Dagsordener og referater

Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget
Mødedato: 16. april 2018
Mødested: Gullestrup Hallen, Trælundvej 2, 7400 Herning

Dagsordenpunkter

Sagsnr.: 20.15.00-P20-1-17 Sagsbehandler: Pia Trab Worm  

Status for Kulturfest Herning

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 x

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsfremstilling

Kultur- og Fritidsudvalget (KFU) besluttede på møde 22. februar 2018, at udvalget på de kommende møder skulle modtage en status på Kulturfest Herning 2018.

 

Status fremlægges under mødet.

 

Pia Worm deltager på mødet.

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller,

at orienteringen tages til efterretning

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

 

Sagsnr.: 04.04.00-G01-2-18 Sagsbehandler: Kurt Lauritsen  

Aulum fritidscenter - ansøgning om tilskud til renovering af tag på Skyttehuset

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 X

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -Mette Nielsen

Sagsresume

Ansøgning om tilskud til større reparations- og vedligholdelsesarbejde af tag på Skyttehuset

Sagsfremstilling

Aulum Fritidscenter søger om tilskud til større reparations og vedligholdelsesarbejde af taget på Skyttehuset.

Taget er over 30 år gammelt, og de eternitplader, der er anvendt, er ikke af den bedste kvalitet. Der er derfor områder, som er meget dårlige, og der er risiko for , at taget bliver utæt.

Taget er vurderet af Dansk Tagbearbejdning med henblik på en afrensning og efterfølgende maling, firmaet har vurderet at dette ikke er muligt, da taget er i for dårlig stand til sådan en behandling.

Kommunale ejemdomme har ligledes vurderet taget og anbefaler at udskifte taget snarets muligt.

 

Økonomi

Aulum Fritidscenter har indhentet 2 tilbud hvor der billigste er 152.000 kr. excl. moms.

Aulum Fritidscenter er moms registreret så det er beløbet excl. moms.

Det kan oplyses, at Kultur- og Fritidsudvalget den 18. april 2017 bevilgede 500.000 kr. til ombygning og opgradering af skydefaciliteterne i centret.

 

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller,

at der bevilges 152.00 kr. til Aulum Fritidscenter i tilskud til udskiftning af tag på Skyttehuset.
at beløbet finansieres fra SO11, idræt og fritid haltilskudskonto, konto 374 00 221 04. Beløbet udbetales efter indsendt dokumentation for afholdte udgifter.

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

 

Sagsnr.: 04.04.00-G01-3-18 Sagsbehandler: Kurt Lauritsen  

Ilskov Hallen - Tilskud til nye letvægtsbander

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 X

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -Mette Nielsen

Sagsresume

Ilskov Hallen søger om tilskud på 66.250 kr. incl. moms til nye letvægtsbander.

Sagsfremstilling

Ilskov Hallen ansøger om at få udskiftet deres gamle bander fra 1986 til nye letvægtsbander. I forhold til de gamle, vejer de nye letvægtsbander omkring 7-8 kg. mindre, hvilket vil give mindre belastende løft og vrid for den enkelte medarbejder at flytte bandene rundt i hallen.

Økonomi

Ilskov Hallen har fået et tilbud med samlet udgifter på 66.250 kr. incl. moms.

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller,

at der bevilliges et tilskud på 66.250 kr. til nye letvægtsbander 
at tilskuddet finansieres fra SO11, Idræt og Fritid, haltilskudskontoen. Beløbet udbetales efter indsendt dokumentation for afholdte udgifter.

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

 

Sagsnr.: 04.04.00-G01-5-18 Sagsbehandler: Kurt Lauritsen  

ALPI Hallen søger tilskud til renovering af hal 1 gulvet

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 X

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -Mette Nielsen

Sagsresume

ALPI Hallen søger om tilskud på 197.425 kr. til renovering af gulvet i hal 1.

Sagsfremstilling

Alpi Hallens gulv i hal 1 er næsten 40 år gammelt, nedslidt og der skal udskiftes flere gulvbrædder. Gulvet er flere steder ødelagt og det vil ikke være forsvarligt at benytte hallen endnu en sæson.

Ønsket er at kunne gennemføre en renovering af gulvet i sommerpausen, så det kan stå klar til den nye sæson 2018/19 efter sommerferien.

 

ALPI Hallen har indhentet flere tilbud, hvor det billigste er med en samlet udgift på 197.425 kr. incl. moms.

 

 

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller,

at der bevilliges et tilskud på 197.425 kr. til renovering af gulvet 
at tilskuddet finansieres fra SO11, Idræt og Fritid, haltilskudskontoen. Beløbet udbetales efter indsendt dokumentation for afholdte udgifter.

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

 

Sagsnr.: 18.15.15-Ø40-1-18 Sagsbehandler: Aase Andersen  

KFUM spejderne Hammerum-Gjellerup søger om tilskud til nyt tag

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 x

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

KFUM Spejderne Hammerum-Gjellerup søger om tilskud på 374.632 kr. til udskiftning af tag.

Sagsfremstilling

KFUM Spejderne Hammerum-Gjellerup har foreningslokaler i spejderhuset "Gjelleruphus", der ligger på Klokkekildevej 15 - en stor naturgrund midt i Gjellerup. Huset er et gammelt bjælkehus, som er overtaget fra en sportsforening i Herning i 1984 og genopført i Gjellerup. I perioden 2009 - 2011 har huset gennemgået en omfattende renovering både ind- og udvendig. Det gamle eternittag, der stadig ligger på huset er i dårlig stand og trænger til at blive udskiftet.

 

Foreningen har 89 medlemmer, hvoraf aldersgruppen 7 - 12 årige udgør den største medlemsgruppe.

 

Der ydes et årligt tilskud til KFUM Spejderne på ca. 35.000 kr. i lokaletilskud.

 

Kommunale ejendomme har vurderet taget og kommet med bemærkninger i forhold til materialer og konstruktioner. Disse bemærkninger er videregivet til begge byggefirmaer.Endvidere blev det bemærket, at der burde ligge mere end et tilbud, hvorefter foreningen har fremskaffet et tilbud fra Byggefirmaet Lambæk ApS og Tømrerfirmaet Bent Lund A/S.

 

Foreningens egenkapital er pr. 31/12 2017 på 787.827 kr. og de likvide midler er på 366.068 kr.

 

KFUM Spejderne i Hammerum-Gjellerup søger om et tilskud på 374.632 kr. til udskiftning af tag, forbedring af isolering og udskiftning af et gammelt ovenlysvindue.

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller,

at der bevilges et tilskud på op til halvdelen af udgiften på 374.632 kr. dvs. 187.316 kr. Beløbet udbetales efter indsendt dokumentation for afholdte udgifter.
at udgiften afholdes på kontoen for særligt lokaletilskud, kontonr. 374 00 203 06, hvor der pr. 31/3 2018 resterer 1.270.500 kr.

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 20.04.00-Ø00-1-18 Sagsbehandler: Pia Trab Worm  

Nytænkende formidling af statuer i Herning Kommune

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 x

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Kunstnergruppen "KUNST ud til FOLKET" har beskrevet en nytænkende og unikt formidling af eksisterende skulpturer. Der er tale om live-formidling for børn, voksne og ældre to forskellige steder i Herning Kommune. Selve produktet er 4-5 live-performences per skulpturer i henholdsvis Aulum og Herning. Der vil efterfølgende være dokumentation i form af video til videre brug. Hvis projektet realiseres i juni, vil Herning Kommune vil blive det første sted i DK, hvor projektet bliver til virkelighed.

Kultur- og Fritidsudvalget (KFU) skal beslutte, om de vil støtte projektet økonomisk.

Sagsfremstilling

En skør kunstformidler har opfundet en maskine, der kan få statuer til at tale!

Med disse ord er scenen sat i showet Skulpturerne Taler. Det er komikeren Carsten Knudsen (tidl.: De Nattergale) og kunstnergruppen KUNST ud til FOLKET, der står bag projektet, som går ud på at lægge stemmer til skulpturer i Aulum og Herning for skoleklasser, voksne og ældre i Herning Kommune.

 

Kunstformidleren sætter målere på skulpturen og forbinder den til "maskinen". Han indleder derefter en samtale med skulpturen via maskinen. Den vil formidleren have til at handle om kunstnerens tanker med skulpturen, de kunstfaglige begreber og teorier bag. Men skulpturen svarer igen med betragtninger om at være lige netop den skulptur. Lige netop denne dag. Efter "samtalen" går skulpturen i dialog med publikum. Kunstneren i maskinen kan både se og høre publikum, men de kan ikke se ham. Hele seancen foregår med udgangspunkt i en grundig research af skulpturen, kunstneren og stedet.

 

Projektet er det første af sin slags og er en ny måde at formidle og synliggøre den kunst, som allerede står i det offentlige rum.

Visionen med projektet er at gøre kommunens udendørskunst vedkommende for alle borgere i kommunen på tværs af alder og sociale, økonomiske og kulturelle baggrunde. Derfor vil vi skabe en kulturevent, der på en sjov og levende facon formidler skulpturer, ikke bare i Herning, men i hele kommunen.

Det vil give god mening at afvikle projektet i forbindelse med Kulturfest Herning, da projektet derved kan markedsføres og programsættes, så der også sikres publikum til alle ”forestillinger”. 

Økonomi

KUNST ud til FOLKET har finansieret udvikling, materialer og praktisk udførelse af selve "maskinen". Dette projekt indeholder således udelukkende research, dramaturgi og øvrig forberedelse i forbindelse med de konkrete skulpturer, workshop-agtige aktiviteter i ugen op til som forberedelse til selve live-performence, i alt minimum 8 live-performences, transport, ophold og honorar til kunstnere. Produktet er "forberedelses-workshops" de to steder, live-formidling af to skulpturer i de to byer. Kunstnere og maskinen er en dag i hver by. Hver skulptur aktiveres minimum fire gange på en dag, hvilket giver minimum 8 live-performences i løbet af de to dage. Det koster i alt 50.000 kr.

Der er afsat 20.000 kr. til indkøb af kunst i bybilledet i budgettet for Kulturfest Herning 2018. Disse er reserveret til projektet, hvis de resterende 30.000 kr. findes.

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller,

at der ydes et tilskud på 30.000 kr. til projektet.
at beløbet finansieres fra Service Område 15, Kultur, Kulturudvalgets Rådighedsbeløb konto 364-02-112-01, hvor der per 1. april resterer 536.602 kr.

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 20.08.00-S55-1-16 Sagsbehandler: Kristina Lundsgaard Gaardsted  

Herning Billedskole Årsregnskab 2017

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 X

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -Mette Nielsen

Sagsresume

Herning Billedskole fremsender den 19. marts årsberetning, årsrapport og revisionsprotokollat for 2017 til orientering.

Sagsfremstilling

Herning Billedskoles årsrapport, revisionsprotokollat og årsberetning for 2017 blev godkendt af bestyrelsen på møde den 30. januar 2018 og på generalforsamlingen den 14.

marts 2018.

 

Regnskabet udviser et overskud på 113.957 kr. mod et overskud på 78.848 kr. i 2016. Herning Billedskole havde budgetteret med et mindre underskud efter en nyansættelse, men arbejdsopgaverne blev større end forventet, og gav derfor et overskud. Overskuddet er øremærket til ansættelse af nye medarbejdere.

Herning Billedskole havde pr. 31. december 2017 en egenkapital på 556.314 kr.

 

I 2017 havde Herning Billedskole indtægter for 1.890.212 kr., hvoraf driftstilskuddet fra Herning Kommune udgjorde 1.018.000 kr. (lederløn og ordinært drifttilskud). Herudover stiller Herning Kommune lokaler vederlagsfrit til rådighed.

Andre indtægter var elevbetalinger på 340.425 kr., arrangementer og kurser for 116.110 kr., skoleprojekter for 106.254 kr., Kulturspirerne for 83.437 kr., Kultur på recept for 99.252 kr., og Off road for 126.734 kr.

På udgiftsiden udgør lønninger/honorar inklusiv lederløn på 1.416.910 kr. den væsentligste post. Andre eksterne omkostninger udgør 136.852 kr. og består af f.eks. småinventar, annoncer og brochurer, sekretærbistand, revision og ferniseringer.

 

Den eksterne revision har ikke givet anledning til forbehold.

 

Herning Billedskole har i flere år været involveret i Teaterfestival, Kultur i Mørket, Liv i Sønder anlæg, konfirmandhold, sommer- og efterårsbilledskole, midnatsmaleri, maratontegning og engleværksted for børn og voksne.

 

I 2017 startede Herning Kommune projektet "kultur på recept", der er et tilbud til alle borgere i alderen 18-64 år, der er ramt af stress, angst eller depression og er i risiko for langtidsledighed eller langtidssygmelding. Det har været en stor succes. Der har været fyldt op på holdene, og deltagerner har fået noget ud af forløbet. Deres selvtillid er vokset, og der er blevet mere udadvendte.

 

Herning Billedskole er med i Kulturspirerne, som er et treårigt forløb, hvor Musikskolen, Sangskolen, Operaen i Midten, balletskolen, tryllestaven og Herning Billedskole samarbejder med udvalgte børneinstitutioner. Målet er at skabe rammer for kunstneriske oplevelser og udfoldelser i 3-5 åriges hverdag. Projektet er halvejs i forløbet.

 

Som en del af Herning Kommunes åben skole projekter har Herning Billedskole tilbudt skoler at indgå i kortere eller længere forløb i samarbejde med lærerne.

 

 

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller,

at årsrapport og beretninger 2017 for Herning Billedskole tages til orientering

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.15.15-A26-1-18 Sagsbehandler: Charlotte Sørensen  

Uddelegering fra Kultur- og Fritidsudvalget til administrationen

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 X

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Kultur- og Fritidsudvalgt har uddelegeret følgende til administrationen.

Sagsfremstilling

Ansøgninger indenfor følgende områder kan behandles administrativt:

 

Ansøgninger om tilskud m.v. op til max. 15.000 kr. på SO 11. Idræt og Fritid. 

Ansøgninger over 15.000 kr. behandles politisk.

 

Ungepuljen:

Forvaltningen kan uddele op til 5.000 kr. TIL ikke-organiserede unge (under 30 år) fra Herning Kommune i støtte per kulturarrangement, kulturprojekt eller kulturevent FOR unge i Herning Kommune.

Der kan gives støtte til honorar, leje af udstyr, markedsføring, forplejning med videre. Forvaltningen orienterer KFU på det første møde efter bevillingen. Der er afsat 50.000 kr. per år til ungepulje-bevillinger.

KFU har vedtaget kriterier for ungepuljen 18. marts 2013.

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller,

at sagen tages til efterretning.

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

 

Sagsnr.: 00.05.00-G20-1-17 Sagsbehandler: Helle Rasmussen  

Skitseprojekt vedr. udvikling af "Blå Rum" ved Fuglsang Sø til orientering

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 X

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere:

Sagsresume

Jf. Kultur- og Fritidsudvalgsbeslutning den 4. december 2017, pkt. nr. 143 fremlægges skitseprojekt vedr. udvikling af "Blå Rum" ved Fuglsang Sø til udvalgets orientering.

Sagsfremstilling

Baggrund

 

Kultur- og Fritidsudvalget gennemførte den 19. maj 2017 en studietur ud fra temaet ”Blå Rum”. På studieturen besøgte udvalget henholdsvis Jels Søbad i Rødding, Vejen Kommune, Byg det op Broen/ Multibro i Kolding Kommune og Det flydende Kajakhus i Vejle Kommune.  

 

Formålet med turen var at indhente viden og inspiration vedr. udviklingstendenser og aktivt udeliv, og hvordan et aktivt udeliv ved bl.a. Fuglsang Sø kan understøttes i tæt dialog med brugere, interessenter og fonde.

 

I forlængelse heraf blev udvalget i august 2017 præsenteret for et foreløbigt ideoplæg, hvor det blev besluttet, at forvaltningen arbejder videre med oplægget mhp. inddragelse af evt. nye interessenter, eksempler fra andre steder i landet og muligheden for at inddrage andre søer i Herning Kommune.

Der åbnes dialog med fonde og andre forvaltninger i Herning Kommune og præsenteres et beslutningsoplæg for udvalget i december.

 

Jf. indgået budgetforlig i september 2017 ønsker byrådet ved budgetkonferencen i foråret 2018 at blive præsenteret for et oplæg til etablering af faciliteter ved Fuglsang Sø særligt til lystfiskere, triatleter, kajakroere og vinterbadere.

 

Brugerinddragelse

 

På baggrund af ovenstående har der på tværs af forvaltninger og i samarbejde med brugerklubber og Lokale og Anlægsfonden været afholdt et workshop forløb med afsæt i følgende udviklingskriterier:

 

  • Fortællingerne: De fælles værdier og de fremtidige personlige fortællinger
  • Konkrete temaer og formgivningsrefleksioner: Temaer og refleksioner fra processen og praktiske perspektiver
  • Yderligere perspektiver for området.

 

Opsamlingen fra workshop forløb understøtter, via kortlægning af brugermønster og fremtidige ønsker og behov, en fælles facilitet på tværs af mange aktører under samme tag. En facilitet, som tilgodeser såvel de organiserede som de mere selvorganiserede brugere og aktiviteter.

 

Multifunktionalitet, åbenhed og almen tilgængelighed går hånd i hånd med fortællingen om det gode liv ved søen og aktiviteter på tværs af de mange brugere, som gerne vil hinanden, samt hvordan søen kan sættes i spil på en ny måde. Et lokalt samlingspunkt, hvor mange brugergrupper mødes omkring et aktivt udeliv på, i og ved søen.

 

Samtidig er der indtænkt en række konkrete og praktiske overvejelser, og hvordan projektet knytter naturligt an til og indgår i sammenhæng og synergi med omgivelserne.

 

Skitseprojekt

 

Projektet bygger på sporene af den gamle Fuglsang Gård på søens østlige side. Der udlægges 2 bygninger vinklet på hinanden, så de skaber en indre gård, og hvor haverummet etableres på ny. Den nye "gårdsplads" åbner op mod søen og skaber en glidende overgang mellem land og vand. Herved skabes 2 veldefinerede rum i landskabet, som danner en beskyttet læfyldt ramme for forskellige udendørs aktiviteter.

 

De 2 bygninger udgør hhv. et multifunktionelt fælleshus, som er placeret lidt tilbagetrukket og et mere fremskudt bådehus med direkte adgang til søen. Der udlægges 2 ganglinier, som danner et v-formet gårdrum, hvor ganglinierne ender ude på vandet i form af 2 broer, som evt. kan forbindes på tværs og herved skabe 2 mere beskyttede vandrum.

 

Den nordlige bro etableres med læskabende værn med en integreret lang bænk, hvor man kan sidde og nyde solen. For enden af broen etableres en sauna, som også fungerer som udsigtspunkt. Broen mod syd er primært tiltænkt både og kajakker.

 

Anlægget skaber 3 overordnede opholdszoner hhv. vandzonen mellem broerne, gårdspladsen og haven, hvor der er mulighed for en mangfoldighed af aktiviteter for mange forskellige brugergrupper hele dagen og hele året rundt. Et aktivitetsskabende samlingssted for såvel nuværende som nye aktiviteter og brugergrupper og aktiviteter på tværs af en lang række aktører.

 

Anlægget opføres i robuste/ vedligeholdelsesfrie naturmaterialer, der patinerer smukt, så som træ, beton og rustrødt stål (cortenstål).

 

Projektet er udfoldet i vedlagte skitseprojekt/ ideoplæg incl. økonomisk overslag. Samlet anlægsøkonomi udgør anslået 15,720 mio. kr. ex. moms.

Afledte årlige driftsudgifter afhænger af projektets endelige udformning/ dispositionsforslag.

 

Lokale og Anlægsfonden har været med i processen og været med til at kvalificere projektet undervejs. Fonden forholder sig positivt til det fremsendte projekt/ skitse-/ ideoplæg.

 

Seneste indberettede medlemstal for de 4 brugergrupper:

 

 

Herning Kajakklub

Herning Ikast Lystfiskerforening

Team Triathlon Herning

Vinterbadere, Den gule Badeand

Antal medlemmer

134

heraf 55 u. 25 år

430

heraf 50 u. 25 år

102

heraf 3 u. 25 år

*123

 

* Vinterbaderne har en facebookgruppe, som pt. består af 123 medlemmer

  

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller,

at sagen tages til orientering.

Beslutning

Indstillingen tiltrådt

 

Udvalget ønsker muligheder for mountainbike aktivitet indtænkt og udfoldet i projektet, hvor det blå rum bliver en form for ”pitstop” ifm. en sammenhængende MTB strategi i kommunen.

 

Samtidig retter KFU et opmærksomhedspunkt ift. den daglige drift (lavest mulige driftsudgifter) og implementering af et bredt ejerskab/ ansvarliggørelse af forskellige grupper, herunder lokalområdet.

Bilag

 

Sagsnr.: 04.04.00-P05-1-16 Sagsbehandler: Helle Rasmussen  

Fremtidens Idrætsfaciliteter, forskningsprojekt, afrapportering fase 1 og 2

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 X

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Herning Kommune medvirker i et landsdækkende forskningsprojekt vedr. Fremtidens Idrætsfaciliteter. Forvaltningen fremlægger status over forskningsprojektets fase 1 og 2 til udvalgets orientering. Status fase 1 er senest fremlagt på KFU den 13/3-2017, pkt. nr. 21.

 

Sagsfremstilling

Baggrund

 

I perioden 2016-2018 gennemfører Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet i samarbejde med Idrættens Analyseinstitut et forskningsprojekt om ’Fremtidens Idrætsfaciliteter – drift, ledelse og organisering’.

 

Projektet er det hidtil største af sin art i Danmark med 50 medvirkende kommuner, heriblandt Herning Kommune.

 

Baggrunden for forskningsprojektet er, at der i de senere år har været et stigende fokus på idrætsfaciliteter. Men man har hidtil ikke vidst ret meget om, hvorfor idrætsfaciliteter bruges forskelligt, hvorfor brugerne i forskellig grad er tilfredse, og hvorfor det også er meget forskelligt, hvor godt idrætsfaciliteter klarer sig økonomisk. Det er derfor undersøgelsens formål at belyse, hvilke forhold der har betydning for idrætsfaciliteters benyttelse, brugertilfredshed og økonomi. Undersøgelsen omfatter tre dele.

 

  • I 2016 (fase 1) har der været fokus på en kortlægning, hvor der er udsendt spørgeskemaer til kommuner og idrætsanlæg vedr. organisering og ledelse af idrætsfaciliteter. Dette med henblik på at skabe et overblik over, hvilke forskelle der er på området.

 

  • I 2017 (fase 2) er der tilvejebragt mål på, hvordan idrætsfaciliteterne præsterer på benyttelsesgrad, brugertilfredshed og økonomi. Dette er foretaget på et bredt udsnit af idrætsanlæg i 23 kommuner, herunder Herning. Dette er i praksis sket ved, at idrætsanlæggenes præstationer er målt ved hjælp af standardiserede metoder og dermed kan sammenlignes.  

 

  • I 2018 (fase 3) foretages en mere dybdegående analyser af 10 idrætsanlæg fordelt på forskellige kommuner.

 

Det overordnende formål med projektet er først og fremmest at kvalificere kommunerne og idrætsfaciliteternes beslutningsgrundlag i arbejdet med at udvikle og optimere faciliteterne og deres anvendelse. For det andet tager projektet sigte på at styrke det faglige grundlag for såvel eksisterende som nye uddannelses- og efteruddannelsestilbud for forvaltninger, personale på faciliteter, facilitetsbestyrelser og foreninger mm. For det tredje skal projektet give viden til at kunne udvikle ledelsesværktøjer, som ledere af idrætsfaciliteter kan bruge til at optimere realiseringen af den enkelte facilitets mål.

 

Projektet handler i store træk om at skabe ny viden og indsigt, som kan bruges til at udvikle idrætsfaciliteterne, så foreninger, skoler og borgere i endnu højere grad får glæde af faciliteterne.

 

Status fase 1

 

Kortlægning af idrætsanlæg

 

I størstedelen af landets kommuner er der siden 2011 etableret en række idrætsanlæg. Især kunstgræsbaner vinder frem. Ifølge kommunerne vil idrætsbyggeriet fortsætte.

 

Ud af 50 kommuner har 80% i perioden 2011-2015 etableret en bred vifte af forskellige idrætsanlæg. Det ser ud til, at etableringen af idrætsanlæg fortsætter, idet der i 67% af kommunerne er truffet beslutning om at bygge forskellige typer nye idrætsanlæg i perioden 2016-2019.

 

Meget få kommuner har besluttet at lukke idrætsanlæg (4%) eller skoler med tilhørende idrætsanlæg (2%). Til gengæld er der i 28% af kommunerne lukket skoler inden for de seneste 5 år, og det har medført en reduktion i antallet af offentlige idrætsanlæg.

 

Kunstgræsbanerne har vundet frem. I 58% af kommunerne er der i årene 2011-2015 etableret i alt 70 kunstgræsbaneanlæg. I 20% af kommunerne er der truffet beslutning om i alt at etablere yderligere 26 kunstgræsbaneanlæg.

 

I 46% af kommunerne er der blevet bygget i alt 47 haller/ multifunktionelle anlæg. Det ser ud til, at behovet for denne type anlæg endnu ikke er opfyldt.

 

Der er også blevet flere svømmeanlæg. I perioden 2011-2015 er der anlagt i alt 12 indendørs svømmeanlæg fordelt på 10 kommuner.

 

Samlet set tyder undersøgelsen på, at stigningen i idrætsanlæg fortsætter. Udbygningen af anlæg er fortrinsvis sket i de større byer/ bykommuner.

66% af kommunerne har svaret ja til, at der er truffet beslutninger om at etablere flere idrætsanlæg i perioden 2016-2019. Mange kommuner har fokus på at etablere store anlægstyper hovedsagelig multihaller og kunstgræsbaner.

 

Organisering og ledelse af idrætsanlæg

 

Hovedparten af kommunerne vest for Storebælt er fortrinsvis selvejende. Kommunerne øst for Storebælt har fortrinsvis kommunale anlæg.

  

Kommunerne bruger vidt forskellige styringsformer overfor idrætsfaciliteter, alt efter om anlæggene er kommunale, skoleanlæg, selvejende eller foreningsejede anlæg. Tilskud til idrætsanlæg er ligeledes baseret på forskellige forhold, alt efter hvilken type anlæg, der er tale om.

 

Især de selvejende og foreningsejede anlæg modtager tilskud efter, hvor meget aktivitet der foregår i anlægget. Kommunale anlæg og skoleanlæg, derimod, modtager i langt de fleste kommuner et fast årligt beløb næsten uafhængigt af aktivitetsniveau.

 

Samtidig er der en tendens til, at aktivitetsbaserede tilskud til kommunalt ejede anlæg er bundet op på forhold, som er svære at ændre på, nemlig driftsudgifter som vand, varme og el, samt vedligehold og lønudgifter.

 

I selvejende og foreningsejede anlæg er tilskuddet i langt højere grad bundet op på antal timer med aktivitet, hvilket givetvis i høj grad skyldes folkeoplysningslovens tilskud til egne og lejede lokaler, der ofte gives netop på baggrund af aktivitetsomfanget.

 

Kommuner giver i højere grad aktivitetsbaserede tilskud til selvejende og foreningsejede idrætsanlæg end til kommunale og skoleanlæg. Aktivitetsbaseret tilskud inspirerer til at skabe mere aktivitet, så her er basis for et udviklingspotentiale.

 

Undersøgelsen viser en tendens til, at de kommunale styringsformer kan have en effekt ift., hvordan der arbejdes i idrætsanlæggene. Der skal derfor vurderes nærmere på, om aktivitetsafhængige tilskud gør en forskel på aktivitetsniveau og brugertilfredshed mhp. at finde nye nuancer i forståelsen af, hvordan idrætsfaciliteters organisering, styring og ledelse kan indrettes, således at brugerne får mest muligt glæde af faciliteterne.

 

Ledelse af idrætsanlæg

 

86% af lederne er mænd. 43% er mellem 50 og 59 år.

 

81% af lederne kommer typisk fra den lokale idrætsforening, hvor de har virket som formand, træner eller instruktør.

 

Lederne varetager meget forskellige opgaver alt efter type af anlæg, anlæggets størrelse og organisering.

 

Der er store forskelle på ledernes formelle uddannelsesbaggrund. 45% har en form for erhvervsfaglig uddannelsesbaggrund.

 

En del af lederne har taget kurser eller efteruddannelse i ledelse enten internt i kommunen eller hos eksterne udbydere. 33% har ikke deltaget i nogen former for ledelseskurser.

 

Flertallet ansættes uden professionel erfaring fra branchen. Det kan give udfordringer for lederne, der skal udføre ledelse i et fritidsliv under forandring, hvor der samtid kommer mange nye ikke foreningsorganiserede brugergrupper til.

 

Status fase 2

 

Aktivitetsregistrering og brugertilfredshed

 

I marts 2017 (uge 10-13) er 290 idrætsanlæg i 23 kommuner (herunder Herning Kommune) blevet undersøgt. Resultaterne er opgjort hhv. på nationalt, regionalt og kommunalt niveau og skal bl.a. inspirere til udviklingen af lokale facilitetspolitikker. Der er synlige forskelle fra kommune til kommune, hvad angår brugen af idrætsanlæg og brugernes tilfredshed.

 

I Region Hovedstaden er 93 pct. af facilitetstiderne booket, mens kun 77 pct. af tiderne er booket i Region Midtjylland. Samtidig er brugerne i Region Hovedstaden og Region Sjælland lidt mindre tilfredse med anlæggene end brugerne i de andre regioner. Det kan muligvis forklares med, at der er større trængsel i anlæggene, men andre forhold spiller formentlig også ind. Det skal fx. undersøges nærmere om trofaste brugere (som der er en relativ større andel af vest for storebælt) kan være en del af forklaringen på brugernes tilfredshed. Generelt set er brugertilfredsheden dog ganske høj på næsten alle undersøgte idrætsanlæg.

  

Aktivitetsregistreringen viser, at idrætshaller landet over står tomme i en fjerdedel af den bookede tid. Årsagen hertil kan bl.a. skyldes en passiv halledelse og stive bookingsystemer og giver anledning til en dialog om bedre udnyttelse af faciliteter, ændrede booking procedurer og lokale forandringer/ nye måder at drive faciliteter på.

 

Kunstgræsbanerne har generelt en lidt bedre udnyttelse, hvor det i gennemsnit kun er 12% af den bookede tid, som ikke bliver brugt. Det kan måske skyldes en bedre tilgængelighed, hvor banerne ligger åbne for alle. På kunstgræsbanerne ses det i højere grad, at flere hold træner ved siden af hinanden/ flere samtidige aktiviteter. Det ses kun sjældent i idrætshallerne, hvor det primært er et hold, der råder over hele hallen

 

Bedst ser det dog ud for svømmehaller, som i gennemsnit har den højeste udnyttelse.

 

Undersøgelsen viser generelt en stor brugertilfredshed. Brugerne er mest tilfredse med, at personalet er hjælpsomt, og at personalet er venligt. Her viser det sig i øvrigt, at personalet i højere grad vurderes til at være mere hjælpsomme og venlige i Region Midtjylland sammenlignet med Region Hovedstaden.

Brugerne er ret tilfredse med en række forhold, som handler mere om de aktiviteter, der foregår i faciliteten end faciliteten som sådan, f.eks. at idrætsaktiviteterne har gode trænere/instruktører, og at aktiviteterne er godt planlagte.

 

Undersøgelsen af brugertilfredshed viser også andre interessante tendenser blandt faciliteternes brugere, hvor næsten en fjerdedel af de adspurgte er kommet i deres idrætsanlæg i mere end 10 år. ’Trofastheden’ overfor anlægget er størst blandt brugere i region Midtjylland og mindst i Region Hovedstaden. Det er endvidere bemærkelsesværdigt, at der ikke er den store forskel mellem by- og landkommuner i forhold til, hvor mange brugere der tager bil til og fra deres idrætsanlæg.

 

Inspiration til lokal facilitetsstrategi/ dialog


Undersøgelsernes/ kommunenotaternes mange oplysninger om booking, benyttelse og brugertilfredshed er tænkt som afsæt til en lokal debat mellem kommune, halledelser, foreninger og andre interessenter, ift. hvordan idrætsfaciliteter kan udnyttes mere effektivt, så der f.eks. kan åbnes for flere brugergrupper og foreninger og skabes en højere brugertilfredshed set i en lokal kontekst.

 

Undersøgelserne peger på nogle fokuspunkter i arbejdet med at udvikle en lokal facilitetsstrategi og -politik og afsæt afsæt for en lokal debat.

 

Senere på foråret kommer resultatet af anlæggenes fysiske tilstand. Herefter er næste skridt ni casestudier på idrætsanlæg over hele landet. De samlede resultater af forskningsprojektet forventes fremlagt på en afsluttende konference medio 2019.

 

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller,

at sagen tages til orientering

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 04.04.00-Ø40-4-16 Sagsbehandler: Helle Rasmussen  

Aktivitetsanalyse, i idrætshaller, afrapportering

 

Sagsnr.: 00.22.04-I00-1-18 Sagsbehandler: Charlotte Sørensen  

Orientering til Kultur- og Fritidsudvalget