Dagsordener og referater

Graviditetsbesøg

Øvrige sagsbehandlere: - Heidi Dinesen

Sagsresume

På Forebyggelsesudvalgets møde den 21. januar 2013, punkt 1, diskuteredes graviditetsbesøg. Udvalget ønskede data om antal henvisninger og antal udførte graviditetsbesøg forelagt.

I det følgende redegøres for antal henvisninger og udførte graviditetsbesøg, og der redegøres for forløbet siden vedtagelse af indsatsen i januar 2012.

Sagsfremstilling

Forebyggelsesudvalget besluttede den 16. januar 2012, punkt 3, at sundhedsplejen skulle påbegynde graviditetsbesøg til alle gravide i 7. måned. Formålet med individuelle graviditetsbesøg i hjemmet er at etablere en tidlig kontakt før fødslen for at kunne støtte op om forældre-barn-relationen. Tilbuddet har fokus på den tidlige relation/samspil (tilknytning), dannelse af mødregrupper i graviditeten, og på at sundhedsplejen får kendskab til mødrene inden den ambulante fødsel.

Graviditetsbesøgene skal medvirke til at sikre tilknytning mellem forældre og barn, da kvaliteten af den tidlige forældre-barn relation ofte har afgørende betydning for barnets fremtidige sociale, emotionelle og kognitive udvikling. Desuden skal graviditetsbesøgene medvirke til at forebygge behandlingskrævende efterfødselsreaktioner. 

Region Midtjylland tilbyder holdbaseret fødsels- og familieforberedelse. Indholdet heri er 4 moduler:

• Barn og forældre på vej

• Fødslen

• Det nyfødte barn

• At blive en familie.

Forebyggelsesudvalget blev ved vedtagelsen af indsatsen lovet en årlig oversigt over antallet af henvisninger og udførte graviditetsbesøg.

I perioden 1. august 2012 til 1. februar 2013 er der udført 93 graviditetsbesøg og seks opfølgende besøg. Der er ca. 1.000 gravide i Herning Kommune om året. I 2012 var der 962.

Det forventes, at der i 2013 vil komme væsentligt flere henvisninger og udføres væsentligt flere besøg. 2012 har været præget af, at indsatsen skulle sættes igang med kompetenceudvikling af sundhedsplejerskerne. Samtidig har der skullet arbejdes for rekrutteringen af mødrene. Efter en massiv indsats for profileringen af tilbuddet forventes en stigning i 2013 svarende til, at 70-80 % af en årgang modtager graviditetsbesøg. 

Nedenfor ses, hvordan processen siden januar 2012 har været:

16.01.2012 Graviditetsbesøg vedtages af Forebyggelsesudvalget

01.02-01.04.2012 Udarbejdelse af manual for graviditetsbesøg med inspiration fra bl.a. Aarhus Kommune

28.03.2012 Introduktion af manual for hele sundhedsplejen

10.04.2012 Møde med chefjordemoder, Ann Fogsgaard, hvor det aftales, at jordemødrene i deres konsultationer med de gravide spørger, om de ønsker graviditetsbesøg af sundhedsplejen

13.04.2012 Skema til jordemødrene sendes

26.04.2012 Skemaet introduceres ved personalemøde for jordemødrene, og rekrutteringen af mødre begynder

01.05.2012 Jordemødrenene spørger mødrene og sender skema en gang ugentligt

01.08.2012-08.02.2013 Alle sundhedsplejersker i Herning Kommune undervises i graviditetens muligheder og tidlig relationsdannelse

31.08.2012 Ved gennemgang af tallene bliver det tydeligt, at der ikke henvises det ønskede antal mødre

14.09.2012 Møde med chefjordemoderen om den manglende rekruttering

02.11.2012 og 06.11.2012 Introduktion og sparring med jordemødrene om manual for graviditetsbesøg v/faglig leder i sundhedsplejen, Birthe Husum.

01.12.2012 Det konstateres, at der kommer flere henvisninger fra jordemødrene. Desuden startes yderligere indsats for at gøre familierne bekendt med tilbuddet

14.01.2013 Udarbejdelse af kort og plakater, som trykkes og hænges alle relevante steder, hvor gravide kommer

22.01.2013 Nyhed på Herning Kommunes hjemmeside om graviditetsbesøg, og pressemeddelelse sendes til Herning Folkeblad

Sundhedsplejerskerne oplever, at de gravide er meget tilfredse med tilbuddet om graviditetsbesøg, der opfattes som et godt supplement til de øvrige tilbud i graviditeten. Graviditetsbesøget opfattes af de gravide som en god mulighed for, at begge forældre får bearbejdet den følelsesmæssige side af dét at skulle have et barn. Besøget opleves at sætte mange reflektioner igang.

Ifølge sundhedsplejen er der følgende udfordringer og positive aspekter og ved forløbet for gravide, fødende og barslende kvinder i Herning Kommune.

Positivt:

1. Graviditetsbesøget er indført, fordi der er en oplevelse af, at der i Herning kommune er tidligt skadede børn og unge, hvis skader til dels kunne have været afværget ved en tidlig opmærksomhed og indsats. Dette har stor betydning for livskvaliteten for børnene, men ikke mindre vigtigt er det, at der ofte er en stor økonomisk gevinst ved at forbygge disse tidlige skader.
   

2. Det er vigtigt, at der er sammenhæng mellem primær og sekundær sektor i sundhedsvæsenet, og at borgerne har en oplevelse deraf. Familierne får en oplevelse af sammenhæng mellem fødegangen, barselsgangen og sundhedsplejen ved, at både jordemødrene og sundhedsplejen i perioden omkring fødslen har opgaver. Sundhedsplejen kommer i graviditeten, og familierne har kontakt med jordemødrene i barselsperioden.
   

3. Sundhedsplejens tilbud om graviditetsbesøg er et godt supplement til de tilbud, der er hos jordemødrene. Graviditetsbesøget foregår, modsat jordemødrenes tilbud, i eget hjem, er individuelt og inviterer i høj grad til en samtale om den psykiske del af graviditeten.
   

4. Familierne kender sundhedsplejen, inden de føder, og derfor er det naturligt at søge hjælp efter udskrivelsen.
   

5. Der opleves et rigtig fint samarbejde mellem den enkelte jordemoder og sundhedsplejerske.

Udfordringer:

1. Samarbejdet mellem region og kommune er svært.
   

2. Graviditetsbesøgene bliver skævt fordelt i kommunen, fordi det afhængiger af den enkelte jordemoder i de forskellige distrikter, om borgeren får tilbuddet.
   

3. Det tager tid at få et nyt tilbud implementeret, hvis det skal have kvalitet og være funderet i viden, erfaring og evidens.
   

4. Sundhedsplejen skal være tydeligere i, at graviditetsbesøg i kommunen er andet tilbud end jordemødrenes.

Leder af sundhedsplejen, Heidi Dinesen, deltager under behandlingen af punktet.

Økonomi

Der er i 2013 og 2014 afsat 444.360 kr. årligt til graviditetsbesøg.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

Beslutning

Orienteringen taget til efterretning. Indsatsen følges løbende, og der ønskes en foreløbig evaluering af indsatsen ultimo 2013.

Orientering om sundhedspolitiske målsætninger

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Kommunekontaktrådet Midtjylland (KKR), som består af de 19 borgmestre i regionen og 15 kommunalbestyrelsesmedlemmer, har besluttet, at der skal udarbejdes en række fælles mål for indsatsen på sundhedsområdet, der kan styrke samarbejdet med regionen, aflaste sygehusene og frem for alt forbedre vilkårene for kommunernes borgere.

Målet med de politiske målsætninger er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om, hvilke sundhedsydelser man leverer til borgerne - og hvad man som samarbejdspart kan forvente, at alle kommuner i regionen kan løfte.

Den kommunale styregruppe på sundhedsområdet (KOSU) har på den baggrund udarbejdet fire sundhedspolitiske målsætninger.

Målsætningerne fremlægges hermed til udvalgets orientering.

Sagsfremstilling

Målsætningerne skal ses som en opfølgning på KL´s udspil "Det nære Sundhedsvæsen", ifølge hvilket kommunerne kan og skal løfte flere opgaver på sundhedsområdet. Målsætningerne skal i den forbindelse ses som et led i processen med at skabe et fælles fundament for kommunernes samarbejde med Regionen og de praktiserende læger.

Under hver målsætning er kort gengivet eksempler på Herning Kommunes arbejde på området.

Målsætning 1: Kommunerne skal medvirke til at forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser og genindlæggelser

1. Alle kommuner skal gennem særlige indsatser, der sikrer tidlig opsporing og handling, sikre at problemer fanges i tide, og at borgerne undgår uhensigtsmæssige indlæggelser.
a) Alle kommuner sikrer inden udgangen af 2013, at udvalgte medarbejdere i plejesektoren har kompetencer på en række specificerede områder (respirationssvigt, hjertesvigt, IV, neurologi og ernæring)
b) Alle kommuner påbegynder implementering af særlig indsats i forhold til faldforebyggelse inden udgangen af 2013, og alle kommuner har indsats i drift i 2014.
 

2. Alle kommuner etablerer i 2013 midlertidige døgnpladser med adgang til sygeplejefaglig kompetence døgnet rundt for borgere med risiko for indlæggelse og borgere, der har behov for intensiv pleje efter indlæggelse. De midlertidige pladser lever alle op til et fælles grundindhold, således at det står klart for borgere og sygehuset, hvad kommunerne som minimum løfter.
 
3. Kommunerne forpligter sig til i samarbejde med almen praksis at gennemføre besøg som opfølgning efter udskrivelse til ældre patienter, jf. handlingsplanen for den ældre medicinske patient.  

Status:

• Sygeplejerskerne har været på efteruddannelsesforløb for at erhverve sig kompetencer på de specificerede områder. Her er det dog vigtigt med de praktiserende lægers opbakning, da sygeplejerskerne ikke kan varetage opgaven uden lægefaglig opbakning.

• Faldforebyggelse indgår som et element i konceptet "ansvar for det gode liv" og der er taget initiativ til en indsats på området i 2013.

• Herning Kommune har allerede midlertidige pladser. Brugen af og behovet for midlertidige pladser følges og udvikles løbende.

• Herning Kommune har allerede indført opfølgende hjemmebesøg. Det har dog vist sig, at målsætningen om at gennemføre besøget inden for 48 timer efter udskrivelsen har været svær at gennemføre i praksis grundet de praktiserende lægers udfordring med at få indkorporeret besøgene i den daglige arbejdstilrettelæggelse. Det har derfor været på tale, at sygeplejersken selv kan gennemføre hjemmebesøget og have en telefonisk kontakt til den praktiserende læge. Under alle omstændigheder bør der være fokus på den praktiserende læges rolle og ansvar i forhold til opfølgende hjemmebesøg.

Målsætning 2: Alle kommuner skal have tilbud af høj kvalitet til kronisk syge

Alle kommuner har allerede tilbud til borgere med diabetes type-2, hjerte-karsygdom, og KOL. I løbet af 2013 skal kommunerne i fællesskab udvikle kvalitetsmål, der senest i 2014 sikres opfyldt i alle kommuner.  

Status:

• Herning Kommune har tilbud til kronisk syge og udviklingen af fælles kvalitetsmål vil understøtte den fortsatte udvikling af tilbuddene til de kronisk syge.

Målsætning 3: Alle kommuner skal implementere en fælles kvalitetsmodel for det tværfaglige samarbejde om komplekse genoptræningsopgaver

Det skal i løbet af 2013 sikres, at de tværfaglige teams, der arbejder med komplekse genoptræningsopgaver, opfylder en række specificerede mål for effektivitet og kvalitet i arbejdet.  

Status:

Genoptræningsenheden har igangsat et arbejde med at opstille kvalitetsmål og effektivisere arbejdsgange. Udvikling af en fælles kvalitetsmodel for det tværfaglige samarbejde vil derfor være naturligt i forlængelse af dette arbejde.

Målsætning 4: Alle kommuner skal arbejde med bedre sammenhænge indenfor voksenpsykiatrien

1. Der skal skabes en mere sammenhængende og tværgående indsats på psykiatriområdet ved at udbygge samarbejdet mellem behandlingspsykiatrien, almenpraktiserende læger og den kommunale socialpsykiatri samt andre kommunale områder (f.eks. ældreplejen). Samarbejdet skal medvirke til at skabe bedre helhed og sammenhæng i den behandlingsmæssige og sociale indsats i borgerens eget hjem, ligesom den koordinerede indsats skal forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser, styrke samarbejdet ved indlæggelser og udskrivninger og styrke de lokale behandlingstilbud.
 
2. Alle kommuner skal udarbejde en plan for, hvordan der kan skabes en større sammenhæng mellem de relevante kommunale indsatser for borgere med komplekse psykiatriske og sociale problemer, herunder sikre helhed og sammenhæng i det enkelte konkrete forløb mellem f.eks. den socialpsykiatrisk indsats, tilbud om alkohol- og rusmisbrugsbehandling, familieindsats i forhold til udsatte børn og unge samt beskæftigelse og uddannelse.  

Status:

• Herning Kommune er i gang med de strategiske overvejelser omkring det at skabe bedre sammenhæng i indsatserne på området, hvorfor denne målsætning er i overensstemmelse med det igangværende arbejde.

Social- og Sundhedsudvalget har på sit møde d. 20. februar 2013, pkt. 19, drøftet og godkendt de opstillede målsætninger.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

Beslutning

Taget til efterretning.

Status på Forebyggelsespakkerne i Herning Kommune

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Sundhedsstyrelsen har udgivet ni forebyggelsespakker, der indeholder anbefalinger for kommunernes indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. En foreløbig oversigt over status for Herning Kommunes opfyldelse af anbefalingerne fremlægges hermed.

Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker er tidligere blevet behandlet i Forebyggelsesudvalget den 31. oktober 2012, punkt 47. Processen for udarbejdelse af status er dog ikke foretaget som beskrevet i sagen. Dette skyldes, at antallet af anbefalinger er for omfattende.

Sagsfremstilling

Der blev i oktober 2012 orienteret i Forebyggelsesudvalget om Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker, og denne status er et led i de politiske overvejelser om implementering af anbefalingerne i pakkerne.

Administrationen har udarbejdet skabeloner til at skabe overblik over status for de enkelte anbefalinger i de 9 forebyggelsespakker, der på nuværende tidspunkt foreligger - tobak, alkohol, mental sundhed, seksuel sundhed, indeklima på skoler, hygiejne, mad og måltider, fysisk aktivitet og solbeskyttelse.

Disse skabeloner er blevet udsendt til alle forvaltninger, og resultatet giver et foreløbigt indtryk af, hvor langt Herning Kommune er med forebyggelsesarbejdet. At denne status er foreløbig skyldes, at det ikke tidsmæssigt har været muligt at få tilbagemeldinger fra hele administrationen på de mange anbefalinger i forebyggelsespakkerne.

Den foreløbige status er et overbliksbillede, hvor de enkelte anbefalingers vigtighed ikke er vægtet i forhold til hinanden. 

Den foreløbige status viser, at Herning Kommune stadig har udfordringer i at opfylde anbefalingerne på grundniveau, specielt indenfor hygiejne, seksuel sundhed og solbeskyttelse, samt information til borgerne generelt. Til gengæld opfyldes en stor del af anbefalingerne i forebyggelsespakkerne om fysisk aktivitet, alkohol og mental sundhed.

I forhold til den videre proces for implementeringen ønskes en politisk drøftelse af følgende spørgsmål:

1. Hvilken politisk status har forebyggelsespakkerne?

Det diskuteres om forebyggelsesarbejdet skal bygges op omkring Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker.

2. Hvordan skal forebyggelsespakkerne prioriteres?

Det diskuteres, hvilke pakker der skal arbejdes med først, og om alle pakker og anbefalinger skal vægtes lige højt.

3. Hvordan prioriteres mellem grund- og udviklingsniveau?

Man kunne arbejde med, at alle anbefalinger på grundniveau skal implementeres inden udgangen af 2014, og anbefalinger på udviklingsniveau bør implementeres over en 3-5 årig periode.

4. Hvad skal der ske med indsatser, der ikke er beskrevet i pakkerne?

Skal sådanne indsatser udfases?

Sundhedskonsulent Rikke Gormsen deltager i mødet under behandlingen af punktet og gennemgår status.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

Beslutning

1. Forebyggelsesarbejdet bygges op omkring Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker med mulighed for begrundede til- og fravalg.
 
2. Administrationen laver til det kommende møde en faseopdelt plan for det videre arbejde med forebyggelsespakkerne. I planen tages der hensyn til lavthængende frugter, væsentlighed, en sammenhængende offentlig forebyggelsesindsats, og at aktiviteter er vigtigere end papir (politikker).
 
3. Anbefalinger på grundniveau har en generelt højere prioritet end anbefalinger på udviklingsniveau. Det forventes, at anbefalingerne på grundniveau er opfyldt i al væsentlighed på kortere sigt. Der kan være begrundede undtagelser hertil.
 
4. Indsatser, der ikke er anbefalinger på i forebyggelsespakkerne, kan indgå i finansieringen af det videre forebyggelsesarbejde. Der kan være begrundede undtagelser hertil.

Bilag

• BILAGStatus på Forebyggelsespakkerne - FBU 11.03.13
• BILAGIndeklima på skoler
• BILAGSolbeskyttelse
• BILAGHygiejne
• BILAGSeksuelSundhed
• BILAGMentalSundhed
• BILAGFysiskAktivitet
• BILAGAlkohol
• BILAGTobak
• BILAGMad og måltider
•  

Status for pilotprojektet "Sundere mad i hallerne"

Øvrige sagsbehandlere: -

Helle Rasmussen

Sagsresume

Administrationen fremlægger statusnotat for pilotprojekt "Sundere mad i haller". Forebyggelsesudvalget vedtog den 24. oktober 2011, punkt 48, at afsætte midler til pilotprojektet i samarbejde med Kultur- og Fritidsudvalget.
 
Statusnotatet er udarbejdet i samarbejde mellem repræsentanter fra Sundhed og Ældre, Kultur og Fritid samt hallerne i pilotprojektet.

Sagsfremstilling

Pilotprojekt "Sundere mad i haller" tager afsæt i Herning Kommunes sundheds- og fritidspolitiske målsætninger i forhold til aktuelle udfordringer med stigende fedme og livsstilssygdomme bl.a. som følge af usund kost. Projektet sigter mod at skabe og understøtte gode rammer for sundhed og trivsel for derved at styrke især børn og unges evne til og mulighed for at træffe sunde kostvalg i kommunens idrætshaller og cafeterier.
 
Pilotprojektet "Sundere mad i haller" har nu været i gang i et år. Med denne status sikres dels en løbende opsamling af erfaringer samt udfordringer, dels et fokus på hvilke områder der skal arbejdes videre med.
 
I pilotprojektet indgår seks haller: Kibæk Krydsflet, Hammerum Hallen, Alpi Hallerne, Haderup Kultur- og Idrætscenter, Vildbjerg Sports- og Kulturcenter samt Feldborg Hallen. Fra projektets start var det meningen, at kun tre haller skulle indgå, men det lykkedes at inkludere seks haller inden for den økonomiske ramme ved at købe udstyr ind sammen. Det indkøbte er udstyr til produktion, fremvisning samt køling af mad, salatbarer og nyt inventar til caféområder, hvilket har været en vigtig faktor i at kunne tilberede og sælge sundere mad og desuden har givet caféerne et visuelt løft.
 
Ved at inkludere seks haller i pilotprojektet sikres erfaringer fra vidt forskellige haller. I pilotprojektet indgår Herning Kommunes største haller, som har mange ansatte i køkkenet, og der indgår mindre haller, hvor halinspektøren egenhændigt er ansvarlig for køkken og café. Herudover arbejdes der i en enkelt hal med frivillig bemanding i dele af caféens åbningstid.
 
Projektdeltagerne forpligtede sig i begyndelsen af projektet til at opfylde 8 overordnede punkter. Status for opfyldelsen af punkterne ses nedenfor. Der henvises til bilaget for en nærmere beskrivelse. 

1. Hensigtserklæring

Pilothallernes bestyrelser har underskrevet hensigtserklæringen, som betyder, at den enkelte pilothal forpligter sig til at forholde sig aktivt til punkterne 2-8.

2. Kostpolitik/cafepolitik/sundhedsprofil

I forbindelse med projektet forpligter hallerne sig til at udarbejde et udkast til cafepolitik. Alle hallerne har arbejdet med cafépolitik.  

3. Cafémiljøet

Der er i alle hallerne arbejdet på at skabe mere indbydende rammer for cafémiljøet, eksempelvis med levende lys og planter på bordene, computere til fri afbenyttelse og storskærme. Der arbejdes på at lave menukort.

4. Udvalget af fødevarer

• Fedtreducerede, fiberholdige produkter og menuudarbejdelse

Der bliver generelt købt fiberholdige produkter ind. Siden projektstarten er der kommet et langt større fokus på disse varer ved grossisterne, hvilket gør indkøb nemmere for de enkelte haller. I fem ud af de seks pilothaller tilberedes der ikke længere mad i fritureolie.
 
Pasta, brød og ris indkøbes, så det indeholder anbefalede mængder fuldkorn. I enkelte haller sælges færdigretter, der ikke lever op til de officielle anbefalinger.
 
I projektet arbejdes der desuden med at udvikle nye retter for at tiltrække andre kundegrupper.
 

• Sukkerreducerede produkter

I pilothallerne er fx bland-selv–slikket og issalget afskaffet flere steder. Der tilbydes sukkerfri alternativer til slush-ice, sodavand og kage.
 

• Prisdiffentiering

Det er endnu småt med erfaringer omkring prisdiffentiering, hvor den sunde mad sælges billigere end den usunde. De sundere fødevarer er ofte dyrere i indkøb, hvorfor pilothallerne så vidt muligt sørger for at holde prisen på de sundere fødevarer på niveau med de usundere. Der arbejdes derfor stadig på at indsamle erfaringer med prisdifferentiering.

5. Markedsføring

Der er udarbejdet fælles materiale i form af bannere, flag og menukort. Enkelte haller har sendt materiale ud til foreningerne, men primært har information om "Sundere mad i haller" været via mundtlig kontakt. I enkelte haller anvendes storskærm eller lokal hjemmeside.

6. Fælles indkøbsaftaler

Det har indtil videre vist sig at være svært at benytte pilotprojektet til at lave indkøbsaftaler med grossisterne. Dels arbejder de enkelte haller sammen med forskellige grossister, og dels har hallerne i forvejen personlige aftaler, som sikrer rabatter. Der er dog fortsat interesse fra alle pilothallerne for at afsøge mulighederne for at indgå fælles indkøbsaftaler.  

7. Brugerinddragelse

Der har været afholdt en fælles workshop med deltagelse af pilothallerne, bestyrelser, foreninger samt brugere af hallerne. Herudover var de øvrige haller i Herning Kommune indbudt for at få indblik i projektet og blive inspireret af mulighederne for at lave sundere mad. I de enkelte haller er der ved flere lejligheder givet smagsprøver på sundere mad til forskellige hold og foreninger.
 
I pilothallerne er der arbejdet med sundere servering til møder.

8. Vidensdeling

Generelt deltager pilothallerne i styregruppemøderne. Alle pilothaller var repræsenteret ved workshoppen.
 
Opsamling

Generelt er de seks haller inde i en god udvikling i retning af servering af sundere mad end tidligere. Nogle haller er længere i processen end andre.
 
Fremover vil der i projektet fokuseres på: 

• markedsføring, både fælles samt i den enkelte hal

• at sikre erfaringer med prisdifferentiering

• at minimere mængden af sukkersødede fødevarer samt finde alternativer til snacks

• at udvalget af mad videreudvikles efter kundernes og nye målgruppers behov, og at den lever op til kravene i hensigtserklæringen

• fortsat vidensdeling, så erfaringer sikres til den endelige evaluering, samt at alle pilothaller bidrager

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

Beslutning

Status taget til efterretning.

Bilag

• BILAGStatusnotat, sundere mad i haller
•  

Forslag til indsatsområder og årsmål for budget 2014 samt målopfølgning for 2012

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Forslag til indsatsområder og årsmål for 2014 på Forebyggelsesudvalgets område fremsendes til drøftelse i udvalget. Samtidig fremsendes målopfølgning for 2012.

Sagsfremstilling

Jfr. budgetproceduren for 2014 skal fagudvalgene afrunde det forgangne år med opfølgning på årsmålene og samtidig indlede drøftelserne af de overordnede målsætninger for det kommende budgetår.

Administrationen har foretaget opfølgning på målsætningerne for 2012 for Serviceområde 19, Forebyggelse.

Opfølgningen, der er vedlagt denne dagsorden som bilag, forelægges til udvalgets godkendelse.

Administrationens forslag til nye indsatsområder og årsmål for 2014 er drøftet på chefmøde i Social, Sundhed og Beskæftigelse ultimo februar 2013. Der foreslås på Forebyggelsesudvalgets område følgende:

Forslaget skal ses som første udkast til indsatsområder og årsmål for 2014 til videre drøftelse i udvalget.

Endelige indsatsområder/årsmål skal foreligge ved behandlingen af det endelige budgetforslag for 2014 på Forebyggelsesudvalgets område, som sker på mødet den 29. april 2013.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

Beslutning

Målopfølgningen for 2012 blev godkendt. Forslaget til mål for 2014 godkendtes efter ændringer i forhold til de faldne bemærkninger.

Bilag

• BILAGMålopfølgning - SO 19
•  

Budget 2014 - status på perspektivnotat

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Første udkast til perspektivnotat for Serviceområde 19, Forebyggelse jfr. budgetproceduren for budget 2014 fremsendes til drøftelse i udvalget.

Sagsfremstilling

Jfr. budgetproceduren for budget 2014 skal fagudvalgene i forberedelsesfasen, der løber frem til første budgetkonference den 22. og 23. april 2013, blandt andet arbejde med:

• at afdække væsentlige budgetproblemstillinger, der jf. de økonomiske styringsprincipper skal til Byrådets prioritering. Det gælder såvel merindtægter/mindreudgifter som mindreindtægter/merudgifter.
  

• at afdække og udnytte de potentialer, der måtte være for effektivisering via enten digitalisering, administrativ forenkling eller innovativ udvikling af serviceområderne

Arbejdet dokumenteres ved udarbejdelse af et såkaldt perspektivnotat for hvert serviceområde, som har til formål at uddrage de centrale budskaber for serviceområdet og underbygge disse budskaber og perspektiver med faktaoplysninger, økonomi og nøgletal.
 
Perspektivnotaterne kommer til at indgå i det materiale, der udleveres til 1. budgetkonference.

Administrationen har udarbejdet et første udkast til perspektivnotat på Serviceområde 19, Forebyggelse, som forelægges udvalget til drøftelse. Notatet er vedlagt som bilag.

Notatet vil løbende blive suppleret og kvalificeret frem mod 1. budgetkonference med eventuelle yderligere input fra regnskab 2012, forårsopfølgning 2013 m.v.  

Det endelige notat skal godkendes i udvalget senest primo april 2013 forud for udsendelse af budgetkonferencematerialet.

På mødet aftales godkendelsesprocessen nærmere, idet Forebyggelsesudvalgets næste ordinære møde først ligger efter budgetkonferencen.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

Beslutning

Perspektivnotatet udsendes til godkendelse til udvalget pr. mail senest primo april.

Bilag

• BILAGPerspektivnotat SO 19 - version 3 - FOU 11-3-2013
•  

KL's sociale temamøde 16. og 17. maj 2013

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

KL afholder den 16. og 17. maj 2013 sit årlige temamøde.

 
Sted: Aalborg Kongres og Kultur Center
Pris: 3.295 kr. + hotelværelse.
Foreløbigt program vedlægges.

Da der er åbnet for tilmelding den 28. februar 2013, anmodes om tilmelding på mødet, idet fordelingen af værelser foregår efter "først til mølle...." princippet.

Til orientering kan oplyses, at 6 af Social- og Sundhedsudvalgets 7 medlemmer er tilmeldt temamødet.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

Beslutning

Til efterretning.

Der er deltagelse af hele Social- og Sundhedsudvalget med undtagelse af Line Hillerup. Der meldes ingen yderligere til fra Forebyggelsesudvalget.

Bilag

• BILAGProgram - KL's temamøde
•  

Meddelelser fra formanden og udvalgets medlemmer

Øvrige sagsbehandlere: -

Beslutning

Ingen.