Dagsordener og referater

Udvalg: Byplanudvalget
Mødedato: 21. maj 2012
Mødested: C3.40

Dagsordenpunkter

Sagsnr.: 00.00.00-P19-931-11 Sagsbehandler: Sine Dall  

Endelig vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 72 for Nygade og Skolegade

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 x
 
 x
 x

 

Sagsresume

Byrådet vedtog på mødet den 31. januar 2012, punkt 21, forslag til kommuneplantillæg nr. 72 for området på hjørnet af Nygade og Skolegade i Herning.
 
Forslag til kommuneplantillæg nr. 72 har været i offentlig høring fra den 8. februar 2012 til den 4. april 2012. Der er i høringsperioden indkommet én bemærkning til planforslaget.


 

Sagsfremstilling

Gennem en årrække er der gjort en række forsøg på at udvikle området ved den tidligere Brandstation på hjørnet af Skolegade og Nygade i Herning.
 
Med forslag til tillæg nr. 72 etableres et nyt centerområde, ved at en mindre del af rammeområde NØB22 og B12 sammenlægges til et nyt centerområde.
I rammerne for lokalplanlægningen foreslås det, at bebyggelse kan opføres i op til 5 etager, dog således at der sker en arkitektonisk og højdemæssig tilpasning til den omgivende bebyggelse.
 
Der er indkommet en bemærkning fra Museum Midtjylland som bemærker, ”området ligger i umiddelbar tilknytning til en ganske omfattende bebyggelse fra jernalderen, samt grave og gårde fra vikingetiden som er undersøgt blandt andet i forbindelse med omlægningen af torvet og på hjørnet af Nygade og Skolegade”.
Ligeledes bemærkes der, ”vi vil derfor gøre opmærksom på at der efter al sandsynlighed er bevarende fortidsminder i området, og som følge deraf må der påregnes såvel arkæologiske forundersøgelser som udgravninger, inden eventuelle anlægsarbejder kan gå i gang”.
 
Det er forvaltningens vurdering, at bemærkningen vedrørende eventuelle arkæologiske fund ikke er til hindring for en realisering af planlægningen i området.

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller:

at Byplanudvalget indstiller forslag til kommuneplantillæg nr. 72 til Herning Kommuneplan 2009-2020 til endelig vedtagelse

Beslutning

Tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.05-P00-28-11 Sagsbehandler: Sine Dall  

Endelig vedtagelse af lokalplan 11.C33.1 - Centerområde på hjørnet af Nygade og Skolegade

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 x
 
 x
 x

 

Sagsresume

Byrådet vedtog på mødet den 31. januar 2012, punkt 22, forslag til lokalplan 11.C33.1 - Centerområde på hjørnet af Nygade og Skolegade i Herning.
 
Lokalplanforslaget har været i offentlig høring fra den 8. februar 2012 til den 4. april 2012. Der er i høringsperioden indkommet 7 indsigelser og bemærkninger til planforslaget.

Sagsfremstilling

Lokalplanforslaget omfatter den tidligere Brandstation, Skolegades parkeringsplads, Børnehaven Asylet, ejendommene Nygade 12 ”Nis Petersens hus” – Nygade 14 samt to ejendomme i den sydlige del af skolegade. I lokalplanforslaget udlægges området til centerformål med en meget bred anvendelse.
 
Bebyggelsen foreslås opført i op til 5 etager på hjørnet af Nygade og Skolegade, idet den aftrappes gradvist til maksimum 2 etager for at tilpasses den omgivende bebyggelse, som er villaer og købstadshuse.
 
Der er i lokalplanforslagets offentlige høringsperiode indkommet 7 indsigelser og bemærkninger til planforslaget.
 
De 7 indsigelser/bemærkninger omhandler følgende:
1.
Ejere Nørre Allé 3 og 5

Indsigelsen vedrører primært bebyggelse i byggefelt C1, C2 samt B2, at byggeriet vil være til gene for de omkringliggende villaer. At der er bevaringsværdige bygninger i området samt de grønne træk langs Nygade.

2. Hernings Sogns Menighedsråd
Indsigelsen vedrører indbliksgener til præstegårdshaven, bygningshøjder og en ønsket indkørsel fra Nygade langs præstegårdshavens vestlige skel.
3.
Kgl. Bygningsinspektør
Indsigelsen vedrører indbliksgener til præstegårdshaven, bygningshøjder og en ønsket indkørsel fra Nygade langs præstegårdshavens vestlige skel.
4.
Viborg Stiftsøvrighed
Indsigelsen vedrører indbliksgener til præstegårdshaven, bygningshøjder og en ønsket indkørsel fra Nygade langs præstegårdshavens vestlige skel.
5.
Børnehaven Asylets bestyrelse, med tilhørende 349 håndskrevne underskrifter og 329 digitale underskrifter.
Indsigelse omhandler bevarelse af Børnehaven Asylet.
6.
Forældre til børn i Børnehaven Asylet
Indsigelse omhandler bevarelse af Børnehaven Asylet.
7.
Forældre til børn i Børnehaven Asylet
Indsigelse omhandler bevarelse af Børnehaven Asylet.
 
Ad 1: Der er enkelte bevaringsværdige bygninger inden for lokalplanes område. Nis Pedersens Hus’ placering i forhold til forløbet langs Nygade er uhensigtsmæssig, og forvaltningen vurderer, at der opnås en bedre sammenhæng i beplantning, fortov og cykelsti ved at lade huset nedrive i forbindelse med en byudvikling. I lokalplanforslaget indgår et lille torv som kan opkaldes efter Nis Petersen.
Der er forvaltningens vurdering, at der bør ske en justering i lokalplanen i forhold til byggefelterne C1 og C2 og deres afstand til skel, for at mindske indbliksgener til de omkringliggende villaer.
 
Ad 2-4: Der er forvaltningens vurdering, at højden på byggeriet er acceptabel. Byggefelt C1 og C2 i 2 etager og en maksimum bygningshøjde på 7 meter og byggefelt B2 i 2-3 etager og en maksimum bygningshøjde på 11 meter.
Forvaltningen vurderer at afstanden fra skel ved præstegårdshaven til byggefelt C2 bør præciseres med en minimum afstand i lokalplanen, i forhold til at mindske indbliksgener.
Det er forvaltningens vurdering, at den fra indsiger ønskede indkørsel fra Nygade, er en trafikal uhensigtsmæssig løsning. Indkørslen vil have overkørsel over fortov og cykelsti og er placeret uhensigtsmæssigt i forhold til lyskrydset ved Skolegade og udkørsel fra Nørre Allé.
 
Ad 5-7: Byrådet besluttede på deres møde den 11. oktober 2011, ”at kontrakten, senest med virkning fra 1/8 2012, opsiges med følgende institutioner og børnene overflytter til andre institutioner: Vindstyrken, Fredshegn, Troldhytten, Asylet, Lindely”.
Den selvejende daginstitution Børnehaven Asylet har fremsendt fornyet ansøgning om godkendelse af ændring til privat daginstitution i h.t. Dagtilbudslovens §19, stk. 5. Børne- og Familieudvalget har på et møde den 14. december 2011 godkendt, at der etableres privat institution med virkning fra 1/8 2012, jf. opsigelsesbestemmelserne i kontrakten”.
På baggrund af tidligere beslutninger er det forvaltningens vurdering, at hele lokalplanen bør vedtages, men at der er mulighed for at udvikle lokalplanområdet i etaper, således at Børnehaven Asylet kan blive i området i en periode.
 
En opsummering og forvaltningens kommentarer kan ses i vedhæftede indsigelsesnotat, som danner grundlag for forvaltningens indstilling.
 
Det er forvaltningens vurdering, at det er muligt at udvikle området i etaper. En mulig etapeløsning er, hvor Børnehaven Asylet er i anden etape. Ved denne løsningen er det muligt at lave en samlet karréstruktur langs Nygade og Skolegade og hvor Børnehaven Asylet ligger i ”baggården”. Ved denne løsning skal der sikres en adgang til Asylet. Ved en udvikling i etaper kan det være svært at realisere en parkeringskælder i hele lokalplanens område.
En udbygning i etaper kræver ikke de store ændringer i lokalplanen. En ændring vil være, at det sammenhængende udendørs opholdsareal på minimum 1000 m² i lokalplanforslagets §9.3 reduceres til minimum 500 m².

Alternativt kan lokalplanen vedtages, således at Asylet som helhed udgår. De herefter afledte ændringer af lokalplanforslaget fremgår af bilagene.  

 

For at imødekomme indsigelserne som vedrører indbliksgener er det forvaltningens vurdering, at lokalplanens lokalplankort (kortbilag 2) bør justeres så det fremgår, at der skal være en afstand fra skel og til byggefelterne C1 og C2 på minimum 5 meter. Det vurderes ligeledes, at det skal fremgå af lokalplanen at der ikke må etableres vinduer i byggefelt C1 østlige facade, og at facaden skal begrønnes med klatrende planter.
 
Forvaltningen anbefaler, at det tilføjes i lokalplan at der skal etableres overdækket cykelparkering på terræn, da lokalplan ligger bynært og lokalplanen giver mulighed for erhverv og boliger. Endvidrer anbefaler forvaltningen at der etableres en stiforbindelse fra b, delområde II, til den nordvestlige del af lokalplanområdet, således at der skabes en forbindelse på tværs fra Nygade til Skolegade.

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller:

at Byplanudvalget indstiller forslag til lokalplan 11.C33.1 – Centerområde på hjørnet af Nygade og Skolegade til endelig vedtagelse med følgende ændringer:

 

at § 9.3 ændres til ”der skal etableres sammenhængende udendørs opholdsareal på minimum 500 m², inden for det på kortbilag 2 viste areal. Opholdsarealet skal fremstå grønt og anlægges efter en samlet plan, samt have en placering og indretning, som er egnet til formålet”.

 

at der tilføjes under § 8 ”der ikke må etableres vinduer i byggefelt C1 østlige facade og facaden skal begrønnes med klatrende planter”.

 

atr> at der tilføjes under § 4 ”der skal etableres overdækket cykelparkering på terræn til minimum 40 cykler”. 

 

at der tilføjes under § 4 "der skal etableres en stiforbindelse gennem bebyggelsen fra b til den nordvestlige del af lokalplanområdet med udgang til Skolegade".

 

at det reviderede lokalplankort indgår i lokalplanen som kortbilag 2. alternativt

 

at Byplanudvalget tager stilling til om Asylet skal udgå af lokalplanen.

Beslutning

Byplanudvalget indstiller forslag til lokalplan 11.C33.1 – Centerområde på hjørnet af Nygade og Skolegade til endelig vedtagelse med følgende ændringer:
 
At der tilføjes under § 8 ”der ikke må etableres vinduer i byggefelt C1 østlige facade og facaden skal begrønnes med klatrende planter”.
 
At der tilføjes under § 4 ”der skal etableres overdækket cykelparkering på terræn til minimum 40 cykler”. 
 
At der tilføjes under § 4 "der skal etableres en stiforbindelse gennem bebyggelsen fra b til den nordvestlige del af lokalplanområdet med udgang til Skolegade".
 
At det reviderede lokalplankort indgår i lokalplanen som kortbilag 2. alternativt. 


At området benævnt II fremtidig får navnet ”Nis Petersens Lund”.
 
Udvalget foreslår at der i forbindelse med salget af grunden, undersøges muligheden for formidling på stedet af evt. væsentlige arkæologiske fund.

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.05-P00-8-11 Sagsbehandler: Lars Ravnemose  

Endelig vedtagelse af lokalplan for Nørregade 4-18 i Herning

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 x
 
 x
 x

 

Sagsresume

Forslag til lokalplan nr. 11.C9.6 - Nørregade 4-18 i Herning blev foreløbig vedtaget på Byrådsmødet den 31. januar 2012, og har efterfølgende været i offentlig høring fra den den 8. februar 2012 til den 4. april 2012. Der er i høringsperioden indkommet 3 bemærkninger.

 

Lokalplanforslaget formål er at fastlægge områdets anvendelse til centerformål i form af butikker, liberale erhverv, restaurationer, servicevirksomheder, boliger og offentlige formål. Lokalplanen skal muliggøre etableringen af restaurant og café i bebyggelsens stueetage med tilhørende udeservering.

Sagsfremstilling

De indkomne bemærkninger omhandler sikring af adgangsveje til boliger ved trappetårne og mulig støjbelastning i forbindelse med udeservering ved Nørregade 4-6. Endvidere omhandler de oplysninger om jordforurening samt oplysninger om elanlæg og/eller fiberbredbåndsrør.

 

Indsigelsen vedr. sikring af adgangsforhold til hoveddøren/trappetårnene omhandler en bekymring for, at udeservering vil hindre ordentlige adgangsforhold til boligerne på 1.-3. sal. Der er i det skitserede projektforslag for etablering af udeservering allerede taget højde for friholdelse af adgangsvejen til boligerne. Det sker med en bred gang som adskiller bygningen fra området til udeservering. Lokalplanen giver mulighed for etableringen af udeservering, men der er ingen handlepligt på en lokalplan. Adgangsforholdene bliver også reguleret i bygningsreglementet, hvor der er krav til adgangs- og flugtveje, således at der ikke etableres opholdsområder i forbindelse med indgangene.  

Med hensyn til indsigers ønske om en redegørelse vedr. den forventelige øgede støjbelastning fra de udendørs restauranter, kan det oplyses at ved etablering af restauration henvises der til Herning Kommunes forskrift med miljøkrav til restaurationer. Forskriften regulerer støj og lugt.

 

Region Midtjylland oplyser, at omtalte lokalitet i afsnittet om jordforurening, er blevet vurderet og er udgået af Regionens kortlægning. Teksten i redegørelsen vedr. den uafklarede overfladeforurening på grunden Nørregade 10 (matrikel 297) fjernes.  

 

Energi Midt gør opmærksom på, at de har elanlæg og/eller fiberbredbåndsrør i området. Såfremt der skal udføres flytning/omlægning af elanlægget og eller fiberbredbåndsrørene, skal udstykkeren afholde de dermed forbundne omkostninger ved en eventuel byggemodning.

 

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller:

at lokalplan nr. 11.C9.6 endeligt vedtages, idet lokalplanen tilføjes følgende ændringer:

 

at afsnittet i lokalplanens redegørelse, som beskriver den uafklarede overfladeforurening på grunden Nørregade 10 fjernes.

 

Beslutning

Tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.15-P16-6-11 Sagsbehandler: Louise Kruse Hansen  

Endelig vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 63 for Herning Kommuneplan 2009-2020 vedr. vindmølleprojekt nær Tiphedevej ved Abildå

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
     X
 
     X
     X

 

Sagsresume

Forslag til kommuneplantillæg nr. 63 (alternativ B) til Herning Kommuneplan 2009-2020 med tilhørende VVM-redegørelse og miljøvurdering har været i offentlig høring.


På baggrund af konklusionerne i planmaterialet og de indkomne bemærkninger indstiller forvaltningen kommuneplantillæg nr. 63 for et vindmølleprojekt ved Abildå til endelig vedtagelse, således at der gives mulighed for at realisere et projekt med fire vindmøller med en totalhøjde på op til 140 meter.

Sagsfremstilling

Byrådet har på mødet d. 31. januar 2012 foreløbigt vedtaget kommuneplantillæg nr. 63B til Herning Kommuneplan 2009-2020 med tilhørende VVM-redegørelse og miljøvurdering for et vindmølleprojekt nær Tiphedevej syd for byen Abildå.

Kommuneplantillægget og VVM-redegørelsen har været i offentlig høring i perioden 8. februar til og med den 18. april 2012. Der blev afholdt et borgermøde om planerne i Abildå Forsamlingshus den 8. marts 2012 med deltagelse af projektmager, konsulent, formanden for Byplanudvalget og forvaltningen fra Herning Kommune. Omkring 40 borgere deltog i mødet.

Der er indkommet 10 bemærkninger og indsigelser i høringsperioden, derudover er to bemærkninger fra debatperioden medtaget. Se bilag 1 og bilag 1.2. Bemærkningerne omhandler blandt andet visuel påvirkning, støjgener, værditab, tætheden af vindmølleparker i området og forhold vedrørende støj og mink. Bemærkningerne er behandlet med forvaltningens kommentarer i bilag 2.

Bilag 3 indeholder en sammenfattende redegørelse, der beskriver, hvorledes der er taget hensyn til forventede miljøpåvirkninger fra vindmøllerne samt baggrunden for, at det valgte forslag indstilles til vedtagelse.

VVM-redegørelsen behandler et hovedforslag med tre vindmøller med en totalhøjde på 130 meter placeret lidt væk ådalen samt to alternativer, hvor vindmøllerne er placeret tæt på ådalen med en totalhøjde på henholdsvis 140 og 130 meter. I forbindelse med den politiske behandling af den foreløbige vedtagelse blev det besluttet at sende planforslagene for alternativ 1 i offentlig høring.

Forvaltningen indstiller alternativ 1 til endelige vedtagelse med følgende begrundelse:

Landskabeligt har det kun meget lille visuel betydning, om det er vindmøllerne i alternativ 1 på 140 meter eller vindmøllerne i alternativ 2 på 130 meter, der vælges. Dog kan vindmøllerne fra alternativ 1 nogle steder virke tunge og bastante.

Vindmøllerne i alternativ 1 har en samlet kapacitet på 12 MW og bidrager med 20% til Herning Kommunes målsætning for ny vindmølleenergi.

Produktionsmæssigt vil vindmøllerne på 140 meter i alternativ 1 producere 65% mere end hovedforslaget og alternativ 2 med vindmøller på 130 meter vil producere 33% mere end hovedforslaget. 

Vindmøllerne i alternativ 1 støjer lidt mindre end vindmøllerne i alternativ 2 ved 8 m/s.

På den baggrund har forvaltningen vurderet, at alternativ 1 samlet set er det bedste forslag.

Bilag 4 indeholder et udkast til VVM-tilladelse for projektet. Heri fremgår de vilkår, som Herning Kommune vil stille i forbindelse med tilladelse til projektets opførelse.

 

Bilag 5 er et notat vedr. vindmøller og minkfarme udarbejdet af Videncentret for Landbrug – Pelsdyr. Af notatet fremgår det, at der ikke er noget konkret viden om, hvordan støj og skyggekast påvirker dyrene og produktionen.

Endvidere har Videncenter for landbrug oplyst efterfølgende, at de nævnte generelle sikkerhedsafstande i notatet svarer til grænseværdierne for støj i forhold til Bekendtgørelse om støj fra vindmøller. I forbindelse med den nærtvedliggende minkfarm er der en mindre overskridelse af støjgrænseværdierne ved selve minkfarmen. Støjgrænseværdierne i Bekendtgørelse om støj fra vindmøller refererer dog til boliger i det åbne land.

I notatet er det endvidere angivet, at der ikke findes meldinger om negative påvirkninger af produktionen af mink selv fra møller så tæt på minkfarme som ned til 200 meter.


Bilag 6 er taksationsmyndighedens afgørelse om værditab på en minkfarm, hvori det er vurderet, at opstilling af vindmøller tæt på en minkfarm ikke vil forårsage værditab. 


Forvaltningen er blevet oplyst om, at i projektet ved Abildå er ca. 80% af den sydligste vindmølle blevet udbudt svarende til 8.148 andele. De udbudte andele blev overtegnet næsten to gange inden for en afstand af 4,5 km og godt tre gange i hele Herning Kommune. Næsten 80 personer i lokalområdet har tegnet andele i projektet.

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller:

at Byplanudvalget indstiller tillæg nr. 63 til Herning Kommuneplan 2009-2020 til endelig vedtagelse, således at VVM’ens alternativ 1 med fire vindmøller med en totalhøjde på op til 140 meter kan realiseres.

Beslutning

Tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.05-P00-1-10 Sagsbehandler: Louise Kruse Hansen  

Endelig vedtagelse af lokalplan 89.T17.1 - Vindmølleområde nær Tiphedevej ved Abildå

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
     X
 
     X
     X

Sagsresume

Forslag til lokalplan 89.T17.1(alternativ B) – Vindmølleområde nær Tiphedevej ved Abildå blev foreløbigt vedtaget på Byrådets møde d. 31. januar 2012 og har været i offentlig høring.
Lokalplanforslaget giver mulighed for opstilling af fire vindmøller med en maksimal totalhøjde på 140 meter og en minimum totalhøjde på 100 meter syd for byen Abildå.


På baggrund af konklusionerne i planmaterialet og de indkomne bemærkninger indstiller forvaltningen lokalplan 89.T17.1B for et vindmølleprojekt ved Abildå til endelig vedtagelse, således at der gives mulighed for at realisere et projekt med fire vindmøller med en totalhøjde på op til 140 meter.

Sagsfremstilling

Der er udarbejdet et kommuneplantillæg nr. 63 (alternativ B) til Herning Kommuneplan 2009-2020, da lokalplanens anvendelse omhandler et VVM-pligtigt anlæg.


Forslag til lokalplan 89.T17.1B – Vindmølleområde nær Tiphedevej ved Abildå blev foreløbigt vedtaget på Byrådets møde d. 31. januar 2012 og har været i offentlig fremlagt i perioden 8. februar til og med den 18. april 2012. I offentlighedsperioden har der været afholdt et borgermøde om planerne i Abildå Forsamlingshus den 8. marts 2012 med deltagelse af projektmager, konsulent, forvaltning og formanden for Byplanudvalget. Omkring 40 borgere deltog i mødet.


Der er indkommet 10 bemærkninger og indsigelser i høringsperioden, derudover er to bemærkninger fra debatperioden medtaget, se bilag 1 og 1.2. Bemærkningerne omhandler blandt andet visuel påvirkning, støjgener, værditab, tætheden af vindmølleparker i området og forhold vedrørende støj og mink. Bemærkningerne er behandlet med forvaltningens kommentarer i bilag 2. De indsendte bemærkninger og forvaltningens kommentarer hertil giver ikke anledning til forslag til ændringer i lokalplanen.


VVM-redegørelse og miljøvurdering
Der er udarbejdet en VVM-redegørelse og miljørapport, som er samlet i et dokument: ”Vindmøller nær Tiphedevej ved Abildå, VVM-redegørelse og miljørapport, december 2011.” I forbindelse med den endelige vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 63 og lokalplan 89.T17.1 er der udarbejdet en sammenfattende redegørelse (bilag 3).

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller:

at Byplanudvalget indstiller lokalplan 89.T17.1 - Vindmølleområde nær Tiphedevej ved Abildå til endelig vedtagelse

Beslutning

Tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.15-P16-3-11 Sagsbehandler: Louise Kruse Hansen  

Orientering om indkaldelse af idéer og forslag forud for VVM-redegørelse for vindmøller i område T20 ved Birk

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
     X
 
 
 

 

Sagsresume

Debatoplæg for opstilling af tre vindmøller på en række med en totalhøjde på op til 140 meter i vindmølleområde T20 ved Birk har været i offentlig høring i perioden fra den 8. februar til den 7. marts 2012.

Sagsfremstilling

Der er indkommet idéer og forslag til, hvad VVM-redegørelsen skal indeholde, herunder en idé fra beboere tæt på vindmølleområdet og et forslag fra Viborg Stift. Se bilag 1.


Bemærkninger går på følgende temaer: Udseende og farve på vindmøllerne samt visuel påvirkning fra og til kirker inden for 5 km fra vindmøllerne.

Det er forvaltningens vurdering, at af sikkerhedsmæssige hensyn til lufttrafikken og af hensyn til kunstværket Elia skal vindmøllerne være hvide/lysegrå, sådan som Trafikstyrelsen foreskriver.
Visuel påvirkning fra og til kirker inden for 5 km vil blive belyst i VVM-redegørelsen enten i tekst eller ved visualiseringer.

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller:

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 01.00.00-P21-2-12 Sagsbehandler: Marius Reese  

Principgodkendelse, indretning af "Sundhedshus" i ejendommen Vejlevej 1, Lind, Herning

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 X
 
 
 

 

Sagsresume

Ejeren af Vejlevej 1 ansøger om tilladelse til at anvende ejenommen, som tidliger har været lager og tekstilfabrikation, til Sundhedshus. Det ansøgte er i strid med den gældende lokalplan og forudsætter ændring af kommuneplanen og ny lokalplan.

Sagsfremstilling

På vegne af ejeren af ejendommen Vejlevej 1 er en gruppe i gang med at undersøge mulighederne for at etablere et ”Sundhedshus” på adressen Vejlevej 1 Lind (Kello bygningen). Gruppens baggrund er dels en sundhedsfaglig uddannelse (fysioterapeut og læge) og dels relevant uddannelse indenfor træning og genoptræning.

Ansøgerne oplyser, at hovedaktiviteten skal være et træningscenter, men desuden vurderes huset velegnet til også at rumme f.eks. kosmetolog, fodterapeut, psykolog, fysioterapeut og lign. faggrupper.


Det er tanken, at huset skal være en forstørret udgave af træningscenteret KROPP på Bytoften 80 i Tjørring. På Bytoften 80 er der, ud over træningscenteret, også fysioterapiklinik.


Hvis lokalplanen for området ikke umiddelbart tillader en sådan anvendelse af ejendommen, ansøges (i fuld forståelse med ejeren af ejendommen) om dispensation fra lokalplanen.

 

Sudhedshuset skal indrettes indenfor de bestående bygningsmæssige rammer.

 

Planforhold.

Ejendommen er reguleret af lokalplan 61.E5.1 vedtaget af byrådet i april 1988. Formålet med lokalplanen er bl.a. at fastlægge anvendelsen til erhvervsformål såsom lettere industri, lager, udstillings- og håndværksvirksomhed.

 

Det ansøgte er ikke i overensstemmelse med Kommuneplanens rammer for området, eller med lokalplanen, og forudsætter derfor vedtagelse af nye planforslag for både kommuenplanen og lokalplanen.

 

Det vurderes, at aktiviteten kan indrettes i ejenommen uden at det vil medføre miljømæssige begrænsninger for de nærved liggende erhvervsejendomme. De ansøgte aktiviter ses typisk i centerområder i de centrale byområder. Selvom den aktuelle placering ikke er i driekte forbindelse med centerområdet i Lind, vurderes det dog, at aktiviteterne kan placeres på en hensigtsmæssig måde, da der bl.a. er meget gode trafikale forhold for alle trafikarter.

 

Det vurderes endvidere, at ejendommes grundareal rummer tilstrækkelig mulighed for at etablere de fornødne parkeringspladser.

 

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller:

at Byplanudvalget principgodkender indretning af sundhedshus i ejendommen Vejlevej 1, på betingelse af, at der udarbejdes tillæg til kommuneplanen og ny lokalplan for ejendommen.

Beslutning

Tiltrådt.

 

Sagsnr.: 02.34.02-P19-91-12 Sagsbehandler: Anja Plykker  

Nedrivning af bevaringsværdig bygning Røjenvej 33, Sunds

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 x
 
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: - Lisbeth Rørbæk, Hans Eghøj

Sagsresume

Ejeren af Røjenvej 33, Sunds, har søgt om nedrivningstilladelse til den gamle del af stuehuset til landbrugsejendommen, med henblik på at opføre en ny tilsvarende bygning.

Sagsfremstilling

Der er tale om stuehuset til en landbrugsejendom med 73ha jord. Der er landbrugspligt og bopælspligt på ejendommen.

 

Eksisterende stuehus er det gamle stuehus opført i 1902, samt en mellemfløj fra 1990 i et 3-længet anlæg, indeholdende boligareal samt garage. Mellemfløjen bibeholdes og sammenbygges med den nye bygning der ønskes opført.

 

Den gamle del af huset er ifølge ejeren i dårlig stand, og det oplyses at det vil være bekosteligt og teknisk set en dårligere løsning at istandsætte det og føre det op til tidssvarende stand.

 

Stuehuset er i Kulturarvsstyrelsens database registreret med en bevaringsværdi i SAVE systemet på 6 (svarende til middel bevaringsværdi) på en skala fra 1-9 hvor 1 er mest bevaringsværdigt.

 

Forvaltningens vurdering er, at bygningen kan nedrives.

 

Det anbefales dog, at nybyggeri opføres i samme arkitektoniske udtryk og med de samme proportioner som det oprindelige byggeri, dvs. som længehus med saddeltag og beliggende, hvor den oprindelig ejendom ligger, så helhedsindtrykket og samspillet med resten af bygningsmassen på ejendommen bevares.

 

 

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller:

at bygningen kan nedrives, da den vil være forholdsmæssig svær at gøre tidssvarende.

 

at bygningen kan nedrives på betingelse af, at der nyopføres en bygning på samme sted, så samspillet med bestående bygningsmasse tilgodeses.

Beslutning

Tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.20-P17-2-12 Sagsbehandler: Louise Kruse Hansen  

Orientering: Høringssvar til Holstebro Kommunes vindmølleplan

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 X
 
 
 

 

Sagsresume

Holstebro Kommune har haft kommuneplantillæg nr. 14 – Holstebro Kommunes vindmølleplan i offentlig høring i perioden fra d. 29. februar til den 25. april 2012.
Forvaltningen orienterer om det fremsendte høringssvar med forvaltningens kommentarer og anbefalinger til Holstebro Kommunes vindmølleplan, se bilag.

Sagsfremstilling

I Holstebro Kommunes Vindmølleplan er der udlagt tre vindmølleområder tæt ved grænsen til Herning Kommune. Heraf er to af områderne i forvejen udlagt til vindmølleområder i Holstebro Kommuneplan. Det tredje område er placeret ca. 1 km fra kommunegrænsen til Herning Kommune.
Administrationen har i høringssvaret opfordret Holstebro Kommune til, at den landskabelige påvirkning af Yllebjerg Bakkeø undersøges nærmere i en kommende VVM-redegørelse og miljøvurdering i forbindelse med den kommende planlægning af vindmølleområderne samt bør en kommende VVM-redegørelse og miljøvurdering indeholde en vurdering om et vindmølleprojekt i de udlagte vindmølleområder er i strid med fredningskendelsen af Yllebjerg Bakkeø.

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller:

at Byplanudvalget tager høringssvaret til efterretning

Beslutning

Tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.30.00-S00-994-11 Sagsbehandler: Jann Ringtved  

Budgetopfølgning pr. 31. marts 2012, Byplanudvalgets område - Serviceområderne 03 Kommunale ejendomme - Byfornyelse og 09 Trafik

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 x
 
 x
 x

 

Sagsresume

Forvaltningen har foretaget budgetopfølgning på grundlag af det korrigerede budget pr. 31. marts 2012 og det forventede regnskab for 2012.
 
Sammenfattende viser opfølgningen, at

  • med hensyn til driften på serviceområde 03 holder det forventede regnskab for 2012 sig indenfor budgetrammen.

  • vedrørende anlæg på serviceområde 03 og 09 viser opfølgningen en negativ afvigelse på i alt 6,243 mio. kr., hvilket har baggrund i forventet forbrug på igangværende anlægsprojekter, der afventer frigivelse af overførsler fra 2011 til 2012.  

Sagsfremstilling

Opfølgningen er opdelt i to hovedområder: drift og anlæg.
 
Drift:
Det forventede driftsregnskab for 2012 på serviceområde 03 sammenholdt med det korrigerede budget pr. 31. marts fremgår af skemaet herunder.

 

[image]

Det fremgår, at det forventede regnskab stemmer overens med det korrigerede budget pr. 31. marts 2012.

 
Byplanudvalget har ingen drift på serviceområde 09 Trafik.
 
Anlæg:
Det forventede anlægsregnskab for 2012 sammenholdt med det korrigerede budget pr. 31. marts 2012 fremgår af skemaet nedenfor.

[image]

Det fremgår, at der ved budgetopfølgningen er en negativ afvigelse mellem korrigeret budget og forventet regnskab på i alt 6,243 mio. kr., hvilket har baggrund i forventet forbrug på anlægsprojekter, der afventer frigivelse af overførsler fra 2011 til 2012. Den indstillede nettooverførsel fra 2011 til 2012 er på 7,578 mio. kr.

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller:

at budgetopfølgningen tages til efterretning og indgår i den samlede budgetopfølgning, som behandles i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11. juni 2012 og i Byrådet den 19. juni 2012.

Beslutning

Tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.30.10-Ø02-2-12 Sagsbehandler: Jann Ringtved  

Budget 2013-2016 – Driftsbemærkninger og politiske årsmål på Byplanudvalgets område, SO 03 Kommunale ejendomme - Byfornyelse.

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 X
 
 X
 X

Sagsresume

I forbindelse med budgetlægningen for 2013-2016 skal Byplanudvalget udarbejde forslag til budgettet med udgangspunkt i Økonomi- og Erhvervsudvalgets rammeudmelding. Efter budgetvejledningens tidsplan skal fagudvalgene løbende og senest den 15. juni 2012 fremsende forslag til budgettet til Koncern Økonomi til viderefremsendelse til Økonomi- og Erhvervsudvalget og herfra til Byrådet.

Sagsfremstilling

Fagudvalgenes budgetforslag skal i princippet bestå af følgende, opdelt på serviceområder:

  • Politiske årsmål.

  • Driftsbemærkninger.

  • Takstoversigt.

  • Ændringsskema.

 

[image]

 

Ovenstående budgetskema har afsæt i den oversigt, der blev fremlagt på budgetkonferencen den 23. april 2012.
 
På Byplanudvalgets område på SO 03 Kommunale ejendomme - Byfornyelse er der udarbejdet driftsbemærkninger og ændringsskema, samt fire årsmål der vedrører anlægssiden.
 
Byplanudvalget godkendte på møde den 17. april 2012, pkt. 67, de fire årsmål. Med henblik på at præcisere sammenhængen mellem projekt Kirkestien og implementeringen af Herning - Den Levende By foreslås følgende tilføjelse til årsmålet vedrørende Kirkestien:

  • Projekt for Kirkestien er en del af implementeringen af Herning - Den Levende By. Omdannelse af udvalgte baggårde til attraktive byrum med fokus på flere grønne områder, rekreation og ophold skal fremme nye måder at bevæge sig i og bruge byen på.

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller:

at tilføjelsen til årsmål vedrørende projekt Kirkestien godkendes

 

at forslaget til driftsbudget 2013 for serviceområde 03 godkendes, og efterfølgende fremsendes til Koncern Økonomi til viderebehandling i Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet.

 

Beslutning

Tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 02.34.00-P19-581-10 Sagsbehandler: Anna Margrethe Buhl  

Godkendelse af svarbrev

 

Sagsnr.: 00.22.04-I00-2-12 Sagsbehandler: Anna Margrethe Buhl  

Meddelelser til/fra Byplanudvalget den 21. maj 2012