Dagsordener og referater

Udvalg: Byplanudvalget
Mødedato: 20. juni 2016
Mødested: C3.17

Dagsordenpunkter

Sagsnr.: 01.02.05-P21-4-16 Sagsbehandler: Claus Peter Blak  

Principgodkendelse nr. 2 af ansøgning om udvidelse af korn- og foderstof virksomhed ved Gødstrup

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 X

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Joan Berentzen

Sagsresume

Byplanudvalget besluttede på mødet den 26. april 2016, at der skal udarbejdes miljøvurdering med henblik på principgodkendelse af korn- og foderstofvirksomheden Vildbjergvej 55, Gødstrup.

Sagsfremstilling

Virksomheden havde ansøgt om at udvide produktionen og kornlagerkapaciteten, hvilket var beskrevet i Bilag 1 Visionsplanen, og visualiseret i Bilag 2 Situationsplan og bilag 3 Isometri.

 

En udvidelse, som det ansøgte, kræver at der skal udarbejdes et nyt plangrundlag, gennem tillæg til kommuneplanen og lokalplan for området.

 

Byplanudvalget ønskede en nærmere redegørelse for projektets påvirkning af omgivelserne, og besluttede derfor at der skal udarbejdes en miljøvurdering, med henblik på principgodkendelse af korn- og foderstofvirksomheden Vildbjergvej 55, Gødstrup.

 

Ifølge lov om Miljøvurdering af Planer og Programmer, er det planerne der miljøvurderes. Derfor har forvaltningen fået udarbejdet et forarbejde til miljøvurderingen i form af et notat, som senere skal være en del af miljøvurderingen. Notatet vurderer overordnet de væsentligste miljøpåvirkninger: trafik, støj, lugt, risiko (f. eks. eksplosion) og landskabspåvirkning. Endvidere er der udarbejdet 4 fotovisualiseringer af det fuldt udbyggede anlæg. Fotovisualiseringerne kan også indgå som en del af miljøvurderingen.

 

Trafik

Miljønotatet nævner, at da virksomheden ikke udvider produktionen, er antallet af transporter over et år, ikke ændret. Udbygningen med øget lagerkapacitet betyder, at trafikken efter virksomhedens udvidelse, vil blive mere koncentreret i høstperioden omkring juli og august. Beregningen viser ca. 42 lastbiltransporter pr. dag. I den øvrige del af året, vil de resterende transporter, fordeles med ca. 21 pr. dag.

 

Med færdiggørelsen af motorvejen, vil størstedelen af trafikken til og fra virksomheden, ske ad denne. Motorvejens nærmeste til- / frakørsel, er via Vesterholmsvejs forlængelse, syd for hospitalet, hvilket bevirker at langt de fleste transporter til og fra virksomheden, vil passere forbi hospitalet.

Trafikken vil påvirke sikkerheden på områdets veje, og bidrage med støjbelastning fra vejtrafikken.

 

Støj

Den øgede trafikintensitet i høstperioden, vil medføre forøget støj i perioden. Det drejer sig om støjen fra lastbilerne under kørsel, og om virksomhedens støjbelastning, hvor aktiviteterne ved losning og lastning vil være noget større. Støjen fra virksomhedens produktion, vurderes at være uændret.

 

Luftforurening, lugt- og støvgener.

Da produktionen ikke øges som følge af planlægningen, vurderes luftkvalitet og lugtgener, ikke at være påvirket af planlægningen. Dog kan især støvgener, være mere koncentreret i høstsæsonen. 

 

Landskab

Nye siloanlæg, med en højde på 35 m, vil være meget højere end de eksisterende anlæg, og virke meget synlige og dominerende over stor afstand i det lokale landskab. Uanset anlæggets udformning, vil det udgøre et markant element i området, hvor størrelsen bevirker, at det vokser ud af det omgivne landskab.

Det vurderes, at udbygningen af virksomheden, sammen med motorvejen, jernbanen og en nærliggende højspændingsledning, vil bidrage yderligere til det tekniske landskab, som præger området.

 

Landskabspåvirkningen kan ikke fjernes. Anlægget vil dog virke mindre anmasende i landskabet, hvis det udformes som en samlet helhed i farve- og materialevalg.

 

Vurdering

En arkitektfaglig vurdering er, at det udbyggede anlæg vil være betænkeligt domminerende i landskabet, hvilket mildnes lidt af det præg af teknisk landskab, som allerede er i området.

 

Visualiseringerne er indsat i Bilag 1. Bilaget indeholder:

  • et oversigtskort der viser hvor de 4 visualiseringer er set fra.
  • Visualisering set fra vest, før og efter
  • Visualisering set fra syd, før og efter
  • Visualisering set fra syd-øst, før og efter
  • Visualisering set fra nord, før og efter

 

Bilag nr. 2 er ovennævnte Miljønotat. 

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller:

at Byplanudvalget beslutter om der skal udarbejdes kommuneplantillæg, lokalplan og miljøvurdering for korn- og fodersstofvirksomheden Vildbjergvej 55, Gødstrup

Beslutning

Byplanudvalget principgodkender, at der skal udarbejdes lokalplanforslag, kommuneplanforslag og miljøvurdering for korn- og foderstofvirksomhed Vildbjergvej 55, Gødstrup, inkl. alternativ placering vest for anlægget, alternativt opstillingsmønster og alternativ lavere højde (svarende til de nuværende siloers højde).

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.05-P21-6-16 Sagsbehandler: Helene Kjærsgaard  

Principgodkendelse af sundhedshus på Farvervej i Aulum

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 X

 

 

 

 

Sagsresume

Herning Kommune har modtaget en ansøgning om at opføre et sundhedshus på Farvervej i Aulum.

 

En realisering af projektet kræver, at der udarbejdes en ny lokalplan med tilhørende kommuneplantillæg for området, da den ansøgte anvendelse ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i den gælden lokalplan for området.

 

For at sikre en fremtidssikret og sammenhængende planlægning for området anbefaler forvaltningen, at der udarbejdes et nyt, samlet plangrundlag for det sydlige erhvervsområde i Aulum. Forvaltningen anbefaler, at en del af erhvervsområdet tages ud af kommuneplanen og føres tilbage til landzone.

 

Den nuværende kommuneplan giver mulighed for detailhandel inden for området. Byplanudvalget skal tage stilling til, om der fortsat skal være mulighed for detailhandel uden for Aulum bymidte.

 

Området ligger ved den primære indfaldsvej til Aulum. Lokalplanen skal derfor tage udgangspunkt i Herning Kommunes strategi for smukke indfaldsveje.

Sagsfremstilling

Ansøgning om sundhedshus på Farvervej i Aulum

Ejeren af fysioterapiklinikken på Jyllandsgade i Aulum har henvendt sig til Herning Kommune med ønske om at købe en grund på Farvervej i Aulum. Klinikken mangler plads og ønsker derfor sammen med fodterapeuten i Aulum at bygge et fælles sundhedshus. I det nye sundhedshus vil der ud over klinikkerne være plads til at tilbyde et bredt udbud af træningstilbud i samarbejde med FOF Herning.

 

Der vil være mulighed for etablere gode parkeringsforhold på Farvervej, også for handicappede. Hvis flere faggrupper på sigt ønsker at være en del af huset, er der plads til udvidelse.

 

 

Oversigtskort med placering af sundhedshus, forslag til nyt lokalplanområde, nuværende mulighed for detailhandel samt areal, der foreslåes udtaget af kommuneplanen

 

Planforhold for Farvervej

Grunden på Farvervej ligger inden for lokalplan 1.31 fra 1996. Lokalplanen giver mulighed for at anvende området til erhverv i form af industri, lager- og værkstedsvirksomhed, detailhandelsbutikker samt offentlige formål. Selvom den nuværende lokalplan 1.31 giver mulighed for detailhandel inden for et større område, er der på grund af kommuneplanens bestemmelser kun mulighed for at etablere detailhandel inden for kommuneplanramme 01.E6.

 

Et sundhedshus med fysioterapeut, fodterapeut og lignende defineres ifølge planloven som liberalt erhverv. Hvis det skal være muligt at bygge et sundhedshus, skal der derfor udarbejdes en ny lokalplan for området.

 

En ny lokalplan skal være i overensstemmelse med kommuneplanens rammer. Området er omfattet af kommuneplan 01.E6 for erhvervsområde og aflastningscenter ved Farvervej. Kommuneplanrammen giver mulighed for industri, lager- og værkstedsvirksomheder, herunder service- og detailhandel samt offentlige formål. Der kan ikke etableres selvstændige kontorer. Der kan ifølge kommuneplanen placeres virksomheder i miljøklasse 3 – 6. Et sundhedshus vurderes til maksimalt at være miljøklasse 2.

 

I forbindelse med en ny lokalplan skal der derfor også udarbejdes et tillæg til kommuneplanen, der giver mulighed for liberalt erhverv samt erhverv i lavere miljøklasser end 3 - 6.

 

Samlet planlægning for området mellem Hovedvejen og Industrivej Syd i Aulum

 

Kommuneplanrammer ved Industrivej Syd i Aulum

 

Området ved Hovedvejen og Industrivej Syd er omfattet af to forskellige lokalplaner fra 1996 og 1998 og 4 forskellige kommuneplanrammer.

  

En del af arealerne er solgt og bebygget. Men der er også en del arealer, Herning Kommune fortsat har til salg. Forvaltningen anbefaler, at der udarbejdes et nyt sammenhængende plangrundlag for hele området ved Hovedvejen og Industrivej Syd. Et nyt samlet plangrundlag vil give mulighed for at:

  • Indpasse nye anvendelsesmuligheder som for eksempel liberalt erhverv. Forvaltningen vil også undersøge muligheden for at etablere selvstændige kontorer i en del af området.
  • At tage stilling til om der fortsat skal være mulighed for detailhandel. Nye butikker uden for bymidten kan svække det eksisterende handelsliv i Aulum bymidte
  • Tilpasse plangrundlaget til, at den nye motorvej mellem Holstebro og Herning i 2018 afløser Hovedvejen som hovedfærdselsåre.
  • Forskønne Jersildvej som den primære indfaldsvej til Aulum.
  • Udtage områder af kommuneplan og lokalplan, som der ikke vurderes at være behov for. Forvaltningen anbefaler at kommuneplanramme 01.E9 udtages af kommuneplanen og tilbageføres til landzone.

  

Projekt

En plantegning og visualisering af projektet er vedlagt som bilag til sagen.

 

Det ansøgte projekt omfatter en bygning på 410m² og et befæstet areal på 500 m² til adgangsvej og parkering.

Der er mulighed for at opfylde kravet om én parkeringsplads pr. 50 m² erhvervsareal på egen grund. Forvaltningen vurderer dog, at der bør være mulighed for at udvide parkeringsarealet, hvis der viser sig at være behov for det. For eksempel ved mange samtidige brugere i forbindelse med holdtræning eller lignende.

 

Der er hverken fortov eller cykelsti langs Farvervej. Parkering af biler langs vejen vil gøre færdslen usikker for cyklister og fodgængere. Det er derfor vigtigt, at der er tilstrækkeligt med parkeringspladser på egen grund. Planloven fastlægger, at der skal være adgang for alle former for trafikanter til et område. Ved udarbejdelse af en ny lokalplan skal muligheden for at anlægge nye stiforbindelser / fortove i området vurderes nærmere. Det vil være muligt at indgå en aftale med ansøger om udbygning af infrastrukturen i området efter planlovens § 21b. Med en infrastrukturaftale betaler bygherren helt eller delvist for de ændringer af infrastrukturen, der er nødvendige ved ændrede eller udvidede byggemuligheder i forhold til den gældende lokalplan.

 

Projektet ligger mellem Jersildvej og Farvervej. Når den nye motorvej mellem Herning og Holstebro åbner, vil Jersildvej være den primære indfaldsvej til Aulum. En ny lokalplan for området vil derfor tage udgangspunkt i Herning Kommunes strategi for smukke indfaldsveje i forhold til placering af bebyggelse, facadeudtryk og beplantning. Nabobebyggelsen har klippet bøgehæk omkring parkeringspladsen. Ved også at plante bøgehæk omkring sundhedshuset kan der skabes sammenhæng langs Jersildvej. Placeringen af bygningen på grunden og facaden mod Jersildvej kan bearbejdes, så ankomsten til Aulum bliver understreget.

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller:

at Byplanudvalget godkender, at der udarbejdes nyt plangrundlag for at give mulighed for at opføre et sundhedshus på Farvervej i Aulum.

 

at Byplanudvalget tager stilling til, om der fortsat skal være mulighed for detailhandel inden for rammeområde 01.E6 

 

at Byplanudvalget tager stilling til om plangrundlaget skal omfatte hele erhvervsområdet i det sydlige Aulum (Kommuneplanramme 01.E6, 01.E7, 01.E8)

 

at kommuneplanramme 01.E9 udgår af kommuneplanen og tilbageføres til landzone.

 

at der optages dialog med ansøger om bearbejdning af projektet i forhold til placering af bebyggelse, beplantning, facadeudtryk og infrastrukturaftale

 

 

Beslutning

Byplanudvalget godkender, at der udarbejdes nyt plangrundlag for at give mulighed for at opføre et sundhedshus på Farvervej i Aulum, dog således at der forinden afholdes dialogmøde med handelsstandsforeningen, erhvervsforeningen og borgerforeningen. Herunder at kommuneplanramme 01.E9 udgår af kommuneplanen og tilbageføres til landzone.

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.00-P15-1-13 Sagsbehandler: Kaare Hjorth  

Små vindmøller i erhvervsområder

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 X

 

 

 

 

Sagsresume

En række forespørgsler på opstilling af små vindmøller (husstandsmøller) i erhvervsområder gør det relevant at tage principiel stilling til, om der kan opstilles små vindmøller i erhvervsområder. Nuværende lokalplaner for erhvervsområder muliggør kun i meget få tilfælde opstilling af små vindmøller.

 

Forvaltningen anbefaler, at der ses konkret på muligheden for opstilling af små vindmøller ved udarbejdelse af nye lokalplaner samt, at der tages konkret stilling til opstilling af små vindmøller i konkret erhvervsområde, på baggrund af en henbvendelse fra ejere af virksomheder i områderne.

Sagsfremstilling

Forvaltningen har fået en henvendelse fra en ejer med ønske at kunne opstille husstandsvindmøller på deres ejendomme i HI-park. I alt er der tale om ca. 10 forskellige ejendomme. Herning Kommune har tidligere ved de konkrete forespørgsler givet afslag til opstilling af små vindmøller med begrundelsen, at det ikke vil være i overensstemmelse med de nuværende lokalplaners bestemmelser for de gældende områder.

 

Små vindmøller er under 25 m og bliver også kaldet husstandsmøller, når de er opstillet i det åbne land. En sådan vindmølle skal opstilles på egen matrikel.

 

Henvendelsen gør det relevant, at der tages principiel stilling til, hvorvidt der skal gives tilladelse til opstilling af små vindmøller i erhvervsområder, samt hvilke principper, der skal ligge til grund for, hvordan vindmøllerne opstilles.

 

Det må forventes, at der skal udarbejdes nye lokalplaner som grundlag for, at der kan gives tilladelse til opstilling af små vindmøller i eksisterende erhvervsområder. Nye lokalplaner kan evt. udarbejdes som temalokalplaner for de enkelte områder, der kun fastlægger bestemmelser for små vindmøller.

 

Grundlag for opstilling af små vindmøller

De små vindmøller er medvirkende til at reducere CO2 udslippet grundet den øgede produktion af vedvarende energi. Møllerne har dog en størrelse der gør, at de ikke kan sammenlignes med de store møller som opstilles i det åbne land. De små vindmøller kan medvirke til en forbedret økonomi og konkurrenceevne for virksomhederne, grundet lavere driftomkostninger.

 

Støj

Det må forventes, at der i større sammenhængende erhvervsområder kan skabes den fornødne afstand til boliger således der ikke skabes støjgener. Der skal tages konkret stilling til dette i hvert enkelt tilfælde af opstilling af mølle.

 

Visuel påvirkning

Det må forventes, at vindmøllerne vil skabe en markant visuel påvirkning. Vingernes omdrejningshastighed er for de små vindmøller typisk på 50-110 omdrejninger i minuttet, til forskel fra de store møller, hvor omdrejningshastigheden typisk er på 15-25 omdrejninger i minuttet. Den høje omdrejningshastighed gør, at de små møller i større grad opfattes som et forstyrrende element. Enkelte af de små vindmøller produceres med kun to vinger, hvilket gør, at møllen opfattes som værende ”ved at vælte” ved hver rotation. Der bør derfor stilles krav om minimum 3 vinger så møllens cirkelslag bliver lettere at opfatte.

 

Vindmøllerne er typisk 25 meter høje (højde grænse for husstandsmølle) og vil derfor være let genkendelig i de fleste erhvervsområder hvor bygningshøjden sjældent overstiger 15 meter. Det er derfor vigtigt at vindmøllerne opstilles i et let opfatteligt mønster.


Der er på markedet en lang række producenter af små møller og det må forventes, at der i de enkelte erhvervsområder kan opstilles meget forskelligt udseende møller. For at sikre en vis ensartethed og dermed en mindre visuel påvirkning anbefales, at der stilles krav om, at møllerne har rørtårn og at disse holdes i hvide og grå nuancer med ikke-reflekterende overflader.

 

Opstillingsmønstre

Med udgangspunkt i, at den enkelte virksomhed evt. skal have mulighed for opsætning af egen vindmølle, må det forventes, at der i erhvervsområderne kan komme et større antal vindmøller. Opstilles møllerne på den enkelte grund uden sammenspil til naboejendomme og andre vindmøller må det forventes, at vindmøllerne vil skabe et visuelt rodet og meget uhensigtsmæssigt udtryk.

For at mindske en uhensigtsmæssig visuel påvirkning, bør der i lokalplanerne fastlægges opstillingsmønstre hvori vindmøllerne skal placeres. På bilag 1 er eksempel på et opstillingsmønser inden for et eksisterende lokalplanlagt erhvervsområde. Eksemplet tydeliggør, at det er muligt at integrere vindmøller i eksisterende erhvervsområder f.eks. i HI-Park, hvis det sker ud fra et bestemt princip, f.eks.

 

·         På linje parallelt med vej foran bygninger

·         På linje parallelt med vej bag bygninger

·         I "firkant" mellem fire virksomheder

 

Vurdering af Virkning på Miljøet (VVM)

Opstilling af husstandsmølle i byzone er screeningspligtig efter VVM bekendtgørelsen. Det vil sige der i hvert enkelt tilfælde skal tages stilling til, om der skal udarbejdes VVM før der kan gives byggetilladelse.

 

Opstilling af 3 vindmøller er normalt et VVM-pligtigt anlæg efter VVM-bekendtgørelsen. Dette betyder, at der i forbindelse med opstilling af flere møller inden for samme lokalplanområde, skal vurderes om møllerne, grundet den indbyrdes afstand, skal betragtes som et samlet anlæg. Det har i forhold til lovgivningen ikke betydning at møllerne har forskellige ejere. Dermed kan Herning Kommune stille krav om udarbejdelse af VVM ved ansøgning om opstilling af en husstandsmølle, fordi der allerede står husstandsmøller inden for samme lokalplanområde.

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller:

at Byplanudvalget tager stilling til, om der som et forsøg skal igangsættes planlægning i HI-park med henblik på at der kan opstilles husstandsmøller.

 

at i så fald der stilles krav om mindst 3-vingede vindmøller, og

 

at der stilles krav om rørtårn, og at disse holdes i hvide og grå nuancer med ikke-reflekterende overflader.

Beslutning

Byplanudvalget godkender, at der som et forsøg igangsættes planlægning i HI-park med henblik på at der kan opstilles husstandsmøller i vinkelformation, som vist på bilag,

Der stilles krav om mindst 3-vingede vindmøller, og der stilles krav om rørtårn, og at disse holdes i hvide og grå nuancer med ikke-reflekterende overflader.

Bilag

 

Sagsnr.: 20.04.00-Ø39-1-16 Sagsbehandler: Anette Overgaard Nielsen  

Kunst i Gågaden

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

  X

  X

 

 

 

 

Sagsresume

Der er afsat 10 mio. kr. til renovering af Gågaden. Der blev samtidig ud af de 10 mio. kr. øremærket 500.000 kr. til kunst. I denne sag orienteres politikerne om fordele og ulemper ved et samarbejde med Statens Kunstfond og bedes tage stilling til om hvilken løsning der ønskes.

Sagsfremstilling

Gågaderenoveringen mellem Torvet og Poulsens Plads er igang. Byplanudvalget har godkendt og frigivet midler. I projektet ligger flere nedslag ud over det nødvendige gravearbejde, granitbelægning m.m. Det drejer sig om elementer, der kan skabe leg, ly og læ.

Der blev som indslag sat 500.000 kr. af til en ny kunstinstallation. Det drejer sig ikke om de kunstværker, der midlertidigt er i depot, men om indkøb af ny kunst. Der er fra rådgiverens side i dispositionsforslaget lagt op til at arbejde med lyskunst i knudepunktet mellem Bredgade og Skolegade. Placeringen er god i forhold til de øvrige tiltag, der foretages i gågaden. At det skal være lyskunst, eller kunst der bruger lys, kan eventuelt lægge op til, at Gågaden også forskønnes efter mørkets frembrud. Vigtigst her er at bemærke, at der er tale om varige, bestandige materialer og ikke midlertidig kunst.

 

I forbindelse med valg af kunstner er der to muligheder og en plan B.

Enten ansøges om et samarbejde med Statens Kunstfond eller også vælges en kunstner. Plan B indeholder en løsning ved afslag fra Statens Kunstfond.

 

Fordele og ulemper ved at ansøge om samarbejde med Statens Kunstfond.

  • Fordelen ved at arbejde sammen med Statens Kunstfond er for det første, at der bliver tilført flere penge til projektet.
  • For det andet vil samarbejdet være garant for høj kunstnerisk kvalitet.
  • For det tredje ligger der en mulighed for opmærksomhed omkring kunst og kulturlivet på landsplan.
  • Ulempen ved at samarbejde med Statens Kunstfond er, at vi ikke selv kan vælge hvilken kunstner vi skal samarbejde med og dermed heller ikke herre over hvordan kunstværket bliver.

 

Fordele og ulemper ved at gå uden om Statens Kunstfond

  • Fordelen er at politikere og borgere kan inddrages i at bestemme hvilken kunstner, der skal levere kunsten. Dette kunne gøres ved en konkurrence.
  • Ulempen er for det første, at der så kun er 500.000 kr. til værket.
  • For det andet er det en ulempe, at kunstværker, hvor for mange er involverede i udvælgelsesprocessen, ofte bliver kedelig og på lavt niveau, da det er et område, hvor det er umuligt at blive enige.

 

Som en plan B løsning, hvis der vælges at ansøge Statens Kunstråd om samarbejde, men med et afslag som resultat, kan der konstitueres et politisk uafhængigt kunstekspert råd.

Dette råd, ville så være garant for kvaliteten af valg af kunstner.

  

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller, 23. maj 2016, pkt. 74:

at valget af samarbejde med Statens Kunstfond drøftes


Kultur- og Fritidsudvalget, 23. maj 2016, pkt. 74:

Indstillingen tiltrådt.

Økonomi

De 500.000 kr er afsat på Serviceområde 09 Trafik stednr. 223058 i 2016, der tidligere er frigivet til det formål at skabe liv og spændende byrum i bymidten.

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller:

at samarbejde med Statens Kunstfond forsøges indgået

Beslutning

Tiltrådt

 

Sagsnr.: 01.00.05-P20-1-16 Sagsbehandler: Sine Dall  

Forskønnelse i center- og omegnsbyer

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 X

 

 X

 X

 

Øvrige sagsbehandlere: Lisbet Rørbæk Abildtrup, Pia Colstrup, Marius Reese

Sagsresume

Med budgetforlig 2016 besluttede forligspartierne at sætte yderligere fokus på forskønnelse i center- og omegnsbyer. Der blev derfor afsat 2 mio. kr. i 2016 og 2 mio. kr. i 2017 til dette formål.

 

Der er udarbejdet forslag til projekter i 2016 og 2017 til principgodkendelse, med henblik på at anlægsbevillingen for 2016 frigives. Det forventes, at der i den kommende tid vil indkomme nye ønsker fra centerbyerne og forstæderne til forskønnelsesprojekter.

Sagsfremstilling

Med budgetforlig 2016 besluttede forligspartierne at sætte yderligere fokus på forskønnelse centerbyer og forstæder. Der blev derfor afsat 2 mio. kr. i 2016 og 2 mio. kr. i 2017 til formålet.

Projekterne til forskønnelse i centerbyer og forstæder kan ses i sammenhæng med anvendelsen af de afsatte midler til Smukke indfaldsveje, som har fokus på oplevelsen ved at bevæge sig på byens veje og ankomsten til byen. Med forskønnelsespuljen gives der også mulighed for at forskønne veje og centrale steder i center- og omegnsbyer.

 

I de byer, hvor der er udarbejdet centerbyplaner (Sunds, Aulum og Vildbjerg) ligger flere af de forslåede projekter i forlængelse af de ønsker og visioner der fremgår af planerne.Der er påbegyndt udarbejdelse af centerbyplaner for Kibæk og senere på året starter arbejdet med centerbyplanen i Sdr. Felding.

 

Forslag til projekter i 2016

 

Sunds

Grøn byport - Sundsvej/Ilskovvej/Sunds Hovedgade

Baggrund: Som en del af den igangværende områdefornyelse i Sunds, er der udarbejdet et skitseforslag til en "grøn byport" ved ankomsten til byen i krydset Sundsvej/Ilskovvej/Sunds Hovedgade. Ønsket om en grøn forskønnelse af ankomsten til byen er opstået i den ideudviklingsproces, der har været med borgergruppen om områdefornyelsen. Der er dog ikke afsat midler til gennemførelsen af projektet med områdefornyelsen.

 

Projektforslag: Skitseprojektet kan gennemføres på Vejdirektoratets arealer, og er godkendt af Vejdirektoratet i august 2015 (godkendelsen er gældende frem til august 2016). Vejdirektoratet påtager sig den fremtidige drift af arealet. Projektet består af en rydning af eksisterende buskskads og plantning af ca. 15 nye, opstammede træer samt etablering af bøgepur og græsareal med forårsblomster. Hensigten er at skabe et samlende og synligt grønt indtryk ved ankomsten til byen (se bilag).

  

Placering af kunstværk ved Sundsvej

På opfordring fra borgerforeningen i Sunds har forvaltningen lavet en undersøgelse af en evt. ny placering af Henrik Haves kunstværk (glasmosaik) i rundkørslen ved Sundsvej og omfartsvejen.

Værket står i dag ved ankomsten til Sunds fra Sundsvej, hvor det er placeret på græsarealet ved vejen i forbindelse med et beplantningsbælte (se bilag).

Det er forvaltningens vurdering, at kunstværket ikke umiddelbart egner sig til en placering i rundkørslen. Værkets form og størrelse i forhold til rundkørslens omfang og højde harmonerer ikke.

En alternativ placeringsmulighed kunne evt. være på det åbne græsareal umiddelbart nord for kunstværkets nuværende placering. Med denne placering, vil værket komme fri af beplantningen og få mere luft og synlighed. Ved en evt. omplacering af værket ved Sundsvej, skal der dog først indhentes tilladelse fra kunstneren, ligesom den pågældende grundejer og vejmyndighed skal godkende placeringen.

Borgerforeningen har på baggrund af visualiseringerne udtrykt enighed i forvaltningens vurdering, og vil som udgangspunkt bibeholde kunstværkets nuværende placering, og arbejde for at få tyndet ud i beplantningsbæltet og dermed give værket mere luft og synlighed på dets nuværende placering.

 

Aulum

Der er indkommet 2 ansøgninger fra Aulum til forskønnelsespuljen. Det ene projekt omhandler etablering af parkouranlæg ved den gamle mølle, med en anslået anlægsøkonomi på 400.000 kr.

Det andet projekt omhandler digitale skilte ved indfaldsvejene til Aulum, med en anslået anlægsøkonomi på min 150.000 kr. per skilt. Der er i ansøgningen ikke redegjort for et samlet beløb, ligesom der ikke er redegjort for driftudgiften i forbindelse med skiltene.

 

Det er forvaltningens vurdering, at projekterne ikke kan kategoriseres som forskønnelse. Parkour anlægget er et aktivitetsprojekt og forholder sig ikke til det omgivende byrum. De digitale skilte vurderes ikke at være relevant i forhold til de afsatte midler til forskønnelse. Derfor er det forvaltningens vurdering at der ikke kan gives midler til de ansøgte projekter fra forskønnelsespuljen. Der er fremsat ønske fra andre centerbyer og forstæder om tilsvarende digitale skilte, hvorfor det kunne være relevant at finde en samlet løsningsmodel for byerne på dette ønske.

 

Danmarksgade

Baggrund: I centerbyplanen for Aulum er der et ønske om at Danmarksgade omdannes, så der er flere muligheder for ophold og spændende bymiljø i den østlige ende.

 

Projektforslag: Det forslås at der plantes nye mindre træer, og at der etableres et farverigt bunddække på udvalgte steder i Danmarksgade. Herved udskiftes de nuværende gamle træer som er blevet kraftigt beskåret. Gaderummet vil derved fremstå mere indbydende. Forskønnelsesprojektet kan suppleres med gode siddemuligheder langs gaden.

  

Plads ved Danmarksgade/Højgade

I centerbyplanen beskrives området på hjørnet af Danmarksgade og Højgade som en ”port” til handelsgaden – Pladsen er et lille torv med en vandskulptur, som dog ikke er i drift.

Det foreslås, at pladsen på hjørnet af Danmarksgade og Højgade tilplantes med en lille lund af træer og at belægningen udskiftes til stenmel. Dermed opnås en lille skyggefuld pladsdannelse, hvor det f.eks. er muligt at opholde sig, spille petanque eller lignende.  

 

Indfaldsvejene til Aulum

Projekt: Langs Aulums indfaldsveje er der 3 steder hvor det er muligt at etablere en træbeplantning som kan være med til at byde velkommen til byen i lighed med den eksisterende trærække i krydset Kirkegade/Lergravvej, som i samspil med kirken danner en flot velkomst fra nordøst. Træerne foreslås plantet langs Holstebrovej og 2 steder langs Skolegade.

  

Lind

Lind Hovedgade

Baggrund: Der har den 28. april 2016 været afholdt workshop i Lind omkring udarbejdelse af en 2026 plan for byen. De forslåede projekter tager udgangspunkt i de tilbagemeldinger forvaltningen har fået efter workshoppen. Der er efter borgeforeningens udviklingsarbejde et generelt ønske om at gøre Lind Hovedgade mere tiltalende med f.eks. friske farver, blomster, lysprojekter, kunst mm. Konkret er det bl.a. foreslået at opdele de 2 vejbaner med midterheller og plante træer og grønt på midten af vejen. Der ønskes også flere p-lommer foran de butiksdrivende.

 

Projektforslag: Det foreslås, at der etableres en beplantning centralt i Lind Hovedgade. Der kan plantes lindetræer og etableres et farverigt bunddække, som kan være med til at give den brede vej mere bymæssig karakter. Projektet er omfattende, og der skal fjernes asfalt for at gøre plads til beplantning og helleanlæg.

  

Der er fra Borgerforeningen også ønske om etablere "byporte" ved i rundkørslen ved Motorvejen og ved ankomsten til Lind fra syd. Byplanudvalget har tidligere besluttet et projekt til rundkørslen, og derfor foreslås det, at der er i projektet for Smukke indfaldsveje udarbejdes forslag om etablering af "byporte" ved Lind Hovedgade fra syd, evt. sammen med et lysprojekt. Projekterne udikles og etableres i samarbejde med borgerforeningen, og behandles på et kommende møde i Byplanudvalget.

 

Kollundvej

Baggrund: Det er ligeledes et ønske fra workshoppen i Lind, at der sker forskønnelse ved Kollundvej. Vej og trafik er for øjeblikket ved at gennemføre et projekt til forbedring af cykelforholdene langs vejen og Natur og Grønne områder udskifter træerne i hellerne og planter i den sammenhæng bunddække, som fremstår mere farvestrålende.

 

Projektforslag: Det foreslås, at der udarbejdes et projekt på de 3 sidevejs krydsninger Kristiansvænget, Mellemtoften og Østertoften. Dette kan f.eks. være anden belægning, bemaling på asfalten eller lignende.

 

Projektforslag: I rundkørslen Kollundvej/Koustrup Allé foreslås det, at der plantes lindetræer. Rundkørslen er ankomsten til Lind fra øst og skal dermed være med til at byde velkommen til byen. Det anbefales at dette projekt realiseres gennem puljen til Smukke indfaldsveje, som behandles på et efterfølgende byplanmøde.

  

Mulige projekter i 2017

 

Sunds

Torvet – krydset Teglgårdvej/Sunds Hovedgade

Baggrund: Som en del af den igangværende områdefornyelse i Sunds er der i løbet af ideudviklingsprocessen med borgerne, og i forlængelse af centerbyplanen, kommet forslag om forskønnelse af Torvet – krydset Teglgårdvej/Sunds Hovedgade.

Projektforslag: Tidligere i områdefornyelsesprocessen er der lavet løse ideskitser til forskønnelse af området med bl.a. leg- og opholdsmuligheder samt beplantning. Der er dog ikke afsat midler til projektet med områdefornyelsen, hvor anlægsmidlerne er prioriteret til andre forskønnende tiltag i hovedgaden samt etableringen af byparken ved søen. En forskønnelse af Torvet ligger i tråd med den øvrige forskønnelse af hovedgaden og vil på den måde kunne forstærke indsatsen.

 

Areal ved Sunds skole og Multicenter

Baggrund: Derudover er der, som en del af områdefornyelsen, igangsat et arbejde med en bearbejdning og forskønnelse af arealerne imellem Sunds Skole og Multicentret/Hallen i et samarbejde mellem skolen, hallen og Herning Kommune.

Projektforslag: Der er udarbejdet en idéskitse for området som helhed, der indeholder overordnede ideer til delprojekter, der kan realiseres over de kommende år (se bilag). Ideerne omhandler primært trafikale løsninger, en pladsdannelse/aktivitetsflade på tværs samt samlende beplantning. Der er ikke på nuværende tidspunkt udarbejdet konkrete projekter, men reserveret 300.000 kr. med områdefornyelsen til opstart af arbejdet.

 

Vildbjerg

Bymidten

Baggrund: Der er udarbejdet centerbyplan for Vildbjerg, hvor der 8 steder i bymidten foreslås en markering i belægningen eller lignende. Der er 4 steder på Søndergade/Bredgade, 3 på Østergade samt et kryds ved den gule bygning.

Projekt: Det foreslås, at der udarbejdes konkret projekt på nogle at krydsningerne ud fra en nærmere gennemgang af behov på de konkrete steder, og i samarbejde med borgerforeningen (se bilag).

 

Park Allé

Baggrund: Herning Vand skal i august 2016 i gang med at kloakrenovere Park Allé i Vildbjerg. Det er et ønske fra borgerne, at Park Allé i denne sammenhæng forskønnes.

Projekt: Der er på nuværende tidspunkt ikke et konkret projekt for forskønnelsen, men det foreslås, at der udarbejdes et projekt i samarbejde med borgerne til realisering i umiddelbar forlængelse af kloakprojektet.

 

Snejbjerg

Snejbjerg Hovedgade

Baggrund: Der er et ønske fra de erhvervsdrivende om ændring af reglerne for skiltning i området langs erhvervsområdet mellem Herning og Snejbjerg by. Der er en lokalplan under udarbejdelse, som vil regulere skiltningen og indretningen af arealerne mod vejen.

Projektforslag: Vejforskønnelsesprojektet foreslås på vejstrækningen fra Teglvænget til Snejbjerg Kirke og derudover foreslås enkelte nedslagspunkter på den resterende strækning gennem Snejbjerg. Forskønnelsesprojektet kan evt gennemføres i forbindelse med en forestående kloak- og asfaltrenovering af vejen, og kan i øvrigt gennemføres i kombination med Smukke indfaldsveje. Det anbefales at dette projekt gennemføres i 2017, i forlængelse af lokaplanen for området syd for Snejbjerg Hovedgade.

 

Der er også fremsat ønske om en forskønnelse af indkørslen til Snejbjerg fra Syd-øst ad Studsgaardvej, som vurderes at være et indfaldsvejsprojekt, som evt. kan gennemføres i 2017.

 

Aulum

I centerbyplanen for Aulum er der forslag om en omlægning og forskønnelse af "Aktivitetspladsen" som i dag er en parkeringsplads. Det anbefales at der arbejdes videre med dette projekt, med henblik på at det evt. kan gennemføres i 2017. Der er i centerbyplanen også peget på et trafiksikkerhedsprojekt i Skolegade. Forvaltningen anbefaler at der arbejdes videre med dette projekt i sammenhæng med et forskønnelsesprojekt i Skolegade 2017.

 

Økonomi

De beskevne projekter er baseret på overslagspriser. I forbindelse med detailprojekteringen og udbud af anlægsopgaverne, prissættes projekterne præcist, inden de fremsendes til endelig godkendelse. På investeringsoversigten er der på Serviceområde 09 Trafik, stednr. 223056 afsat 2 mio. kr. i 2016 og 2 mio. kr. i 2017 til forskønnelse i center- og omegnsbyer.

 

Med ovenstående forslag til projekter er der disponeret over et beløb på ca. 1,4 mio. kr. i 2016. De resterende projektmidler på 0,6 mio. kr. for 2016, foreslås reserveret til kommende forskønnelses projekter i 2016 eller 2017 til nye ansøgninger, herunder også i Kibæk og Sdr. Felding, når arbejdet med centerbyplanerne er afsluttet.

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller:

at der meddeles anlægsudgiftsbevilling på 2 mio. kr. til Serviceområde 09 Trafik, stednr. 223056, forskønnelse i center og omegnsbyer,

 

at anlægsudgiften finansieres af det til formålet afsatte rådighedsbeløb på samme stednr. i 2016,

 

at Byplanudvalget principgodkender de beskrevne projekter,

  

at projekterne efter projektering og udbud fremsendes til Byplanudvalgets godkendelse.

Beslutning

Tiltrådt. Herudover ønskes der belyst en model inkl. pris for opstilling digitale skilte i centerbyer.

Bilag

 

Sagsnr.: 05.02.05-P00-2-16 Sagsbehandler: Sine Dall  

Navngivning af vej ved den gamle skolegrund i Vildbjerg

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 X

 

 

 

 

Sagsresume

Der er indsendt et ønske om ændring af vejnavn for et nyt boligområde på den gamle skolegrund i Vildbjerg.

 

Forvaltningen anbefaler at vejnavnet Skoleparken godkendes.

Sagsfremstilling

Området er belliggende i den nordlige del af den gamle skolegrund i Vildbjerg, der hvor den gamle idrætshal ligger.

Lokalplan 81.BL5.1 for Blandet bolig og kultur ved Burgårdsvej i Vildbjerg udlægger området til boligformål.

 

Ansøger ønsker at navngive området Skoleparken. Det ansøgte naven er muligt, og forvaltningen anbefalder at vejnavnet godkendes. Hvis området ikke får et nyt vejnaven kommer adresserne til at være Kløvermarken 5 a,b,c osv.

 

 

 

 

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller:

at Byplanudvalget godkender vejnavnet Skoleparken for det nye boligområde.

Beslutning

Tiltrådt

Bilag

 

Sagsnr.: 00.01.00-A00-8-16 Sagsbehandler: Marius Reese  

Udpegning af repræsentant til ekspropriationsforretninger

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 X

 

 

 

 

Sagsresume

Udpegning af en fast repræsentant til at deltage i fremtidige ekspropriationsforretninger efter planloven. 

Sagsfremstilling

Når en ekspropriationsforretning gennemføres efter bestemmelserne i planloven, skal der ved selve åstedsforretningen deltage mindst 1 medlem fra kommunalbestyrelsen jf. planlovens § 47, stk. 3 og lov om offentlige veje § 101.

    

Hidtidig har det været praksis, at der fra sag til sag udpeges en repræsentant fra Byplanudvalget til at deltage i ekspropriationersforretninger, som gennemføres efter bestemmelserne i planloven. Forvaltningen indstiller, at der udpeges en fast repræsentant fra Byplanudvalget til at deltage i fremtidige ekspropriationsforretninger, som gennemføres efter bestemmelserne i planloven. 

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller:

at der udpeges en fast repræsentant fra Byplanudvalget til at deltage i fremtidige ekspropriationsforretninger som gennemføres i henhold til planloven

Beslutning

Torben Clausen udpeges som fast repræsentant fra Byplanudvalget, Ulrik Hyldgaard er suppleant.

 

Sagsnr.: 00.05.00-A00-1-15 Sagsbehandler: Mette Berggreen  

Byplanlaboratoriets byplanmøde 6. og 7. oktober 2016 i Malmø

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 x

 

 

 

 

Sagsresume

Under overskriften "Byer under forvandling, Globale udfordringer - lokale løsninger" holdes dette års byplanmøde i Malmø den 6. og 7. oktober.

Sagsfremstilling

Byplanmødet er beskrevet således i programmet: De danske byer forandrer sig for øjnene af os. De byer, vi voksede op i, er ikke de samme, som vores børnebørn vil færdes i. Bymidterne skifter karakter og funktion, tidligere erhvervsområder står over for omdannelse, bynatur og håndtering af regnvand giver nye muligheder, ny teknologi står på spring og tidligere tiders storskala-planlægning brydes op. Derfor er det nu, vi skal gribe mulighederne og forme de dynamiske danske byer, der også i fremtiden vil være attraktive for både borgere og erhvervsliv.

 

Malmø har i løbet af de sidste 25 år skiftet karakter fra at være en industriby til at være en moderne vidensby. Vi vil se og høre, hvordan det er gået til – både fysisk og strategisk. Malmø har foretaget et langt sejt træk mod social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed – eller holbarhed, som det hedder på svensk. Hvad bliver det næste, og hvad kan vi som naboland lære af Sverige?

 

Forvaltningen vil efter tilmelding reservere hotel og arrangere transport. Tilmelding meddeles forvaltningen senest den 27. juni. Der angives tre ønsker til henholdsvis delmøder og udflugter i prioriteret rækkefølge. 

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller:

at tilmelding til mødet meddeles forvaltningen senest den 27. juni med angivelse af henholdsvis tre delmøder og udflugter i prioriteret rækkefølge.

Beslutning

Der blev afgivet tilmelding.

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.05-K02-1-16 Sagsbehandler: Sine Dall  

Orientering

 

Sagsnr.: 00.22.04-I00-1-13 Sagsbehandler: Anna Margrethe Buhl  

Meddelelser