Dagsordener og referater

Udvalg: Forebyggelsesudvalget
Mødedato: 2. december 2013
Mødested: B2.01

Dagsordenpunkter

Sagsnr.: 29.09.08-A00-1-13 Sagsbehandler: Louise Theilgaard Nikolajsen  

Statsligt tilskud til forstærket indsats for børn og unge med kronisk somatisk sygdom

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 X
 X
 X
 
 
 
 
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Herning Kommune har sendt en ansøgning om midler fra statspuljen til udvikling af en forstærket indsats for børn og unge med kronisk somatisk sygdom og ansøgning er imødekommet med 2.985 mio. kr for perioden 2013 -2016.

 

Ansøgningen er udarbejdet i et tværgående samarbejde mellem kommune, sygehusets børneafdeling og lægepraksis. Formålet med indsatsen er, at børn og unge uanset familiens øvrige ressourcer oplever relevant støtte og vejledning.

Sagsfremstilling

Regeringen og satspuljepartierne har som led i satspuljeaftalen på sundhedsområdet 2012-15 afsat i alt 12 mio. kr. til satspuljen om lighed i håndteringen af børn og unge med kronisk somatisk sygdom. Heraf udmøntes 10.450.000 kr. i perioden 2013-2016.

 

Tre kommuner, heriblandt Herning Kommune, har fået bevilget midler fra satspuljen til gennemførelsen af et projekt med fokus på indsatsen over for børn og unge med kronisk somatisk sygdom.

 

Kommunen har indgået et samarbejde med regionen og praksislægeregi om gennemførelsen af projektet.  

 

Undersøgelsen ”Sociale forholds betydning for håndteringen af børn med kronisk sygdom” viser, at der er behov for at understøtte familier i en udsat position, når det gælder tidlig opsporing i behandling og opfølgning af et barn med kronisk somatisk sygdom.


Formålet med den forstærkede indsats er overordnet at bidrage til at sikre, at alle børn og unge med kronisk somatisk sygdom, uafhængigt af familiens socio-økonomiske forhold, opspores tidligt og tilbydes bedst mulig behandling og opfølgning som samtidig understøtter barnets og familiens trivsel. Herning Kommune vil derfor udvikle og afprøve metoder til:

  1. At fremme tidlig opsporing af kronisk somatisk sygdom blandt børn og unge

  2. Tidlig afklaring af barnets og familiens behov for støtte af både medicinsk og psykosocial karakter

  3. At optimere sammenhængende tværfaglig og tværsektoriel behandlings- og opfølgningsindsats, der omfatter sundheds- og socialområdet og i det omfang det er muligt også skoler og daginstitutioner

  4. At sikre, at forældre og barn kontinuerligt modtager støtte, der øger deres kompetencer til at mestre forløbet.

 

Den primære målgruppe for indsatsen er børn og unge i alderen 0-15 år med en kronisk somatisk sygdom og deres forældre – herunder især børn og unge, som på grund af familiens generelle psykosociale- og/eller økonomiske situation, kan være i risiko for uhensigtsmæssig håndtering af den kroniske sygdom.

 

Herning Kommunes ansøgning går på et samarbejde mellem kommunen, børneafdelingen på Hospitalsenheden Vest og almen praksis. Samarbejdet skal fokusere på at forstærke indsatsen på området gennem etablering af en koordinerende funktion i kommunen, kompetenceudvikling af personale og udvikling af konkrete kommunale tilbud. Desuden indeholder projektet delmål om en forbedret IT kommunikation indenfor og mellem sektorerne samt dokumentation og monitorering af indsatsen.

 



Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at orienteringen tages til efterretning

Beslutning

Orienteringen taget til efterretning

 

Sagsnr.: 27.12.00-G01-103-10 Sagsbehandler: Rikke Gormsen  

Status på forebyggelsespakken om solbeskyttelse

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 x
 
 
 
 
 
 
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

På baggrund af behandling af Sundhedstyrelsens forebyggelsespakke om solbeskyttelse, ønskede Forebyggelsesudvalget på mødet den 12. august 2013 under punkt 38, at drøfte forebyggelsespakken om solbeskyttelse yderligere, idet der blev skabt tvivl om, hvorvidt Herning Kommune har en solpolitik.

Sagsfremstilling

På baggrund af gennemgang af Sundhedsstyrelsens anbefalinger om solbeskyttelse fremlagde administrationen på mødet den 12. august 2013 en oversigt over tiltag på de områder, der kræver en yderligere indsats i Herning Kommune. Formålet var at prioritere anbefalingerne i forebyggelsespakken og skabe et overblik over, hvor ansvaret for implementeringen ligger samt lave et overblik over det anslåede ressource forbrug  på Forebyggelsesudvalgets område i forbindelse med implementeringen.

 

I forbindelse med behandlingen af punktet blev der sået tvivl om, hvorvidt Herning Kommune har en solpolitik.

 

I 2010 og 2011 blev fagudvalgene i Herning Kommune præsenteret for en strategi for forebyggelse af hudkræft. Efter behandling i fagudvalgene blev strategien videresendt til Byrådet, som den 21. juni 2011 under punkt 175 behandlede sagen. Strategien blev vedtaget med enkelte ændringer og politiske forbehold.
 
Herning Kommune har således en strategi for forebyggelse af hudkræft, men ikke en solpolitik, som i sin karakter vil være mere overordnet og retningsgivende i forhold til strategien, der er konkret og handlingsrettet.

 

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at orienteringen tages til efterretning

Beslutning

Orienteringen taget til efterretning.

Bilag

 

Sagsnr.: 27.12.00-G01-169-09 Sagsbehandler: Rikke Gormsen  

Afrapportering af indsats om etniske sundhedsformidlere

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 x
 
 
 
 
 
 
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Herning Kommune har siden 2009 haft en indsats i forhold til formidling af sundhed og forebyggelse til borgere med anden etnisk baggrund end dansk.

Der forelægges afrapportering af indsatsen.

Sagsfremstilling

I 2009 afviklede Herning Kommune i tæt samarbejde med Herning Frivillig Center et kursus for borgere med anden etnisk baggrund end dansk.

Formålet med dette kursus var at uddanne disse borgere til efterfølgende at kunne formidle viden om sundhed og sygdom på borgernes eget sprog.

Efterfølgende blev der på Forebyggelsesudvalgets møde den 31. januar 2011, punkt 9, bevilget 120.000 kr. årligt til drift til og med 2013.
 
Disse midler har i den mellemliggende periode været anvendt til følgende aktiviteter:

  • De etniske sundhedsformidlere har selvstændigt afholdt oplæg om sundhed og sygdom i etniske foreninger og andre relaterede fora

  • Vægtstopkursus for kvinder for grupper af tyrkiske og somaliske kvinder

  • Deltagelse i sundhedsrelaterede events, både ved større aktiviteter på tværs i kommunen og i forbindelse med sundhedsfremme- og forebyggelsestiltag i boligsociale områder, primært når fokus har været borgere med anden etnisk baggrund end dansk

  • Herning Kommune underviser nydanskere på sprogskolen i Herning, hvor der undervises i det danske sundhedssystem, KRAM-faktorer, sundhedsopfattelser og psykiske traumer. Her har etniske sundhedsformidlere holdt oplæg, specielt med fokus på kulturmødet i sundhedssystemet

  • På baggrund af udfordringer i at tiltrække mænd af anden etnisk baggrund end dansk blev der i efteråret 2012 etableret et netværk for mænd med anden etnisk baggrund end dansk i Herning, hvor mændene mødes omkring madlavning og drøftelse af selvvalgte, sundhedsrelaterede emner

  • På baggrund af manglende viden blandt medlemmer af flere etniske foreninger på baggrund af en konkret kritisk situation er der afviklet førstehjælpskurser og kurser i brug af hjertestarter

  • Opsøgende aktiviteter i boligsociale områder. I Gullestrup har der månedligt været afholdt en etnisk sundhedsdag, hvor etniske sundhedsformidlere har deltaget med rekruttering, tolkning og med selvstændige oplæg om kost

  • Deltagelse i personalemøde i Misbrugscenter Herning med henblik på inkluderende tilgang (kulturforståelse og brug af tolk)

  • Tolkeopgaver i forbindelse med sundhedsprojekter, som har krævet viden og indsigt i Herning Kommunes arbejde og struktur. Dette har blandt andet været i forbindelse med afklarende samtaler med fokus på rehabilitering af borgere med anden etnisk baggrund end dansk.

 
Flere af de kvinder, som blev uddannet som etniske sundhedsformidlere er blevet så inspirerede til at arbejde med feltet, at de nu også fungerer som bydelsmødre. Bydelsmødre støtter på frivillig basis andre kvinder til at opdage og anvende egne ressourcer. Det styrker kvinderne selv, deres børn og familier.
 
Midlerne til de etniske sundhedsformidlere var oprindeligt også tiltænkt til aflønning af sundhedsformidlerne. Dette er gradvist blevet reduceret, og der foregår kun aflønning ved opgaver, hvor den etniske sundhedsformidlers specielle kompetencer anvendes – alt øvrigt arbejde er frivilligt.
 
Det opleves, at den viden, som kurset og de efterfølgende indsatser har medført, i stor udstrækning også er blevet brugt i det nære netværk, familie og venner – ikke kun på sundhedsområdet, men også i forhold til at forstå og agere i samfundet.
 
Det anbefales fortsat at have fokus på borgere med anden etniske baggrund end dansk i det sundhedsfremmende arbejde, da disse ofte er udsat for social ulighed i sundhed, samt oplever barrierer i adgangen til sundhedsvæsenet. 

 

Da midlerne til etniske sundhedsformidlere bortfalder ved udgangen af 2013, påtænkes fokus på borgere med anden etnisk baggrund end dansk tænkt ind i de øvrige sundhedsindsatser i Herning Kommune. Fokus kan i stor udstrækning forankres i frivilligt regi, hvor de etniske sundhedsformidlere agerer allerede.

 

Rikke Gormsen deltager under behandlingen af punktet.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at orienteringen tages til efterretning

Beslutning

Orienteringen taget til efterretning.

Bilag

 

Sagsnr.: 22.01.01-G01-7-12 Sagsbehandler: Rikke Gormsen  

Forslag om udarbejdelse af app til Trygt Natteliv

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 x
 
 
 
 
 
 
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

På baggrund af erfaringerne for at sikre unge i Herning Kommune et tryggere natteliv og ønsket om at bedre trygheden generelt, søges om midler til at udarbejde en app med centrale informationer for unge i nattelivet.

Sagsfremstilling

Trygt Natteliv er en tværfaglig indsats, som har til formål at skabe tryghed i nattelivet i Herning Kommune. Samarbejdet består af Midt- og Vestjyllands Politi, Herning Kommune og restaurationsmiljøet.

 

Trygt Natteliv har udarbejdet et lille visitkort (hjælpekort), hvor vigtige telefonnumre er påført. Dette kort er tilgængeligt for unge på uddannelsessteder, udskænkningssteder, biblioteket, mv.

 

Kortet bliver i løbet af kort tid suppleret med plakater med QR-kode, hvor oplysningerne fra kortet kan downloades. Udgifterne hertil afholdes af Børn og Unge i Herning Kommune og Vestjyllands Politi.

 

Dette vil være en forbedring af informationerne, men er dog ikke helt optimalt, og det foreslås derfor at afsætte midler til at udarbejde en app med tilsvarende og opdaterede informationer.

Økonomi

Udviklingen af app'en koster op til 60.000 kr.

 

Forebyggelsesudvalget har i 2013 95.000 kr., der ikke er disponeret.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at der bevilges 60.000 kr. i 2013 til udarbejdelse af app fra rammen på SO 19

Beslutning

Vedtaget som indstillet, idet der forudsættes koordination med Natteravnene.

Bilag

 

Sagsnr.: 29.00.00-A26-11-12 Sagsbehandler: Anne Christmann Ramsgaard  

Ansøgning om midler til forankring af morgencafé for elever på Brændgårdskolen

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 x
 x
 
 
 
 
 
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Det boligsociale projekt, "Tryghed under Tag" i boligforeningen Fruehøjgård søger sammen med Brændgårdskolen om midler til at forankre den morgencafé for børn og unge på Brændgårdskolen, der siden marts 2013 har serveret morgenmad for skolesøgende børn.

 

Morgencaféen startede i Multihuset i Brændgårdsparken i marts 2013. Efter en pilotperiode på 4 måneder, blev det besluttet at fortsætte Morgencafeen i Multihuset i Brændgårdsparken i skoleåret 2013 / 2014. Fra sommeren 2014 ønsker man at forankre morgencaféen på Brændgårdskolen.

 

Der søges om 240.000 kr. over en to-årig periode.

Sagsfremstilling

"Tryghed under Tag" har fra marts-juni 2013 som pilotprojekt haft en morgencafé, der serverer morgenmad for skolesøgende børn. Det blev efter pilotperioden besluttet at forlænge projektet til og med skoleåret 2013-2014. Fra sommeren 2014 er der et fælles ønske fra Brændgårdskolen og "Tryghed under Tag" om at forankre morgencaféen på Brændgårdskolen.

 

Brændgårdskolen har mange udsatte familier, forældre, som er førtidspensionister og enlige forsørgere, som har brug for ekstra støtte. Mange forældre har brug for støtte, så de selv kan medvirke til at forbedre forudsætningerne for, at deres børn og unge klarer sig godt. Brændgårdskolen og "Tryghed under Tag" har erfaret, at mange børn blandt andet ikke spiser morgenmad eller gennem dagen får en tilstrækkelig sund kost. For mange børn kommer dette blandet andet til udtryk som koncentrationsbesvær, irritation osv., hvilket får konsekvenser for indlæring og sociale relationer. På længere sigt er dette med til at øge uligheden i sundhed.

 

Skolereformen lægger op til en længere skoledag, hvilket i endnu højere grad end nu gør det nødvendigt, at børnene får sund morgenmad.

 

Forventningen er, at Morgencafeen:

  • er med til at fremme sundhed og sunde måltidsvaner blandt børnene på Brændgårdskolen

  • er med til at øge børns koncentration og motivation for at lære

  • er med til at fremme børns trivsel i skolen og dermed også deres mentale sundhed

  • er at 20 elever i gennemsnit benytter Morgencafeen hver dag

 

Administrationen anbefaler, at ansøgningen oversendes til Børne- og Familieudvalget. Forebyggelsesudvalget midler anvendes til afprøvning af nye indsatser og ikke til drift.

Økonomi

"Tryghed under Tag" og Brændgårdskolen søger i alt 240.000 kr. over en to-årig periode til forankring af projektet. Konkret søges om 60.000 kr. i 2014, 120.000 kr. i 2015 og 60.000 kr. i 2016.

 

Forebyggelsesudvalget har i 2014 ca. 100.000 kr., der ikke er disponeret til andre indsatser, forudsat at mindreforbruget i 2013 overføres til 2014.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at ansøgningen oversendes til Børne- og Familieudvalget

Beslutning

Vedtaget som indstillet.

Bilag

 

Sagsnr.: 29.09.00-A00-4-12 Sagsbehandler: Anne Christmann Ramsgaard  

Forslag om afslutning af indsatser i forebyggelseshandleplanen

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 x
 
 
 
 
 
 
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Forebyggelsesudvalget vedtog den 30. april 2012, punkt 23, forebyggelseshandleplanen med en række indsatser på sundhedsfremme- og forebyggelsesområdet.

 

Udbyttet af indsatserne "Opsøgende indsats over for rusmidler på ungdomsuddannelserne" og "Lokalt forankrede sundhedsindsatser" er ikke blevet som forventet, og det anbefales, at de afsluttes.

Sagsfremstilling

I forbindelse med prioriteringen af indsatserne i forebyggelseshandleplanen den 30. april 2012 blev der afsat midler til at sætte en indsats i værk for at afhjælpe misbrugsproblematikker på ungdomsuddannelserne i Herning Kommune. Desuden afsattes midler til at tilbyde lokalområder en sundhedsindsats, de selv kunne være med til at vælge og udforme.

 

Der har været arbejdet med begge indsatser, men ingen af dem synes rigtigt at slå an.

 

Ungdomsuddannelserne er blevet kontaktet af Herning Kommune, der har interviewet ledelserne på Herning Gymnasium, Herningsholm Erhvervsskole, Herningsholm Gymnasium, Herning HF, Social- og Sundhedsskolen samt Produktionsskolen med henblik på at afdække, hvilke udfordringer der findes på de enkelte uddannelsessteder på misbrugsområdet. Agroskolen ønskede ikke besøg, da der ikke opleves udfordringer.

 

Herefter har Misbrugscenter Herning udarbejdet et tilbudskatalog til ungdomsuddannelserne udfra resultaterne af de gennemførte interviews. Ingen af ungdomsuddannelserne har imidlertid taget imod de gratis tilbud, Misbrugscenter Herning har udarbejdet. Administrationen har erfaret, at ungdomsuddannelserne generelt har været svære at opnå kontakt med, og de har ikke alle oplevet udfordringer på misbrugsområdet.

 

Det anbefales, at indsatsen afsluttes, og at de afsatte midler i 2014 bruges til andre indsatser.

 

I forbindelse med indsatsen "lokalt forankrede sundhedsindsatser" har der efter kontakt til landsbykontaktudvalget i Herning Kommune været afholdt en sundhedsevent i et lokalområde, Haderup, og der er afviklet seks førstehjælpskurser for borgerforeninger/lokalområder med i alt 90 deltagere.

 

Administrationen har indtryk af, at indsatserne er blevet godt modtaget lokalt, men intentionen med indsatsen var i udgangspunktet, at borgerne skulle være med til at definere, hvilke sundhedsindsatser i bred forstand netop deres lokalområde kunne profitere af - som desuden kunne medvirke til at skabe sammenhængskraft og synergi. Der var i forebyggelseshandleplanen tænkt på fx rygestopkursus, vægtstopkursus, brugerorienteret undervisning i sundhed og sundhedsfremme, støtte til udarbejdelse af kost- og motionspolitikker i institutionerne, mulighed for opsøgende sundhedstilbud i nærmiljøet, rådgivning, etc.

 

Dette efterspørges imidlertid, såvidt administrationen har kunnet undersøge det, ikke i lokalsamfundene, og det foreslås derfor, at indsatsen stoppes, og midlerne fra 2014 bruges til andre indsatser.

Økonomi

Der er i 2014 afsat 90.000 kr. på SO19 til rusmiddelindsatsen på ungdomsuddannelser og 50.000 kr. til lokalt forankrede sundhedsindsatser.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at udvalget drøfter, hvorvidt
  • 90.000 kr., der er afsat til opsøgende indsats over for rusmidler på ungdomsuddannelser, i 2014 anvendes til andet formål

  • 50.000 kr., der er afsat til lokalt forankrede sundhedsindsatser, i 2014 anvendes til andet formål

Beslutning

Indsatserne afsluttes fra 2014.

 

Sagsnr.: 00.30.10-S00-2-12 Sagsbehandler: Anne Marie Muff Grønkjær  

Efterårsopfølgning 2013 på Forebyggelsesudvalgets område

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 x
 
 
 
 
 
 
 x
 x

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Efterårsopfølgning på baggrund af forbruget pr. 30. september 2013 forelægges Forebyggelsesudvalget til efterretning.

Sagsfremstilling

Administrationen har på baggrund af det konstaterede forbrug pr. 30. september 2013 (31. oktober 2013) foretaget budgetopfølgning på driftsudgifterne på Forebyggelsesudvalgets område.

 

Det forventede regnskab for 2013 viser et samlet merforbrug på 13,648 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget pr. 30. september 2013 jfr. nedenstående tabel:

 

[image]

 

Der knytter sig følgende kommentarer til afvigelserne:

 

Aktivitetsbestemt medfinansiering af sygehusvæsenet:

Det vedtagne budget 2013 for aktivitetsbestemt medfinansiering af sygehusvæsenet afspejler jfr. hidtidig praksis KL´s udgiftsskøn og udgør 264,007 mio. kr. Området er uden for rammestyring.

 

På baggrund af de seneste vurderinger fra Region Midtjylland sammenholdt med niveauet for de faktisk afholdte udgifter forventes samlede udgifter i 2013 på 278,880 mio. kr., hvilket er 14,873 mio. kr. mere end det budgetterede.

 

Udgiftsskønnet er uændret siden halvårsregnskabet, hvor der blev redegjort nærmere for baggrunden for merudgiften.

 

Øvrige områder:

Der forventes på Forebyggelsesudvalgets øvrige områder, som er inden for rammestyring, et samlet mindreforbrug på 1,225 mio. kr. bestående af:

 

  • Forskydning på 0,250 mio. kr. vedrørende Fritidspas, da projektet er kommet senere igang end forventet.

  • Mindreforbrug på 0,633 mio. kr. vedrørende forebyggelse, hvoraf 0,095 mio. kr. er midler, som ikke er disponeret til konkrete projekter. Den resterende del vedrører forskydninger til 2014.

  • Overskydende projektmidler på 0,256 mio. kr. vedrørende projekt "Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom", som skal tilbagebetales.

  • Mindreforbrug vedrørende projekt "Alkoholforebyggelse" på 0,086 mio. kr. Beløbet skal ikke tilbagebetales, da egenbetalinger overskrider det forventede.

 

 

Anne Marie Muff Grønkjær deltager under behandling af sagen.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at efterårsopfølgningen tages til efterretning og indgår i den samlede efterårsopfølgning, der behandles henholdsvis i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 9. december 2013 og i Byrådet den 17. december 2013.

Beslutning

Vedtaget som indstillet.

 

Sagsnr.: 00.22.04-G01-1-13 Sagsbehandler: Nora Thalund  

Forslag til udvalgets mødekalender for 2014

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Administrationen har udarbejdet forslag til mødeplan for 2014.

Mødeplanen har været udsent til udvalgets medlemmer til godkendelse. Der er ikke modtaget indsigelser.

Planen forelægges derfor til efterretning.

Sagsfremstilling

I mødeoversigten er der som i 2013 planlagt afholdelse af 6 møder:

 

Mandag den 27. januar kl. 8.30

Mandag den 31. marts kl. 8.30

Mandag den 26. maj kl. 14.00

Mandag den 18. august kl. 8.30

Mandag den 20. oktober kl. 14.00

Mandag den 8. december kl. 8.30

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at mødeoversigten tages til efterretning, idet forvaltningen dog er opmærksom på, at det kan blive nødvendigt at foretage ændringer som følge af ny sammensætning af udvalget.

Beslutning

Vedtaget som indstillet.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-1517-10 Sagsbehandler: Nora Thalund  

Meddelelser fra formanden og udvalgets medlemmer

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Beslutning

Intet