Dagsordener og referater

Udvalg: Forebyggelsesudvalget
Mødedato: 22. maj 2017
Mødested: C3.17

Dagsordenpunkter

Sagsnr.: 29.09.00-A00-1-16 Sagsbehandler: Louise Theilgaard Nikolajsen  

Afslutning af projekt "Sundt samspil" indsats for kronisk syge børn og unge

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 X

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: - Anne Christmann Ramsgaard

Sagsresume

Forebyggelsesudvalget blev den 2. december 2013 orienteret om tilsagnet om satspuljemidler til et projekt for længerevarende eller kronisk fysisk syge børn og deres familier. Herning Kommune har i perioden 2013 - 2016 arbejdet på at styrke indsatsen for børn og unge med en kronisk eller længerevarende fysisk sygdom. Projektet er i perioden blevet støttet af satspuljemidler på ialt 2,985 mio. kr. Projektet er blevet evalueret undervejs med en evaluering af forældreopfattelsen af indsatsen og en medarbejder- og ledelsesopfattelse på indsatsen. Disse evalueringer blev forelagt udvalget den 8. februar 2016. Indsatsen er yderligere midtvejsevalueret af Rambøll. Denne evaluering er ligeledes forelagt 8. februar 2016. Projektet er nu endeligt evalueret af Sundhedsstyrelsen, og evalueringen forelægges nu til orientering i udvalget.  

 

Sagsfremstilling

Som led i satspuljeaftalen på sundhedsområdet fra 2012 - 2015 blev der ialt afsat 12 mio. kr. til satspuljen om lighed i hånteringen af børn og unge med kronisk somatisk sygdom. Herning Kommune fik bevilget 2,985 mio. kr. til at udvikle, afprøve og modne indsatser, der kan styrke håndteringen af børn og unge med kronisk somatisk sygdom.

 

Overordnet har projektet i Herning bidraget til at sikre, at alle børn og unge med kronisk somatisk sygdom uafhængigt af familiens ressurser, har fået den bedst mulige behandling og opfølgning tilbudt, baseret på hele familiens trivsel. Projektet er nu afsluttet og evalueret.

 

Projektet "Lighed i håndteringen af børn og unge med kronisk sygdom - sundt samspil" har været et tværgående samarbejde mellem kommune, sygehusets børneafdeling, lægepraksis i Herning Kommune og patientforeninger med henblik på at sikre barnets og familiens trivsel og håndtering af sygdom.

 

Den primære målgruppe i projektet har været børn og unge i alderen 0-18 år med en længerevarende eller kronisk fysisk sygdom og deres forældre - herunder især børn og unge, som på grund af familiens generelle situation kan være i risiko for ikke at kunne håndtere sygdommen. Projektet har arbejdet på at løse problemer i overgangene mellem sektorer ved at have en fælles medarbejder på tværs af sektorerne med særligt fokus på målgruppen samt ved kompetenceudvikling af medarbejdere på tværs af sektorer. Desuden er der afholdt flere familieforløb til målgruppen.  

Medarbejderen, der har arbejdet på tværs af sektorer betyder, at familien sikres en intensiveret og personligt tilpasset støtte i forhold til de komplekse problemstillinger, mange oplever i forbindelse med længerevarende eller kronisk sygdom hos deres barn.

 

Det har været et mål i projektet at rekruttere sårbare familier. En af mange måder at måle sårbarhedsniveau er gennem uddannelsesniveau hos forældrene. 61 % svarende til 51 forældre i projektet har kort uddannelsesniveau svarende til ufaglært og specialarbejder.

 

Projektet er haft til formål at undersøge hvordan de gode elementer fra indsatsen kan integreres i den daglige drift fremover. Fagpersoner og ledere på tværs af forvaltninger og sektorer er interviewet om oplevelsen af indsatsen fra deres synspunkt. Konklusionen på dette blev et ønske om at integrere store dele af indsatsen.  

 

Erfaringen fra "Sundt samspil” er nu integreret i "Herning - model" på Børne- og Ungeområdet. Børneafdelingen sender henvisning til de tværfaglige teams som hjælper i overgangene fra hospital til kommune og giver den personlige, opsporende og støtteafklarende hjælp. Økonomien til at fortsætte indsatsen finansieres af Børne- og Familieudvalget.

   

Desuden er det lykkedes at forankre forløb for kronisk syge børn og deres søskende i regi af "Headspace" og "Hjælp til selvhjælp".

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at orienteringen om afslutningen af projektet og evalueringen tages til efteretning.

Beslutning

Orienteringen taget til efterretning.

Bilag

 

Sagsnr.: 29.00.00-A26-4-17 Sagsbehandler: Anne Christmann Ramsgaard  

Etablering af folkesundhedshus

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 x

 

 x

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Genoptræningsenheden og sundhedsfremmeområdet er en del af det nære sundhedsvæsen og er i udvikling. Området oplever i dag en række lokalemæssige udfordringer. Samtidig er aktiviteterne fordelt på fem geografiske placeringer, hvilke betyder, at faglighederne er spredt. Borgerne kan derved ikke i alle tilfælde tilbydes hensigtsmæssige forløb.

 

Administrationen anbefaler, at der udarbejdes et koncept for et folkesundhedshus i Herning Kommune med det formål at løse de aktuelle udfordringer og etablere et bedre genoptrænings- og sundhedsfremmetilbud.

Sagsfremstilling

Baggrund

Genoptræningsenhedens aktiviteter er spredt på fem geografiske placeringer i kommunen. Det gælder DGI-huset, Rehabiliteringscentret, Aktiv Centret, Sportscenter Herning og ”Sundhedscenter Aulum”.

 

Genoptrænings- og sundhedsfremmeområdet er lige som resten af det nære sundhedsvæsen i udvikling. I forbindelse med kommunalreformen flyttedes ansvaret for genoptræning fra hospitalerne til kommunerne, og fra 2008 til 2012 steg antallet af genoptræningsplaner fra sygehuset til kommunen med 65%. Fra 2012-2015 stagnerede antallet af almen genoptræningsplaner, hvorefter det igen fra 2015-2016 er steget med 17%.

 

Den 1. januar 2017 overtog Genoptræningsenheden i Herning Kommune opgaven med hjerterehabilitering fra hospitalet. Herning Kommune påvirkes af udviklingen i Region Midtjylland, ifølge hvilken Herning Kommune fremover kan forvente en stigning i antallet af genoptræningsplaner på det psykiatriske område. Herudover er der en klar forventning fra regional side, om at Herning Kommune kan løse nogle af de opgaver, der ikke længere varetages i regionale regi, fx overvægtstilbud for børn og unge. Samtidigt øges nationale krav til kommunernes indsats på rehabiliteringsområdet inden for bl.a. kræft.

 

Denne udvikling bevirker, at faciliteterne til genoptræning og sundhedsfremmeopgaver er under pres. Kapaciteten på matriklerne i Herning by er udfordret på undersøgelsesrum, samtalerum og omklædning samt manglende faciliteter til nødvendig administration og dokumentationsarbejde. Det er en udfordring at sikre borgerne de nødvendige diskretionshensyn. For borgerne kan det betyde undersøgelse i et hjørne af træningssalen mere eller mindre afklædt, eller at borgeren sammen med det sundhedsfaglige personale skal lede efter en ugenert placering til en personlig samtale mv.

 

En del Herning-borgere skal til Aulum til genoptræning, fordi der ikke er fysisk plads i Herning, hvilket medfører borgernes utilfredshed pga. vanskelig transport med offentlige transportmidler samt tidsforbrug for borgere på arbejdsmarkedet og under uddannelse i Herning.

 

Specialerne inden for genoptræningsområdet er p.t. spredt på forskellige matrikler, så ét speciale af hensyn til det faglige miljø fortrinsvist holder til samlet på én matrikel. Det understøtter ikke den virkelighed, at mange borgere lever med multi-sygdom og livsstilsrelaterede sygdomme og har brug for flere kommunale indsatser og kompetencer samtidig. Set fra en borgervinkel er det uhensigtsmæssigt, at man ikke kan tilbydes flere forskellige relevante fagkompetencer i forbindelse med samme fremmøde. 

 

Formål

Med udgangspunkt i udfordringerne på genoptrænings- og sundhedsfremmeområdet kan der overvejes etablering af et samlet folkesundhedshus. Formålet hermed er at imødekomme udviklingen og skabe bedre fysiske rammer for den kommunale opgaveløsning til gavn for borgerne.

 

Folkesundhedshuset skal være et samlet tilbud til borgerne inden for genoptræning og sundhedsfremme – gerne i samarbejde med patientforeninger og andre frivillige.

 

Gevinster for borgerne:

  • Én indgang for borgerne til en bredere palette med et samlet sundhedstilbud til gavn for den enkelte borger. Fx vil borgere med multi-sygdom og   livsstilsrelatede sygdomme lettere blive udredt og tilbudt et bedre forløb
  • Bedre mulighed for samtalerum til de personlige samtaler
  • Bedre undersøgelsesfaciliteter til borgerne forud for træning
  • Bade- og omklædningsfaciliteter for borgere, der fx skal videre på arbejde/ uddannelse
  • Helhedssyn i nye tilbud til borgerne med samling af fagligheder - et tilbud der i større grad er rustet til fremtidens udfordringer
  • Lokaler til installering af pladskrævende teknologisk træningsudstyr, som vil kunne udnyttes optimalt
  • Bemandet reception skaber tryghed for borgere med færre ressourcer.
  • Lettere at gennemføre borgertilfredshedsundersøgelser og handle på feedback

 

Samspil til det omgivende samfund:

  • Lettere tilgængeligt for samarbejde med andre kommunale forvaltninger
  • Synlighed for læger, fysioterapeuter og andre faglige samarbejdspartnere
  • Synlighed for samarbejdspartnere i frivilligt og foreningsregi med henblik på udvikling af opfølgende tilbud
  • Synlighed for forskning for at være en attraktiv samarbejdspartner og indgå i forskellige projekter
  • Tilgængelig beliggenhed med gode parkeringsforhold og jævnlig busforbindelse

 

Den faglige udvikling:

  • Bedre mulighed for nødvendig faglig udvikling, koordinering og dokumentation.
  • Mere attraktivt praktiksted for terapeuter med betydning for rekruttering på sigt.
  • Forberedelse til yderligere udvikling af de kommunale tilbud

 

For de borgere, som i højere grad har behov for lokal nærhed fremfor faglige specialister på genoptræningsområdet, vil der fortsat være mulighed for, at fx den ældre borger med en genoptræningsplan kan træne på det lokale aktivitetscenter. Denne model fungerer også i dag, hvor ca. 15% af genoptræningsplanerne varetages af terapeuter lokalt.

 

Perspektivering

Der er indhentet erfaringer fra andre kommuner ved besøg i Randers og Viborg kommuner. Herudover er der udvekslet erfaringer vedr. sundhedscentre med andre kommuner i KL regi. Erfaringerne er generelt ved etablering af sundhedscentre, at sundhed bliver tydeligere i borgernes bevidsthed, nye forskningsprojekter trækker borgere til (fx sundhedstjek af alle 30-49 årige i fem år), sundhedstilbuddene opsøges også af sårbare borgere, hvor bemandet reception og et trygt venteområde har betydning.   

 

Administrationen anbefaler, at der arbejdes videre med beskrivelse af et koncept for et folkesundhedshus i Herning Kommune.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at der udarbejdes et koncept for et folkesundhedshus i Herning Kommune.

Beslutning

Indstillingen tiltrædes, idet det bemærkes, at der i konceptet skal sikres et decentralt element for at tilgodese kommunens geografiske udstrækning.

 

Sagsnr.: 00.30.00-G01-1-16 Sagsbehandler: Mariane Nannerup  

Forårsbudgetopfølgning 2017 på Forebyggelsesudvalgets område

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 x

 

 

 

 

 

 

 x

 x

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Forvaltningen har foretaget budgetopfølgning på det forventede regnskab for 2017. Opfølgningen bygger på forbruget pr. 30. april 2017.

 

Sagsfremstilling

Det forventede regnskab for 2017 er her målt i forhold til det korrigerede budget:

 

 

Som tabellen viser, forventes et samlet merforbrug på 3,965 mio. kr. i forhold til korrigeret budget.

 

Aktivitetsbestemt medfinansiering

 

Aktivitetsbestemt medfinansiering er uden for rammestyring, og der budgetteres i henhold til KL’s udgiftsskøn i forbindelse med økonomiaftalen. På baggrund af de første afregninger i 2017 forventes et resultat på 295,000 mio. kr., hvilket giver et forventet merforbrug på 4,881 mio. kr.

 

Siden 2013 har alle regioner samlet nået loftet for aktiviteten, hvilket bevirker en tilbagebetaling til kommunerne. Fra og med regnskabsåret 2016 fordeles tilbagebetalingen inden for hver region. I 2017 betyder det en tilbagebetaling til Herning Kommune på ca. 1,8 mio. kr., hvilket er noget lavere end tidligere år, hvor tilbagebetalingen foregik uden hensyntagen til, i hvilken region aktivitetsoverskridelsen var størst. Tilbagebetalingen er ikke indregnet i det forventede resultat, idet den tilgår Herning kommunes fælles kasse.

 

Herning Kommunes samlede økonomi for den aktivitetsbestemte medfinansiering forventes at udgøre følgende i 2017:

 

 

Sundhedsfremme og forebyggelse

 

Sundhedsfremme og forebyggelse er under selvforvaltning. Der er et samlet budget på 7,601 mio. kr. og et forventet resultat på 6,685 mio. kr. inklusiv projekter. Det giver et forventet mindreforbrug på 0,916 mio. kr. Her er placeret en arv på 1 mio. kr., som forventes anvendt over de næste fire år.

 

Der er udarbejdet en forebyggelseshandleplan med en række indsatser, som forventes i fuld drift i 2017.  

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at budgetopfølgningen i øvrigt tages til efterretning og indgår i den samlede budgetopfølgning, som behandles i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 12. juni 2017 og i Byrådet den 20. juni 2017.

Beslutning

Godkendt.

 

Sagsnr.: 00.30.00-G01-1-18 Sagsbehandler: Mariane Nannerup  

Budget 2018 - Budgetforslag på Forebyggelsesudvalgets område

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 x

 

 

 

 

 

 

 x

 x

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Forslag til budget 2018-2021 på Forebyggelsesudvalgets område, herunder indsatsområde og årsmål for 2018, forelægges udvalget til godkendelse.

 

Sagsfremstilling

Jfr. budgetproceduren for 2018 fremsendes forslag til budget 2018-2021 på Serviceområde 19, Forebyggelse. Budgetforslaget indeholder årsmål samt driftsbemærkninger, der er vedlagt sagen som bilag.
 
Størstedelen af budgettet på Forebyggelsesudvalgets område vedrører aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet, som styringsmæssigt betragtes som værende uden for rammestyring.

 

Aktivitetsbestemt medfinansiering er budgetteret som svarende til den teknisk udmeldte budgetramme. Der foretages teknisk korrektion senere i budgetprocessen, således at budgettet på området afspejler det udgiftsskøn, der indgår i Økonomiaftalen mellem KL og regeringen.

 

Indsatsområder og årsmål:

 

I 2018 arbejdes videre med indsatserne, som er vedtaget gennem forebyggelseshandleplanen. Det politiske mål for 2018 på forebyggelsesområdet er fortsat øget sundhed og trivsel blandt socialt udsatte borgere. Der skal udarbejdes en ny forebyggelseshandleplan i løbet af 2018.

 

Endvidere er formuleret et fælles politisk mål for Serviceområde 18, Sundhed og Ældre og Serviceområde 19, Forebyggelse om etablering af et bedre og mere sammenhængende genoptrænings- og sundhedsfremmetilbud. Der arbejdes med konceptet for et folkesundhedshus.   

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at budgetforslag 2018-21 og politisk årsmål for 2018 godkendes,

at budgetforslaget, jf. budgetvejledningen for 2018, videresendes til Økonomi- og Erhvervsudvalget.

 

 

Beslutning

Godkendt.

 

Bilag

 

Sagsnr.: 29.30.00-A21-1-14 Sagsbehandler: Ellen Aavad Holm  

Status forebyggelseshandleplan version 2.0 pr. 31. marts 2017

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 x

 x

 x

 x

 

 

 x

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Forebyggelsesudvalget vedtog på møde den 17. august 2015 en ny forebyggelseshandleplan, version 2.0. Forebyggelseshandleplanen indeholder otte tværgående projekter, som er udvalgt på baggrund af dialogmøder og drøftelser med de øvrige fagudvalg.

 

Et enkelt projekt i forebyggelseshandleplan 2012-2014, vedtaget i Forebyggelsesudvalget den 30. april 2012 er videreført til og med udgangen af 2016.

Sagsfremstilling

I det følgende gives en kort status for de enkelte projekter pr. 31. marts 2017.

 

 

Between – grupper for børn og unge af forældre med sindslidelse

Projektet gennemføres i samarbejde med Børne- og Familieudvalget.

 

Med det formål at udvide tilbuddet og nedbringe ventelisten har Forebyggelsesudvalget i 2016 støttet projektet med 135.000 kr.

 

Projektet er afsluttet den 31. december 2016.

 

Børn af forældre med sindslidelser har - uanset forældrenes diagnose – tydelige fællestræk. Mange børn isolerer sig, de fremtræder udadtil som stille, opmærksomme og kompetente, men ofte har de psykosomatiske symptomer fx hovedpine eller mavesmerter, tvivler på eget værd, føler sig usikre, er ensomme og lever et liv med få positive oplevelser.

Herning Kommune har gennem flere år afviklet forløb for børn og unge i alderen 7 til 17 år, som vokser op i en familie med en forælder med sindslidelse - de såkaldte ”Between” grupper. De ekstra midler blev givet til at tilbyde flere børn et gruppeforløb, idet der var venteliste.
 
Der afvikles aktuelt fem gruppeforløb pr. år. Grupperne er opdelt i yngre børn med ca. 8-10 deltagere og ældre børn og unge med ca. 10-12 deltagere. Grupperne mødes to timer én gang månedligt med to gruppeledere. Det varierer meget, hvor længe børnene deltager i gruppen. Det afhænger af, hvad de har brug for, og hvad de selv ønsker. Der er løbende optag og afslutning, efterhånden som børnene er parate til at gå ud af gruppen. Børnene optages i en gruppe på baggrund af en forsamtale mellem barnet, forældrene og en gruppeleder.
 
Hensigten med Between-grupperne er, at børn og unge med en far eller mor med sindslidelse får mulighed for at møde andre i lignende situation, samt at barnet og den unge:

  • Får viden om og forståelse for sindslidelser
  • Bliver set, hørt og anderkendt
  • Oplever, at de ikke er alene
  • Bliver bedre til at mærke egne føølelser og behov
  • bliver bedre til at pase på sig selv
  • kan adskille sig fra den syge forælder

 

Opsamling og evaluering

I 2016 er der gennemført seks grupper med 7-10 deltagende børn, Der er i løbet af 2016 afsluttet 28 børn. Pr 31. december 2016 er 55 børn indskrevet i gruppetilbuddet.

 

Der har ligeledes været afholdt forældresamtaler for alle børn ved opstart og hos nogle børn også undervejs i forløbet. For en del af børnenes vedkommende er der også afholdt forældresamtale ved afslutning af forløb. Hvis børnenes skønnes at have det meget svært, har der været kontakt til socialrådgiver eller der er lavet underretninger.

 

På baggrund af de mange positive tilbagemeldinger fra børn, forældre og gruppeledere skønnes det, at formålet med Between grupperne er opfyldt jævnfør formål som beskrevet ovenfor.

 

Between overgik pr. 1. januar 2017 til drift i Børne- og Familieudvalgets regi som en del af de forebyggende tiltag. Pr. 1. januar 2017 udbydes fem grupper og pr. 1. august 2017 udbydes fire grupper, som et tidsbegrænset gruppeforløb. 

 

 

Naturen som social løftestang

Projektet gennemføres i samarbejde med Naturstyrelsen, Beskæftigelsesudvalget, Teknik- og Miljøudvalget og Social- og Sundhedsudvalget.

 

Formål med projektet er:

  • At bruge naturen som social løftestang i en helhedsorienteret indsats målrettet særligt sårbare kontanthjælpsmodtagere, som har sammensatte og komplekse helbredsmæssige og/eller sociale problemstillinger ud over ledighed.
  • Via oplevelser og arbejdsfællesskaber i naturen, at styrke borgerens fysiske og mentale sundhed.   
  • At afdække og udvikle borgernes sociale, personlige og faglige kompetencer og mestringsevne, med henblik på at øge borgerens sundhed og arbejdsmarkedsparathed.
  • At borgeren bliver motiveret til også fremadrettet at gøre brug af de muligheder, som naturen og friluftslivet tilbyder.

 

I samarbejde med Naturstyrelsen blev det besluttet, at starte ud med naturpleje i området omkring Haunstrup Brunkulslejer.

 

Opsamling og evaluering

Indtil nu er 23 borgere visiteret til projektet. Heraf har 17 været i stand til at starte, og 11 har gennemført et forløb.

 

Seks af de 11 borgere var i målgruppen 30+. Heraf er to nu i ordinært arbejde. Én er aktiveret og tre er ikke aktiveret på nuværende tidspunkt.

 

Fem af de 11 borgere var i målgruppen 18-29 år. Heraf er én i uddannelse, tre er aktiveret og én er ikke aktiveret på nuværende tidspunkt. 

 

Et af projektets delmål er, at deltagerne gennem deltagelse i projektet bliver i stand til at starte op i en virksomhedspraktik. Dette er lykkedes i stort set alle tilfælde. Nogle borgere er endda gået direkte i ordinært arbejde eller uddannelse.  

 

Deltagerne er ofte borgere, som har gået hjemme i længere tid, og som har haft svært ved at indgå i de øvrige tilbud i Beskæftigelse- og Integrationscentret. Flere af deltagerne giver udtryk for, at de indtryk, oplevelser og sociale relationer, de har fået i kraft af tilbuddet, har styrket deres selvtillid. Samarbejdet i gruppe er rigtig godt, og deltagerne føler et ansvar for hinanden og området. Gruppen er selvstyrende i forhold til hvilke arbejdsopgaver, der skal tages fat på i området. Flere mødes også i fritiden og flere er blevet aktive brugere af naturen, fx har de flere gange været på tur med overnatning i shelter.   

 

Borgerne visiteres til projektet via rådgiverne ved Beskæftigelse- og Integrationscentret.

 

Projektet afvikles i perioden fra 1. september 2015 til 31. marts 2019.

 

 

Fremskudt sundhedsindsats

Projektet gennemføres i samarbejde med Social- og Sundhedsudvalget.

 

Borgere med psykisk sygdom er mere syge og dør langt tidligere end gennemsnitsdanskeren. Den forventede levetid er cirka 20 år kortere for mænd og 15 år kortere for kvinder. Antallet af tabte leveår er lidt mindre ved depression.

 

Projektets overordnede og langsigtede mål er at forebygge udviklingen af somatiske sygdomme og fremme af sundhed og trivsel for mennesker, som er psykisk sårbare og socialt udsatte.

 

Målgruppen for indsatsen er:

  • Mennesker som har en psykisk sygdom/er psykisk sårbare.
  • Er 18 år eller derover.
  • Ikke kan gøre brug af de ordinære tilbud (sundhedstilbud, fritidstilbud, kulturtilbud).
  • +/- et misbrug (alkohol/stoffer).
  • Er motiveret for at iværksætte forandringer med fokus på sundhed og trivsel.

 

 

Opsamling og evaluering

Der er etableret et fremskudt sundhedsteam bestående af to sygeplejersker, som tager ud og møder målgruppen fx på væresteder, varmestuer og i eget hjem. 

 

Borgerne skal ikke henvises eller visiteres til tilbuddet.

 

I 2016 er der i samarbejde med tre væresteder i Herning Kommune gennemført et pilotprojekt. Pilotprojektet har bestået i en fastlagt ugentlig sundhedskonsultation à to timer på hvert af de tre væresteder.

 

Det opsøgende sundhedsteam har i gennemsnit været i ugentlig kontakt med 25-30 borgere på værestederne. Indsatsen har primært bestået af samtaler om sundhed og trivsel, hygiejne, hjælp til at forstå og begå sig i sundhedsvæsenet samt måling af blodtryk og blodsukker. Indsatsen har også haft stor betydning for medarbejderne på værestederne, idet de har fået mere fokus på borgernes sundhed. 

 

Derudover har det fremskudte sundhedsteam haft kontakt til 72 borgere. Borgerne er opsporet via henvendelser fra borgerne selv, bekymrede medborgere, samarbejdspartnere eller opsøgt på gadeplan. Udover den afklarende sundhedssamtaler har flere borgere fx haft brug for støtte til at kontakte den alment praktiserende læge eller andre offentlige myndigheder samt ledsagelse til lægebesøg. Mange psykisk sårbare og udsatte borgere har svært ved at begå sig i sundhedssystemet. Nogle føler sig afvist eller misforstået, og mange har også svært ved at forstå, hvad fx lægen siger.

 

Næste skridt i projektet er afprøvning af tre nye pilotprojekter.

 

Pilotprojekt 2 vil undersøge, hvilken rolle det opsøgende gadeplansarbejde i belastede boligområder spiller i forhold til at forebygge udviklingen af somatiske sygdomme og fremme sundhed og trivsel for mennesker, som er psykisk sårbare og socialt udsatte.

 

Pilotprojekt 3 vil undersøge, hvilken rolle organisationen og samarbejdsstrukturer spiller for borgernes oplevelser i kontakten til de offentlige myndigheder. Hvilke udfordringer og barrierer oplever de socialt udsatte borgere? Hvilke udfordringer og barrierer oplever de forskellige aktører og offentlige myndigheder i kontakten med socialt udsatte borgere?

 

Pilotprojekt 4 omhandler uddannelse af frivillige brobyggere, som kan ledsage ved lægebesøg eller andre aftaler i sundhedsvæsenet, støtte til samtalen med lægen og hjælpe til at huske aftaler og behandlingsforløb.

 

Projektet afvikles i perioden fra den 1. februar 2016 til den 31. marts 2019.

 

 

Sundhed og trivsel på dansk

Projektet gennemføres i samarbejde med Ikast-Brande Kommune, Lærdansk Herning samt Social- og Sundhedsudvalget og Beskæftigelsesudvalget.

 

Lærdansk Herning har pr. 1. marts 2017 ca. 1.200 aktive kursister. Ca. 55 % af kursisterne er i Danmark for at arbejde eller studere. De resterende er ikke-vestlige flygtninge og familiesammenførte.

 

Formål med projektet er, at kursisterne

  • Får kendskab til det danske sundhedssystem.
  • Får indsigt og forståelse for væsentlige emner med betydning for egen og familiens fysiske og psykiske sundhed.

 

Hensigten er at fremme sundhed og trivsel blandt herboende ikke-vestlige udlændinge og dermed også fremme mulighederne for tilknytning til det danske arbejdsmarked.

 

Opsamling og evaluering

Undervisningsforløbet bliver løbende evalueret og tilpasset målgruppen. Der undervises i følgende emner:

  • Det danske sundhedsvæsen – opbygning og struktur
  • Familiens sundhed
  • Mad og motion
  • Krop, køn og seksualitet
  • Rygning, alkohol og stoffer
  • Mental sundhed – psykiske problemstillinger
  • Tandpleje og mundhygiejne (På baggrund af evalueringen i foråret 2016, indgår dette nu som et selvstændigt emne)

 

Siden opstart af undervisningen i november 2015 og indtil juli 2016 er der gennemført otte undervisningsforløb for kursister på Job og Sprog. I alt 128 kursister har deltaget i et undervisningsforløb. Kursisterne er primært flygtninge fra Syrien. På alle hold har der også været kursister fra Eritrea og andre afrikanske lande, Sri Lanka, Tjetjenien eller Aserbajdsjan.

 

I 2016 er der endvidere gennemføre fire undervisningsforløb i Ungdomsklasserne, Lærdansk.

I alt 62 kursister har deltaget i et undervisningsforløb. Kursisterne er primært flygtninge fra Syrien og Eritrea. Enkelte kommer fra Sudan, Congo, Somalia, Irak eller Afghanistan. Ca. 70-75% af deltagerne er mænd.

 

Mange kursister kommer fra lande, hvor konceptet ”den praktiserende læge” er et ukendt fænomen. Blandt kursisterne er der en udbredt mistillid til danske læger og det danske sundhedssystem. Dette begrundes blandt andet med, at de danske læger ordinerer mindre medicin og stiller mange spørgsmål. Viden om det danske sundhedsvæsen er derfor ny og nyttig viden for kursisterne. Generet vurderes det, at undervisningen har stor betydning for kursisterne. Mange af de emner, der bliver undervist i, er ny viden dels i forhold til egen sundhed og trivsel men også i forhold til at forstå den danske kultur fx madkultur, familiestrukturer og kønsrollemønstre.

 

Projektet afvikles i perioden fra den 1. oktober 2015 til den 31. december 2017.

 

Osteoporose

Projektet gennemføres i samarbejde Osteoporoseforeningen og Social- og Sundhedsudvalget.

 

Osteoporose rammer hver 3. kvinde og hver 8. mand og opdages oftest først efter knoglebrud som typisk sker i håndled, hofte eller ryg. Man regner med, at ca. 400.000 danskere har knogleskørhed, og heraf er kun 60.000 udredt og i behandling.  Årsagerne til osteoporose er bl.a. stigende alder, arvelige faktorer og livsstil.

 

Formål med projektet

  • Tidlig opsporing af borgere med knogleskørhed.
  • At afholde gruppeforløb med henblik på at lære deltagerne en knoglevenlig livsstil.

 

Opsamling og evaluering

Siden opstart af Osteoporoseskolen i januar 2016 er der gennemført i alt seks holdforløb. Tre forløb er aktuelt i gang og afsluttes i henholdsvis maj og juni 2017.

 

Siden opstart har der været en stor efterspørgsel på tilbuddet. Pr. 1. april 2016 var 62 borgere på venteliste til Osteoporoseskolen. Med det formål at nedbringe ventelisten bevilgede Forebyggelsesudvalget i november 2016 midler til oprettelse af fem ekstra hold i foråret 2017.

 

Der er afholdt tre ekstra holdforløb. Det fjerde forløb er udsat til efteråret på grund af manglende deltagere. Flere borgere på ventelisten ønsker på grund af sygdom eller andet at udsætte holdstart til efteråret.  

 

Effekten af forløbet evalueres ved hjælp af MoEva. Et redskab der er udviklet til monitorering og evaluering af patientuddannelser. Borgerne udfylder et elektronisk spørgeskema om helbredsrelateret livskvalitet, mestringsevne, livsstil samt evaluering af holdforløb. Borgerne følges i op til et år efter afslutning af forløbet.

 

Projektet afvikles i perioden fra den 1. september 2015 til den 31. marts 2019.

 

 

At bryde ensomheden

Projektet gennemføres i samarbejde med Kultur- og Fritidsudvalget.

 

Formål med projektet er, at tilbyde læsegrupper og fælles læsning som et middel til at forebygge og afhjælpe ensomhed, mestre vanskeligheder i eget liv samt få litteraturen ud til flere. 

 

Opsamling og evaluering

Siden september 2016 er der etableret en læsegruppe for mænd med fem til otte deltagere.

Læsegruppen mødes en gang ugentligt á to timers varighed og starter med en fælles frokost.

Der er en stor aldersspredning i gruppen idet deltagerne er i alderen fra 51 til 84 år.

 

Mændene giver udtryk for, at de noveller og digte, de har læst/hørt, har affødt nogle drøftelser og samtaler, som de ellers ikke har i hverdagen. Der er skabt et fortroligt rum, hvor de kan dele minder og oplevelser med hinanden.

 

Tid til læsning

Samarbejdet om guidet fælleslæsning har afstedkommet, at Herning Bibliotekerne og Sundhed og Ældre deltager i et forskningsprojekt ”Tid til Læsning”, som er initieret af Læseforeningen og et modelprojekt, hvor også Ikast-Brande, Holstebro, Viborg og Horsens indgår som modelkommuner.

 

Formålet er at udvikle og afprøve metoden ”guidet fælleslæsning” som en metode til at fremme den mentale sundhed og forbedre livskvaliteten blandt psykisk sårbare borgere. Projektet evalueres i samarbejde med Aarhus Universitet. Region Midtjyllands kulturudviklingsmidler støtter projektet med 1,8 mio. kr. Projektet afvikles i perioden fra januar 2017 og frem til april 2018.

 

Demens

I maj 2017 starter der en læsegruppe for mennesker med demens og deres pårørende.

 

Projektet afvikles i perioden fra den 1. september 2015 til den 31. december 2018.  

 

 

Røg på Produktionsskolen

Projektet gennemføres i samarbejde med Herning Produktionsskole.

 

Formålet med projektet er at nedbringe antallet af rygere på Herning Produktionsskole.

 

Opsamling og evaluering

Der er udarbejdet en lokal rygepolitik for Herning Produktionsskole. Rygepolitikken beskriver formål, rammer og regler for rygning og brugen af e-cigaretter samt skolens tilbud om rygestopkurser m.m. I januar 2017 blev det besluttet at rygepolitikken også skal omfatte snus og tyggetobak. Ligeledes blev besluttet at Herning Produktionsskole skal være en røgfri skole ved skolestart i august 2017.

 

Delmålet om at få udarbejdet en lokal rygepolitik for Herning Produktionsskole er indfriet. Nu pågår der et arbejde med at få rygepolitikkens formål og intentioner indarbejdet i skolens hverdag og kultur.

 

Resultaterne af spørgeskemaundersøgelse vedrørende rygning blandt eleverne på Herning Produktionsskole gennemført i uge 11 i 2016 og i uge 11 i 2017 viser, at andelen af daglig rygere er faldet fra 48 % til 42 %.  

 

Projektet afvikles i perioden fra den 1. januar 2016 til den 30. juni 2018.

 

 

Sårbare unge på erhvervsuddannelserne

Projektet gennemføres i samarbejde med Social & Sundhedsskolen, Herning, Agroskolen Hammerum og Psykiatrifonden. 

 

Med det formål at fremme den mentale sundhed og forebygge frafald blandt unge på erhvervsuddannelserne blev der i forbindelse med forebyggelseshandleplanen, version 2. 0 ansøgt om midler til at iværksætte et kompetenceudviklingsforløb målrettet lærere og vejledere ved Social & Sundhedsskolen, Herning og Agroskolen, Hammerum. Kompetenceudviklingsforløbet skulle varetages af Psykiatrifonden.

 

Som følge af henvendelsen til Psykiatrifonden blev Herning Kommune, Social & SundhedsSkolen, Herning, og Agroskolen, Hammerum, efterfølgende kontaktet af Psykiatrifonden for en interessetilkendegivelse i et projekt, som lå på tegnebrættet i Psykiatrifonden.

 

Der er tale om et treårigt projekt, hvor de to erhvervsskoler skal medvirke til at udvikle et generisk certificeringsprogram, som kan implementeres på erhvervsskoler over hele landet.

 

Uddrag fra projektbeskrivelse, Psykiatrifonden:

Projektets mål er at udvikle et Trivsel Smiley-certificeringsprogram, som hjælper erhvervsskoler med at styrke trivslen på skolerne. Flere unge skal trives og gennemføre en erhvervsuddannelse, som ruster dem til at mestre et liv på arbejdsmarkedet.

 

Psykiatrifonden fik i begyndelsen af juni 2016 tilsagn fra VELUX FONDEN om bevilling af 5.823.406 kr. til projektet.

 

Projekt Trivsel Smiley startede op i efteråret 2016.

 

Det oprindelige projektet, som beskrevet i forebyggelseshandleplanen version 2,0 er derfor ikke igangsat.  

 

 

En hverdag i bevægelse

Projektet gennemføres i samarbejde Herningsholm Erhvervsskole og DGI, Midtjylland.

 

Projektets formål er, at de unge på Herningsholm Erhvervsskole (EUD og EUX):

  • Får indarbejdet regelmæssig bevægelse og fysisk aktivitet på en meningsfuld måde i hverdagen.
  • Bliver bevidste om sammenhængen mellem fysisk aktivitet og sundhed og hvordan de kan styrke og beskytte kroppen mod belastninger.
  • Bliver inspireret til, at dyrke idræt eller andre aktiviteter, der giver motion i fritiden.

 

Opsamling og evaluering

I samarbejde med DGI er der afholdt et kompetenceudviklingsforløb målrettet underviserne på grundforløb GF1 og GF2.

 

En undersøgelse blandt lærer og elever på Herningsholm Erhvervsskole viser, at det til en vis grad er lykkedes at få mere motion og bevægelse ind i løbet af skoledagen. Mange føler sig rustet til at inddrage bevægelse i undervisningen men for nogle, er det fortsat svært.

 

Blandt eleverne ses en stigning i forhold til, at flere synes at bevægelse og fysisk aktivitet er vigtigt, og flere svarer, at de godt kunne tænke sig at være mere aktive i fritiden.

 

Herningsholm Erhvervsskole har etableret et motivatorkorps for motion og bevægelse og oprettet en idebank med forslag til aktiviteter mm på skolens intranet.

 

Der er etableret et samarbejde med Herning Idrætsråd.  

 

Projektet er gennemført i perioden 1. januar 2016 til 31. december 2016.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at status tages til efterretning,

 

at status sendes til orientering til de relvante fagudvalg.

Beslutning

Godkendt.

 

Bilag

 

Sagsnr.: 29.09.04-P20-1-16 Sagsbehandler: Ellen Aavad Holm  

Status sundhedsfremmeindsatser igangsat af Forebyggelsesudvalget i 2015 og 2016

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 x

  x

  x

  x

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

På baggrund af ansøgninger om midler fra Forebyggelsesudvalget er der i 2015 og 2016 igangsat en række projekter til fremme af sundhed og trivsel blandt borgerne i Herning Kommune.

 

Til orientering præsenteres en status på projekterne pr. 31. marts 2017.

Sagsfremstilling

Gratis prævention til unge i UngMod 24-7

På baggrund af en ansøgning fra Børn- og Ungeforvaltningen og UngMod 24-7 bevilgede Forebyggelsesudvalget på møde i august 2015 300.000 kr. til gratis prævention til unge op til 25 år i perioden 2015-2017.  

 

Baggrund

Formålet med UngMod 24-7 er at fremme de unges fysiske og psykiske sundhed og trivsel. At styrke deres identitetsudvikling i relation til beskæftigelse, uddannelse, kønsidentitet og seksualitet samt at forebygge uønskede graviditeter og seksuelt overførte sygdomme.                 

 

Aktiviteter og indsatser i projektet

UngMod 24-7 har siden august 2015 tilbudt gratis prævention samt rådgivning og vejledning i forhold til valg af prævention til unge op til 25 år.

 

Antal udskreve recepter fordelt på aldersgrupper

 

I forbindelse med udlevering af gratis prævention til de unge er der foretaget i alt 214 test for sexsygdomme.

 

Opsamling og evaluering

Der er en tendens til, at de unge vælger længerevarende præventionsformer. Langt de fleste angiver økonomi som årsag til, at de søger gratis prævention i UngMod 24-7.

 

Erfaringerne viser, at det fortsat både er ressourcestærke og ressourcesvage unge, der henvender sig og ønsker gratis prævention. De ressourcesvage unge karakteriseres blandt anden ved, at de har fået foretage aborter (har måske børn), har flere forskellige seksualpartner, har flere sociale problemer og kontakt til det kommunale system. De ressource stærke unge karakteriseres blandt andet ved, at være under uddannelse samt ved, at de ikke har kontakt til det kommunale system. Derudover ser vi en mellemgruppe af ressourcestærke unge, som fortæller, at de har fået aborter og oplevet psykiske følgevirkninger af dette. De har typisk svært ved, at huske deres p-piller og beskytter sig ikke, når de har sex.

 

Via tilbuddet om gratis prævention har flere unge opdaget, at UngMod 24-7 rummer mulighed for, at søge hjælp til andre problemstillinger. Der er eksempler på unge, der i forlængelse af gratis prævention, har fået rådgivning om familieforhold, skole/uddannelse, personlig udvikling og selvværd.

 

”Midtvejsrapport UngMod 24-7” viser, at det primært er unge i alderen 17 til 19 år, der gør brug af UngMod 24-7. De primære henvendelsesårsager er sundhedsfaglige behov samt psykiske vanskeligheder. Dette stemmer overens med, at UngMod 24-7 har oplevet en markant stigning i antallet af unge, der søger rådgivning og behandling efter etablering af tilbuddet om gratis prævention.

 

I den perioden hvor UngMod 24-7 har eksisteret, tyder det på, at der er et fald i antallet af klamydiatilfælde i Herning Kommune, hvilket ikke er tilfældet på landsplan. Ligeledes ses en nedadgående tendens i antallet af aborter blandt unge i målgruppen 15-25 år. Endeligt ses en tendens til, at forekomsten af børnefødsler blandt unge i målgruppen 15-20 år faldende.

 

Vurderet ud fra antallet af kontakter i UngMod 24-7 er der grund til at antage, at UngMod 24-7 kan have indflydelse på faldet i forekomsten af klamydiatilfælde samt aborter og børnefødsler i de respektive aldersgrupper.

 

 

Team Herning Cykelhold

På møde i oktober 2015 bevilgede Forebyggelsesudvalget et tilskud på 140.000 kr. fordelt på henholdsvis 2016 og 2017 til etablering af cykelhold nr. 2, der skal cykle til Paris i sommeren 2017.

 

Som en forudsætning for bevilling at tilskud skal foreningen Team Herning i 2017 gennemføre en evaluering af det første projekt for hermed at få mere viden om de langsigtede effekter.

 

Baggrund

Team Herning er en forening der blev stiftet i 2014 af initiativgruppen bag Team Herning og Rotary klubberne i Herning. Foreningens formål er at støtte unge udsatte i alderen 14 til 16 år i Herning Kommune.  

 

Konkret sker dette ved, at de unge forbereder sig til og gennemfører en cykeltur til Paris.

 

Forebyggelsesudvalget støttede foreningen i 2014 med kr. 100.000 fordelt på henholdsvis 2014 og 2015 til etableringen af det første cykelhold, der gennemførte en cykeltur til Paris i sommeren 2015.

 

Aktiviteter og indsatser i projektet

Cykelhold nr. 2 kom godt fra start. 15 unge blev udpeget til projektet efter indstilling fra skolelederne. Primo marts 2016 blev der afholdt en introduktionsaften for de unge og deres forældre.

På møde i maj 2016 fik de unge tildelt deres voksne mentorer. Mentorerne kommer i hjemmet og støtter de unge i forhold til den sociale del.

 

Dette hold har haft et længere forløb end det første hold, idet træningen startede allerede i foråret 2016. De unge har i cykelsæsonen deltaget i cykeltræning tre gange om ugen. I vinterhalvåret har de gennemført cykeltræning i træningscenter. Herudover har de deltaget i teambuilding og holdøvelser, som har foregået på Brændgaardskolen. Der er afholdt tre weekendarrangementer, med overnatning samt flere klubaftener.

 

De unge har haft tilknyttet følgende voksne:

  • Cykeltrænere
  • Personlig mentor, der også kommer i hjemmet.
  • Ungdomsgruppen, som består af de voksne, der har afholdt teambuilding og weekendture mm.

 

Opsamling og evaluering

Der har været et forholdsvist stort frafald, således har det været nødvendigt undervejs at supplere med nye deltagere. 11 ud af 15 unge har kunnet fastholdes i dette lange intensive forløb.

 

Voksengruppen, der består af 55 voksne, har ydet en stabil og stor indsats.

 

Alt i alt et særdeles tilfredsstillende forløb. Team Herning cykler som planlagt til Paris med de unge i uge 28 og planlægger et hold 3 til start i foråret 2018.

 

I efteråret 2017 vil foreningen Team Herning se nærmere på, hvordan der kan indhentes viden om de langsigtede effekter af indsatsen.

 

 

Boligsocial indsats i Holtbjerg  

På møde i december 2015 bevilligede Forebyggelsesudvalget 0,1 mio. kr. i 2016 til en opsøgende gademedarbejder 10 timer om ugen i den boligsociale indsats på Holtbjerg. Projektperioden løber fra 1. januar 2016 til 31. juli 2017.  

 

Baggrund

Holtbjerg er den bydel, hvor der er flest almene boliger i Herning Kommune. Boligområdet er på forskellige måder socialt udsat, og kommunen, boligselskaberne Fællesbo og Lejerbo samt Landsbyggefonden er sammen om et udviklingsarbejde, der skal tage hånd om udfordringerne i området. Alle relevante forvaltningsområder er involveret i samarbejdet. 

 

Gademedarbejderens funktion er at etablere kontakt og skabe relationer til områdets børn og unge i alderen 7-17 år og primært den gruppe, som bruger gaden som værested. Denne gruppe gør som regel ikke brug af de etablerede tilbud i området, de mangler ofte positiv voksenkontakt og bliver ofte tiltrukket af subkulturer og/eller kriminelle og stofrelaterede miljøer.

 

Målet er at opsøge, motivere og lave brobygning samt at hjælpe sårbare og udsatte børn og unge ind i andre og mere hensigtsmæssige livsbaner.    

 

Aktiviteter og indsatser i projektet

I regi af den boligsociale helhedsplan PLADS TIL FORSKEL er der ansat en opsøgende gademedarbejder.

 

I praksis er der tale om en fritidsmedarbejder ansat 27 timer om ugen, der i projektperioden opnormeres til fuld tid for også at lave opsøgende socialt arbejde på gadeplan.  

 

Siden maj 2016 har den opsøgende gademedarbejder været på gaden en aften og to sene eftermiddage om ugen. Gademedarbejderen bevæger sig rundt i boligområdet, taler med de børn og unge han møder, deltager i aktiviteter fx en fodboldkamp og besøger de relevante samlingssteder

i området fx UngHernings Ungdomsklub.

 

Opsamling og evaluering

Gademedarbejderen er nu et kendt ansigt i lokalområdet. Det tog dog nogen tid før børn, unge og forældre begyndte at kende medarbejderen og forstå, hvori gademedarbejderens arbejde bestod.

 

I gennemsnit møder gademedarbejderen ca. 10 børn og unge på en gåtur i området. På solskinsdage er antallet ofte over 20, mens det på de kolde regnvejrsdage ofte kun er meget få.

 

På Holtbjerg er der skabt en god kontakt til flere børn og unge, som efterfølgende er hjulpet til at starte i en fritidsaktivitet eller at søge et fritidsjob. På Holtbjerg er flere blevet ansat i fritidsjob i Helhedsplanen, som følge af kontakten til gademedarbejderen.

 

Citat fra gademedarbejderens logbog:

 ”På Holtbjerg mødte vi en flok unge drenge. En af drengene havde set et jobopslag til et fritidsjob i området og spurgte nærmere ind til det. I den forbindelse var der flere unge, der overhørte vores samtale. Vi lavede aftaler med drengene om at hjælpe dem med en ansøgning. Flere af drengene søgte stillingerne. To af drengene kom i fritidsjob i Helhedsplanen og en kom i et ordinært fritidsjob”.

 

Enkelte unge er efter kontakten på gadeplan blevet hjulpet mere intensivt og fulgt meget tæt. Særligt unge i alderen 10-15 år, men også nogle få over 18 år.

 

For de ældste unges vedkommende, har samtalen ofte været om misbrugsproblematikker, uddannelse, beskæftigelse, boligsituation og indkomst. De ældste unge, er ofte unge, som er ”faldet igennem systemet”. De er ofte dømt for kriminalitet, droppet ud/smidt ud af uddannelser eller lignende. De har en kaotisk hverdag og behov for meget hjælp, men søger ikke selv denne hjælp i de etablerede tilbud. Kontakten til gademedarbejderen kan være første skridt til, at de får den hjælp, de har behov for. Generelt er det svært at få skabt en god kontakt og relation til denne gruppe, ligesom det kan være meget svært at hjælpe de unge videre i det etablerede system.

 

Det vurderes, at det opsøgende gadearbejde har stor betydning for områdets børn og unge. Indsatsen indgår derfor også som en del af den nye boligsociale helhedsplan for Holtbjerg og Gullestrup.

 

 

Meraktivitet i storrygerprojekt

På møde i februar 2016 bevilgede Forebyggelsesudvalget 125.000 kr. i 2016 og 135.000 kr. i 2017 til meraktivitet i storrygerprojektet.

 

Baggrund

Rygning er den største risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8-10 år tidligere end en person, der aldrig har røget. I perioden fra 2005 til 2009 var rygning årsag til hvert fjerde dødsfald i Danmark. Rygning øger risikoen for en lang række alvorlige sygdomme såsom lungekræft, hjerte- kar- sygdomme og kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). Rygere har derfor et øget forbrug af sundhedsydelser og oplever ifølge undersøgelser nedsat livskvalitet. Der er således et stort forebyggelsespotentiale i rygestopindsatsen.

 

Aktiviteter og indsatser i projektet

I storrygerprojektet fra 2015 tilbydes gratis rygestopmedicin. Der har været stor efterspørgsel på tilbuddet i 2015, 2016 og 2017. Siden projektets start har i alt 563 borgere fra Herning Kommune fået hjælp til at opnå et rygestop og 108 borgere er i gang i et rygestopforløb.  

 

Opsamling og evaluering

Det er tydeligt, at gratis rygestopmedicin er en motivationsfaktor i forbindelse med ønsket om hjælp til rygestop. Herudover har et styrket samarbejde med alment praktiserende læger og sygehus omkring rekruttering af storrygere ved hjælp af elektroniske henvisninger øget deltagerantallet.

 

Kombineret rådgivning og medicinsk behandling fordobler succesraten i forhold til blot at tilbyde rådgivning. 66,3 % af deltagerne i indsatsen er således røgfri efter gennemførsel af tilbuddet. I projektet har Herning Kommune haft succes med at nå borgere med kort uddannelse og/eller uden tilknytning til arbejdsmarkedet.

 

Projektet afsluttes den 31. december 2017. Efter beslutning i Forebyggelsesudvalget den 30. januar 2017, punkt 3 overgår indsatsen til drift fra 1. januar 2018.

 

 

Forebyggende hjemmebesøg til ældre i særlige risikogrupper

På møde i maj 2016 bevilgedes 1,5 mio.kr til et 3-årigt projekt med fokus på at udvikle et koncept for opsporing og rekruttering af ældre, som er er sårbare og i særlig risiko for sociale, psykiske eller fysiske problemer. Ligeledes skal projektet medvirke til, at udvikle tilbud målrettet ældre i alderen 65-79 år og som tilhører en særlig risikogruppe. Projektperioden løber fra 1. september 2016 til 31. august 2019.

 

Baggrund

Pr. januar 2016 trådte en lovændring i kraft vedrørende de forebyggende hjemmebesøg. Lovændringen hævede aldersgrænsen for et obligatoriske tilbud om et årligt forebyggende hjemmebesøg fra 75 år til 80 år. Til gengæld skal kommunen tilbyde ældre, som er i særlig risiko for at få sociale, psykiske eller fysiske problemer eller på anden måde er i en vanskelig livssituation tilbud om et hjemmebesøg allerede fra 65-års alderen. Der skal fortsat tilbydes et forebyggende hjemmebesøg til alle borgere i det år, hvor de fylder 75 år.

 

Lovændringen åbner også op for en mere fleksibel tilrettelæggelse af de forebyggende hjemmebesøg, herunder tilrettelæggelses af kollektive arrangementer, som kan erstatte besøg i borgerens hjem. 

 

Udfordringen i forhold til ovenstående er at få identificeret og rekrutteret den gruppe af ældre i alderen 65 år til 75 år, som tilhører en særlig risikogruppe.

 

Aktiviteter og indsatser i projektet

Fra 1. september 2016 er der igangsat en række aktiviteter, herunder blandt andet:  

 

Udarbejdet informationsmateriale der er målrettet borgere, og informationsmateriale der er målrettet fagpersoner og øvrige interessenter.  

 

For at afdække og afprøve nye indgangsveje til opsporing af borgere med særlige behov er der i kommunalt regi afholdt informationsmøder med visitationen, sygeplejen og de sundhedspersoner, der møder borgere i alderen 65+ i forbindelse med genoptræning, vedligeholdelsestræning og/eller kronisk sygdom. Derudover er der afholdt informationsmøder med de praktiserende læger og praksispersonalet, Ældrerådet, seniorråd og frivillige på aktivitetscentrene.

 

Forebyggelseskonsulent har deltaget på Åbent hus og sundhedsdage på aktivitetscentre og i aktivitetshuse.

 

Afholdt møder med afdelingsledelserne på Regionshospitalet Herning for at informere om tilbuddet og afdække mulighederne for et samarbejde om borgere udskrevet fra hospital og som er i risiko for at få sociale, psykiske eller fysiske problemer eller på anden måde er i en vanskelig livssituation. Kommunerne i Vestklyngen har udarbejdet en fælles folder om tilbuddet, som sygehuset kan udlevere til borgerne.

 

På baggrund at faglitteraturen og de afholdte møder er der udarbejdet en foreløbig oversigt over hvem der evt. kan være i særlig risiko for sociale, psykiske og fysiske problemer og dermed i målgruppen for et forebyggende hjemmebesøg:  

 

  • Ældre i alderen 65+, som har mistet samlever/ægtefælle
  • Ældre i alderen 65+, med alvorlig syg samlever/ægtefælle
  • Ældre i alderen 65+, hvor samlever/ægtefællen flytter i plejebolig   
  • Ældre i alderen 65+, som afslutter et rehabiliteringsforløb
  • Ældre mænd i alderen 65+, som lever alene

 

Opsamling og evaluering

Forebyggelseskonsulenterne har indtil nu primært haft kontakt til 75 årige, som de vurderer, er i kategorien ”sårbare og i særlig risiko for sociale, psykiske eller fysiske problemer”.

 

Erfaringerne i forhold til den nye målgruppe er, at det er en gruppe, som det tager tid at opspore og få skabt kontakt til. En erfaring som også er kendt i de øvrige kommuner i Vestklyngen.

 

Ved projektets afslutning udarbejdes en rapport, som beskriver de indhentede erfaringer fra projektet og anbefalinger til den fremtidige praksis vedrørende rekruttering af målgruppen samt indhold i de forebyggende hjemmebesøg og kollektive arrangementer målrettet ældre i alderen 65-79 år med særlige behov.

 

Ansøgning om tilskud til ansættelse af fritidsjobkonsulent

På møde i august 2016 bevilgede Forebyggelsesudvalget 0,1 mio. kr. til at forlænge ansættelsen af en fritidsjobkonsulent i Beskæftigelsesafdelingens Ungeenhed i en videreudviklings- og forankringsperiode indtil medio 2018. Der er tale om delt finansiering af stillingen mellem Beskæftigelsesudvalget, Børne- og Familieudvalget og Forebyggelsesudvalget. Det er efterfølgende på møde i  Børne- og Familieudvalget i oktober 2016 blevet besluttet, at projektet i første omgang forlænges til og med 31. december 2017.

 

Baggrund

Med baggrund i målsætningen om at flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse og ungeledigheden i Herning Kommune skal nedbringes, er der brug for forskellige metoder og indsatser til at introducere og motivere unge ind i erhvervslivet. Undersøgelser har vist, at tidlige erhvervserfaringer er afgørende for unges muligheder for at finde fodfæste i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet senere i livet.

 

Beskæftigelsesafdelingens Ungeenhed havde i 2016, tidsbegrænset til årets udgang, forsøgsvist ansat en fritidsjobkonsulent. Der var således udviklet et koncept for etablering af fritidsjob i Herning Kommune, indeholdende en Facebook side, som den primære kontaktflade til den unge, endvidere henviser ungdommens uddannelsesvejledere i deres samtaler med skolebørn med behov herfor, direkte til fritidsjobkonsulenten.

 

Aktiviteter og indsatser

Samtlige 8. og 9. klasser i Herning Kommune har haft besøg af fritidsjobkonsulenten og to klasser har fået undervisning i jobansøgning og jobsamtale.

 

Via Facebook-gruppen var der i efteråret 2016 formidlet i alt 92 stillinger fordelt på 56 virksomheder. Dette tal er nu steget til i alt 235 stillinger fordelt på 105 virksomheder. Heraf har i alt 93 unge fået job med hjælp og vejledning af fritidsjobkonsulenten.  

 

Opsamling og evaluering

Der har været stor interesse for projektet og fritidsjobkonsulenten har mødt mange og velvillige arbejdsgivere.

 

I andre kommuner har fritidsjobkonsulentprojekterne oplevet at mangle unge, der matcher virksomhedernes jobåbninger. Det har ikke været et generelt problem i Herning Kommune. Det antages derfor, at projektets volumen med én fritidsjobkonsulent er passende. 

 

Der er opnået stort kendskab til indsatsen via Facebooksiden, som blev etableret pr. 1. marts 2016, og i dag har 2.880 følgere. Både virksomheder og unge kontakter fritidsjobkonsulenten via denne kanal.

 

Udtalelse fra en ung:

"Fik hjælp til min jobansøgning og til at formulere mit CV. Det blev helt vildt godt, kan stærkt anbefales!"

 

Det er endnu for tidligt at sige noget om den langsigtede effekt af, at disse unge har fået øget arbejdsmarkedskendskab gennem det formidlede fritidsjob. På landsplan foreligger der dokumentation for at en tidlig tilknytning til arbejdsmarkedet, selv gennem et fritidsjob, øger arbejdsidentiteten på den lange bane.  

 

Den nuværende ansættelse af fritidsjobkonsulenten i Ungeenheden, med delt finansiering mellem Beskæftigelsesudvalget, Børne- og Familieudvalget og Forebyggelsesudvalget fortsætter indtil den 31. december 2017.

 

Såvel Center for Børn og Læring som Beskæftigelsesafdelingens Ungeenhed finder en stor nytteværdi af indsatsen, men den endelige forankringsplan er endnu ikke besluttet. Det vil der blive arbejdet videre på i løbet af efteråret 2017. Ligeledes skal det drøftes, hvorvidt tilbuddet skal fortsætte som et alment generelt tilbud, hvoriblandt udsatte børn og unge også støttes, eller om indsatsen fremover skal være snævrere og mere målrettet sårbare børn og unge.  

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at status tages til efterretning,
at status sendes til orientering i de relevante fagudvalg.

Beslutning

Godkendt.

 

 

Sagsnr.: 00.30.00-G01-1-18 Sagsbehandler: Lone Juulsgård Henriksen  

Økonomisk overblik

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 X

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Der er en række ansøgninger om midler på forebyggelsesudvalget, hvorfor administrationen har udarbejdet et overblik over nuværende disponerede indsatser og hermed hvad der er af tilbageværende midler.

Sagsfremstilling

Forebyggelsesudvalget har et budget til forskellige sundhedsfremmende indsatser. En del af pengene er afsat til indsatser i regi af forebyggelseshandleplanen med konkrete sundhedspolitiske indsatser. Overordnet ser økonomien således ud excl. overførsler:

 

 

I forbindelse med overførselssagen 2016 er der overført 3,521 mio. kr. som også kan anvendes til indsatser. Der forudsættes at mindreforbruget i kommende år, også kan indgå i overførselssagen.

 

Det betyder, at med de nuværende allerede besluttede indsatser og de nuværende ansøgninger ser økonomien ud som i nedenstående oversigt.

 

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

 

Sagsnr.: 00.16.02-A21-1-12 Sagsbehandler: Marianne Rasmussen Rahbek  

Boligsocial helhedsplan 2017 - 2021

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 X

 X

 X

 X

 X

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Karin Locander, Grethe Willemoes

Sagsresume

Boligområderne Holtbjerg og Lyngbyen, udgør to af kommunens største koncentrationer af almene boliger. Borgerne, der er bosat i de to boligområder er udsatte på flere parametre, fx er der i nogle områder op til 5 gange så mange borgere i udsatte positioner i disse områder end Herning Kommune som gennemsnit.

Boligselskaberne Fællesbo og Lejerbo, Landsbyggefonden og Herning Kommune er sammen om en ny boligsociale helhedsplan for perioden 2017 -2021, i hvilken der planlægges et udviklingsarbejde, der skal tage hånd om udfordringerne. Alle forvaltningsområder i kommunes er del af dette arbejde.

 

Det indstilles, at Forebyggelsesudvalget yder en årlig økonomisk støtte på 0,410 mio. kr. årligt i perioden 2017 – 2021 til at udvikle forebyggende boligsocialt arbejde på Holtbjerg og i Lyngbyen, som beskrevet i sagen.

Sagsfremstilling

Kommunen, boligorganisationer og politi har over de sidste 5 år fulgt udviklingen i boligområderne Holtbjerg og Lyngbyen med varierende intensivitet, hvilket bl.a. kommer til udtryk i en boligsocial helhedsplan for boligområdet Lyngbyen fra 2012 – 2016 samt en mindre forlængelse vedr. opsøgende gadearbejde i perioden 2016 – 2017. Begge dele har haft en synlig effekt, men der er stadig lang vej igen, og behov for at sætte ind med forebyggende tiltag.

 

Der er særligt tre områder, der har vagt bekymring i områderne hos kommune, boligorganisationer og politi. Det drejer sig om:

  1. Kriminalitetsudviklingen især blandt yngre/ unge mennesker i områderne, som ifølge politiet forventes at stige.
  2. Manglende tilknytning til arbejdsmarkedet og/eller fravær af kompetencegivende uddannelse blandt beboerne, hvilket bl.a. ses i, at over 8 % af kommunens borgere på overførselsindkomst er bosat i disse områder, til trods for at kun 2 % af kommunens borgere bor her.
  3. Store udfordringer med at løfte opgaven som forældre for mange af områdets familier. Således er andelen af aktive sager hos kommunens Børne- og familieafdeling oppe på mellem 20 og 40% af børnene, mod 9% i kommunen som gennemsnit.

 

For alle tre områder er der store forebyggende potentialer ved at sætte ind nu.

 

Kommune, boligselskaberne Lejerbo og Fællesbo, politi og Landsbyggefonden er sammen om opgaven, der de kommende 4 år har følgende formål:

At styrke boligområdernes sociale kapital og sammenhængskraft, fremme tryghed og trivsel blandt beboerne, øge uddannelsesniveauet og antallet af unge i uddannelse samt medvirke til at bryde den negative sociale arv i udsatte familier. Helhedsplanen skal desuden bidrage til større sammenhæng og samarbejde mellem de to boligområder og det øvrige Herning”.

 

Arbejdet fordeler sig inden for 4 delområder, hvor forebyggelse af øget negativ udvikling er omdrejningspunkter:

  1. Tryghed og trivsel
  2. Kriminalpræventiv indsats
  3. Uddannelse og beskæftigelse
  4. Forebyggelse og forældreansvar

 

Der er udarbejdet en organisering der har til formål at sikre, at de planlagte indsatser udføres med de forventede effekter. I denne organisering er samtlige forvaltningsområder i kommunen repræsenteret, og kan dermed løbende følge og præge arbejdets udvikling. Den brede organisering sigter også mod ejerskab i forhold til drift af indsatsterne, når projektmidlerne ophører.

 

Som noget særligt med denne helhedsplan arbejdes der allerede nu, intensivt på at sikre forankringen og ejerskabet af de forebyggende indsatser der udvikles og afprøves i helhedsplanen, rundt om i kommunens driftenheder. I praksis betyder det, at der arbejdes med fremskudt UU-vejledning, frikøb af en børne- og familiemedarbejder, særlige ferie- og weekend aktiviteter hos UngHerning, etablering af forebyggelsesforum med deltagelse fra både SSP, skoler, dagtilbud, Center for Børn og Forebyggelse samt helhedsplanen. Derudover har Herning Kommune formuleret en forventning om, at der i helhedsplanen arbejdes på at integrere områderne i den øvrige del af Kommunen, herunder indtænke samarbejde med Kommunens store frivillige sektor. Alt sammen elementer, der skal lette driftsoverdragelsen ved helhedsplanens afslutning i 2021.

 

Organisering, indsatser, succeskriterier og evalueringsstandarder fremgår af vedlagte bilag 1, der består af helhedsplanens strategiske samarbejdsaftale. Dette dokument er styringsdokumentet for den boligsociale helhedsplan, og udarbejdet i tæt samarbejde mellem Landsbyggefonden, Herning Kommune samt Fællesbo og Lejerbo.

Økonomi

Landsbyggefonden har principper for fordelingsnøglen i forhold til boligsociale indsatser. Fonden bidrager med 75% af de samlede udgifter, som de forventer, social genopretning vil koste, under forudsætning af, at det resterende beløb finansieres lokalt af kommune og boligselskaber.

 

Den samlede økonomi i den fire-årige periode er 15,284 mio. kr. Fordelingen mellem Landsbyggefonden, Herning Kommune og Lejerbo/Fællesbo foreslås på følgende måde efter Landsbyggefondens principper for medfinansiering af helhedsplaner.

 

Tabel 1. Fordeling af finansieringen af boligsociale helhedsplan Plads Til Forskel 2017 – 2021. (mio. kr)

 

 

År 1

(Mio. kr)

År 2

(Mio. kr)

År 3

(Mio. kr)

År 4

(Mio. kr)

I alt

(Mio. kr)

Landsbyggefonden

2.812.500

 

2.812.500

 

2.812.500

 

2.812.500

 

11.250.000

Lejerbo/Fællesbo

546.000

 

546000

 

546000

 

546000

 

2.184.000

Herning Kommune

462.500

462.500

462.500

462.500

1.850.000

I alt

3.821.000

3.821.000

3.821.000

3.821.000

15.284.000

 

Som det fremgår tegner Fællesbo og Lejerbo sig sammen for knap 0,350 mio kr. mere end Herning Kommune. Men med ovenstående fordeling lever Herning Kommune op til Landsbyggefondens krav om medfinansiering, samtidig med at vores indflydelse har samme vægt som boligselskaberne.

 

Forebyggelsesudvalget anmodes om kr. 0,410 mio. kr. årligt over den fire-årige periode. Når udvalget ikke anmodes om det fulde beløb skyldes det primært, at Kultur og Fritid stiller Kulturama til rådighed for de boligsociale aktiviteter på Holtbjerg. Dette beløber sig til 0,056 mio kr. årligt svarende til husleje. Derudover bidrager samtlige forvaltninger med deltagelse i møder og nærmere aftalte aktiviteter, som også fremgår af bilag 1, den strategiske samarbejdsaftale.

 

Det samlede budget for Plads til Forskel 2017 -2021 fremgår af bilag 2.

 

Sagen sendes efterfølgende til Social og Sundhedsudvalget, Børne- og Familieudvalget, Beskæftigelsesudvalget samt Kultur- og Fritidsudvalget med henblik på at skabe den brede forankring af indsatsen.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at orienteringen tages til efterretning,
at der bevilliges 0,410 mio kr. årligt over de kommende 4 år, svarende til i alt 1.640.000 mio kr.

Beslutning

Godkendt.

Bilag

 

Sagsnr.: 29.30.00-A21-1-14 Sagsbehandler: Ellen Aavad Holm  

Ansøgning om midler til kompetenceudvikling og netværksdannelse i projekt Trivsels Smiley

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 x

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Forebyggelsesudvalget bevilgede den 17. august 2015 i forbindelse med vedtagelse af forebyggelseshandleplan, version 2.0 midler til et projekt målrettet sårbare unge på erhvervsuddannelserne. Projektet skulle gennemføres i samarbejde med Social & Sundhedsskolen, Herning, Agroskolen, Hammerum og Psykiatrifonden.

 

Psykiatrifonden har efterfølgende fået midler fra VELUX FONDEN til et treårigt projekt med det formål at udvikle et Trivsel Smiley certificeringsprogram, som skal hjælpe erhvervsskoler med at styrke trivslen på skolerne og støtte sårbare elever.

 

Forebyggelsesudvalget ansøges om 10.000 kr. i 2017 og 10.000 kr. i 2018 til kompetenceudvikling og til at udbygge samarbejdet mellem erhvervsuddannelserne og Herning Kommune.    

 

Sagsfremstilling

Som følge af henvendelsen til Psykiatrifonden blev Herning Kommune, Social & SundhedsSkolen, Herning, og Agroskolen, Hammerum, efterfølgende kontaktet af Psykiatrifonden for en interessetilkendegivelse i et projekt, som lå på tegnebrættet i Psykiatrifonden.

 

Der er tale om et treårigt projekt, hvor de to erhvervsskoler skal medvirke til at udvikle et generisk certificeringsprogram, som kan implementeres på erhvervsskoler over hele landet.

 

Uddrag fra projektbeskrivelse, Psykiatrifonden:

”Projektets formål er at støtte sårbare elever og styrke trivslen på landets erhvervsskoler, så færre unge frafalder deres uddannelse på grund af mistrivsel.

 

Projektets mål er at udvikle et Trivsel Smiley-certificeringsprogram, som hjælper erhvervsskoler med at styrke trivslen på skolerne. Flere unge skal trives og gennemføre en erhvervsuddannelse, som ruster dem til at mestre et liv på arbejdsmarkedet.

 

Den primære målgruppe er elever på erhvervsskolernes grundforløb, da det største frafald sker her. Projektet inddrager alle niveauer på skolen – både elever, lærere/vejledere/coaches etc., ledelsen samt skolens samarbejde med kommunen”.

 

Da projektet i høj grad støtter op om den obligatoriske trivselsmåling, som erhvervsskolerne fremover skal gennemføre én gang årligt, var såvel Social & SundhedsSkolen som Agroskolen meget interesserede i at indgå i projektet. Den oprindelige plan, som beskrevet i projektkommissoriet til Forebyggelsesudvalget april 2015, blev derfor sat i bero.   

 

Psykiatrifonden fik i begyndelsen af juni 2016 tilsagn fra VELUX FONDEN om bevilling af 5.823.406 kr. til projektet.

 

Projekt: Trivsel Smiley

Psykiatrifonden igangsatte projekt Trivsel Smiley i efteråret 2016. Udviklingen af selve programmet startede i januar 2017. For en nærmere beskrivelse af projektets faser samt tids- og handleplan se vedhæftede projektbeskrivelse.

 

Som et led i udviklingsfasen skal hver skole uddanne mindst to instruktører i Psykisk førstehjælp til unge, som er et australsk forskningsbaseret program, der er oversat og tilpasset af Psykiatrifonden. Uddannelsen strækker sig over seks dage og afvikles i april/maj 2017.

 

Ligeledes skal skolerne udarbejde en lokal beredskabsplan, som sikrer, at alle elever og ansatte ved, hvad de skal gøre, når de oplever, at en elev mistrives. Beredskabsplanen skal indeholde en kortlægning af skolens og kommunens tilbud til sårbare unge.

 

Psykiatrifondens analyse- og forskningsmedarbejdere vil løbende dokumentere og evaluere projektet i forhold til effekten af de enkelte aktiviteter, som indgår i programmet

 

Med det formål at støtte op om projekt: Trivsel Smiley og erhvervsskolernes indsats i forhold til:

  • at støtte sårbare elever
  • at styrke den mentale sundhed og trivsel for alle
  • at flere unge gennemfører deres uddannelse

 

ansøges der hermed om midler til at understøtte kompetenceudvikling og udbygge samarbejdet mellem erhvervsuddannelserne og Herning Kommune. 

 

Herunder at to UU-vejledere, Ungeenheden, Herning deltager i Psykiatrifondens uddannelsesforløb i Psykisk førstehjælp til unge.

 

Økonomi

Der ansøges om i alt 20.000 kr. fordelt med 10.000 kr. i 2017 og 10.000 kr. i 2018.

 

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at ansøgningen godkendes,
at der afsættes 10.000 kr. i 2017 og 10.000 kr. i 2018 på SO19, Forebyggelse.

Beslutning

Godkendt.

 

Bilag

 

Sagsnr.: 29.30.00-A21-1-14 Sagsbehandler: Ellen Aavad Holm  

Ansøgning om midler til kompetenceudviklingsforløb på Herningshom Erhvervsskole

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 x

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Som et led i forebyggelseshandleplan version 2.0, vedtaget i Forebyggelsesudvalget den 17. august 2015, er der i samarbejde med Herningsholm Erhvervsskole og DGI, Midtjylland i perioden fra 1. januar 2016 til 31. december 2016 gennemført et projekt, som har til formål at implementere fysisk aktivitet og bevægelse i undervisningen og i skolens hverdag.

 

På baggrund af status og evaluering af projektet vurderes det, at Herningsholm Erhvervsskole er godt på vej i forhold til, at kunne indfri de opstillede mål for projekt: En hverdag i bevægelse.  

 

Med det formål at kunne fastholde og forankre motion og bevægelse i skolens hverdag ansøges Forebyggelsesudvalget om 12.500 kr. til afvikling af et kompetenceudviklingsforløb for skolens uddannelsesledere.  

Sagsfremstilling

Som et led i den erhvervsskolereform, som trådte i kraft i 2015, skal erhvervsskolerne tilrettelægge undervisningen på grundforløbet på EUD (Tekniske erhvervsuddannelser og HG) og EUX, (Gymnasial eksamen og erhvervsuddannelser i et forløb) så den indeholder motion og bevægelse. Omfanget skal gennemsnitligt være mindst 45 minutter om dagen. Det er op til de enkelte erhvervsskoler, hvordan de vil tilrettelægge undervisningen.

 

Hvorfor fokus på fysisk aktivitet og bevægelse?

Regelmæssig fysisk aktivitet er gavnligt af flere årsager. Ved at dyrke motion dagligt fremmes både fysisk og psykisk velvære, ligesom forekomsten af en række kroniske sygdomme og overvægt mindskes. Nyere undersøgelser viser, at bevægelse og fysisk aktivitet i løbet af skoledagen øger de unges læringspotentiale.

Sundhedsprofilen ”Hvordan har du det? 2013” udarbejdet af, Region Midtjylland viser, at 29 % af de unge i alderen 16-24 år er fysisk aktive i 30 minutter seks til syv dage om ugen. Undersøgelser af de unges aktivitetsniveau viser en stigning i fysisk inaktivitet – hvilket svarer til, at man højst en gang om ugen er moderat fysisk aktiv i minimum 30 minutter. Andelen af alle unge i alderen 16-19 år, der er fysisk inaktive, udgør 12 %. Specifikt for de unge på erhvervsuddannelserne er andelen dog 18 %.

 

Med det formål at de unge på Herningsholm Erhvervsskole (EUD og EUX):

  • Får indarbejdet regelmæssig bevægelse og fysisk aktivitet på en meningsfuld måde i hverdagen
  • Bliver bevidste om sammenhængen mellem fysisk aktivitet og sundhed, og hvordan de kan styrke og beskytte kroppen mod belastninger
  • Bliver inspireret til at dyrke idræt eller andre aktiviteter, der giver motion i fritiden.

 

er der i samarbejde med DGI, Midtjylland gennemført et kompetenceudviklingsforløb målrettet underviserne på grundforløb GF1 Og GF2.

 

En undersøgelse blandt lærer og elever på Herningsholm Erhvervsskole viser, at det til en vis grad er lykkes at få mere motion og bevægelse ind i løbet af skoledagen. Mange lærere føler sig rustet til at inddrage bevægelse i undervisningen, men for nogen er det fortsat svært.

 

Blandt eleverne ses en stigning i forhold til at flere synes at bevægelse og fysisk aktivitet er vigtigt og flere svarer, at de godt kunne tænke sig at være mere aktive i fritiden.

 

På baggrund af den samlede evaluering og med det formål at fastholde og forankre motion og bevægelse i skolens hverdag ansøges Forebyggelsesudvalget om midler til, at der i samarbejde med DGI, Midtjylland afholdes et kompetenceudviklingsforløb for skolens uddannelsesledere i efteråret 2017.  

 

Formål: At uddannelseslederne i højere grad ledelsesmæssigt kan støtte faglærerne i forhold til, at inddrage forskellige former for motion og bevægelse i undervisningen.  

Økonomi

Den samlede pris for et kompetenceudviklingsforløb bestående af tre moduler á tre timers varighed er 25.000 kr. plus moms

 

Prisen er inklusiv forberedelse, møder, konsulentstøtte og transport.

 

Herningsholm Erhvervsskole afholder halvdelen af udgifterne og Forebyggelsesudvalget ansøges om midler til dækning af den resterende halvdel i alt 12.500 kr. plus moms.   

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at ansøgningen godkendes,
at der afsættes 13.000 kr. i 2017 på SO19, Forebyggelse.

Beslutning

Godkendt.

 

 

Sagsnr.: 03.02.00-P08-1-16 Sagsbehandler: René Frahm Jørgensen  

Projektansøgning til forprojekt - "Samskabelse - bo, lev og lær, fysiske rammer, der understøtter recovery og inklusion"

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 x

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Der ansøges om midler (i alt 200.000 kr.) til et forprojekt, der skal afdække og udvikle nye bo-, undervisnings- og beskæftigelsesformer for unge psykisk sårbare mennesker i Danmark.

Sagsfremstilling

Velfærdssamfundet i Danmark er generelt stærkt. Til trods for dette er der fortsat mange udsatte og sårbare grupper, der ikke er inkluderet i, og har mulighed for at bidrage til, fællesskabet. Denne udfordring ønsker nærværende projekt at arbejde målrettet med.

 

Projektet ”Samskabelse – bo, lev og lær, fysiske rammer der understøtter recovery og inklusion” er et projekt, der fokuserer på at skabe øget livskvalitet gennem det byggede miljø.

 

Projektet ønsker i sin helhed at skabe et miljø, hvor mennesker med psykisk sårbarhed kan bo, arbejde og uddanne sig i et trygt lokalområde og stadigt inkluderet i det omgivende samfund. Projektet vil skabe et miljø, der tilgodeser sårbare menneskers fysiske og mentale sundhed og fremmer sociale fællesskaber. Samtidig har projektet fokus på byen som en fælles, robust og levende ramme for alle medborgeres liv og trivsel, herunder mennesker med psykisk sårbarhed.

 

Projektets fokus er på at arbejde med både indretning af de fysiske, bygningsmæssige rum, brugerinddragelse, sociale, psykologiske og sundhedsmæssige forhold, samt med inklusion i forhold til uddannelse, arbejde og (lokal-) samfund. Ambitionen er at skabe et konkret område (bygninger, udearealer og boliger), der både socialt, psykologisk og ved den fysiske indretning og placering (integreret og ikke isoleret fra samfundet) medvirker til processen med ”at komme sig” (recovery).

 

Målgruppen for projektet er primært psykisk sårbare unge. En gruppe mennesker, som ofte befinder sig i en gråzone, hvor de ikke er syge nok til psykiatrien, men heller ikke raske nok til at efterleve samfundets krav og forventninger og derfor ekskluderes fra fællesskabet (på arbejdspladsen, uddannelsesinstitutionerne, i boligområdet mv.). En yderligere afgrænsning af målgruppen er, at de fleste er psykisk sårbare unge mellem 16 og 30 år, hvor der både er fokus på uddannelse og beskæftigelse. Det kan ligeledes være psykisk sårbare, der har brug for et fleks- eller skånejob.

 

Projektet bygger på en innovativ samskabelse mellem private og offentlige aktører og målet er på sigt national udbredelse. Samskabelsen sker mellem de primære aktører Landsforeningen SIND, Herning Kommune, Boligselskabet Fruehøjgaard og Minihøjskolen Herning.

 

Forprojektets indhold 

Det der med denne ansøgning søges midler til er, at foretage en professionel for-analyse. Formålet med for-analysen er, at kvalificere det endelige projektoplæg til et nytænkende og inkluderende bygget miljø, der understøtter den enkelte psykisk sårbares livsmuligheder og bygger på den tværgående samskabelse mellem private og offentlige aktører.

 

Konkret indhold i for-analysen vil være følgende:

  • en analyse af den nyeste nationale og internationale forskning, viden og erfaring inden for by- og boligplanlægning med et socialt aspekt for øje – og et særligt fokus på de fysiske rammers betydning for sundhedsfremme og recovery for projektets målgruppe.

 

Analysen vil blandt andet have fokus på:

  • arkitektur og byggeteknik, herunder fokus på både inde- og udearealer
  • bæredygtig by- og boligudvikling
  • beboer- og brugerinddragelse

 

Miljøet forventes opført i Herning by og på nuværende tidspunkt er følgende ideer drøftet:

  • Etablering af blandede boliger, til familier, studerende samt psykisk sårbare mennesker
  • Etablering af socialøkonomiske virksomheder, fx hotelfunktion og en café/et kulturhus/en multifunktionel kantine, som er åben for alle, og som kan fungere som praktik- og arbejdspladser for psykisk sårbare mennesker (hotellets værelser kan fx udlejes til pårørende og i spidsbelastninger også til gæster i Herning by, fx i forbindelse med koncerter eller lignende).

 

Visionen er at sam- og nytænke lokaleanvendelse og derigennem skabe rammer til synergi og styrket netværksdannelse på tværs af aktører.

 

Ovenstående analyse vil derefter være grundlaget for udarbejdelse af nedenstående, der ligeledes er en inkluderet del af arbejdet med for-analysen og det, som der med nærværende ansøgning, søges midler til at gennemføre:

  • et konkret udspil til illustrationer i forbindelse med et kommende hovedprojekt
  • en skærpet beskrivelse af målgruppen
  • en skærpet beskrivelse, og eventuel udvidelse, af projektets aktører (samarbejdspartnere)
  • en konkret model for samskabelsen i forbindelse med etablering af hovedprojektet
  • en konkret samarbejdsmodel vedrørende drift af hovedprojektet efter etablering
  • et konkret budget for hovedprojektet
  • en konkret finansieringsplan i forbindelse med realisering af hovedprojektet
  • en velbeskrevet og detaljeret tidsplan for hovedprojektet

 

I forbindelse med sonderingerne omkring for-analysen, så har der været afholdt møder med den eksterne fond i forhold til at trække på deres mulige ressourcemæssige input i form af projektpenge, samt ikke mindst det store faglige indspark vi som projekt vil kunne få ved at indgå et sådant professionelt samarbejde omkring et projekt, der vil kunne skaleres i andre dele af Danmark.

 

Der er udformet et kvalificeret budget på baggrund af de forventninger vi har til for-analysen, hvor vi samtidig har et berettiget håb om, at få en tilkendegivelse omkring et ikke uvæsentligt bidrag fra den eksterne fond til for-analysen.

 

Fordeling af projektaktørernes medfinansiering og ekstern funding:

 

 

 

Samlet projektbudget

883.000 kr.

Projektaktørernes medfinansiering

383.000 kr.

Planlagt ansøgt ekstern funding

500.000 kr.

 

Herning Kommunes udtrykte ønske om bidrag til medfinansiering til for-analysen andrager 200.000 kr. ud af de 383.000 kr.. I denne andel er der samtidigt et særdeles vigtigt signal overfor den eksterne fond, at vi som kommune vil være en aktiv medspiller i et projekt med et forventeligt højt afkast - både i forhold til den enkelte berørte borger, men også i forhold til kommunens rolle omkring samskabende forebyggelsesinitiativer.

 

Til Forebyggelsesudvalgets orientering, så har der i perioden fra marts 2016 og frem til nu været arbejdet med projektet, herunder afsøgt hvilke fonde og interesseorganisationer, der ses at have en betydningsfuld rolle i dette. Social-og Sundhedsudvalget har i 2016 givet 100.000 kr. fra §18-midlerne til dette formål, herunder SINDs idéudvikling. Denne ansøgning omhandler Herning Kommunes andel af medfinansiering af for-analysen. En andel - og ikke mindst en deltagelse, der vurderes at have en stor vægtning i forhold til opnåelse af ekstern funding.

 

Det ansøgte beløb på 200.000 kr. vil blive anvendt i efteråret 2017.

 

Såfremt der ikke kan rejses de nødvendige midler til for-analysen, så vil projektet i sin helhed blive revurderet.

 

René Frahm Jørgensen deltager under behandlingen af punktet.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at der afsættes 0,2 mio. kr. på SO19, Forebyggelse.

Beslutning

Godkendt.

 

 

Sagsnr.: 00.22.00-G01-3-16 Sagsbehandler: Lotte Mikkelsen  

Ændring af mødedato

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 X

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsfremstilling

Møde i Forebyggelsesudvalget i august måned er planlagt til mandag d. 14. august.

 

Mødet foreslåes flyttet til den 21. august kl. 15.00.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at mødet ændres til den 21. august 2017 kl. 15.00.

Beslutning

Mødetidspunktet ændres til den 21. august kl. 16.15.

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-1517-10 Sagsbehandler: Pernille Bertel  

Meddelelser fra formanden og udvalgets medlemmer

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 X

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Beslutning

Intet.