Udvalg: Byplanudvalget
Mødedato: 22. oktober 2018
Mødested: G0.05 (den gamle gymnastiksal Betaniagade)

Dagsordenpunkter

182. Endelig vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 52 for et område til offentlige formål ved Godsbanevej i Herning

Sagsnr.: 01.02.15-P16-10-18 Sagsbehandler: Tanja Henriksen  

Endelig vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 52 for et område til offentlige formål ved Godsbanevej i Herning

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 x

 

 x

 x

 Øvrige sagsbehandlere: Kaare Hjorth

Sagsresume

Herning Byråd har på mødet den 28. august 2018 foreløbigt vedtaget tillæg nr. 52 til Herning Kommuneplan 2017-2028 og lokalplan nr. 14.OF6.1 for et område til offentlige formål ved Godsbanevej i Herning. Forslagene har været i offentlig høring i perioden fra den 30. august 2018 til og med den 27. september 2018. Der er i høringsperioden ikke kommet indsigelser til planforslagene, der er dog indkommet enkelte bemærkninger.

 

Kommuneplantillæg nr. 52 indstilles hermed til endelig vedtagelse.

 

Sagsfremstilling

For at forslag til lokalplan nr. 14.OF6.1 for et område til offentlige formål ved Godsbanevej i Herning er i overensstemmelse med Herning Kommuneplan 2017-2028, er udarbejdet tillæg nr. 52 til Herning Kommuneplan 2017-2028 for det pågældende område. Tillægget muliggør etableringen af et aktivitetscenter til idræts- og kulturelle formål på Godsbanevej i Herning, og vedrører rammeområderne 14.E1, 14.R1, 14.R5 og 14.T1, der dækker en del af området syd for jernbanen og Dronningens Boulevard samt Sdr. Anlæg, Knudmosen og et areal til Herning kraftvarmeværk. Tillægget ændrer på den geografiske afgrænsning af førnævnte rammeområder i forhold til vejmatriklen for Godsbanevej og tilføjer desuden et nyt rammeområde 14.OF6 til et offentligt område ved Godsbanevej. Til gengæld indskrænkes rammeområde 14.E1 for et erhvervsområde ved Godsbanevej til omkring den halve størrelse.

 

Kortudsnit med ny afgrænsning af rammeområderne.

 

Tillægget fastlægger anvendelsen inden for kommuneplanramme 14.OF6 til offentlige formål, herunder kultur-/idræts-/aktivitetscenter samt forenings- og undervisningsformål. Anvendelsesmulighederne imødekommer ønsket om et kulturelt samlingssted i tæt tilknytning til Herning Bymidte og Sdr. Anlæg. Derudover er flere af anvendelsesbestemmelserne fra kommuneplanramme 14.E1, der vedrører den østlige del, ligeledes videreført til kommuneplanramme 14.OF6, herunder muligheden for at etablere erhverv inden for miljøklasse 1-3.

 

I tillægget fastsættes den maksimale bebyggelsesprocent for bebyggelse inden for kommuneplanramme 14.OF6 til 110. Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 3 etager, og bebyggelseshøjden i området må ikke overstige 12 meter, dog med undtagelse af klatretårne og andre bygningselementer, der er nødvendige for aktivitetscentrets drift og funktion, der ikke må overstige en højde på 30 meter.

 

Kommuneplantillægget fastlægger således nye bestemmelser om højde- og etageantal samt den maksimale bebyggelsesprocent for bebyggelse inden for kommuneplanramme 14.OF6, og fjerner muligheden for at etablere butikker med særligt pladskrævende varer, som tidligere har været muligt i den østlige del af kommuneplanramme 14.E1, der med tillægget er udlagt til kommuneplanramme 14.OF6.

 

Offentlig høring

Kommuneplantillægget har været i offentlig høring fra den 30. august 2018 til og med den 27. september 2018, og der er ikke kommet indsigelser i høringsperioden. Der er indkommet i alt 2 bemærkninger, som vedrører forslag til tillæg nr. 52 til Herning Kommuneplan 2017-2028. Bemærkningen fra Energinet giver ikke anledning til ændringer, da nærværende tillæg udelukkende ændrer den geografiske afgrænsning af kommuneplanramme 14.R5 i den nordlige del langs med Godsbanevej. Tillægget ændrer således ikke på kommuneplanramme 14.R5 nuværende bestemmelser og ledningstraceet er i forvejen beskyttet af servitutter. Bemærkningen fra Vejdirektoratet giver anledning til en mindre administrativ ændring af den geografiske afgrænsning af kommuneplanramme 14.T1 i henhold til matrikulære forhold, jf. bilaget. 

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller:

at Byplanudvalget indstiller tillæg nr. 52 til Herning Kommuneplan 2017-2028 til endelig vedtagelse.
Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller:

Beslutning

Tiltrådt

Bilag

  • Bemærkning 01 - Energinet
  • Bemærkning 02 - Vejdirektoratet