Udvalg: Byplanudvalget
Mødedato: 22. oktober 2018
Mødested: G0.05 (den gamle gymnastiksal Betaniagade)

Dagsordenpunkter

176. Foreløbig vedtagelse af forslag til lokalplan for boligområde ved Velhustedparken nord i Kibæk

Sagsnr.: 01.02.05-P16-10-18 Sagsbehandler: Tanja Henriksen  

Foreløbig vedtagelse af forslag til lokalplan for boligområde ved Velhustedparken nord i Kibæk

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 x

 

 x

 x

 

Øvrige sagsbehandlere: Sine Dall

Sagsresume

Der er udarbejdet forslag til lokalplan 91.B9.1 for et boligområde ved Velhustedparken nordøst i Kibæk, da den gældende lokalplan for området ikke er tidssvarende, hvilket påvirker muligheden for at realisere planen efter nutidens byggeønsker. Lokalplanforslaget er i overensstemmelse med Herning Kommuneplan 2017-2028.

 

Lokalplanforslaget fremsendes hermed til foreløbig vedtagelse.  

Sagsfremstilling

Lokalplanens afgrænsning

Lokalplanområdet er beliggende i den nordligste del af Kibæk og omfatter en del af matrikel nr. 36it, Kibæk By, Assing. Lokalplanområdet afgrænses mod sydøst af jernbanen, mod sydvest af stamvejen Velhustedparken, mod nordvest af Velhustedvej og mod nordøst af det åbne land. Lokalplanen omfatter et areal på ca. 9,8 ha, hvoraf ca. 6,4 ha kan anvendes til boligformål. De resterende ca. 3,4 ha er udpeget som rekreativt område beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens §3. Lokalplanen vil med endelige vedtagelse og bekendtgørelse erstatte den nordligste del af den gældende lokalplan 1.84 Boligområde ved Velhustedparken i Kibæk.

 

Luftfoto med lokalplanens afgrænsning og de nærmeste omgivelser.

 

Lokalplanens formål

Lokalplanens formål er at udlægge et område i den nordøstlige del af Kibæk til åben-lav boligbebyggelse.

 

I lokalplanen fastlægges principper for placering af friarealer, veje, stier og beplantning, og skal sikre, at områdets disponering og udstykning sker med respekt for den del af lokalplanens område, der er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens §3.

 

Lokalplanen skal ligeledes sikre boligområdets indpasning i forhold til det eksisterende boligmiljø omkring Velhustedparken i Kibæk, samt en god overgang til det åbne land, nord og nordøst for lokalplanområdet.

 

Lokalplanområdets anvendelse

Lokalplanområdet er opdelt i to delområder, hvor det ene delområde kan anvendes til opførelse af åben-lav boligbebyggelse, og det andet delområde omfatter det rekreative naturområde.

 

Kortudsnit med delområdernes afgrænsning og markering af den grønne bystruktur, vejadgange og primære stiforbindelser samt en principiel udstykningsplan.

 

Lokalplanområdet er disponeret med boligveje ud fra Velhustedparken, der er den eksisterende stamvej og adgangsvej til området. Centralt igennem bebyggelsen og langs med lokalplanområdets nordøstlige afgrænsning ligger en fælles grøn kile, der sammen med bøgehækkens afgrænsning af boliggrundene, danner overgangen til det åbne land. Udstykningen er således bygget op omkring en central grønning, som er det samlende rekreative element for bebyggelsens beboere, som det også kendes fra området syd for stamvejen Velhustedparken.

 

Lokalplanens bebyggelsesregulerende bestemmelser

Lokalplanen giver mulighed for at opføre åben-lav boligbebyggelse som fritliggende boliger i delområde I. Bebyggelsesprocenten for den enkelte grund er fastsat til 30. Bebyggelsen må opføres i op til 2 etager og med en maksimum bygningshøjde på 8,5 meter. Som en god overgang til det åbne land må bebyggelse, der er placeret på de sidste boliggrunde ud til det beskyttede naturområde mod nordøst højest etableres i 1 etage med en højde på maksimum 6 meter.

 

Lokalplanen stiller ikke særlige krav til valg af facadematerialer m.m., dog skal det være tydeligt at aflæse et primært materiale på den pågældende boligbebyggelse og der skal være en klar sammenhæng mellem forskellig bebyggelse på samme boliggrund. Ligeledes må boligbebyggelse ikke opføres i et tagmateriale, der er lysere end den pågældende bebyggelses primære materiale. Lokalplanen stiller krav til, at tage ikke må udføres med valm eller halvvalm. Til gengæld er der mulighed for at etablere sedumtage, det vil sige grønne tage med sedumplanter, der kan filtrere og forsinke regnvand.

 

Lokalplanområdets vejbetjening

Lokalplanområdet må kun vejbetjenes fra Velhustedparken.

 

For at sikre at der etableres tilstrækkeligt med parkeringspladser til boligområdet og sikre området mod uhensigtsmæssigt parkerede biler på områdets veje, stiller lokalplanen krav om etablering af parkeringspladser på egen grund.

 

Der kan etableres stiforbindelser fra boligvejene ud til det rekreative naturområde som trampestier. Derudover kan der etableres stiforbindelser inden for delområde I gennem det centrale fælles friareal samt langs med delområdeafgrænsningen mod nord.

 

Grønne områder

Lokalplanen stiller væsentlige krav til udformningen af de grønne områder samt etablering af hække for at sikre et ensartet udtryk i forhold til området syd for stamvejen Velhustedparken, for at sikre en god overgang til det åbne land og for at værne om det beskyttede naturområde i delområde II. 

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller:

at Byplanudvalget indstiller forslag til lokalplan 91.B9.1 for et boligområde ved Velhustedparken nord i Kibæk til foreløbig vedtagelse.
Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller:

Beslutning

Tiltrådt

Bilag

  • Lokalplanforslag 91.B9.1 Boligområde ved Velhustedparken nord i Kibæk