Udvalg: Forebyggelsesudvalget
Mødedato: 22. maj 2017
Mødested: C3.17

Dagsordenpunkter

12. Etablering af folkesundhedshus

Sagsnr.: 29.00.00-A26-4-17 Sagsbehandler: Anne Christmann Ramsgaard  

Etablering af folkesundhedshus

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 x

 

 x

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Genoptræningsenheden og sundhedsfremmeområdet er en del af det nære sundhedsvæsen og er i udvikling. Området oplever i dag en række lokalemæssige udfordringer. Samtidig er aktiviteterne fordelt på fem geografiske placeringer, hvilke betyder, at faglighederne er spredt. Borgerne kan derved ikke i alle tilfælde tilbydes hensigtsmæssige forløb.

 

Administrationen anbefaler, at der udarbejdes et koncept for et folkesundhedshus i Herning Kommune med det formål at løse de aktuelle udfordringer og etablere et bedre genoptrænings- og sundhedsfremmetilbud.

Sagsfremstilling

Baggrund

Genoptræningsenhedens aktiviteter er spredt på fem geografiske placeringer i kommunen. Det gælder DGI-huset, Rehabiliteringscentret, Aktiv Centret, Sportscenter Herning og ”Sundhedscenter Aulum”.

 

Genoptrænings- og sundhedsfremmeområdet er lige som resten af det nære sundhedsvæsen i udvikling. I forbindelse med kommunalreformen flyttedes ansvaret for genoptræning fra hospitalerne til kommunerne, og fra 2008 til 2012 steg antallet af genoptræningsplaner fra sygehuset til kommunen med 65%. Fra 2012-2015 stagnerede antallet af almen genoptræningsplaner, hvorefter det igen fra 2015-2016 er steget med 17%.

 

Den 1. januar 2017 overtog Genoptræningsenheden i Herning Kommune opgaven med hjerterehabilitering fra hospitalet. Herning Kommune påvirkes af udviklingen i Region Midtjylland, ifølge hvilken Herning Kommune fremover kan forvente en stigning i antallet af genoptræningsplaner på det psykiatriske område. Herudover er der en klar forventning fra regional side, om at Herning Kommune kan løse nogle af de opgaver, der ikke længere varetages i regionale regi, fx overvægtstilbud for børn og unge. Samtidigt øges nationale krav til kommunernes indsats på rehabiliteringsområdet inden for bl.a. kræft.

 

Denne udvikling bevirker, at faciliteterne til genoptræning og sundhedsfremmeopgaver er under pres. Kapaciteten på matriklerne i Herning by er udfordret på undersøgelsesrum, samtalerum og omklædning samt manglende faciliteter til nødvendig administration og dokumentationsarbejde. Det er en udfordring at sikre borgerne de nødvendige diskretionshensyn. For borgerne kan det betyde undersøgelse i et hjørne af træningssalen mere eller mindre afklædt, eller at borgeren sammen med det sundhedsfaglige personale skal lede efter en ugenert placering til en personlig samtale mv.

 

En del Herning-borgere skal til Aulum til genoptræning, fordi der ikke er fysisk plads i Herning, hvilket medfører borgernes utilfredshed pga. vanskelig transport med offentlige transportmidler samt tidsforbrug for borgere på arbejdsmarkedet og under uddannelse i Herning.

 

Specialerne inden for genoptræningsområdet er p.t. spredt på forskellige matrikler, så ét speciale af hensyn til det faglige miljø fortrinsvist holder til samlet på én matrikel. Det understøtter ikke den virkelighed, at mange borgere lever med multi-sygdom og livsstilsrelaterede sygdomme og har brug for flere kommunale indsatser og kompetencer samtidig. Set fra en borgervinkel er det uhensigtsmæssigt, at man ikke kan tilbydes flere forskellige relevante fagkompetencer i forbindelse med samme fremmøde. 

 

Formål

Med udgangspunkt i udfordringerne på genoptrænings- og sundhedsfremmeområdet kan der overvejes etablering af et samlet folkesundhedshus. Formålet hermed er at imødekomme udviklingen og skabe bedre fysiske rammer for den kommunale opgaveløsning til gavn for borgerne.

 

Folkesundhedshuset skal være et samlet tilbud til borgerne inden for genoptræning og sundhedsfremme – gerne i samarbejde med patientforeninger og andre frivillige.

 

Gevinster for borgerne:

  • Én indgang for borgerne til en bredere palette med et samlet sundhedstilbud til gavn for den enkelte borger. Fx vil borgere med multi-sygdom og   livsstilsrelatede sygdomme lettere blive udredt og tilbudt et bedre forløb
  • Bedre mulighed for samtalerum til de personlige samtaler
  • Bedre undersøgelsesfaciliteter til borgerne forud for træning
  • Bade- og omklædningsfaciliteter for borgere, der fx skal videre på arbejde/ uddannelse
  • Helhedssyn i nye tilbud til borgerne med samling af fagligheder - et tilbud der i større grad er rustet til fremtidens udfordringer
  • Lokaler til installering af pladskrævende teknologisk træningsudstyr, som vil kunne udnyttes optimalt
  • Bemandet reception skaber tryghed for borgere med færre ressourcer.
  • Lettere at gennemføre borgertilfredshedsundersøgelser og handle på feedback

 

Samspil til det omgivende samfund:

  • Lettere tilgængeligt for samarbejde med andre kommunale forvaltninger
  • Synlighed for læger, fysioterapeuter og andre faglige samarbejdspartnere
  • Synlighed for samarbejdspartnere i frivilligt og foreningsregi med henblik på udvikling af opfølgende tilbud
  • Synlighed for forskning for at være en attraktiv samarbejdspartner og indgå i forskellige projekter
  • Tilgængelig beliggenhed med gode parkeringsforhold og jævnlig busforbindelse

 

Den faglige udvikling:

  • Bedre mulighed for nødvendig faglig udvikling, koordinering og dokumentation.
  • Mere attraktivt praktiksted for terapeuter med betydning for rekruttering på sigt.
  • Forberedelse til yderligere udvikling af de kommunale tilbud

 

For de borgere, som i højere grad har behov for lokal nærhed fremfor faglige specialister på genoptræningsområdet, vil der fortsat være mulighed for, at fx den ældre borger med en genoptræningsplan kan træne på det lokale aktivitetscenter. Denne model fungerer også i dag, hvor ca. 15% af genoptræningsplanerne varetages af terapeuter lokalt.

 

Perspektivering

Der er indhentet erfaringer fra andre kommuner ved besøg i Randers og Viborg kommuner. Herudover er der udvekslet erfaringer vedr. sundhedscentre med andre kommuner i KL regi. Erfaringerne er generelt ved etablering af sundhedscentre, at sundhed bliver tydeligere i borgernes bevidsthed, nye forskningsprojekter trækker borgere til (fx sundhedstjek af alle 30-49 årige i fem år), sundhedstilbuddene opsøges også af sårbare borgere, hvor bemandet reception og et trygt venteområde har betydning.   

 

Administrationen anbefaler, at der arbejdes videre med beskrivelse af et koncept for et folkesundhedshus i Herning Kommune.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at der udarbejdes et koncept for et folkesundhedshus i Herning Kommune.
Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

Beslutning

Indstillingen tiltrædes, idet det bemærkes, at der i konceptet skal sikres et decentralt element for at tilgodese kommunens geografiske udstrækning.