Dagsordener og referater

Udvalg: Byplanudvalget
Mødedato: 25. juni 2012
Mødested: B1.01 (fællesmøde med TMU kl. 11.00-12.00)

Dagsordenpunkter

Sagsnr.: 01.02.17-P19-2-12 Sagsbehandler: Claus Peter Blak  

Solceller på bygninger - aktuelt og fremadrettet (fællesmøde mellem TMU og BYP)

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
    X
    X
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: Jesper Leding, Hans Eghøj, Marius Reese

Sagsresume

Interessen for at opsætte solceller på eksisterende bygningers tag- og vægflader er steget eksplosivt i det seneste halve år. Interessen for bæredygtig energi er stigende, og en skattemæssig afskrivningsfordel har gjort investering i solceller økonomisk fordelagtigt.


Et solcelleanlæg til et almindeligt parcelhus af gennemsnitsstørrelse sparer årligt 2 - 3 tons CO2-udledning. De mange ansøgte solcelleanlæg vil udgøre et væsentligt bidrag til den reduktion af CO2-udledning pr. borger, som Herning Kommune har forpligtet sig til at gennemføre inden 2015.


Forvaltningen anbefaler, at forskellige problemstillinger vedr. solceller drøftes ,og at forvaltningen bemyndiges til at træffe afgørelse i sager om opsætning af solceller, når særlige betingelser er opfyldt.

Sagsfremstilling

Byggetilladelse kræves når et anlæg placeres på terræn, eller placeres så det afviger fra hældningen på en tagflade. Ligeledes kræves dispensation, hvis opsætning af solceller er i strid med en gældende lokalplan eller byplanvedtægt. Dette kan være bestemmelser om blanke overflader, byggematerialer og farver.
Generende refleksion fra solceller på tagflader forekommer kun mod bygninger eller terræn, der er beliggende på et højere niveau end den tagflade, anlægget er monteret på, såfremt solcellerne er monteret på den ifølge leverandøren ideelle placering.


En særlig problemstilling knytter sig til bygninger med høj bevaringsværdi eller et kvarters specielle karakter, som bør tages med i betragtning ved behandling af ansøgninger om etablering af solcelleanlæg.


Et solcelleanlæg omfatter et antal solcellepaneler, der oftest placeres på en tagflade. Panelerne har en blank eller matteret glasoverflade, der leveres i en sort eller blålig udgave.
På grund af den optimale hældning for solpaneler på 30 - 40° sammenholdt med solens højde i Danmark over et år, er det kun i meget få specielle tilfælde, at solens stråler kan spejles i solpanelerne til gene for naboer. Dette kan forekomme hvis nabohuset ligger højere i terrænet, eller nabohuset i sig selv har flere etager.  


Bygningsreglementet 
I henhold til bygningsreglementet kræves ikke byggetilladelse til at etablere solcelleanlæg på eksisterende bygninger, hvis panelerne etableres direkte mod tagfladen og parallelt med denne. Tilladelse kræves kun, såfremt anlægget placeres på terræn eller rejses i forhold til tagfladen. Langt størstedelen af nye anlæg placeres på tage. Der kræves dispensation, hvis opsætning af solceller er i strid med en gældende lokalplan eller byplanvedtægt.


Eksisterende planer 
Bestemmelserne i mange eksisterende lokalplaner og byplanvedtægter hindrer opsætning af solcelleanlæg, og opsætning her er kun mulig, såfremt der kan meddeles dispensation. Bestemmelser der typisk kan hindre opsætning af solcelleanlæg, er:

- bestemmelser vedr. blanke flader

- bestemmelser vedr. byggematerialer

- bestemmelser vedr. farver


En del lokalplaner bestemmer, at der kan etableres solfangere på tagfladen. Solcellepaneler og solfangere kan sammenlignes, men solfangere består oftest af 2 – 4 paneler og dækker et areal på ca. 4 - 8 m2, mens et solcelleanlæg typisk dækker et areal på op til ca. 40 – 50 m2. Dette er så stor en del af tagfladen, at det bør overvejes hvorledes solcelleanlægget skal betragtes. Er det et teknisk anlæg eller en tagflade. 


Hvis solcelleanlægget udgør mere end halvdelen af en sammenhængende tagflade er det forvaltningens holdning, at anlægget vil dominere tagfladen, og derfor bør betragtes som tagmateriale, med mindre meget specielle forhold spiller ind. Dette kan være tagets farve og overfladestruktur, eller hvis solpanelerne over tid produktudvikles til at falde harmonisk sammen med de gængse byggematerialer.


Bestemmelser om materialer og farver er også en væsentlig faktor i vurderingen af, om opsætning af solceller er i overensstemmelse med en given lokalplan.
Bestemmelser om at der ikke må anvendes blanke tagflader, er oprindeligt rettet mod glaserede tagsten. Et solcellepanel er en blank overflade, der dog ikke helt kan sammenlignes med glaserede tagsten. Tagsten har en parabolvirkning, der kan samle solens stråler, og derved koncentrere spejlingen. Et fladt solcellepanel vil spejle himmelen og solen på samme måde som et tagvindue. Genskin fra tagmonterede anlæg kan dog kun genere naboer, der befinder sig over det pågældende tags niveau. Et solcelleanlæg oplagt med den ideelle hældning på op til 40°, vil ikke kunne reflektere solens stråler mod jordoverfladen. I langt de fleste tilfælde vil solens stråler blive kastet tilbage mod himmelen.


Der er en del solcellepaneler på markedet, men udseendet af disse varierer ikke meget. Alle de anlæg forvaltningen har stiftet bekendtskab med, kan inddeles i tre varianter og med tre typer kanter. De tre overflader er: næsten helt sort, sort med hvide prikker og blålig. Samtidigt har et stigende antal paneler en matteret overflade, der reducerer genskinnet. Panelernes kanter findes typisk også i tre varianter. En med en aluminiumskant, en med sort kantafslutning og en uden kant.
Dette indebærer at der er mulighed for at vælge de solceller der visuelt "skæmmer" bygning og omgivelser mindst.
 
Bevaringsværdige bygninger og følsomme områder 
Hvis en bygning er erklæret bevaringsværdig jvf. Kommuneatlas Herning, kan det være i strid med intentionen om bevaring af bygningens oprindelige karakter at tillade opsætning af solceller. I områder eller kvarterer af særlig unik karakter kan det også være "imod stedets ånd" at etablere solfangeranlæg.

 

Forvaltningen kan generelt ikke anbefale, at der etableres solcelleanlæg på bebyggelse med middel og høj bevaringsværdi. I de tilfælde hvor der ikke er en lokalplan som giver hjemmel til afslag på sådanne anlæg, kan der nedlægges forbud efter planlovens § 14, hvilket medfører, at der inden et år udarbejdes og vedtages en lokalplan for det pågældende område eller ejendom.
 
Administrative muligheder
Den store mængde ansøgninger om opsætning af solceller på eksisterende bygninger medfører behov for en stillingtagen til praksis for administration af gældende regler, herunder fastlæggelse af praksis for nye lokalplaner. 


Forvaltningen foreslår, at en konkret og individuel vurdering af ansøgninger om opsætning af solcelleanlæg tager udgangspunkt i følgende:

  1. Bevaringsværdig bebyggelse med middel og høj bevaringsværdi 1-6: Ingen tilladelse.

  2. Solcelleanlægget følger eksisterende tagflade: Administrationen bemyndiges til at give dispensation til opførelse af solcellepaneler i forhold til lokalplanbestemmelser om blanke og reflekterende materialer og farver, såfremt anlægget ikke udgør mere end halvdelen af den sammenhængende tagflade

 

  1. Solcelleanlægget følger ikke eksisterende tagflade: Administrationen bemyndiges til at dispensere fra evt. bestemmelser i byggeloven og lokalplanbestemmelser efter gældende procedurer og bestemmelser.

 

  1. I nye lokalplaner kan indføjes bestemmelser om, at der kan etableres solenergianlæg såfremt disse anlæg ikke medfører gener for nabobebyggelse, og det skal tilstræbes at sådanne anlæg indarbejdes i bebyggelsens arkitektur.

 

Hvis Byrådet ønsker at regulere eller hindre opsætning af et solcelleanlæg, f. eks. på bevaringsværdig bebyggelse, kan det være nødvendigt at nedlægge et §14-forbud som beskrevet ovenfor.


På mødet vil forvaltningen redegøre nærmere for de forskellige problemstillinger, der knytter sig til solcelleanlæg, herunder redegøre for forholdet til gældende lovgivning og lokalplan.

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur og/eller Direktøren for Teknik og Miljø indstiller:

at Teknik- og Miljøudvalget og Byplanudvalget drøfter de beskrevne problemstillinger vedrørende opsætning af solceller

 

at forvaltningen bemyndiges til at give dispensation til bestemmelse om forbud mod blanke og reflekterende materialer og farver, såfremt anlægget ikke udgør mere end halvdelen af en sammenhængende tagflade,

 

at Teknik- og Miljøudvalget bemyndiger forvaltningen til at give tilladelse til materialer og farver efter forudgående positiv nabohøring og helhedsvurdering

 

at Byplanudvalget tager stilling til, om der kan opsættes solceller på bygninger der er erklæret bevaringsværdige med middel og høj bevaringsværdi 1-6.

 

at Byplanudvalget tager stilling til, at der i nye lokalplaner kan indføjes bestemmelser om, at der kan etableres solenergianlæg såfremt disse anlæg ikke medfører gener for nabobebyggelse, og det skal tilstræbes at sådanne anlæg indarbejdes i bebyggelsens arkitektur.

Beslutning

Indstillingen tiltrådt, således der ved opsætning af solenergianlæg på bygninger, der har bevaringsværdi fra 1 til 6, og i områder af unik karakter, skal ske individuel politisk behandling, samt at der i nye lokalplaner indføjes bestemmelser om, at der kan etableres solenergianlæg, såfremt disse anlæg ikke medfører gener for nabobebyggelse, og det skal tilstræbes, at sådanne anlæg indpasses i bebyggelsens arkitektur.

 

Sagsnr.: 01.02.03-P15-1-12 Sagsbehandler: Kaare Hjorth  

Landbruget som Tema i Kommuneplan 2013 (fællesmøde mellem TMU og BYP)

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 x
 x
 
 

 

Sagsresume

Landbruget som tema i kommuneplanen har været behandlet på fællesmøde mellem Teknik og Miljøudvalget og Byplanudvalget 16. maj 2012 hvorpå der blev truffet beslutning om at foretage en høring hos interesseorganisationerne gennem et dialogmøde. Dialogmødet er afholdt den 20. juni 2012.

 

Der vil på fællesmødet blive beskrevet interesseorganisationernes synspunkter og holdninger til udpegningen af særligt værdifulde landbrugsområder og områder til større husdyrbrug.

Sagsfremstilling

På baggrund af dialogmødet med interesseorganisationerne vil forvaltningen ved et oplæg beskrive interesseorganisationernes synspunkter og holdninger til udpegningen af særligt værdifulde landbrugsområder og områder til større husdyrbrug. Oplægget vil ligeledes indeholde forvaltningens indstilling til hvordan der kan foretages en udpegning af særligt værdifulde landbrugsområder, herunder med fokus på udpegningen af større sammenhængende områder til placering af større husdyrbrug.

Indstilling

Direktørerne for By, Erhverv og Kultur og Teknik og Miljø indstiller:

at oplægget drøftes

 

at der tages beslutning om metoden til udpegningen af særligt værdifulde landbrugsområder og områder til større husdyrbrug.

Beslutning

Udvalgene fremlægger forslag, hvor der er én samlet udpegning af SVL (Særligt værdifulde Landbrugsområder), og at der i begyndelsen af planperioden sker en kvalificering af SVL områderne, med henblik på udpegning af områder, hvor der kan placeres større husdyrbrug.

Forvaltningen udarbejder revideret tekstforslag i overensstemmelse hermed. Forslaget fremlægges som en del af det reviderede kommuneplanforslag i august.

 

Sagsnr.: 01.02.15-P16-5-11 Sagsbehandler: Louise Kruse Hansen  

Foreløbig vedtagelse af tillæg nr. 61 til Herning Kommuneplan 2009-2020 for vindmøller ved Krusbjergvej, Sunds

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
     X
 
     X
     X

 

Øvrige sagsbehandlere: Kaare Hjorth

Sagsresume

Der er udarbejdet et forslag til kommuneplantillæg nr. 61 for et vindmølleområde ved Krusbjergvej, Sunds, som giver mulighed for opførelse af fem vindmøller med en maksimal totalhøjde på 107 meter, se bilag 1.
 
Rammeområdet er i tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020 (Herning Kommunes Vindmølleplan) udlagt til vindmølleområde. Forslag til tillæg nr. 61 specificerer denne anvendelse, og danner rammerne for forslag til lokalplan 29.T15.1 – Vindmøller ved Krusbjergvej, Sunds.
 
På Byrådets møde den 23. august 2011, pkt. 205 godkendte Byrådet debatoplægget for område T15 ved Krusbjergvej, Sunds, som igangsætning for udarbejdelse af forslag til kommuneplantillæg, lokalplanforslag samt VVM-redegørelse med miljørapport. Debatoplægget var i offentlig høring fra den 31. august til den 20. september 2011. Bemærkninger fra debatfasen er inddraget i arbejdet med planforslag og VVM med miljørapport.

Sagsfremstilling

Proces:
I forbindelse med debatfasen for projektet indkom der 21 bemærkninger, se bilag 2. Bemærkningerne er behandlet i bilag 3.
 
Bemærkningerne er inddraget i planlægningen i det omfang, det har været relevant. Bemærkninger, som har karakter af at være indsigelser mod projektet, vil først blive behandlet endeligt i forbindelse med den offentlige høring af planforslagene for projektet.
 
Da vindmølleprojektet omfatter vindmøller med en størrelse på mere end 80 meters totalhøjde, er projektet VVM-pligtigt i henhold til ”Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning”.
 
Ifølge ”Lov om Miljøvurdering af Planer og Programmer” skal der foretages en miljøvurdering af planer, hvis gennemførelse kan få væsentlig indvirkning på miljøet, også kaldet en miljørapport. VVM-redegørelsen og miljørapporten er samlet i ét dokument: ”Vindmøller ved Krusbjergvej, Sunds, VVM-redegørelse og miljørapport, april 2012”, se bilag 4.
Rapporten belyser projektets forventede påvirkninger af natur, miljø og mennesker gennem bl.a. støj- og skyggeberegninger samt visualiseringer af vindmøllernes fremtræden i landskabet.
 
Der er opstillet et hovedforslag og et 0-alternativ. Hovedforslaget består af fem ens vindmøller på en række med en totalhøjde på 107 meter. Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste har fastlagt en højdebegrænsning for vindmøller svarende til 107 meter på grund af nærheden til Flyvestation Karup, hvor rammen for T15 i vindmølleplanen muliggjorde en totalhøjde på op til 150 meter.
0-alternativet beskriver situationen som den vil være i området, hvis projektet ikke gennemføres. Der er ikke opstillet yderligere alternativer, da lavere møller eller alternative opstillingsmønstre ikke vil være rentable.
 
Konklusioner:
Rapportens vigtigste konklusioner for påvirkning af landskab, miljø, natur, mennesker og naboer er gengivet i de nedenstående afsnit.
 
Landskabspåvirkning:
I nærzonen (0-4,5 km) vil den eksisterende beplantning i form af levende læhegn og plantager flere steder skjule vindmøllerne i mere eller mindre grad. Den største ændring af landskabsoplevelsen vil forekomme ved naturområdet ved Sunds Nørreå, herunder i projektområdet og nordøst herfor på nordsiden af Sunds Nørreå samt Ovstrup Hede. Ved Ovstrup Hede kan møllerne påvirke oplevelsen af et stort og markant naturområde, idet udsigten mod syd specielt i den østlige del vil blive præget af tekniske elementer, hvor en elledning i forvejen krydser heden. Vindmøllerne vil blive synlige fra store dele af Sunds Sø, men vil ikke fremstå som visuelt dominerende og vil dermed ikke påvirke oplevelsen af søen i væsentlig grad. Et sted krydser den nye omfartsvej vest for Sunds med Sunds Nørreå, herfra vil oplevelsen af Sunds Nørreå blive væsentlig påvirket af tekniske elementer. Endvidere er det vurderet, at fra Keldsgårdvej syd for Storåen vil landskabet omkring Storå blive ændret til at have et væsentligt større teknisk præg.
 
I mellemzonen (4,5-10 km) vil den eksisterende beplantning de fleste steder reducere den visuelle påvirkning fra vindmøllerne. Der vil dog være enkelte områder med åbne kig og højtliggende områder, hvor møllerne kan ses. Fra fjernzonen (over 10 km) vil møllerne ikke være synlige. 


Sammenspillet med andre vindmøller inden for en afstand af 28 gange totalhøjden for vindmøllerne er vurderet. Vindmøllerne ved Krusbjergvej fremstår generelt som et adskilt anlæg og vil fra flere steder blive oplevet sammen med de eksisterende vindmøller ved Remme, men samspillet er vurderet til at være landskabeligt ubetænkeligt. Der er fra to steder sydvest for møllerne tæt på motorvej rute 18, hvor vindmøllerne fra de to anlæg fremstår lettere rodet med hinanden, men idet der ikke er et væsentlig øget uharmonisk landskabsbillede ved samspillet, er det vurderet, at opstillingen af vindmøllerne ved Krusbjergvej er landskabeligt ubetænkeligt set i forhold til vindmøllerne ved Remme.  


Rekreative arealer:
I nærzonen er der flere rekreative arealer, herunder Ovstrup Hede, Sunds Kommuneplantage, Lunebakker, Sunds Nørreå og Sunds Sø.
Den væsentligste påvirkning af de rekreative arealer er arealet nord for Sunds Nørreå og sydøst for Sunds Kommuneplantage, hvor naturoplevelsen vil blive væsentlig ændret, som følge af opsætning af vindmøller ved Krusbjergvej. Herfra er der flere vandrestier, som bl.a. fører til Sunds Kommuneplantage og Lunebakker. Spejderaktiviteter og fiskeri ved Sunds Nørreå forventes ikke at blive påvirket. Endvidere er der ikke anlagt vandrestier fra Sunds Sø gennem ådalen til Sunds Kommuneplantage, hvilket er med til at begrænse påvirkningen af de rekreative værdier.
Lunebakker er tæt bevokset og vil ikke blive visuelt påvirket af vindmøllerne. Selve Sunds kommuneplantage er lukket, og der vil næppe være udsyn mod vindmøllerne.
Vindmøllerne vil påvirke Ovstrup Hede som rekreativt område, men da området er svært tilgængligt, anses det ikke for at være en væsentlig gene.
De rekreative aktiviteter ved Sunds Sø vil ikke blive påvirket.  


Kulturmiljø:
Ovstrup Hede indgår i et udpeget særligt værdifuldt kulturmiljø omkring Ørre og Nybro. Oplevelsen af Ovstrup Hede som et kulturhistorisk element vil ikke blive påvirket af vindmøllerne, da de kulturhistoriske værdier er knyttet til bosætninger og åløb med omgivende enge og heder specielt i Ovstrup Hedes vestlige ende, hvorfra vindmøllerne ikke kan ses.
 
Oplevelsen af de nærmeste kirker i kulturlandskabet vil ikke blive påvirket af vindmøllerne, ligeledes vil udsynet fra kirkerne ikke blive påvirket.
 
Byer i nærområdet:
Sunds er den eneste by inden for nærzonen. Vindmøllerne kan ses fra Sunds Sø hen over beplantning vest for Sunds Sø, og henover beplantning ved et nyt boligområde nord for Linåvej, hvor den visuelle påvirkning formentlig vil blive reduceret ved nybyggeri og beplantning. Vindmøllerne kan endvidere i mellemzonen ses fra den sydlige bygrænse af Simmelkær, et boligområde ved Tjørring samt fra en højtliggende lokalitet ved Sinding.
 
Miljøpåvirkning:
Der er en minimal risiko for forurening af jord og grundvand under opstilling, drift og nedtagning af vindmøllerne. De fem vindmøller vil over deres tekniske levetid på 20 år producere ca. 460.000 MWh, hvilket svarer til et årligt elforbrug til apparater og lys i knap 6.670 husstande. Vindmøllerne vil spare miljøet for 320.000 tons CO2 samt andre CO2-ækvivalenter. Det svarer til godt 1 ‰ af Danmarks forpligtelser i henhold til Kyoto-aftalen. Samtidig vil opstilling af fem vindmøller på i alt 10 MW svare til 16 % af målsætningen for ny vindmølleenergi fra Herning Kommunes Klimaplan.
 
Naturpåvirkning:
Vindmøllerne opstilles på landbrugsareal. Vindmøllerne opstilles tæt på Sunds Nørreå, men uden for åbeskyttelseslinjen. Omkring Sunds Nørreå er der en række naturbeskyttede arealer – moser, enge, overdrev og hede. Desuden forefindes der fredskov nordøst for møllerækken, hvor Sunds Kommuneplantage er omgivet af en skovbyggelinje. Ingen af vindmøllerne opstilles i fredskov eller inden for skovbyggelinjen.
 
Der forefindes en række fuglelokaliteter omkring projektområdet, men de karakteriseres ikke som væsentlige fugleområder, hverken i national eller regional forstand, da områderne generelt rummer almindelige arter, som er typiske for det åbne land i Midt- og Vestjylland. Fugle- og dyrelivet i området må forventes at blive forstyrret under opsætning, men vil givetvis vende tilbage efter en kortere tilvænningsperiode. Påvirkningen vil samlet set ikke være af væsentlig betydning.
 
Det nærmeste habitatområde ligger ca. 1 km nordvest for området (Ovstrup Hede), og det nærmeste fuglebeskyttelsesområde ligger ca. 10 km nord for området (Feldborg Plantage). Det er vurderet, at ingen af de arter, som søges beskyttet i Ovstrup Hede og Feldborg Plantage findes i projektområdet. 


Påvirkning af mennesker og naboer:
Generelt vil møllerne have en positiv påvirkning på mennesker på grund af de sparede mængder CO2 samt positive følgegevinster ved at fortrænge el produceret på kulfyret kraftværk. De 14 naboboliger til projektet, dvs. boliger som ligger inden for 1 km fra projektområdet samt en enkelt bolig, som ligger 6 meter fra 1 km afgrænsningen, vil kunne opleve gener i form af støjpåvirkning, skyggekast samt den visuelle gene af vindmøllerne i forskelligt omfang. Herudover ligger to spejderhytter med sovepladser og en jagtforenings klubhus inden for 1 km fra vindmøllerne. 


Vindmøllestøjbekendtgørelsen fastlægger, hvor meget vindmøller må støje ved naboer. Projektet overholder de gældende regler på området. Herning Kommune vil kræve en støjmåling og efterfølgende beregning ved ejerens anmeldelse af vindmøllerne efter den ved anmeldelsen gældende bekendtgørelse (p.t. ”Bekendtgørelse nr. 1284 om støj fra vindmøller”). Hvis støjmålingen viser, at støjpåvirkningen ikke holder sig under grænseværdierne, skal vindmøllerne støjdæmpes. 


Der findes ingen fastsatte regler for, hvor meget skyggekast et vindmølleprojekt må påføre naboer, men Miljøministeriet anbefaler under ti timers reel skyggekast om året. Projektet overholder denne anbefaling. Skulle det alligevel vise sig, at der opstår problemer med for meget skyggekast, kan der installeres et program i vindmøllerne, som i de mest kritiske perioder standser de møller, der giver et skyggekast over ti timer om året hos naboboliger. Det vil endvidere indgå som et krav i VVM-tilladelsen, at ingen naboer får over ti timers reel skyggekast om året.
 
Flere naboer vil opleve visuelle gener. Set fra naboboligerne 3, 4 og 9 vil møllerne opleves som markante og dominerende. Fra naboboligerne 10 og 14 vil møllerne være markante. Møllerne vil også være synlige fra naboboligerne 1, 2, 11, 12 og 13. Fra de resterende naboboliger vil møllerne næppe være synlige.

 

Bilag 5 er brev fra Trafikstyrelsen, hvori de fremsætter krav til lysmarkering af vindmøllerne af hensyn til lufttrafikken.

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller:

at Byplanudvalget indstiller forslag til tillæg nr. 61 til Herning Kommuneplan 2009-2020 til foreløbig vedtagelse

Beslutning

Tiltrådt.
 
Johs Poulsen og Knud Nielsen ønsker noteret, at de jf. planloven kan tiltræde at VVM’en og forslag til kommuneplantillæg udsendes i offentlig høring, men tilkendegiver allerede nu, bl.a. pga. afstand til eksisterende vindmøller, lyssætning på møllerne, landskabts påvirkning og påvirkning af mennesker og naboer, ikke at kunne tiltræde en endelig vedtagelse.

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.05-P00-3-10 Sagsbehandler: Louise Kruse Hansen  

Foreløbig vedtagelse af lokalplan 29.T15.1 - Vindmølleområde ved Krusbjergvej, Sunds

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
     X
 
     X
     X

 

Sagsresume

Der er udarbejdet et lokalplanforslag nr. 29.T15.1 for et vindmølleområde ved Krusbjergvej, Sunds, som giver mulighed for opstilling af fem vindmøller med en maksimal totalhøjde på 107 meter.
 
Lokalplanområdet er i tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020 (Herning Kommunes Vindmølleplan) udlagt til vindmølleområde T15.
 
På Byrådets møde den 23. august 2011, pkt. 205, godkendte Byrådet debatoplægget for område T15 ved Sunds, som igangsætning for udarbejdelse af lokalplanforslag, forslag til kommuneplantillæg, VVM-redegørelse og miljørapport. Debatoplægget var i offentlig høring fra den 31. august til den 20. september 2011.
 
Bemærkninger er behandlet under det forrige punkt vedr. foreløbig vedtagelse af forslag til tillæg nr. 61 til Herning Kommuneplan 2009-2020.

Sagsfremstilling

Lokalplanforslaget giver mulighed for opstilling af fem vindmøller med en maksimal totalhøjde på 107 meter og en minimum totalhøjde på 100 m.
 
Lokalplanområdt. Vindmøllerne er placeret uden for åbeskyttelseslinjen og uden for fredskovsarealet. I nærheden af lokalplanområdet er der flere naturbeskyttede naturtyper, såsom eng, overdrev, mose og hede, som knytter sig til vindmøllernes placering nær ved Sunds Nørreå. Nordøst for området på nordsiden af Sunds Nørreå ligger et rekreativt areal og nord for dette Sunds Kommuneplantage. Endvidere ligger Ovstrup Hede ca. 1 km nordvest for vindmølleområdet.
 
Lokalplanområdet vejbetjenes fra Linåvej, dog er der vejadgang til en enkelt vindmølle fra Krusbjergvej, som skærer igennem lokalplanområdet. Adgangsvejene til vindmøllerne bliver anlagt på eksisterende markveje eller som nye veje inden for lokalplanområdet.
 
For at sikre ensartet fremtræden i landskabet stilles der i lokalplanen krav om, at alle vindmøller inden for lokalplanområdet skal have samme lysegrå farve, størrelse og udformning. Vindmøllerne skal placeres på en ret linje med stor afstand mellem vindmøllerne. Af hensyn til lufttrafikken skal vindmøllerne markeres med et lavintensivt fast rødt lys.
 
Lokalplanen giver mulighed for, at der kan etableres to teknikbygninger med et samlet areal på 30 m2, som kan servicere vindmøllerne. Teknikbygningerne skal placeres, så de generer langbrugsdriften mindst muligt.
 
Lokalplanen stiller endvidere krav om, at ved ophør af elproduktion, skal vindmøller, fundamenter, tekniske anlæg og installationer, arbejdsarealer og veje, som alene anvendes til vindmøllerne, fjernes senest et år efter driften er ophørt. Arealer, som før var landbrugsarealer, skal reetableres til landbrugsmæssig drift efter endt drift af vindmøllerne. Omkostningerne i forbindelse med fjernelse og reetablering afholdes af grundejeren.
 
Lokalplanforslaget er i overensstemmelse med kommuneplantillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020. Der skal dog altid udarbejdes et nyt kommuneplantillæg, når lokalplanens anvendelse omhandler et VVM-pligtigt anlæg. Der er derfor udarbejdet tillæg nr. 61 til Herning Kommuneplan 2009-2020.
 
Da vindmølleprojektet omfatter vindmøller med en størrelse på mere end 80 meters totalhøjde, er projektet VVM-pligtigt i henhold til ”Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning”. Ifølge ”Lov om Miljøvurdering af Planer og Programmer” skal der foretages en miljøvurdering af planer, hvis gennemførelse kan få væsentlig indvirkning på miljøet, også kaldet en miljørapport. VVM-redegørelsen og miljørapporten er samlet i ét dokument: ”Vindmøllerved Krusbjergvej, Sunds, VVM-redegørelse og miljørapport, april 2012.”
 
VVM-redegørelsen konklusioner er som forrige punkt vedrørende foreløbig vedtagelse af forslag til kommuneplantillæg nr. 61.

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller:

at Byplanudvalget indstiller lokalplanforslag 29.T15.1 – Vindmølleområde ved Krusbjergvej, Sunds til foreløbig vedtagelse.

Beslutning

Tiltrådt.

 
Johs Poulsen og Knud Nielsen ønsker noteret, at de jf. planloven kan tiltræde at lokalplanforslaget udsendes i offentlig høring, men tilkendegiver allerede nu, bl.a. pga. afstand til eksisterende vindmøller, lyssætning på møllerne, landskabs påvirkning og påvirkning af mennesker og naboer, ikke at kunne tiltræde en endelig vedtagelse.

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.05-P00-13-11 Sagsbehandler: Marius Reese  

Endelig vedtagelse af tillæg nr. 74 til Herning Kommuneplan 2009-2020 for erhvervsområde ved Vejlevej i Lind

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 X
 
 X
 X

 

Øvrige sagsbehandlere Lisbet Rørbæk Abildtrup

Sagsresume

På byplanudvalgsmødet den 13. december 2011 blev tillæg nr. 74 til Herning Kommuneplan 2009-2020 foreløbig vedtaget.  

 

Planen har, sammen med forslag til lokalplan 61.E5.3 for et område til erhvervsformål ved Vejlevej i Lind, været i offentlig høring fra den 14. december 2011 til den 8. februar 2012.  

 

Der er indkommet fire indsigelser/bemærkninger til planforslagene, som er behandlet i dagsordenen til endelig vedtagelse af lokalplan 61.E3.5 for et område til erhvervsformål ved Vejlevej i Lind. 

 

På mødet den 17. april 2012 besluttede Byplanudvalget at udsætte sagen.
 

Sagsfremstilling

For at tilvejebringe det planlægningsmæssige grundlag for lokalplan 61.E5.3 for et område til erhvervsformål ved Vejlevej i Lind, udvides den eksisterende ramme 61.E5, Erhvervsområde langs Messevejen, til også at omfatte lokalplanområde 61.E5.3, der i dag ligger i landzone og ikke er omfattet af kommuneplanen, samt Trehuse.  

 

Desuden sker der en ændring af parkeringskravet i rammen, så kravet til antal parkeringspladser pr. m² lager fastsættes i henhold til bygningsreglementet.

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller:

at Byplanudvalget indstiller tillæg nr. 74 til endelig vedtagelse. 

Beslutning

Tiltrådt.

 

Sagsnr.: 01.02.05-P00-4-10 Sagsbehandler: Marius Reese  

Endelig vedtagelse af lokalplan 61.E5.3 for et område til erhvervsformål ved Vejlevej i Lind

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 X
 
 X
 X

 

Øvrige sagsbehandlere: Lisbet Rørbæk Abildtrup

Sagsresume

På mødet den 13. december 2011 foreløbig vedtog Byrådet forslag til lokalplan nr. 61.E5.3 for et område til erhvervsformål ved Vejlevej i Lind samt tillæg nr. 74 til Herning Kommuneplan 2009-2020.  

Planforslagene har været i offentlig høring fra den 14. december 2011 til den 8. februar 2012, og der er indkommet fire indsigelser/bemærkninger.

 

På mødet den 17. april 2012 besluttede Byplanudvalget at udsætte sagen.

 

Som udgangspunkt for den videre behandling af sagen ønsker udvalget et
bindende tilsagn fra bygherre om, at projektet vil blive realiseret, og at der
etableres en tæt randbeplantning omkring området i henhold til lokalplanforslaget
samt det forslag til ændringer, som forelægges Byplanudvalget i forbindelse med den endelige vedtagelse af planerne.

 

Herning Kommune har den 4. juni 2012 modtaget bindende tilsagn fra bygherre (se bilag).

Sagsfremstilling

Lokalplanområdet, der omfatter matr. nr. 5aø Lind by, Rind, er ca.1,8 ha stort og ligger i den nordøstlige del af Lind, grænsende op til Messemotorvejen mod nord og boliger mod syd, øst og vest.  

 

Lokalplanen giver mulighed for at anvende arealet til erhverv i virksomhedsklasse 2-3.   Der må ikke etableres detailhandel i området og engrossalg må ikke have salg til private. 
 
Ny bebyggelse må opføres med en maksimal højde på 8,5 meter.  

 

Lokalplanen stiller krav om etablering af afskærmende beplantning. Desuden giver lokalplanen mulighed for etablering af støjafskærmning mod de eksisterende boliger.  

 

Der er en verserende klage i området på grund af støjgener fra virksomhederne mellem Gl. Vejlevej og Lind Hovedgade i forbindelse med blandt andet vareindlevering, ligesom flere boliger i området er generet af støj fra motorvejen.  

 

Bemærkninger/indsigelser: 

 

Planforslagene har været i offentlig høring fra den 14. december 2011 til den 8. februar 2012, og der er kommet fire indsigelser/bemærkninger, som er beskrevet i indsigelsesnotatet (se bilag) og behandlet nedenfor.  

 

Indsigelse 1

Bemærkning fra Miljø og Klima (Herning Kommune), dateret den 20. december 2012.

 

Miljø og Klima mener blandt andet, at virksomheden bør undersøge og redegøre for muligheden for, at støjende aktivitet planlægges, så naboer bliver midst muligt påvirket af støjen fra virksomheden (se bilag, Indsigelsesnotat).

 

Indsigelse 2

Bemærkning fra EnergiMidt Infrastruktur, dateret den 9. januar 2012.

 

Der gøres opmærksom på, at EnergiMidt har elanlæg og/eller fiberbredbåndsrør i området (se bilag, Indsigelsenotat).

 

Indsigelse 3

Indsigelse fra fire naboer, dateret den 29. januar 2012. 

 

Naboerne finder det utilfredsstillende, at de ikke har modtaget svar på deres henvendelse, dateret den 20. marts 2011, vedr. principgodkendelsen af projektet.

Desuden fremsætter de en række spørgsmål blandt andet vedr. inddragelse af planområdet til erhvervsformål og mulighed for ekspropriation af deres ejendomme.

Det påpeges i øvrigt, at området i forvejen er stærkt belastet af støj og trafik til gene for beboerne på Trehuse (se bilag, Indsigelsesnotat).

 

Indsigelse 4

Indsigelse fra Naturstryelsen, Miljøministeriet, dateret den 8. februar 2012.

 

Naturstyrelsen finder, at planlægningen er i strid med de statslige interesser for så vidt angår erhvervsudlæg ved motorveje samt vandplanernes retningslinjer om grundvand. Der gøres derfor indsigelse mod planforslagene efter planlovens § 29 (se bilag, Indsigelsesnotat).

 

Ad. 1 Bemærkning fra Miljø og Klima (Herning Kommune), dateret den 20. december 2012.
 
a og d: Virksomheden har undersøgt alternativ placering af vareindlevering og afvikling af trafik på grunden. De oplyser, at såfremt der skal laves ændringer i afviklingen af trafikken på grunden, vil det kræve ændringer af den ønskede disponering på grunden og indretning af bygningen.
 
b og c: En lokalplan kan ikke regulere støj. Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier skal overholdes.  En støjberegning foretaget af NIRAS for virksomheden viser, at den planlagte virksomheds resulterende støjbidrag ved nærmeste nabo vil være 43 dB (A) i dagtimerne. Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj i boligområder er 45 dB (A).  
 
Såfremt forudsætningerne i støjberegningen overholdes kan virksomheden umiddelbart overholde Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier.  Lokalplanen giver mulighed for etablering af støjafskærmning, såfremt Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier ikke kan overholdes.
 
Ad. 2 Bemærkning fra EnergiMidt Infrastruktur, dateret den 9. januar 2012. 


a: Det indstilles, at lokalplanen stiller krav om, at kabler og ledninger i området skal respekteres, og at der ikke må graves i nærheden uden forudgående aftale med forsyningsselskaber og ledningsejere.


Ad. 3  Indsigelse fra fire naboer, dateret den 29. januar 2012.
 
Indsigelsen skal ses i sammenhæng med brev dateret den 20. marts 2011 fra naboer til lokalplanområdet vedr. principgodkendelsen af lokalplanudarbejdelsen (se bilag).
 
a: Herning Kommune har med brev den 20. december 2012 svaret på henvendelsen fra naboerne, dateret den 20. marts 2011, og redegjort for, at lokalplanarbejdet først er igangsat i efteråret 2011, og der henvises til den offentlige høringsperiode som en del af lokalplanproceduren. Henvendelsen fra naboerne er behandlet i dagsorden i forbindelse med den foreløbige vedtagelse af planerne.
 
Planafdelingen har desuden inviteret naboerne til et møde, som blev afholdt den 9. februar 2012 med deltagelse af Marius Reese.


b og c: Kommuneplanen indeholder de overordnede rammer for lokalplanlægningen. Det betyder, at de konkrete bestemmelser i lokalplanen skal holde sig inden for kommuneplanrammens retningslinier. Når der er udarbejdet lokalplan for et område er det lokalplanens bestemmelser, der er gældende.
 
d, e, g, j: Herning Kommune har ikke hjemmel til at ekspropriere på baggrund af et kommuneplantillæg, jf. Planloven, og er ikke erstatningspligtig i forbindelse med udlæg af kommuneplanrammen. 
 
f, h og i: Byplanudvalget besluttede på møde den 13. december 2010 med principgodkendelsen af lokalplanudarbejdelsen, at lokalplanområdet kan anvendes til erhverv i forlængelse af eksisterende erhvervsområde ved Vejlevej og med virksomheder i miljøklasse 2-3.
 
Henvendelsen fra naboerne til lokalplanområdet, dateret den 20. marts 2011, vedr. principgodkendelsen af udarbejdelsen af lokalplanen, indgik i den politiske behandling i forbindelse med den foreløbige vedtagelse af lokalplanen.
 
k: Trehuse er offentlig vej i vinterklasse 3. Det betyder, ifølge Herning Kommunes Vejafdeling, at glatførebekæmpelse kun udføres ved meget glatte veje og store snemængder i dagtimerne, og først når der er ledigt materiel. Der kan ikke stilles specifikke krav til en offentlig vej; vejens status vurderes af vejmyndigheden, og reparationer prioriteres i forhold til kommunens øvrige veje. Vejen skal være fremkommelig og svare til den trafik, den er beregnet til. Der kan ikke stilles krav om for eksempel fortov og/eller belysning.

Ad. 4 Indsigelse fra Naturstyrelsen, Miljøministeriet, dateret den 8. februar 2012.  

 

a: Det indstilles, at lokalplanområdets anvendelse begrænses til ikke grundvandstruende aktivitet, såsom mindre engrosvirksomheder, og at der skal etableres afskærmende beplantning mod motorvejen i form af en tæt randbeplantning med en bredde på minimum 10 meter. Som en forudsætning for ibrugtagning af ny bebyggelse skal beplantningen være etableret. Lokalplanen indeholder desuden en række bestemmelser vedrørende skiltning.  

 

b: Herning Kommune har i brev dateret den 20. marts 2012 anmodet Naturstyrelsen om at ophæve indsigelsen på betingelse af, at de foreslåede justeringer, jf. indstillingen, indarbejdes i planen med den endelige vedtagelse. På den baggrund har Naturstyrelsen i brev dateret den 21. marts 2012 ophævet indsigelsen.

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller:

at Byplanudvalget indstiller lokalplan nr. 61.E5.3 for et område til erhvervsformål ved Vejlevej i Lind til endelig vedtagelse med følgende justeringer:

 

at Lokalplanen tilføjes § 3.4 ”Der må ikke etableres virksomheder med grundvandstruende aktivitet, såsom benzinstation, autoværksted m.fl.”

 

at Lokalplanens § 11.3 ændres til ”Der skal etableres en tæt randbeplantning mod motorvejen med en bredde på minimum 10 meter, jf. kortbilag 2 og 3”

 

at Lokalplanens kortbilag 2 og 3 justeres i henhold til ovennævnte

 

at Lokalplanen tilføjes § 6.7 "Der findes kabler og ledeninger indenfor eller i umiddelbar nærhed af området. Kabler og ledninger skal respekteres, og der må ikke graves i nærheden uden forudgående aftale med forsyningsselskaber og ledningsejere"

 

at Lokalplanens redegørelse tilføjes afsnit om de vilkår, der ligger til grund for ophævelsen af Naturstyrelsens indsigelse til planerne.

Beslutning

Tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.05-P16-18-11 Sagsbehandler: Lisbet Rørbæk Abildtrup  

Endelig vedtagelse af tillæg nr. 71 til Herning Kommuneplan 2009-2020

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 X
 
 X
 X

 

Sagsresume

Byrådet foreløbig vedtog på møde den 6. marts 2012 forslag til tillæg nr. 71 til Herning Kommuneplan 2009-2020.

 

Planen har været i høring sammen med lokalplan 61.E3.1 for erhvervsområdet industriparken i Lind fra den 28. februar til den 23. maj 2012, og der er kommet i alt 4 indsigelser til planforslagene.

Sagsfremstilling

Området er omfattet af de eksisterende rammeområder 61.E1 og 61.E3 til erhverv.  

 

Den geografiske afgrænsning af det eksisterende rammeområde 61.E1 bibeholdes, og afgrænsningen af det eksisterende rammeområde 61.E3 udvides og tilpasses mod nord til også at omfatte den del af området, der i dag er kommunalt ejet jord.  

 

Ændringer i rammebestemmelserne

Med forslaget til tillægget fjernes muligheden for at opføre én bolig pr. ejendom for en til virksomheden knyttet person samt selvstændig kontorvirksomhed i det eksisterende rammeområde E1.  

 

Desuden ændres den nordligste del af det eksisterende rammeområde E3 fra miljøklasse 3-5 til miljøklasse 3-4, og den afskærmende beplantning ændres til åben beplantning med træer i grupper.  

 

Indsigelser
Planerne har været i offentlig høring fra den 28. februar til den 23. maj 2012. Der er kommet i alt 4 indsigelser, som er beskrevet og behandlet nedenfor.  
 
Indsigelse nr. 1

Indsigelse fra nabo til lokalplanområdet, dateret den 6. april 2012


A. Indsiger finder det uacceptabelt, at lokalplanforslaget har til hensigt at fjerne det eksisterende afskærmende beplantningsbælte mod motorvejen i lokalplanområdets nordvestlige grænse og i stedet har til hensigt at etablere etgrønt bælte med træer i grupper. Det vil øge støjniveauet fra udearealerne ved MCH og give endnu mere støj fra motorvejen. Desuden vil flere nybyggede huse i området få direkte udsigt til motorvejstrafikken. Indsiger bemærker, at trafikstøjen i boligområdet i forvejen er forværret af, at den eksisterende jordvold langs Nr. Lindvej ved boligområdet er sunket betydeligt og ikke er blevet underplantet med buske som oprindeligt lovet. På den baggrund kommer indsiger med en række ændringsforslag og mener, at man bør:
- undlade at ændre beplantningen ved motorvejen,


B.
- opføre jordvolde langs motorvejen på strækningen C-C (se bilag), - opføre jordvolde langs Nr. Lindvej på strækningen B-B (se bilag), - hæve højden på eksisterende jordvold langs Nr. Lindvej A-A (se bilag), - samt beplante jordvoldene, da beplantning med buske vil dæmpe støjenvæsentligt.
 
Indsigelse nr. 2

Indsigelse fra nabo til lokalplanområdet, dateret den 6. april 2012

Indsiger støtter Indsigelse nr. 1 og bemærker, at de påtænkte tiltag vil give en endnu større støjpåvirkning end den nuværende.


Indsigelse nr. 3

Indsigelse fra nabo til lokalplanområdet, dateret den 13. april 2012

Indsiger støtter Indsigelse nr. 1 og bemærker, at man ikke havde kendskab til kommunens planer ved køb af grunden.


Indsigelse nr. 4

Indsigelse fra nabo til lokalplanområdet, dateret den 19. april 2012

Indsiger støtter Indsigelse nr. 1.
 
Behandling af indsigelser
 
Ad. 1, 2, 3 og 4.  
 
A. Det indstilles, at den i lokalplanforslaget foreslåede åbne beplatning med træer i grupper i den nordvestlige del af lokalplanområdet, ændres til en afgrænsende, tæt beplanting. Dette sker dels for at mindske gener fra motorvejen mod de nærtliggende boligområder og dels for at skabe en sammenhængende byafrunding i tråd med igangværende lokalplanlægning for et område til erhvervsformål ved Trehuse i Lind, som indstilles til endelig vedtagelse med en tæt beplanting mod motorvejen på baggrund af et veto fra Miljøministeriet.  

 

Desuden indstilles, at bestemmelsen om en åben beplantning i form af træer i grupper i kommuneplantillægget, ændres til en bestemmelse om etablering af et afskærmende plantebælte.  
 
Det skal bemærkes, at nogle af de ejendomme, der har mulighed for at tilkøbe areal mod motorvejen, håber på en vis synlighed fra motorvejen. Denne synlighed begrænses med etablering af et tæt plantebælte.  
 
B. De, på indsigelsens kortbilag, anførte jordvolde ligger uden for lokalplanområdet, og er derfor ikke behandlet her. Natur og grønne områder, Herning Kommune, er orienteret om indsigelsen og behandler emnet.  

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller:

at tillæg nr. 71 til Herning Kommuneplan 2009-2020 endelig vedtages med følgende ændringer;

 

at bestemmelsen "Langs områdets nordvestlige grænse skal der etableres et grønt bælte med træer i grupper. Bæltet kan have en bredde på op til 20 meter" ændres til "Langs områdets nordvestlige grænse skal der etableres et afskærmende plantebælte med en bredde på op til 20 meter".

Beslutning

Tiltrådt

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.05-P16-19-11 Sagsbehandler: Lisbet Rørbæk Abildtrup  

Endelig vedtagelse af lokalplan 61.E3.1 for erhvervsområdet Industriparken i Lind

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 X
 
 X
 X

 

Sagsresume

Byrådet har på møde den 6. marts 2012 foreløbigt vedtaget forslag til lokalplan 61.E3.1 for erhvervsområdet Industriparken i Lind samt forslag til tillæg nr. 71 til Herning Kommuneplan 2009-2020.

 

Planerne har været i offentlig høring fra den 28. februar til den 23. maj 2012.

Der er kommet i alt 4 indsigelser til planforslagene.

 

Sagsfremstilling

Baggrunden for lokalplanen er et ønske fra grundejere i området om at udvide grundarealet mod Messemotorvejen ved tilkøb af kommunalt ejet jord.  

Lokalplanområdet er ca. 25 ha stort og består af det eksisterende erhvervsområde Industriparken i Lind samt en stribe kommunalt ejet jord nord for erhvervsområdet mod Messemotorvejen.  

 

Området ligger i den nordvestlige del af Lind og afgrænses mod nord af Messemotorvejen, mod vest og syd af Nr. Lindvej og mod øst af Messevejen. Umiddelbart syd for området ligger et eksisterende boligområde.    

 

Plangrundlag

Der findes ikke eksisterende lokalplan for området. 

Lokalplanforslaget er ikke i overensstemmelse med Herning Kommuneplan 2009-2020, og der er derfor udarbejdet tillæg nr. 71.

 

Lokalplanområdet ligger i byzone.

 

Lokalplanens indhold

Lokalplanområdet udlægges til erhvervsformål og detailhandel for særligt pladskrævende varegrupper.

 

Der må ikke etableres boliger eller selvstændig kontorvirksomhed i området.  

Forslaget giver mulighed for at anvende området til erhverv i miljøklasse 2-5, dvs. fra virksomheder, der kun giver en ubetydelig påvirkning af de nærmeste omgivelser til mere belastende produktionsvirksomheder.  

 

Lokalplanområdet disponeres i tre delområder med forskellige miljøklasser, der er tilpasset omgivelserne:

I delområde I, der ligger tættest på det eksisterende boligområde, må der placeres virksomheder i miljøklasse 2-3, i delområde II må der placeres virksomheder i miljøklasse 3-5, og i delområde III, mod motorvejen, må der placeres virksomheder i miljøklasse 3-4.  

 

Bebyggelsen inden for lokalplanområdet må opføres i op til 2 etager og med en maksimal højde på 8,5 meter.

 

Lokalplanområdet vejbetjenes fra Nr. Lindvej af de eksisterende veje Industriparken, Industrivænget og Hvillumsvej.    

 

For at sikre en grøn, landskabelig overgang til de omkringliggende, større veje indeholder lokalplanen byggelinier mod nordvest og øst. Byggelinien mod nordvest har også til formål at sikre nye arealer mod grundvandstruende aktivitet. 

 

Forvaltningen er i høringsperioden blevet bekendt med, at den registrerede bevaringsværdige ejendom med lav bevaringsværdi, matr.nr. 13bs, ikke eksisterer mere, og det indstilles derfor, at muligheden for at nedrive denne ejendom udgår af lokalplanen.

 

Indsigelser

Planerne har været i offentlig høring fra den 28. februar til den 23. maj 2012. Der er kommet i alt 4 indsigelser, som er beskrevet og behandlet nedenfor.  

 

Indsigelse nr. 1
Indsigelse fra nabo til lokalplanområdet, dateret den 6. april 2012

A.
Indsiger finder det uacceptabelt, at lokalplanforslaget har til hensigt at fjerne
det eksisterende afskærmende beplantningsbælte mod motorvejen i lokalplanområdets
nordvestlige grænse og i stedet har til hensigt at etablere etgrønt bælte med træer i grupper.
Det vil øge støjniveauet fra udearealerne ved MCH og give endnu mere støj
fra motorvejen.
Desuden vil flere nybyggede huse i området få direkte udsigt til motorvejstrafikken.
Indsiger bemærker, at trafikstøjen i boligområdet i forvejen er forværret af, at
den eksisterende jordvold langs Nr. Lindvej ved boligområdet er sunket betydeligt
og ikke er blevet underplantet med buske som oprindeligt lovet.
På den baggrund kommer indsiger med en række ændringsforslag og mener,
at man bør:


- undlade at ændre beplantningen ved motorvejen,

B.
- opføre jordvolde langs motorvejen på strækningen C-C (se bilag),
- opføre jordvolde langs Nr. Lindvej på strækningen B-B (se bilag),
- hæve højden på eksisterende jordvold langs Nr. Lindvej A-A (se bilag),
- samt beplante jordvoldene, da beplantning med buske vil dæmpe støjenvæsentligt.

 

Indsigelse nr. 2
Indsigelse fra nabo til lokalplanområdet, dateret den 6. april 2012

Indsiger støtter Indsigelse nr. 1 og bemærker, at de påtænkte tiltag vil give en endnu større støjpåvirkning end den nuværende.


Indsigelse nr. 3
Indsigelse fra nabo til lokalplanområdet, dateret den 13. april 2012

Indsiger støtter Indsigelse nr. 1 og bemærker, at man ikke havde kendskab til kommunens planer ved køb af grunden.

Indsigelse nr. 4

Indsigelse fra nabo til lokalplanområdet, dateret den 19. april 2012

Indsiger støtter Indsigelse nr. 1.

 

Behandling af indsigelser

 

Ad. 1, 2, 3 og 4.  

 

A. Det indstilles, at den i lokalplanforslaget foreslåede åbne beplantning med træer i grupper i den nordvestlige del af lokalplanområdet, ændres til en afgrænsende, tæt beplanting. Dette sker dels for at mindske gener fra motorvejen mod de nærtliggende boligområder og dels for at skabe en sammenhængende byafrunding i tråd med igangværende lokalplanlægning for et område til erhvervsformål ved Trehuse i Lind, som indstilles til endelig vedtagelse med en tæt beplanting mod motorvejen på baggrund af et veto fra Miljøministeriet.
 
Desuden indstilles, at bestemmelsen om en åben beplantning i form af træer i grupper i kommuneplantillægget, ændres til en bestemmelse om etablering af et afskærmende plantebælte.  

 

Det skal bemærkes, at nogle af de ejendomme, der har mulighed for at tilkøbe areal mod motorvejen, håber på en vis synlighed fra motorvejen. Denne synlighed begrænses med etablering af et tæt plantebælte.  

 

B. De, på indsigelsens kortbilag, anførte jordvolde ligger uden for lokalplanområdet, og er derfor ikke behandlet her. Natur og grønne områder, Herning Kommune, er orienteret om indsigelsen og behandler emnet.  

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller:

at lokalplan 61.E3.1 for Industriparken i Lind vedtages med følgende ændringer:

 

at § 1.6 "at give mulighed for nedrivning af ejendommen matr. nr. 13bs Lind By, Rind med lav bevaringsværdig", udgår,

 

at § 9.8 "Oplag, parkering og lign. skal afskærmes med beplantning så det ikke er synligt fra Messemotorvejen og så vidt muligt placeres mod Industriparken" ændres til "Oplag, parkering og lign. må ikke være synligt fra Messemotorvejen. Afskærmning skal ske med beplantning",

 

at § 11.1 "Langs lokalplanområdets nordvestlige afgrænsning skal der etableres græsareal med en åben randbeplantning med en bredde på minimum15 meter, jf. kortbilag 2 og 4. Arealet skal vedligeholdes af de pågældende grundejre. Trægrupperne skal bestå af egetræer. I etableringsfasen kan andre træer dog anvendes som ammetræer", ændres til "Langs lokalplanområdets nordvestlige afgrænsning skal der etableres græsareal med en tæt beplantning med en bredde på minimum 10 meter, jf kortbilag 2 og 4. Arealet skal vedligeholdes af de pågældende grundejere".

 

at § 14.1 "Lokalplanen giver mulighed for nedrivning af ejendommen matr. nr. 13bs Lind By, Rind med lav bevaringsværdi i Herning Kommuneatlas", udgår,

 

at redegørelsen og kortbilg justeres i henhold til ovennævnte ændringer.

Beslutning

Tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.00-P19-4-12 Sagsbehandler: Helene Kjærsgaard  

Principgodkendelse af udvidelse af Aulum Kristne Friskole

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 x
 
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Herning Kommune har modtaget en ansøgning fra Aulum Kristne Friskole, om at de ønsker at udvide skolens område for at give plads til at opføre nye bygninger og etablere nye friarealer. Udvidelsen kræver, at den eksisterende kommuneplanramme for skolen udvides, og at der udarbejdes en ny lokalplan.

Da Herning Kommune ejer de arealer, Aulum Kristne Friskole ønsker at udvide på, ønsker Aulum Kristne Friskole også at indlede forhandlinger med Herning Kommune om at købe arealerne.

Sagsfremstilling

Aulum Kristne Friskole har cirka 150 elver og ligger på Østergade i den østlige del af Aulum. Skolen ønsker at etablere en børnehavegruppe på et areal øst for skolen (B - markeret med blåt i ansøgning, se bilag 1). Skolen oplyser, at de i alt forventer at bygge maksimalt ca. 500 m2 i delområde B. På længere sigt er skolen interesseret i at udvide sit udeareal mod nord (C - markeret med rødt på ansøgning)
 
Størstedelen af skolens nuværende areal er omfattet af lokalplan 1.19, der udlægger området til offentlige formål, mens den resterende del, og det areal, skolen ønsker at udvide på, er omfattet at lokalplan 1.52 for boligområdet Grønbækparken. (Se bilag 2) Området øst og nordøst for skolen er desuden omfattet af den grønne strukturplan for Aulum, som bl.a. indeholder en terrænbearbejdning, stier, beplantning og forskellige rekreative elementer.
 
Skolen er omfattet af kommuneplanramme 01.OF4.1, som udlægger området til offentlige formål som administration, skole, idrætshal, sportsanlæg, børne- og ungdominstitutioner, almennyttige institutioner o.l. samt parkering. En udvidelse af skolen vil derfor kræve, at kommuneplanramme 01.OF4.1 i kommuneplan 2013 - 2024 udvides til at omfatte hele det areal, skolen fremover skal råde over, og at der udarbejdes en ny lokalplan for Aulum Kristne Friskole.
 
For at sikre en god sammenhæng mellem udvidelse af skolens område og den grønne strukturplan for Aulum har Planafdelingen i samarbejde med Natur og Grønne Områder og Byggemodning udarbejdet en principskitse med forslag til disponering af arealet som grundlag for en ny lokalplan. (Se bilag 3).
 
Principskitsen imødekommer ikke skolens ønske om at disponere over arealet nordøst for skolen, da det i den grønne strukturplan er udlagt til bakkelandskab, og der allerede er deponeret overskudjord i området. Til gengæld giver principskitsen mulighed for at inddrage et større område øst for skolen, så området afgrænses med et plantebælte mod den grønne kile, på samme måde som syd for Østergade. Plantebæltet sikrer en god landskabelig sammenhæng og afgrænsning imod det tilbageværende offentlige areal.
 
I lokalplan 1.19 er der udlagt et grønt bælte mod Østergade, og det foreslås videreført for at skabe et sammenhængende grønt forløb langs Østergade.
 
Hvis der skal bygges i hele området øst for skolen, skal den eksisterende sti tilsluttes Østergade længere mod øst, som vist på principskitsen.
 
Der er på nuværende tidspunkt ikke afsat penge i budgettet til realisering af den grønne strukturplan i Aulum, men forvaltningen anbefaler, at de penge, der måtte komme ind ved salg af en del af det offentlige areal til Aulum Kristne Friskole, øremærkes til gennemførelse af den grønne strukturplan. Derved vil borgerne i området, som kompensation for, at det offentlige areal bliver mindre, have flere og bedre muligheder for at benytte det tilbageværende areal til rekreative aktiviteter. Både Aulum Kristne Friskole og de øvrige offentlige skoler og institutioner i området vil også kunne benytte de nye rekreative tilbud.

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller:

at kommuneplan 2013 - 2024 giver mulighed for en udvidelse af Aulum Kristne Friskole og at der igangsættes en lokalplan for udvidelse af Aulum Kristne Friskole med udgangspunkt i principskitsen (bilag 3)

[skriv indstilling]

Beslutning

Tiltrådt under forudsætning, at Aulum Kristne Friskole bidrager til trafiksikker passage af Skolegade.

Bilag

 

Sagsnr.: 01.00.00-P19-2-12 Sagsbehandler: Sine Dall  

Principgodkendelse Skolegade 62, Herning

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 x
 
 
 

 

Sagsresume

Herning Kommune har modtaget en ansøgning om omdannelse af Fællesbo´s kontorer på Skolegade 62 i Herning. Ansøger ønsker at en omdannelse til daginstitution samt kontorlokaler.

Sagsfremstilling

Bygherre ønsker at omdanne Fællesbos kontorlokaler til privat daginstitution med tilhørende kontorlokaler på 1. sal, til administration for De Frie Børnehaver. 
Bygningen har et etageareal på ca. 1049 m² fordelt på kælder, stueplan og 1. sal. Grunden er 1400 m² hvor det er muligt at etablere ca. 500 m² til fri- og opholdsarealer til daginstitutionen.
Derudover er der 7 parkeringspladser til personaleparkering og parkeringpladser til korttidsparkering for aflevering og hentning af børn.

 
Planforhold
Området er reguleret i kommuneplan ramme B12 hvor området er udlagt til boligområde, hvor det er muligt at indpasse visse offentlige institutioner f.eks. daginstitutioner.
Der er ingen lokalplan for området. 

Forvaltningens vurdering
Det er forvaltningens vurdering, at den valgte placering af en central daginstitution er god i forhold til øvrig planlægningen i området.

 
Forvaltningen vurderer, at der kan blive ca. 500-600 m² friarealer hvor der kan etableres lege- og opholdsareal til daginstitutionen. På Asylets nuværende beliggenhed er der ca. 1300 m² lege- og opholdsareal. Ligeledes vurderer forvaltningen, at der vil blive stillet krav til det byggetekniske i forhold til gældende bygningsreglement, da der tale om en ændret anvendelse af bygningen.

 

For at sikre at der ikke sker uhensigtsmæssig parkering af biler, som kan være til gene for områdets beboere skal der stilles krav om parkering i lokalplanen. Forvaltningen vurderer, at det er svært at få plads til langtidsparkering til personale. Men at der langs daginstitutionen og vejen mellem Skolegade og Nørre Allé, kan etableres ca. 10 pladser til korttidsparkering, ca. 15 minutter, til aflevering og hentning af børn. Det vil i den henseende være mest hensigtsmæssigt at vejen gøres ensrettet, så kørselretningen bliver fra Skolegade til Nørre Allé. En ensretning af vejen kan medføre en øget trafikmængde på Nørre Allé i forhold til i dag.

 

Forvaltningen vurderer, at det er nødvendigt at indbetale til Herning Kommunes parkeringsfond for at kunne honorere parkeringspladser til personale.

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller:

at Byplanudvalget principgodkender omdannelse af kontorlokaler til daginstitution under betingelse af, at der udarbejdes lokalplan for området.

 

at Byplanudvalget tager stilling til om det er muligt at indbetale til Herning Kommunes parkeringsfond.

Beslutning

Indstillingen vedtaget med bemærkning om, at det, af hensyn til trafikafviklingen i området og udearealer, skal vurderes, om der skal sættes et maksimum for antal børn i institutionen.

 

De resterende antal p-pladser, der ikke kan etableres på egen grund, kan tilvejebringes ved indbetaling til Herning Kommunes parkeringsfond.

Bilag

 

Sagsnr.: 01.00.00-G20-1239-07 Sagsbehandler: Mette Berggreen  

Byplandage 2012

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 X
 
 
 

 

Sagsresume

Den 4.-5. oktober 2012 afholdes det 62. danske byplanmøde i Svendborg. Titlen er vækst og velfærd.

Sagsfremstilling

Som det fremgår af programmet handler Byplanmødet om, hvordan vi
kan sikre vækst og velfærd i en krisetid? Det er et af de helt centrale spørgsmål i samfunds- og plandebatten. Men der er langtfra enighed om, hvilken slags vækst vi taler om, og hvad det gode liv er. Hvilke værdier er egentlig på spil, og hvordan kan de håndteres i planlægningen i byer og egne med henholdsvis udvikling og afvikling?
Dette er nogle af de temaer, der behandles på årets byplanmøde. Deltagerne vil efter tilmelding til forvaltningen efterfølgende modtage hotel- og rejseplan

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller:

at deltagere fremsender skema med angivelse af tre prioriterede delmøder og tre prioriterede udflugter til forvaltningen senest den 27. juni

Beslutning

Tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 01.11.00-G00-1-12 Sagsbehandler: Lisbet Rørbæk Abildtrup  

Frigivelse af rådighedsbeløb til bygningsfornyelse og undersøgelse af skimmelsvamp i 2012

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 X
 
 X
 X

 

Øvrige sagsbehandlere: Lisbeth Andresen, Pia Colstrup

Sagsresume

Byrådet godkendte på møde den 8. maj 2012 ”Byfornyelsesstrategi 2012-2015 – herunder handlingsplan”. I henhold til strategien, skal der gennemføres ansøgningsrunde til bygningsfornyelse i den vestlige del af Herning Kommune i 2012.
 
Der fremsættes hermed forslag til kriterier til bygningsfornyelsesrunden, og anmodes om frigivelse af rådighedsbeløb til bygningsfornyelsen samt til undersøgelse af skimmelsvamp.

Sagsfremstilling

Bygningsfornyelse
I henhold til byfornyelsesstrategien skal bygningsfornyelsesmidlerne fordeles generelt efter geografisk inddeling af kommunen. Ved at koncentrere indsatsen efter geografiske områder frem for på enkelte spredte byer, er det muligt over 4 år at tilbyde og gennemføre bygningsfornyelse i hele kommunen, hvor det både er relevant, og hvor det kan skabe en synlig forskel. 
Forvaltningen står således overfor at igangsætte en ansøgningsrunde til bygningsfornyelse i den vestlige del af Herning Kommune i efteråret 2012, og i resten af kommunen henholdsvis i 2013, 2014 og 2015.
 
I henhold til Byfornyelsesloven kan Herning Kommune give op til 25 % af istandsættelsessummen i støtte til bygningsejere af ikke bevaringsværdige ejendomme og op til 33 % af istandsættelsessummen i støtte til bygningsejere af bevaringsværdige ejendomme (bevaringskategori 1-4). For at komme i betragtning skal ejendommen være opført før 1950.
 
Ovennævnte kriterier ligger fast i henhold til Byfornyelsesloven. Øvrige kriterier for støtte kan revideres årligt af byrådet og udmeldes ved annoncering. Til ansøgningsrunden i 2012 forslås følgende kriterier:  

  • Der kan ydes støtte til istandsættelse af ejendomme, der primært anvendes til boligformål (både privat og udlejning).

  • Der kan ydes støtte til istandsættelse af forsamlingshuse i landsbyer og landdistrikter.

  • Der gives udelukkende støtte til istandsættelse af en bygnings klimaskærm: nye vinduer og udvendige døre eller istandsættelse deraf; istandsættelse af facader og udvendige bygningsdele som f.eks. trapper, sokler, mure og skorstene; fornyelse af tagdækning og kviste eller istandsættelse deraf.

  • Bygningens originale udseende og materialer skal tilstræbes.

  • Støtten gives i form af et kontant tilskud, når projektet er udført, og der er indsendt regnskab med bilag.

  • Der tinglyses en deklaration på ejendommen i forbindelse med udbetaling af støtte i forhold til hel eller delvis tilbagebetaling af det udbetalte beløb, hvis ejendommen sælges inden for fem år efter udbetaling.

 

Byfornyelsesstrategiens formål er blandt andet at lave en målrettet og koncentreret indsats på bygningsfornyelsesområdet, og forvaltningen forventer mange ansøgninger.
 
På investeringsoversigten på Serviceområde 03, Kommunale ejendomme er der i 2012 afsat to puljebeløb til bygningsfornyelse, hhv. stednr. 015097, Bygningsforbedringsudvalget, boligforbedringsmidler samt stednr. 015099, Rådighedsbeløb vedr. diverse anlægsarbejder (puljebeløb afsat til gennemførelse af enkeltstående boligforbedrings- og friarealprojekter, som fremsendes fra private ejendomsejere).
 
Formålet med den førstnævnte pulje er at tilskynde og påvirke private bygningsejere til at istandsætte og forbedre bevaringsværdige ejendomme opført før 1950. Sidstnævnte puljebeløb omfatter tilsvarende formål – dog for såvel bevaringsværdige som ikke bevaringsværdige ejendomme.
 
Der er på Serviceområde 03, Kommunale ejendomme på stednr. 015097 i 2012 et korrigeret budget på 1.124.000 kr. i udgift samt 254.000 kr. i indtægt. Forvaltningen anmoder om at overføre og frigive uforbrugte midler på netto 565.000 kr. fra tidligere år til et nyt stednr., Bygningsfornyelse i 2012. Der resterer herefter et rådighedsbeløb på 305.000 kr. på stednr. 015097 i 2012. Der vil efterfølgende blive fremsendt separat sag om frigivelse af rådighedsbeløbet på dette stednr.
 
Der er på Serviceområde 03, Kommunale ejendomme på stednr. 015099, Rådighedsbeløb vedr. diverse anlægsarbejder afsat 389.000 kr. i 2012. Der anmodes om frigivelse af 364.000 kr. af beløbet til Bygningsfornyelse 2012 jf. Byfornyelsesstrategien.
 
Der vil således i 2012 være 305.000 kr. til Bygningsforbedringsudvalget samt i alt 929.000 kr. netto (565.000 kr. + 364.000 kr.) til bygningsfornyelsen.
 
Skimmelsvamp
Der er ikke afsat særskilte midler til undersøgelse af skimmelsvamp.
 
Der er på Serviceområde 03, Kommunale ejendomme på stednr. 015099, Rådighedsbeløb vedr. diverse anlægsarbejder afsat 389.000 kr. i 2012. Der anmodes om overførelse og frigivelse af 25.000 kr. til undersøgelse af skimmelsvamp fra stednr. 015099, Rådighedsbeløb vedr. diverse anlægsarbejder til Undersøgelse af skimmelsvamp 2012, nyt stednr.

Statsrefusion
Projekter udført inden for ovennævnte byfornyelsesområder er refusionsberettigede med 50 % fra staten.

 

Staten har i 2012 tildelt Herning Kommune en ramme til byfornyelse på 1.100.000 kr. I denne sag disponeres i alt 954.000 kr. af rammen. Når der efterfølgende, som ovennævnt, fremsendes særskilt sag vedr. frigivelse af de resterende 305.000 kr. på Serviceområde 03, Kommunale ejendomme, stednr. 015097 forventes restrammen disponeret.

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller:

at der til bygningsfornyelse meddeles anlægsudgiftsbevilling og tilhørende rådighedsbeløb på 1.130.000 kr. i 2012 til Serviceområde 03, Kommunale ejendomme, nyt stednr. benævnt Bygningsfornyelse 2012,

 

at der meddeles anlægsindtægtsbevilling og tilhørende rådighedsbeløb på 565.000 kr. i 2012 til statsrefusion samme sted. Statsrefusionen medfinansierer anlægsudgiften,

 

at den resterende anlægsudgift på 565.000 kr. finansieres af afsatte rådighedsbeløb til udgifter på 819.000 kr. og indtægter på 254.000 kr., netto 565.000 kr. på Serviceområde 03, Kommunale ejendomme, stednr. 015097 i 2012. Der meddeles negativ anlægsbevilling på hhv. 494.000 kr. i udgift og 234.000 kr. i indtægt på stednr. 015097,

 

at der til bygningsfornyelse meddeles anlægsudgiftsbevilling og tilhørende rådighedsbeløb på 728.000 kr. i 2012 til Serviceområde 03, Kommunale ejendomme, nyt stednr., benævnt Bygningsfornyelse 2012,

 

at der meddeles anlægsindtægtsbevilling og tilhørende rådighedsbeløb på 364.000 kr. i 2012 til statsrefusion samme sted. Statsrefusionen medfinansierer anlægsudgiften,

 

at anlægsudgiften desuden finansieres af afsat rådighedsbeløb på 364.000 kr. i 2012 på Serviceområde 03, Kommunale ejendomme, stednr. 015099, Rådighedsbeløb vedr. diverse anlægsarbejder,

 

at der til undersøgelse af skimmelsvamp meddeles anlægsudgiftsbevilling og tilhørende rådighedsbeløb på 50.000 kr. i 2012 til Serviceområde 03, Kommunale ejendomme, nyt stednr. benævnt Undersøgelse af skimmelsvamp 2012,

 

at der meddeles anlægsindtægtsbevilling og tilhørende rådighedsbeløb på 25.000 kr. i 2012 til statsrefusion ifm. Undersøgelse af skimmelsvamp 2012 samme sted. Statsrefusionen medfinansierer anlægsudgiften,

 

at anlægsudgiften på 25.000 kr. finansieres af afsat rådighedsbeløb på Serviceområde 03, Kommunale ejendomme, stednr. 015099, Rådighedsbeløb vedr. diverse anlægsarbejder i 2012.

Beslutning

Tiltrådt, idet det også undersøges, om der kan arbejdes med nedrivning i sammenhængen.

 

Sagsnr.: 01.00.00-G00-15-07 Sagsbehandler: Tina Sølberg Dybbro  

Frigivelse af projektudviklingsmidler for budget 2012

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 X
 
 X
 X

 

Øvrige sagsbehandlere: Pia Colstrup

Sagsresume

På Budget 2012, serviceområde 09 Trafik_BYP, stednr.:222035, Projektudviklingsmidler, var der afsat 0,305 mio. kr. i 2012. Af de midler er 0,160 mio. kr. omkonteret til projekt for Fonnesbechsgade, jf. Byrådsbeslutning om finansiering af projekt for Fonnesbechsgade af d.21.6.2011 – pkt.154.
 
Restmidler på 0,145 mio. kr. på stednr. 222035, Projektudvikling foreslås frigivet til igangsætning af projektudvikling for næste etape af gågaden, fra Poulsens Plads mod øst, jf. Byplanudvalgets beslutning d. 17. april 2012 i sag om prioritering af Bymidtepuljen for 2012 – 2014.

Sagsfremstilling

Der er afsat 5,090 mio. kr. til Bymidteprojektet på budget 2013. Byplanudvalget besluttede d.17 april 2012, pkt. 66, at midlerne skal anvendes til etablering af ny gågade på en strækning af Bredgade, fra Poulsens Plads mod øst.
 
De seneste udbud af plads- og gågadeprojekter med Bymidtefinish og granit viser, at den gældende m2 pris eksklusiv moms på Bymidteprojekterne ligger i størrelsesordenen 3200 – 3300 kr., inklusive rådgivere, entreprenør, granitindkøb, belysning, træer og brickslotafvanding.
 
Gågaden er gennemsnitligt 16 - 17 m. bred, hvilket giver en gennemsnitspris pr. lbm. på 53.625 kr. Det betyder, at der kan etableres 18 – 19 lbm. gågade for 1 mio., eller ca. 90 lbm. for 5 mio, som der for indeværende er budgetteret med på årsbasis. Priserne er konjunkturafhængige, og de seneste udbud er gennemført på et for Herning Kommune fordelagtigt grundlag.
 
Med udgangspunkt i erfaringspriser og budgetramme vurderes det, at projektgrænsen for 2013 bør fastlægges i skel mellem ejendommene Bredgade 37 og Bredgade 41. Projektgrænsen tilgodeser, at der skabes sammenhæng til passagen mellem Bredgade og området med Lille Torv og Dalgas Plads.
 
Hvis projektet skal anlægges i 2013, skal skitseforslag til Byplanudvalgets godkendelse udarbejdes i efteråret 2012. Der kan ikke frigives anlægsmidler til projektet i 2012. Direktøren foreslår derfor, at de resterende projektudviklingsmidler på 0,145 mio. kr. afsat på budget 2012 på serviceområde 09_Trafik BYP, stednr.: 222035, søges frigivet til projektudvikling og skitseforslag for den prioriterede strækning af Bredgade.
 
Dermed vil projektet kunne realiseres efter nedenstående tidsplan:
 
September - november 2012: Programmering, projektudvikling og skitseprojekt
December 2012: Byplanudvalgets godkendelse af skitseprojekt
Januar 2013: Frigivelse af anlægsbevilling til projektet
Januar – marts 2013: Projektering og udarbejdelse af udbudsbeskrivelse
April 2013: Udbud, licitation og kontraktindgåelse
Maj – oktober 2013: Anlægsperiode

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller:

at Byplanudvalget godkender at restmidler til projektudvikling på stednr. 222035 anvendes til projektudvikling af gågadeprojekt i Bredgade ,

 

at Byplanudvalget, hvis anvendelsen godkendes, indstiller, at der meddeles anlægsudgiftsbevilling på 0,145 mio. kr. til Serviceområde 09, Trafik, stednr. 222035, Projektudviklingsmidler

 

at udgiften finansieres af afsat rådighedsbeløb på 0,145 mio. kr i 2012 på Serviceområde 09, Trafik, stednr. 222035.

Beslutning

Tiltrådt.

 

Sagsnr.: 20.04.02-P27-1-12 Sagsbehandler: Tina Sølberg Dybbro  

Udbedring af skade

 

Sagsnr.: 00.22.04-I00-2-12 Sagsbehandler: Anna Margrethe Buhl  

Meddelelser til/fra Byplanudvalget den 25. juni 2012