværdier for blandt andet støj kan overholdes. Det er derfor forvaltningens anbefaling, at de nuværende bestemmelser fastholdes.

 

Kommuneplantillæg nr. 22 til Herning Kommuneplan 2017-2028 er en forudsætning for at kunne vedtage lokalplanforslag nr. 51.E2.3 Erhvervsområde nord for Snejbjerg Hovedgade og Ringkøbingvej.

 

Forvaltningen anbefaler, at kommuneplantillægget vedtages uden ændringer.

Indstilling

Byplanudvalget indstiller

at kommuneplantillæg nr. 22 til Herning Kommuneplan 2017-2028 for et erhvervsområde nord for Snejbjerg Hovedgade og Ringkøbingvej endeligt vedtages, idet

 

at max.-byggehøjden fastsættes til 2 etager og 8,5 meter.

Beslutning

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen til Byrådet.

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.05-P16-6-17 Sagsbehandler: Andreas Boyschau  

Endelig vedtagelse af lokalplan for erhvervsområde nord for Snejbjerg Hovedgade og Ringkøbingvej

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 x

 

 x

 x

 

Sagsresume

Byrådet har på mødet den 20. juni 2017 (punkt 138) foreløbigt vedtaget forslag til lokalplan 51.E2.3 - Erhvervsområde nord for Snejbjerg Hovedgade og Ringkøbingvej og kommuneplantillæg nr. 22 til Herning Kommuneplan 2017-2028. Planforslagene har været i offentlig høring fra den 22. juni 2017 til den 7. september 2017. Der er indkommet en bemærkning og fem indsigelser til lokalplanforslaget, hver med flere punkter. Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med kommuneplanen, og ledsages derfor af kommuneplantillæg nr. 22 til Herning Kommuneplan 2017-2028.

 

Lokalplanforslag 51.E2.3 for et erhvervsområde nord for Snejbjerg Hovedgade og Ringkøbingvej indstilles til endelig vedtagelse. 

Sagsfremstilling

Lokalplanområdet

Lokalplanområdet er beliggende i den østlige del af Snejbjerg. Lokalplanområdet er afgrænset af Snejbjerg Hovedgade og Ringkøbingvej mod syd, Snejbjerg Kirke mod vest, boligbebyggelse i Snejbjerg mod vest og nord, Herning Fiskepark mod nord og mod øst af Autismecenter Vest. Forslag til lokalplan 51.E2.3 omfatter et område på ca. 19 ha.

 

Lokalplanens indhold

Forslag til lokalplan 51.E2.3 giver mulighed for etablering af erhverv i miljøklasse 1-5 og detailhandel for særligt pladskrævende varer. Med lokalplanen udgår muligheden for beboelse i området. Lokalplanområdet er inddelt i delområderne I, II, III, IV, Va og Vb. I delområde I kan der etableres erhverv i miljøklasse 1-3. I delområde II kan der etableres erhverv i miljøklasse 3. I delområde III kan der etableres erhverv i miljøklasse 3 samt butikker til detailhandel med særligt pladskrævende varer. I delområde IV kan der etableres erhverv i miljøklasse 3-5. I delområde Va og Vb kan der etableres erhverv i miljøklasse 3-5 samt butikker til detailhandel med særligt pladskrævende varer. Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom må højest være 50 %, som er den generelle bebyggelsesprocent for erhvervsområder i Herning Kommune.

 

 

Lokalplanområdet er disponeret ud fra eksisterende forhold med hensyn til anvendelse og byggefelter.

 

Et af lokalplanens formål er endvidere, at fastsætte bestemmelser for placering, omfang og fremtræden af skilte. Et princip for placering af skiltning er indarbejdet i lokalplanens bestemmelser. Skilteprincippet er endvidere indarbejdet i lokalplan 51.E3.1 Erhvervsområde syd for Snejbjerg Hovedgade og Ringkøbingvej. Skitseprincippet skal give de samme muligheder og sikre et mere ensartet udtryk langs Snejbjerg Hovedgade og Ringkøbingvej.

 

Princippet er, at der kun inden for den midterste tredjedel af grundens facadelængde mod Snejbjerg Hovedgade og Ringkøbingvej kan placeres ét fritstående skilt. Dette princip gælder endvidere ved udstykning eller sammenlægning af matrikler.

 

Lokalplanen giver endvidere mulighed for, at der kan opstilles højere fritstående skilte langs Snejbjerg Hovedgade og Ringkøbingvej.

 

Vejadgang

Den overordnede vejadgang til lokalplanområdet skal ske fra Snejbjerg Hovedgade, Ringkøbingvej, Lerbjerg og Gødstrupvej.

 

Bevaring

Lokalplanen fastsætter krav om bevaring af støjvold og beplantning på støjvold mod boligkvarteret Solbjerg.

 

Biludstilling

I området findes bilforhandlere, som anvender det grønne forareal mellem Ringkøbingvej/Snejbjerg Hovedgade og Langvadbjergvej til biludstilling. For at sikre et grønt udtryk langs Snejbjerg Hovedgade og Ringkøbingvej fastsætter lokalplanen bestemmelser om, at biludstilling må foregå fra midten af det grønne areal til Langvadbjergvejs vejskel.

 

Smukke Indfaldsveje

I forlængelse af strategien for "Smukke Indfaldsveje" er der skitseret på forskønnelse af strækningen mellem Herning og Snejbjerg med henblik på, at vejens profil bliver mere bymæssig. Dette projekt forventes gennemført i 2018.

 

Plangrundlag

Lokalplan 51.E2.3 stemmer ikke overens med Herning Kommuneplan 2017-2028 i forhold til anvendelse, miljøklasser, zoneforhold og afgrænsning af rammeområde og ledsages derfor af forslag til kommuneplantillæg nr. 22.

 

Offentlig høring

Planforslagene har været i offentlig høring fra den 22. juni 2017 til den 7. september 2017. Der er indkommet en bemærkning og fem indsigelser til lokalplanforslaget, hver med flere punkter. Den fulde ordlyd og behandlingen af høringssvarene fremgår af indsigelsesdokumentet, Bilag A.

 

Høringssvarene kan sammenfattes i følgende temaer:

 

  1. Bemærkning fra Viborg Stiftsøvrighed.
  2. Indsigelse mod støjgener fra virksomheder og ønske om, at miljøklasser reduceres.
  3. Bekymring om vedligeholdelse af grønne arealer.
  4. Ønske om, at oversigtsarealer ved indkørsel til Langvadbjergvej fra Ringkøbingvej beskrives og indtegnes i lokalplanen.
  5. Ønske om, at eksisterende støjvold skal bevares som den fremstår på nuværende tidspunkt.
  6. Bekymring om trafikken nær boligområdet Lerbjerg og Gødstrupvej samt ønske om, at matrikel 3bg kun må vejbetjenes fra Langvadbjergvej.

 

 

Forvaltningens bemærkninger

 

Ad 1. Viborg Stiftsøvrighed anbefaler, at kommunen ikke giver tilladelse til bygning af høje master, skorstene eller lignende, der kan skæmme Snejbjerg Kirkes placering i landskabet. Forvaltningen anerkender, at bebyggelse i delområde I med en højde over 8,5 meter er uhensigtsmæssigt af hensyn til Snejbjerg Kirke. Forvaltningen anbefaler derfor følgende ændring:

 

skorstene, antennemaster og lignende, som er nødvendige for virksomhedens produktion eller områdets tekniske forsyning i delområde I, må have en højde af maksimum 8,5 meter.

 

Ad 2. Erhvervsområdet er beliggende op mod et boligområde, og derfor skal nuværende og fremtidige virksomheder overholde miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj. Miljøklasser og afstande i forhold til boliger og lignende er vejledende. Såfremt en virksomhed ønsker at etablere sig i området, skal en konkret vurdering afgøre virksomhedens miljøklasse og om de vejledende grænseværdier for blandt andet støj kan overholdes. Det er derfor forvaltningens anbefaling, at de nuværende bestemmelser bør fastholdes.

 

Ad 3. Det er forvaltningens vurdering, at kommunens drift af grønne arealer ikke skal fastsættes i lokalplaner. Idet formålet med den tidligere lokalplan 51.E2.1 Erhvervsområde i Snejbjerg blandt andet var, at etablere en grøn skærm mellem boligkvarter og erhvervsområdet, og dette nu er opfyldt anbefaler forvaltningen at § 11.5, som har følgende ordlyd, slettes.

 

§ 11.5 "Beplantning på nordsiden af støjvolden vedligeholdes af Herning Kommune."

 

Ad 4. Lokalplanen giver mulighed for genetablering af vejadgangen fra Ringkøbingvej til Langvadbjergvej som højre ind / højre ud. Oversigtsarealerne for vejadgangen jf. lokalplan 51.E2.1 Erhvervsområde i Snejbjerg er tinglyst på matriklerne 3bg, 3ly og 3lz Snejbjerg By, Snejbjerg. Det er derfor forvaltningens vurdering, at det ikke er nødvendigt at indføre bestemmelser om oversigtsarealer i lokalplan 51.E2.3 Erhvervsområde nord for Snejbjerg Hovedgade og Ringkøbingvej.

 

Ad 5. Det er forvaltningens vurdering at afskærmningen skal bevares, dog ikke nødvendigvis som støjvolden fremstår i dag, idet det er støjvoldens funktion som er væsentlig og ikke udseende. Lokalplanen opsætter endvidere minimumskrav til støjvoldens dybde og højde. Støjvolden skal minimum være 3 meter høj og minimum 15 meter dyb. Forvaltningen anbefaler at § 9.8 ændres til:

 

"Der skal sikres mulighed for en støjvold, eller støjafskærmning med en placering i princippet som vist på kortbilag 2"

 

Ad 6. Det er forvaltningens vurdering, at parceller tilstødende Lerbjerg, kan vejbetjenes fra Lerbjerg. Forvaltningen vurderer at matrikel 3bg skal vejbetjenes via Langvadbjergvej og ikke Lerbjerg. Forvaltningen anbefaler at indsiger imødekommes, og at § 4.2 ændres til:

 

"Vejadgang til lokalplanområdet skal ske fra Snejbjerg Hovedgade, Ringkøbingvej, Lerbjerg og Gødstrupvej i princippet som vist på kortbilag 2.

 

De enkelte parceller vejbetjenes direkte fra Gødstrupvej, Lerbjerg, Langvadbjergvej og Ringkøbingvej. Matrikel 3bg skal vejbetjenes fra Langvadbjergvej."

 

Såfremt der åbnes for tilkørsel fra Ringkøbingvej til vej C-D skal vej A-B lukkes ved B."

 

Øvrige ændringer

Lokalplanen giver mulighed for biludstilling på grønt forareal i delområde Va, Vb og Vc. Der er på nuværende tidspunkt ikke bilforhandlervirksomhed i delområde Vb. Idet lokalplanens formål blandt andet er forskønnelse af vejforløbet Snejbjerg Hovedgade og Ringkøbingvej indstiller forvaltningen at § 9.4 ændres til:

 

"Arealer markeret som grønt areal på kortbilag 2, må ikke benyttes til oplag, parkering, men kan henligge som græsareal. Der kan opsættes fritstående skilte jf. § 8.19.

 

Det grønne areal kan benyttes til udstilling af bilforhandlere i delområde Va og Vc. Udstilling må foregå fra midten af grønt areal til Langvadbjergvej vejskel. Midterlinjen fremgår af kortbilag 2." 

Indstilling

Byplanudvalget indstiller

at lokalplan 51.E2.3 Erhvervsområde nord for Snejbjerg Hovedgade og Ringkøbingvej endeligt vedtages med følgende ændringer:

 

atskorstene, antennemaster og lignende, som er nødvendige for virksomhedens produktion eller områdets tekniske forsyning i delområde I, må have en højde af maksimum 8,5 meter,

 

at § 4.2 ændres til: "Den overordnende vejadgang til lokalplanområdet skal ske fra Snejbjerg Hovedgade, Ringkøbingvej, Lerbjerg og Gødstrupvej i princippet som vist på kortbilag 2.

 

De enkelte parceller vejbetjenes direkte fra Gødstrupvej, Lerbjerg, Langvadbjergvej og Ringkøbingvej. Matrikel 3bg skal vejbetjenes fra Langvadbjergvej."

 

Såfremt der åbnes for tilkørsel fra Ringkøbingvej til vej C-D skal vej A-B lukkes ved B.",

 

at § 9.4 ændres til: "Arealer markeret som grønt areal på kortbilag 2, må ikke benyttes til oplag, parkering, men kan henligge som græsareal. Der kan opsættes fritstående skilte jf. § 8.19.

 

Det grønne areal kan benyttes til udstilling af bilforhandlere i delområde Va og Vc. Udstilling må foregå fra midten af grønt areal til Langvadbjergvej vejskel. Midterlinjen fremgår af kortbilag 2.", 

 

at § 9.8 ændres til: "Der skal sikres en støjvold eller støjafskærmning med en placering i princippet som vist på kortbilag 2"",

 

at § 11.5: "Beplantning på nordsiden af støjvolden vedligeholdes af Herning Kommune" slettes.  

 

at interessenterne informeres om at Herning Kommunes vedligeholdelsesforpligtelse er uændret.

Beslutning

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen til Byrådet.

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.05-P16-17-16 Sagsbehandler: Sine Dall  

Endelig vedtagelse af lokalplan for boligområde vest for Brandevej i Fasterholt

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 x

 

 x

 x

 

Sagsresume

Byrådet har på mødet den 20. juni 2017 foreløbigt vedtaget lokalplanforslag 73.B5.1 for boligområde vest for Brandevej i Fasterholt.

 

Lokalplanforslag 73.B5.1 for boligområde vest for Brandevej i Fasterholt har været i offentlig høring i perioden 22. juni 2017 til 7. september 2017. Der er indkommet

én indsigelse til planforslaget.

 

Forvaltningen anbefaler, at lokalplanforslag 73.B5.1 for boligområde vest for Brandevej i Fasterholt vedtages med en ændring i lokalplanens afgrænsning.

Sagsfremstilling

Lokalplanområdet opdeles i 2 delområder. Delområde I udgør den østlige del af lokalplanområdet.

Delområde I skal anvendes til grønt område med boldbaner og bypark. Her kan være mulighed for leg, grill med videre. Området forbliver byens grønne område.

Delområde II udgør den sydvestlige del af lokalplanområdet. Det må kun anvendes til boligformål i form af åben / lav boligbebyggelse, fælles friareal og areal til regnvandshåndtering.

Bebyggelsesprocenten for den enkelte grund må højest være 30. Bebyggelsen må højest opføres i 2 etager. Den maksimale højde på bebyggelsen må være 8,5 meter.

Der er mulighed for at udstykke omkring 6-7 grunde inden for lokalplanområdet.

 

 

 

Lokalplanforslaget har været i offentlig høring i perioden 22. juni 2017 til 7. september 2017. I høringsperioden er der indkommet én indsigelse til planforslaget.

 

Indsigelse: 

Indsigelsen fra den kommende ejer af den tidligere Fasterholt skole, omhandler lokalplanens delområde I. Den kommende ejer er indstillet på at overtage delområde I, forudsat at området inklusiv ekisterende legeplads ved skolen, kan henligge som "bypark" og dermed fritages for skatteforpligtelser. Kilen ved den nordlige bevoksning som grænser op til Brandevej 6 foreslås skillet fra og kan siden udnyttes som haveareal.

 

Det er forvaltningens vurdering, at indsigelsen omkring indragelse af legepladsen ved skolen kræver en udvidelse af lokalplanens område og dermed en genfremlæggelse af lokalplanen med offentlig høring. Det er ikke muligt at udlægge et privat areal til offentlige formål, da kommunen i så fald kan være overtagelsespligtig på arealet.

Det er forvaltningens vurdering af bemærkningen omkring skat ikke vedrører lokalplanen, da det er skat der udregner ejendomsskatten.

 

Der er forvaltningens vurdering, at indsigelsen omkring  Brandevej 6 bør imødekommes således, at arealet udgår af lokalplanen, så det med tiden er muligt at inddrage arealet til haveareal.

 

Det er forvaltningens vurdering, at de indkomne bemærkninger til lokalplanforslag 73.B5.1 giver anledning til ændringer i lokalplanens afgrænsning mod Brandevej 6. Forvaltningen anbefaler derfor, at lokalplanforslaget vedtages med en ændring af lokalplanens afgrænsning.

Indstilling

Byplanudvalget indstiller

at lokalplan 73.B5.1 for boligområde vest for Brandevej i Fasterholt endeligt vedtages med en ændring af lokalplanens afgrænsning mod Brandevej 6.

 

Anders Madsen deltog ikke i udvalgets behandling.

Beslutning

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen til Byrådet.

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.15-P16-15-17 Sagsbehandler: Helene Kjærsgaard  

Endelig vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 19 for et område ved Baggeskærvej

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 x

 

 x

 x

 

Sagsresume

Tillæg nr. 19 til Herning Kommuneplan 2017 - 2028 har sammen med lokalplan 14.E19.2 for et erhvervsområde ved Baggeskærvej i Herning været i offentlig høring fra den 22. juni til den 7. september 2017.

 

Der er ikke indkommet bemærkninger eller indsigelser til planforslagene i høringsperioden. Forvaltningen anbefaler derfor, at kommuneplantillægget vedtages endeligt uden ændringer.

Sagsfremstilling

Da lokalplan 14.E19.2 for et erhvervsområde ved Baggeskærvej i Herning ikke er i overensstemmelse med kommuneplanen, ledsages den af tillæg nr. 19 til Herning Kommuneplan 2017 - 2028.

 

Den nuværende kommuneplanramme 14.E19 giver mulighed for at placere erhvervsvirksomheder i form af for eksempel håndværksprægede virksomheder, maskinfabrikker og spedtions- og transportvirksomheder i miljøklasse 3 - 5. Der kan desuden placeres forlystelsesanlæg og særlige offentlige formål.

 

Tillæg nr. 19 giver mulighed for lettere erhverv som selvstændige kontorer og liberalt erhverv i den nordlige del af kommuneplanramme 14.E19.

Indstilling

Byplanudvalget indstiller

at tillæg nr. 19 til Herning Kommuneplan 2017-2028 endeligt vedtages uden ændringer.

Beslutning

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen til Byrådet.

 

Sagsnr.: 01.02.05-P16-8-17 Sagsbehandler: Helene Kjærsgaard  

Endelig vedtagelse af lokalplan for erhvervsområde ved Baggeskærvej i Herning

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 x

 

 x

 x

 

Sagsresume

Forslag til lokalplan 14.E19.2 for et erhvervsområde ved Baggeskærvej i Herning og tillæg nr. 19 til Herning Kommuneplan 2017 - 2028 har været i offentlig høring fra den 23. juni til den 7. september 2017.

 

Der er ikke kommet bemærkninger eller indsigelser til planforslagene. Forvaltningen anbefaler derfor, at lokalplanen vedtages uden ændringer.

Sagsfremstilling

 

Lokalplan 14.E19.2 for et erhvervsområde ved Baggeskærvej udlægger et område i det sydvestlige Herning til erhverv, forlystelser og visse offentlige formål.

 

Hele området må anvendes indendørs forlystelsesanlæg, indendørs pladskrævende offentlige fritidsaktiviteter, håndværksprægede virksomheder, servicestationer, speditions- og transportvirksomheder samt produktions-, lager- og engrosvirksomheder.

 

Den nordlige del af området (delområdeI) må desuden anvendes til kontorer, liberalt erhverv og servicevirksomheder.

 

I den sydlige del af området må der også etableres mere miljøbelastende virksomheder som værksteder og maskinfabrikker.

 

Bebyggelse må opføres i op til 3 etager og 16 meters højde.

 

Lokalplanen udlægger et areal til stiforbindelse mellem Baggeskærvej og stoppestedet på Herning - Skjernbanen. Det sikrer offentlighedens adgang til stoppestedet.

 

I sammenhæng med stien skal en eksisterende beplantning bevares. Træerne tilfører området en landskabelig kvalitet og er med til at give togpassagererne en smuk og indbydende ankomst til området.

Indstilling

Byplanudvalget indstiller

at lokalplan 14.E19.2 endeligt vedtages uden ændringer.

Beslutning

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen til Byrådet.

 

Sagsnr.: 01.02.05-K02-2-17 Sagsbehandler: Helene Kjærsgaard  

Orientering om stævning af Planklagenævnets afgørelse af klage over lokalplan for MCH Messecenter Herning

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 x

 

 x

 

 Øvrige sagsbehandlere: Steen Dahl Pedersen

Sagsresume

Herning Byråd vedtog i november 2015 en ny lokalplan for området ved MCH Messecenter Herning. Hotel Herning påklagede efterfølgende sagen. Planklagenævnet afgjorde i marts 2017, at de ikke kunne give Hotel Herning medhold i klagen. Hotel Herning har stævnet Planklagenævnets afgørelse. Stævningen fremsendes til orientering i Byplanudvalget og Økonomi- og Erhvervsudvalget.

Sagsfremstilling

Lokalplanen for MCH Messecenter fra november 2015 opfattes af sagsøger som uklar og urimelig byrdefuld over for sagsøger. Derudover mener sagsøger, at Herning Kommune har varetaget ulovlige formål ved give mulighed for at opføre et nyt hotel på MCH´s arealer på hjørnet af Vardevej og Messevejen, mens Hotel Herning ikke har mulighed for at udvide sin virksomhed. I den forbindelse påpeger sagsøger, at Herning Kommune er storaktionær i MCH, og at det bør tages med i betragtning af sagen.

 

Det vil sige, at stævningen handler om udøvelsen af det kommunale skøn og ikke formalia i forbindelse med udarbejdelse og vedtagelse af lokalplanen.

Indstilling

Byplanudvalget indstiller

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Orienteringen er taget til efterretning.

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.05-P16-12-17 Sagsbehandler: Kaare Hjorth  

Supplerende høring kommuneplantillæg nr. 1 for ændring af detailhandelsstrukturen i Herning Kommune

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 x

 

 x

 x

 

Sagsresume

Kommuneplantillæg nr. 1 for ændring af detailhandelsstrukturen i Herning Kommune har været i offentlig høring fra den 31. august til den 26. oktober 2017. Med kommuneplantillægget gives mulighed for udvidelse af det eksisterende aflastningscenter i Herning samt etablering af to nye aflastningscentre til butikker med særlige pladskrav, som ikke kan indpasses i bymidten.

 

I perioden er der kommet 4 indsigelser. Forvaltningens bemærkninger til indsigelserne fremgår af bilaget, Indsigelsesnotat.

 

Indsigelsen fra Erhvervsstyrelsen har særligt vægt. Det betyder, at der er udarbejdet en supplerende redegørelse til kommuneplantillæg nr. 1 samt foretaget enkelte ændringer i indholdet. Overordnet er muligheden for udvidelse af dagligvarebutik i kommuneplanramme 12.C2 taget ud af planforslaget, og endvidere er angivelse af hvor der kan etableres særligt pladskrævende varer og udvalgsvarer konkretiseret i rammerne. Ændring af hovedstruktursrammen for fastlæggelse af butiksstørrelser for udvalgsvarebutikker foreslås udskudt til revision af Herning Kommuneplan 2017-2024, jfr. bilaget Supplerende Redegørelse til tillæg nr. 1.

 

I den supplerende redegørelse er der ligeledes indarbejdet bemærkninger fra de 3 andre indsigelser, hvor det er fundet relevant.

 

Ingen af indsigelserne vurderes at have indflydelse på muligheden for en endelig vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 1.

 

Forvaltningen anbefaler at kommuneplantillægget med den supplerende redegørelse sendes i supplerende høring i 4 uger.

Sagsfremstilling

Kommuneplantillæg nr. 1 for ændring af detailhandelsstrukturen i Herning Kommune har været i offentlig høring fra den 31. august til den 26. oktober 2017.

 

Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af Folketingets vedtagelse af en revideret planlov i juni 2017. Formålet med tillægget er at give mulighed for udnyttelse af de nye muligheder for at planlægge for detailhandel uden for bymidten. Planlovsændringen giver Herning kommune mulighed for at planlægge for butikker der ikke kan indpasses i bymidten. På baggrund af konkrete henvendelse og en afvejning af behovet for nye butikker i Herning er tillæg nr. 1 foreløbigt vedtaget af Byrådet og udsendt i offentlig høring.

  

Indsigelser

Tillægget har været i offentlig høring fra den 31. august til den 26. oktober 2017. I perioden er der kommet 4 indsigelser, herunder en indsigelse fra Erhvervsstyrelsen vedr. formkrav til tillæggets indhold.

 

Kommuneplantillægget er udarbejdet før Vejledning til Detailhandel, som skulle følge den nye planlov, var kendt. Dette betyder, at kommuneplantillægget efter styrelsens opfattelse har enkelte mangler i redegørelsesdelen, og at kommuneplanrammerne ikke er udformet i overensstemmelse med vejledningens krav. På den baggrund har administrationen udarbejdet supplerende redegørelse til tillæg nr. 1, som det anbefales udsendes i offentlig høring forud for, at Byrådet kan endeligt vedtage tillæg nr. 1 til Herning Kommuneplan 2017-2028. Erhvervsstyrelsens indsigelse indeholder ikke elementer som har indflydelse på muligheden for en endelig vedtagelse. Hovedelementerne i indsigelsen er manglende handelsbalance tal, valg af maksimum scenarie som forventet scenarie for detailhandelsbehovet, placering af udvalgsvarer i samme rammer som særligt pladskrævende varer, manglende maksimal butiksstørrelse for udvalgsvarebutikker samt udvidelse af hypermarkedslignende butik. Se indsigelsesnotat for yderligere bemærkninger.

 

Der er også kommet bemærkninger/indsigelser fra Danske Samvirkende Købmænd (DSK), Bauhaus og Dansk Supermarked. DSK henviser til, at man mener der er mangler i redegørelsen, som også påpeget af erhvervsstyrelsen. Bauhaus ønsker, at detailhandel nord for deres butik skal udgå af planforslaget. Dansk supermarked ønsker udvidet mulighed for detailhandel og restaurant i kommuneplanramme 12.C2.

 

Det er forvaltningens vurdering, at Erhvervsstyrlens indsigelse bør efterkommes for at sikre at kommuneplantillæg nr. 1 kan endeligt vedtages. Dermed efterkommes også Danske Samvirkende Købmænds bemærkninger til tillægget. Ændringerne har ikke betydning for muligheden for at kunne realisere de medfølgende lokalplaner, der giver øget mulighed for etablering af udvalgsvarebutikker ved Åvænget.

 

Bauhaus indsigelse bør efter administrationen vurdering ikke efterkommes, da en mere intensiv udnyttelse af arealerne ved Bauhaus kan medvirke til at skabe øget handel og fastholde områdets status som knudepunkt for detailhandel. Dansk Supermarkeds ønske om mulighed for restaurant i kommuneplanramme 12.C2 kan ikke efterkommes da Erhvervsstyrelsens indsigelse hindrer dette. Det er forvaltningens vurdering, at en udvidelse af butikkerne i kommuneplanramme 12.C2 kan søges realiseret gennem et selvstændigt kommuneplantillæg og lokalplan herfor.

 

Se indsigelsesnotat for yderligere bemærkninger.

  

Handelsbalance

Handelsbalance tal benyttes til af tydeliggøre omsætningsændinger ved at indeksere omsætningen og sammenholde den med befolkningsgrundlaget. I den supplerende redegørelse til tillæg nr. 1 beskrives konsekvenserne ved etablering af ny detailhandel i Aflastningscenter Herning detaljeret på handelsbalance niveau. Overordnet beskriver Handelsbalance ændringen at udvidelsen kun vil få lille betydning for Herning Bymidte, for kommunen som helhed og for nabokommunerne. Overordnet set forventes, at op mod 90 millioner af omsætningsforskydningen, ved udvidelse af aflastningscenteret, at blive hentet fra nabokommunerne. Dette betyder i forhold til handelsbalancen kun en lille nedgang på op mod 2 procentpoint på kommuneniveau for den kommune der påvirkes mest. Internt i Herning Kommune ses ligeledes kun en lille nedgang på tre procentpoint både for Kommunen som helhed og for Herning Bymidte, se også Bilag A.

  

Ændringer til kommuneplantillægget

På baggrund af Erhvervsstyrelsens indsigelse foretages enkelte ændringer til kommuneplantillæg nr. 1 i forbindelse med den supplerende høring. Se supplerende redegørelse.

 

Der tilføjes ikke en ny retningslinje om fastlæggelse af udvalgsvarebutikkers størrelse i forbindelse med udarbejdelse af lokalplaner.

 

Butiksstørrelser for udvalgsvarebutikker i Aflastningscenter Herning, på Vesterholmvej og Industrivej Syd præciseres.

 

Kommuneplanrammer præciseres så der ikke udlægges kommuneplanrammer med udvalgsvarebutikker og særligt pladskrævende varer i samme område.

 

Muligheden for udvidelse af dagligvare og udvalgsbutik i kommuneplanramme 12.C2 udgår.

 

Forvaltningen anbefaler, at ovenstående ændringer foretages for at sikre at kommuneplantillæg nr. 1 på baggrund af den offentlige høring, kan endeligt vedtages snarest.  

Indstilling

Byplanudvalget indstiller

at den supplerende redegørelse til kommuneplantillæg nr. 1 sendes i offentlig høring.

Beslutning

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen til Byrådet.

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.15-P16-18-17 Sagsbehandler: Lars Ravnemose  

Foreløbig vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 29 for Centerområde ved Smedegade, Sølvgade og Søndergade

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 X

 

 X

 X

 

Øvrige sagsbehandlere: Kaare Hjorth

Sagsresume

Dette forslag til tillæg nr. 29 til Herning Kommuneplan 2017-2028 er udarbejdet i forbindelse med forslag til lokalplan nr. 11.C12.5 for Centerområde ved Smedegade og Sølvgade i Herning.

 

Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med kommuneplanen i rammeområde 11.C12 i forhold til anvendelse af stueetagen i den tidligere bybusterminal, og der er derfor udarbejdet et tillæg nr. 29 til Herning Kommuneplan 2017-2028.

Sagsfremstilling

Det er på Byplanudvalgets møde den 19. december 2016 besluttet at igangsætte en ny planlægning for den tidligere bybusterminal i Smedegade med henblik på at tillade en bredere anvendelse af stuetagen i bygningen. Den nuværende kommuneplanramme 11.C12 beskriver, at stueetagen i Smedegade skal anvendes til offentlige formål herunder bybusterminal.

 

Tillægget ændrer bestemmelser om anvendelse af stueetagen således, at der gives mulighed for offentlige formål, liberalt- og serviceerhverv, detailhandel, hotel, vandrehjem, restauration og forlystelsesetablissement. Der kan ikke etableres boliger i stueetagen. Kommuneplanrammens geografiske afgrænsning ændres ikke.

 



 

Indstilling

Byplanudvalget indstiller

at forslag til kommuneplantillæg nr. 29 til Herning Kommuneplan 2017-2028 foreløbigt vedtages.

Beslutning

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen til Byrådet.

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.05-P16-29-17 Sagsbehandler: Lars Ravnemose  

Foreløbig vedtagelse af lokalplanforslag for Centerområde ved Smedegade og Sølvgade i Herning

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 X

 

 X

 X

 

Øvrige sagsbehandlere: Kaare Hjorth

Sagsresume

Det er på Byplanudvalgets møde den 19. december 2016 besluttet at igangsætte en ny planlægning for den tidligere bybusterminal i Smedegade med henblik på at tillade en bredere anvendelse af stuetagen i bygningen end busterminal. Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med kommuneplanen i forhold til anvendelsen af området, og der er derfor udarbejdet et tillæg nr. 29 til Herning Kommuneplan 2017-2028.

Sagsfremstilling

Forslag til lokalplan nr. 11.C12.5 for Centerområde ved Smedegade og Sølvgade i Herning omfatter et areal på ca. 3450 m², og ligger centralt i Herning og består af den tidligere bybusterminal samt de omkringliggende offentlige vejarealer.

 

Byplanudvalget har på møde den 19. december 2016 behandlet en sag om igangsætning af ny planlægning for den tidligere bybusterminal og Smedegades Parkeringsplads. Beslutningen var, at der igangsættes en separat planlægning for bybusterminalen, og at der arbejdes videre med udviklingen af et projekt på Smedegades Parkeringsplads, som derfor ikke er en del af dette lokalplanforslag.

 

Lokalplanens formål er, at muliggøre en ny anvendelse af stueetagen i den tidligere bybusterminal, hvor det i dag kun er muligt at anvende stueetagen til bybusterminal samt funktioner, der har naturlig tilknytning hertil.

 

Lokalplanen skal sikre, at området kan anvendes til offentlige formål, boliger, liberalt- og serviceerhverv, detailhandel, hotel, vandrehjem, restauration, forlystelsesetablissement og busholdepladser på de offentlige vejarealer.

 

Lokalplanen har ligeledes til formål at sikre områdets eksisterende trafikale forhold samt tilpasse og udvikle de offentlige vejarealer for at skabe en god forbindelse igennem området for biler og bløde trafikanter. Byggeriet opfylder i dag parkeringskravet med parkeringspladser i kælderen under Banegårdspladsen samt ved Smedegades Parkeringsplads.    

 

Såfremt parkeringskravene ikke kan opfyldes på egen grund ved en ændret anvendelse af bygningen, kan Herning Byråd tillade, at der indbetales for de manglende parkeringspladser til Herning Kommunes Parkeringsfond i henhold til reglerne herom i Regulativ for Herning Kommunes Parkeringsfond. 

 

Indstilling

Byplanudvalget indstiller

at lokalplanforslag nr. 11.C12.5 for Centerområde ved Smedegade og Sølvgade i Herning foreløbigt vedtages.

Beslutning

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen til Byrådet.

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.15-P16-21-17 Sagsbehandler: Tanja Henriksen  

Foreløbig vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 24 for bolig- og rekreativ område ved bl.a. Kollundvej i Lind

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 x

 

 x

 x

 

Øvrige sagsbehandlere: Helene Kjærsgaard

Sagsresume

Forslag til kommuneplantillæg nr. 24 vedrørende en boligramme og en ramme til rekreative formål i den østlige del af Lind er udarbejdet i forbindelse med lokalplanforslag nr. 61.B12.3 for et område til boliger og rekreative formål syd for Kollundvej i Lind.

 

Kommuneplantillæg nr. 24 til Herning Kommuneplan 2017-2028 fremsendes hermed til foreløbig vedtagelse.

 

Sagsfremstilling

For at forslag til lokalplan 61.B12.3 for et område til boliger og rekreative formål syd for Kollundvej i Lind er i overensstemmelse med Herning kommuneplan 2017-2028 udarbejdes tillæg nr. 24 til Herning Kommuneplan 2017-2028 for det pågældende område. Tillægget vedrører rammeområde 61.B12 – Boligområde ved Koustrup Alle og Kollundvej og rammeområde 61.R3 – Rekreativt område syd for Ydertoften.

 

Ny afgrænsning af rammeområde 61.B12 samt (eksisterende) afgrænsning af rammeområde 61.R3.

 

Kommuneplanramme 61.B12 omfatter hele den østlige afgrænsning af Lind. Tillæg nr. 24 til Herning Kommuneplan 2017-2028 ændrer på den geografiske afgrænsning af rammeområde 61.B12, så den bliver i overensstemmelse med forslag til lokalplan 61.B12.3. Der er primært tale om en omrokering af de eksisterende ha i kommuneplanrammen, og en lille formindskelse på i alt 4 ha. Tillægget tilføjer ligeledes muligheden for tæt-lav boligbebyggelse for at imødekomme ønsket om en varieret boligbebyggelse. Kommuneplanramme 61.R3 ligger syd for tofterne, og den eneste ændring i forhold til denne ramme er, at tillægget tilføjer muligheden for at etablere regnvandsbassin i den østlige del af kommuneplanramme og parkering i den vestlige del af rammeområdet. Det er tanken, at regnvandsbassinet kan betjene den østlige del af Lind, herunder kommuneplanramme 61.B12.  

Indstilling

Byplanudvalget indstiller

at tillæg nr. 24 til Herning Kommuneplan 2017-2028 foreløbigt vedtages.

Beslutning

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen til Byrådet.

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.05-P16-2-17 Sagsbehandler: Tanja Henriksen  

Foreløbig vedtagelse af lokalplan til bolig- og rekreative formål syd for Kollundvej i Lind

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 x

 

 x

 x

 

Øvrige sagsbehandlere: Helene Kjærsgaard

Sagsresume

Der er udarbejdet forslag til lokalplan 61.B12.3 for et område til bolig- og rekreative formål syd for Kollundvej i Lind. Baggrunden for lokalplanens udarbejdelse er et konkret ønske om byggemodning og udvikling af området, og som konsekvens af en stigende efterspørgsel på boliger i Lind.

 

Forslag til lokalplan 61.B12.3 for et område til bolig- og rekreative formål syd for Kollundvej i Lind fremsendes hermed til foreløbig vedtagelse.

 

Sagsfremstilling

Lokalplanområdet er beliggende i den sydøstlige del af Lind – mellem Kollundvej og Tavlundvej og umiddelbart øst for boligområdet ved tofterne. Området har et areal på ca. 36 ha.

 

Området anvendes i dag som landbrugsjord.

 

Luftfoto fra 2016, hvor lokalplanens afgrænsning er markeret med sorte prikker.

 

Lokalplanens formål

Lokalplanen har til formål at udlægge et område syd for Kollundvej i det sydøstlige Lind til et boligområde med mulighed for en blanding af åben–lav og tæt-lav bebyggelse. For at skabe et attraktivt og grønt boligområde fastlægger lokalplanen bestemmelser for etablering af friarealer samt bevaring af eksisterende beplantning og etablering af ny beplantning.

 

Lokalplanen fastlægger principper for placering og udformning af nye veje og stier, så der bliver en hensigtsmæssig afvikling af trafikken i området og forbindelser til det eksisterende vej- og stinet.

 

Derudover sikrer lokalplanen, at regn- og overfladevand håndteres i og afledes fra området på en hensigtsmæssig måde.

 

Lokalplanens indhold

Den overordnede struktur i lokalplanområdet disponeres gennem delområderne og de tilhørende boligenklaver i nord-syd gående retning blandt andet af hensyn til håndtering af regn- og overfladevand. Lokalplanen disponeres med 6 delområder, hvoraf der kan etableres bebyggelse i delområde I, II, III, IV og VI. Inden for delområde I og IV kan der etableres åben-lav bebyggelse. Inden for delområde II og III kan der etableres tæt-lav bebyggelse. Inden for delområde VI kan der etableres både åben-lav og tæt-lav bebyggelse, dog skal bebyggelse på den enkelte boligvej have samme bebyggelsestypologi. Delområde V udgør de fælles friarealer, hvorpå der kan indrettes fælles funktioner, såsom stier, legepladser m.m. Delområde V indeholder ligeledes udlæg til fordelingsvej med tilhørende støjdæmpende foranstaltninger. I delområde V kan desuden anlægges regnvandsbassiner, grøfter og andre tekniske løsninger til håndtering af regn- og overfladevand. Alle regnvandsbassiner udformes med naturpræg, så de bidrager til områdets rekreative værdier.

 

Lokalplanen stiller krav om, at afledningen af regn- og overfladevand i delområde I håndteres på terræn med LAR-løsninger (Lokal Afledning af Regnvand), så regnvand fra veje og parcelhusgrunde ledes i grøfter, render og/eller regnbede langs boligvejene. I de øvrige delområder ledes overfladevandet til de planlagte regnvandsbassiner, og der etableres derfor kloakledninger fra disse delområder som normalt.

 

Bebyggelse kan opføres i maksimum 2 etager og med en maksimal højde på 8,5 meter. Lokalplanen fastlægger bestemmelser for bebyggelsens omfang, placering, udtryk og materialer. Lokalplanen stiller desuden krav om etablering af veje- stier og parkeringsarealer samt udendørs opholdsareal m.m.

 

Lokalplanområdet må kun vejbetjenes fra Kollundvej via en ny fordelingsvej, hvis vejprofil bliver tilsvarende Koustrup Allé. Fra fordelingsvejen bliver der adgang til stamveje til de øvrige delområder i lokalplanområdet. Fra fordelingsvejen er der adgang til boligvejene, der anlægges omkring mindre, fælles friarealer for de enkelte boligområder.

 

Der skal etableres udendørsopholdsareal svarende til 100% af boligbebyggelsen.

 

På grund af eventuelle støjgener fra Kollundvej og den nye fordelingsvej giver lokalplanen mulighed for at etablere støjafskærmning langs disse veje.

 

Plangrundlag

Kommuneplanramme 61.B12

Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med Herning Kommuneplan 2017-2028 i forhold til bebyggelsestypen, da kommuneplanramme 61.B12 fastlægger området til boligområde, hvor bebyggelsen skal have åben-lav karakter. Ligeledes skal den geografiske afgrænsning af kommuneplanramme 61.B12 ændres for at være i overensstemmelse med lokalplanforslaget.

 

Kommuneplanramme 61.R3

Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med Herning Kommuneplan 2017-2028 i forhold til anvendelsen, da kommuneplanramme 61.R3 ikke giver mulighed for etablering af regnvandsbassin.

 

For at bringe lokalplanforslaget i overensstemmelse med kommuneplanen, er der udarbejdet et tillæg nr. 24 til Herning Kommuneplan 2017-2028.

 

Vejnavne

Forvaltningen anbefaler vejnavnet Østerlindparken vest for den nye fordelingsvej A-B, da den eksisterende udstykning langs Kollundvej allerede er navngivet. Øst for den nye fordelingsvej A-B anbefaler forvaltningen vejnavnet Tavlundparken. Som vejnavn til den nye fordelingsvej A-B foreslår forvaltningen Tavlund Allé, da vejprofilet er sammenligneligt med Koustrup Alle nord for Kollundvej. 

 

Forvaltningen fremsender hermed forslag til lokalplan 61.B12.3 for et område til bolig- og rekreative formål syd for Kollundvej i Lind til foreløbig vedtagelse.  

Indstilling

Byplanudvalget indstiller

at forslag til lokalplan 61.B12.3 for et område til bolig- og rekreative formål syd for Kollundvej i Lind foreløbigt vedtages. 

Beslutning

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen til Byrådet.

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.15-P16-17-17 Sagsbehandler: Louise Kruse Hansen  

Foreløbig vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 26 for bolig-, institutions- og rekreativt område ved Langvad Enge i Snejbjerg

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

  X

 

   X

  X

 

Sagsresume

Byplanudvalget godkendte den 22. maj 2017 en helhedsplan for Langvad Enge i Snejbjerg og besluttede at igangsætte planlægning af boligområde 1 og 2 helhedsplanen. Forslag til kommuneplantillæg nr. 26 omfatter endvidere et tredje boligområde, et blandet bolig- og erhvervsområde ved Ringkøbingvej samt et rekreativt areal mellem Snejbjerg og Herning.

 

For at bringe overensstemmelse mellem kommuneplanen og lokalplanen for bolig-, institutions- og rekreativt område ved Langvadbjergvej i Snejbjerg er der udarbejdet tillæg nr. 26 til Herning Kommuneplan 2017-2028.

 

Forslag til kommuneplantillæg nr. 26 for bolig-, institutions- og rekreativt område ved Langvad Enge i Snejbjerg indstilles til foreløbig vedtagelse.

Sagsfremstilling

Helhedsplan for Langvad Enge blev godkendt af Byplanudvalget d. 22. maj 2017. Helhedsplanen fastlægger, at boligområde I og II vejbetjenes fra Ringkøbingvej via Langvadbjergvej og bevarer cykelstien mellem Snejbjerg og Teglvænget i Herning. Område I og II er udlagt til åben/lav bebyggelse og område III til åben/lav bebyggelse eller tæt/lav bebyggelse. Område IV er et rekreativt område, hvor den vestligste del af området på sigt kan indtænkes som perspektivarealer til boligbebyggelse, dog skal den landskabelige kile rundt om Herning bibeholdes.

 

Helhedsplan for Langvad Enge

 

Der er er udarbejdet et forslag til lokalplan 51.B16.2, som svarer til område II og IV i helhedsplanen samt et område til institution og erhverv ved Ringkøbingvej. Forslag til lokalplan 51.B16.2 stemmer ikke overens med Herning Kommuneplan 2017-2028, hvad angår bl.a. afgrænsning, anvendelse, bebyggelsesforhold og grøn bystruktur. Derfor er der udarbejdet et forslag til tillæg nr. 26 til Herning Kommuneplan 2017-2028 (bilag 1), som justerer i rammen for 51.BL8, i rammerne og afgrænsning af 51.B16 og 51.R7 samt udlægger en ny ramme 51.B14, da afgrænsning af 51.R7 ændres og rammeområde 51.B16 bliver opdelt i to rammer.

 

Nedenstående kort viser forslag til ny afgrænsning af rammeområder:

 

 

I kommuneplanramme 51.B16 tilføjes, at boligområdet kan bestå af både tæt/lav og åben/lav bebyggelse i stedet for at der primært kan etableres tæt/lav og regulerer bebyggelsesprocenten som følge deraf.

 

I kommuneplanramme 51.R7 ændres afgrænsningen og anvendelsen til at være naturområde/grøn kile, hvor der kan placeres regnvandsbassiner samt anlæg og faciliteter til legepladser o. lign. Endvidere er der indskrevet i kommuneplanrammen, at den vestlige del af rammeområdet kan danne ramme om en langsigtet byudvikling.

 

I kommuneplanramme 51.BL8 fjernes muligheden for etablering af hotel- og restaurationsdrift, da det ikke er tidssvarende i forhold til områdets eksisterende anvendelse. 

Indstilling

Byplanudvalget indstiller

at forslag til kommuneplantillæg nr. 26 til Herning Kommuneplan 2017-2028 foreløbigt vedtages.

Beslutning

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen til Byrådet.

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.05-P16-23-17 Sagsbehandler: Louise Kruse Hansen  

Foreløbig vedtagelse af lokalplan for bolig-, institutions- og rekreativt område ved Langvadbjergvej i Snejbjerg

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

  X

   X

 

   X

 

Sagsresume

Byplanudvalget godkendte den 22. maj 2017 en helhedsplan for Langvad Enge i Snejbjerg og besluttede at igangsætte lokalplanlægning for boligområde 1 og 2.

 

Forslag til lokalplan 51.B16.2 for bolig-, institutions- og rekreativt område ved Langvadbjergvej i Snejbjerg omfatter boligområde II og område IV i helhedsplanen samt et område med institutionsformål ved Ringkøbingvej. Lokalplanforslaget giver mulighed for etablering af et boligområde med åben/lav og tæt/lav bebyggelse, etablering af regnvandsbassiner langs Tyvkær Bæk og fastholde et område til institutions- og serviceformål.

 

Forslag til lokalplan 51.B16.2 for bolig-, institutions- og rekreativt område ved Langvad Enge indstilles hermed til foreløbig vedtagelse.

Sagsfremstilling

Lokalplanområdet er beliggende i den nordøstlige del af Snejbjerg og er afgrænset mod nord af Herning-Holstebro jernbanen og det åbne land mellem Tjørring og Snejbjerg. Mod øst afgrænses lokalplanområdet af erhvervsområde ved Teglvænget i Herning. Lokalplanforslaget omfatter et areal på 38 ha og 11 ejendomme. Lokalplanområdets afgrænsning er identisk med afgrænsningen af den gældende lokalplan 15.B16.1 – for Boliger, golfbane og institutionsområde ved Langvadbjerg.

 

Helhedsplan

Helhedsplan for Langvad Enge blev godkendt af Byplanudvalget d. 22. maj 2017. Helhedsplanen fastlægger, at boligområde I og II vejbetjenes fra Ringkøbingvej via Langvadbjergvej og bevarer cykelstien mellem Snejbjerg og Teglvænget i Herning. Område I og II er udlagt til åben-lav bebyggelse og område III til åben-lav bebyggelse eller tæt-lav bebyggelse. Område IV er et rekreativt område, hvor den vestligste del af området på sigt kan indtænkes som perspektivarealer til boligbebyggelse, dog skal den landskabelige kile rundt om Herning bibeholdes.

 

Helhedsplan for Langvad Enge

 

Lokalplanområdet omfatter helhedsplanens område II og IV. Principperne i helhedsplanens område II er disponeret efter en stamvej, hvorfra de øvrige boligveje fordeles. Det er intentionen, at landskabet udfylder mellemrummet mellem boligvejene, hvor landskabet også skal betragtes som en del af bebyggelsens haver. Intentionerne i helhedplanens delområde IV er at fastholde den landskabelige kile rundt om Herning med naturbeskyttede arealer i den sydlige del og regnvandsbassiner langs Tyvkær Bæk

 

Lokalplanforslaget

Forslag til lokalplan 51.B16.2 (bilag 1) giver mulighed for etablering af et boligområde med mulighed for både tæt/lav og åben/lav bebyggelse, og for at en del af lokalplanområdet kan anvendes til institutions- og serviceformål, lettere erhverv samt sikre en landskabelig kile langs Tyvkær Bæk med mulighed for etablering af regnvandsbassiner.

 

Lokalplanområdet er inddelt i fire delområder (I, II, III og IV).

 

Lokalplankort med forslag til vejnavne

 

Delområde I må kun anvendes til boligformål i form af tæt/lav bebyggelse eller åben/lav bebyggelse, herunder mulighed for åben/lav bebyggelse på små grunde efter ønske fra lodsejer. Lodsejer har oplyst til forvaltningen, at der er efterspørgsel på køb af fritliggende huse på små grunde. Forvaltningen har vurderet, at dette er forenelig med helhedsplanens intentioner og har indarbejdet denne mulighed i forslaget til lokalplanen. Delområde I vejbetjenes fra Langvadbjergvej. Stamvejen A-B og vej E-F i delområdet er dimensioneret efter, at de skal kunne fungere som en forbindelsesvej til et potentielt byudviklingsområde nord for lokalplanområdet og et nyt boligområde vest for lokalplanområdet. Derudover stiller lokalplanen krav om etablering af beplantning mod det åbne land.

 

Delområde II må kun anvendes til grønt område, hvor der gives mulighed for placering af regnvandsbassiner langs Tyvkær Bæk. Inden for delområdet findes arealer, som er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens §3, som skal friholdes for byggeri og anlæg, der kan dog placeres regnvandsbassiner i de naturbeskyttede arealer, som er vist på lokalplanens kortbilag 2. Lokalplanen foreskriver, at der ikke må etableres aktiviteter i delområdet, som er følsom over for støj på grund af erhvervsområdet øst for lokalplanområdet.

 

Delområde III må kun anvendes til institutionsformål med tilhørende boliger f.eks. institutionelle boliger samt lettere erhverv. Bebyggelse i delområdet skal placeres inden for det udlagte byggefelt, og der kan opstilles og opsættes skilte, som er i tråd med de principper for skiltning, der er langs den øvrige del af Ringkøbingvej og Snejbjerg Hovedgade. Delområde III vejbetjenes fra stikvejen Ringkøbingvej.

 

Delområde IV må kun anvendes til grønt område. Lokalplanen beskriver, at området kan være et potentielt langsigtet byudviklingsområde.

 

Vejnavne

Forvaltningen foreslår, at lokalplanområdets vejnavne bliver Tjørnesletten, Birkelunden, Lyngheden og Blomstermarken, da det er vejnavne som er oprettet i forbindelse med den eksisterende lokalplan, som ikke er blevet udnyttet. Bygherre har godkendt disse vejnavne. Forvaltningen foreslår derudover, at stamvejen A-B får navnet Langvadbjergvej, som er en fortsættelse af den eksisterende vej, hvorfra lokalplanområdet bliver vejbetjent.   

 

Herning Kommuneplan

For at sikre overensstemmelse med Herning Kommuneplan 2017-2025, er der derfor udarbejdet et tillæg nr. 26 til Herning Kommuneplan 2017-2028. 

 

 

Byplanudvalget har ved sagens behandling den 4. december besluttet, at vejnavne bliver Tjørnesletten, Birkelunden, Lyngheden og Blomstermarken, og at stamvejen A-B får navnet Langvadbjergvej, som er en fortsættelse af den eksisterende vej, hvorfra lokalområdet bliver vejbetjent.

Indstilling

Byplanudvalget indstiller

at forslag til lokalplan 51.B16.2 – Bolig-, institutions- og rekreativt område ved Langvadbjergvej i Snejbjerg foreløbigt vedtages.

Beslutning

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen til Byrådet.

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.05-P16-24-17 Sagsbehandler: Lisbet Rørbæk Abildtrup  

Foreløbig vedtagelse af lokalplan for boliger på Egebakken i Gullestrup

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 x

 

 x

x

 

Øvrige sagsbehandlere: Sine Dall

Sagsresume

Herning Kommune ønsker at udstykke et areal ved Egebakken i Gullestrup til åben/lav boligbebyggelse.

 

Arealet er omfattet af eksisterende lokalplan nr. 15.B8.1 for et boligområde med økologiske tiltag nord for Løvbakkevej, hvor det er udlagt til boligbebyggelse og offentlige formål. For at muliggøre at arealet kan udstykkes til åben/lav boligbebyggelse, er der udarbejdet forslag til lokalplan 15.B8.3 for boliger på Egebakken i Gullestrup.

 

Lokalplanforslaget indstilles hermed til foreløbig vedtagelse.

Sagsfremstilling

Lokalplanområdet

Lokalplanområdet er beliggende i den nord-vestlige del af Gullestrup i tilknytning til det eksisterende boligområde på Egebakken. Området afgrænses mod nord og vest af det eksisterende boligområde, mod syd af Løvbakkevej og mod øst af boldbaner. Langs lokalplanområdets østlige grænse løber desuden et bevaringsværdigt skovbælte. Området er let skrånende med fald mod syd, og med udsigt over åbne marker og engarealer.

 

Området, der er ca. 26.000 m², er kommunalt ejet og er ved lokalplanens udarbejdelse ubebygget.

 

 

Lokalplanområdets afgrænsning

 

 

Lokalplankort

 

Lokalplanens indhold

Lokalplanen ligger i forlængelse af det eksisterende boligområde på Egebakken, og bygger overordnet videre på den struktur og de principper, for bl.a. bebyggelse og beplantning, der er fastsat i den eksisisterende lokalplan for området.

 

Lokalplanen disponeres i tre delområder:

Delområde I udlægges til åben/lav bebyggelse samt veje og stier.

Delområde II udlægges til rekreativt areal og stier.

Delområde III udlægges til skovbælte, der skal bevares.

 

Det vurderes, at der kan etableres ca. 15 grunde på 700-1200 m².  Lokalplanen fastlægger bestemmelser for bebyggelsens omfang, udtryk og materialer.

Området ligger inden for kirkebyggelinjen til Gullestrup Kirke, og bebyggelsen kan derfor opføres med en maksimal højde på 8,5 meter og i maksimum 2 etager. I den sydligste del af lokalplanen kan bebyggelsen dog opføres med en maksimal højde på 7,5 meter og i maksimum 1½ etager (én etage med udnyttet tagetage).

Vejbetjening til området skal ske fra Egebakken og fra den eksisterende stamvej i området. Lokalplanområdets vejnavn er Egebakken.

Der skal etableres en gennemgående nord-sydgående stiforbindelse i områdets delområde II mellem Løvbakkevej og den eksisterende stiforbindelse nord for lokalplanområdet, og mindre øst-vestgående stiforbindelser mellem delområde I og delområde II, der forbinder boligvejene med det rekreative areal.

 

Plangrundlag

Lokalplanen er i overensstemmelse med Herning Kommuneplan 2017-28, og er indeholdt i rammeområde 15.B8 for boligområde nord for Løvbakkevej, og der er derfor ikke udarbejdet tillæg til kommuneplanen. Området er desuden omfattet af den eksisterende lokalplan nr. 15.B8.1 for et boligområde med økologiske tiltag nord for Løvbakkevej. Denne lokalplan aflyses for det område, der er omfattet af forslag til lokalplan 15.B8.3 for boliger på Egebakken i Gullestrup ved dennes endelige vedtagelse og bekendtgørelse.  

Indstilling

Byplanudvalget indstiller

at lokalplan nr. 15.B8.3 for boliger på Egebakken i Gullestrup foreløbigt vedtages.

Beslutning

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen til Byrådet.

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.05-P16-32-17 Sagsbehandler: Andreas Boyschau  

Foreløbig vedtagelse af lokalplan for Gødstrup

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 x

 

 x

 x

 

Sagsresume

I forbindelse med vedtagelsen af Herning Kommuneplan 2017-2028 er der udlagt areal til byudvikling i tilknytning til DNV Gødstrup. Det var i øvrigt en forudsætning for, at Staten ville ophæve veto mod kommuneplanen, at Gødstrup sammen med 4 andre landsbyer i kommunen, gennem lokalplanlægningen , overføres fra landzone.

Byudviklingen ved Gødstrup tænkes udbygget med direkte forbindelse til hospitalet. Gældende lokalplan nr. 59.L6.2 Landsbyen Gødstrup fastholder Gødstrup i landzone, men aflyses med vedtagelse af en ny lokaplan. Der er derfor udarbejdet forslag til lokalplan nr. 54.BL1.1 Gødstrup som blandt andet har til formål at overføre området til byzone og aflyse lokalplan 59.L6.2 for Landsbyen Gødstrup.

 

Lokaplanområdets afgrænsninhg er i overensstemmelse med eksisterende kommuneplanramme 59.BL7.

 

Forvaltningen anbefaler, at forslag til lokalplan nr. 54.BL1.1 foreløbigt vedtages.

Sagsfremstilling

Formålet med forslag til lokalplan nr. 54.BL1.1 Gødstrup er at overføre landsbyen Gødstrup til byzone, for at muliggøre udbygning af Gødstrup i tilknytning til DNV. Intentionerne i den gældende lokalplan nr. 54.BL1.1 Gødstrup fastholdes.

 

Forslag til lokalplan nr. 54.BL1.1 er i overensstemmelse med eksisterende kommuneplanramme 59.BL7.

 

Lokalplanområde

Lokalplanområdet er beliggende ved Gødstrup Sø. Lokalplanområdet afgrænses af Gødstrupvej mod nord, af Herning-Struer Jernbanen mod vest og af landbrugsjorde i syd. Lokalplanområdet er ca. 9,2 hektar. Lokalplanområdet følger samme afgrænsning som eksisterende lokalplan nr. 59.L6.2 Landsbyen Gødstrup.

 

Områdets zonestatus

Lokalplanområdet er i landzone. Ved lokalplanens endelige vedtagelse vil lokalplanområdet blive overført til byzone.

 

Lokalplanens indhold

Forslag til lokalplan 54.BL1.1 Gødstrup (bilag 1) giver mulighed for etablering af boliger og etablering af erhverv i miljøklasse 1-2.

 

 

Lokalplanområdet er disponeret ud fra eksisterende forhold med hensyn til anvendelse, bebyggelsesprocent og bebyggelsens udformning og fremtræden.

 

Lokalplanområdet er inddelt i delområderne I, II, III og IV. I delområde IV kan der etableres boliger og erhverv i miljøklasse 1-2. I delområde I, II og III kan der etableres boliger. Med lokalplanen indskrænkes området udlagt til bolig- og erhvervsformål. Samtidig hæves den tilladte bebyggelsesprocent for erhvervsejendomme i delområde I fra 15 % til 20 %. I lokalplan 59.L6.2 Landsbyen Gødstrup kan erhverv placeres i delområde I og IV.

 

Et af lokalplanens formål er endvidere at fastholde eksisterende søbyggelinje samt fastsætte bestemmelser for bebyggelses omfang og fremtræden.

 

Uanset lokalplanens bestemmelser, må der ikke ske ændringer i strid med den til enhver tid gældende søbeskyttelseslinje i området, jf. naturbeskyttelsesloven § 16. Det betyder blandt andet at der foruden forbud mod bebyggelse, heller ikke må foretages ny beplantning, herunder anlæg af haver, eller terrænregulering uden dispensation. Søbeskyttelseslinjen i området er reduceret ved Skov- og Naturstyrelsens afgørelse af 23. februar 2006, jf. lokalplanens kortbilag 2. Der kan derfor kun gives dispensation i helt særlige tilfælde.

 

Vejadgang

Den overordnede vejadgang til lokalplanområdet skal ske fra Gødstrupvej. Som en del af fredningen af Gødstrup Sø giver lokalplanen mulighed for etablering af en sti igennem området.

 

Bevaring

Mellem jernbanen og søen findes et dige som er beskyttet efter museumsloven. Beskyttelsen gælder ikke for diger i byzone og ophører derfor automatisk når området ændrer zonestatus fra landzone til byzone.  

 

Forsyningspligt

Med lokalplanen forsvinder kravet om tilslutning til kollektiv varmeforsyning i området. Der er ikke kollektiv varmeforsyning i området og det forventes ikke etableret.

 

Forvaltningen anbefaler, at forslag til lokalplan nr. 54.BL1.1 foreløbigt vedtages. 

Indstilling

Byplanudvalget indstiller

at lokalplanforslag 54.BL1.1 Gødstrup foreløbigt vedtages.

Beslutning

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen til Byrådet.

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.15-P16-2-17 Sagsbehandler: Helene Kjærsgaard  

Endelig vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 8 for Holing sø

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 x

 

 x

 x

 

Sagsresume

Forslag til tillæg nr. 8 til Herning Kommuneplan 2017 - 2028 har sammen med forslag til lokalplan 15.R4.2 for Holing sø været i offentlig høring fra den 31. august til den 26. oktober 2017. I den offentlige høring har forvaltningen været i dialog med Miljø- og Fødevareministeriet om kommuneplantillægget. Forvaltningen anbefaler, at kommuneplantillægget indstilles til endelig vedtagelse uden ændringer.

Sagsfremstilling

Forslag til tillæg nr. 8 til Herning Kommuneplan 2017 - 2028 omfatter rammeområde 15.R14 for rekreativt område ved Holing sø og kommuneplanrammerne 15.B14 og 41.B18 for boligområder nord for søen ved Gullestrup og Tjørring. Kommuneplantillægget ændrer afgrænsningen af kommuneplanrammerne, så de passer til det nye udlæg af Holing sø. Muligheden for at bygge etageboliger nord for den nye sø bliver også taget ud af rammebestemmelserne. 

 

Miljø- og Fødevareministeriet har i den offentlige høring bedt Herning Kommune om at redegøre for de statslige naturbeskyttelsesinteresser inden for kommuneplantillæggets område. En del af området er i kommuneplanen udpeget som bevaringsværdigt landskab og grøn struktur (ådale). En mindre del af planområdet er desuden registreret som beskyttet natur.

 

Forvaltningen har redegjort for, at området omkring den nye Holing sø og Herningsholm å fortsat vil være et bevaringsværdigt landskab ved gennemførelse af den nye planlægning. Lokalplanen sikrer trafiksikre passager for oddere og padder. Inden for lokalplanens grønne kiler vil det være muligt at etablere erstatningsnatur for de beskyttede naturområder, der forsvinder ved udgravningen af Holing sø. På baggrund af redegørelsen har Miljø- og Fødevareministeriet frafaldet sine bemærkninger.

 

Korrespondancen mellem Miljø- og Fødevareministeriet og forvaltningen er vedlagt som bilag til sagen.  

Indstilling

Byplanudvalget indstiller

at tillæg nr. 8 til Herning Kommuneplan 2017 - 2028 endeligt vedtages.

Beslutning

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen til Byrådet.

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.05-P16-23-16 Sagsbehandler: Helene Kjærsgaard  

Endelig vedtagelse af lokalplan for Holing sø

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 x

 

 x

 x

 

Sagsresume

Forslag til lokalplan 15.R4.2 for Holing har sammen med kommuneplantillæg nr. 8 været i offentlig høring fra den 31. august til den 26. oktober 2017. Der er indkommet 6 bemærkninger og indsigelser til lokalplanforslaget. Indsigelserne handler om stier, den fremtidige placering af Løvbakkevej, rækkefølgen af udstykninger, lokalplanens afgrænsning og anvendelsen af området øst for den nye Holing sø.

 

Forvaltningen vurderer, at indsigelserne ikke bør give anledning til ændringer ved den endelige vedtagelse af lokalplanen.

 

Forvaltningen vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt, at der bliver mulighed for at udstykke mindre grunde ved søbredden. Lokalplanen indstilles til endelig vedtagelse med mindre ændringer på grundstørrelse.

Sagsfremstilling

Lokalplanen

Herning Byråd har besluttet, at Holing sø mellem Tjørring og Gullestrup skal have et andet udlæg end oprindeligt planlagt. Der er derfor udarbejdet et forslag til en ny lokalplan for Holing sø og de omkringliggende områder.

 

Lokalplanen giver mulighed for at anlægge en over 1 km lang sø mellem Tjørring og Gullestrup. Langs søens nordside udlægges et boligområde ved den landskabelige, fligede kant. Boligområdet opdeles i mindre områder af grønne kiler.

 

Boligområderne har vejadgang fra den nye Løvbakkevej mellem Gullestrup og Tjørring (Løvbakkevejs forlægning). Langs søens sydside udlægges en retlinet promenade. En asfaltbelagt sti kommer til at forbinde Gullestrup og Tjørring på tværs af boligområderne nord for søen. Der skal desuden være forbindelse til det øvrige stinet i området.

 

Offentlig høring og borgermøde

Lokalplanforslaget har været i 8 ugers offentlig høring. I forbindelse med den offentlige høring blev der den 12. oktober 2017 afholdt et borgermøde. Lokalplanforslaget blev præsenteret, og der var mulighed for at stille spørgsmål. Cirka 50 borgere fra Gullestrup og Tjørring deltog i mødet. Der var opbakning til, at lokalplanområdet kan udvikles med sø, boliger, veje, stier med mere. Der var dog ønske om, at anlæg af veje og stier fremover sker i en hurtigere takt, end byggemodningen i området, således at stistystemet er anlagt i en god kvalitet med belysning og fast belægning, for eksempel i form af asfalt allerede inden, den resterende del af søen anlægges og byggerierne går igang.

 

Indsigelser

De enkelte indsigelser er beskrevet og kommenteret i et notat, der er vedlagt sagen som bilag. Konklusionen i notatet er, at indsigelserne ikke bør give anledning til ændring af lokalplanen ved den endelige vedtagelse. Som beskrevet er der dog en række forhold som forvaltningen vil arbejde videre med i den mere detaljerede planlægning af projekterne i området.

Byrådet kan imødekomme en del af indsigelserne ved at prioritere penge til anlæg af veje og stier samt byggemodning efter lokalplanens vedtagelse. Disse indsigelser er opsummeret herunder. Tallene i parentes henviser til indsigelsernes nummerering i indsigelsesnotatet.

 

Status og fremtid for Løvbakkevej 19 (1)

Forvaltningen vurderer, at det ikke er muligt at undgå, at nedrive Løvbakkevej 19 i forbindelse med forlægningen af Løvbakkevej. Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at sige, hvornår ejendommen skal eksproprieres og nedrives, da tidsplanen for udstykning af boligområderne og anlæg af Løvbakkevejs forlægning ikke er fastlagt.

 

Stier (2, 6, 11, 12 og 14)

Der er et generelt ønske om gode, trafiksikre og belyste stiforbindelser inden for lokalplanens område. Desuden er der ønske om stiforbindelser til Løvbakkerne, Holing sø og Herning.

Lokalplanen giver mulighed for at anlægge de ønskede stiforbindelser inden for lokalplanens område. Der er dog ikke planer om at anlægge de ønskede niveaufri krydsninger af Løvbakkevej, da det vil kræve yderligere bevillinger til Løvbakkevejs forlægning.

 

Hvis stierne skal anlægges, inden de nye boligområder udstykkes og sælges, vil det ligeledes kræve, at Byrådet afsætter penge til det. Forvaltningen undersøger mulighederne for at anlægge cykelvenligt grus på stien mellem Vesterholmvej og Løvbakkevej.

Ønsker til stier uden for lokalplanens område vil indgå i Herning Kommunes overordnede planlægning af veje og stier.

 

Den nye Løvbakkevej mellem Tjørring og Gullestrup (4, 7 og 10)

Den nye Løvbakkevej er ikke detailprojekteret, så sammenkoblingen med Skovbakken, Egebakken og Gullestrupvej er derfor heller ikke endeligt fastlagt. Det forventes dog, at krydsningen mellem Gullestrupvej og Løvbakkevej bliver i form af en rundkørsel.

Hvis den nye Løvbakkevej skal anlægges, inden boligområderne udstykkes og sælges, vil det på samme måde som med stierne kræve, at Byrådet bevilliger midler til det.

 

Udbygningstakt og rækkefølge for udstykning (3, 9 og 15)

Det område, der er taget ud af kommuneplanen og lokalplanen, kan ikke tages med igen, før der er bygget i området øst og/eller vest for.

Det er muligt at udstykke grunde både ved Tjørring og Gullestrup. Det er Byrådet, der i forbindelse med budgetlægningen beslutter, hvor der skal udstykkes nye boliggrunde.

 

Øvrige ændringsforslag

I delområderne IIID, IIIE og IIIF, tættest på søen og å-dalen, er der kun mulighed for at opføre åben-lav bebyggelse. For at give mulighed for større variation i grundstørrelsen, anbefaler forvaltningen, at der bliver mulighed for at udstykke grunde med en grundstørrelse på minimum 500 m² i stedet for minimum 700 m² som i lokalplanforslaget.  

Indstilling

Byplanudvalget indstiller

at lokalplan 15.R4.2 endeligt vedtagelse med følgende ændringer:

 

at § 5.3 ændres fra:

"Området kan udstykkes til åben-lav boligbebyggelse. Grundene skal minimum have en størrelse på 700 m² og maksimum en størrelse på 1350 m²"

til:

"Området kan udstykkes til åben-lav boligbebyggelse. Grundene skal minimum have en størrelse på 500 m² og maksimum en størrelse på 1350 m²".

Beslutning

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen til Byrådet.

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.15-P16-9-17 Sagsbehandler: Andreas Boyschau  

Endelig vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 21 for en virksomhed ved Gl. Sundsvej ved Sunds

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 x

 

 x

 x

 

Sagsresume

Byrådet har på mødet den 29. august 2017 pkt. 168 foreløbig vedtaget kommuneplantillæg nr. 21 til Herning Kommuneplan 2017-2028 for et erhvervsområde for landbrugsrelateret erhverv ved Gl. Sundsvej ved Sunds.

 

Tillægget og det tilhørende lokalplanforslag 29.E14.1 for et erhvervsområde ved Gl. Sundsvej ved Sunds har været i offentlig høring fra den 31. august 2017 til den 26. oktober 2017. Herning Kommune har i perioden modtaget én bemærkning fra Erhvervsstyrelsen.

 

Erhvervsstyrelsen har tilkendegivet, at de betragter den planlagte virksomhed som ikke landbrugsrelateret erhverv og derfor bør placeres i et erhvervsområde. Administrationen er ikke enige i denne vurdering, da virksomheden kun eksisterer på den pågældende placering på baggrund af det landbrug den betjener. Det vurderes at bemærkningen ikke giver anledning til ændringer. Forvaltningen anbefaler derfor, at tillægget vedtages uden ændringer.

Sagsfremstilling

Forslag til lokalplan 29.E14.1 for et erhvervsområde ved Gl. Sundsvej ved Sunds skal give mulighed for, at en eksisterende virksomhed kan udvide. Mulighederne for den ønskede udvidelse er udtømte indenfor planlovens landzonebestemmelser. Med kommuneplantillæg nr. 21 udlægges et nyt rammeområde 29.E14 Erhvervsområde for landbrugsrelateret erhverv ved Gl. Sundsvej ved Sunds. Rammeområdet udlægges til landbrugsrelaterede erhvervsformål.

 

Rammeområde 29.E14 fastlægger bestemmelser for områdets anvendelse, bebyggelsesforhold, infrastruktur, miljøforhold, opholdsarealer og zoneforhold. Rammeområdet ligger i landzone og skal forblive i landzone.

 

Offentlig høring og forvaltningens vurdering

Planforslagene har været i offentlig høring fra den 31. august 2017 til den 26. oktober 2017. Erhvervsstyrelsen har i telefonsamtale den 3. november 2017 oplyst Herning Kommune, at virksomheden ikke kan kategoriseres som landbrugsrelateret erhverv, men som en vognmandsvirksomhed der bør placeres i et erhvervsområde. Informationen er til orientering og ikke et veto.

 

Herning Kommune er ikke enige i denne vurdering, da virksomheden kun eksisterer på baggrund af de landbrug den betjener. Landbrug er i dag af en sådan størrelse, at det i nogle tilfælde kræver specialiserede virksomheder til at betjene dem i forbindelse med transport af dyr til slagterier. Forslag til lokalplan 29.E14.1 og forslag til kommuneplantillæg nr. 21 til Herning Kommuneplan 2017-2028 specificerer derudover, at virksomheden kun kan placeres i området, hvis den er landbrugsrelateret.

 

Skulle Herning Kommune mod forventning bliver underkendt i forhold til ovenstående er det forvaltningens vurdering, at Herning Kommune vil kunne udpege området til virksomhedstyper, som ikke kan placeres nær anden type virksomhed på grund af luft- og lugtgener. Den konkrete virksomhed er af en type, der kan forurene for eksempel en anden produktionsvirksomhed med f.eks. tøj eller fødevarer grundet risiko for luft- og lugtgener. Virksomheden bør derfor ikke placeres i sammenhæng med andre erhvervsområder, og kan derfor ikke placeres efter det statslige princip, at planlægning skal foregå indefra og ud.

 

Det vurderes at bemærkningen fra Erhvervsstyrelsen ikke giver anledning til ændringer. Forvaltningen anbefaler derfor, at tillægget vedtages uden ændringer. 

Indstilling

Byplanudvalget indstiller

at kommuneplantillæg nr. 21 Erhvervsområde for landbrugsrelateret erhverv ved Gl. Sundsvej ved Sunds endeligt vedtages uden ændringer.

Beslutning

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen til Byrådet.

 

Sagsnr.: 01.02.05-P16-16-17 Sagsbehandler: Andreas Boyschau  

Endelig vedtagelse af lokalplan for et erhvervsområde ved Gl. Sundsvej ved Sunds

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 x

 

 x

 x

 

Sagsresume

Byrådet har på mødet den 29. august 2017 pkt. 169 foreløbigt vedtaget forslag til lokalplan 29.E14.1 for et erhvervsområde ved Gl. Sundsvej ved Sunds og kommuneplantillæg nr. 21 til Herning Kommuneplan 2017-2028. Planforslagene har været i offentlig høring fra den 31. august 2017 til den 26. oktober 2017. Herning Kommune har i perioden modtaget én bemærkning fra Erhvervsstyrelsen.

 

Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med kommuneplanen og ledsages derfor af kommuneplantillæg nr. 21 til Herning Kommuneplan 2017-2028.

 

Erhvervsstyrelsen har tilkendegivet, at man betragter den planlagte virksomhed som ikke landbrugsrelateret erhverv og derfor bør den placeres i et erhvervsområde. Forvaltningen er ikke enig i denne vurdering, da virksomheden kun eksisterer på baggrund af det landbrug den betjener. Det vurderes at bemærkningen ikke giver anledning til ændringer. Forvaltningen anbefaler derfor at lokalplanen vedtages uden ændringer.

 

Sagsfremstilling

Lokalplanområdet er beliggende ca. 280 meter øst for Sunds Sø og Ilskovvej. Området afgrænses mod øst, syd og vest af landbrugsjorder. Mod nord afgrænses lokalplanområdet af Gl. Sundsvej og en landbrugsejendom. Lokalplanområdet er ca. 4,4 ha.

 

Lokalplanforslaget er en landzonelokalplan med bonusvirkning. Det betyder, at nye anlæg i overensstemmelse med lokalplanen ikke skal have landzonetilladelse. Hvis virksomheden ophører, skal tilhørende bygninger fjernes af ejer inden ét år efter driften er ophørt. Lokalplanforslagets bonusvirkning kan ikke pålægges eksisterende bebyggelse og anlæg.

 

Der er udarbejdet forslag til kommuneplantillæg nr. 21 til Herning Kommuneplan 2017-2028.

 

Lokalplanens indhold

Lokalplanen giver mulighed for opførelse af 600 m2 ny erhvervsbebyggelse. Bebyggelse må opføres med en højde på maksimalt 8,5 meter. Bebyggelse skal så vidt muligt opføres med samme farvenuancer på facader og tag som de nuværende bygninger. Bygninger skal opføres i rød tegl. Tage skal udføres med røde teglsten eller lignende.

 

Læhegn og beplantningsbælte

Lokalplanen stiller krav om etablering af et 3-rækket læhegn på minimum 5 meter for at afskærme virksomheden mod det åbne land. En del af den eksisterende beplantning i området kan indgå i læhegnet. Lokalplanen stiller krav om etablering af et beplantningsbælte mod Gl. Sundsvej. Beplantningsbæltet skal opføres som et 3 meter bredt bøgepur med en højde på maksimum 80 cm. I midten af bøgebeplantningen skal der etableres en række egetræer med en afstand på ca. 10 meter. Egetræerne skal holdes opstammet i en højde fra terræn til krone på minimum 3 meter af hensyn til oversigtsarealer ved udkørsel.

 

Vejadgang

Vejadgang til lokalplanområdet er fra Gl. Sundsvej. For at øge trafiksikkerheden i området stilles med lokalplan krav om at ind- og udkørselsforholdene gøres smallere. Der må etableres tre ind- og udkørsler, hver med en bredde på maksimum 10 meter.

 

Parkering

Der skal etableres parkering svarende til minimum 1 p-plads pr. ansat.

 

Offentlig høring og forvaltningens vurdering

Planforslagene har været i offentlig høring fra den 31. august 2017 til den 26. oktober 2017. Herning Kommune modtog den 3. november 2017 et telefonopkald fra Erhvervsstyrelsen. Erhvervsstyrelsen informerer om, at virksomheden efter styrelsens opfattelse ikke kan kategoriseres som landbrugsrelateret erhverv, men som en vognmandsvirksomhed der bør placeres i et erhvervsområde. Informationen oplyses fra styrelsen af være til orientering og ikke et veto.

 

Forvaltningen er ikke enig i denne vurdering, da virksomheden kun eksisterer på baggrund af de landbrug den betjener. Landbrug er i dag af en sådan størrelse, at det i nogle tilfælde kræver specialiserede virksomheder til at betjene dem i forbindelse med transport af dyr til slagterier. Forslag til lokalplan 29.E14.1 og forslag til kommuneplantillæg nr. 21 til Herning Kommuneplan 2017-2028 specificerer derudover, at virksomheden kun kan placeres i området, hvis den er landbrugsrelateret.

 

Skulle Herning Kommune mod forventning bliver underkendt i forhold til ovenstående er det forvaltningens vurdering, at Herning Kommune vil kunne udpege området til virksomhedstyper, som ikke kan placeres nær anden type virksomhed på grund af luft- og lugtgener. Den konkrete virksomhed er af en type, der kan forurene for eksempel en anden produktionsvirksomhed med f.eks. tøj eller fødevarer grundet risiko for luft- og lugtgener. Virksomheden skal derfor ikke placeres i sammenhæng med andre erhvervsområder, og kan derfor ikke placeres efter det statslige princip, at planlægning skal foregå indefra og ud.

 

Det vurderes at bemærkningen fra Erhvervsstyrelsen ikke giver anledning til ændringer. Forvaltningen anbefaler derfor at tillægget vedtages uden ændringer. 

Indstilling

Byplanudvalget indstiller

at lokalplan 29.E14.1 Erhvervsområde ved Gl. Sundsvej ved Sunds endeligt vedtages uden ændringer.

Beslutning

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen til Byrådet.

 

Sagsnr.: 01.02.15-P16-19-17 Sagsbehandler: Tanja Henriksen  

Endelig vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 30 for et boligområde vest for Sunds Hovedgade

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 x

 

 x

 x

 

Sagsresume

Byrådet har på mødet den 29. august 2017 foreløbig vedtaget tillæg nr. 30 til Herning kommuneplan 2017-2028 for Boligområde vest for Sunds Hovedgade.

 

Kommuneplantillæg nr. 30 giver mulighed for at opføre tæt/lav boligbebyggelse inden for matrikel nr. 1 go, Sunds Præstegård, Sunds, med en bebyggelsesprocent på 40 som en overgang mellem boligområdet og det offentlige område med Sunds Kirke og Plejecenter Søglimt.

 

Tillæg nr. 30 til Herning Kommuneplan 2017-2028 har været i offentlig høring i perioden 31. august 2017 til 26. oktober 2017. Der er ikke indkommet indsigelser til planforslaget.

 

Forvaltningen indstiller, at tillæg nr. 30 til Herning Kommuneplan 2017-2028 vedtages uden ændringer.

 

Sagsfremstilling

Tillæg nr. 30

Kommuneplanramme 21.B1 gælder for det meste af Sunds by, vest for Sunds Hovedgade. Den primære bebyggelse inden for dette område er og ønskes fortsat at være bebyggelse af åben-lav karakter.

 

For at give mulighed for at bibeholde de faktiske forhold for matrikel nr. 1 go, Sunds Præstegård, Sunds, tilføjes muligheden for at etablere bebyggelse med tæt-lav karakter inden for matriklen. Sammen med denne anvendelsesbestemmelse tilføjes desuden krav til parkeringspladser, opholdsarealer og bebyggelsesprocent for tæt-lav bebyggelse, så lokalplanforslaget bliver i overensstemmelse med Herning Kommuneplan 2017-2028.

 

Luftfoto af kommuneplanramme 21.B1s geografiske afgrænsning. På kortudsnittet er matrikel 1 go, Sunds Præstegård, Sunds, ligeledes markeret.

 

Derudover udgår bestemmelsen vedrørende Birkevej under Bebyggelsesforhold, da Birkevej ikke ligger inden for kommuneplanrammens geografiske afgrænsning.

 

Der ændres ikke yderligere i kommuneplanrammens bestemmelser, og kommuneplanrammens geografiske afgrænsning ændres ikke.

 

Kommuneplantillæg nr. 30 er det planmæssige grundlag for lokalplanforslag 21.B1.1 for et boligområde ved Nørrevang i Sunds.

 

Offentlig høring

Tillæg nr. 30 til Herning Kommuneplan 2017-2028 har været offentligt fremlagt fra den 31. august 2017 til den 26. oktober 2017. Der er ikke indkommet indsigelser i høringsperioden. 

Indstilling

Byplanudvalget indstiller

at tillæg nr. 30 til Herning Kommuneplan 2017-2028 endeligt vedtages uden ændringer.

Beslutning

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen til Byrådet.

 

Sagsnr.: 01.02.05-P16-17-17 Sagsbehandler: Tanja Henriksen  

Endelig vedtagelse af lokalplan for et boligområde ved Nørrevang i Sunds

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 x

 

 x

 x

 

Sagsresume

På Byrådets møde den 29. august 2017 blev lokalplan nr. 21.B1.1 for et boligområde ved Nørrevang i Sunds foreløbig vedtaget.

 

Lokalplanforslaget har været i offentlig høring fra den 31. august til den 26. oktober 2017. Der er indkommet 6 indsigelser og 2 bemærkninger til lokalplanforslaget i høringsperioden. Hovedfokus i indsigelserne er bebyggelsens omfang og placering.

 

Lokalplan nr. 21.B1.1 for et boligområde ved Nørrevang i Sunds indstilles hermed til endelig vedtagelse uden ændringer.

Sagsfremstilling

Lokalplanen

Lokalplanområdet er beliggende centralt i Sunds – tæt på Skivevej/Sunds Hovedgade og Sunds Sø. Området afgrænses mod nord af Sunds Præstegård og daginstitutionen Børneliv, mod øst af Nørrevang, mod syd af eksisterende parcelhusbebyggelse og mod vest af Præstegårdvej. Området har et areal på ca. 2.100 m2.

 

Luftfoto fra 2016 af lokalplanområdet og de nære omgivelser.

 

Området har tidligere været anvendt som beskyttede boliger i tilknytning til Plejecenter Søglimt, der er områdets nabo mod øst. Ved lokalplanens udarbejdelse anvendes området til lejeboliger med et omfang på 10 boligenheder.

 

Lokalplanen giver mulighed for etablering af enten åben/lav eller tæt/lav boligbebyggelse i maksimum 2 etager og med en maksimal højde på 8,5 meter. Bebyggelse skal placeres i henhold til en angiven facadelinje, derudover fastlægger lokalplanen bestemmelser for bebyggelsens omfang, udtryk og materialer. Vejbetjening til området kan ske fra Nørrevang og Præstegårdvej, og der må ikke etableres gennemgående veje i området.

 

Offentlig høring og behandling af indsigelser

Lokalplanforslaget har været i offentlig høring fra den 31. august til den 26. oktober 2017. Der er indkommet 6 indsigelser og 2 bemærkninger til lokalplanforslaget i høringsperioden.

 

Forvaltningens bemærkninger samt indsigelser og bemærkninger kan ses i deres fulde længde i Bilag 1 – Indsigelsesnotat. Forvaltningen har i behandlingen af de indkomne indsigelser samlet dem under 3 overskrifter/temaer, da indsigelserne er sammenlignelige i indhold. Hovedfokus i indsigelserne er bebyggelsens omfang og placering. Alle 6 indsigere er imod lokalplanens mulighed for at etablere bebyggelse i 2 etager med en højde på 8,5 meter, dog af forskellige årsager. 4 ud af de 6 indsigelser nævner indkiggener som en stor bekymring i forhold til privatlivets fred og ophold i haven eller stue/soveværelse. En indsiger er bekymret for, at lokalplanens realisering vil hindre det frie udsyn til Sunds Kirke. En anden indsiger gør opmærksom på en lille forskel i terrænet ved lokalplanområdets skel.

 

Forvaltningen gør opmærksom på, at der ikke er handlepligt på lokalplanen og at de 2 etager således blot er en mulighed for kommende grundejer, såfremt den eksisterende bebyggelse nedrives. Forvaltningen mener ikke, at 2 etager er højt, når der er tale om bymæssig bebyggelse, og henleder i øvrigt opmærksomheden på, at muligheden for at etablere bebyggelse i 2 etager med en maksimal højde på 8,5 meter er i overensstemmelse med bestemmelserne i byggeloven, jf. bygningsreglementet §2.2.3.1, stk.1: ”Kommunalbestyrelsen kan ikke nægte at godkende en bygningshøjde efter kapitel 2.2, når bebyggelsens højde ved det ansøgte ikke overstiger 2 etager og ingen del af bygningens ydervægge eller tag er hævet mere end 8,5 m over terræn.”

 

Forvaltningen gør ligeledes opmærksom på, at grundens dybde ikke er mindre end de omkringliggende grunde, og indkigsgener i forbindelse med etablering af åben-lav bebyggelse forventes derfor at kunne sidestilles med den øvrige bebyggelse i nærområdet. Såfremt der etableres ny tæt/lav bebyggelse skal denne etableres langs facadelinjen og vil derfor være trukket væk fra de nærmeste naboer mod syd.

 

Da den påpegede terrænforskel er under 0,5 meter mener forvaltningen ikke, at den har særlig betydning for lokalplanens disponering eller konkrete indkigsgener.

 

Viborg Stiftsøvrighed har ingen bemærkninger til lokalplanen. Forvaltningen tolker af samme årsag, at det frie udsyn til Sunds Kirke vil være uændret ved lokalplanen realisering.

 

Forvaltningen indstiller, at byplanudvalget indstiller lokalplan 21.B1.1. til endelig vedtagelse uden ændringer fordi lokalplanen er i overensstemmelse med bygningsreglementets generelle bestemmelser for højde og etageantal.  

Indstilling

Byplanudvalget indstiller

at lokalplan 21.B1.1 for et boligområde ved Nørrevang i Sunds endeligt vedtages uden ændringer.

Beslutning

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen til Byrådet.

Bilag

 

Sagsnr.: 05.05.06-P20-1-17 Sagsbehandler: Mari Lohne  

Søndergade anlægsprojekt - Godkendelse af tidsplan, orientering om høring samt frigivelse af anlægsbevilling

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 x

 x

 x

 x

 

Sagsresume

På Byplanudvalgets møde d. 14. august 2017 blev skitseprojektet for Søndergade i Herning godkendt. Projektet indeholder ny belægning og nyt inventar og udføres som sidste led i et længere anlægsforløb efter renovering af kloak, vand, varme og andre ledninger.

 

Skitseprojektet har været i høring hos naboerne. Der er afholdt borgermøde. Løbende information og status om Søndergade kan ses på Herning Kommunes hjemmeside.

  

I forbindelse med høringen er der fremkommet et ønske om, at der ikke arbejdes i gaden mens der afholdes Ishockey VM i maj 2018. Forvaltningen har vurderet på de konsekvenser det har for tidsplanen at vente med opstart til efter Ishockey VM, samtidig med at slutdatoen stadig bør være i løbet af 2019 som oprindelig planlagt.

 

Forvaltningen anbefaler at udbyde anlægsopgaven primo 2018.

 

Der anmodes om frigivelse af anlægsbevillingen på 8 mio. kr. til renovering af Søndergade.

 

Sagsfremstilling

Der er kommet overvejende positive tilbagemeldinger på det kommende projekt i Søndergade, både fra infomødet og kommentarer på mail. Kommentarerne kommer fra både beboere, grundejere, butikker og andre interessenter.

 

Der er kommet bemærkninger til følgende:

 

Der er ønske om flere p-pladser, hvilket undersøges og evt. tilføjes i hovedprojektet. Der er ønske om, at det sydligste legeområde flyttes lidt længere mod syd for at skabe mere plads omkring den nærmeste butik. Ny placering sker i dialog med butikken, der iøvrigt er meget glad for trampolinerne. Der er ønske om at de indgange, der ikke kan løses med niveaufri adgang, bliver løst på anden måde. Der arbejdes på en løsning sammen med den ejer/butik hvor dette er aktuelt.

  

Der er generelt fokus på og bekymring for fremkommeligheden i anlægsperioden, hvilket bliver en højt prioriteret opgave for alle involverede bygherrer og entreprenører. Enkelte butikker er begyndt at overveje hvad de selv kan gøre for at orientere deres kunder, som f.eks. at åbne bagindgange og orientere løbende om renoveringen på egne sociale medier. Tomme lokaler tilbydes til information om projektet.

 

Ishockey VM maj 2018

Denne særlige begivenhed finder sted i Herning i maj 2018. Forvaltningen er blevet bedt om at skitsere en anlægsperiode, hvor anlægsarbejdet påbegyndes efter Ishockey VM og færdiggøres ultimo 2019.

Renoveringen af Søndergade er et omfattende projekt, da der skal skiftes kloakker i 6 m dybde, derefter vand, fjernvarme og andre ledninger. Til sidst udføres Herning Kommunes del af projektet med nye belægninger og nyt inventar.

 

Anlægsperiode

For at kunne afslutte anlægsarbejdet efter 1,5 anlægsår (de kolde måneder udgår), er der afholdt en tidsplanworkshop med øvrige bygherrer, ledningsejere og rådgivere. Resultatet er den anlægsperiode og byggepladsetablering som er angivet i skitsen nedenfor. Anlægsplanen angiver det samlede projeket som involverer flere bygherrer, og den er baseret på de forudsætninger for projektet som kendes i dag.

Det forudsættes, at der ikke opstår større uforudsete opgaver og vejrlig der forhindrer en færdiggørelse som angivet nedenfor.

Anlægssplanen er meget komprimeret, og selv meget små uforudsete arbejder og vejrlig kan betyde forsinkelser ud over den angivne anlægsperiode særligt vedrørende ledningsarbejderne. Hertil bemærkes endvidere, at det afsluttende belægningsarbejde, som Herning Kommune dvs. Byplanudvalget er bygherre på, udgør ca. 1/3 af det samlede anlægsarbejde, hvorfor eventuelle forsinkelser i ledningsarbedjerne kan vise sig vanskelige eller umulige at indhente i belægnings- og øvrige færdiggørelsesarbejder. Det bliver i længere perioder nødvendigt at arbejde i hele gaden samtidigt, hvilket vil påvirke fremkommeligheden.

 

Den angivne anlægsperiode er foreløbig og endelig tidsplan udarbejdes i samarbejde med den entreprenør der får opgaven.

  

Foreløbig anlægsperiode:

 

Maj/Juni-november 2018: Del syd - kloak, vand og varme

Del nord - kloak og vand

 

Januar-november 2019: Del nord - varme

Del syd og del nord - ledningsarbejder, belægning og

inventar

 

 

 

 

Illustrationer fra skitseprojektet

 

Byggeplads

Søndergade vil fremstå som en byggeplads fra ultimo maj 2018 til ultimo 2019. Dog vil den nordlige del ligge uberørt til sommer/efterår 2018 og den sydlige del forventes at være klar til brug i løbet af sensommeren 2019.

Byggeplads og skurby etableres som udgangspunkt under rampen til Bibliotekets p-tag, og optager de p-pladser der er her.

Ind -og udkørslen fra Søndergade til Smedegades p-plads og videre til Sølvgade vil blive brugt som eneste ind -og udgang i hele perioden.

P-pladser og vejadgang fra Søndergade forsvinder i anlægsperioden.

Byggepladsen i Søndergade tilstræbes til enhver tid at være fremkommelig, og der ydes en særlig indsats i forhold til afspærringer, information, skilte, gangplader osv. i anlægsperioden, således at både forholdene på og udenfor arbejdspladsen er tilfredsstillende.

 

 



 

Økonomi

Det estimerede budget for renoveringen af Søndergade er ca. 8 mio. kr., og anlægsudgiften finansieres af afsatte rådighedsbeløb på Serviceområde 09 Trafik, stednr. 223001 07 Søndergade, hvor der er afsat 4 mio. kr. i henholdsvis 2018 og 2019.

Indstilling

Byplanudvalget indstiller

at foreløbig anlægsperiode og tidsplan tages til orientering,
at anlægsarbejdet udbydes primo 2018,
at der meddeles anlægsudgiftsbevilling på 8,0 mio. kr. på Serviceområde 09 Trafik, stednr. 223001 07 Søndergade,
at anlægsudgiften finansieres af de til formålet afsatte rådighedsbeløb på 4 mio. kr. i henholdsvis 2018 og 2019 på samme stednr.

Beslutning

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen til Byrådet.

 

Sagsnr.: 01.02.20-P20-1-17 Sagsbehandler: Tanja Henriksen  

Frigivelse af anlægsbevilling til Grøn Ordning Pulje for Stakroge og Sandet

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 x

 

 x

 x

 

Øvrige sagsbehandlere: Pia Colstrup

Sagsresume

Byplanudvalget besluttede på mødet den 18. september 2017 at gennemføre en sidste ansøgningsrunde i 2017 for lokalområdet ved Stakroge og Sandet inden afviklingen af Grøn Ordning.

 

Ansøgningsrunden sluttede den 1. november 2017, og der er indkommet i alt 19 ansøgninger, hvoraf 1 ansøgning er frafaldet. Der er ansøgt om tilskud for i alt 3.037.077,83 kr.

 

Forvaltningen fremsender hermed ansøgningerne til politisk prioritering og dertilhørende frigivelse af anlægsbevillinger.

 

Sagsfremstilling

Grøn Ordning er en ordning under VE-loven (lov om fremme af vedvarende energi), der giver penge til initiativer, som har til formål at fremme accepten af vindenergi. For hver MW vindenergi, der opstilles i Herning Kommune, indbetales der 88.000 kr. på en konto, der administreres af Energinet.dk.

 

Herning Kommune modtog den 7. marts 2017 et brev fra Energinet.dk, hvori det fremgår, at statsstøttegodkendelsen for Grøn Ordning udløber den 20. februar 2018. EU-Kommissionens statsstøttegodkendelse udløber den 21. februar 2018. Dermed skal tilsagn om tilskud efter Grøn Ordning være opnået senest den 20. februar 2018. Udløbet af statsstøttegodkendelsen betyder, at Energinet.dk vil meddele afslag til ansøgninger, der ikke er nået at blive behandlet inden den 20. februar 2018. Indtil statsstøttegodkendelsen udløber, vil Energinet behandle alle indkomne ansøgninger i den rækkefølge de indkommer, hvis de er fyldestgørende. Hvis ansøgninger om tilsagn om tilskud ikke er fyldestgørende, vil de ikke blive behandlet, før der er modtaget de oplysninger, der mangler. Den normale sagsbehandlingstid er 6-8 uger, men sagsbehandlingstiden forventes at stige væsentligt, da ordningen udløber.

 

Grøn Ordning Puljen for Stakroge og Sandet

Grøn Ordning Puljen for Stakroge og Sandet følger det allerede planlagte vindmølleområde ved Timlundvej nord for Stakroge, der endnu ikke er nettilsluttet. Da vindmøllerne ved Stakroge og Sandet ikke er nettilsluttet er det uklart præcis hvor mange penge, ansøgningspuljen vil beløbe sig til. Herning Kommune formoder ud fra den vedtagne planlægning, at ansøgningspuljen kan blive op til 1,5 mio. kr. til initiativer det berørte lokalområde.

 

Forvaltningen har gennemført en ansøgningsrunde i henhold til Byplanudvalgets beslutning på mødet den 18. september 2017. Ansøgningsrunden varede fra den 20. september 2017 til den 1. november 2017.  På grund af udløbet af statsstøttegodkendelsen, har ansøgningsrunden været væsentligt kortere end Herning Kommunes administrationspraksis foreskriver, og forvaltningen har derfor afholdt et orienteringsmøde på Stakroge Skole den 26. september 2017, hvor de lokale foreninger fra Sandet og Stakroge var repræsenteret.

 

Der er indkommet i alt 19 ansøgninger til Grøn Ordning Puljen for Stakroge og Sandet, hvoraf 1 ansøgning senere er frafaldet. Der er ansøgt for i alt ca. 3.037.078 kr. i forbindelse med Grøn Ordning Puljen for Stakroge og Sandet. Alle 18 ansøgninger er vedlagt i Bilag 2, hvor hver ansøgning ligeledes er ledsaget af et notatark med forvaltningens bemærkninger til det konkrete projekt.

 

Oversigtsskema over de indkomne ansøgninger:

 

Ansøgning nr.

Projektbeskrivelse

Ansøgt beløb (inkl. moms)

Ansøger

Godkendt af Byplanudvalget

1

Opførelse af nyt vandværk

600.000,00 kr.

Stakroge Vandværk

 

2*

Renovering af trampesti

60.618,75 kr.

Stakroge/Sandet Stiforening

60.618,75 kr.

3

Solcelleanlæg på terræn

291.845,00 kr.

Stakroge Borger- og Idrætsforening

 

4

Solcelleanlæg på terræn

820.315,00 kr.

Stakroge Beboer og Kulturhus

 

5*

Varmepumpe

135.527,00 kr.

Stakroge Beboer og Kulturhus

135.527,00 kr.

6*

Bålhus

113.375,00 kr.

Sandet Borgerforening

113.375,00 kr.

7*

Toilethus

353.825,00 kr.

Sandet Borgerforening

353.825,00 kr.

8*

Renovering af indgang

63.802,50 kr.

DSI. Sandet Hotel

63.802,50 kr.

9*

Renovering af have

46.500,00 kr.

DSI. Sandet Hotel

46.500,00 kr.

10*

Efterisolering af loft

22.206,00 kr.

DSI. Sandet Hotel

22.206,00 kr.

11*

Varmepumpe

14.000,00 kr.

DSI. Sandet Hotel

14.000,00 kr.

12

Udskiftning af tag på skur

42.493,75 kr.

DSI. Stakroge Skole - Aktivitetshuset

 

13*

Udskiftning af loft i gymnastiksal

65.965,00 kr.

DSI. Stakroge Skole - Aktivitetshuset

65.965,00 kr.

14*

Solcelleanlæg (på skolens tag)

113.750,00 kr.

DSI. Stakroge Skole - Aktivitetshuset

113.750,00 kr.

15*

Bålhytte

205.152,83 kr.

DSI. Stakroge Skole - Aktivitetshuset

205.152,83 kr.

16*

Shelters (3 stk.)

39.141,00 kr.

DSI. Stakroge Skole - Aktivitetshuset

39.141,00 kr.

17*

Bord-/bænkesæt (8 stk.)

34.990,00 kr.

DSI. Stakroge Skole - Aktivitetshuset

34.990,00 kr.

18*

Hestefolde (2 stk.)

13.571,00 kr.

DSI. Stakroge Skole - Aktivitetshuset

13.571,00 kr.

19

FRAFALDET

-

-

 

Ialt

 

3.037.077,83 kr.

 

1.282.424,08 kr.

 

Opmærksomhedspunkter ved prioritering af ansøgninger

Det er Energinet.dk, der støtter de udvalgte projekter. Herning Kommunes rolle er at formidle ansøgningerne til Energinet.dk. Det er politikerne i Herning Kommune, der beslutter hvilke projekter, der skal søges penge til, men det er i sidste ende Energinet.dk, der beslutter, om projektet kan tildeles penge eller ej.

 

Hvis Herning Kommune skal gøre sig forhåbninger om, at projekterne kan opnå støtte fra Grøn Ordning, skal projektbeskrivelserne være grundigt bearbejdet og projekterne i princippet klar til etablering inden de fremsendes til Energinet.dk, da Energinet.dk har en forholdsvis lang sagsbehandlingstid. Derfor anbefaler forvaltningen, at ansøgningerne, så vidt det er muligt, prioriteres med det fulde ansøgte beløb, da foreningerne ofte har en lang proces med at indhente resterende penge eller justere projektet, så det bevilligede beløb passer til projektet.

 

Ud af de 18 tilbageværende ansøgninger har forvaltningen frasorteret yderligere 5 ansøgninger, som enten ikke lever op til VE-lovens kriterier for tilsagn eller som er ikke er fyldestgørende i deres projektbeskrivelser i en sådan grad, at forvaltningen ikke kan nå at hjælpe med en præcision. Forvaltningen kan ikke anbefale at prioritere ansøgning nr. 1, da projektet ikke lever op til VE-lovens kriterier for bygge- og anlægsprojekter og deres tilgængelighed. Forvaltningen gør ligeledes opmærksom på, at ansøgning nr. 3 og 4, der begge er ansøgninger om solcelleanlæg på terræn, betragtes som tekniske anlæg, hvilket ikke er i overensstemmelse med den pågældende kommuneplanrammes anvendelse, derfor skal der vedtages ny planlægning før de to ansøgninger kan tilgodeses (varighed 8-10 mdr.). Forvaltningen kan ligeledes ikke anbefale at prioritere ansøgning nr. 12, da projektet og dets beskrivelse ikke er fyldestgørende i henhold til VE-loven bl.a. hvad der vedrører rekreative værdier og oplevelsesværdier, jf. Vejledning om Grøn Ordning. Forvaltningen har ligeledes svært ved at se, hvordan den evt. skulle vinkles, da der blot er tale om udskiftning af tag på et skur/udhus.

 

Ansøgning nr. 9 er ved et uheld fremsendt uden tilbud, men dette eftersendes snarest (sammen med supplerende beskrivelse af projektet) efter aftale med ansøger.

 

Forvaltningen vurderer, at ansøgning 2, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 11, 13, 14, 15, 16, 17 og 18 med nogle få rettelser kan blive klar til at fremsende til Energinet.dk inden jul. Det samlede ansøgte beløb ved prioritering af førnævnte 14 ansøgninger, der er markeret med en * i oversigtskemaet, er på i alt ca. 1.282.424 kr., hvilket ligeledes er inden for de 1,5 mio. kr., som ansøgningspuljen for Stakroge og Sandet forventes at beløbe sig til, hvis vindmølleprojektet etableres i henhold til den vedtagne planlægning. Da vindmølleprojektet endnu ikke er nettilsluttet og det samlede antal MW fortsat er ukendt, kender forvaltningen ikke det endelige beløb for Grøn Ordning Puljen for Stakroge og Sandet, og det kan derfor både blive højere og lavere end det antagede beløb på 1,5 mio. kr., som plangrundlaget lægger op til.

 

Formålet med VE-lovens grønne ordning er at sikre større accept af opstilling af vindmøller på land. Gennem ordningen kan gives et tilskud til at iværksætte anlægsarbejder til styrkelse af landskabelige eller rekreative værdier i kommunen og til kulturelle og informative aktiviteter i lokale foreninger m.v. Der gives ikke tilskud til allerede igangværende projekter.

 

Det er kun Herning Kommune samt foreninger med et alment og ideelt formål, det vil sige ikke erhvervsdrivende/økonomiske foreninger, der kan ansøge om penge.

 

Byrådet har vedtaget, at puljemidlerne skal fordeles i henhold til Intern administrationspraksis for Grøn Ordning i Herning Kommune, bl.a. følgende:

• Hvor mange mennesker i lokalbefolkningen, der vil få glæde af projektet.

• Afstanden til vindmølleprojektet, som pengene stammer fra*. Projekter i nærområdet prioriteres højere end projekter længere væk fra vindmølleområdet, for at tilgodese de lokalområder, som vindmøllerne påvirker mest.

*Da nærværende Pulje for Stakroge og Sandet udelukkende er annonceret i dette lokalområde, er afstanden til vindmøllerne ikke medtaget i skemaet ovenfor. Alle ansøgninger stammer fra foreninger i enten Sandet eller Stakroge, og opfylder derfor dette krav.

 

Øvrige forhold

Forvaltningen har den 29. september 2017 modtaget et forslag til lovudkast fra Energistyrelsen, der præciserer, at vindmølleprojekter skal være nettilsluttet inden den 20. februar 2018 for at udløse penge til Grøn Ordning. Det er endnu uvist, om vindmølleprojektet ved Timlundvej nord for Stakroge kan nå at blive nettilsluttet inden da. Med præcisionen tydeliggør Energistyrelsen, at der ikke vil blive tale om en overgangsordning for Grøn Ordning og de vindmølleprojekter, hvor planlægningen er vedtaget men vindmølleprojektet endnu ikke etableret. I forhold til den konkrete sagsbehandling af Grøn Ordning Pulje for Stakroge og Sandet er der derfor en risiko for, at lokalbefolkningen ikke kan nå at få del i de penge, som nettilslutningen af vindmøllerne potentielt kan udløse.

Økonomi

Alle ansøgninger fremsendes til Energinet.dk inklusiv moms, da Herning Kommune alene er berettiget til momsrefusion for projektudgifter, der kan henføres til kommunale aktiviteter.

 

Da vindmølleprojektet endnu ikke er nettilsluttet og det samlede antal MW fortsat er ukendt, kender forvaltningen ikke det endelige beløb for Grøn Ordning Puljen for Stakroge og Sandet. Forvaltningen anmoder derfor om det samlede beløb for de 14 ansøgninger, der vurderes at kunne opnå støtte, som anlægsudgiftsbevilling og anlægsindtægtsbevilling med tilhørende rådighedsbeløb.

 

Der anmodes om en anlægsudgiftsbevilling samt en anlægsindtægtsbevilling med tilhørende rådighedsbeløb på hver i alt 1.283.000 kr. på Serviceområde 04 Grønne områder (BYP) i 2018. Beløbene fordeles ud på de enkelte projekter med selvstændigt understednr. jævnfør den politiske beslutning. Såfremt nogle ansøgninger fravælges eller indskrænkes skal dette ligeledes fremgå af bevillingerne, jf. Byplanudvalgets beslutning.  

Indstilling

Byplanudvalget indstiller

at fordelingen af puljemidler, som ansøges hos Energinet.dk, godkendes,

 

at der til indbetalinger fra Energinet meddeles anlægsindtægtsbevilling samt tilhørende rådighedsbeløb på 1.283.000 kr. i 2018 til Serviceområde 04 Grønne områder (BYP), nyt stednummer Grøn Ordning Stakroge og Sandet. Der oprettes understednumre for de udvalgte projekter med tilhørende rådighedsbeløb,

 

at der meddeles anlægsudgiftsbevilling samt tilhørende rådighedsbeløb på 1.283.000 kr. i 2018 til Serviceområde 04 Grønne områder (BYP), nyt stednummer Grøn Ordning Stakroge og Sandet. Der oprettes understednumre for de udvalgte projekter med tilhørende rådighedsbeløb. Udgiften finansieres af indtægten fra Energinet.dk. 

Beslutning

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen til Byrådet.

Bilag

 

Sagsnr.: 04.04.00-Ø40-4-12 Sagsbehandler: Kurt Lauritsen  

Godkendelse af anlægsregnskab for Haludvidelsesprojekt Vildbjerg Sports- og Kulturcenter

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 X

 

 

 X

 X

Øvrige sagsbehandlere: Pia Colstrup, Mette Nielsen

Sagsresume

Anlægsregnskab vedrørende haludvidelsesprojekt i Vildbjerg Sports- og Kulturcenter fremsendes til godkendelse.

Sagsfremstilling

Halprojektet omfatter: 

  • Tilbygning af ny idrætshal i tilknytning til eksisterende hal.
  • nyt fitnesscenter (kommerciel del)
  • opgradering/ renovering af foyer, nyt vindfang med åbenhed og transparens

 

Med henvisning til anlægsbevillinger givet af Byrådet henholdsvis den 23.06.2014, pkt. 227 på 10,278 mio. kr. samt den 03.03.2015, pkt. 74 på 4,2 mio. kr. ialt 14,478 mio. kr, fremsender forvaltningen hermed anlægsregnskab.

 

Stednr.

Anlæg

Bevilling

Forbrug

Forskel

318085

Haludvidelseprojekt Vildbjerg Sports- og Kulturcenter

14.478.000

12.730.740

1.747.260

 

Anlægsregnskabet udviser et mindreforbrug på 1.747.260 kr., som skyldes momsmæssige forhold i forbindelse med udbetaling af anlægstilskuddet.

 

Idet bruttoudgifterne er over 2 mio. kr. og anlægsregnskabet viser en større afvigelse i forhold til bevillingen, fremsendes anlægsregnskabet med tilhørende bemærkninger til særskilt godkendelse i Byrådet.  

Indstilling

Kultur- og Fritidsudvalget indstiller

at anlægsregnskabet godkendes.

Beslutning

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen til Byrådet.

 

Sagsnr.: 04.04.00-Ø40-3-13 Sagsbehandler: Kurt Lauritsen  

Godkendelse af anlægsregnskab for haludvidelseprojekt og kunstgræsbane i Aulum

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 X

 

 

 X

 X

  Øvrige sagsbehandlere: Pia Colstrup, Mette Nielsen.

Sagsresume

Anlægsregnskab vedrørende haludvidelsesprojekt og kunstgræsbane i Aulum fremsendes til godkendelse.

Sagsfremstilling

Projektet omfatter: 

  • Multihal med foldevæg og springgrav
  • Fitnesscenter
  • Omklædning, aktivitetsområde og depot mv.
  • Kunstgræsbane (1.000.000 kr.)

 

Med henvisning til anlægsbevillinger givet af Byrådet henholdsvis den 22.06.2015, pkt. 182 på 1 mio. kr. samt den 17.11.2015, pkt. 288 på 13,597 mio. kr., i alt 14,597 mio. kr. fremsender forvaltningen hermed anlægsregnskab.

 

Stednr.

Anlæg

Bevilling

Forbrug

Forskel

318081

Haludvidelseprojekt og kunstgræsbane i Aulum

14.597.000

14.592.601

4.399

 

Anlægsregnskabet udviser et mindreforbrug på 4.399 kr.

 

Idet bruttoudgifterne er over 2 mio. kr., fremsendes anlægsregnskabet med tilhørende bemærkninger til særskilt godkendelse i Byrådet.  

Indstilling

Kultur- og Fritidsudvalget indstiller

at anlægsregnskabet godkendes.

Beslutning

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen til Byrådet.

 

Sagsnr.: 04.04.00-Ø40-8-14 Sagsbehandler: Kurt Lauritsen  

Godkendelse af anlægsregnskab for haludvidelsesprojekt Alpi-Hallerne i Lind

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 X

 

 

 X

 X

 Øvrige sagsbehandlere: Pia Colstrup, Mette Nielsen

Sagsresume

Anlægsregnskab vedrørende haludvidelseprojekt Alpi-Hallerne i Lind fremsendes til godkendelse.

Sagsfremstilling

Projektet omfatter en ny multihal/samlingssal på 1.188 m2 med musiklokale med scene og tilhørende depot samt fitnessrum og foyer/ophold. Haludvidelsen skaber gode muligheder og synergi samt gensidig udnyttelse af lokaler i henholdsvis skole og hal, mere fleksible muligheder for haltid og mangfoldige anvendelsesmuligheder.

 

Med henvisning til anlægsbevilling givet af Byrådet den 27.01.2015, pkt. 19 på 10,278 mio. kr. fremsender forvaltningen hermed anlægsregnskab.

 

Stednr.

Anlæg

Bevilling

Forbrug

Forskel

318082

Haludvidelsesprojekt Alpi-Hallerne i Lind

10.278.000

8.538.198

1.739.802

 

Anlægsregnskabet udviser et mindreforbrug på 1.739.802 kr., som skyldes momsmæssige forhold.

 

Idet bruttoudgifterne er over 2 mio. kr. og anlægsregnskabet viser en større afvigelse i forhold til bevillingen, fremsendes anlægsregnskabet med tilhørende bemærkninger til særskilt godkendelse i Byrådet.    

Indstilling

Kultur- og Fritidsudvalget indstiller

at anlægsregnskabet godkendes.

Beslutning

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen til Byrådet.

 

Sagsnr.: 04.04.00-Ø40-3-14 Sagsbehandler: Kurt Lauritsen  

Godkendelse af anlægsregnskab for halprojekt Det legende Hus i Sdr. Felding

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 X

 

 

 X

 X

 Øvrige sagsbehandlere: Pia Colstrup, Mette Nielsen

Sagsresume

Anlægsregnskab vedrørende halprojektet Det legende Hus i Sdr. Felding fremsendes til godkendelse.

Sagsfremstilling

Halprojektet omfatter bl.a. en om- og nybygning af den eksisterende hal til et moderne bevægelse- kulturhus med springgrav, bevægelsessal, motion- og spinninglokaler, squashbaner, klatrevæg, motorikbaner, kultursal mv. Hertil kommer nye møde- og omklædningsfaciliteter, depot cafe mv.

 

Med henvisning til anlægsbevilling givet af Byrådet den 28.04.2015, pkt. 117 og den 17.05.2016, pkt. 169, i alt 8,353 mio. kr. fremsender forvaltningen hermed anlægsregnskab.

 

Stednr.

Anlæg

Bevilling

Forbrug

Forskel

318091

Halprojekt Det legende Hus i Sdr. Felding

8.353.000

8.058.592

294.408

 

Anlægsregnskabet udviser et mindreforbrug på 294.408 kr., som skyldes momsforhold.

 

Idet bruttoudgifterne er over 2 mio. kr., fremsendes anlægsregnskabet med tilhørende bemærkninger til særskilt godkendelse i Byrådet.  

Indstilling

Kultur- og Fritidsudvalget indstiller

at anlægsregnskabet godkendes.

Beslutning

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen til Byrådet.

 

Sagsnr.: 20.11.00-Ø00-1-13 Sagsbehandler: Kurt Lauritsen  

Godkendelse af anlægsregnskab vedr. madværkstedet i Huset No 7

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR