Udvalg: Byplanudvalget
Mødedato: 29. februar 2016
Mødested: A2.01 i BEK

Dagsordenpunkter

22. Foreløbig vedtagelse af lokalplanforslag nr. 61.B11.1 for et boligområde ved Stensbjergvej i Lind

Sagsnr.: 01.02.05-P16-14-14 Sagsbehandler: Kim Bak Kolstrup  

Foreløbig vedtagelse af lokalplanforslag nr. 61.B11.1 for et boligområde ved Stensbjergvej i Lind

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 X

 

 X

 X

 Øvrige sagsbehandlere Lars Ravnemose

Sagsresume

Byrådet har på mødet den 17. december 2013, pkt. 373, godkendt, at der udarbejdes forslag til lokalplan samt tillæg til kommuneplanen for et område beliggende i Lind by, Rind på matr.nr 24a ved Stensbjergvej 25.

Baggrunden for lokalplanens udarbejdelse er henvendelser om køb af et areal i det pågældende område. Der findes ikke lokalplan for området. Der er derfor udarbejdet forslag til lokalplan nr. 61.B11.1 for et boligområde ved Stensbjergvej i Lind og tillæg nr. 31 til Herning Kommuneplan 2013 - 2024.
 

Lokalplanforslaget er ikke i overensstemmelse med kommuneplanen, og der er derfor udarbejdet tillæg nr. 31 til Herning Kommuneplan 2013-2024

Arealet forventes udbudt til salg, når lokalplanen er endeligt vedtaget. 

Sagsfremstilling

Lokalplanområdet er ca. 3,6 ha og beliggende i Lind, umiddelbart nord for Lind skole og syd for Knudmoseparken. Mod vest grænser området op til et nyt boligområde, Koustrup Mark.

 

Indtil sommeren 2014 har lokalplanområdet været ubenyttet landbrugsjord med landbrugsbebyggelse beliggende centralt i området. Lokalplanområdet har hidtil været reserveret til boldbaner for Lind skole. Lokalplanområdet er ved planens udarbejdelse kommunalt ejet.

 

 

 

Plangrundlag:

Det foreslås, at lokalplanområdet udvikles i to faser.

 

Fase 1

omfatter den nordlige del af del af lokalplanområdet. I den vestlige del af området ligger en ladebygning med middel bevaringsværdi på 4 efter SAVE-metoden. Lokaplanforslagets intention er, at bygningen skal bevares og integreres i lokalplanområdet.

 

Fase 2

Omfatter den sydlige del af lokalplanområdet med et større areal af ikke dyrket jord.

Arealerne forventes solgt af Herning Kommune etapevis i følge den beskrevne faseopdeling. 

Lokalplanområdet ligger i byzone.

 

I det sydlige område indenfor lokalplanområdet har foreningen KLG: Samvær og kammeratskab - fodbold for alle - haft et ønske om en ny fodboldbane.

 

KLG synes, at det kan være en fornuftig løsning hvis en del af provenuet bruges til udvikling af nye arealer til boldspil. KLG Vi vil dog ikke lægge skjul på, at den optimale placering for dem er inden for lokalplansområdet.

 

Lokalplanforslagets indhold:

Lokalplanområdet udlægges til boligformål i form af tæt/lav boligbebyggelse. Der kan i lokalplanområdet drives virksomhed til liberale erhverv af den, som bor på den pågældende ejendom.
Lokalplanområdet disponeres omkring et centralt fælles friareal omkring den bevaringsværdige ladebygning. Arealet kan fungere som et grønt samlingspunkt og et sted for leg og ophold for hele området.

 

Lokalplanområdet er opdelt i to delområder:

 

Delområde I udlægges til boligbebyggelse, vejanlæg og fælles grønne opholdsarealer. Der er udlagt et 6 meter bredt areal til støjafskærmning i den nordlige del af delområdet.

Bebyggelsen i delområde I må kun ske som tæt/lav bebyggelse og bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom må højest være 40.

 

Delområde II omfatter eksisterende bevaringsværdigt byggeri og udlægges til fælles grønt opholdsareal. Der kan på dette areal opstilles borde, bænke, legeredskaber og lignende som understøtter anvendelsen.

Indenfor delområde II udlægges et areal til etablering af underjordiske anlæg til rensning og forsinkelse af regnvand i lokalplanområdet. Arealet udlægges samtidig til fælles grønt opholdsareal. Der må ikke bebygges eller plantes træer på arealet udlagt til underjordiske spildevandsanlæg

  

Bevaring
Lokalplanforslaget giver mulighed for nedrivning af ejendommen på matr. nr. 24a Lind By, Rind, der er registreret med middel bevaringsværdi i Herning Kommuneatlas.

Lokalplanforslaget indeholder bestemmelser om bevaring af eksisterende ladebygning, der er registreret med middel bevaringsværdi på 4. Forvaltningen foreslår, at ladebygningen anvendes til fælleshus for områdets beboere. 

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller:

at Byplanudvalget indstiller forslag til lokalplan nr. 61.B11.1 for boligområdet ved Stensbjergvej i Lind til foreløbig vedtagelse
Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller:

Beslutning

Tiltrådt

Bilag

  • LP 61.B11.1 Boligområde ved Stensbjergvej i Lind_15.02.2016