Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget
Mødedato: 27. august 2012
Mødested: C3.17 - tillægsdagsorden

Dagsordenpunkter

118. Foreningen Kontrast søger om tilskud til endagsfestival "Spraypaint the Walls"

Sagsnr.: 20.15.00-Ø40-1-12 Sagsbehandler: Kristina Lundsgaard Gaardsted  

Foreningen Kontrast søger om tilskud til endagsfestival "Spraypaint the Walls"

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 X
 
 
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: Morten Koppelhus, Pia Trab Worm

Sagsresume

Foreningen Kontrast fremsender den 15. august 2012 ansøgning om tilskud til endagsfestival "Spraypaint the Walls".

Sagsfremstilling

Foreningen Kontrast ansøger om tilskud på 30.000 kr. til endagsfestival "Spraypaint the Walls" på Rådhusgårdens parkeringsplads og Kontrast lørdag den 1. september 2012 fra kl. 13 til 24.

 

Festivalen er tænkt som en tilbagevende event, der i 2012 starter med en "generalprøve", som strækker sig over én dag. De kommende år vil festivalen strække sig over 3 dage fra torsdag til lørdag.

 

Formålet med festivalen er at give Herning et frisk pust af innovation, anderledes tænkning og inspiration til folk - og især ungdommen i byen. Samtidig vil festivalen promovere Herning som værende en spændende og nytænkende by at være ung i.

 

Festivalen er bygget op omkring 10 bands, men består også af flere sideløbende aktiviteter som parkour, graffiti, skating, biograf, skydning og det muntre køkken.

 

Musikprogrammet kommer til at bestå af følgende kunstnere: Unseen Faith, 9000 John Doe, The New Low, Nibiru, Bang Bros, Cornered, Blunt, Brutality Will Prevail, Naysayer og verdenskendte Terror.

 

Der er fri entré til festivalen og alle er velkommen.

 

Budgettet udviser et lille overskud på 1.572 kr. Der er indtægter på 71.450 kr. og udgifter for 69.878 kr. De største udgifter er til kunstnere, lys, lyd og bar. Indtægterne består af en egenfinansiering fra Kontrast på 4.000 kr., tilskud fra Kulturellen på 5.000 kr., barindtægter på 22.500 kr. og adskillige sponsorater samt donationer og indtægter fra skydeteltet.

 

Forvaltningen er, i dialog med Foreningen Kontrast, blevet informeret om, at det bevilligede tilskud fra Kulturellen på 10.000 kr. er over to år, hvorfor der kun fremgår 5.000 kr. i tilskud fra Kulturellen i budgettet for 2012.

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller,

at der bevilliges et tilskud på 30.000 kr. til endagsfestivalen "Spraypant the Walls"

 

at beløbet finansieres fra SO 15, Kultur, Kulturudvalgets rådighedsbeløb, konto 364-02-112-01, hvor der den 24. august 2012 resterer 581.173 kr.
Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller,

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

Bilag

  • Ansøgning
  • Regnskab