Udvalg: Byplanudvalget
Mødedato: 25. juni 2012
Mødested: B1.01 (fællesmøde med TMU kl. 11.00-12.00)

Dagsordenpunkter

90. Solceller på bygninger - aktuelt og fremadrettet (fællesmøde mellem TMU og BYP)

Sagsnr.: 01.02.17-P19-2-12 Sagsbehandler: Claus Peter Blak  

Solceller på bygninger - aktuelt og fremadrettet (fællesmøde mellem TMU og BYP)

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
    X
    X
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: Jesper Leding, Hans Eghøj, Marius Reese

Sagsresume

Interessen for at opsætte solceller på eksisterende bygningers tag- og vægflader er steget eksplosivt i det seneste halve år. Interessen for bæredygtig energi er stigende, og en skattemæssig afskrivningsfordel har gjort investering i solceller økonomisk fordelagtigt.


Et solcelleanlæg til et almindeligt parcelhus af gennemsnitsstørrelse sparer årligt 2 - 3 tons CO2-udledning. De mange ansøgte solcelleanlæg vil udgøre et væsentligt bidrag til den reduktion af CO2-udledning pr. borger, som Herning Kommune har forpligtet sig til at gennemføre inden 2015.


Forvaltningen anbefaler, at forskellige problemstillinger vedr. solceller drøftes ,og at forvaltningen bemyndiges til at træffe afgørelse i sager om opsætning af solceller, når særlige betingelser er opfyldt.

Sagsfremstilling

Byggetilladelse kræves når et anlæg placeres på terræn, eller placeres så det afviger fra hældningen på en tagflade. Ligeledes kræves dispensation, hvis opsætning af solceller er i strid med en gældende lokalplan eller byplanvedtægt. Dette kan være bestemmelser om blanke overflader, byggematerialer og farver.
Generende refleksion fra solceller på tagflader forekommer kun mod bygninger eller terræn, der er beliggende på et højere niveau end den tagflade, anlægget er monteret på, såfremt solcellerne er monteret på den ifølge leverandøren ideelle placering.


En særlig problemstilling knytter sig til bygninger med høj bevaringsværdi eller et kvarters specielle karakter, som bør tages med i betragtning ved behandling af ansøgninger om etablering af solcelleanlæg.


Et solcelleanlæg omfatter et antal solcellepaneler, der oftest placeres på en tagflade. Panelerne har en blank eller matteret glasoverflade, der leveres i en sort eller blålig udgave.
På grund af den optimale hældning for solpaneler på 30 - 40° sammenholdt med solens højde i Danmark over et år, er det kun i meget få specielle tilfælde, at solens stråler kan spejles i solpanelerne til gene for naboer. Dette kan forekomme hvis nabohuset ligger højere i terrænet, eller nabohuset i sig selv har flere etager.  


Bygningsreglementet 
I henhold til bygningsreglementet kræves ikke byggetilladelse til at etablere solcelleanlæg på eksisterende bygninger, hvis panelerne etableres direkte mod tagfladen og parallelt med denne. Tilladelse kræves kun, såfremt anlægget placeres på terræn eller rejses i forhold til tagfladen. Langt størstedelen af nye anlæg placeres på tage. Der kræves dispensation, hvis opsætning af solceller er i strid med en gældende lokalplan eller byplanvedtægt.


Eksisterende planer 
Bestemmelserne i mange eksisterende lokalplaner og byplanvedtægter hindrer opsætning af solcelleanlæg, og opsætning her er kun mulig, såfremt der kan meddeles dispensation. Bestemmelser der typisk kan hindre opsætning af solcelleanlæg, er:

- bestemmelser vedr. blanke flader

- bestemmelser vedr. byggematerialer

- bestemmelser vedr. farver


En del lokalplaner bestemmer, at der kan etableres solfangere på tagfladen. Solcellepaneler og solfangere kan sammenlignes, men solfangere består oftest af 2 – 4 paneler og dækker et areal på ca. 4 - 8 m2, mens et solcelleanlæg typisk dækker et areal på op til ca. 40 – 50 m2. Dette er så stor en del af tagfladen, at det bør overvejes hvorledes solcelleanlægget skal betragtes. Er det et teknisk anlæg eller en tagflade. 


Hvis solcelleanlægget udgør mere end halvdelen af en sammenhængende tagflade er det forvaltningens holdning, at anlægget vil dominere tagfladen, og derfor bør betragtes som tagmateriale, med mindre meget specielle forhold spiller ind. Dette kan være tagets farve og overfladestruktur, eller hvis solpanelerne over tid produktudvikles til at falde harmonisk sammen med de gængse byggematerialer.


Bestemmelser om materialer og farver er også en væsentlig faktor i vurderingen af, om opsætning af solceller er i overensstemmelse med en given lokalplan.
Bestemmelser om at der ikke må anvendes blanke tagflader, er oprindeligt rettet mod glaserede tagsten. Et solcellepanel er en blank overflade, der dog ikke helt kan sammenlignes med glaserede tagsten. Tagsten har en parabolvirkning, der kan samle solens stråler, og derved koncentrere spejlingen. Et fladt solcellepanel vil spejle himmelen og solen på samme måde som et tagvindue. Genskin fra tagmonterede anlæg kan dog kun genere naboer, der befinder sig over det pågældende tags niveau. Et solcelleanlæg oplagt med den ideelle hældning på op til 40°, vil ikke kunne reflektere solens stråler mod jordoverfladen. I langt de fleste tilfælde vil solens stråler blive kastet tilbage mod himmelen.


Der er en del solcellepaneler på markedet, men udseendet af disse varierer ikke meget. Alle de anlæg forvaltningen har stiftet bekendtskab med, kan inddeles i tre varianter og med tre typer kanter. De tre overflader er: næsten helt sort, sort med hvide prikker og blålig. Samtidigt har et stigende antal paneler en matteret overflade, der reducerer genskinnet. Panelernes kanter findes typisk også i tre varianter. En med en aluminiumskant, en med sort kantafslutning og en uden kant.
Dette indebærer at der er mulighed for at vælge de solceller der visuelt "skæmmer" bygning og omgivelser mindst.
 
Bevaringsværdige bygninger og følsomme områder 
Hvis en bygning er erklæret bevaringsværdig jvf. Kommuneatlas Herning, kan det være i strid med intentionen om bevaring af bygningens oprindelige karakter at tillade opsætning af solceller. I områder eller kvarterer af særlig unik karakter kan det også være "imod stedets ånd" at etablere solfangeranlæg.

 

Forvaltningen kan generelt ikke anbefale, at der etableres solcelleanlæg på bebyggelse med middel og høj bevaringsværdi. I de tilfælde hvor der ikke er en lokalplan som giver hjemmel til afslag på sådanne anlæg, kan der nedlægges forbud efter planlovens § 14, hvilket medfører, at der inden et år udarbejdes og vedtages en lokalplan for det pågældende område eller ejendom.
 
Administrative muligheder
Den store mængde ansøgninger om opsætning af solceller på eksisterende bygninger medfører behov for en stillingtagen til praksis for administration af gældende regler, herunder fastlæggelse af praksis for nye lokalplaner. 


Forvaltningen foreslår, at en konkret og individuel vurdering af ansøgninger om opsætning af solcelleanlæg tager udgangspunkt i følgende:

  1. Bevaringsværdig bebyggelse med middel og høj bevaringsværdi 1-6: Ingen tilladelse.

  2. Solcelleanlægget følger eksisterende tagflade: Administrationen bemyndiges til at give dispensation til opførelse af solcellepaneler i forhold til lokalplanbestemmelser om blanke og reflekterende materialer og farver, såfremt anlægget ikke udgør mere end halvdelen af den sammenhængende tagflade

 

  1. Solcelleanlægget følger ikke eksisterende tagflade: Administrationen bemyndiges til at dispensere fra evt. bestemmelser i byggeloven og lokalplanbestemmelser efter gældende procedurer og bestemmelser.

 

  1. I nye lokalplaner kan indføjes bestemmelser om, at der kan etableres solenergianlæg såfremt disse anlæg ikke medfører gener for nabobebyggelse, og det skal tilstræbes at sådanne anlæg indarbejdes i bebyggelsens arkitektur.

 

Hvis Byrådet ønsker at regulere eller hindre opsætning af et solcelleanlæg, f. eks. på bevaringsværdig bebyggelse, kan det være nødvendigt at nedlægge et §14-forbud som beskrevet ovenfor.


På mødet vil forvaltningen redegøre nærmere for de forskellige problemstillinger, der knytter sig til solcelleanlæg, herunder redegøre for forholdet til gældende lovgivning og lokalplan.

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur og/eller Direktøren for Teknik og Miljø indstiller:

at Teknik- og Miljøudvalget og Byplanudvalget drøfter de beskrevne problemstillinger vedrørende opsætning af solceller

 

at forvaltningen bemyndiges til at give dispensation til bestemmelse om forbud mod blanke og reflekterende materialer og farver, såfremt anlægget ikke udgør mere end halvdelen af en sammenhængende tagflade,

 

at Teknik- og Miljøudvalget bemyndiger forvaltningen til at give tilladelse til materialer og farver efter forudgående positiv nabohøring og helhedsvurdering

 

at Byplanudvalget tager stilling til, om der kan opsættes solceller på bygninger der er erklæret bevaringsværdige med middel og høj bevaringsværdi 1-6.

 

at Byplanudvalget tager stilling til, at der i nye lokalplaner kan indføjes bestemmelser om, at der kan etableres solenergianlæg såfremt disse anlæg ikke medfører gener for nabobebyggelse, og det skal tilstræbes at sådanne anlæg indarbejdes i bebyggelsens arkitektur.
Direktøren for By, Erhverv og Kultur og/eller Direktøren for Teknik og Miljø indstiller:

Beslutning

Indstillingen tiltrådt, således der ved opsætning af solenergianlæg på bygninger, der har bevaringsværdi fra 1 til 6, og i områder af unik karakter, skal ske individuel politisk behandling, samt at der i nye lokalplaner indføjes bestemmelser om, at der kan etableres solenergianlæg, såfremt disse anlæg ikke medfører gener for nabobebyggelse, og det skal tilstræbes, at sådanne anlæg indpasses i bebyggelsens arkitektur.