Dagsordener og referater

Udvalg: Forebyggelsesudvalget
Mødedato: 20. oktober 2014
Mødested: B1.01

Dagsordenpunkter

Sagsnr.: 29.09.00-A00-3-14 Sagsbehandler: Louise Theilgaard Nikolajsen  

Evaluering af pilotprojektet "Sundere mad i haller"

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
  X
 
 
 
  X
 
 
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Erfaringer fra andre kommuner landet over og Forebyggelseskommissionens anbefalinger til en styrket forebyggende sundhedsindsats gjorde, at Forebyggelsesudvalget den 24. oktober 2011, punkt 48, valgte at afsætte midler til et pilotprojekt omkring sundere mad i Herning Kommunes idrætshaller i et samarbejde med Kultur- og Fritidsudvalget .

Et udvalg af Herning Kommunes fritidshaller har medvirket i en pilotafprøvning i at gøre udvalget af mad sundere i hallernes cafeteriaer. Der foreligger nu en evaluering af indsatsen i de 6 haller, der indgik i indsatsen.

 

Formålet med evalueringen er at sætte fokus på udfordringerne i indsatsen for at undersøge indsatsområder i en eventuelt fremtidig prioritering og udbredelse af indsatsen.

 

Evalueringen viser, at ”Sundere mad i haller” endnu ikke er implementeret og forankret i tilstrækkelig grad.

Sagsfremstilling

Kommunen rummer mange forebyggelsesarenaer i forhold til aktivitet og sund mad. Idrætshallerne, hvor mange borgere kommer, giver mulighed for at skabe gode rammer for sund livsstil.

 

Projektet "Sundere mad i haller" har fungeret i godt 3 år. Formålet med evalueringen af indsatsen er at undersøge status for implementeringen, herunder udfordringerne i indsatsen.  

 

På baggrund af en interviewrunde med halbestyrere og madudvalgsrepræsentanter i hallerne samt observationer undersøges implementeringen af elementerne i indsatsen. For at underbygge udsagn i interviewet er der blevet taget billeder af maden i hver hal.

 

Evalueringen er ikke et forskningsstudium, men et forsøg på at undersøge mulighederne for en bredere implementering samt at erfaringsbasere en eventuel fremtidig indsats.

 

Der har været arbejdet med følgende elementer i indsatsen 

 

- Udarbejdelse af kostretningslinjer, hvor det generelt handler om fokus på nøglehulsmærkning, fuldkornslogo, sukkerreducering, fedtreducering, frisk frugt og grønt, samt produktplacering.

 

- Etablering af cafémiljø

 

- Markedsføring

 

- Fælles indkøbsaftaler

 

- Brugerinddragelse

 

Hovedkonklusioner 

 

- Hallerne finder det naturligt og meningsfuldt at arbejde med forebyggelse af uhensigtsmæssig livsstil. Indsatsen opleves af hallerne som kommunikeret ud på en inddragende og forståelig måde.

 

- Der er sket små, positive forandringer i nogle haller, men bredt vurderes det, at "Sundere mad i haller" ikke er implementeret og forankret på den måde, det oprindeligt var planlagt.

 

Anbefalinger ved en fortsat prioritering af indsatsen   

- Accepter at hallerne er forskellige både i udgangspunkt, muligheder og struktur ved at sætte fokus på den lokale hals behov. Tilpas derefter indsatsen.  

 

- Gør kompetenceudviklingen i forhold til kravene i projektet til en forudsætning for deltagelse.

 

- Uddannelsen baseres på forudsætningerne i den enkelte hal.

 

- Identificer mulige økonomiske incitamenter til implementering. Da den økonomiske organisering er forskellig fra hal til hal, er rentabiliteten forskelligartet.

 

- Gør det klart, at der er tale om krav og ikke anbefalinger til en indsats (Disse krav bør baseres på et individuelt hensyn, hvor man med små skridt går mod et sundere udbud)

 

- Prioriter støtte/netværk ved at gøre det muligt at lave tiltag som foredrag, temaaftner om sund madlavning mv. på tværs af hallerne.

 

- Anerkend usikkerheden i indkøb af sunde råvarer ved at sætte fokus på opkvalificering af køkkenpersonalets kostfaglighed.

  

"Sundere mad i haller" er en af anbefalingerne i forebyggelsespakkerne fra Sundhedsstyrelsen. 

 

 

Det vurderes, at der på nuværende tidspunkt er to mulige scenarier for en fortsat indsats.

 

Scenarium 1.

Evalueringens anbefalinger efterfølges, og der oprettes en stilling på 10 timer om ugen i 3 år til at varetage opgaverne forbundet med implementeringen. Denne stilling varetager alt inden for udvikling af handleplaner, styregruppemøder, løbende opfølgning, tilpasning og udvikling samt kompetenceudvikling indenfor køkkenfaglighed, sundhed, menusammensætninger, markedsføring mm. Alle haller/cafeterier i Herning kommune som modtager tilskud og/eller hallejetilskud skal inkluderes i projektet, såfremt der er lokal opbakning.

 

Scenarium 2.

Der etableres en initiativpulje hvor hallerne kan søge om tilskud til at arbejde med sundere småfællesskaber. Denne indsats er mindre omfattende og billigere end scenarium 1. Formålet med initiativpuljen er at skabe interesse for hallerne i at arbejde med sundere mad.

 

Administrationen anbefaler scenarium 2, hvis der skal være en fortsat indsats.

Økonomi

Scenarium 1


Udgifter til en 3-årige periode til 10-timers stilling, markedsføring og initiativpulje andrager i alt 425.000 kr. fordelt over årene 2015-2017.

 

Scenarium 2

 

Udgifterne til en initiativpulje er 150.000 kr. fordelt over årene 2015-2017.

 

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at evalueringen tages til efterretning
at det drøftes, hvorvidt der fortsat skal være en indsats for sundere mad i haller
at det i positivt fald besluttes, hvorvidt scenarium 1 eller 2 skal igangsættes

Beslutning

Evalueringen blev taget til efterretningen.

Det blev vedtaget at afsætte en invitiativpulje på 150.000 kr. fordelt over årene 2015 - 2017 til haller, der ønsker at arbejde med projektets oprindelige målsætninger.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.30.00-Ø00-1-13 Sagsbehandler: Mariane Nannerup  

Efterårsopfølgning 2014 på Forebyggelsesudvalgets område

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 x
 
 
 
 
 
 
 x
 x

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Efterårsopfølgning på baggrund af forbruget pr. 30. september 2014 forelægges Forebyggelsesudvalget til efterretning.

Sagsfremstilling

Administrationen har på baggrund af det konstaterede forbrug pr. 30. september 2014 foretaget budgetopfølgning på Forebyggelsesudvalgets område.
Det forventede driftsregnskab for 2014 samt afvigelsen i forhold til det korrigerede budget pr. 30. september 2014 fremgår af nedenstående tabel:

 

[image]

 

Der er således en overskridelse på 3,0 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget.  


03.38.70 Folkeoplysning og fritidsaktiviteter


Området har et forventet mindreforbrug på 677 tkr.
 
Projekt Fast Forward (tidligere Fritidspas) er placeret under denne funktion. Årsagen til mindreforbruget er, at projektlederne er stoppet først på året. Tanken er, at køre projektet videre i en lidt anden form.
 
04.62.81 Aktivitetsbestemt medfinansiering


Området har et forventet merforbrug på 2,934 mio. kr. i forhold til korrigeret budget. Aktivitetsstigningen vurderes ikke at være så markant som antaget først på året.
Det forventede regnskab bygger på en prognose fra Region Midt fra juni 2014. Der er dog en række usikkerheder i forbindelse med prognosen, blandt andet på grund af fejl i opdateringerne af Regionens IT-systemer, som har medført, at nogle aktiviteter ikke er indberettet.


04.62.88 Sundhedsfremme og forebyggelse


Sundhedsfremme og forebyggelse er under selvforvaltning. Der er et samlet budget på 5,495 mio. kr. og et forventet resultat på 4,573 mio. kr. Det giver et forventet mindreforbrug på 0,922 mio. kr., som skal ses i sammenhæng med et overført mindreforbrug fra 2013 på 1,278 mio. kr.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at efterårsopfølgningen tages til efterretning, og indgår i den samlede efterårsopfølgning, som behandles i henholdsvis Økonomi- og Erhvervsudvalget den 3. november 2014 og i Byrådet den 11. december 2014.

Beslutning

Taget til efterretning.

 

Sagsnr.: 29.09.00-A00-4-14 Sagsbehandler: Louise Theilgaard Nikolajsen  

Tilsagn om satspuljemidler

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 X
 
 
 
 
 
 
 X
 X

 

Øvrige sagsbehandlere: Maria L H Christiansen

Sagsresume

Sundhedsstyrelsen har givet tilsagn om at give 5.950.000 kr. til Herning, Struer, Lemvig, Holstebro, Ringkøbing-Skjern og Ikast-Brande kommuner til at gennemføre indsatser i projektet, ”Forstærket indsats over for storrygere”. Udmøntningen sker som en del af regeringens sundhedspolitiske udspil fra 2013, hvor der er afsat 42 mio. kr. til en forstærket rygestopindsats over for storrygere. Puljen løber i perioden 2014-2017.
 
Formålet med indsatsen over for storrygere er at bidrage til at begrænse omfanget af tobaksrelateret sygdom og død i Danmark, og til at mindske den sociale ulighed i sundhed, der kan tilskrives tobaksrygning. Herning Kommune samarbejder med Struer, Lemvig, Holstebro, Ringkøbing-Skjern og Ikast-Brande om et fælles projekt med almen praksis og Hospitalsenheden Vest.  

 

Forebyggelsesudvalget orienteredes om projektansøgningen på møde den 18. august 2014.

Sagsfremstilling

Målgruppen for indsatsen vil være alle storrygere, men særligt målrettet den gruppe af borgere, hvor problemet er størst, hvilket betyder socialt udsatte, borgere med lav uddannelse, borgere med ringe tilknytning til arbejdsmarkedet og borgere med lav bruttoindkomst.
 
Der er i ansøgningen fokus på følgende obligatoriske indsatser:

  • at etablere samarbejde og infrastruktur til systematisk opsporing af storrygere via almen praksis, sygehus(afdelinger) samt relevante kommunale forvaltninger fx. Handicap og Psykiatri med henblik på rekruttering til rygestopforløb

  • at indgå aftale med praktiserende læger og sygehusafdelinger om kort rådgivning om rygestop

  • at indføre kort rådgivning, der kan gives af relevante kommunale medarbejdere med direkte borgerkontakt for eksempel i sundheds-, social- og beskæftigelsesforvaltningen

  • at indføre en formaliseret henvisningsstruktur til kommunale rygestoptilbud fra praktiserende læge, sygehusafdelinger (for eksempel patienter fra lunge- og hjertemedicinske afdelinger eller gravide i forbindelse med ultralydsskanninger) samt fra kommunale forvaltninger

  • at henvisningerne skal foregå elektronisk.

  • at indføre et system til hurtig kontakt fra kommunen til borger

  • at indgå aftaler mellem kommune og et passende antal borgere om gennemførelse af rygestopforløb (gruppe eller individuelt)

  • at give tilbud om betalt rygestopmedicin, herunder at sikre, at borgeren kun får udleveret offentligt betalt nikotinpræparat eller lægeordineret rygestopmedicin, hvis borgeren følger det aftalte rygestopforløb

  • at sikre tilbagemelding fra kommune til henvisende praktiserende læge eller sygehusafdeling om resultatet af henvisningen med henblik på registrering i journalen og opfølgning ved næste kontakt med borgeren

  • at tilmelde sig Rygestopbasen og indrapportere løbende hertil

  • at opdatere sine tilbud til målgruppen på Stoplininen.dk

  • at deltage i den løbende evaluering samt slut-evaluering af den samlede indsats

 
Grundideen i den fælles ansøgning er et tværkommunalt projekt, hvor særligt den elektroniske henvisningsstruktur og rekruttering vil have fokus. Derved vil de største samarbejdspartnere blive de praktiserende læger og sygehusene i Holstebro og Herning.  

Økonomi

Administrationen af projektet foretages rent praktisk af Struer Kommune, hvor også projektlederen forankres. Størstedelen af udgifterne i projektet, nemlig til bl.a. medicin, materialer, PR, kompetenceudvikling og revision betales derfor fra Struer Kommune.

 

Herning Kommune tilføres 85.000 kr. i 2015 og 128.000 kr. i 2016 og 2017 til flere rygestopkurser. Herudover er der afsat en pulje øremærket rygestopkurser til de kommuner, hvor efterspørgslen er størst.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at der meddeles en indtægts- og en udgiftsbevilling på 85.000 kr. i 2015, 128.000 kr. i 2016 og 128.000 kr. i 2017 på Service område 19

Beslutning

Vedtaget som indstillet.

 

Sagsnr.: 29.30.08-K04-1-14 Sagsbehandler: Pia Ladefoged  

Høring af udkast til Sundhedsaftale 2015-2018

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 x
 x
 x
 x
 
 
 
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Sundhedskoordinationsudvalget i Region Midtjylland, som består af politiske repræsentanter fra region og kommuner, har sendt udkast til politisk aftale "mere sundhed i det nære på borgerens præmisser" og sundhedsaftale 2015-2018 i høring.

 

Den samlede sundhedsaftale består af 4 dele:

  • politisk aftale "mere sundhed i det nære på borgerens præmisser" (henvender sig primært til det politiske niveau)

  • sundhedsaftale, der konkretiserer den politiske aftales visioner og mål i indsatser og aftaler om opgavefordeling (henvender sig primært til det organisatoriske/administrative niveau)

  • delaftaler, som er aftaler for specifikke målgrupper/indsatser (henvender sig primært til udfører-niveauet)

  • værktøjskasse, som består af sundhedsfaglige dokumenter (henvender sig til udfører-niveauet)

 

Social- og Sundhedsudvalget har på sit møde d. 24. september 2014 (punkt 91) drøftet og kommenteret de politiske visioner, mål og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018.
 
Forebyggelsesudvalget bedes drøfte indholdet i udkastet med henblik på afgivelse af høringssvar.

Sagsfremstilling

Formålet med den samlede sundhedsaftale er at bidrage til at sikre sammenhæng og koordinering af indsatsen i de patientforløb, der går på tværs af hospitaler, almen praksis og kommune.

 

Sundhedsaftalen omfatter indsatser indenfor både somatikken og psykiatrien, blandt andet sundhedsfremme, forebyggelse, rehabilitering, behandling og patientsikkerhed.

Endvidere indsatser som rækker ind på for eksempel beskæftigelses- og uddannelsesområdet.

 

Indsatsområder får på forskellig vis betydning for den kommunale opgavevaretagelse.
Især skal følgende områder fremhæves:

 

  • Enkel og let adgang til kommunale tilbud
    Et tema som går på tværs af flere af de beskrevne indsatser i sundhedsaftalen
    er tilgængelighed i forhold til de kommunale tilbud. Fx peges der i aftalen på,
    at det er et udviklingsområde at etablere én indgang til kommunale
    sundhedstilbud og én indgang til de kommunale akuttilbud.

 

  • Øget fokus på børn og unge
    Med Sundhedsaftalen styrkes indsatsen i forhold til børn og unge. Den overordnede tilgang er, at børn og unge så vidt muligt skal kunne opretholde et hverdagsliv hjemme og i familiens lokalmiljø. Fokus er således på at fremme inklusion og tidlig indsats. Det betyder blandt andet, at kommunen får en mere aktiv koordinerende rolle i forhold til børn og unge med psykiske lidelser og kan fx efter behov indkalde til netværksmøder for at sikre en sammenhængende forløb for barnet/familien. Samarbejdet om børn med somatisk sygdom indgår også som et særligt udviklingsområde i aftalen. Endelig peges der i aftalen på behovet for at udvikle særlige forebyggelsestilbud til unge. Udvikling af det tværsektorielle samarbejde og nye tilbud i forhold til børn og unge vil typisk indebære, at forskellige dele af den kommunale organisation involveres og stiller således også krav til den interne koordinering på tværs af afdelinger og forvaltningsområder.

 

  • Akutområdet
    Aftalen lægger op til en fortsat udbygning af de kommunale akutfunktioner,
    hvilket vil sige indsatser, der kan leveres inden for få timer af døgnet alle
    ugens dage. Kommunerne skal endvidere understøtte hurtig udskrivelse fra
    hospital med smidige arbejdsgange og tilgængelighed, så borgeren kan
    komme hjem – også aften og weekend. I modsætning til tidligere
    sundhedsaftaler indeholder aftalen ikke varslingsfrister i forbindelse med
    udskrivning fra hospital.

 

  • Øget integration mellem sundheds- og arbejdsmarkedsområdet
    Aftalen indeholder indsatser, der skal bidrage til, at borgere med somatisk/psykisk sygdom i højere grad bevarer deres tilknytning til arbejdsmarkedet.

 

  • Differentieret indsats
    Sundhedsaftalen betyder, at der i højere grad skal arbejdes systematisk med
    differentierede indsatser. Et indsatsområde i aftalen er derfor implementering
    af et fælles redskab til differentiering af det tværsektorielle samarbejde om den
    enkelte borger.

 

Umiddelbart vurderes indholdet i sundhedsaftalen til at have fokus på væsentlige emner inden for de kommende års indsats på sundhedsområdet.

 

Aftalen lægger op til, at flere sundhedsydelser skal ske i det nære (tæt på borgerens hverdag), hvilket er i god overensstemmelse med opfattelsen i Herning Kommune.

 

Hvis værdierne i den politiske aftale:

 

  • vi sætter borgeren først

  • vi skaber resultater

  • vi udfordrer vanetænkning

 

skal være gældende, vil det nødvendigt med et opgør med kassetænkningen, som også er udgangspunktet for den politiske aftale. Derfor må det være en betingelse, at "pengene følger borgeren", hvilket Social- og Sundhedsudvalget også har påpeget i tilbagemeldingen til et tidligere udkast til den politiske aftale.

 

Administrationen vurderer med baggrund i de foreliggende økonomiske udfordringer på Social- og Sundhedsudvalgets område samt vurderingen af, at princippet om at "pengene følger borgeren" ikke er tilstrækkeligt fremhævet i aftaleudkastet, at de skitserede indsatser i udkastet til sundhedsaftalen ikke kan implementeres i fuldt omfang i Herning Kommune.

 

I vedlagte notat beskrives den nuværende udvikling i det nære sundhedsvæsen for Herning Kommune.



Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller, 24. september 2014, pkt. 91:

at Social- og Sundhedsudvalget afgiver positivt høringssvar dog med bemærkning om, at realiseringen af den politiske aftale forudsætter, at den fornødne finansiering tilvejebringes,

 

at udkastene udsendes i høring hos Forebyggelsesudvalget, Børne- og Familieudvalget, Beskæftigelsesudvalget samt Ældrerådet og Handicaprådet.



Social- og Sundhedsudvalget, 24. september 2014, pkt. 91:

Godkendt som indstillet.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at Forebyggelsesudvalget afgiver positivt høringssvar dog med bemærkning om, at realiseringen af den politiske aftale forudsætter, at den fornødne finansiering tilvejebringes

 

Beslutning

Godkendt som indstillet.

Bilag

 

Sagsnr.: 27.25.00-A08-1-14 Sagsbehandler: Winie Bjerre  

Kirke Care

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 X
 
 
 
 
 
 
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Kirke Care er et fælleskirkeligt pilotprojekt i Hillerød, der startede i juni 2013.

 

Med denne sagsfremstilling skal et tilsvarende projekt for Herning Kommune drøftes.

Sagsfremstilling

Kirke Care er en fælleskirkelig organisation, der består af minimum 3 kirker og mindst 2 trossamfund, når projektet starter. Organisationen har til formål at fremme tryghed, fred og fællesskab.

 

Kirke Care vil være tilstede i bymiljøet i teams bestående af 3-4 personer - hovedsageligt fredag og lørdag nat.

 

Kirke Care samarbejder tæt med de lokale myndigheder (herunder kommune og politi), forretningsdrivende, foreninger og andre frivillige (herunder Natteravnene).

 

Kirke Care kan opfattes som parallel til to andre indsatser i Herning Kommune:

Natteravnene, hvor alle også er frivillige og Det Opsøgende Team (DOT), som består af 7 personer ansat i en fuldtidsstilling under SSP.

 

Tavshedspligt:

Kirke Care vil være ligestillet med Natteravnene i forhold til ikke at være underlagt tavshedspligten juridisk. Det betyder bl. a. at Kirke Care og Natteravnene kan videregive oplysninger til Kommunen, men Kommunen må ikke videregive oplysninger på individ niveau.

 

Det Opsøgende Team er ansat i Herning Kommune under SSP og hører derfor under retsplejeloven § 115 med mulighed for at videregive enkeltpersoners private forhold til myndigheder, skoler og politi, hvis videregivelsen må anses for nødvendig af hensyn til det kriminalitetsforebyggende arbejde.

 

Kirke Care indhenter børneattest hos de frivillige, men ikke straffeattest.

 

Kirke Cares kriterier for at blive frivillige er:

  • Frivillige i Kirke Care er mænd/kvinder over 18 år (uanset etnisk baggrund).

  • Frivillige i Kirke Care har været tilknyttet en kirke det sidste år, og kan fremvise en bekræftelse fra kirkens præst.

  • Frivillige i Kirke care kan afsætte 25 timer (lørdage og hverdagsaftener) til undervisning og træning.

  • Frivillige i Kirke Care vil bruge en aften/nat om måneden med et Kirke Care team i byen.

  • Der er en forventning om, at frivillige i Kirke Care betaler et beløb (1.000 kr.) for uniform og undervisning.

 

Medlemsbidrag for Kirkerne:

Medlemsbidraget er et årligt bidrag og afhænger af, hvor mange medlemmer den pågældende kirke/menighed/organisation har. I Folkekirkemenigheder kan bidragets størrelse evt. udregnes ud fra gennemsnitligt antal kirkegængere.

  • 1-99 medlemmer: 3.000 kr årligt.

  • 100 medlemmer eller derover: 6.000 kr. årligt.

 

Natteravnene får i dag et årligt tilskud på 10.000 kr. fra Herning Kommune.

 

Økonomi

For at sikre igangsætning af projektet overvejes at afsætte en opstartsramme på 75.000 kr.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at projekt Kirke Care forsøges etableres i Herning Kommune.

Beslutning

Der afsættes en opstartsrammme på op til 75.000 kr. Et nærmere defineret projekt forelægges eventuelt udvalget på et senere tidspunkt til endelig stillingtagen.

 

Anne Marie Christensen kan ikke tiltræde indstillingen.

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-1517-10 Sagsbehandler: Nora Thalund  

Meddelelser fra formanden og udvalgets medlemmer

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Beslutning

Intet at bemærke.