Udvalg: Byplanudvalget
Mødedato: 22. oktober 2018
Mødested: G0.05 (den gamle gymnastiksal Betaniagade)

Dagsordenpunkter

186. Endelig vedtagelse af lokalplan for centerområde ved Silkeborgvej 63-65 i Herning

Sagsnr.: 01.02.05-P16-13-18 Sagsbehandler: Louise Kruse Hansen  

Endelig vedtagelse af lokalplan for centerområde ved Silkeborgvej 63-65 i Herning

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

  X

 

  X

   X

 Øvrige sagsbehandlere: Lars Ravnemose

Sagsresume

Herning Byråd har på mødet den 28. august 2018 foreløbig vedtaget lokalplan 11.C25.3 for centerområde ved Silkeborgvej 63-65 i Herning. Forslaget har været i offentlig høring i perioden fra den 30. august 2018 til og med den 27. september 2018. Der er i perioden indkommet tre bemærkninger og indsigelser til planforslaget.

 

Forvaltningen anbefaler, at lokalplan 11.C25.3 endelig vedtages med en enkelt tilføjelse i lokalplanens redegørelse.

Sagsfremstilling

Lokalplanområdet

Lokalplanområdet omfatter Silkeborgvej 63-65, som ligger i den østlige del af Herning Bymidte på hjørnet af Th. Nielsens Gade og Silkeborgvej.

 

Lokalplanen

Lokalplanens formål er at muliggøre en ny boligbebyggelse med delvist liberalt erhverv eller butik i stueetagen ud mod Silkeborgvej. Lokalplanen udlægger overordnet området til centerområde med detailhandel, liberale erhverv, cafe/restaurant og boliger således, at der muliggøres en ny byudvikling langs Silkeborgvej.

 

Lokalplanen fastsætter ligeledes bestemmelser for byggeri og anlægs indpasning i bymiljøet, samt stiller krav til bygningens placering, udformning og udtryk. Det er muligt at bygge i op til 4 etager med den fjerde etage som tagterrasse eller som etage under sadeltag, og der stilles generelt krav til udformning af altaner og tegl som facademateriale.

 

Lokalplanen har ligeledes til formål at sikre en god afvikling af trafikken samt nye tilkørselsforhold til området, hvor der kun bliver vejadgang fra Th. Nielsens Gade.

Lokalplankortet

 

Offentlig høring

Lokalplanforslaget har været i offentlig høring i perioden fra den 30. august 2018 til og med den 27. september 2018. Der er i perioden indkommet tre bemærkninger og indsigelser til lokalplanforslaget, se indsigelser i det vedlagte bilag. Indsigelserne omhandler bl.a. indbliks- og skyggegener ved naboer på deres terrasser eller haver, afstand til skel ved naboer, bebyggelsens højde og evt. skærpede krav til luftrensning ved nabovirksomhed. De enkelte punkter er behandlet i indsigelsesnotatet, som er vedlagt som bilag til sagen.

 

Forvaltningen har bedt bygherre om at udarbejde skyggediagrammer. Disse er vedlagt som bilag i indsigelsesnotatet. Overordnet vurderer forvaltningen, at de omtalte gener, herunder indkigs- og skyggegener, som kan være en følge af lokalplanforslaget er inden for den naboretlige tålegrænse, og vurderes ikke at være væsentlige i en bymæssig sammenhæng. Den naboretlige tålegrænse er et udtryk for, hvor meget man skal tåle af gener fra sine omgivelser set i relation til den almindelige samfundsudvikling.

 

Den eksisterende kommuneplanramme giver mulighed for fem etager inden for lokalplanområdet, hvor den 5. etage kun må udføres som tagterrasse. Lokalplanen skærper etageantallet og giver derudover mulighed for at bygge i skel mod vest for at give mulighed for på et senere tidspunkt at kunne videreføre byggeriet langs Silkeborgvej.

 

Et nyt boligbyggeri vil ikke i sig selv stille skærpede krav til luftrensning ved nabovirksomhed, men hvis der klages, så skal Herning Kommune behandle klagen. Dette er også tilfældet med de nuværende forhold.

 

Forvaltningens vurdering

Forvaltningen vurderer, at de indkomne indsigelser ikke giver anledning til ændringer i lokalplanforslaget. Dog vurderer forvaltningen, at det er hensigtsmæssigt, at der redaktionelt i lokalplanens redegørelse tilføjes et afsnit om, som uddyber planens forhold til spildevandsplanen. I afsnittet vil det fremgå, at regnvandet skal forsinkes, hvis befæstelsesgraden for lokalplanområdet overstiger den befæstelsesgrad, som var før nedrivning blev påbegyndt. Befæstelsesgraden var på ca. 80%.

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller:

at Byplanudvalget indstiller lokalplan 11.C25.3 til endelig vedtagelseuden ændringer

 

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller:

Beslutning

Tiltrådt dog således at der mod vest skal bygges i skel.

Bilag

  • Indsigelsesnotat - Lokalplan 11.C25.3