Dagsordener og referater

Udvalg: Forebyggelsesudvalget
Mødedato: 12. marts 2012
Mødested: C3.17

Dagsordenpunkter

Sagsnr.: 29.09.00-A00-4-12 Sagsbehandler: Anne Christmann Ramsgaard  

Forebyggelseshandleplan

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 X
 
 
 
 
 
 
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: - Louise Theilgaard Nikolajsen og Rikke Gormsen

Sagsresume

Den 15. august 2011 godkendte Forebyggelsesudvalget et kommissorium for udarbejdelsen af en forebyggelseshandleplan.

 

Administrationen har i et samarbejde på tværs af forvaltninger udarbejdet et udkast til en forebyggelseshandleplan, der arbejder med de udfordringer, Herning Kommune står i på sundhedsområdet.

 

I forbindelse med budgetforliget for 2012 blev der afsat ekstra 2 mio. kr. til forebyggelsesarbejdet. Heraf er 1,5 mio. kr. målrettet børne- og ungeområdet. Der er i 2012 120.000 kr. i frie midler på Forebyggelsesudvalgets område. Hertil kommer 766.000 kr. som muligvis efter regnskabsafslutning kan overføres fra rammen i 2011 til 2012.

 

Udkastet til forebyggelseshandleplanen fremlægges hermed for udvalget. Efter foreløbig godkendelse sendes udkastet til høring i fagudvalgene og offentligheden inden det godkendes endeligt af Forebyggelsesudvalget den 30. april 2012.

Sagsfremstilling

Herning Kommune har ifølge Sundhedslovens § 119 ansvaret for at skabe rammer for sund levevis i forhold til kommunens borgere. Forudsætningen for at skabe sunde rammer er, at der i kommunen arbejdes på tværs af politiske udvalg og forvaltninger med at iværksætte forebyggende og sundhedsfremmende tiltag for borgerne. Det tværgående arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse vil både menneskeligt og økonomisk kunne betale sig for kommunen.

 

Formålet med forebyggelseshandleplanen er at tilvejebringe et beslutningsgrundlag for det politiske niveau i forhold til at implementere tiltag på sundhedsfremme- og forebyggelsesområdet.  

 

Forebyggelseshandleplanen er blevet til i et tværgående samarbejde i Herning Kommune og har sit udgangspunkt i kommunens sundhedspolitik samt Forebyggelsesudvalgets mission og vision. Herning Kommunes sundhedsmæssige udfordringer beskrives på baggrund af data og undersøgelser på området, og på denne baggrund foreslås en række forebyggende og sundhedsfremmende tiltag. Tiltagene er baseret på evidens og gode erfaringer og er udvalgt, så de har en sammenhæng med eksisterende tiltag, og så de så vidt muligt går på tværs af forvaltningsområder. 

 

De beskrevne tiltag deles op i fire kategorier, nemlig tiltag i forhold til kost, overvægt og motion, tiltag i forhold til rygning og alkoholmisbrug, tiltag i forhold til trivsel og sundhedsfremme og endelig tværgående sundhedsindsatser.

 

Forebyggelseshandleplanen anbefales udsendt til offentlig høring, således at Sundhedsforum desuden specifikt høres om planens indhold. Høringsfrist anbefales sat til den 10. april 2012.  

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at forebyggelseshandleplanen sendes til høring i fagudvalgene,
at forebyggelseshandleplanen sendes til offentlig høring samt til høring i Sundhedsforum med høringsfrist den 10. april 2012.

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

 

Bilagsdelen tilrettes jf. drøftelserne på mødet.

Bilag

 

Sagsnr.: 29.09.00-I06-1-12 Sagsbehandler: Rikke Gormsen  

Konference om forebyggelseshandleplanen 2012

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 x
 
 
 
 
 
 
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere:

Anne Christmann Ramsgaard

Sagsresume

I kommissoriet for forebyggelseshandleplanen er der skrevet ind, at Forebyggelsesudvalget skal afholde en fælles konference om formål og indhold i forebyggelseshandleplanen.
 
Konferencen planlægges afviklet efter endelig vedtagelse af forebyggelseshandleplanen den 30. april 2012.

Sagsfremstilling

I forbindelse med vedtagelse af forebyggelseshandleplanen ønsker Forebyggelsesudvalget at præsentere formål og indhold i forebyggelseshandleplanen på en konference.
 
Præsentationen vil blive afviklet over 2-3 timer. Indhold og program vil afhænge af den endelige udformning af forebyggelseshandleplanen, dog forslås følgende program:

  • Overordnet præsentation af forebyggelseshandleplanen med fokus på baggrund og udfordringer i Herning Kommune samt strategi for det videre sundhedsfremmearbejde i Herning Kommune ved formanden for Forebyggelsesudvalget.

  • Præsentation af de valgte indsatser ved de aktører, der skal implementere indsatserne.

  • Eventuelt oplæg om muligheder og udfordringer i det evidensbaserede sundhedsfremmearbejde ved repræsentant fra Region Midtjylland.

  • Oplæg om "at arbejde på tværs i kommunerne med sundhedsfremme og forebyggelse" ved ekstern oplægsholder. Forslag til oplægsholder kunne være: Lars Iversen, seniorkonsulent i Cowi på forebyggelsesområdet og formand for Socialudvalget i Hørsholm Kommune eller Center for Miljøvurderings planchef Per Schulze, Lokale og Anlægsfonden

  
Deltagere til præsentationen vil være interne og eksterne samarbejdspartnere og interessenter, fx fagfolk, samarbejdspartnere, foreninger og brugerrepræsentanter som fx forældrebestyrelser.
 

Præsentationen afvikles, når forebyggelseshandleplanen er endeligt vedtaget i Forebyggelsesudvalget den 30. april 2012. Efter aftale med udvalgsformanden foreslås følgende datoer:

 

  • 29. maj om eftermiddagen

  • 30. maj om eftermiddagen

  • 4. juni om eftermiddagen

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at der træffes beslutning om en dato for konferencen,
at administrationen arbejder videre med program for konferencen.

Beslutning

Konferencen afholdes den 29. maj 2012 fra kl. 13.00 - 16.00.

 

Sagsnr.: 27.12.00-G01-102-10 Sagsbehandler: Anne Christmann Ramsgaard  

Kommunale omkostninger forbundet med overforbrug af alkohol

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 x
 
 
 
 
 
 
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: - Tea Risom

Sagsresume

Sundhedsstyrelsen har netop udgivet publikationen "Kommunale omkostninger forbundet med overforbrug af alkohol", hvori de kommunale udgifter på alkoholområdet er blevet samlet og opgjort. Forebyggelsesudvalget bad på mødet den 16. januar 2012 om en orientering om publikationen. I forhold til den fremtidige tilrettelæggelse af de alkoholpolitiske indsatser i Herning Kommune er kendskabet til de kommunale udgifter nyttigt.

Sagsfremstilling

Undersøgelsen er udarbejdet på baggrund af registerdata, og sammenligner udgifter for borgere med et alkoholoverforbrug med borgere uden overforbrug.

 

Borgere som har et alkoholoverforbrug er i undersøgelsen opdelt i to kategorier: 

  • personer i alkoholbehandling

  • personer med alkoholrelateret sygehuskontakt

 

Personer i alkoholbehandling er primært personer med alkoholafhængighed. Gruppen af personer med alkoholrelateret sygehuskontakt har nødvendigvis ikke samme systematiske overforbrug af alkohol, da der eksempelvis kan være tale om behandling i forbindelse med styrt på en cykel i alkoholpåvirket tilstand. Der blev i alt fundet 52.366 personer på landsplan med et alkoholoverforbrug. Heraf 65 procent er identificeret som personer i alkoholbehandling og 35 procent er identificeret som personer med alkoholrelateret sygehuskontakt. Der er blandt personer med overforbrug af alkohol en overhyppighed af mænd, i det 69 procent er mænd og 31 procent er kvinder.  

 

De kommunale udgifter som er medtaget i undersøgelsen er overførelsesindkomster, kommunal medfinansiering af sundhedsydelser samt forskellige hjælpeforanstaltninger for børn og unge. De kommunale udgifter til hjemmepleje, botilbud, støttepersonsordninger, kommunal genoptræning m.fl. er ikke medregnet, da disse ydelser ikke kunne belyses på baggrund af registerdata. De økonomiske meromkostninger er derfor reelt højere end hvad undersøgelsens opgørelse kommer frem til. Omkostningerne er opgjort for 2010.
 
Omkostninger
Sundhedsstyrelsens opgørelse viser, at der er et betydeligt merforbrug af kommunalt finansierede ydelser til alkoholoverforbrugere, idet de årlige kommunale meromkostninger for 2010 er opgjort til samlet 3,1 mia. kr. Overføres resultatet direkte til Herning Kommune vil det svare til, at Herning Kommune bruger 48,1 mio. kr. årligt på alkoholoverforbrugere. Heraf bruges:  

  • 30,9 mio. kr. på overførelsesindkomster

  • 7,1 mio. kr. på kommunal medfinansiering af sundhedsydelser

  • 9,1 mio. kr. på anbringelse og hjælpeforanstaltninger til børn og unge.

 
Overførelsesindkomster:
Analysen slår fast, at borgere med alkoholoverforbrug oftere er på kontanthjælp, førtidspension, løntilskud og sygedagpenge sammenlignet med borgere uden et alkoholoverforbrug. For personer med et alkoholoverforbrug er de kommunalt betalte overførselsindkomster ca. 2,5 – 3 gange højere end for personer uden alkoholoverforbrug.
 
Kommunal medfinansiering af sundhedsudgifterne:
Sundhedsomkostningerne er 2,5 gange højere for borgere med et alkoholoverforbrug sammenlignet med borgere uden. For borgere som har alkoholrelateret sygehuskontakt er meromkostningen gennemsnitlig 15.000 kr. per person, og for borgere der er i alkoholbehandling er meromkostningen gennemsnitlig 5.000 kr. per person.
 
Anbringelse af børn og unge:
Meromkostninger forbundet med anbringelser og hjælpeforanstaltninger til børn og unge er på 30.000 til 50.000 kr. per barn, hvis forældre har et alkoholoverforbrug. Dels er der flere anbragte børn blandt forældre med alkoholoverforbrug i forhold til forældre uden, og dels er foranstaltningerne dyrere. De højere meromkostninger ses ved stort set alle anbringelsestilbud, fra døgninstitution/opholdssteder, slægtsanbringelse til familiepleje.
 
Undersøgelsen omfatter ikke alle borgere med et alkoholoverforbrug. Center for Alkoholforskning ved Syddansk Universitet anslår at 140.000 danskere er alkoholafhængige, mens Sundhedsstyrelsens undersøgelse omfatter 52.366. Der er imidlertid ikke grundlag for at antage at alle 140.000 alkoholafhængige danskere har et lignende forbrug af kommunale ydelser, som gruppen der indgår i undersøgelsen.
 
I Herning Kommune viser sundhedsprofilen, at 52 % af de 16-24 årige har et "risikabelt alkoholforbrug". 10 % af de voksne indbyggere drikker over genstandsgrænsen på 7 genstande pr. uge for kvinder og 14 genstande pr. uge for mænd. Herning Kommunes udskolingsundersøgelse for 2010-2011 viste, at 37 % af unge i 9. klasse drak alkohol.

 

Der er udarbejdet en alkoholpolitisk handleplan i Herning Kommune for at forebygge alkoholmisbrug. Eksempler på indsatser, der udspringer af handleplanen, er

  • Styregruppen, Trygt Natteliv, som er ansvarlig for samarbejdet mellem politi, kommuner, taxa og restauratører. Formålet er at opnå en reduktion i antallet af voldssager i overdreven beruselse eller på baggrund af indtagelse af euforiserende stoffer samt antallet af rusmiddelrelaterede ulykker og skader

  • Temamøder for gravide om alkoholens skadelige virkninger på fostret

  • Systematiske alkoholsamtaler i sundhedsplejen ved besøg i familierne

 
Herudover der tilbud om alkoholbehandling i Misbrugscentret, og indtil medio 2012 arbejder udsatte-teamet bl.a. med alkoholoverforbrugere.

Forebyggelsesudvalget vil i løbet af 2012 blive forelagt en statusredegørelse for den alkoholpolitiske handleplan.

 
Tea Risom deltager under behandlingen af punktet.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at orienteringen tages til efterretning,
at det drøftes, hvorvidt der skal iværksættes yderligere tiltag i forhold til alkoholområdet.

Beslutning

Orienteringen taget til efterretning.

 

Hvorvidt der skal iværksættes yderligere tiltag indenfor alkoholmisbrug afgøres, når den endelige analyse foreligger.

Bilag

 

Sagsnr.: 29.30.00-A00-1-12 Sagsbehandler: Anne Christmann Ramsgaard  

Herning Frivillighedscenter - ansøgning om satspuljemidler

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 X
 
 X
 X
 
 
 
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: - Tea Risom

Sagsresume

Herning Frivillighedscenter har i januar 2012 ansøgt om midler fra Indenrigs- og Socialministeriet til et udviklingsprojekt. Der er i alt blevet ansøgt om 4,35 mio. kr., og projektet vil have en varighed på fire år.

 

Projektet vil blive organiseret som et partnerskab mellem Herning Frivillighedscenter,

Herning Kommune, Social- og Sundhedsskolen i Herning og Herning-Ikast-Brandes Erhvervsråd samt en række frivillige foreninger.

Sagsfremstilling

Herning Frivillighedscenter ønsker i projektet at opbygge et netværk mellem lokalsamfundet og særlige udsatte borgere i kommunen. Til det formål ønsker man at inddrage frivillige aktører, der skal medvirke til at styrke målgruppens egne ressourcer.

Målgrupperne er:

  • Ensomme unge og ældre

  • 20 – 50 årige personer på førtidspension.

  • Personer med indvandrerbaggrund med overhyppighed af bestemte sygdomme.

  • Personer med svag eller ingen tilknytning til arbejdsmarkedet.

 
Herning Kommune forventes at bidrage med medarbejderressourcer i forskellige faser af projektet.
 
Udvalget vil blive orienteret, hvis Indenrigs- og Socialministeriet tildeler midler til projektet.


 

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at orienteringen tages til efterretning,
at udvalget beslutter at støtte projektet med relevante medarbejderressourcer, hvis der tildeles midler.

Beslutning

Orienteringen blev taget til efterretning.

 

Udvalget forelægger sagen på ny, hvis Herning Frivillig Center opnår hel eller delvis støtte som ansøgt.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-598-11 Sagsbehandler: Jane Sønderskov  

Status for arbejdet med innovation, velfærdsteknologi og inddragelse af frivillige

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 x
 
 
 
 
 
 
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Administrationen redegør for status for arbejdet med velfærdsteknologi og inddragelse af frivillige.

Sagsfremstilling

På møde 7. december 2011 drøftede Forebyggelsesudvalget administrationens oplæg til, hvordan opgaven kan gribes an.
 
Administrationen redegør hermed for status i processen.
 
Høring
Administrationens oplæg er sendt i høring i Handicapråd og Ældreråd efter Forebyggelsesudvalgets drøftelse 7. december 2011.

 

Handicaprådet behandlede oplægget på møde den 20. februar 2012 og Ældrerådet den 22. februar 2012. Rådene har herefter afgivet høringssvar. Disse er vedlagt som bilag.    

Høringssvarene vil indgå som en del af grundlaget for administrationens arbejde med at formulere konkrete strategier for håndtering af de tre temaer.
 
Kortlægning - velfærdsteknologi og brug af frivillige
Udover høringen har administrationen taget fat på en kortlægning af
 
- hvilke konkrete velfærdsteknologiske tiltag er iværksat, og hvilke tiltag er planlagt iværksat
 
- Hvor mange frivillige er tilknyttet tilbuddene, og hvilke funktioner varetager de frivillige.
 
Dataindsamlingen er gennemført blandt de tilbud, som organisatorisk hører under SSB. For kortlægningen på frivillighedsområdet betyder det, at der ikke er indhentet oplysninger om frivillighed i for eksempel idrætsforeninger. Oversigten viser, at der dels er mange frivillige involveret i de sociale tilbud, dels at de frivillige er involveret i et bredt spektrum af opgaver.
 
Oversigterne er vedlagt som bilag til orientering, så udvalget har mulighed for at danne sig et overblik over konkrete aktiviteter på det velfærdsteknologiske område og frivillighedsområdet. Oversigterne vil løbende blive suppleret, ligesom de mange input vil blive genstand for bearbejdning i afdelingerne i SSB.
 
Frivillighed til debat
23. januar 2012 var Chefgruppen i SSB vært ved et temamøde om medborgerskab og inddragelse af frivillige i velfærdsopgaver. Temamødet var målrettet Chefnetværket i Herning Kommune og områdelederne i SSB.

Temamødet blev indledt med indlæg fra Lars Lundgaard fra Lundgaard Konsulenterne og Erik Kaastrup-Hansen, direktør for Sociale Forhold og Beskæftigelse i Aarhus Kommune. De kom blandt andet med hver deres bud på, hvorfor frivillighed skal på dagsordenen.

Hvor Lars Lundgaards udgangspunkt er, at frivillighed er en sund måde at udvikle samfundet på, ser Erik Kaastrup-Hansen mere inddragelse af frivillige som et af de håndtag, som kommunerne kan skrue på, for at kunne fortsætte med at levere de velfærdsydelser, som vi kender i dag.

De to oplæg gav anledning til en række spørgsmål. Nogle handlede om barrierer for at kunne inddrage frivillige i opgaveløsningen, og om vi risikerer at bremse det frivillige engagement, hvis vi som kommune sætter retning for den frivillige indsats. Andre fokuserede på konkrete erfaringer med at inddrage frivillige.
 
Om aftenen var Herning Kommunes borgere inviteret til åbent møde over samme tema og med de samme oplæg. Ca. 50 borgere deltog i arrangementet.
 
Det videre arbejde
Administrationen arbejder videre med de tre temaer og vil på Forebyggelsesudvalgets møde 30. april 2012 præsentere bud på de næste konkrete initiativer i processen.
 
Jane Sønderskov deltager under behandlingen af punktet.
 

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at orienteringen tages til efterretning, idet Handicaprådets og Ældrerådets høringssvar indgår i det videre arbejde med temaerne innovation, velfærdsteknologi og inddragelse af frivillige

Beslutning

Indstillingen tiltrådt, idet det blev aftalt, at der laves opstilling over hvilke frivillige foreninger/organisationer der samarbejdes med.

Bilag

 

Sagsnr.: 29.09.00-A00-5-12 Sagsbehandler: Anne Christmann Ramsgaard  

Forebyggelsesudvalgets studietur 2012 - forslag til datoer

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 X
 
 
 
 
 
 
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Forebyggelsesudvalget blev på mødet den 16. januar 2012 præsenteret for forskellige mulige mål for en studietur.

 

Forebyggelsesudvalget besluttede at lade administrationen arbejde videre med planlægning af studietur for udvalget i forhold til ”strukturelle forebyggelsestiltag”.

 

Jævnfør drøftelser på mødet den 16. januar 2012 er administrationen i dialog med Sund By netværket i Norge samt med KL med henblik på at arrangere et besøg i en norsk kommune.

 

Der fremlægges mulige datoer for studieturen.

Sagsfremstilling

Forebyggelsesudvalget skal finde eventuelle datoer for en studietur. Efter aftale med udvalgsformanden foreslås følgende datoer:

 

  • 26.+27.+28. juni 2012

  • 27.+28.+29. juni 2012

  • 28.+29.+30. juni 2012

 

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse henleder opmærksomheden på, at det kan blive svært at planlægge et program i Norge med så kort varsel og så tæt på sommerferien. Administrationen er i dialog med Sund By netværket og KL om de foreslåede tidspunkter. Status vil foreligge til udvalgsmødet.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at det besluttes, på hvilke datoer studieturen skal ligge,
at administrationen herefter arbejder videre med turens konkrete indhold.

Beslutning

Der udsendes forslag til nye mødedatoer efter nærmere drøftelse med de norske mulige værter, og således at der er 3-4 perioder at vælge imellem.

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-1517-10 Sagsbehandler: Sigga Kristensen  

Meddelelser fra formanden og udvalgets medlemmer

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Beslutning

  • Mødet mandag den 30. april 2012 starter kl. 10.00.

  • Der blev orienteret om kL's sociale topmøde.

  • Der blev erindret om aftale om, at de 2 sidste FOU møder i henholdsvis oktober og december starter kl. 8.30. Mødeplanen ændres i overensstemmelse hermed.