Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget
Mødedato: 22. januar 2018
Mødested: A2.01

Dagsordenpunkter

1. Valg af Kultur- og Fritidsudvalgets udvalgsformand og -næstformand

Sagsnr.: 00.22.02-A00-5-17 Sagsbehandler: Grethe Wilmoes  

Valg af Kultur- og Fritidsudvalgets udvalgsformand og -næstformand

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 X

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Formelt skal et stående udvalg efter kommunestyrelseslovens § 22, stk.1 vælge udvalgets formand og næstformand.

 

Sagsfremstilling

På Byrådets konstituerende møde den 11. december 2017 pkt. 4 valgte Byrådet i enighed dels den politiske sammensætning og dels medlemmerne af alle stående udvalg.


Der henvises til Byrådets beslutning på det konstituerende møde om udpegningen af udvalgsformand og -næstformand for Kultur- og Fritidsudvalget.

Indstilling

Borgmesteren indstiller,

at Johs. Poulsen (B) vælges til udvalgsformand,  
at Dann Karlsen (V) vælges til udvalgets næstformand.  
Borgmesteren indstiller,

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

 

2. Praksis for arbejdet i Kultur- og Fritidsudvalget

Sagsnr.: 00.22.04-A26-1-18 Sagsbehandler: Charlotte Sørensen  

Praksis for arbejdet i Kultur- og Fritidsudvalget

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 X

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Gensidig forventningsafstemning om udvalgets arbejde i den kommende periode.

Og hvert enkelt fagudvalg bestemmer selv, hvordan formen skal være i forhold til udsendelse af dagsordner og bilag.

 

Sagsfremstilling

Formand og direktør præsenterer forventningerne til udvalgets arbejde i dialog med udvalgsmedlemmerne.

 

Alle dagsordner, bilag og referater forefindes digitalt på den web-baserede platform First Agenda/Prepare.

Dagsordner til Kultur- og Fritidsudvalget udsendes digitalt onsdag inden mødet, og papirudgave kan sendes onsdag som kvik brev, til modtagelse torsdag før mødet.

 

Udvalgene bestemmer selv sin praksis. Enkelte udvalg har tradition for brug alene af den digitale dagsorden.  

 

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller,

at dialogen om udvalgets kommende arbejde tages til efterretning.
at hvert enkelt medlem tilkendegiver om man - udover den digitale udgave - også ønsker dagsordner og bilag udsendt i papir.
Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller,

Beslutning

Det besluttes, at fristen overholdes med hensyn til den elektroniske udgave.

Papir udgave kan fremsendes efterfølgende, dog senest med modtagelse lørdag før udvalgsmøde.

Dann Karslen, Johs. Poulsen og Ernst B. Knudsen ønsker ikke papirudgaven.

 

3. Byrådets arbejdsgrundlag 2018-2021

Sagsnr.: 00.22.04-I00-1-18 Sagsbehandler: Charlotte Sørensen  

Byrådets arbejdsgrundlag 2018-2021

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 X

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Morten Koppelhus

Sagsresume

Byrådets arbejdsgrundlag vedr. Kultur- og Fritid gennemgåes.

Sagsfremstilling

Byrådet har vedtaget arbejdsgrundlag for 218-2021.

 

Afsnit om Kultur- og Fritid gennemgåes.

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller,

at drøftelsen tages til efterretning.
Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller,

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

  • Byrådets arbejdsgrundlag 2018-2021 med markeringer
  • NOTAT Byrådet d. 9. januer 2018
 

4. Generel orientering om Kultur- og Fritidsudvalgets område

Sagsnr.: 00.22.04-I00-1-18 Sagsbehandler: Charlotte Sørensen  

Generel orientering om Kultur- og Fritidsudvalgets område

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 X

 

 

 

 

 Øvrige sagsbehandlere: Morten Koppelhus

Sagsresume

Gennemgang af udvalgets 3 områder.

Sagsfremstilling

I løbet af de første 3 udvalgsmøder, vil udvalgets 3 områder blive gennemgået.

 

Morten Koppelhus vil gennemgå fritidsområdet på mødet den 22. januar og kulturområdet den 19. februar.

Pernille Schaltz vil gennemgå biblioteksområdet på mødet den 19. marts

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller,

at udvalget tager gennemgangen af fritidsområdet til efterretningen.
Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller,

Beslutning

Taget til efterretning.

 

5. Mødekalender 2018 for Kultur- og Fritidsudvalget

Sagsnr.: 00.01.00-G01-34-17 Sagsbehandler: Charlotte Sørensen  

Mødekalender 2018 for Kultur- og Fritidsudvalget

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 X

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsfremstilling

Økonomi- og Erhvervsudvalget samt Byrådet har fastlagt sine møder for 2018

Økonomi

Forvaltningen gør opmærksom på, at møderne skal fastsættes i forhold til budgetopfølgninger, Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet m.v..

 

Møderne fastsættes primært til mandage kl. 8.30 til kl. 12.00. 

 

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller,

at mødekalenderen godkendes.
Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller,

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

Bilag

  • Forslag til kalender 2018 for Kultur- og Fritidsudvalget
 

6. Kultur- og Fritidsudvalgets studietur 2018

Sagsnr.: 00.05.00-A00-1-18 Sagsbehandler: Charlotte Sørensen  

Kultur- og Fritidsudvalgets studietur 2018

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 X

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Morten Koppelhus og Helle Baadsgaard

Sagsresume

Oplæg til tidspunkt for afvikling af studietur i 2018

Sagsfremstilling

Der er forslag til tidspunkt for afvikling af udvalgets studietur i 2018.

 

Der er forslag om følgende tidspunkter:

Uge 23 - 3.- 6. juni 2018

Uge 26 - 24. - 27. juni 2018

 

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller,

at udvalget fastlægger sig på en af de foreslåede uger.
Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller,

Beslutning

Udvalget peger på perioden 3. til 6. juni 2018.

 

7. Bevilling vedrørende eksternt tilskud fra Slots- og Kulturstyrelsen til projekt Online grunduddannelse i biblioteksdidaktik

Sagsnr.: 21.00.15-Ø39-4-17 Sagsbehandler: Jonna Kvartborg Vestergaard  

Bevilling vedrørende eksternt tilskud fra Slots- og Kulturstyrelsen til projekt Online grunduddannelse i biblioteksdidaktik

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 x

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Pernille Schaltz

Sagsresume

Herning Bibliotekerne har i sin egenskab som Centralbibliotek fået tilsagn om tilskud på 485.000 kr. i 2018 til Online grunduddannelse i biblioteksdidaktik fra Slots- og Kulturstyrelsens udviklingspulje.

 

Sagsfremstilling

Projekt Online grunduddannelse i biblioteksdidaktik har til formål at udvikle en national, webbaseret 1-årig grunduddannelse i biblioteksdidaktik, som giver biblioteksansatte et grundlæggende fagprofessionelt kompetenceløft til løsningen af fremtidens kerneopgaver i et krydsfelt mellem læring, pædagogik, formidling og produktion. I projektforløbet udvikles en e-uddannelse, der giver en helhedsforståelse af biblioteksdidaktik og som sikrer grundlæggende viden og kompetencer i forhold til de didaktiske genstandsfelter og metoder, som biblioteket i fremtiden skal anvende i arbejdet med at nå forskellige målgrupper.

 

Projektets primære målgruppe er alle biblioteksformidlere uanset uddannelsesmæssig baggrund, men med behov for kompetenceudvikling i krydsfeltet mellem læring, pædagogik og formidling. Sekundært er målgruppen nyuddannede og ledige i bibliotekssektoren samt nye medarbejdergrupper.

 

Herning Bibliotekernes samarbejdspartnere i projektet er centralbibliotekerne i Vejle, Gentofte, Aalborg og Roskilde samt Det Kgl. Bibliotek.

 

Økonomi

Slots- og Kulturstyrelsen yder et samlet tilskud på 485.000 kr. til projekt Online grunduddannelse i biblioteksdidaktik i 2018. Bevillingen fra Slots- og Kulturstyrelsen udbetales når der foreligger revideret regnskab i 2018.

 

Budgettet indeholder derudover en samlet egenfinansiering på 324.000 kr. for de deltagende parter i projektperioden.

 

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller,

at der til projekt Online grunduddannelse gives indtægts- og udgiftsbevilling på 485.000 kr. til serviceområde 14 Biblioteker, funktion 03 32 50 i 2018 og
at de bevillingsmæssige konsekvenser medtages i budgetopfølgnings sagen pr. 31/3 2018 til Byrådet.

 

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller,

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

Bilag

  • Budget styrelsen Grunduddannelse i biblioteksdidaktik tilrettet 15092017
  • Projektbeskrivelse - Styrelsen
  • Tilsagn om tilskud til grunduddannelse i biblioteksdidaktik
 

8. Aftale mellem Centralbibliotekerne og Herning Bibliotekerne om katalogisering af CB'ernes indkøb af udenlandske bøger

Sagsnr.: 21.00.07-A00-1-17 Sagsbehandler: Jonna Kvartborg Vestergaard  

Aftale mellem Centralbibliotekerne og Herning Bibliotekerne om katalogisering af CB'ernes indkøb af udenlandske bøger

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 X

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Pernille Schaltz

Sagsresume

I forbindelse med indgået aftale mellem Centralbibliotekerne og Herning Bibliotekerne om katalogisering af Centralbibliotekernes indkøb af udenlandske bøger søges om bevillinger til henholdsvis udgifter og indtægter på 375.000 kr.

 

Sagsfremstilling

Centralbibliotekerne og Herning Bibliotekerne har indgået aftale om katalogisering af Centralbibliotekernes udenlandske bøger indkøbt i fællesskab af Centralbibliotekerne. Aftalen er trådt i kraft pr. 1. december 2017 og løber indtil den opsiges efter nærmere beskrevne regler i aftalen.

 

Bøgerne katalogiseres efter de til enhver tid gældende katalogiseringsregler i Danmark og i henhold til det aftalte katalogiseringsniveau. Nærmere beskrivelse af ydelsen, forudsætninger, prissætning, opfølgning og budsbestemmelser fremgår af aftalen som er vedlagt sagen.

 

Katalogiseringsopgaven varetages af personale på Herning Bibliotekerne. Indtægten i forbindelse med katalogiseringsopgaven er prissat til 150 kr. pr. titel og som udgangspunkt forventes der 2.500 titler pr. år.

 

Katalogiseringsopgaven af udenlandske bøger har tidligere været varetaget af Dansk BiblioteksCenter.

 

Økonomi

Der søges om udgiftsbevilling på 375.000 kr. pr. år til lønudgifter og indtægtsbevilling på 375.000 kr. til indtægten fra de 6 Centralbiblioteker.

 

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller,

at der bevilges udgifts- og indtægtsbevilling på 375.000 kr. pr. år til serviceområde 14 Biblioteker, funktion 03 32 50 fra 2018 og frem
at de bevillingsmæssige konsekvenser medtages i budgetopfølgningsagen pr. 31/3 2018.

 

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller,

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

Bilag

  • Katalogiseringsaftale mellem centralbibliotekerne - underskrevet
 

9. Frigivelse af anlægsbevilling til renovering af ejendom ved Åskov Golfklub

Sagsnr.: 18.15.15-Ø40-4-15 Sagsbehandler: Helle Rasmussen  

Frigivelse af anlægsbevilling til renovering af ejendom ved Åskov Golfklub

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 X

 

 

 X

 X

 

Øvrige sagsbehandlere: Pia Colstrup

Sagsresume

Jf. budgetforlig for 2018-2021 er der i budget 2018 reserveret et ekstraordinært anlægstilskud på 125.000 kr. Beløbet er afsat til VVS og el-arbejde ifm. renovering af nyerhvervet ejendom med henblik på indretning til klub- og ungdomsaktivitet samt Åben Skole aktivitet i samarbejde med Sdr. Felding Skole.

Reserveret anlægstilskud søges frigivet med henblik på igangsætning af arbejdet.

 

Sagsfremstilling

 

Åskov Golfklub har erhvervet en gammel ejendom fra 1930, som klubben ønsker at ombygge til nye klub- og ungdomsfaciliteter.

 

Ejendommen, som består af stuehus med tilhørende stald, lader og udenoms arealer, er beliggende i golfbanens område og kan betragtes som en integreret del af golfbanen. Klubben har gennem en lang årrække lejet staldbygninger tilhørende stuehuset, og da indehaveren er afgået ved døden har Åskov Golfklub købt og overtaget huset af arvingerne.

 

Stuehuset har ikke været vedligeholdt de sidste ca. 70 år og kræver derfor en ombygning og modernisering, så det kan anvendes til klubformål.

 

Klubbens ungdomsafdeling har pt. 55 aktive spillere under 25 år. Klubben har pr. januar 2015 ansat ny træner og etableret nye samarbejdsrelationer med bl.a. Sdr. Felding, Skarrild og Kibæk Skoler i forlængelse af skolereformen og Åben Skole. Som noget helt nyt er klubben aktuelt i dialog med Sdr. Felding Skole om forlagt undervisning med hele skolen på golfbaneområdet.

 

Klubben har endvidere etableret et godt samarbejde med Sdr. Felding Efterskole med golf som liniefag. Endeligt har klubben et godt samarbejde med junior afdelingen i Give og Brande Golfklubber, hvor der arrangeres 4 camps om året med overnatning.

 

Åskov Golfklubs nuværende klubhusfaciliteter er opført ved hjælp af frivillig arbejdskraft og består af et stort åbent rum med integreret køkken. I tilknytning hertil er der et kontor, entre og toilet. Der er ingen bad- og omklædningsfaciliteter.

 

Klubben har behov for at i højere grad at kunne tilbyde mere optimale rammer til den store ungdoms- og klubaktivitet samt Åben Skole aktivitet, hvorfor klubben ønsker at ombygge den erhvervede ejendom til formålet.

 

Samlet anlægsudgift udgør 635.000 kr. Klubben bidrager selv med 510.000 kr., heraf 400.000 kr. til materialeudgifter og 110.000 kr. i form af frivillig arbejdskraft.

Egenfinansiering/ sponsorater og frivillig arbejdskraft er på plads. Reserveret anlægstilskud på 125.000 kr. på Serviceområde 11 Idræt og Fritid søges frigivet med henblik på igangsætning af arbejdet.

 

Forvaltningen oplyser:

 

Åskov Golfklub tegner jf. seneste indberetning 574 medlemmer og modtager et årligt lokaletilskud på 75.000 kr. Der søges ikke om forhøjet lokaletilskud som følge af erhvervelse og renovering af ejendom.

 

Klubbens formueforhold jf. regnskab 2015/2016:

 

  • Årets resultat 15.161 kr.
  • Egenkapital 953.620 kr. Likvide beholdninger: kassekredit -621.398 kr.

 

Åskov Golfklub er etableret i 1992. I 1994 blev en 9 hullers bane taget i brug. Banen blev i 2002 udvidet til en 18 hullers bane.

Klubben har indgået en uopsigelig lejeaftale på baneareal med privat udlejer. 

 

 

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller,

at der meddeles anlægsudgiftsbevilling på 125.000 kr. i 2018 på Serviceområde 11 Idræt og Fritid, stednr. 031096 Åskov golfklub,
at anlægsudgiften på 125.000 kr. finansieres af det til formålet afsatte rådighedsbeløb på 125.000 kr. i 2018 på Serviceområde 11 Idræt og Fritid, stednr. 031096 Åskov golfklub.

 

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller,

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

 

10. Frigivelse af anlægsbevilling til p-plads og udearealer ved Feldborg BMX hal

Sagsnr.: 04.04.00-Ø40-2-13 Sagsbehandler: Helle Rasmussen  

Frigivelse af anlægsbevilling til p-plads og udearealer ved Feldborg BMX hal

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 X

 

 

 X

 X

 

Øvrige sagsbehandlere: Pia Colstrup

Sagsresume

Jf. budgetforlig for 2018-2021 er der i budget 2018 reserveret et anlægstilskud på 250.000 kr. til færdiggørelse af udenoms arealer (p-plads og udearealer samt belysning) ved Feldborg BMX hal.

Beløbet søges frigivet med henblik på igangsætning af arbejdet.

Sagsfremstilling

Jf. budgetforlig for 2014-2017 blev der i 2014 afsat et anlægstilskud på 4 mio. kr. til Feldborg Hallen ifm. etablering af indendørs BMX hal i tilknytning til den eksisterende hal mod, at hallen selv indsamler 2 mio. kr.

 

Halprojektet består af en uopvarmet hal med BMX bane, rampe og værksted. Banen er opbygget af stampet jord med topping af knust granit. Svingende er belagt med asfalt. Hertil kommer omklædnings- tilskuer- og klubfaciliteter indrettet i synergi med eksisterende faciliteter.  

 
Hallens størrelse gør det muligt at etablere en banelængde på 305 m., hvilket opfylder mindstekravet til en udendørs BMX bane. Der findes pt. intet reglement for indendørs BMX baner.
 

Hallen blev indviet og taget i brug i 2015, men der mangler stadig en færdiggørelse af udenoms arealer med etablering af p-plads med belysning.

 

Jf. budgetforlig for 2018-2021 er der i budget 2018 reserveret et anlægstilskud på 250.000 kr. hertil på Serviceområde 11 Idræt og Fritid. Beløbet søges frigivet med henblik på igangsætning af arbejdet.

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller,

at der meddeles anlægsudgiftsbevilling på 250.000 kr. i 2018 på Serviceområde 11 Idræt og Fritid, stednr. 318077 Felborg BMX,
at anlægsudgiften på 250.000 mio. kr. finansieres af det til formålet afsatte rådighedsbeløb på 250.000 mio. kr. i 2018 på Serviceområde 11 Idræt og Fritid, stednr. 318077 Feldborg BMX.

 

 

 

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller,

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

 

11. Åben skole - busordning

Sagsnr.: 18.13.00-S49-1-17 Sagsbehandler: Majken Agerbo Skræddergaard  

Åben skole - busordning

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 X

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

I budgetforliget for 2018 blev det besluttet at finde 100.000 kroner inden for Økonomi- og Erhvervsudvalgets ramme til en åben skole pulje med formålet at understøtte samarbejde mellem foreningsliv og skole. Dette er sket. Derudover blev det besluttet, at det yderligere skal drøftes, hvorvidt ordningen skal udvides. 

Sagsfremstilling

Siden 2014 har kommunens folkeskoler kunnet benytte kulturbussen, når de har ønsket at lave samarbejde med kommunens kulturinstitutioner. Kulturbussen har været den afgørende faktor i en geografisk stor kommune med det resultat, at alle skoler har haft muligheden for at benytte kulturinstitutionernes kvalificerede åben skole tilbud.

 

På idrætsområdet har skolerne i dag mulighed for at indgå i lokale samarbejder med idrætter fra nærområdet. Dette understøtter chancerne for at få de idrætssvage elever ud i foreningerne. Det viser sig dog ofte, at det er de små niche-idrætter, som virkelig brænder for at samarbejde med skolerne. De forbereder forløb, samarbejder med lærerne og opkvalificerer forløbende løbende. Niche-idrætterne kan tilbyde eleverne kendskab til nye idrætsgrene og læring om sportens historie og kvaliteter. En udvidet busordning til idrætsområdet vil understøtte skolernes mulighed for samarbejde med en specifik idræt, som har relevans for netop det emne eleverne arbejder med i skolen.

For 50.000 kr. ville man i forsøgsperioden 2018 kunne udnytte de gode erfaringer fra Kulturbussen til en busordning på idrætsområdet. Med udgangspunkt i kulturbussen vurderes det at 50.000 kr. vil svare til ca. 20 busture tur/retur mellem skole og forening.  

Økonomi

I henhold til den gældende kulturbusordning anslås det, at en forsøgspulje på 50.000 vil muliggøre transport af elever, og udgiften vil kunne finansieres fra Serviceområde 11, Idræt og Fritid, Fælles formål (kontonr. 370-01-309-07) i 2018.

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller

at der bevilges 50.000 kr. til busordning på idrætsområdet i forbindelse med åben skole forløb 2018.
at udgiften på 50.000 kr. finansieres fra Serviceområde 11, Idræt og Fritid, Fælles formål (kontonr. 370-01-309-07) i 2018
Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

 

12. CHPEA søger tilskud til markedsføring af udstillingen Sans og Samling

Sagsnr.: 20.04.00-Ø40-1-18 Sagsbehandler: Michelle Marie Østergaard Johnsen  

CHPEA søger tilskud til markedsføring af udstillingen Sans og Samling

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 X

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

I forbindelse med fejringen af 70-året for CoBrA-bevægelsen søger Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts museum (CHPEA) tilskud til formidling i forbindelse med nye udstillinger.

 

Sagsfremstilling

I 2018 fejres 70-året for CoBrA-bevægelsen. CHPEA ønsker i den forbindelse at sætte et fornyet fokus på Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts kunst og museets samling. Under temaet "Sans og Samling", vil museet med fire nye udstillinger sætte fokus på hidtil oversete aspekter ved de to kunstnere samt sætte deres kunst ind i nye sammenhænge.

 

De fire udstillinger er:

 

  • Universets Blomst
  • Mellem Himmel og Jord
  • Voliére/Fuzzy
  • Brands og Pedersen

 

Ønsket er at skabe nye udstillinger, der gør kunsten nærværende, fængende og relevant, og som tilmed indbyder beskueren til aktiv deltagelse. Derfor vil formidlingssatsningen på børn og unge som målgruppe skærpes, hvilket der søges midler til. Specifikt vil satsningen skærpes gennem de to udstillinger Mellem Himmel og Jord samt Voliére/Fuzzy.

 

Mellem Himmel og Jord vil eksperimentere med udsmykning i lokale kirker i samarbejde med lokale skolers mellemtrin under kirkefestivalen Himmelske dage på Heden. Kunst af Carl-Henning Pedersen vil blandes med moderne street-art, hvor eleverne på en induktiv og praksisbaseret måde får lov til at stifte bekendtskab med de forskellige kunstarter.

 

Voliére/Fuzzy er et multimodalt projekt, hvor både musik, billeder og tekst blandes sammen med digitale produktioner på iPads. Komponisten Fuzzy vil til udstillingen skabe det elektro-akustiske værk Voliére, der tager udgangspunkt i både kunsten og temaet, og dermed tilføjer en ny dimension til værkerne. De lokale skolers udskoling vil i formidlingen blive budt ind med fokus på begrebet multimodalitet. Sammen med kunstformidleren undersøger de begrebet gennem aktivt gruppearbejde, og projektet udmønter sig i elevernes egne multimodale produktioner.

 

For at kunne skabe en klar og målrettet formidling til netop den unge målgruppe i skolealderen ansøges Kultur- og Fritidsudvalget om 50.000 kr.

 

Økonomi

 

Den samlede omsætning for alle fire udstillinger beløber sig til 1.119.400 kr. Museet har en egenfinansiering på 50.000 kr., og de resterende midler søges ved fonde og sponsorer.

 

CHPEA ansøger Kultur- og Fritidsudvalget om et tilskud på 50.000 kr., der vil benyttes som delfinansiering til formidlingen af de to udstillinger Mellem Himmel og Jord samt Voliére/Fuzzy.

 

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller,

at der bevilliges et tilskud på 50.000 kr.  
at tilskuddet er betinget af, at de resterende midler findes ved fonde og sponsorer 
at tilskuddet finansieres af SO15, Kultur, Kulturudvalgets rådighedsbeløb, konto 364-02-112-01, hvor der pr. 9 januar 2018 resterer 663.774 kr.
Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller,

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

Bilag

  • Udstillingskoncept_SANS & SAMLING_inkl. budget.docx
  • Ansøgning_KFU, Herning Kommune
 

13. Tilskud til kulturel iværksætterskole 2019

Sagsnr.: 20.00.00-S49-1-18 Sagsbehandler: Michelle Marie Østergaard Johnsen  

Tilskud til kulturel iværksætterskole 2019

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 X

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Kristina Lundsgaard Gaardsted

Sagsresume

Der er fremsendt ansøgning om tilskud til projektforberedelse af en kulturel iværksætterskole v./ Amir Rehman.

 

Sagsfremstilling

I løbet af 2016-2017 har der mellem Amir Rehman (Kontrast Ungdomshus og Chaotic MisManagement) og repræsentanter fra Herning Kommune, VIA University College og Huset no 7 foregået idéudvikling omkring et kulturelt iværksætterskolekoncept, hvor kulturelle iværksættere kunne modtage kvalificeret undervisning i igangsætning af kulturelle initiativer.

 

Skolen har til formål at skabe grobund for, at byens borgere lettere får mulighed for at kunne skabe deres egne kulturelle begivenheder. På den måde både vil de aktivt bidrage til byens liv, men også gøre byen mere til deres egen. Specielt de unge vil sættes i fokus, så der allerede fra en tidlig alder skabes interesse for frivillighed, så byen også på sigt kan have gavn af kulturelle ildsjæle.

 

Idéen udspringer af Amir Rehmans tilknytning til Kontrast Ungdomshus samt hans stilling som underviser ved VIA University Colleges iværksætterhus Garage.

 

Formålet med ansøgningen er et tilskud til udvikling af konceptet samt skabelsen af en bæredygtig køreplan til projektets aktører. Aktørerne inkluderer udover Amir Rehman også leder af Huset no. 7 Line Hillerup, René Foli fra VIA University College samt Thomas Østergaard fra Incubator House Garage. Foruden aktørerne er der indhentet tilsagn om frivillig hjælp fra en række relevante personer med baggrund i musik, innovation og designledelse.

 

Efter aftale med forvaltningen skal det færdige koncept kunne præsenteres på Kultur- og Fritidsudvalgets ordinære møde i juni 2018.

 

Økonomi

Der ansøges om tilskud på 30.000 kr., der vil dække en seks måneders udviklingsperiode.

 

I udviklingsperioden vil midlerne bruges på frikøb af Amir Rehman samt skabelse af indhold i projektet, køreplan til aktørerne, forberedelse af didaktik og retningslinjer samt besøg hos relevante inspirationskilder.

 

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller,

at der bevilliges et tilskud på 20.000 kr.  
at tilskuddet er betinget af, at et færdigt koncept skal præsenteres på Kultur- og Fritidsudvalgets ordinære udvalgsmøde i juni 2018 
at tilskuddet finansieres af SO15, Kultur, Kulturudvalgets rådighedsbeløb, konto 364-02-112-01, hvor der pr. 9 januar 2018 resterer 663.774 kr.
Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller,

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

Bilag

  • Eventskole i Herning 2019
 

14. Vedtægtsændringer for Karstoft Samlingshus

Sagsnr.: 20.10.00-P24-2-17 Sagsbehandler: Michelle Marie Østergaard Johnsen  

Vedtægtsændringer for Karstoft Samlingshus

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 X

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Karstoft Samlingshus har indsendt vedtægtsændringer til godkendelse ved Kultur- og Fritidsudvalget. Vedtægterne ønskes sprogligt opdateret, så de bliver tidssvarende.

 

Sagsfremstilling

Bestyrelsen for Karstoft Samlingshus ønsker at opdatere foreningens vedtægter, så de bliver mere tidssvarende og falder i tråd med nuværende arbejdsopgaver. Blandt andet ændres hjemstedet til at være Herning Kommune fra det tidligere Aaskov Kommune.

 

Ændringerne er godkendt på bestyrelsesmøde, og vil efter behandling tages op på førstkommende generalforsamling.

 

Ændringerne drejer sig primært om få sproglige ændringer samt en ændring, hvor der ikke længere benyttes en statsautoriseret revisor men en lokal revisor.

 

Forvaltningen har gennemgået de fremsendte vedtægter, hvilket har givet anledning til følgende bemærkninger:

 

§7: Det bør indskrives, at den lokale revisor skal være uafhængig, og denne kan derfor ikke indgå i bestyrelsen.

 

§8: Opløsning af institutionen skal i afsnittet adskilles fra indkaldelse til ekstraordinærgeneralforsamling og vedtægtsændringer, der vedtages ved 2/3 stemmeflerhed.

 

Ved opløsning skal 2/3 af foreningens stemmeberettigede medlemmer være til stede på en ekstraordinær generalforsamling, og 3/4 skal være for forslaget. Opnås et sådant flertal på en almen generalforsamling indkaldes der efterfølgende til en ny. På denne kan forslaget vedtages ved 2/3 stemmeflerhed uanset fremmøde.

 

Hertil kommer, at der i denne paragraf skal fremgå, at indkaldelse til generalforsamling skal ske med mindst fire ugers varsel.

 

Økonomi

Ændringerne har ikke økonomisk betydning for Herning Kommune.

 

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller,

at vedtægtsændringerne godkendes med de af forvaltningen fremførte bemærkninger under forudsætning af godkendelse på kommende generalforsamling

 

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller,

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

Bilag

  • Karstoft Samlingshus gamle vedtægter
  • Vedtægter 2017[4895]
 

15. Foreningsgodkendelse af Fotoamatørerne Herning

Sagsnr.: 18.15.00-P19-2-17 Sagsbehandler: Michelle Marie Østergaard Johnsen  

Foreningsgodkendelse af Fotoamatørerne Herning

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 X

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Fotoamatørerne Herning v./ Bruno Nissen søger om godkendelse som forening i Herning Kommune i henhold til folkeoplysningsloven. Fotoamatørerne er en lokal fotoklub.

 

Sagsfremstilling

Fotoamatørerne Herning er etableret på stiftende generalforsamling den 16. november 2017.

 

Foreningen har til formål at dyrke det sociale fællesskab gennem fotografering. Fællesskabet omhandler både det sociale og det faglige aspekt i fotograferingens verden, og lægger op til erfaringsdeling og tilegnelse af ny viden på området sammen med andre.

 

Foreningens er åben for alle personer over 18 år, der kan tilslutte sig foreningens vedtægter og som betaler kontingent.

 

Foreningen tegner pt. 8 medlemmer, der alle er bosiddende i Herning Kommune. Alle medlemmer er pt. over 25 år.

 

Forvaltningen har gennemgået de fremsendte vedtægter, hvilket har givet anledning til følgende bemærkninger:

 

§3 - Medlemsskab og kontingent for aktive medlemmer

Stk. 6: Bestyrelsen kan afvise et ønske om medlemsskab, eller afbryde et eksisterende medlemsskab, hvis bestyrelsen finder det er til skade for foreningen, uden tilbagebetaling af betalt kontingent. Det bør indskrives, at medlemmet har ret til høring ved bestyrelsen på generalforsamling.

 

§5 - Anvendelse af foreningens midler ved ophør

Stk. 1: Det bør præciseres, hvordan foreningen kan bringes til ophør. Foreningen kan opløses på en ekstraordinær generalforsamling. For at denne er beslutningsdygtig kræves, at mindst 2/3 af foreningens stemmeberettigede medlemmer er til stede. 3/4 af disse skal være for forslaget. Opnåes et sådant flertal på en almen generalforsamling, indkaldes der herefter til en ny, hvor beslutningen kan træffes med 3/4 stemmeflerhed, uanset hvilket antal stemmeberettigede medlemmer der er til stede.

 

§6: Indkaldelse og afholdelse af generalforsamling

Stk. 2: Ang. indkaldelse er der skrevet bestyrelsesmøde i stedet for ekstraordinær generalforsamling. Dette skal rettes til. Derudover bør det præciseres, at indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling kan ske når bestyrelsen ønsker det, eller når 1/5 af foreningens medlemmer indgiver skriftligt ønske til bestyrelsen herom.

Stk. 6: Det bør indskrives at revisor kan være menigt medlem af foreningen men er uafhængig, hvorfor revisor ikke vil kunne indgå i bestyrelsen.

 

§8: Tegningsret for foreningen

Det bør fremgå at der ikke påhviler foreningens medlemmer nogen personlig hæftelse for de forpligtelser, som alene påhviler foreningen.

 

Foreningen falder ind under de blandede foreninger.

 

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller,

at foreningens godkendes med de af forvaltningen anførte bemærkninger
at der bevilliges et grundtilskud på 1.500 kr. iht. gældende aktivitetstilskudsordning 
at udgiften afholdes under SO11, Idræt og Fritid, konto nr. 373-00-212-07, Aktivitetstilskud til foreninger
Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller,

Beslutning

Udsat.

Bilag

  • Vedtægter med underskrifter
 

16. Foreningsgodkendelse af Reflex Drumcore

Sagsnr.: 18.15.00-P19-1-17 Sagsbehandler: Michelle Marie Østergaard Johnsen  

Foreningsgodkendelse af Reflex Drumcore

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 X

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Foreningen Reflex Drumcore v./ Jan Kjærsgaard Jensen søger om godkendelse som forening i Herning Kommune i henhold til folkeoplysningsloven. Foreningen er en musikforening.

 

Sagsfremstilling

Reflex Drumcore er etableret på stiftende generalforsamling den 5. november 2017.

 

Foreningen har til formål at inspirere medlemmerne samt at opnå succes igennem et aktivitetsgrundlag og en sociale rammer, der muliggør optræden med trommemusik og bevægelse. Dermed er målet at opnå et stærkt socialt bånd, dannelse og et højere musikalsk niveau. Foreningen er åben for alle der kan tilslutte sig foreningens formål.

 

Foreningen tegner pt. 7 medlemmer, hvoraf 2 er bosiddende i Herning Kommune. Yderligere 3 medlemmer er bosiddende i Skjern, 1 medlem i Tarm og 1 medlem i Aarhus. Der er ønske om at gøre Herning Kommune til hjemsted for foreningen, da beliggenheden er central i forhold til foreningens nuværende medlemmer. Herudover er der et ønske om på sigt, men gerne hurtigst muligt, at rekruttere nye medlemmer i Herning og omegn, så foreningen får et endnu tydeligere bånd til Herning Kommune. Foreningen tegner pt. 5 medlemmer på 25 år eller derunder.

 

Forvaltningen har gennemgået de fremsendte vedtægter, hvilket har givet anledning til følgende bemærkninger:

 

§1 - Navn og hjemsted

Stk. 3: Afsnittes vedr. foreningens adresse skrives ud, da der i stk. 2 er oplyst, at foreningen har hjemsted i Herning. Derfor er yderligere oplysning overflødig og kan desuden være foranderlig.

 

§2 - Formål

Det bør fremgå tydeligere, at foreningen også skal have til formål at styrke folkeoplysningen gennem det forpligtigende fællesskab samt styrke medlemmernes evne og lyst til at tage ansvar for eget liv og engagere sig i det omkringliggende samfund.

 

§3 - Medlemsforhold

Stk. 9 og 10: Ved beslutning om at ekskludere et medlem, bør det indskrives, at medlemmet har ret til at blive hørt ved bestyrelsen på generalforsamling.

 

§4 - Generalforsamling

Stk. 1: Der skal indkaldes med mindst fire ugers varsel.

Stk. 4: Der forekommer stavefejl i afsnittet. Afsnittet bør lyd: "Valgbar til bestyrelsen er ethvert medlem, der fyldt 15 år på nær til posten som formand og kassér, hvor aldersgrænsen er 18 år."

 

§5 - Indkaldelse til generalforsamling

Stk. 3: Dagsordenen bør udover de angivne punkter indeholde et punkt omhandlende forelæggelse af bestyrelsens budgetforslag for det kommende år til godkendelse.

 

§7 - Foreningens daglige ledelse

Stk. 1: Bestyrelsen bør bestå af et ulige antal personer.

Stk. 2: Formand og kassér bør ikke være på valg i samme år.

Stk. 3: Bestyrelsen skal udover formand og kassér også bestå af en sekretær samt yderligere bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelsen bør altid bestå af et ulige antal.

 

 

Foreningen falder efter forvaltningens mening under de blandede foreninger.

 

 

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller,

at foreningen godkendes med de af forvaltningen godkendte bemærkninger
at der bevilliges et opstartstilskud på 2.000 kr. iht. gældende aktivitetstilskudsordning 
at udgiften afholdes under SO11, Idræt og Fritid, konto nr. 373-00-212-07, Aktivitetstilskud til foreninger
Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller,

Beslutning

Udsat.

Bilag

  • Vedtægter for Reflex Drumcore
 

17. Foreningsgodkendelse af Vestjylland Angels

Sagsnr.: 18.15.00-P19-3-17 Sagsbehandler: Michelle Marie Østergaard Johnsen  

Foreningsgodkendelse af Vestjylland Angels

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 X

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Vestjylland Angels v./ Kasper Beck Pedersen søger om godkendelse som idrætsforening i Herning Kommune i henhold til folkeoplysningsloven. Foreningen har fodbold som formål.

 

Sagsfremstilling

Foreningen Vestjylland Angels er etableret på stiftende generalforsamling den 13. oktober 2017.

 

Formålet med foreningen er et socialt fællesskab med fodbold som omdrejningspunkt. På sigt er ønsket at deltage i turneringer.

 

Foreningen er i sit udgangspunkt åben for alle, men det beskrives i ansøgningen som, at der er optagebegrænsning i henhold til at kunne stille med et helt fodboldhold pga. turneringsregler. I indendørssæsonen er der et krav på 6 spiller pr. hold. Nye medlemmer vil derfor kunne risikere at vente på optag, til der kan stilles med endnu et hold under samme forening.

 

Foreningen tegnes pt. af 6 medlemmer, der alle er bosiddende i Herning Kommune. Samtlige medlemmer er pt. under 25 år.

 

Forvaltningen har gennemgået de fremsendte vedtægter, hvilket har givet anledning til følgende bemærkninger:

 

§1 - Formål

Det bør fremgå tydeligere, at foreningen også skal have til formål at styrke folkeoplysningen gennem det forpligtigende fællesskab samt styrke medlemmernes evne og lyst til at tage ansvar for eget liv og engagere sig i det omkringliggende samfund.

 

§2 - Hjemsted

Foreningen har hjemsted i Herning Kommune. Yderligere informationer i dette afsnit skrives ud.

 

§3 - Nye Medlemmer

Åbenhedspolitikken skal understreges. Afsnittet bør omskrives, så det understreger at enhver mand over 18 år kan optages som aktivt medlem. Beskrivelsen af holdstørrelse mv. bør ikke stå i vedtægten. Foreningen skal være åben for alle.

 

§4 - Ekskludering

Det bør indskrives, at et passende grundlag for ekskludering opstår, når et medlem handler til skade for foreningen eller såfremt medlemmet ikke opfylder sine medlemsforpligtigelser. I sager om udelukkelse har medlemmet krav på at blive hørt af bestyrelsen på førstkommende generalforsamling.

 

§5 - Kontingent

I den fremsendte vedtægt fremgår det, at der ikke skal betales kontingent. Det skal indskrives, at der skal betales kontingent. Kontingentet fastsættes af generalforsamlingen.

 

§6 - Generalforsamling

Der skal kun holdes generalforsamling én gang årligt. Indkaldelse til generalforsamling med angivelse af dagsorden skal finde sted med mindst 4 ugers varsel. Dagsordenen skal udover de fremsendte punkter også indeholde følgende:

  • Bestyrelsens beretning for det forløbne år
  • Forelæggelse af årsregnskab til godkendelse
  • Forelæggelse af bestyrelsens budget for det kommende år til godkendelse
  • Fastsættelse af kontingent
  • Valg af formand, kassér, sekretær samt øvrige bestyrelsesmedlemmer
  • Valg af revisor og revisorsuppleant

 

Ekstraordinær generalforsamling kan til enhver tid indkaldes af bestyrelsen, eller når mindst 1/5 af medlemmerne indgiver skriftligt ønske herom. Generalforsamlingen skal derefter holdes senest 4 uger efter begæringen.

 

§7 - Bestyrelsen

Bestyrelsen bør bestå af et ulige antal. Valg af bestyrelse sker på den årlige generalforsamling. Formand og kassér bør ikke være på valg i samme år.

 

§8 - Økonomi

Navnet på revisor bør ikke fremgå af vedtægterne. Regnskabsåret følger kalenderåret, og der skal derfor godkendes årsregnskab på den årlige generalforsamling. Det bør fremgå tydeligt, at der i afsnittet også er beskrevet tegningsret og hæftelse. Foreningen tegnes af formanden. Der påhviler ikke foreningens medlemmer nogen personlig hæftelse for de forpligtigelser, som påhviler foreningen.

 

§9 - Vedtægtsændringer

Vedtægtsændringer kan ske på ordinær generalforsamling, hvor mindst 2/3 af de stemmeberettigede er for forslaget.

 

§10 - Opløsning af forening

Bestemmelse om opløsning af foreningen kan kun tages på en ekstraordinær generalforsamling. For at denne er beslutningsdygtig kræves, at mindst 2/3 af foreningens stemmeberettigede medlemmer er til stede. For at forslaget kan vedtages, kræves, at mindst 3/4 af de afgivne stemmer er for forslaget. Opnås et sådant flertal på en ordinær generalforsamling, indkaldes der til en ny generalforsamling, hvor beslutningen kan træffes med 3/4 stemmeflerhed uanset fremmøde.

 

Foreningen falder efter forvaltningens mening under kategoerien idrætsforeninger.

 

 

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller,

at foreningen godkendes med de af forvaltningen fremførte bemærkninger
at der bevilliges et opstartstilskud på 2.100 iht. gældende aktivitetstilskudsordning 
at udgiften afholdes under SO11, Idræt og Fritid, konto nr. 373-00-212-07, Aktivitetstilskud til foreninger
Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller,

Beslutning

Udsat.

Bilag

  • Vedtægter for Vestjyllands Angels
 

18. Foreningsgodkendelse af Lind Madklub

Sagsnr.: 18.15.00-P19-4-17 Sagsbehandler: Michelle Marie Østergaard Johnsen  

Foreningsgodkendelse af Lind Madklub

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 X

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Lind Madklub v./ Claus Ibsen søger om godkendelse som forening i Herning Kommune i henhold til folkeoplysningsloven. Foreningen er en lokal madklub.

 

Sagsfremstilling

Lind Madklub er etableret ved stiftende generalforsamling den 21. december 2017.

 

Foreningen har til formål at styrke folkeoplysningen og derigennem medlemmernes lyst til at tage ansvar for eget liv og til at deltage aktivt og engageret i samfundslivet. Derudover har foreningen til formål at skabe et rum for mænd med passion for madlavning på alle niveauer.

 

Foreningen er åben for alle mænd, der har lyst og vilje til at arbejde for foreningens formål.

 

Foreningen tegner pt. 14 medlemmer, der alle er bosiddende i Herning Kommune. Samtlige medlemmer er pt. over 25 år.

 

Forvaltningen har gennemgået de fremsendte vedtægter, hvilket har givet anledning til følgende bemærkninger:

 

§4 - Generalforsamling:

Stk. 2: Der indkaldes med mindst fire ugers varsel.

Stk. 3: Der forekommer en ufuldstændig sætning. Dette bringes i orden.

Stk. 4: Der skal yderligere også vælges referent, og dette skal fremgå af dagsordenen.

 

§5 - Ekstraordinær generalforsamling:

Stk. 1: Bestyrelsen skal udover formand og kassér også bestå af sekretær samt yderligere bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelsen bør altid bestå af et ulige antal. Formand og kassér bør ikke være på valg i samme år.

 

§7 - Økonomi, regnskab og revision:

Stk. 4: Det bør bemærkes, at revisoren ikke kan indgå i bestyrelsen.

 

Foreningen falder efter forvaltningens mening under de blandede foreninger.

 

 

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller,

at foreningen godkendes med de af forvaltningen fremførte bemærkninger
at der bevilliges et opstartstilskud på 1.500 kr.  
at udgiften afholdes under SO11, Idræt og Fritid, konto nr. 373-00-212-07, Aktivitetstilskud til foreninger
Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller,

Beslutning

Udsat.

Bilag

  • Vedtægter for Lind madklub
 

19. Foreningsgodkendelse af In the Club

Sagsnr.: 18.15.00-P19-1-18 Sagsbehandler: Michelle Marie Østergaard Johnsen  

Foreningsgodkendelse af In the Club

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 X

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Foreningen In the Club v./ Zafer Süzme søger om godkendelse som forening i Herning Kommune i henhold til folkeoplysningsloven. Foreningen er en lokal aktivitetsklub.

 

Sagsfremstilling

In the Club er etableret på stiftende generalforsamling den 17. februar 2014.

 

Foreningen har til formål at fastholde og supplere et tilbud af aktiviteter i Herning Kommune, og herigennem fremme de sociale relationer hos medlemmerne. Foreningen er opstået med særlig fokus på de sociale relationer som skabes for indvandrere og deres efterkommere, som har brug for et aktivt foreningsliv - specielt med fokus på sport. Der er ønske om på sigt at skabe sit eget fodboldhold. Foreningen udsprang i sin tid af de tidligere fodboldhold Herning Egemen og det tidligere FC Efes.

 

Foreningen er åben for alle personer, der ønsker at benytte foreningens tilbud og aktiviteter, og som kan tilskrive sig foreningens formål og reglement.

 

Foreningen tegner pt. 19 medlemmer, der alle er bosiddende i Herning Kommune. Alle medlemmer er pt. over 25 år.

 

Forvaltningen har gennemgået de fremsendte vedtægter, hvilket har givet anledning til følgende bemærkninger:

 

§2 - Formål:

Det bør indskrives, at foreningens formål udspringer af et forpligtigende medlemskab med aktiv ansvar.

 

§6 - Bestyrelsen:

Formand og kassér bør ikke være på valg i samme år. I afsnittet omhandlende protokollen bør det bemærkes, at sekretæren udpeges på generalforsamling og ikke af bestyrelsen.

Afsnittet om tegningsret og hæftelse bør have sin egen paragraf.

 

§7 - Generalforsamling:

Punkt to skal omskrives til godkendelse af foreningens årsberetning og ikke formandens.

 

Udover de oplistede punkter bør dagsordenen ydermere også indeholde følgende;

  • Valg af referent
  • Forelæggelse af bestyrelsens budgetforslag for kommende år
  • Fastsættelse af kontingent
  • Valg af sekretær
  • Valg af revisor og revisorsuppleant

 

Ændringer af foreningens vedtægter kræver 2/3 stemmeflerhed.

 

Indkaldelse til generalforsamling skal ske med mindst 4 ugers varsel.

 

§8 - Ekstraordinær generalforsamling:

Ekstraordinær generalforsamling kan udover ved bestyrelsens ønske også afholdes ved 1/5 af medlemmernes skriftlige begæring herom.

 

Foreningen falder efter forvaltningens mening under de blandede foreninger.

 

 

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller,

at foreningen godkendes med de af forvaltningen fremførte bemærkninger
at der bevilliges et opstartstilskud på 1.500 kr. iht. gældende aktivitetstilskudsordning 
at udgiften afholdes af SO11, Idræt og Fritid, konto nr. 373-00-212-07, Aktivitetstilskud til foreninger
Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller,

Beslutning

Udsat.

Bilag

  • Vedtægter for In the Club
 

20. Godkendelse af koncept, organisering og budget for Kulturfest Herning

Sagsnr.: 20.15.00-P20-1-17 Sagsbehandler: Pia Trab Worm  

Godkendelse af koncept, organisering og budget for Kulturfest Herning

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 x

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Allan Boye Thulstrup og Sara Jørgensen

Sagsresume

Hermed forelægges udkast til koncept, organisering og budget for den årligt tilbagevendende kulturfestival i Herning Kommune, herefter kaldet Kulturfest Herning (arbejdstitel) til Kultur- og Fritidsudvalgets godkendelse.

Sagsfremstilling

Udkastet til koncept mv. er udarbejdet af en bredt forankret projektgruppe, som har lyttet til mange partnere og publikummer, samt taget afsæt i undersøgelser og erfaringer.

Projektgruppens anbefalinger

  • at den kommende kulturfestival afholdes hvert år i tredje uge i juni, kulminerende med en samlende kulturevent i Herning 3. lørdag i juni.
  • at den navngives Kulturfest Herning - [undertitel/tema].
  • at partnerne i kulturfestforum vælger et årligt tema (2018: Kulturfest Herning - tæt på SOLEN)
  • at indholdet består af to elementer, som dels udgør en mangfoldig, rummelig og deltagende del med workshops, forestillinger, udstillinger, koncerter, foredrag, slam og så videre, samt et "fyrtårnsprojekt", som skal flytte grænser og initiere nytænkning.
  • at Kulturfest Herning er foranderlig og løbende sætter fokus på kulturelle udfordringer og potentialer i Herning Kommune.

 

Mission

Kulturfest Herning vil være den årlige kulturfest i Herning, som samler borgere på tværs af sociale, økonomiske, kulturelle og generationelle baggrunde i en fælles fejring af kulturen i Herning Kommune.  

Kulturfest Herning vil være en platform for samarbejde på tværs, hvor alle interesserede bydes op til dans og aktiv deltagelse – med det fælles mål at flytte grænser for kulturel forståelse og kvalitet, etablere nye fællesskaber og hylde mangfoldigheden.  

Kulturfest Herning vil gøre kompetenceudvikling via samarbejde til en naturlig del af projektet.

 

Vision

Kulturfest Herning vil være den årlige begivenhed i Herning, hvor borgerne får mulighed for at opleve, prøve, høre, føle, sanse og mærke hele kommunens kulturliv i bred forstand, samtidig med at der også præsenteres nye og anderledes kulturelle og kunstneriske formater.

Når der er Kulturfest Herning, er der noget for alle, man møder noget / nogen, man ellers ikke ville have mødt – og man kan ikke nå det hele!

 

Værdier

Kulturfest Herning vil være en event for ALLE. Dog med en anerkendelse af, at alt ikke skal være for alle. Kulturfest Herning vil præsentere indhold fra mange genrer og for forskellige målgrupper hvert år. Indholdet vil variere fra år til år under et årligt tema.

Kulturfest Herning præges og formes af de institutioner, foreninger og andre partnere, der vil være med. Konceptet skal være rummeligt, så Kulturfest Herning kan være foranderlig.

Kulturfest Herning er et fælles brand for alle deltagere, hvor den enkelte deltager er synlig partner.

Mangfoldighed, fællesskab, deltagelse og sammenhold er nøgleord for Kulturfest Herning. Ligesom kunstnerisk kvalitet, kant, samarbejde og mod til at gå nye veje også er kernen i Kulturfest Herning.

Partnerne omkring Kulturfest Herning vil hjælpe hinanden, være fødselshjælpere for hinanden, invitere hinanden inden for og skabe kultur sammen.

Publikum og borgerne har meninger og holdninger. Dem vil Kulturfest Herning gerne lytte til – og bruge aktivt i udvikling af kommende års event.

 

Organisering

Øverste myndighed er KFU, orienteres om projektet efter ønske. Projektejer er Kultur- og Fritidschefen. Projektledelse varetages af Kultur og Fritid.

En bredt forankret projektgruppe varetager udvikling, planlægning og afvikling af Kulturfest Herning i tæt samarbejde med partnere og aktive deltagere, som årligt mødes i Kulturfestforum. I Kulturfestforum findes også projektgruppens eksterne deltagere. Arbejdsgrupper kan nedsættes til at varetage specifikke spor eller elementer i den samlede Kulturfest Herning.

Projektgruppen anbefaler, at der gennemføres en event i juni 2018 selv om tidshorisonten er kort. Dette primært for at bevare momentum efter Off Road, samt præsentere publikum for kultur i bred forstand i Herning - hvert år. Det anbefales, at indtænke et torv fyldt med sand (beach handball), biludstilling og storskærmsarrangement i 2018-udgaven af Kulturfest Herning.

Økonomi

Det samlede budget for Kulturfest Herning udgør i 2018 kr. 600.000, mens det i 2019 forventes at udgøre 750.000 kr. årligt. Udgifterne består af kulturelt indhold, fyrtårnsprojekt, mikropulje, markedsføring/program/citydressing mv.

Der er afsat 400.000 kr. årligt på Service Område 15 til afholdelse af en kulturfestival. Der budgetteres med fondsstøtte, primært i årene fra 2019 og frem. Dette primært til fyrtårnsprojektet.

Udgifterne vil til enhver tid blive tilpasset de opnåede indtægter, således at budgettet balancerer.

Evt. ikke forbrugte midler i 2018 (på grund af den korte tidsfrist) overføres til 2019.

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller,

at udkast til koncept, herunder mission, vision og værdier godkendes.
at udkast til budget godkendes.
at udkast til organiseringen godkendes.
at forvaltningen bemyndiges til at søge fonde mv om yderligere finansiering.
Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller,

Beslutning

Indstillingen tiltrådt

Udvalget ønsker orientering og opfølgning på kommende møder. 

Bilag

  • Udkast til koncept for Kulturfest Herning
 

21. Orientering om pilotfasen i Børnenes Brobygger (samarbejde med Red Barnet)

Sagsnr.: 27.12.06-P20-1-17 Sagsbehandler: Preben Siggaard  

Orientering om pilotfasen i Børnenes Brobygger (samarbejde med Red Barnet)

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 X

 

 

 X

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Sara Majgård Kjær og Majken Skræddergaard

Sagsresume

Den 28. juni 2017 godkendte Børne- og Familieudvalget, at Center for Børn og Læring indgik samarbejde med Red Barnet om udviklingen af modellen omkring Børnenes Brobygger. Samarbejdskontrakten gav tilsagn til en intention om at fortsætte samarbejdet i en testperiode/pilotfase, såfremt Red Barnet indhentede midler til dette. Socialstyrelsen har imødekommet Red Barnets ansøgning. Børne- og Familieudvalget samt Kultur- og Fritidsudvalget orienteres om den forestående pilotfase i forbindelse med projektet.

Sagsfremstilling

Formålet med Børnenes Brobygger er at understøtte den positive udvikling hos børn og unge i socialt udsatte positioner og deres ret til et så normalt hverdagsliv som muligt gennem etablering af et koordineret og strategisk samarbejde mellem kommunen og civilsamfundet, forstået som det frivillige foreningsliv og lokalsamfundet.

 

Mindsettet i projektet ”Børnenes Brobygger” er, at børn og unges udvikling og hverdagsliv i høj grad kan understøttes og udfoldes i de frivillige organisationer og fællesskaber, hvor det er de personlige og ikke de professionelle relationer, der er bærerende. Projektet skal ses som et supplement til den tidlige forbyggende indsats, hvorved barnets muligheder øges, og dermed ikke som en erstatning af den professionelle indsats. Projektet ønsker at udnytte det potentiale, der er i et systematisk samarbejdet mellem kommunen og de frivillige organisationer for at øge trivslen for børn og unge. Antagelsen er, at der skabes merværdi for børnene og deres familier, hvis parallelle forebyggende indsatser og aktiviteter i civilsamfundet og kommunen systematisk koordineres.  

 

Foruden Herning Kommune har Red Barnet indgået et samarbejde med en anden jysk kommune om Børnenes Brobygger.

 

Partnerskabets første fase foregik i efteråret 2017, hvor der var tæt samarbejde mellem Børn og Unge, Kultur og Fritid samt Red Barnet. I dette tidsrum er der blev foretaget en spørgeskemaundersøgelse af samarbejdets status udsendt til relevante medarbejdere i Herning Kommune samt civilsamfundet. Derudover er der blevet afholdt en workshop med repræsentanter fra både civilsamfundet og forvaltningen.

 

Herning Kommune gav tilsagn til en intention om efter udviklingsperioden (efteråret 2017) at fortsætte samarbejdet i en efterfølgende testperiode/pilottest under forudsætning af, at der blev indhentet midler til dette.

 

Red Barnet har modtaget en bevilling på 1,8 millioner kr. fra Socialstyrelsen, hvorfor finansieringen for den følgende testperiode er sikret. Testperioden foregår fra april 2018 til januar 2019, mens der fra januar 2018 til april 2018 vil være fokus på det forberedende arbejde og etablering af samarbejder omkring projektet. I testperioden ansætter Red Barnet en udviklingsmedarbejder, som skal sikre fremdrift i pilotfasen. Pilotfasen er begrænset til distrikterne Brændgård, Vildbjerg og Kildebakken. Derudover vil der være et tæt samarbejde med andre relevante afdelinger i Herning Kommune – herunder Kultur og Fritid.

 

Pilotfasen vil blandt andet have fokus på:

  • Udvikling og afprøvning af nogle af de samarbejdsstrukturer og indsatser, som fremkom på workshoppen
  • At sikre, at tiltaget spiller sammen med eksisterende aktører og udvikler lokalt forankrede, bæredygtige strukturer, som optimerer samarbejdet mellem parterne
  • Dokumentation og evaluering af samarbejdet samt på målgruppens udbytte af samarbejdet

 

Målet for pilotfasten er, at 30-50 børn har deltaget i pilotafprøvningen.

Økonomi

Herning Kommune er ansvarlig for en medfinansiering i form af de personalemæssige ressourcer op til 400.000 kr. i pilotfasen.

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller,

at Børne- og Familieudvalget samt Kultur- og Fritidsudvalget tager orienteringen til efterretning.
Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller,

Beslutning

Taget til orientering.

Bilag

  • Samarbejdsaftale Børnenes Brobygger Herning - pilotfase 15.01.18
  • Distrikter børnenes brobygger
 

22. Orientering til Kultur- og Fritidsudvalget

Sagsnr.: 00.22.04-I00-1-18 Sagsbehandler: Charlotte Sørensen  

Orientering til Kultur- og Fritidsudvalget