Dagsordener og referater

Udvalg: Forebyggelsesudvalget
Mødedato: 30. maj 2016
Mødested: B2.01

Dagsordenpunkter

Sagsnr.: 00.30.00-G01-1-15 Sagsbehandler: Mariane Nannerup  

Forårsopfølgning 2016 på Forebyggelsesudvalgets område

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 x

 

 

 

 

 

 

 x

 x

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Forvaltningen har foretaget budgetopfølgning på det forventede regnskab for 2016. Opfølgningen bygger på forbruget pr. 31. marts 2016.

 

Sagsfremstilling

 

Det forventede regnskab for 2016 er her målt i forhold til det korrigerede budget:

 

 

Som tabellen viser, forventes et samlet merforbrug på 6,806 mio. kr. i forhold til korrigeret budget.

 

Folkeoplysning og fritidsaktiviteter

 

Projekt Fast forward (tidligere fritidspas) er placeret under denne funktion, hvor formålet er at inkludere sårbare børn og unge i et aktivt fritidsliv og medvirke til at udsatte børn og unge kan mødes på lige fod med andre unge og opbygge/styrke selvværd, kompetencer, kammeratskab og trivsel.

Merforbruget på 0,339 mio. kr. skal ses i sammenhæng med en overførsel fra 2015 på et tilsvarende beløb, som endnu ikke er indregnet i budgettet.

 

Aktivitetsbestemt medfinansiering

 

Aktivitetsbestemt medfinansiering er uden for rammestyring, og der budgetteres i henhold til KL’s udgiftsskøn i forbindelse med økonomiaftalen, som er nedjusteret efter en forventning om et fald på landsplan. På baggrund af de første afregninger i 2016 forventes et resultat på 284,970 mio. kr., hvilket giver et forventet merforbrug på 5,354 mio. kr.

 

 I 2013 og 2014 og 2015 har alle regioner samlet nået loftet for aktiviteten, hvilket bevirker en tilbagebetaling til kommunerne. Tilbagebetalingen fordeles efter befolkningsandel uden hensyn til hvor aktivitetsloftet er overskredet. I 2016 betyder det en tilbagebetaling til Herning Kommune på ca. 14,7 mio. kr. Tilbagebetalingen er ikke indregnet i det forventede resultat, idet tilbagebetalingen tilgår Herning kommunes fælles kasse.

 

Herning kommunes samlede økonomi for den aktivitetsbestemte medfinansiering forventes at udgøre følgende i 2016:

 

 

Sundhedsfremme og forebyggelse

 

Sundhedsfremme og forebyggelse er under selvforvaltning. Der forventes et merforbrug på 1,113 mio. kr. i 2016. Med overførslen fra 2015 på 3,752 mio. kr., som endnu ikke er indregnet i budgettet, forventes et mindreforbrug på 2,640 mio. kr.

 

Der er udarbejdet en ny forebyggelseshandleplan i 2015, som omfatter en række indsatser. En del er igangsat i løbet af 2015 og endnu flere forventes igangsat i 2016.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at foråropfølgningen tages til efterretning og indgår i kommunens samlede budgetopfølgning, der behandles i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 13. juni 2016 og i Byrådet den 21. juni 2016.

 

Beslutning

Godkendt som indstillet.

 

Sagsnr.: 00.30.00-G01-1-16 Sagsbehandler: Mariane Nannerup  

Budget 2017 - Budgetforslag på Forebyggelsesudvalgets område

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 x

 

 

 

 

 

 

 x

 x

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Forslag til budget 2017-2020 på Forebyggelsesudvalgets område, herunder indsatsområde og årsmål for 2017, forelægges udvalget til godkendelse.

Sagsfremstilling


Jfr. budgetproceduren for 2017 fremsendes forslag til budget 2017-2020 på Serviceområde 19, Forebyggelse. Budgetforslaget indeholder årsmål samt driftsbemærkninger, der er vedlagt sagen som bilag.
 
Størstedelen af budgettet på Forebyggelsesudvalgets område vedrører aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet, som styringsmæssigt betragtes som værende uden for rammestyring.

 

Aktivitetsbestemt medfinansiering er budgetteret som svarende til den teknisk udmeldte budgetramme. Der foretages teknisk korrektion senere i budgetprocessen, således at budgettet på området afspejler det udgiftsskøn, der indgår i Økonomiaftalen mellem KL og regeringen.

 

 I 2017 arbejdes videre med gennemførelsen af forebyggelseshandleplanen. Det politiske mål 2017 vedrører øget sundhed og trivsel blandt socialt udsatte borgere. Forebyggelseshandleplanen indeholder en række andre indsatser, der alle på hver sin måde understøtter det politiske mål.  

  

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at budgetforslag 2017-20 og de politiske årsmål for 2017 godkendes,
at budgetforslaget, jfr. budgetvejledningen for 2017, videresendes til Økonomi- og Erhvervsudvalget.

Beslutning

Godkendt som indstillet.

Bilag

 

Sagsnr.: 29.09.00-A00-4-12 Sagsbehandler: Ellen Aavad Holm  

Status på sundhedsfremmeindsatser igangsat af Forebyggelsesudvalget 2012 - 2014

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 x

 x

 

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Enkelte projekter i forebyggelseshandleplan 2012-2014, vedtaget i Forebyggelsesudvalget den 30. april 2012 samt indsatser til fremme af børns bevægelse, vedtaget den 3. december 2012 er videreført i 2015 og 2016.  

 

Der forelægges til orientering en status for projekterne.

Sagsfremstilling

Forebyggelsesudvalget igangsatte i 2012 - 2014 en række projekter målrettet sundhedsfremme og forebyggelse. I det følgende præsenteres en status på projekterne pr. 31. marts 2016.  

 

Fritidspas – Playmaker

Playmaker-funktionen er et samarbejde mellem Kultur-og Fritidsudvalget og Forebyggelsesudvalget. Projektet er et tilbud til børn, der af den ene eller anden grund har brug for støtte og hjælp til at komme i gang med en fritidsaktivitet. Formålet er at inkludere sårbare børn og unge i et aktivt fritidsliv, hvor de udsatte børn og unge kan mødes på lige fod med andre børn og unge og opbygge/ styrke selvværd, kompetencer, kammeratskab og trivsel.

 

Playmakeren kan støtte via kontingentbetaling, udstyr, fritidsvejledning og fritidsvenner

 

Projektet har været aktivt siden 2013. Antallet af ansøgninger til projektet stiger gradvist, og for at strække budgettet så langt som muligt, er der skabt nye tiltag. Blandt andet arbejdes der i øjeblikket på et udstyrsprojekt, hvor der indsamles brugt men funktionelt udstyr fra kommunens haller, skoler og private donorer, som videreformidles til børnene.

 

Indtil nu har projektet i alt støttet 267 børn fra 30 forskellige skoler og institutioner. Børnene er hjulpet ud i 35 forskellige slags aktiviteter i 61 forskellige foreninger.

 

Ud over fritidshjælpen har Playmakeren også ansvar for hjælp til skabelsen af Åben Skole-forløb mellem kommunens folkeskoler, de lokale foreninger, erhvervslivet og kulturinstitutionerne. For at understøtte dette samarbejde er der blevet oprettet en platform på Herning.dk, hvor skolerne kan søge aktive forløb, og foreningerne kan oprette deres tilbud.

 

Tilbuddet videreføres i regi af Kultur- og Fritidsudvalget. Forebyggelsesudvalget besluttede den 26. maj 2014, at uforbrugte midler kan anvendes af projektet i overgangen til drift.

 

Between - grupper for børn og unge af forældre med sindslidelse

Børn af forældre med sindslidelse er selv i risiko for at få psykiske udfordringer senere i livet. Sundhedsplejen tilbyder i samarbejde med Familiecentret støtte og samtaler i grupper med andre 7-17 årige børn og unge samt familiesamtaler.

 

Der er i dag seks grupper (ca. 50 børn). Børnene kommer fra alle sociale lag. Forældrene er psykisk sårbare og har ofte en diagnose. Såfremt børnene selv har en psykiatrisk diagnose vurderes det, om `Between´ er det rette tilbud. I 2015 er 24 børn afsluttet og i 2016 er 9 afsluttet.

 

Forebyggelsesudvalget har bevilget penge til at udvide tilbuddet til og med 2016.

  

 

Hygiejneindsats 

I projektet har 11 daginstitutioner i 2013, seks i 2014 og seks i 2015 fået konsulentbesøg og faglig bistand fra en hygiejnesygeplejerske. Ud fra observationer og interviews i daginstitutioner blev der udarbejdet en kort rapport til ledelsen med anbefalinger om ændringer. Denne blev fremlagt på personalemøde, hvor fundene præsenteredes med fokus på læring.

 

I 2014 blev to dagplejer i dagplejen udvalgt til observationsbesøg, hvorefter hygiejnesygeplejersken deltog i et personalemøde med ca. 250 dagplejere med henblik på at udbrede anbefalinger og med fokus på læring blandt alle dagplejere.

 

Med henblik på at af- eller bekræfte hygiejneindsatsen betydning i forhold til sygefravær blandt personalet i daginstitutioner og dagplejen i Herning Kommune, blev der i efteråret 2015/foråret 2016 gennemført en undersøgelse af sygefraværet i de deltagende daginstitutioner og dagplejen.

 

Tilbagemeldingerne fra daginstitutionerne og dagplejen giver ikke et entydigt svar. På baggrund af tilbagemeldinger tyder det dog på, at hygiejne er en væsentlig faktor i den samlede strategi til reduktion af sygefravær blandt personalet i daginstitutionerne. 

 

Indsatsen er blevet positivt modtaget blandt ansatte og forældre. I 2016 målrettes indsatsen primært de mindste børn og dagplejen. Indsatsen er finansieret af Forebyggelsesudvalget til og med 2016.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at orienteringen tages til efterretning,
at status på Between og hygiejneindsatsen sendes Børne- og Familieudvalget med henblik på en beslutning om indsatsernes eventuelle drift fra 1. januar 2017.

Beslutning

Vedtaget som indstillet.

Bilag

 

Sagsnr.: 29.30.00-A21-1-14 Sagsbehandler: Ellen Aavad Holm  

Status på forebyggelseshandleplan version 2.0

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 x

 x

 x

 x

 x

 

 x

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Forebyggelsesudvalget vedtog på møde den 17. august 2015 en ny forebyggelseshandleplan, version 2.0. Forebyggelseshandleplanen indeholder otte tværgående projekter, som er udvalgt på baggrund af dialogmøder og drøftelser med de øvrige fagudvalg.

Sagsfremstilling

I det følgende beskrives en kort status for de enkelte projekter pr. 31. marts 2016.

 

Naturen som social løftestang

Projektet gennemføres i samarbejde med Naturstyrelsen, Beskæftigelsesudvalget, Teknik- og Miljøudvalget og Social- og Sundhedsudvalget.

 

Formål med projektet er:

  • At bruge naturen som social løftestang i en helhedsorienteret indsats målrettet særligt sårbare kontanthjælpsmodtagere, som har sammensatte og komplekse helbredsmæssige og/eller sociale problemstillinger ud over ledighed.
  • At styrke borgernes fysiske og mentale sundhed via oplevelser og arbejdsfællesskaber i naturen.    
  • At afdække og udvikle borgernes sociale, personlige og faglige kompetencer og mestringsevne, med henblik på at øge borgerens sundhed og arbejdsmarkedsparathed.
  • At borgeren bliver motiveret til også fremadrettet at gøre brug af de muligheder, som naturen og friluftslivet tilbyder.

 

I samarbejde med Naturstyrelsen blev det besluttet, at starte ud med naturpleje i området omkring Haunstrup Brunkulslejer.

 

Opsamling og evaluering

Indtil nu er ni borgere visiteret til projektet, hvilket vurderes at være fint i betragtning af, at projektet startede op 1. november 2016. På trods af det våde, meget blæsende og kolde vejr i vinteren 2015/2016 har fremmødet og engagementet været højt hos deltagerne. Området og naturlegepladsen i Haunstrup Brunkulslejer, som lå ”uplejet” hen, bærer allerede nu et tydeligt præg af det store arbejde, deltagerne har lagt på stedet. Der er endvidere skabt kontakt til Elite Cykling Snejbjerg med henblik på et samarbejde om blandt andet at renovere spor, opsætning af MTB-stolper samt borde og bænke i området. Haunstrup Brunkulslejer skal senere på året danne rammen om et ”licens mesterskab" for mountainbike med deltagere fra ind- og udland.

 

Alt i alt har deltagerne en oplevelse af at indgå i et meningsfuldt arbejdsfællesskab og at løse opgaver, som er synlige og har betydning for andre. Derudover giver deltagerne udtryk for, at det er rart at have noget at stå op til, at de nyder samværet med de andre, at de føler sig bedre tilpas, sover bedre og at deres udholdenhed er bedret – kan gå længere og klare mere arbejde.

 

Ud af de ni borgere er fem afsluttet.

  • Tre er afsluttet til virksomhedspraktik (pedel, anlægsgartner og praktik på CEB)
  • En er gået videre i projekt: Dit liv – dit ansvar og går til motion tre gange ugentlig.
  • En er sygemeldt.

 

I samarbejde med rådgiverne ved Beskæftigelse- og Integrationscentret visiteres der nye deltagere til projektet. Den 18. maj 2016 afholdtes der et åbent hus arrangement i Haunstrup Brunkulslejer. Formålet er blandt andet at informere og rekruttere til projektet.

 

Fremskudt sundhedsindsats

Projektet gennemføres i samarbejde med Social- og Sundhedsudvalget.

 

Borgere med psykisk sygdom er mere syge og dør langt tidligere end gennemsnitsdanskeren. Den forventede levetid er cirka 20 år kortere for mænd og 15 år kortere for kvinder med bipolar sygdom og skizofreni, mens antallet af tabte leveår er lidt mindre ved depression.

Projektets overordnede og langsigtede mål er at forebygge udviklingen af somatiske sygdomme og fremme af sundhed og trivsel for mennesker, som er psykisk sårbare og socialt udsatte.

 

Målgruppen for indsatsen er:

  • Mennesker som har en psykisk sygdom/er psykisk sårbare.
  • Er 18 år eller derover.
  • Ikke kan gøre brug af de ordinære tilbud (Sundhedstilbud, fritidstilbud, kulturtilbud).
  • +/- et misbrug (alkohol/stoffer).
  • Er motiveret for at iværksætte forandringer med fokus på sundhed og trivsel.

 

Opsamling og evaluering

Der er ansat en sygeplejerske og en socialpædagog, begge med erfaringer og speciale i psykiatri, som skal udgøre det opsøgende sundhedsteam. Det opsøgende sundhedsteam tager ud og møder målgruppen fx på væresteder, varmestuer og i eget hjem. 

Borgerne skal ikke henvises eller visiteres til tilbuddet.

Det opsøgende sundhedsteam gennemfører afklarende sundhedssamtaler, sundhedscheck, mindre akutte sygeplejeopgaver samt yder social støtte og omsorg. Ligeledes skal teamet med afsæt i borgerens ønsker og behov hjælpe og støtte borgeren videre i det etablerede system.

Det opsøgende team har afholdt møder med en række nøglemedarbejdere og brugere på området, herunder væresteder og varmestue, i Herning Kommune.

Der er igangsat et pilotprojekt, hvis mål er at undersøge, hvor stor målgruppen er, og hvordan det opsøgende team på den mest hensigtsmæssige måde, kan skabe kontakt til målgruppen og bygge bro til det etablerede sundhedssystem. Pilotprojektet kører til og med juni måned 2016. Efter sommerferien bredes projektet ud til hele kommunen. Det skal understreges, at hvis projektmedarbejderne i denne indledende fase modtager henvendelser fra borgere i målgruppen, så vil projektmedarbejderne sørge for at hjælpe borgerne i overensstemmelse med projektets mål.

 

Sundhed og trivsel på dansk

Projektet gennemføres i samarbejde med Ikast-Brande Kommune, Lærdansk Herning samt Social- og Sundhedsudvalget og Beskæftigelsesudvalget.

 

Lærdansk Herning har pr. 1. april 2016 1.210 kursister fra ca. 80 lande. Ca. 50 % af kursisterne er i Danmark for at arbejde eller studere. De resterende er ikke-vestlige flygtninge og familiesammenførte. I 2015 modtog Herning Kommune 196 flygtninge og Ikast-Brande Kommune modtog 89 flygtninge. Det forventede antal i 2016 er henholdsvis 308 og 150 flygtninge.

 

Formål med projektet er, at kursisterne på Job og Sprog:

  • Får kendskab til det danske sundhedssystem.
  • Får indsigt og forståelse for væsentlige emner med betydning for egen og familiens fysiske og psykiske sundhed.

 

Hensigten er at fremme sundhed og trivsel blandt herboende ikke-vestlige udlændinge og dermed også fremme mulighederne for tilknytning til det danske arbejdsmarked.

 

Opsamling og evaluering

Siden projektstart i 2015 og indtil den 31. marts 2016 er der gennemført fire undervisningsforløb. Hold 5 afsluttedes den 8. april 2016. (I alt 73 kursister). Af de 73 kursister er 10 bosat i Ikast-Brande Kommune og 63 er bosat i Herning Kommune. Det forventes, at der ved udgangen af 2016 er gennemført i alt 13 undervisningsforløb.

 

Kursisterne er primært flygtninge fra Syrien. På alle hold har der også været kursister fra Eritrea eller de øvrige afrikanske lande, Sri Lanka, Tjetjenien eller Aserbajdsjan.

 

Mange kursister kommer fra lande hvor konceptet ”egen læge” og ”den praktiserende læge” er et ukendt fænomen. Viden om det danske sundhedsvæsen er derfor ny og nyttig viden.

 

For kursisterne er nøglehulsmærket, fuldkornsmærket og økomærket ny og brugbar viden.

 

Viden om rygnings skadelige virkning og hvor man kan få hjælp til at stoppe, har fået flere til at tilmelde sig kommunernes rygestopkurser. De første hold med arabisk talende tolk er gennemført i Herning og i Ikast-Brande kommune. Begge steder var tre ud af fire røgfri ved kursets afslutning. I Ikast-Brande blev også tolken stort set røgfri. Kurserne er meget efterspurgte. I Herning er der syv på venteliste til en afklarende samtale.

 

Som en forsøgsordning serveres der morgenmad i alle klasser i Job og Sprog. Formålet er, at kursisterne får en oplevelse af, hvilken betydning morgenmad har for deres energi og velvære mm i løbet af dagen og ændrer egen praksis.  

 

Osteoporose

Projektet gennemføres i samarbejde Osteoporoseforeningen og Social- og Sundhedsudvalget.

 

Osteoporose rammer hver 3. kvinde og hver 8. mand og opdages oftest først efter knoglebrud som typisk sker i håndled, hofte eller ryg. Man regner med, at ca. 400.000 danskere har knogleskørhed, og heraf er kun 60.000 udredt og i behandling.  Årsagerne til osteoporose er bl.a. stigende alder, arvelige faktorer og livsstil.

 

Formål med projektet

  • Tidlig opsporing af borgere med knogleskørhed.
  • At afholde gruppeforløb med henblik på at lære deltagerne en knoglevenlig livsstil.

 

Opsamling og evaluering

Det første hold blev afsluttet i slutningen af marts 2016. Deltagerne var meget begejstrede og tog initiativ til, at Osteoporoseskolen fik medieomtale i TV-MidtVest og Herning Folkeblad.

 

Det har vist sig, at der er en stor efterspørgsel på mere viden om osteoporose og uventet mange har ønsket at deltage på Osteoporose-skolen.  Per 1. april 2016 er 62 borgere på venteliste til Osteoporoseskolen.

 

Effekten af forløbet evalueres ved hjælp af MoEva. Et redskab der er udviklet til monitorering og evaluering af patientuddannelser. Borgerne udfylder et elektronisk spørgeskema om helbredsrelateret livskvalitet, mestringsevne, livsstil samt evaluering af holdforløb. Borgerne følges i op til et år efter afslutning af forløbet.

 

At bryde ensomheden

Projektet gennemføres i samarbejde med Kultur- og Fritidsudvalget.

 

Formål med projektet er, at tilbyde læsegrupper og fælles læsning som et middel til at forebygge og afhjælpe ensomhed, mestre vanskeligheder i eget liv samt få litteraturen ud til flere. 

 

Opsamling og evaluering

Styregruppen har valgt at fokusere på følgende to målgrupper: Ensomme unge i alderen 16-24 år og borgere med stress, angst og depression.

 

For begge grupper gælder, at har været vanskeligt at rekruttere tilstrækkelig med deltagere til at opstarte læsegrupper. For de unge starter der en læsegruppe på Knudmoseskolen i begyndelsen af maj 2016. Gruppen er unge, som på forskelligvis har det svært i livet. Der arbejdes på at få et formaliseret samarbejde med headspace og eventuelt afvikle læsegrupper i deres regi.

 

Tilbuddet til mennesker med stress, angst og depression ændres så dette fremover målrettes ensomme ældre eller ældre med demens.

 

Røg på Produktionsskolen

Projektet gennemføres i samarbejde med Herning Produktionsskole.

 

Formålet med projektet er at nedbringe antallet af rygere på Herning Produktionsskole.

 

Opsamling og evaluering

Der er udarbejdet en lokal rygepolitik for Herning Produktionsskole, som blev vedtaget i marts 2016. Rygepolitikken beskriver formål, rammer og regler for rygning og brugen af e-cigaretter samt skolens tilbud om rygestopkurser m.m. Visionen er, at Herning Produktionsskole er en røgfri skole i 2018.

 

To undervisere på Produktskolen uddannes som rygestoprådgivere.

 

Sårbare unge på erhvervsuddannelserne

Projektet gennemføres i samarbejde med Social & Sundhedsskolen, Herning, Agroskolen Hammerum og Psykiatrifonden. 

 

Med det formål at fremme den mentale sundhed og forebygge frafald blandt unge på erhvervsuddannelserne blev der i forbindelse med forebyggelseshandleplanen, version 2. 0 ansøgt om midler til at iværksætte et kompetenceudviklingsforløb målrettet lærere og vejledere ved Social & Sundhedsskolen, Herning og Agroskolen, Hammerum. Kompetenceudviklingsforløbet skulle varetages af Psykiatrifonden.

 

Det oprindelige projekt er sat i bero, idet Social- & Sundhedsskolen og Agroskolen afventer svar på en ansøgning, som Psykiatrifonden har udarbejdet. Der er tale om et treårigt projekt hvor de to erhvervsskoler skal medvirke til at udvikle et generisk certificeringsprogram, som kan implementeres på erhvervsskoler over hele landet.

 

Psykiatrifonden har indsendt ansøgning til Velux-Fonden og forventer svar medio juni 2016.

 

En hverdag i bevægelse

Projektet gennemføres i samarbejde Herningsholm Erhvervsskole og DGI, Midtjylland.

 

Projektets formål er, at de unge på Herningsholm Erhvervsskole (EUD og EUX):

  • Får indarbejdet regelmæssig bevægelse og fysisk aktivitet på en meningsfuld måde i hverdagen.
  • Bliver bevidste om sammenhængen mellem fysisk aktivitet og sundhed og hvordan de kan styrke og beskytte kroppen mod belastninger.
  • Bliver inspireret til, at dyrke idræt eller andre aktiviteter, der giver motion i fritiden.

 

Opsamling og evaluering.

I samarbejde med DGI er der igangsat et kompetenceudviklingforløb målrettet underviserne på grundforløb GF1 og GF2.

 

Herningsholm Erhvervsskole har etableret et motivator-korps for motion og bevægelse og oprettet en idebank med forslag til aktiviteter mm på skolens intranet.

 

Der arbejdes på, at få et formaliseret samarbejde med de lokale idrætsforeninger.

 

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at status tages til efterretning,
at status oversendes til orientering i de relevante fagudvalg.

Beslutning

Vedtaget som indstillet.

Bilag

 

Sagsnr.: 29.09.04-P20-1-16 Sagsbehandler: Ellen Aavad Holm  

Status sundhedsfremmeindsatser igangsat af Forebyggelsesudvalget i 2015

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 x

 x

 x

 

 x

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

På baggrund af ansøgninger om midler fra Forebyggelsesudvalget er der i 2015 og 2016 igangsat en række projekter til fremme af sundhed og trivsel blandt borgerne i Herning Kommune.

 

Til orientering præsenteres en status på projekterne per 31. marts 2016.

Sagsfremstilling

Gratis prævention til unge i UngMod 24-7.

På baggrund af en ansøgning fra Børn- og Ungeforvaltningen og UngMod 24-7 bevilgede Forebyggelsesudvalget på møde i august 2015 kr. 300.000 til gratis prævention til unge op til 25 år i perioden 2015-2017.  

 

Formålet med UngMod 24-7 er at fremme de unges fysiske og psykiske sundhed og trivsel. At styrke deres identitetsudvikling i relation til beskæftigelse, uddannelse, kønsidentitet og seksualitet samt at forebygge uønskede graviditeter og seksuelt overførte sygdomme.                 

 

Aktiviteter og indsatser i projektet

UngMod 24-7 har de seneste otte måneder tilbudt gratis prævention samt rådgivning og vejledning i forhold til valg af prævention til unge op til 25 år.

 

Fra projektets start medio august 2015 og indtil udgangen af april er der udskrevet recepter på 100 hormonspiraler (længerevarende prævention), 21 p-stave, 1 p-ring og 46 p-piller. Der er en tendens til, at de unge vælger længerevarende præventionsformer. Langt de fleste angiver økonomi som årsag til, at de søger gratis prævention i UngMod 24-7.

 

I forbindelse med udlevering af gratis prævention til de unge er der foretaget 82 test for kønssygdomme.

 

Opsamling og evaluering

Erfaringerne viser, at det både er ressourcestærke og ressourcesvage unge, der henvender sig og ønsker gratis prævention. De ressourcesvage unge karakteriseres blandt andet ved, at de har fået foretaget mange aborter (har måske børn), har flere sociale problemer og kontakt til det kommunale system. De ressourcestærke unge karakteriseres blandt andet ved at være under uddannelse samt ved, at de ikke har kontakt til det kommunale system. Derudover ser vi en mellemgruppe af ressourcestærke unge som fortæller, at de har fået flere aborter og oplevet psykiske følgevirkninger af dette. De har typisk svært ved at huske deres p-piller og beskytter sig ikke, når de har sex.

 

Via tilbuddet om gratis prævention har flere unge opdaget, at UngMod 24-7 rummer mulighed for at søge hjælp til andre problemstillinger. Der er eksempler på unge, der i forlængelse af gratis prævention, har fået rådgivning om familieforhold, skole/uddannelse, personlig udvikling og selvværd.

 

 

Trivselsseminar for 8. årgang

På baggrund af en ansøgning fra Børn- og Ungeforvaltningen bevilgede Forebyggelsesudvalget på møde i august 2015 kr. 63.200 til et pilotprojekt som i 2015 og 2016 skal afprøve konceptet: Trivselsseminar for 8. årgang på seks skoler i forskellige områder i Herning Kommune. (By, land og socialt belastede områder)

 

Pilotprojektet gennemføres i et samarbejde mellem SSP Herning Kommune, SSP-betjente fra Midt- og Vestjyllands Politi, Herning og UngHerning (Ungdomsskolen). Skolerne skal selv stille med en lærer for hver klasse.

 

Formålet med trivselsseminaret er at sætte fokus på trivsel i klasserne, forældreinddragelse samt at give forældrene inspiration til at udfordre rollen som forældre til en teenager.

 

Aktiviteter og indsatser i projektet  

8. årgang på fem udvalgte overbygningsskoler og i alt 304 elever har deltaget i trivselsseminaret.

Derudover er seminaret afholdt i en enkelt 7. klasse.

 

Trivselsseminaret løber over to sammenhængende skoledage, hvor hele 8. årgang på skolen deltager. Det hele afsluttes med, at eleverne skal fremlægge det, de har lavet, for forældrene den sidste aften.

 

På trivselsseminaret kan eleverne vælge at arbejde med et af følgende emner: Mobning, euforiserende stoffer, krænkelser på nettet/sms, alkohol, cutting, negative tanker, ensomhed, kriminalitet, og spiseforstyrrelser.

 

Inden seminaret har eleverne udfyldt et anonymt spørgeskema omkring deres trivsel. Resultaterne heraf danner grundlag for trivselsseminaret. Derud over har UngHerning afholdt formøder med de enkelte skoler med fokus på en gensidig forventningsafstemning og afklaring af eventuelle problemstillinger i den specifikke elevgruppe.

 

Opsamling og evaluering

Projektet er evalueret af elever, forældre og lærere på de involverede skoler. I evalueringen indgår også de produkter, som eleverne fremstiller til brug for deres fremlæggelser for forældrene på trivselsseminarets sidste dag.

 

Af det materiale, som eleverne har udarbejdet, fremgår det at eleverne gennem deltagelse i trivselsseminaret er blevet bevidstgjorte om, hvordan de selv, klassen som helhed og forældrene kan være behjælpelige med at løse problemstillinger inden for de specifikke emner. I elevernes evaluering af dagene er de overvejende positive. De synes, det har været et par spændende dage, som har bevidstgjort dem om, hvad der påvirker deres trivsel.  

 

Langt størstedelen af forældrene - svarende til 99% - anbefaler, at trivselsseminaret gøres til en permanent ordning. Ligeledes er 84% af forældrene enig i, at de selv lærte noget nyt og fik redskaber til, hvordan de kan være opmærksomme på barnets trivsel.

 

Alle de involverede lærere synes, at skolen fremover skal afholde trivselsseminaret. Dette begrundes blandt andet med, at de via trivselsseminaret har lært noget nyt om deres elever og at dagene er meget brugbare i forhold til deres fremtidige arbejde med klassen.

 

Trivselsseminariet blev afholdt i en enkelt i 7. klasse. Erfaringerne herfra viste, at eleverne på 8. klassetrin i højere grad er modne til at indgå i den refleksionsproces, som er en vigtig del af seminariet. Det anbefales, at seminaret ikke afvikles tidligere end på 8. årgang.

 

Evalueringen af pilotprojekt: Trivselsseminar for 8. årgang samt forslag til en fremtidig organiseringen af indsatsen, forventes behandlet på møde i Børne- og Familieudvalget i juni 2016.

 

 

Børn og unges digitale dannelse og færden på sociale medier

På baggrund af en ansøgning fra Børn- og Ungeforvaltningen bevilgede Forebyggelsesudvalget på møde i august 2015 kr. 25.000 til et pilotprojekt med fokus på børn og unges færden på de social medier.

 

Projektet er gennemført i et samarbejde mellem SSP, UngHerning og klasselærerne i 4. klasserne på de involverede skoler.

 

Formålet med projektet er, at styrke børnenes digitale dannelse så de får en hensigtsmæssig tilgang til brugen af de sociale medier. Projektet vil ligeledes styrke forældrenes viden på området, så de kan støtte og guide deres børn. Dette skal ske gennem en tidlig og forebyggende indsats på 4. klassetrin.

 

Aktiviteter og indsatser i projektet

Indsatsen er afprøvet på 4. klassetrin på seks skoler i Herning Kommune.

I alt har 127 elever og 79 forældre deltaget i pilotprojektet.

 

Indsatsen indeholder et oplæg på to lektioner for eleverne i 4. klasse. Oplægget sætter blandt andet fokus på skjult mobning på nettet/sms, og at billeder delt på internettet ikke forsvinder igen. Oplægget danner basis for et forløb, hvor klasserne selv kan arbejde videre med emnet.

 

Derudover afholdes et forældremøde, hvor forældre med henblik på at kunne guide og støtte deres børn, introduceres til netetik, regler og lovgivning på området. 

 

Opsamling og evaluering

Ved afslutning af forløbet skal elever til en ”teoriprøve” (tips en 10´er), inden de tildeles et digitalt trivselskørekort, der bevidner, at de kender til lovgivningen og god adfærd, når man agerer digitalt.

Elevernes tips en 10´er viser klart, at de er bevidste om, hvilke ting de skal være opmærksomme på, når de benytter sig af social medier. Det digitale trivselskørekort er en vigtig faktor i forhold til at motivere og fange elevernes opmærksomhed. 

 

Af forældrenes evaluering af oplægget fremgår det, at 85% af forældrene angiver, at de har lært noget nyt. Fx er 83% blevet opmærksomme på, at skjult mobning på de sociale medier kan påvirke deres barns trivsel.  

 

Lærernes evaluering af projektet er ligeledes meget positiv. Det er lærernes vurdering, at eleverne åbner mere op, når det er eksterne undervisere (UngHerning) der tager emnet op.

 

Evalueringen af pilotprojekt: Børn og unges digitale dannelse og færden på sociale medier samt forslag til en fremtidig organiseringen af indsatsen, forventes behandlet på møde i Børne- og Familieudvalget i juni 2016.

 

 

Team Herning Cykelhold

Team Herning er en forening der blev stiftet i 2014 af initiativgruppen bag Team Herning og Rotary klubberne i Herning. Foreningens formål er at støtte unge udsatte i alderen 14 til 16 år i Herning Kommune.  Konkret sker dette ved, at de unge forbereder sig til og gennemfører en cykeltur til Paris

 

Forebyggelsesudvalget støttede foreningen i 2014 med kr. 100.000 fordelt på henholdsvis 2014 og 2015 til etableringen af det første cykelhold, der gennemførte en cykeltur til Paris i sommeren 2015.

 

På møde i oktober 2015 bevilgede Forebyggelsesudvalget et tilskud på kr. 140.000 fordelt på henholdsvis 2016 og 2017 til etablering af cykelhold nr. 2, der skal cykle til Paris i sommeren 2017.

 

Som en forudsætning for bevilling at tilskud skal foreningen Team Herning i 2017 gennemføre en evaluering af det første projekt for hermed at få mere viden om de langsigtede effekter.

 

Aktiviteter og indsatser i projektet

Projektet er kommet godt fra start. 16 unge er udpeget til projektet efter indstilling fra skolelederne. Primo marts blev der afholdt en introduktionsaften for de unge og deres forældre. Træningen med de tre ungdomstrænere er i fuld gang. Der trænes tre gange om ugen. Der er mødepligt til træningen.

 

På møde i maj 2016 får de unge tildelt deres voksne mentorer. Mentorerne kommer i hjemmet og støtter de unge i forhold til den social del.

 

Opsamling og evaluering

Holdet virker homogent, og foreningen Team Herning ser meget lyst på mulighederne for, at alle unge gennemfører hele forløbet.

 

 

Søndagscafé på Lindegården

På baggrund af en ansøgning fra Seniorråd Vest bevilgede Forebyggelsesudvalget på møde i december 2015 kr.12.000 til i 2016 at afholde af en søndagscafé ca. ti gange på Lindegåden, Herning.

 

Aktiviteter og indsatser i projektet

 

Rekruttering af ældre til projektet:

  • Der er lavet opslag om søndagscaféen, som er sat op i boligblokkene i området.
  • Presseomtale i medierne hvilket har givet flere henvendelser.
  • Ingen borgere er henvist via hjemmeplejen og/eller forebyggende hjemmebesøg.

 

Gennemførte arrangementer

Der er afholdt fire arrangementer. Første gang var der 20 deltagere. Nu er deltagerantallet nået op på 27 borgere. Deltagerne er overvejende 80+ årige, enkelte er over 90 år og enkelte yngre.

 

Opsamling og evaluering

Første gang skulle deltagerne lige se hinanden an, men nu er der ingen problemer, og snakken går bedre og bedre. Dette på trods af at der hver gang er kommet nye deltagere, som skal inkluderes i netværket. Det er vigtigt, at de frivillige hjælpere er gode til at tage godt imod de nye, så de føler sig velkomne. Det går allerbedst, når der ved hvert bord er en frivillig hjælper som tovholder.

 

Der er allerede flere, som følges ad til søndagscaféen og som mødes mellem møderne i caféen. Deltagerne giver udtryk for, at søndagscaféen er et godt imitativ.

  

Mange af deltagerne har ikke bil og kommer meget lidt ud. Der er derfor arrangeret en tur for deltagerne i slutningen maj 2016, hvor de blandt andet skal se motorvejsbyggeriet til Holstebro og sygehusbyggeriet i Gødstrup. Turens formål er at ryste deltagerne sammen via en fælles oplevelse og referenceramme.

 

 

Boligsocial indsats i Holtbjerg  

På møde i december 2015 bevilligede Forebyggelsesudvalget kr. 0,100 mio. i 2016 til en opsøgende gademedarbejder 10 timer om ugen i den boligsocial indsats på Holtbjerg. Projektperioden løber frem til sommeren 2017.

 

Holtbjerg er den bydel, hvor der er flest almene boliger i Herning Kommune. Boligområdet er på forskellige måder socialt udsat, og kommunen, boligselskaberne Fællesbo og Lejerbo samt Landsbyggefonden er sammen om et udviklingsarbejde, der skal tage hånd om udfordringerne i området. Alle relevante forvaltningsområder er involveret i samarbejdet. 

 

I perioden 01.01.2016 til 31.07.2017 gennemføres et udviklingsprojekt. På baggrund af projekterfaringerne skal der i løbet af 2016 tages stilling til indholdet i en egentlig boligsocial helhedsplan for Holtbjerg.

 

Aktiviteter og indsatser i projektet

I regi af Fællesbo er der ansat en opsøgende gademedarbejder.

 

Gademedarbejderens funktion er at skabe kontakt til de unge på Holtbjerg og fungere som katalysator i forhold til, at de unge gør brug af de øvrige tilbud i lokalområdet. I praksis er der tale om en fritidsmedarbejder ansat 27 timer om ugen, der i projektperioden opnormeres til fuld for også at lave opsøgende socialt arbejde på gadeplan.  

 

Opsamling og evaluering

Evalueringen af gademedarbejderens funktion og betydning for området indgår som en del af den samlede evaluering af udviklingsprojektet. Evalueringen skal danne grundlag for en prækvalifikation af ansøgningen til Landsbyggefonden.

 

 

Projekter under udarbejdelse

Følgende forslag til projekter er under udarbejdelse og fremsendes til behandling i Forebyggelsesudvalget i august 2016

 

Projekt med fokus på indsatser til fremme af sundhed og trivsel blandt medarbejderne i ældreplejen i Herning Kommune.

 

Projekt i regi af Misbrugscenter, Herning med fokus på forebyggelse af alkohol og stoffer blandt unge.     

 

 

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

atorientering tages til efterretning,
at projekt: Trivselsseminar for 8. årgang og Projekt: Børn og unges digitale dannelse og færden på sociale medier sendes til Børne- og Familieudvalget med henblik på en beslutning om indsatsernes eventuelle drift.     

Beslutning

Vedtaget som indstillet.

Bilag

 

Sagsnr.: 29.09.04-P20-2-16 Sagsbehandler: Ellen Aavad Holm  

Projekt: Forebyggende hjemmebesøg til ældre i særlige risikogrupper

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 x

 

 x

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Per januar 2016 trådte en lovændring i kraft vedrørende de forebyggende hjemmebesøg.

 

Lovændringen hæver den nuværende aldersgrænse for obligatoriske tilbud om et årligt forebyggende hjemmebesøg fra 75 år til 80 år. Derimod skal kommunen tilbyde ældre, som er i særlig risiko for at få sociale, psykiske eller fysiske problemer eller på anden måde er i en vanskelig livssituation tilbud om et hjemmebesøg allerede fra 65-års alderen. Der skal fortsat tilbydes et forebyggende hjemmebesøg til alle borgere i det år, hvor de fylder 75 år.

 

Lovændringen åbner også op for en mere fleksibel tilrettelæggelse af de forebyggende hjemmebesøg, herunder tilrettelæggelses af kollektive arrangementer, som kan erstatte besøg i borgerens hjem.  

 

En mere differentieret tilgang i arbejdet med sundhedsfremme og forebyggelse ligger også meget i tråd med Herning Kommunes sundhedspolitik, som har et særligt fokus på at øge sundhed og trivsel blandt sårbare og udsatte grupper.

 

Forebyggelsesudvalget ansøges om midler til et 3-årigt projekt med fokus på at udvikle et koncept for opsporing og rekruttering af ældre, som er sårbare og i særlig risiko for at få sociale, psykiske eller fysiske problemer. Ligeledes skal projektet medvirke til, at udvikle tilbud målrettet ældre i alderen 65-79 år og som tilhører en særlig risikogruppe.

Sagsfremstilling

Forebyggende hjemmebesøg ydes efter Lov om Social Service §79a.

 

Formålet med forebyggende hjemmebesøg er:

  • At skabe tryghed og trivsel.
  • At styrke den forebyggende og sundhedsfremmende indsats.
  • At drøfte borgernes livssituation med henblik på at støtte vedkommende til at bruge egne ressourcer og bevare funktionsniveauet længst muligt.
  • At yde rådgivning og vejledning om eksisterende tilbud i privat og offentlig regi, herunder Herning Kommunes sundhedstilbud og aktivitetstilbud til ældre.
  • Tidlig opsporing af aldersbetingede forandringer.

 

Indtil 1. januar 2016 har tilbuddet om et årlig forebyggende hjemmebesøg været målrettet alle i alderen 75 år og op. Undtaget er borgere, der modtager varig hjælp i form af både praktisk og personlig hjælp samt borgere, der bor på plejecenter.

 

Projekt: Forebyggende hjemmebesøg til ældre i særlige risikogrupper.

 

Projektperiode: 1. september 2016 til 30 august 2019.

 

Baggrund

Gennem de seneste 15 år er der sket en stigning i antallet af år, som ældre mennesker forventes at leve uden begrænsninger i funktionsevne. Gruppen af 75+ årige ser således i dag væsentlig anderledes ud end på tidspunktet for indførelsen af de forebyggende hjemmebesøg i 1995. Samtidig viser tal om ældreområdet også, at der er klare sociale forskelle i forekomsten og fordelingen af sundhed og sygelighed i ældrebefolkningen.

 

Hjemmehjælpskommissionen har på den baggrund anbefalet, at den forebyggende indsats i højere grad skal tage udgangspunkt i et differentierede ældrebillede, hvor mange 75+ årige lever et aktivt liv samtidig med, at der er borgere under 75 år, som vil have betydelig gavn af et hjemmebesøg.

 

Udfordringerne i forhold til ovenstående er, at få identificeret og rekrutteret den gruppe af ældre i alderen 65 år til 79 år, som tilhører en særlig risikogruppe.

 

Indsatser i projektet:

Ansættelse af en forebyggelseskonsulent, som skal:

 

  • Afdække og afprøve nye indgangsveje til opsporing af borgere med særlige behov gennem samarbejde med fx faglige samarbejdspartnere, frivillige, aktivitetscentre, seniorråd, lokale pensionistklubber og foreninger, væresteder, boligsociale områder, etniske minoritetsforeninger mv.
  • Afdække mulighederne for et samarbejde med Hospitalsenheden Vest om borgere udskrevet fra hospital og som er i risiko for at få sociale, psykiske eller fysiske problemer eller på anden måde er i en vanskelig livssituation
  • Udarbejde en nærmere beskrivelse af målgruppen 65-79 årige, som er i særlig risiko for at få sociale, psykiske eller fysiske problemer eller på anden måde er i en vanskelig livssituation.  
  • Udvikle informationsmateriale, der motiverer målgruppen til kontakt
  • Afdække mulighederne for dataudtræk om specifikke målgrupper for derigennem at kunne målrette tilbud om forebyggende hjemmebesøg
  • Tilrettelægge og afvikle kollektive arrangementer som kan erstatte besøg i borgerens hjem
  • Udvikle materiale til afholdelse af forebyggende hjemmebesøg eller kollektive arrangementer for målgruppen 65-79 årige med særlige behov
  • Indhente erfaring med hjemmebesøg målrettet 65-79 årige med særlige behov.

 

Evaluering

Ved projektets afslutning udarbejdes en rapport, som beskriver de indhentede erfaringer fra projektet og anbefalinger til den fremtidige praksis vedrørende rekruttering af målgruppen samt indhold i de forebyggende hjemmebesøg og kollektive arrangementer målrettet ældre i alderen 65-79 år med særlige behov.

 

 

Forebyggelsesudvalget ansøges om midler til dækning af følgende udgifter 

 

 

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at der på SO19 afsættes kr. 165.000 i 2016, 500.000 i 2017, 500.00 i 2018 og 335.000 i 2019,
at sagen sendes til orientering i Social- og Sundhedsudvalget.  

Beslutning

Der afsættes midler til projektet i to år. Projektet evalueres med henblik på beslutning om finansiering af implementering efter de to år.

 

Sagsnr.: 27.12.00-G01-249-07 Sagsbehandler: Lone Juulsgård Henriksen  

Sammenhænge på sundhedsområdet

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 x

 

 x

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Social- og Sundhedsudvalget har efterspurgt en analyse af sammenhængene på sundhedsområdet. Analysearbejdet har haft til formål at klarlægge borger-/patientflowet mellem hospital og kommunen for de 65+ årige og belyse sammenhænge mellem indsatser i Sundhed og Ældre på Serviceområde 18, og den kommunale medfinansiering på Service område 19, Forebyggelse.

 

Sagsfremstilling

I sag nr. 23 på denne dagsorden skabes et overblik over planlagte handlingsplaner og igangværende udvalgsarbejder på sundheds- og ældreområdet på nationalt niveau. De igangværende udvalgsarbejder danner tilsammen et billede af udfordringerne i udviklingen af det danske sundhedsvæsen.

 

De kommunale opgaver

Herning Kommune oplever ligesom øvrige kommuner, at borgerne udskrives stadigt hurtigere fra hospitalerne; den såkaldte opgaveglidning. Det er derfor nødvendigt, at der sker en øget specialisering af den kommunale hjemmesygepleje. Herning Kommune har et stærkt hjemmesygeplejefagligt personale, et akutteam – og særligt uddannede sygeplejersker med forskellige specialer.

 

Figuren nedenfor viser, hvordan hospitalerne specialiserer sig, hvilket symboliseres af den ”dybe” grå kasse, og hvordan hospitalsindlæggelser afkortes. På hver side af hospitalsindlæggelsen markerer de skraverede områder, hvor borgeren før var indlagt, og hvor kommunen i dag har ansvaret. Kommunerne har således fået en større rolle både op til og efter indlæggelsen, end det var tilfældet tidligere.

 

For kommunerne er det en udfordring at finansiere opgaveglidningen.

 

Kommunerne betaler en takst, når borgerne behandles i det regionale sundhedsvæsen; den kommunale medfinansiering. Formålet med dette er at give kommunerne et incitament til at forebygge indlæggelser for egne borgere.

Sundhedsfremme og forebyggelse (SO19) tager sig i Herning Kommune af den ”borgerrettede forebyggelse”, dvs. første trin i trappen, mens Sundhed og Ældre (SO18) tager sig af de resterende trin, både før og efter indlæggelse, dvs. ”tidlig indsats – kronisk sygdom” og ”rehabilitering – patientrettet forebyggelse” inden borgeren bliver indlagt og ”opfølgning efter udskrivelse”, ”rehabilitering” og ”palliation” efter udskrivelse. Det giver derfor mening at se den kommunale medfinansiering på serviceområde 19 i sammenhæng med indsatserne i Sundhed og Ældre på serviceområde 18.

 

Konklusioner fra analysen

Der er udarbejdet en analyse af sammenhængen mellem hjemmesygeplejen på serviceområde 18 og den kommunale medfinansiering på serviceområde19. Det konkluderes, at hjemmesygeplejens ydelser bevirker, at Herning Kommune isoleret set betaler mindre i kommunal medfinansiering for de borgere, der har en kontakt med hjemmesygeplejen.

 

For nogle diagnoser er betydningen større end for andre. For de fleste diagnoser er det vigtigt at have kontakt til hjemmesygeplejen så tæt på indlæggelsen som muligt, hvis sygeplejens ydelser skal have en økonomisk betydning. Det vil sige, at jo tættere på indlæggelsestidspunktet sygeplejen er i kontakt med borgeren, des mere spares der på den kommunale medfinansiering på den konkrete borger.

 

For indlagte borgere over 65 år har kontakten til hjemmesygeplejen endnu større betydning for udgifterne for den kommunale medfinansiering end for befolkningen som helhed. Når det gælder borgere, der behandles ambulant, sparer hjemmesygeplejens indsats mere, jo yngre borgeren er.

 

Der er en økonomisk sammenhæng mellem hjemmesygeplejens ydelser og de udgifter, Herning Kommune har til borgere i det regionale sundhedsvæsen. Den statistiske forklaringskraft er dog forholdsvist lav. Det skyldes, at der er mange andre faktorer, end hvad hjemmesygeplejen gør, som har betydning for, om borgeren bliver indlagt, og hvilke udgifter der bliver for borgeren. Kommunen kan ikke styre praksislægernes henvisninger, hospitalernes kapacitet, borgernes reaktionsmønstre eller efterspørgsel efter behandling.

 

Herning Kommune betaler en takst pr. dag for borgere, der er færdigbehandlede, men stadig ligger på hospitalet. Taksten er dyrere end den gennemsnitlige udgift for både rehabiliteringscenteret, og en almindelig aflastningsplads i Herning Kommune. Herning Kommune har relativt få udgifter til færdigbehandlede patienter Det er ikke muligt helt at undgå udgifter til færdigbehandlede patienter. Den 1. januar 2017 stiger taksten på færdigbehandlede patienter med 100 % de første 2 dage og 300 % de efterfølgende dage.

 

Det er meget svært at konkludere, om øgede investeringer i hjemmesygeplejen har en økonomisk betydning på kort sigt. Mange sygeplejeydelser medfører færre udgifter til kommunal medfinansiering, men der er mange andre faktorer, der har indflydelse på økonomien.  Det er dog væsentligt at bemærke, at sygeplejen ud fra et borger- og et samfundsøkonomisk perspektiv har stor betydning, idet sygeplejen i mange tilfælde bevirker, at der er mindre behandlingsbehov i sygehussektoren – til gavn for borgeren.

 

Nøgletallene nedenfor underbygger, at Herning Kommunes udgifter til kommunal medfinansiering, hjemmesygepleje mv. er forholdsvis lave sammenlignet med andre kommuners, regions- og landsgennemsnittet.

 

Herning Kommune er placeret både under regions- og landsgennemsnit. Det skal bemærkes, at Silkeborg og Viborg Kommuner, som har høje udgifter til sygeplejen også ligger højt i kommunal medfinansiering. Det er endvidere interessant, at konstatere at Favrskov Kommune har høje udgifter til sygepleje, men lave udgifter til kommunal medfinansiering.

 

 

Kilde: eSundhed og Danmarks Statistik

 

Udgifter til hjemmesygepleje i kommunerne i Region Midtjylland, 2015. FLIS.

 

Nedenstående figur viser udviklingen i den kommunale medfinansiering af regionale sundhedsydelser inden for somatik, psykiatri og sygesikring på landsplan og i Herning Kommune i perioden 2012-2015. Herning Kommune ligger under landsgennemsnittet.

 

 

Kilde: eSundhed, marts 2015.
Note: Index 100 = år 2012, landsplan.

 

Pga. de mange andre forhold end sygeplejens ydelser, der påvirker den kommunale medfinansiering, vil det være vanskeligt at opstille en konkret investeringscase i hjemmesygeplejen med tilsvarende fald i den kommunale medfinansiering. Årsagssammenhængen er til stede og kan indirekte sandsynliggøres.

 

Analysen viser nogle forhold, som giver anledning til følgende anbefalinger:

  • Sygeplejeudgifterne bør ses mere tværgående mellem Sundhed og Ældre (Serviceområde 18) og Forebyggelse (Kommunal medfinansiering) (Serviceområde 19). Indsatser i hjemmesygeplejen har isoleret set betydning for den kommunale medfinansiering.
  • Der bør også fremover arbejdes med fuld belægning på kommunens akutpladser, da det er billigere end at lade de færdigbehandlede patienter blive på hospitalet.
  • Niveauet på udgifter til færdigbehandlede er ikke alarmerende.
  • Psykiatriens udgifter er stigende over tid, hvilket bør analyseres nærmere.

 

Administrativt teknisk-økonomisk bilag vedlægges sagen ved eventuel yderligere interesse.

 

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at analysen tages til efterretning.

Beslutning

Analysen blev taget til efterretning.

Bilag

 

Sagsnr.: 03.30.00-P19-1-16 Sagsbehandler: Grethe Wilmoes  

Principgodkendelse af Fællesbos projekt for at undgå udsættelse af lejere i almene boliger

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 X

 

 

 X

 

 

 

 

 

 Øvrige sagsbehandlere:

Sagsresume

Den almene boligorganisation Fællesbo ansøger om satspuljemidler til et nyt projekt. Målet med projektet er med over 3 år at nedbringe antallet af udsættelser af lejere med 40 %.
Det er et krav fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, at Herning Kommune bakker op om projektet, og at projektdeltagelsen er politisk godkendelse.

 

Der er tale om en både nytænkende og relevant forebyggende social indsats, som boligorganisationen byder ind på. Det indstilles, at Herning Kommune principgodkender ansøgningen.

Sagsfremstilling

Fællesbo vil ansætte en medarbejder med pædagogiske og økonomiske kompetencer til forebyggende og rådgivende indsats overfor lejerne. Projektets formål er at udvikle en helhedsorienteret metode, der støtter sårbare lejere, så de kan blive i deres bolig. Ambitionen er at skabe varig positiv ændringer af lejernes økonomiske og i nogle tilfælde personlige forhold.

 

Langt de fleste af Fællesbos udsættelser af lejere sker pga. manglende betaling. Der ses en tendens til stigning i antallet af unge under 30 år, der ikke får betalt husleje. I 2015 havde Fællesbo 2015 62 udsættelser pga. manglende betaling. Til sammenligning blev 4 lejere udsat pga. husorden.

 

Det er et krav fra ministeriet, at Herning Kommune bakker op om projektet, både politisk og administrativ. Administrativt er der i 2015 etableret en tværgående styregruppe på chefniveau med henblik på ledelsesmæssigt at fortætte Herning Kommunes interne og eksterne boligsociale indsatser. Arbejdsmetoder og organisering tager afsæt i erfaringerne fra organiseringen omkring "Industrien som karrierevej". Fundamentet for den interne kommunale organisering er dermed på plads til Fællesbos projekt.

 

Projektet er i tråd med Byrådets målsætninger for det almene boligområde: Herning Kommune ønsker en almene boligsektor, der stimulerer eksperimenterende boligsociale tiltag, gerne med ekstern finansiering.

 

Fællesbo er Herning Kommunes største almene boligorganisation. Projektindsatsen koncentrerer sig om 6 afdelinger i Herning by, heraf de 5 største afdelinger:

  • Afdeling 24, Thyrasvej/ Valdemarsvej på Holtbjerg (258 familieboliger og 12 ældreboliger)
  • Afdeling 104, Fredhøj (305 familieboliger og 21 ungdomsboliger)
  • Afdeling 106, Sønderager (285 familieboliger)
  • Afdeling 107, Porshøj (423 familieboliger og 18 ungdomsboliger)
  • Afdeling 200, Lyngbyen i Gullestrup (453 familieboliger)
  • Afdeling 100, A. I. Holmsvej (98 ungdomsboliger)

 

 

Ansøgningsfristen udløb den 27. april. Fællesbo har fremsendt projektansøgning til ministeriet med administrativ forhåndsgodkendelse betinget af efterfølgende politisk godkendelse. Projektperioden er 1. juli 2016 til 30. juni 2019. Ministeriet godkender projektansøgningen i juni 2016.  

 

Beskæftigelsesudvalget principgodkendte projektansøgningen på møde den 4. maj.

Økonomi

Der er ikke kommunal medfinansiering i projektet udover den administrative koordinering, der følger af projektet. Det afholdes indenfor eksisterende rammer i de enkelte afdelinger.

 

Der vil alt andet lige være en afledt kommunaløkonomisk effekt ved, at lejerne generelt bliver bedre betalere. Effekten vil næppe være direkte målbar, men der vil blive arbejdet videre med relevant evaluering af erfaringerne.

Indstilling

Underdirektøren for Direktionens Stab indstiller,

at orientering om Fællesbos projektansøgning til indsats for at undgå udsættelser i almene boliger tages til efterretning.

Beslutning

Orientering taget til efterretning.

 

Sagsnr.: 29.09.04-P20-3-16 Sagsbehandler: Ellen Aavad Holm  

Projektansøgning til satspuljen "Kultur på Recept"

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 x

 

 

 x

 x

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Sundhedsstyrelsen har udbudt satspuljen ”Kultur på recept” med ansøgningsfrist den 18. maj 2016. Administrationen har udarbejdet en ansøgning på vegne af Forebyggelsesudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget og Beskæftigelsesudvalget.

 

Der orienteres om ansøgningen og ansøges om midler til dækning af egenfinansiering i forbindelse med ansøgningen.

Sagsfremstilling

Projektet tager afsæt i erfaringerne fra Region Skåne i Sverige, hvor man har arbejdet med metoden ”Kultur på Recept” siden 2009. Formålet med puljen er at afprøve metoden og udarbejde en model for, hvordan kulturelle aktiviteter kan indgå i rehabiliteringen af borgere i en dansk kontekst. Den foreløbige forskning på området indikerer, at der en gevinst ved at sammentænke sundhed, velvære og det sundhedsfremmende arbejde med kunst og kultur.  

 

Projektet strækker sig over en treårig periode fra den 1. oktober 2016 til den 31. september 2019.

 

Målgruppen for indsatsen er borgere i alderen 18 til 64 år med diagnosen let til moderat depression, angst eller stress. Borgerne visiteres til projektet via Arbejdsmarkedscentret, Jobcentret og Beskæftigelses- og Integrationscentret.  

 

Indsatsen består af gruppeforløb med ca. 10-12 deltagere, som mødes tre gange om ugen i en periode på 10 uger. I Herning Kommune oprettes der tre forskellige genreforløb/linjer:

  • Sang & musik
  • Kreativ billedkunst & samtidskunst
  • Litteratur & teater.

 

Det forventes at 260–300 borgere visiteres til forløbet i projektperioden.

 

For at kunne ansøge om midler fra puljen ”Kultur på Recept” er der blandt andet krav om, at der ansættes en projektleder og en kulturkoordinatorer. Der kan dog maksimalt ansøges om midler til dækning af 15 procent af lønudgifterne. De resterende 85 procent er derfor kommunal egenfinansiering.

 

Såfremt Sundhedsstyrelsen bevilger midler til projektet, ansøges Forebyggelsesudvalget om de resterende 85 procent. Sundhedsstyrelsen forventer at give svar på ansøgningen den 30. juni 2016.

 

 

 

 

Økonomi

 

 

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at   der på SO19 afsættes kr. 71.000 i 2016, 285.000 kr. i 2017-2018 og 214.000 kr. i 2019,

 

at   sagen sendes til orientering i Beskæftigelsesudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget.

 

Beslutning

Vedtaget som indstillet.

Bilag

 

Sagsnr.: 29.00.00-A00-1-16 Sagsbehandler: Tina Klejs Skøtt  

Oversigt over nationale udvalgsarbejder og handlingsplaner på sundheds- og ældreområdet

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 x

 

 x

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Følgende notat har til formål at skabe et overblik over igangværende handlingsplaner og udvalgsarbejder på sundheds- og ældreområdet på nationalt niveau og på den måde skabe et samlet billede af de udfordringer, der er i fokus i forbindelse med udviklingen af det danske sundhedsvæsen. En mere fyldestgørende beskrivelse af udvalgsarbejderne er vedhæftet som bilag

Sagsfremstilling

Udvalget om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen

I forbindelse med Økonomiaftalen for 2016 besluttede Regeringen, KL og Danske Regioner at nedsætte et udvalg, som skal komme med forslag, der kan indgå i en plan for udbygning af det nære sundhedsvæsen.

Udvalgets forslag skal understøtte, at behandlingen af patientgrupper med tværsektorielle forløb sker sammenhængende, borgernært, omkostningseffektivt (LEON) og er af høj kvalitet.

Udvalgets arbejde skal afsluttes i 2016.

 

Udvalget om National handlingsplan for den ældre medicinske patient

Regeringen har med finanslovsaftalen og satspuljeaftalen for 2016 afsat i alt knap 2 mia. kr. i perioden 2016-2019 til en målrettet indsats over for ældre patienter og borgere med demens. Det er således med finanslovsaftalen for 2016 besluttet at afsætte 320 mio. kr. i 2016 og 300 mio. kr. årligt fra 2017 og frem til en national handlingsplan for den ældre medicinske patient, herunder en akutpakke målrettet nedbringelse af overbelægning på sygehusene. Indholdet i handlingsplanen for den ældre medicinske patient fastlægges i foråret 2016 af partierne bag finansloven for 2016.

 

National handlingsplan for demens

Antallet af borgere, der er diagnosticeret med en demenssygdom eller som lider af demenssygdom forventes at stige de kommende år. Dette er baggrunden for at partierne bag satspuljeaftalen for 2016 har afsat midler til en ny national handlingsplan for demens. Handlingsplanen skal indeholde en række konkrete initiativer på tværs af sundheds- og socialområdet til gavn for borgere med demens.

 

Lægedækningsudvalg

Regeringen besluttede i efteråret 2015 at nedsætte et lægedækningsudvalg. Baggrunden for beslutningen er et ønske om at alle borgere skal have adgang til en praktiserende læge, og at behandlingskvaliteten hos lægerne skal være på samme høje niveau, uanset hvor man bor. Udvalget skal analysere og skabe overblik over udfordringerne med at sikre en tilstrækkelig lægedækning over hele landet og komme med løsningsforslag til, hvordan man kan sikre en bedre lægedækning. Arbejdet i udvalget er påbegyndt i 2016 og løsningsforslagene forventes afleveret til sundheds- og ældreministeren i løbet af 2016.

 

Kræftplan IV

Regeringen ønsker i løbet af 2016 at fremlægge en ny kræftplan, der understøtter den langsigtede udvikling af kræftområdet. I forbindelse med Økonomiaftalen mellem KL og Danske Regioner besluttede parterne at igangsætte et fagligt forarbejde for Kræftplan IV. Det faglige forarbejde udarbejdes i regi af Sundhedsstyrelsen. Målet er at Sundhedsstyrelsen kan afslutte det faglige forarbejde medio 2016.

 

Udvalget for kommunal medfinansiering af Sundhedsområdet

I forbindelse med Økonomisaftalen for 2014 mellem Regeringen og Danske Regioner blev det besluttet at nedsætte et udvalg, som skulle evaluere den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet. Udvalgsarbejdet blev afsluttet med en samlet evalueringsrapport i foråret 2015.



Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller, 25. maj 2016, pkt. 58:

at Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.



Social- og Sundhedsudvalget, 25. maj 2016, pkt. 58:

 

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Orienteringen blev taget til efterretning.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-1517-10 Sagsbehandler: Pernille Bertel  

Meddelelser fra formanden og udvalgets medlemmer

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Beslutning

Intet.