Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget
Mødedato: 20. februar 2017
Mødested: Nordvest Hallen, Gilmosevej 18, Herning

Dagsordenpunkter

10. Nordvest Hallen søger om tilskud til haludvidelsesprojekt

Sagsnr.: 04.04.00-Ø40-6-16 Sagsbehandler: Helle Rasmussen  

Nordvest Hallen søger om tilskud til haludvidelsesprojekt

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 X

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Nordvest Hallen søger om tilskud til etablering af haludvidelsesprojekt - et idræts- og trivselshus i tilknytning til de eksisterende idrætsfaciliteter på Gilmosevej i Tjørring.

 

Repræsentanter fra Nordvest Hallens bestyrelse deltager i forbindelse med fremlæggelse af dagordenspunktet og præsenterer tanker og ideer til projekt "VORES HUS".

 

Sagsfremstilling

Nordvest Hallen har igennem længere tid haft visioner om udvidelsesplaner. Allerede i forbindelse med opførelsen af opvisningshallen i 2005 blev der arbejdet videre med ideen til et viden og kulturcenter. I forlængelse af opførelsen af Tjørring ny skole i 2007 blev der igangsat en proces med at udvikle Nordvest Hallen fra et mere traditionelt idrætshus til et nytænkende idræts- og trivselshus "VORES HUS" med fokus på nye aktivitets- og samværsformer som "motor" for udviklingen af Herning Nord.

 

Gennem forskellige visions- og borgerinddragelsesprocesser med områdets brugere og interessenter er resultatet af processen at skabe et hus som matcher nuværende og fremtidige behov, og som spiller naturligt sammen med områdets øvrige institutioner og skoler, Regionssygehuset DNV, Baunekirken og Fuglsang Sø Centret. Et hus som først og fremmest er et supplement og ikke en konkurrent til øvrige idrætsfaciliteter som fx. Sportscenter Herning, men et hus, som kan være med til at genere trivsel og udvikling i lokalområdet.

 

Rum- og arealbehov på visionsplan samt forventet etapeopdeling er vedlagt som bilag. Selve lokalebehovet er analyseret af såvel Nordvest Hallen som Tjørring Idrætsforening. Der er i første etape primært indtænkt lokaler til styrke- og kredsløbstræning samt faciliteter til ophold, samvær og fællesspisning med tilhørende støttefaciliteter (omklædning, køkken, toilet, depot mm.). Endvidere er der ønske om ny hovedindgang, plads til handicapidræt og elevator. I etape 2 og 3 er der ønske om en ekstra håndboldbane, spinning, wellness, springgrav, klatrevæg/ rapelling samt teater/ auditorium. Etape 1 udgør ca. 2.090 m2, etape 2 udgør ca. 1.060 m2 og etape 3 udgør ca. 1.920 m2. I alt 5.070 m2, hvor samlede budgetterede udgifter anslået udgør 55,110 mio. kr. ex. moms og ex udgifter til inventar, p-pladser og arealoverdragelse.  Afledte årlige driftsudgifter for etape 1 udgør anslået 962.500 kr. Etape 2 og 3 udgør henholdsvis 472.300 kr. og 871.100 kr. Dvs. samlede afledte årlige driftsudgifter udgør i alt ca. 2.305.900 kr.

 

Jf. fremsendte anlægsbudget udgør rene byggeudgifter for etape 1 (2.090 m2) anslået 18,050 mio. kr. Hertil kommer byggeplads- og ikke bygningsrelaterede omkostninger samt produktions- og projekteringsomkostninger. Der foreligger pt. ikke forslag til finansieringsplan. Afledt drift for etape 1 udgør som anført ovenfor anslået 962.500 kr.

 

Repræsentanter fra Nordvest Hallens bestyrelse deltager i forbindelse med fremlæggelse af dagordenspunktet og præsenterer tanker og ideer til projekt "VORES HUS".

 

 

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller,

at projektet ikke imødekommes for nuværende
at projektet indgår på kultur- og fritidsudvalgets liste over mulige emner til de kommende års budgetdrøftelser
Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller,

Beslutning

Sagen udsættes med henblik på nærmere bearbejdning af det forlagte projekt.

Sagen genbehandles senest til april mødet.

Bilag

  • Udvidelse af Nordvest Hallen
  • Budget
  • Drifts- og anlægsbudget
 

11. Indtægtsbevilling til eksterne tilskud til udviklingsprojekter ved Herning Bibliotekerne

Sagsnr.: 21.00.15-Ø39-1-17 Sagsbehandler: Jonna Kvartborg Vestergaard  

Indtægtsbevilling til eksterne tilskud til udviklingsprojekter ved Herning Bibliotekerne

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 X

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Pia Colstrup

Sagsresume

Herning Bibliotekerne har i sin egenskab som Centralbibliotek ansvaret for en række løbende projekter i samarbejde med kommunale, statslige og europæiske parter. Derudover har Herning Bibliotekerne ansøgt om tilskud til en række udviklingsprojekter.

 

Herning Bibliotekerne har modtaget foreløbigt tilsagn om tilskud på i alt 519.000 kr. til 3 udviklingsprojekter i 2017. Indtægterne modsvares af tilsvarende merudgifter.

 

Sagsfremstilling

Udviklingsprojekter:

 

Herning Bibliotekerne har fået tilsagn fra Slots- og Kulturstyrelsen og Danskernes Digitale Bibliotek (DDB) om tilskud på i alt 519.000 kr. til nedenstående projekter.

 

Mere digital litteraturforsyning

Til projektet "Mere digital litteraturforsyning" er der bevilget 136.200 kr. i 2017. Dertil kommer egen finansiering på 94.465 kr., som gør at det samlede budget for projektet bliver 230.665 kr. i 2017.

 

Formålet med projektet er at forbedre udnyttelsen af folkebibliotekernes nuværende muligheder for at give borgerne adgang til digital faglitteratur via formidling og vidensdeling og at udvide mulighederne for borgernes adgang til digital faglitteratur.

 

 

SprogStavLæs

Til projektet SprogStavLæs er der bevilget 153.350 kr. i 2017. Dertil kommer egen finansiering på 388.950 kr., som gør at det samlede budget for projektet bliver 542.300 kr. i 2017.

 

SprogStavLæs projektet har hoved overskriften "Alle børn skal have sprog og læsning en aktiv del af deres hverdag".

 

Centralbibliotekerne igangsætter et nationalt indsatsområde med temaet "Sprog & Læsning". Indsatsen er forankret i og drives af CB'erne. Ambitionen er at få alle folkebiblioteker med, udvikle koncept og etablere partnerskaber, så indsatsen når bredt ud i alle kommuner og der opnås en national impact.

 

Bevillingen er givet til projektmodningsfasen, hvor en forundersøgelse afdækker eksisterede viden og behov, og der etableres eksterne partnerskaber og faundraising.

 

Der er indgået samarbejdsaftale med de fem øvrige centralbiblioteker om at indgå som samarbejdspartner i projektet med en egen finansiering på ca. 4 timer pr. uge pr. centralbibliotek.

 

 

Bedre formidling af digitale tekstlicenser

Til projektet "Bedre formidling af digitale tekstlicenser" er der bevilget  230.000 kr. i 2017. Der er ingen egen finansiering i projektet.

 

Formålet med dette projekt er at udvikle særlige markedsføringsmaterialer til digitale produkter, der kan anvendes af andre biblioteker. Der måles på, om markedsføringen fungerer og fører til højere brug af biblioteks digitale tjenester. Projektet indgår som en del af DDB's nationale projekt "Bedre formidling af digitale tekstlicenser".

 

Økonomi

Projekt bevillingerne på i alt 519.000 kr. er givet til udgifter i 2017 for alle tre projekter. Det forventes at projekt "Bedre formidling af digitale tekstlicenser" kan afsluttes i 2017, hvorfor tilskuddet på 230.000 kr. vil blive modtaget i 2017. De to øvrige projekter Mere digital litteraturforsyning og SprogStavLæs kan først regnskabs afsluttes i 2018, hvorfor tilskuddene på i alt 289.000 kr. først forventes udbetalt i 2018.

 

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller,

at der til udviklingsprojekterne med eksterne tilskud meddeles indtægtsbevilling på 230.000 kr. samt udgiftsbevilling på 519.000 kr. på Serviceområde 14, Biblioteker, funktion 03 32 50 i 2017
at der til udviklingsprojekterne med eksterne tilskud meddeles indtægtsbevilling 289.000 kr. på Serviceområde 14, Biblioteker, funktion 03 32 50 i 2018
at de bevillingsmæssige konsekvenser medtages i budgetopfølgningssagen pr. 30. april 2017 til Byrådet 
Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller,

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

 

12. Status vedr. Landdistrikts-strategien for Herning Bibliotekerne 2015-2018

Sagsnr.: 21.00.00-A00-1-17 Sagsbehandler: Jonna Kvartborg Vestergaard  

Status vedr. Landdistrikts-strategien for Herning Bibliotekerne 2015-2018

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Herning Bibliotekerne sætter med Landdistrikts-strategien for Herning Bibliotekerne 2015-2018, fokus på at udvikle bibliotekstilbuddet over for børn og ældre borgere i landdistrikterne i Herning Kommune inden for de tre overordnede indsatsområder: digital materialedistribution, skabelse af flere kulturelle events og læringsaktiviteter i de nære miljøer, samt udvikling af de selvbetjente biblioteker. Midtvejs status viser, at der efter et indledende analyse- og planlægningsarbejde, er lavet en række nye tilbud til borgerne i landdistrikterne, som er blevet taget vel imod, samt at flere er undervejs.

 

Sagsfremstilling

”Digital materialedistribution”: Infokampagne for bibliotekets digitale tilbud i 15 ud af 22 lands- og centerbyer. I foråret 2017 lanceres bibliotekets nye abonnementsløsning (a la Årstidernes grøntsagskasser), hvor borgerne pr. mail kan abonnere på ugentlige ”bibliotekskasser” med e-bøger og e-magasiner mv., rettet mod en særlig målgruppe som bl.a. børnefamilier og ”husmødre”. Småbørnsfamilier kan tilmelde sig klubben ”Tryk på sproget” for forældre til 0-3 årige, hvor de får adgang til materialer og aktiviteter mv. til udvikling af deres børns sprog. Endvidere er et tilbud med relevante digitale ressourcer, der kredser om ”En god start” for børnene, rettet mod forældre med børn der skal starte i dagtilbud eller skole under udvikling. Alle skoleelever har adgang til god fritidslæsning – e-bøger og lydbøger - via det nye tilbud eReolen GO.  Pædagoger og lærere vil ligeledes blive tilbudt et fagligt nyhedsabonnement indeholdende nyheder om f.eks. nye digitale ressourcer, litteratur til børnene eller arrangementer med et fagligt kvalificerende indhold for lærerne f.eks. vedr. digital adfærd.

 

”Udvikling af lokalbibliotekerne”: Biblioteket i Kibæk overgår 1. marts 2017 til delvis selvbetjening. Sunds Bibliotek bliver nyindrettet og ”shinet op” i foråret 2017. Hver måned vil der være selvkørende aktiviteter i den selvbetjente tid på lokalbibliotekerne, og institutionerne i lokalbibliotekernes nærområde vil i foråret 2017 blive inviteret til et øget samarbejde. Bibliotekets atten ”Biblioteket kommer”- afhentningssteder er blevet opdateret og moderniseret i udtryk og tilgængelighed, og lokale kræfter har i elleve af de atten landsbyer støttet op om tilbuddet, ved at pushe en infokampagne på deres digitale platforme mv. I en by (Ørnhøj) testes et litteraturformidlingstiltag, hvor borgeren vil kunne benytte sig af bibliotekarernes ekspertise hjemmefra. Ordningen forventes udbredt til hele kommunen i løbet af foråret 2017. Disse tiltag har indtil videre givet en vækst i brugere af ”Biblioteket kommer” tilbuddet på 6,5%.

 

”Kulturelle events og læringsaktiviteter”: Der er løbende afholdt arrangementer i centerbyer og landdistrikter, f.eks. et homeparty og et litteraturarrangement i et privat hjem. I efteråret 2016 blev der afholdt et arrangement for voksne samt seks for børn. Der afholdes fremover minimum seks arrangementer for voksne og minimum otte for børn om året i lokale rammer – på lokalbiblioteket, hjemme hos private borgere eller et andet lokalt sted. Sammen med Huset no. 7 rykker vi Melodi Grand Prixet i 2017 ud til landsbyerne - 12 byer er med i en Grand Prix Pop-quiz.

 

Økonomi

Der er umiddelbart ingen økonomi bundet i samarbejdet.

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller,

at status for Landdistrikts-strategi for Herning Bibliotekerne 2015-2018 tages til efterretning
Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller,

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

 

13. Aulum Dyrskue søger om forlængelse af kontrakt til det årlige dyrskue

Sagsnr.: 20.13.00-P27-169-11 Sagsbehandler: Aase Andersen  

Aulum Dyrskue søger om forlængelse af kontrakt til det årlige dyrskue

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 x

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Aulum Dyrskue søger om forlængelse af kontrakt vedr. tilskud til det årlige dyrskue.

Sagsfremstilling

Heden og Fjorden har afholdt dyrskue i Aulum i mere end 100 år, men trak sig fra opgaven i 2014. Lokale ildsjæle dannede den frivillige forening "Aulum Dyrskue" og har stået for arrangementet de sidste 3 år.

 

Dyrskuet trækker hvert år ca. 2.000 - 2.500 besøgende. I 2016 var der 220 udstillere med 180 heste og kreaturer, herudover udstilling af maskiner, fødevarer, kræmmere m.m. Af de 220 udstillere var de 29 udstillere på børnedyrskuet.

 

Overskuddet har i 2014 været på omkring 30.000 kr., i 2015 ca. 70.000 kr. og i 2016 ca. 28.000 kr.

 

Det lave overskud i 2016 skyldes, at Heden og Fjorden indtil 2015 har ydet et sponsorat på 50.000 kr., men fra 2016 blev det nedsat til 10.000 kr.

 

Herudover ydes der en stor indsats fra frivillige og bestyrelsen, samt fra det lokale erhvervsliv.

 

Ca. 30% af dyrskuets indtægter kommer fra entreindtægter, ca. 30% fra salg af stadepladser og tilmeldingsgebyrer og ca. 40% fra sponsorater fra lokale erhvervsdrivende.

 

Herning Kommune - Drift står for den praktiske hjælp med hensyn til klargøring af pladsen, opstilling og nedtagning af toiletter samt rengøring efter arrangementet. Til dette har Herning Kommune bevilget et tilskud på max. 75.000 kr. pr. år.

 

Bestyrelsen for Aulum dyrskue søger om forlængelse af den hidtidige aftale for en ny 5-årig periode, gerne med en forhøjelse til max. 100.000 kr.

Forhøjelsen skyldes ændrede parkeringsforhold, hvilket kræver nye skilte og nyt afspærringsmateriel.

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller,

at kontrakten med Aulum Dyrskue forlænges for en ny 3-årig periode.
at Herning Kommune yder et tilskud på max. 75.000 kr. pr. år, som finansieres fra kontor 364 02 191 05 til formålet.
Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller,

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

Bilag

  • Regnskab 2016
  • Bemærkning til regnskab 2016
  • Aulum Dyrskue
 

14. Søby Brunkulsleje - Udvidelse af butik og billetsalg

Sagsnr.: 19.03.00-Ø00-1-17 Sagsbehandler: Kristina Lundsgaard Gaardsted  

Søby Brunkulsleje - Udvidelse af butik og billetsalg

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 x

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Søby Brunkulsmuseum fremsender ansøgning om tilskud til udvidelse af butik og billetsalg.

Sagsfremstilling

Søby Brunkulsmuseum er i fremdrift blandt andet med Grovsmedjen, der blev indviet i 2016, som seneste skud på stammen.

 

Besøgstallet er steget jævnt over de seneste år og i 2016 nåede Søby Brunkulsmuseum et besøgstal over 15.000, på trods af en ændring i billetprisen fra 35 til 40 kr. Stigningen i besøgtallet har givet øgede indtægter, men også trængsel i butikken og billetsalget.

 

Søby Brunkulsmuseum ønsker derfor at udvide butik og billetsalg fra 50 til 84 kvm. Udvidelsen gør plads til en fordobling af butiksarealet, samt et manglet kontor og arkiv med brandsikre skabe til værdifulde arkivaler.

Økonomi

Udvidelsen af butik og billetsalg på 34 kvm koster 250.000 kr.

Der er givet tilsagn om støtte fra Ikast-Brande Kommune på 20.000 kr. Fonde og firmaer har indtil videre ikke givet tilsagn om støtte.

 

Museets formueforhold:

 

  • Årets resultat for 2015: 197.724 kr.
  • Egenkapital: 2.280.131 kr.
  • Likvide beholdninger: 1.096.375 kr.

 

Herning Kommune yder et årligt driftstilskud til Søby Brunkulsmuseum på 40.600 kr. (2017)

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller,

at der bevilges et tilskud på 40.000 kr. til udvidelse af butik og billetsalg, som finansieres af SO15, Kultur, Kulturudvalgets rådighedsbeløb, konto 364-02-112-01, hvor der pr. 3. februar 2017 resterer 656.714 kr.
Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller,

Beslutning

Indstillingen tiltrådt med tilskud på kr. 50.000.

Tilskuddet gives under forudsætning af at projektet godkendes af Herning Kommune.

Bilag

  • Ansøgning - kiosk
 

15. Foreningsgodkendelse, Herning Ikast Lystfiskerforening

Sagsnr.: 18.15.05-Ø40-1-17 Sagsbehandler: Helle Rasmussen  

Foreningsgodkendelse, Herning Ikast Lystfiskerforening

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 X

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Herning Ikast Lystfiskerforening v/ Knud Ø. Knudsen søger om godkendelse som tilskudsberettiget forening.

Sagsfremstilling

Foreningen er en sammenlægning af den tidligere godkendte Herning Sportsfiskerforening og Ikast Sportsfiskerforening, som i fællesskab har besluttet sig for at fusionere pr. 1. januar 2017. Dvs. at de 2 selvstændige foreninger samtidig ophører. Den nye forening tegner til sammen 430 medlemmer, heraf 50 under 25 år. Af de 430 medlemmer kommer de 30 medlemmer fra den tidligere Ikast forening.

 

Foreningens formål er uændret at samle lystfiskerinteresserede ved sociale aktiviteter og arrangementer samt afholde kurser, foredrag og konkurrencer, der højner medlemmernes teoretiske og praktiske færdigheder, herunder viden om hensynsfuld fiskeri og færden i den natur lystfiskeriet udføres i. Foreningen er åben for alle, som kan tilslutte sig foreningens formål. Der betales kontingent, som fastsættes på den årlige generalforsamling.

 

Forvaltningen har gennemgået fremsendte vedtægt for den nye Herning Ikast Lystfiskerforening, som har givet anledning til følgende bemærkninger:

 

  • § 3 Medlemsforhold: God ide at henvise til foreningens hjemmeside/ facebookside ift. hvordan og til hvem ind- og udmeldelse foregår
  • § 7 Generalforsamling: Indkaldelse til generalforsamling skal ske via annoncering eller offentligt opslag på bibliotek eller lignende. Jf. § 6 vælges formanden direkte på generalforsamlingen for en 2 årig periode. 6 bestyrelsesmedlemmer vælges med 3 medlemmer på skift hvert andet år. Dette skal fremgå af dagsorden for generalforsamling. Formand og kasserer bør ikke være på valg samme år. Jf. § 6 vælges 2 revisorer, en i lige år og en i ulige år. Dette skal ligeledes fremgå af generalforsamlingens dagsorden. Ekstraordinær generalforsamling kan til enhver tid indkaldes af bestyrelsen og skal indkaldes, når mindst 1/5 af foreningens stemmeberettigede medlemmer skriftligt over for bestyrelsen fremsætter ønske herom med angivelse af det emne, som ønskes drøftet.
  • § 11 Foreningens opløsning: Bestemmelse om foreningens opløsning kan kun tages på en i dette øjemed særligt indkaldt ekstraordinær generalforsamling. For at denne er beslutningsdygtig kræves, at mindst 2/3 af foreningens stemmeberettigede medlemmer er til stede. For at forslaget kan vedtages kræves, at mindst 3/4 af de afgivne stemmer er for forslaget. Opnås et sådan flertal på en generalforsamling, der ikke er beslutningsdygtig, indkaldes til en ny generalforsamling, hvor beslutning kan træffes med ovennævnte stemmeflerhed, uanset hvilket antal stemmeberettigede medlemmer, der er til stede. På generalforsamlingen skal samtidig træffes bestemmelse om, hvilket almennyttigt formål i Herning Kommune foreningens evt. formue skal tilgå.
  • § vedr. vedtægtsændring skal fremgå. Ændring af vedtægterne kan ske på enhver generalforsamling, når mindst 2/3 af de afgivne stemmer er for forslaget.

 

 

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller,

at foreningen godkendes i henhold til folkeoplysningslovens bestemmelser
at der fortsat bevilges tilskud i henhold til gældende tilskudsordning.
Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller,

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

Bilag

  • Vedtægter
 

16. Åskov Golfklub søger om tilskud til renovering af ejendom

Sagsnr.: 18.15.15-Ø40-4-15 Sagsbehandler: Helle Rasmussen  

Åskov Golfklub søger om tilskud til renovering af ejendom

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 X

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Åskov Golfklub v/ fmd. Kristian Jakobsen søger om tilskud ombygning af gammel ejendom til nye klub- og ungdomsfaciliteter.

Sagen har senest været behandlet på Kultur- og Fritidsudvalgsmøde den 24. oktober 2016. Udvalget besluttede at afslå ansøgningen af budgetmæssige årsagen. Åskov Golfklub genfremsender ansøgningen i lyset af nye initiativer og dialog med Sdr. Felding Skole om forlagt undervisning i regi af Åben Skole.

Sagsfremstilling

Åskov Golfklub har erhvervet en gammel ejendom fra 1930, som klubben ønsker at ombygge til nye klub- og ungdomsfaciliteter.

 

Ejendommen, som består af stuehus med tilhørende stald, lader og udenomsarealer, er beliggende i golfbanens område og kan betragtes som en integreret del af golfbanen. Klubben har gennem en lang årrække lejet staldbygninger tilhørende stuehuset, og da indehaveren er afgået ved døden har Åskov Golfklub købt og overtaget huset af arvingerne.

 

Stuehuset har ikke været vedligeholdt de sidste ca. 70 år og kræver derfor en ombygning og modernisering, så det kan anvendes til klubformål.

 

Klubbens ungdomsafdeling har pt. 55 aktive spillere under 25 år. Klubben har pr. januar 2015 ansat ny træner og etableret nye samarbejdsrelationer med bl.a. Sdr. Felding, Skarrild og Kibæk Skoler i forlængelse af skolereformen og Åben Skole. Som noget helt nyt er klubben aktuelt i dialog med Sdr. Felding Skole om forlagt undervisning med hele skolen på golfbaneområdet.

 

Klubben har endvidere etableret et godt samarbejde med Sdr. Felding Efterskole med golf som liniefag. Endeligt har klubben et godt samarbejde med junior afdelingen i Give og Brande Golfklubber, hvor der arrangeres 4 camps om året med overnatning.

 

Åskov Golfklubs nuværende klubhusfaciliteter er opført ved hjælp af frivillig arbejdskraft og består af et stort åbent rum med integreret køkken. I tilknytning hertil er der et kontor, entre og toilet. Der er ingen bad- og omklædningsfaciliteter.

 

Klubben har behov for at i højere grad at kunne tilbyde mere optimale rammer til den store ungdoms- og klubaktivitet, hvorfor klubben ønsker at ombygge den erhvervede ejendom til formålet.

 

Budgetterede materialeudgifter til ombygningen udgør jf. fremsendte budget ca. 400.000 kr. incl. moms. Klubben forventer selv at bidrage med ca. 500 mandetimer, som klubben værdisætter til ca. 110.000 kr. Klubben har pt. fået sponsoreret materialer for anslået 100.000 kr. og forventer yderligere sponsorater til materialer og inventar. Herning Kommune søges om et ekstraordinært tilskud på 125.000 kr. til VVS og el- arbejde. Der søges ikke om forhøjet lokaletilskud som følge af nye lokaler.

 

Åskov Golfklub tegner jf. seneste indberetning 574 medlemmer og modtager et årligt lokaletilskud på 75.000 kr.

 

Klubbens formueforhold:

 

  • Årets resultat 15.161 kr.
  • Egenkapital 953.620 kr. Likvide beholdninger: kassekredit -621.398 kr.

 

Åskov Golfklub er etableret i 1992. I 1994 blev en 9 hullers bane taget i brug. Banen blev i 2002 udvidet til en 18 hullers bane.

Klubben har indgået en uopsigelig lejeaftale på baneareal med privat udlejer. 

 

 

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller,

at der meddeles afslag for nuværende
at ansøgningen indgår på Kultur- og Fritidsudvalgets liste over emner til kommende års budgetdrøftelser.
Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller,

Beslutning

I overensstemmelse med ansøgningen indgår projektet på listen over Kultur- og Fritidsudvalgets emner til kommende års budgetforhandlinger.

Bilag

  • Ansøgning
  • Seneste regnskab
  • Dialog om forlagt undervisning
 

17. Kulturpolitik - endelig udgave til orientering

Sagsnr.: 20.00.00-P22-1-15 Sagsbehandler: Pia Trab Worm  

Kulturpolitik - endelig udgave til orientering

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 x

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Sara Jørgensen og Allan Boye Thulstrup

Sagsresume

Byrådet vedtog i oktober 2016 Herning Kommunes nye Kulturpolitik. Politikken er nu klar til offentliggørelse. Kultur- og Fritidsudvalget orienteres hermed om det endelige resultat.

Sagsfremstilling

Kulturpolitikken foreligger nu i en endelig udgave. Teksten er naturligvis den, som er vedtaget af Byrådet den 12. oktober 2016. Som helhed er kulturpolitikken lay outet, så det fremgår, at den også er med til at understøtte Herning Kommunes nye brandingstrategi. Det falder godt i tråd med, at elementerne i kulturpolitikken spiller godt sammen med brandingstrategien.

Kulturpolitikken er blevet til i en inddragende proces med mange deltagere fra mange forskellige grupper og fagligheder. Den fremgangsmåde vil forvaltningen anbefale også tages i brug i implementeringen af politikken, således at mange af de fremtidige aktører får ejerskab til kulturen i Herning.

En plan for implementering præsenteres for Kultur- og Fritidsudvalget inden sommerferien 2017, mens selve implementeringen planlægges igangsat lige efter sommerferien.

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller,

at den endelige udgave af kulturpolitikken tages til orientering
at forvaltingen inden sommer fremsender udkast til implementeringsplan til godkendelse
Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller,

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

  • Kulturpolitik - Herning Kommune
 

18. Byrådets Idrætslederpris 2017

Sagsnr.: 00.05.07-G01-3-16 Sagsbehandler: Aase Andersen  

Byrådets Idrætslederpris 2017

 

19. Orientering til Kultur- og Fritidsudvalget

Sagsnr.: 00.15.00-I00-1-17 Sagsbehandler: Charlotte Sørensen  

Orientering til Kultur- og Fritidsudvalget