Udvalg: Forebyggelsesudvalget
Mødedato: 3. december 2012
Mødested: C3.17

Dagsordenpunkter

51. Børn og bevægelse - herunder fritidspas

Sagsnr.: 29.09.00-A00-4-12 Sagsbehandler: Rikke Gormsen  

Børn og bevægelse - herunder fritidspas

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 x
 
 
 
 
 
 
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: - Anne Ramsgaard

Sagsresume

Ved behandling af forebyggelseshandleplanen den 30. april 2012, punkt nr. 23, ønskede Forebyggelsesudvalget, at indsatserne "Mere bevægelse i skolernes frikvarterer" og "Mere bevægelse i Fritidshjem og SFO" skulle sammenskrives. Disse indsatser skulle desuden tænkes sammen med fritidspasordningen. I forbindelse med budgetforliget for 2013 er der givet ekstra midler til fritidspasordningen i 2013.
 
Der fremlægges forslag til udformning af fritidpasordningen samt til indsatser, som understøtter hinanden og samlet vil stimulere børn til at bevæge sig mere i daginstitutioner, skoler, SFO’er samt i fritiden.

Sagsfremstilling

Eftersom indsatserne om "Mere bevægelse i skolernes frikvarterer", "Mere bevægelse i Fritidshjem og SFO", samt "Fritidspas for børn og unge" ønskedes sammenskrevet og sammentænkt har en arbejdsgruppe på tværs af forvaltningerne drøftet behovet for konkrete indsatser, som vil kunne stimulere børn til at bevæge sig mere i dagligdagen. Deltagere i arbejdsgruppen har været en pædagogisk konsulent fra Børn- og Ungeforvaltningen, en skoleleder, en institutionsleder, en konsulent fra Kultur- og Fritidsforvalningen, lederen af sundhedsplejen samt sundhedskonsulenter fra Sundhed og Ældre.

Indsatserne vil blive implementeret i samarbejde med DGI-Midtjylland og i samarbejde på tværs af forvaltninger i Herning Kommune.

 

Alle indsatserne er med til at opfylde flere anbefalinger i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker. Der vil være synergieffekt med andre tiltag i Herning Kommune, og eksempelvis vil erfaringerne fra skoleprojektet "Ta' Pulsen" og andre bevægelsestiltag på børneområdet blive inddraget.


1. Fritidspasvejledning og fritidspas til udsatte børn

Formålet med "Fritidspasvejledning og fritidspas til udsatte børn" er at introducere børn, der af forskellige sociale årsager ikke deltager i en frivillig fritidsaktivitet, til en aktivitet og blive "sluset" ind i denne. Dette gøres ved at skabe et match på så lokalt plan som muligt mellem udsatte børn og en foreningsbaseret fritidsaktivitet, så barnet starter på og fortsætter i aktiviteten. Dette opnås gennem vejledning af forældre og frivillige i foreningslivet, samt ved at yde økonomiske støtte til kontingent og udstyr.

 

Projektet vil blive implementeret i 3-4 skoledistrikter, som vil blive valgt på baggrund af kommunale nøgletal, som viser stor koncentration af udsatte børn og unge.

"Fritidspasvejledning og fritidspas til udsatte børn" har naturlig sammenhæng med nedenstående indsatser, der skal stimulere børn til mere bevægelse.

 

2. Indsatser til fremme af bevægelse blandt børn og unge

Nedenstående indsatser kan bidrage til at løfte mulighederne for mere bevægelse i børns dagligdag. De beskrevne indsatser skal forstås differentieret, således at den enkelte skole og daginstitution kan prioritere ud fra aktuel situation og behov. For eksempel kan skoler med eksisterende og velfungerende legepatruljer foretrække deltagelse i cykelkursus.

 

Skoledistrikter som indgår i "Fritidspasvejledning og fritidspas til udsatte børn" vil efter anbefaling fra Center for Børn og Læring blive prioriteret, således at bevægelses-

indsatserne støtter alle børn i de pågældende skoledistrikter og skaber mulighed for at "sluse" udsatte børn ind i fritidspasordningen.


2. 1. Legepatruljer
Skolernes arbejde med legepatruljer skal styrkes ved at tilbyde kommunens skoler uddannelse af legepatruljer for både de mindre og de ældste klassetrin eller efteruddannelse af de allerede eksisterende legepatruljer i 2013. Tilsvarende vil kursus blive tilbudt i 2014 bl.a. med henblik på nyrekruttering af elever til legepatruljerne.

Til uddannelsen inviteres også medarbejdere fra alle SFO'er og fritidshjem i kommunen. Medarbejderne skal være tovholdere og har en betydningsfuld rolle i processen, da det er vigtigt for legepatruljeeleverne, at læreren/pædagogen er engageret og bakker op om eleverne både før, under og efter kurset. Legepatruljerne bliver udstyret med legeudstyr i en taske, en mappe med legeidéer samt tøj, som identificerer børnene som ansvarlige for legepatruljen.


2. 2. Cykelindsats
Cykling stimulerer både motorikken, sanserne, intellektet, sundheden og selvtilliden hos barnet. Og på cyklen kan børn træne både balancen, orienteringsevnen, fornemmelsen for rum og retning og finde ud af, hvor mange kræfter de skal bruge i forskellige situationer. Alt sammen evner, som har betydning for, hvor godt de ellers klarer sig.

I Danmark er der tradition for, at cykeltræningen foregår i familierne, men denne indsats giver mulighed for at børn, der ikke får cykeltræning hjemme, også lærer at cykle.


Herning Kommune er blevet udnævnt til cykelby i 2012, og cykling er eller bør være central i alle børns hverdag og skal læres så tidligt som muligt. Cykling er ikke en naturlig transportform for alle børn, da mange børn eksempelvis i dag køres til skole i bil.

Der foreslås en flerstrenget indsats:

  • At udbyde cykelkurser til medarbejdere i institutioner/SFO’er/ fritidshjem med henblik på, at disse efterfølgende arbejder med forskellige cykeltemaer for børn i alderen 2-12 år.

  • At lave tiltag direkte målrettet børn og unge og deres forældre.

  • Indkøb af løbecykler og cykelhjelme til udvalgte børnehaver.

  • Pilottest brug af el-ladcykler i dagplejen, således disse kan transportere børnene til oplevelser samt selv få motion.

 
Understøttelse af cykling vil desuden medvirke til at løfte Herning Kommunes klimaplan.


2. 3. Afdækning af ruter i lokalområdet
Herning Kommune har etableret sit første ”Sundhedsspor” i Løvbakkerne, og de omkringliggende skoler har udvist stor interesse for at bruge dette ”Sundhedsspor”.
Daginstitutioner og skoler skal i samarbejde med medarbejdere i Natur og Grønne Områder identificere gang- og cykelruter i lokalområderne, som kan bruges på flere måder: Sikre skoleveje, som træning i skoleregi, som oplevelsesture for institutioner og skoler.

 
Det forventes at lave 5 ruter i 2013. I 2014 bliver disse ruter justeret efter afprøvning og nye ruter udarbejdet i forhold til økonomi.


2. 4. Bevægelsescertificering af institutioner for børn og unge.
På baggrund af erfaringer med bevægelsescertificering af børnehaver og fritidhjem tilbydes flere institutioner bevægelsescertificeringsforløb. Baggrunden er ønsket om at sætte fokus på det sunde og aktive liv blandt børn. Ved at stimulere bevægelse i institutioner tages udgangspunkt i nogle grundlæggende overvejelser om aktiviteter med børn: Børn skal kunne lege og bevæge sig overalt, der skal skabes sunde bevægelsesrammer for børnene, og motivation, begejstring og involvering er centrale begreber.

 
På kursusforløbene er der mulighed for deltagelse af max. 25 medarbejdere, og afhængigt af institutionens størrelse er der plads til flere institutioner på hvert kursus.
At blive bevægelsescertificeret tager ca. ét år med en efterfølgende recertificering. Uddannelsen sker gennem et forløb på 4 til 5 moduler. Det forventes, at hele personalegruppen deltager.

 

2. 5. DGI-karavane

DGI har en mobil enhed, ”DGI-karavanen”, som bringer idræt, leg og bevægelse ud til børn og unge. Formålet er at inspirere børn, medarbejdere, forældre og foreninger ved hjælp af et højt aktivitetsniveau, bevægelsesglæde og idéer til undervisningen ved hjælp at enkeltstående arrangementer.

 

DGI-karavanen består at en stor mobil enhed med udstyr til at introducere nye lege og aktiviteter, samt to instruktører, som over 3 timer laver aktiviteter for én eller flere grupper af børn og unge. Ca. 50 børn kan deltage ad gangen.


Det foreslås at tilbyde DGI-karavanen 6 gange i 2013 og 3 gange i 2014. Programmet sammensættes således, at det passer ind i institutionens, skolens og foreningens verden og understøtter aktuelle og fremtidige aktiviteter.  

 

Økonomi

Fritidspas
2013
2014
Ialt
Fritidspas (Herning Kommune)
700.000,-
700.000,-
1.400.000,-
Fritidspas (DGI)
 
150.000,-
150.000,-
   300.000,-
Ialt
850.000,-
 
850.000,-
1.700.000,-

 

Bevægelses-
indsatser
2013
2014
I alt
Legepatruljer, inkl materiale
  41.700,-
  43.100,-
    84.800,-
Cykelindsats, inkl. cykler (heraf DGI)
 
306.000,-
(75.000,-)
  70.000,-
(25.000,)
  376.000,-
(100.000,-)
Ruter i lokalområdet
 
  37.500,-
  22.500,-
    60.000,-
Bevægelsescertificering af institutioner
 258.000,-
  73.500,-
  331.700,-
DGI-karavane
 
   31.800,-
  15.900,-
    47.700,-
I alt til rådighed  
 675.000,- 
 225.000,- 
  900.000,- 

Der henvises til bilaget for mere detaljeret budget.

 

 
Sundhedskonsulent Rikke Gormsen og kultur- og fritidschef Morten Koppelhus deltager under behandlingen af punktet.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at de beskrevne indsatser godkendes
at sagen sendes til orientering i Børne- og Familieudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget
Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

Beslutning

Tiltrådt med følgende bemærkninger:

 

På Forebyggelsesudvalgets næste møde forelægges til stillingtagen forslag til, hvordan udbredelsen af fritidspasordningen på tværs af skoledistrikter kan tilrettelægges.

 

Herudover forelægges status for udvalgets økonomi incl. de midler, der blev afsat ved budgetforliget for 2013 og overslagsårene.

 

Lone Nielsen kan alene tiltræde indsats 1, "Fritidspasvejledning og fritidspas til udsatte børn" og ønsker de øvrige midler tilført denne indsats, så dette kan udbredes til hele kommunen.