Dagsordener og referater

Udvalg: Byplanudvalget
Mødedato: 20. februar 2017
Mødested: A2.01 i BEK

Dagsordenpunkter

Sagsnr.: 01.02.15-P16-6-17 Sagsbehandler: Martin Bertelsen  

Foreløbig vedtagelse af Tillæg nr. 7 til Herning Kommuneplan vedr. Erhvervsområde syd for Ejstrupvej

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 X

 

 X

 X

 

Sagsresume

Byplanudvalget har på mødet den 15.8.2016 godkendt igangsættelse af ny planlægning for et erhvervsområde syd for Ejstrupvej i Fasterholt. Formålet med planlægningen er at give en eksisterende virksomhed i området mulighed for at udvide sine aktiviteter.

 

Da lokalplanforslag 73.E1.3 for et erhvervsområde syd for Ejstrupvej ikke er i overensstemmelse med kommuneplanen, er der udarbejdet et forslag til tillæg nr. 7 til Herning Kommuneplan 2017-2028.

Sagsfremstilling

Baggrunden for udarbejdelse af tillæg nr. 7 til kommuneplan 2017-2028 er et ønske om at give en eksisterende virksomhed i erhvervsområdet syd for Ejstrupvej i Fasterholt mulighed for at udvide sine aktiviteter, og samtidig sikre, at den eksisterende forsyningsvej langs Solsortevej ikke belastes yderligere, da den løber langs et boligområde. Således er formålet med tillægget at udvide den eksisterende ramme mod øst og dermed give mulighed for, at der kan etableres en mere direkte forsyningsvej mellem Ejstrupvej og virksomheden.

 

Derudover er formålet med tillægget at ændre bebyggelsesprocenten i området, således at den ikke regnes for området som helhed, men derimod for det enkelte matrikel samt sikre mulighed for etablering af bassiner til forsinkelse og/eller nedsivning af overfladevand i området. Sidst er formålet at reducere rammen således, at en del af området, som omfatter et beskyttet hedeareal, udgår af planlægningen. 

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller:

at

Byplanudvalget indstiller tillæg nr. 7 til Herning Kommuneplan 2017-2028 vedr. Erhvervsområde syd for Ejstrupvej til foreløbig vedtagelse

 

Beslutning

Tiltrådt

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.05-P00-24-07 Sagsbehandler: Martin Bertelsen  

Foreløbig vedtagelse af lokalplan for et erhvervsområde syd for Ejstrupvej i Fasterholt

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 X

 

 X

 X

 

Sagsresume

Byplanudvalget har på mødet den 15.8.2016 godkendt igangsættelse af ny planlægning for et erhvervsområde syd for Ejstrupvej i Fasterholt. Formålet med planlægningen er at give en eksisterende virksomhed i området mulighed for at udvide sine aktiviteter.

 

Lokalplanforslaget er ikke i overensstemmelse med kommuneplanen, og der er derfor udarbejdet et forslag til tillæg nr. 7 til Herning Kommuneplan 2017-2028.

 

I en screening af miljøpåvirkningerne, er det vurderet, at planlægningens forventede påvirkning af miljøet i form af støj, trafikbelastning, jordforurening samt påvirkningen af det lokale landskab vil være væsentlig. Der skal derfor redegøres for lokalplanens miljøpåvirkninger i en miljørapport som fremlægges parallelt med planerne. 

Sagsfremstilling

Formålet med planlægningen er at give en eksisterende virksomhed i erhvervsområdet ved Solsortevej øst for Fasterholt mulighed for at udvide sine aktiviteter. Derudover vejbetjenes virksomheden langs et boligområde, og formålet er derfor også at finde en alternativ og mere hensigtsmæssig måde at vejbetjene virksomheden på.

 

Lokalplanområdet har en størrelse på ca. 17 ha., som i lokalplanen er inddelt i 4 delområder bestemt af deres beliggenhed og anvendels, herunder miljøklasse. Derudover er lokalplanens disponering bestemt af en planmæssig afvejning af, hvordan der bedst kan skabes en forbindelse mellem Ejstrupvej og den konkrete virksomhed, med færrest mulige konsekvenser for de eksisterende ejendomme i området og det beskyttede hedeareal.

 

 

Delområde 1 omfatter således området langs Solsortevej og de eksisterende boliger øst for vejen. Selvom en del af området i dag anvendes til boliger, er det hensigtsmæssigt, at det på sigt overgår til erhverv som en del af erhvervsområdet. Herved kommer Solsortevej til at udgøre overgangen mellem erhvervsområdet og boligområdet. På grund af den korte afstand til boligerne fastsættes miljøklassen for delområde 1 til 3. Alligevel skal virksomhederne overholde de vejledende grænseværdier i forhold til boligerne på modstående side af Solsortevej.

 

Delområde 2 omfatter de to eksisterende virksomheder i området. Miljøklassen for dette område er ved lokalplanens udarbejdelse fastsat til 4, hvilket fastholdes i lokalplanen.

 

Delområde 3 omfatter et bælte på 15 meter fra Ejstrupvej langs det østlige skel til en fremstillingsvirksomhed samt den nordligste del af det beskyttede hedeareal. En eventuel ny forsyningsvej mellem Ejstrupvej og virksomheden skal etableres i dette område, om end det vil betyde, at den nordligste del af det beskyttede hedeareal vil blive inddraget til vejareal. Dette skal dog ses i lyset af muligheden for at aflaste Solsortevej og de mange boliger i dette område, som i dag er belastet af tung trafik. En anden konsekvens ved en realisering af dette vejudlæg er at en virksomhed i den nordlige del af området, såfremt de ønkser at udvide mod øst, vil være nødsaget til at krydse en vej mellem deres arealer.

 

Delområde 4 omfatter arealet syd for virksomheden, og vil være området, hvor virksomhedens fremtidige udvidelser skal finde sted. En forudsætning for ibrugtagning af ny bebyggelse i delområde 4 vil dog være at vejen i delområde 3 er anlagt. På grund af delområdets afgrænsning vil det dog være muligt for virksomheden at foretage en mindre udvidelse uden der vil blive stillet krav om at den ny forsyningsvej skal etableres.

 

Med hensyn til bebyggelsen i området er lokalplanen meget rummelig i sine bestemmelser. Det betyder, at det kun er ganske beskedent, hvilke krav der stilles til arkitekturen i området. Til gengæld for denne arkitektoniske frihed stiller lokalplanen krav om skærmende beplantningsbælter, hvilket er et landskabeligt karaktertræk i området. Således stiller lokalplanen i delområde 3 krav om etablering af en trærække langs østsiden af den ny forsyningsvej eventuelt kombineret med en mindre støjvold, som også kan beplantets. Derudover skal det eksisterende nord-sydgående plantebælte langs Solsortevej bevares.  

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller:

at Byplanudvalget indstillet forslag til lokalplan nr. 73.E1.3 for et erhvervsområde syd for Ejstrupvej i Fasterholt til foreløbig vedtagelse

Beslutning

Tiltrådt

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.15-P16-5-17 Sagsbehandler: Martin Bertelsen  

Foreløbig vedtagelse af Tillæg nr. 15 til Herning Kommuneplan 2017-2028 vedr. Centerområde ved Torvegade og Bredgade i Sdr. Felding

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 X

 

 X

 X

 

Øvrige sagsbehandlere: Kaare Hjorth

Sagsresume

Byplanudvalget har på mødet den 15.8.2016 godkendt igangsættelse af ny planlægning for et område i Sdr. Felding midtby. Formålet med planlægningen er at give mulighed for opførelse af en ny dagligvarebutik langs Bredgade, umiddelbart nord for den eksisterende butik, som efter opførelsen skal nedrives så arealet kan omdannes til p-pladser i tilknytning til den nye butik.

 

Da lokalplanforslag 95.C2.1 for en ny dagligvarebutik ved Bredgade i Sdr. Felding ikke er i overensstemmelse med kommuneplanen i forhold til bebyggelsesprocenten, er der udarbejdet et forslag til tillæg nr. 15 til Herning Kommuneplan 2017-2028.

Sagsfremstilling

Baggrunden for udarbejdelse af tillæg nr. 15 til kommuneplan 2017-2028 er, at den ønskede placering af dagligvarebutikken og de tilhørende p-pladser er gennemskåret af en offentlig vej. Således er grundstykket for den ny butik relativ lille, hvorfor bebyggelsesprocenten på 50% fastlagt i den eksisterende kommuneplanramme ikke kan overholdes. Derfor ændres rammebestemmelserne således, at bebyggelsesprocenten frem for at blive regnet for den enkelte ejendom, udregnes for området under et - men kun i det specificerede område.

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller:

at

Byplanudvalget indstiller tillæg nr. 15 til Herning Kommuneplan 2017-2028 vedr. Centerområde ved Torvegade og Bredgade i Sdr. Felding til foreløbig vedtagelse.

 

Beslutning

Tiltrådt

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.05-P16-19-16 Sagsbehandler: Martin Bertelsen  

Foreløbig vedtagelse af lokalplan for en ny dagligvarebutik i Sdr. Felding

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 X

 

 X

 X

 

Øvrige sagsbehandlere: Kaare Hjorth

Sagsresume

Byplanudvalget har på mødet den 15.8.2016 godkendt igangsættelse af ny planlægningen for et område i Sdr. Felding midtby. Formålet med planlægningen er at give mulighed for opførelse af en ny dagligvarebutik umiddelbart nord for den eksisterende butik, som efter opførelsen skal nedrives således området kan omdannes til p-pladser i tilknytning til den nye butik.

 

 Lokalplanforslaget er ikke i overensstemmelse med kommuneplanen, og der er derfor udarbejdet et forslag til tillæg nr. 15 til Herning Kommuneplan 2017-2028.

 

Sagsfremstilling

Baggrunden for lokalplanens udarbejdelse er en henvendelse fra Dagli´Brugsen i Sdr. Felding, som ønsker at opføre en ny dagligvarebutik i byen. Den eksisterende butik har en central placering i byen, men de gamle butikslokaler er for små og utidssvarende i forhold til det, der i dag kræves af en moderne og funktionsdygtig dagligvarebutik. Derudover er de tilhørende parkeringsforhold ikke optimale.

 

Brugsforeningen har derfor opkøbt to ejendommene på modsatte side af vejen - Bredgade nr. 25 og Strøget nr. 4 med det formål, at nedrive den eksisterende bebyggelse og opføre en ny butik. Herefter skal bygningen med den gamle butik nedrives, og området skal omdannes til en parkeringsplads. En sådan fremgangsmåde betyder, at det under hele byggeperioden vil være muligt at opretholde en fuld funktionsdygtig dagligvarebutik, hvilket er vigtigt for projektets realisering, men også for Sdr. Felding som by.

 

 

Grundstykket for den ny dagligvarebutik er dog forholdsvist lille, ligesom det i sin form er meget irregulært. Dette giver en række udfordringer i forhold til disponeringen af området og særligt i forhold til vareindlevering. I processen har Brugsforeningen derfor indledt forhandlinger med ejeren af Bredgade nr. 29, med henblik på køb af et jordstykke på ca. 100 m2, da det vil medføre en mere regulær grund, som tillader at vareindlevering kan finde sted fra bagsiden af butikken og dermed at lastbiler ikke skal bakke på offentligt vejareal. Derudover vil det være muligt at holde en større afstand til de omkringliggende boliger, hvilket ikke er uvæsentligt i forhold til støj, lugt, brand, skygge m.m. Betingelsen for denne handel er imidlertid, at ejeren af Bredgade nr. 29 ikke bliver stillet dårligere i sine byggemuligheder end før, hvilket han almindeligvis ville være da denne beregnes på baggrund af en procentdel af matriklens størrelse. Lokalplanen omfatter derfor også denne og ved at udlægge byggefelter og fastlægge det maksimale omfang af byggeriet på grunden, sikrer lokalplanen således, at ejeren har de samme byggemuligheder før og efter et eventuelt jordsalg.

 

For at sikre butikken et størst muligt salgsareal giver lokalplanen desuden mulighed for at byggeriet ud mod Bredgade og Strøget kan opføres i 2 etager. Således kan butikkens sekundære funktioner eventuelt placeres på 1. sal. I øvrigt vil det være i god overenssstemmelse med det omkringliggende bymiljø, som arkitektonisk er opført i 2 etager med saddeltag - præcis som den eksisterende butik.

 

I området syd for Bredgade udlægger lokalplanen en p-plads. Den primære adgang til p-pladsen er fra Søndergade, men der åbnes også op for at etablere en adgang fra Bredgade, såfremt det ikke er i konflikt med de handlende, som skal krydse Bredgade til og fra butikken. I den forbindelse stiller lokalplanen krav om, at krydsningen af Bredgade markeres med en hævet flade eller anden hastighedsdæmpende foranstaltning.

 

Længere mod syd, langs Skjern Å udlægges der i lokalplanen et rekreativt område, hvilket i princippet er en videreførelse af de eksisterende forhold.

 

Den eksisterende bagerbutik er medtaget i lokalplanforslaget for at sikre den allerede etablerede kanoophalingsplads, som har adgang via p-pladsen. Bagerbutikken kan fortsætte som hidtil, men kan også omdannes til en anden anvendelse f.eks. bolig.  

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller:

at Byplanudvalget indstiller forslag til lokaplan nr. 95.C2.1 for en ny dagligvarebutik i Sdr. Felding til foreløbig vedtagelse

Beslutning

Tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.15-P16-4-17 Sagsbehandler: Lisbeth Andresen  

Foreløbig vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 3 for erhvervsområde og aflastningscenter ved Farvervej i Aulum

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 x

 

 x

 x

 

Sagsresume

Forslag til tillæg nr. 3 til Herning Kommuneplan 2017-2028 for erhvervsområde og aflastningscenter ved Farvervej i Aulum er udarbejdet i forbindelse med forslag til lokalplan 01.E6.1 for et erhvervsområde ved Jersildvej og Industrivej Syd i Aulum. Baggrunden for kommuneplantillægget er, at lokalplanen ikke stemmer overens med gældende kommuneplanramme 01.E6, for så vidt angår anvendelsesbestemmelserne. Forslaget til kommuneplantillæg nr. 3 fremsendes hermed til foreløbig vedtagelse.

Sagsfremstilling

Intentionen i gældende rammeområde 01.E6 er at give mulighed for erhverv i miljøklasse 3-6, herunder industri, lager- og værkstedsvirksomheder, service og detailhandel samt offentlige formål. Der er ikke mulighed for liberale erhverv, som f.eks. selvstændige kontorer. Rammeområdet ændres for at give mulighed for liberale erhverv. Ændringen sker på baggrund af et konkret ønske om at etablere en sundhedsklinik i området, som kategoriseres som liberalt erhverv.

 

Med tillæg nr. 3 ændres anvendelsesbestemmelserne for rammeområde 01.E6, så der fremtidigt vil være mulighed for at etablere liberale erhverv i området. I den forbindelse er bestemmelserne for miljøklasser også justeret, så der fremtidigt er mulighed for miljøklasse 2-4 i stedet for nuværende miljøklasse 3-6. Dette er for at skabe en bedre sammenhæng til de ønskede funktioner i området og i de tilstødende områder. Rammeområdet er aflastningscenter i Aulum, og der vil fremadrettet stadig være mulighed for detailhandel i området. Dog gives der ikke længere mulighed for dagligvarerbutikker, der forbeholdes Aulum bymidte for at styrke byens handelscentrum.

 

Rammeområde 01.E6 ændrer ikke fysisk afgrænsning.

 

Ændringen af rammeområde 01.E6 har på grund af planlægningstidspunktet ikke kunnet indarbejdes i forslag til Herning Kommuneplan 2017-2028, der har været offentligt fremlagt som forslag fra d. 5. oktober til d. 7. december 2016. I stedet er ændringen fremsat som forslag i et kommuneplantillæg til Herning Kommuneplan 2017-2028. Tillæg til den nye kommuneplan kan tidligst vedtages endeligt samtidig med kommuneplanen, der forventes endeligt vedtaget i juni 2017.

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller:

at Byplanudvalget indstiller tillæg nr. 3 til Herning Kommuneplan 2017-2028 til foreløbig vedtagelse

Beslutning

Tiltrådt.

 

Torben Clausen deltog ikke i behandlingen.

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.05-P16-20-16 Sagsbehandler: Lisbeth Andresen  

Foreløbig vedtagelse af lokalplan for et erhvervsområde ved Jersildvej og Industrivej Syd i Aulum

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 x

 

 x

 x

 

Sagsresume

Byplanudvalget har på mødet d. 20. juni 2016 (punkt nr. 119) besluttet at igangsætte ny planlægning for et erhvervsområde ved Jersildvej og Industrivej Syd i Aulum. Der er, på baggrund af et konkret ønske om mulighed for opførelse af et sundhedshus, udarbejdet et forslag til lokalplan 01.E6.1 for et erhvervsområde ved Jersildvej og Industrivej Syd. Da lokalplanen ikke er i overensstemmelse med kommuneplanen, er der også udarbejdet forslag til tillæg nr. 2 til Herning Kommuneplan 2017-2028. Lokalplanforslaget fremsendes til foreløbig vedtagelse.

Sagsfremstilling

Lokalplanområdet

Lokalplanområdet er beliggende i et erhvervsområde i den sydvestlige del af Aulum. Området er afgrænset af Jersildvej mod nordvest, af Industrivej Syd mod nordøst, af lokalplan 1.32 mod sydøst og af Hovedvej A18 mod sydvest. Lokalplanområdet har et areal på ca. 255.000 m2. Området anvendes i dag til erhvervsformål og er omfattet af lokalplan 1.31, der ved endelig vedtagelse af lokalplan 01.E6.1 erstattes af denne. Der findes forskellige virksomheder i området. Størstedelen af arealet er dog endnu ikke bebygget og benyttes til jordbrug. Der findes i området forskellige bygninger som f.eks. en bilforhandler med værksted, en produktionsvirksomhed, der fremstiller bordplader, kontorbygninger med lettere produktion, en maskinhal, en lille brandstation og et par nedlagte landejendomme.

 

 

Luftfoto med lokalplanafgrænsningen

 

Lokalplanens indhold

Det er formålet med lokalplanen at udlægge området til erhvervsformål og offentlige formål. Lokalplanen fastlægger bestemmelser for områdets trafikale forhold og fremtidige bebyggelse. Endvidere fastlægger lokalplanen principper for det grønne bælte mellem bebyggelsen og Hovedvejen. Endelig skal loklaplanen give mulighed for nedrivning af eksisterende bebyggelse.

 

Lokalplanområdet er opdelt i fire delområder med forskellige anvendelsesmuligheder. Lokalplanområdet er disponeret, så der i den nordlige del kan etableres detailhandel og liberale erhverv.

Lokalplanområdet kan helt overordnet anvendes til erhvervsformål herunder detailhandel, offentlige samt rekreative formål.

Delområde I må kun anvendes til brandstation og lignende offentlige formål.

Delområde II kan anvendes til virksomheder i miljøklasse 2-4 - herunder detailhandel for udvalgsvarer, liberalt erhverv som f.eks. kontor, sundhedsklinik, tankstation, værksteder mv.

Delområde III kan anvendes til virksomheder i miljøklasse 2-4.

Delområde IV er udlagt til et grønt friareal mellem erhvervsområdet og Hovedvejen.

 

Lokalplanen giver mulighed for at opføre ny bebyggelse med en synlig beliggenhed ved indkørslen til Aulum. Derfor stiller lokalplanen krav om, at ny bebyggelse skal fremstå som en helhed med hensyn  til farver, form og materialer inden for den enkelte ejendom.

 

Sydvest for delområde II og III er der udlagt et grønt bælte på ca. 35 meter - delområde 4, der skal danne afgrænsning af erhvervsområdet mod Hovedvejen. I skel mellem erhvervsområdet og det grønne bælte står en række høje popler. Det grønne bælte er tiltænkt grupper af træer, der på sigt skal ”afløse” poppelrækken, da poplerne har en begrænset levetid. Lokalplanen stiller krav om, at poplerne ikke må fældes, før der er etableret ny beplantning efter en samlet beplantningsplan for hele strækningen med erhvervsområder langs Hovedvejen.

I det grønne bælte kan der endvidere etableres en sti. 

 

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller:

at Byplanudvalget indstiller forslag til lokalplan 01.E6.1 for et erhvervsområde ved Jersildvej og Industrivej Syd i Aulum til foreløbig vedtagelse

Beslutning

Tiltrådt.

 

Torben Clausen deltog ikke i behandlingen.

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.05-P16-13-16 Sagsbehandler: Louise Kruse Hansen  

Endelig vedtagelse af lokalplanforslag for Boligområde syd for Grønbækparken i Aulum

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 x

 

 

 

 Øvrige sagsbehandlere: Marius Reese

Sagsresume

Byrådet har på mødet den 15. november 2016 foreløbigt vedtaget lokalplanforslag nr. 01.B16.2 for Boligområde syd for Grønbækparken, Aulum. Lokalplanforslaget

har været i offentlig høring fra den 17. november 2016 til den 12. januar 2017. Der er ikke indkommet bemærkninger eller indsigelser til lokalplanforslaget.

 

Lokalplanforslag nr. 01.B16.2 - Boligområde syd for Grønbækparken, Aulum sendes hermed til endelig vedtagelse.

Sagsfremstilling

Baggrund

Byrådet har besluttet, at ønsket om et fortsat udbud af byggegrunde i Aulum, skal udmyntes i, at arealet syd for Grønbækparken inddrages og planlægges til åben/lav boligområde.

 

Plangrundlag

Derfor er udarbejdet forslag til lokalplan nr. 01.B16.2 - Boligområde syd for Grønbækparken, Aulum.

 

Lokalplanforslaget har været i offentlig høring fra den 17. november 2016 til den 12. januar 2017. Der er ikke indkommet bemærkninger eller indsigelser til lokalplanforslaget.

 

Vejnavn

Forvaltningen foreslår følgende muligheder for vejnavn: Tvedbækparken (bækken vest for lokalplanområdet hedder Tved Bæk), Blomsterengen og Rødbøgen

 

Endelig vedtagelse

Lokalplanforslaget er i overensstemmelse med kommuneplanen. Da der ikke er indkommet indsigelser til lokalplanforslaget, kan lokalplanforslaget endeligt vedtages af Byplanudvalget.

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller:

at Byplanudvalget endeligt vedtager lokalplanforslag nr. 01.B16.2 Boligområde Syd for Grønbækparken, Aulum
at Byplanudvalget vælger et vejnavn

Beslutning

Tiltrådt idet vejen navngives: Tvedbækparken.

 

Sagsnr.: 01.02.15-P16-6-16 Sagsbehandler: Andreas Boyschau  

Endelig vedtagelse af forslag til kommuneplantillæg for Korn- og foderstofvirksomhed ved Gødstrup

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 x

 

 x

 x

 Øvrige sagsbehandlere: Marius Reese

Sagsresume

Dette forslag til kommuneplantillæg vedrørende erhvervsområde ved Vildbjergvej i Gødstrup er udarbejdet i forbindelse med lokalplanforslag nr. 59.E12.1 Korn- og foderstofvirksomhed ved Gødstrup.

 

Kommuneplantillægget har været i offentlig høring fra den 17. november 2016 til den 12. januar 2017.

 

Kommuneplantillægget, som er nr. 71 til Herning Kommuneplan 2013-2024, fremsendes hermed til endelig vedtagelse.

Sagsfremstilling

Med forslag til kommuneplantillæg nr. 71 udlægges et nyt rammeområde 59.E12. ved Vildbjergvej 55 i Gødstrup. Rammeområdet følger samme afgrænsning som lokalplanområde 59.E12.1. Rammeområdet udlægges til erhvervsformål, og skaber det nødvendige plangrundlag for lokalplanforslag nr. 59.E12.1 Korn- og foderstofvirksomhed ved Gødstrup.

 

Kommuneplantillægget har været i offentlig høring fra den 17. november 2016 til den 12. januar 2017. Der er indkommet 4 høringssvar til kommuneplantillægget.

Høringssvarene er primært møntet på lokalplanforslaget, og er behandlet og vurderet i dagsordenen for lokalplanforslaget.

 

Kommuneplantillæg nr. 71 til Herning Kommuneplan 2013-2024 er en forudsætning for at kunne vedtage lokalplanforslag nr. 59.E12.1 Korn- og foderstofvirksomhed ved Gødstrup.

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller:

at Byplanudvalget indstiller kommuneplantillæg nr. 71 til Herning Kommuneplan 2013-2024, Korn- og foderstofvirksomhed ved Gødstrup til endelig vedtagelse

Beslutning

Tiltrådt.

 

 

Sagsnr.: 01.02.05-P16-8-16 Sagsbehandler: Andreas Boyschau  

Endelig vedtagelse af lokalplanforslag for Korn- og foderstofvirksomhed ved Gødstrup

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 x

 

 x

 x

 Øvrige sagsbehandlere: Marius Reese

Sagsresume

Byrådet har den 15. november 2016, foreløbig vedtaget lokalplanforslag nr. 59.E12.1 Korn- og foderstofvirksomhed ved Gødstrup. Lokalplanforslaget har været i offentlig høring fra den 17. november 2016 til den 12. januar 2017. Der er indkommet 4 høringssvar og indsigelser til lokalplanforslaget.

 

Lokalplanforslag nr. 59.E12.1 Korn- og foderstofvirksomhed ved Gødstrup, forelægges hermed til endelig vedtagelse.

Sagsfremstilling

Baggrund

Virksomheden på stedet, har ansøgt om at kunne udvide silokapasiteten med 8 kornsiloer på ca. 35 meter i højden. I det offentliggjorte lokalplanforslag er max. højden på siloerne fastsat til 28,5 m. Virksomheden ønsker den udvidede lagerkapacitet til korn, for at kunne modtage den største del af årets kornproduktion i høstperioden. Virksomheden har endvidere redegjort for, hvor det rent fysisk er mest optimalt at etablere udvidelserne ud fra økonomi, placering af eksisterende produktionsanlæg, aflæsningsgruber m.v. er etableret i dag.

 

Plangrundlag

Virksomheden er ikke omfattet af en lokalplan i dag. Den ønskede udvidelse er lokalplanpligtig. Derfor er der udarbejdet forslag til kommuneplantillæg nr. 71, og forslag til lokalplan nr. 59.E12.1 Korn- og foderstofvirksomhed ved Gødstrup samt en miljøvurdering af planerne. Den sammenfattende redegørelse af miljørapporten er vedhæftet dagsordenen som Bilag 2.

 

Offentlig høring

Planforslagene har været i offentlig høring fra den 17. november 2016 til den 12. januar 2017. Der er indkommet 4 høringssvar og indsigelser til lokalplanforslaget, hver med flere punkter.

Behandlingen af høringssvarene og indsigelserne følger neden for. Den fulde ordlyd af høringssvarene er samlet i indsigelsesdokumentet, der er vedhæftet dagsordenen som Bilag 1.

 

Første høringssvar er fra 2 borgere i Gødstrup.

  • De undrer sig over, at antallet af transporter over et år er uændret efter udvidelse.
  • Indsigerne oplever at antallet af transporter gennem Gødstrup by er øget væsentligt, siden den nuværende ejer har overtaget korn- og foderstofvirksomheden.
  • Indsigerne er også bekymrede for det langt højere antal transporter, der skal passere gennem Gødstrup by, hvis virksomheden på sigt får tilladelse til at udvide produktionsapparatet.
  • Indsigerne er endvidere bekymrede for de mange stop og starter ved jernbane og 2 lyskurver, samt flere vejsving og vejkurver.
  • Indsigerne foreslår konkret, at Gødstrupvej fra jernbanen og nordpå lukkes for gennemkørende trafik over 3.500 kg.

 

Andet høringssvar er fra Hospitalsledelsen ved Hospitalsenheden Vest.

  • Hospitalsledelsen er bekymret for placeringen af de 8 stålsiloer sammenholdt med størrelsen i forhold til, hvad det kommer til at betyde dels for det nye sygehus, og dels for området i det hele taget.
  • Siloerne vil være synlige over stor afstand, og vil kun i begrænset omfang skærmes af eksisterende hegn og bevoksning. De udarbejdede visualiseringer understøtter hvor markant anlægget vil se ud i området. Det vil betyde meget for den udsigt, der bliver for patienterne, ikke mindst fra sengestuerne, der kommer op i 6. sals højde.
  • Hospitalsledelsen er bekymret for, at det vil betyde en længere periode med tung trafik, der passerer ad Gødstrupvej forbi det nye hospital med de gener, det vil medføre. De trafikmæssige ændringer vil være, at antallet af transporter koncentreres i høstperiodens to måneder med ca. 42 pr. dag, til sammenligning med ca. 12,5 transporter pr. dag ved en jævn fordeling over året. Koncentrationen af trafikmængden til en kortere periode, vil få tyngden til at virke mere belastende.
  • Hospitalsledelsen henviser til beslutningen fra den foreløbige vedtagelse, at der skulle udarbejdes et forslag til alternativ placering vest for det nuværende anlæg. Det vil for hospitalet være hensigtsmæssigt, at det nye anlæg placeres så langt mod vest som muligt. Hospitalsledelsen anbefaler, at man genovervejer den alternative placering, gerne suppleret med overvejelser med henblik på at afbøde for negative trafikale konsekvenser.
  • Hospitalsledelsen opfordrer til, såfremt lokalplanen godkendes i dets nuværende form, at Herning Kommune fastsætter krav om, at anlæggets visuelle påvirkning dæmpes gennem afskærmende beplantning og at anlægget opføres i afdæmpede farver.

 

Tredje høringssvar er fra to borgere i Herning Kommune. Indsigelsen er modtaget 3 dage efter høringsperiodens udløb. Ved den politiske behandling af planforslagene, kan der i den videre behandling af sagen ses bort fra indsigelsen, da den ikke er indkommet rettidigt.

 

Indsigelsen lyder i uddrag:

En fabrik af denne art, med den trafik der tilgår den og ikke mindst de dimensioner den har især i højden, men også i bredden, hører ikke hjemme i den smukke ådal omkring Herningholm Å og Skibbild Sønderbæk, der begge ligger tæt på det kæmpeanlæg, det hører hjemme i et industrikvarter. Allerede den størrelse, det nuværende anlæg har, skæmmer det smukke landskab.

 

Fjerde høringssvar er fra Vejdirektoratet, som gør opmærksom på, at deres høringssvar skal opfattes som en servicemeddelse og orientering.

  • Vejdirektoratet gør opmærksom på, at den nye motorvej er pålagt en vejbyggelinje på 50 meter fra vejmidte med tillæg på 2 x højdeforskellen mellem vej og terræn samt 1 meter til passage. Vejbyggelinjen bør fremgå af oversigten over tinglyste servitutter.
  • Vejdirektoratet bemærker, at eventuel reflektion fra vinduer og solenergianlæg, vurderes ikke at være til gene for trafikanter på grund af det planlagte beplantningsbælte.
  • Vejdirektoratet bemærker, at det er Herning Kommune, som er forpligtet til at sørge for, at lokalplanområdet overholder de gældende grænseværdier for støj fra motorvejen.
  • Vejdirektoratet konstaterer at lokalplanen delvist er beliggende på baneareal, og anbefaler at lokalplangrænsen ændres.

 

Høringssvarrene kan sammenfattes i følgende temaer:

 

  1. Trafik, herunder støj, afkast (emmision) og antal transporter.
  2. Visuelt udtryk, synlighed
  3. Nærhed til særlig værdifuldt, smukt og sårbart landskab.
  4. Forslag til alternativ placering af siloanlæg.
  5. Eventuel udvidelse af produktionen.

 

Forvaltningens bemærkninger

Ad 1.

I forbindelse med sygehusbyggeriet og deraf affødte vejomlægninger og nye trafiklys, vil der forekomme mere trafik i området, herunder en del flere nedbremsninger og starter af tunge lastvognstog på vej til og fra virksomheden. Dette vil sandsynligvis støje og luftforurene mere end tidligere. Det er dog tvivlsomt om de nævnte forhold vil ændre væsentligt på døgngennemsnittet af støj og støv.

Så længe produktionen pr. år er uændret, vurderes det årlige antal transporter, at være det samme. Lagerkapaciteten ønskes udvidet, for at virksomheden kan modtage den største del af årets kornproduktion til foderstofproduktion, i høstperioden. Det medfører, at antallet af transporter i høstperiodens ca. 2 måneder, vil blive højere, og lavere resten af året.

Denne koncentration af transporter medfører, at antallet af tilkørte lastvognstog vil være ca. 42 pr. døgn i høstperioden, til sammenligning med ca. 12,5 lastvognstog pr. døgn ved en jævn fordeling over et år.

 

Ad 2.

Det må konstateres, at det visuelle udtryk og synligheden af anlægget, allerede som det er nu, er yderst markant og dominerende i landskabet. Dette vil forstærkes yderligere med opførelsen af de nye siloer, og det nye fuldt udbyggede anlæg vil være meget dominerende, både på kort og lang afstand. De udarbejdede visualiseringer understøtter efter forvaltningens vurdering, at anlægget vil være meget dominerende i landskabet.

Bygningerne i det eksisterende anlæg vil kunne nedtones med en diskret, afdæmpet farve. Siloernes ståloverflade vil relativt hurtigt patinere til en i sig selv diskret overflade eller farve. Dette vurderes dog ikke at have nævneværdig indflydelse på synligheden af siloerne. Deres størrelse og volumen vil visuelt være meget dominerende og et markant element i landskabet.

 

Ad 3.

Umiddelbart nord for Vildbjergvej ligger et område, der i kommuneplanen er udpeget som særlig værdifuldt landskab. Det er dalen omkring Herningholm Å og det omkransende bakkelandskab. Dette landskabsområde er allerede i dag, påvirket af det visuelle udtryk fra virksomhedens bygninger og anlæg. I et sådant landskabsområde, og på arealer der støder op til, kan der i henhold til kommuneplanen kun etableres anlæg og byggeri, såfremt de landskabelige kvaliteter ikke påvirkes negativt eller forstyrres. De planlagte siloer, som udvidelsen af virksomheden medfører, vil sammen med det eksisterende anlæg efter forvaltnigens vurdering påvirke de landskabelige kvaliteter negativt.

 

Ad 4.

Den foreslåede alternative placering af siloerne, er kommenteret i dagsordenen til den foreløbige vedtagelse af planerne. Virksomheden har i et notat understreget, at en placering af siloerne vest for det nuværende anlæg ikke er interessant, fordi der er for langt fra aflæsningsgravene. Endvidere ønsker virksomheden at reservere arealerne mod vest til en eventuel udvidelse af produktionsanlægget, som er placeret i den vestlige afdeling af ejendommen.

 

At flytte placeringen af siloerne til området vest for det nuværende anlæg, vil muligvis afbøde på oplevelsen set fra hospitalet. Til gengæld vil siloerne komme tættere på det udpegede, særligt værdifulde landskab, og givetvis medføre en endnu større påvirkning af dette.

 

Ad 5.

En udvidelse af produktionsapparatet vil, som flere af indsigelserne påpeger, medføre en øget tung trafik i området, alt efter hvor stor en udvidelse af produktionsapparatet der kommer på tale.

 

Forvaltningens vurdering

Det er forvaltningens vurdering, at indsigelserne delvist vil kunne imødekommes ved at reducere den maksimale højde på siloerne og indføre en vejbyggelinje, idet området i dag er præget af tekniske anlæg i form af jernbane og en kommende motorvejsbro. 

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller:

at Byplanudvalget indstiller forslag til lokalplan 59.E12.1 Korn- og foderstofvirksomhed ved Gødstrup til endelig vedtagelse, idet den maksimale højde på siloanlægget fastsættes til 24,5 meter, og med følgende ændringer:

 

at der indsættes en § 2.2: Lokalplanens afgrænsning mod syd, følger matrikelskellet mellem jernbanen og virksomhedens ejendom
at der tilføjes til § 2.5: Denne bonusvirkning gælder for bygninger og anlæg, der etableres på matriklerne 1s, 1y og 1z efter den endelige vedtagelse af lokalplanen
at § 7.3 ændres til: Bebyggelse må have en højde af maksimum 24,5 meter
at der tilføjes til § 14.1: 04.02.2015 Foreløbigt tinglyst vejbyggelinje langs motorvejen, med en afstand på 50 meter fra vejmidte, med tillæg på 2 x højdeforskellen mellem vej og terræn, samt mindst 1 meter til passage

Beslutning

Tiltrådt.

 

Jørn Vedel Eriksen og Johs Poulsen kan ikke tiltræde indstillingen med baggrund i indsigelsernes tema 2: ”Visuelt udtryk, synlighed” og 3: ”Nærhed til særlig værdifuld, smukt og sårbart landskab”.

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.15-P16-15-15 Sagsbehandler: Tanja Henriksen  

Endelig vedtagelse af kommuneplantillæg for et erhvervsområde ved Dronningens Boulevard

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 x

 

 x

 x

 

Øvrige sagsbehandlere: Lisbet Rørbæk Abildtrup

Sagsresume

Byrådet har den 21. juni 2016 pkt. 182 foreløbigt vedtaget forslag til kommuneplantillæg nr. 58 for erhvervsområde ved Dronningens Boulevard i Herning.

 

Planforslaget har været i offentlig høring fra den 23. juni 2016 til den 8. september 2016. Der er i høringsperioden indkommet 2 bemærkninger/indsigelser til planforslaget.

 

Byplanudvalget behandlede planforslaget på mødet den 21. november 2016. Efterfølgende er fremsagt et ønske om yderligere oplysninger om planforslagets indvirkning på naboejendommen, slagteriet Danish Crown. Planforslaget fremsendes derfor på ny til endelig vedtagelse.

Sagsfremstilling

Forslag til kommuneplantillæg nr. 58 til Herning Kommuneplan 2013-2024 er udarbejdet i forbindelse med forslag til bevarende lokalplan nr. 12.E4.6 for erhvervsområde ved Poulsgade i Herning. Rammeområdet ligger i den østlige del af Herning. Dronningens Boulevard og jernbanen danner områdets sydlige afgrænsning. Som afgrænsning mod vest ligger Danish Crown, og yderligere mod vest ligger banegården. Silkeborgvej danner den østlige afgrænsning til rammeområdet, mens den nordlige afgrænsning hovedsageligt består af boligbebyggelse. Rammeområdet omfatter således matr.nr.: 408a, 408b, 205a, 205b, 115ag, 115ah, 115y, 114h, 105c, alle Herning Bygrunde, og dele af vejlitra 7000ee og 7000bt. Området udgør et samlet areal på ca. 32.500 m2. Rammeområdet ligger i byzone.

 

Oversigt over afgrænsning af kommuneplanramme 12.E4

 

Udover at ændre den mindst tilladte miljøklasse fra 2 til 1 ændrer tillægget kun i bestemmelserne for rammeområdets vestligste del (matrikel nr. 408a, Herning Bygrunde), hvor der gives mulighed for etablering af foreningsformål samt cafe-/restaurationsformål i stueetagen.

 

Forvaltningen har vurderet, at den ændrede anvendelse til café/restaurant i lokalplanområdet ikke vil tilføre væsentligt flere mennesker. Denne vurdering er bekræftet af både Brand og Redning MidtVest og Miljøstyrelsen. Tillægget har således ingen indvirkning på slagteriets mulighed for at opnå en fornyet miljøgodkendelse.

 

Tillægget laver ikke yderligere ændringer i bestemmelserne for rammeområde 12.E4.

 

Offentlig høring

Forslag til kommuneplantillæg nr. 58 har været i offentlig høring i perioden fra 23. juni 2016 til og med 8. september 2016. Der er til kommuneplantillægget kommet 1 bemærkning samt 1 indsigelse i høringsperioden, som er gengivet nedenfor. Forvaltningens kommentarer er markeret med kursiv. Bemærkning, indsigelse og frafald er vedlagt som bilag i deres fulde længde.

 

Bemærkning fra Herning Vand af 15. juli 2016

Herning Vand anbefaler kraftigt, at der bliver etableret foranstaltninger til forsinkelse af regnvandet fra grunden i forbindelse med kommende byggeri, selvom området i dag er 100% befæstet. Det ses ikke i planforslaget, at der er taget hensyn til reduktion af befæstet areal.

 

Da kommuneplantillægget kun ændrer på anvendelsesbestemmelserne for den vestligste del af rammeområdet, har forvaltningen valgt ikke at inddrage hensyn til håndtering af overfladevand i planforslaget. Håndtering af overfladevand samt begrænsning af befæstet areal er behandlet i det konkrete lokalplanforslag i stedet. Forvaltningen vurderer derfor, at bemærkningen ikke giver anledning til ændringer af kommuneplantillægget.

 

 

Indsigelse fra Erhvervsstyrelsen af 8. september 2016

Erhvervsstyrelsen gør indsigelse efter planlovens §29, stk. 1 og 3 mod forslag til kommuneplantillæg nr. 58 og forslag til bevarende lokalplan 12.E4.6. Indsigelsen begrundes med manglende redegørelse i henhold til bekendtgørelse nr. 371 om planlægning omkring risikovirksomheder.

 

Indsigelsen betyder, at planforslagene ikke kan endeligt vedtages før der er opnået enighed mellem parterne om de nødvendige ændringer, og Erhvervsstyrelsen skriftligt har frafaldet indsigelsen. Herning Kommune har den 10. november 2016 fremsendt en redegørelse, og Erhvervsstyrelsen har i brev af 11. november 2016 frafaldet deres indsigelse med krav om at følgende afsnit indarbejdes øverst på side 5 i planforslaget:

 

Kommuneplantillæggets forhold til anden planlægning

I forbindelse med indarbejdelsen af ændringer til kommuneplanrammen har Herning Kommune i henhold til BEK nr. 371 hørt Brand og Redning MidtVest og Miljøstyrelsen, der er risikomyndigheder for Danish Crown slagteriet i Herning for at sikre, at borgere i Herning ikke udsættes for uacceptabel risiko. Både Brand og Redning MidtVest og Miljøstyrelsen vurderer ikke, at ændring af arealanvendelsen det pågældende sted fra tankstation til café/restaurant ændrer væsentligt på antallet af personer, der opholder sig på stedet. Miljøstyrelsen er ligeledes enig i, at tilladelse til opførelse af yderligere bruttoareal fordrer, at der foretages en ny beregning af samfundsrisikoen. Herning Kommune ønsker ikke at forringe slagteriets drift- og udviklingsmuligheder unødigt, og har derfor ligeledes været i dialog med slagteriet og i videst muligt omfang forsøgt at imødekomme deres ønsker til planlægningen. 

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller:

at Byplanudvalget indstiller tillæg nr. 58 til Herning Kommuneplan 2013-2024 for erhvervsområde ved Dronningens Boulevard til endelig vedtagelse.

Beslutning

Tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.05-P16-22-15 Sagsbehandler: Tanja Henriksen  

Endelig vedtagelse af bevarende lokalplan for erhvervsområde ved Poulsgade i Herning

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 x

 

 x

 x

 

Øvrige sagsbehandlere: Lisbet Rørbæk Abildtrup

Sagsresume

Byrådet har den 21. juni 2016 pkt. 183 foreløbigt vedtaget forslag til bevarende lokalplan nr. 12.E4.6 for et erhvervsområde ved Poulsgade i Herning.

 

Planforslaget har været i offentlig høring fra den 23. juni 2016 til den 8. september 2016. Der er i høringsperioden indkommet 5 bemærkninger/indsigelser til planforslaget.

 

Byplanudvalget behandlede planforslaget på mødet den 21. november 2016. Efterfølgende er fremsagt et ønske om yderligere oplysninger om planforslagets indvirkning på naboejendommen, slagteriet Danish Crown. I den forbindelse er Bilag 1 - indsigelsesdokument for lokalplan 12.E4.6 suppleret med udtalelser fra både Brand og Redning MidtVest og Miljøstyrelsen, en uddybende bemærkning fra slagteriet samt et støjnotat. Indsigelsesnotat er ligeledes uddybet i forhold til de nye oplysninger. Planforslaget fremsendes derfor på ny til endelig vedtagelse.

Sagsfremstilling

Lokalplanområdet ligger i den østlige del af Herning. Mod nord afgrænses området af Poulsgade og forskellig boligbebyggelse og parkeringsareal, mod øst af kontor-/erhvervsbebyggelse, mod syd af Dronningens Boulevard og jernbanen, og mod vest af Sjællandsgade og Danish Crown slagteriet. Lokalplanområdet udgør et samlet areal på ca. 2.800 m2 og ligger i byzone.

 

Luftfoto med lokalplanafgrænsning

 

Lokalplanen har til formål at bevare det ikoniske tankanlæg, der er tegnet af Utzon Associates, og give mulighed for erhverv i miljøklasse 1-3 samt foreningsformål. Derudover må der etableres café/restaurant i bebyggelsens stueetage. Lokalplanen skal desuden sikre forebyggelse af miljøkonflikter med naboejendommen, slagteriet Danish Crown, der er en risikovirksomhed, blandt andet gennem fastlæggelse af bestemmelser for ny bebyggelse, adgangsforhold og parkering samt opholdsarealer.

 

Lokalplanområdet er disponeret med 2 byggefelter, hvor byggefelt A er afgrænset som det eksisterende tankanlæg og sikrer, at dette vil blive bevaret og genopført ved en force majeure begivenhed, mens byggefelt B giver mulighed for ny bebyggelse i op til 4 etager og 16 meters højde.

 

Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med Herning Kommuneplan 2013-2024, og der er derfor udarbejdet kommuneplantillæg nr. 58 til Herning Kommuneplan 2013-2024.

 

 

Indsigelser

Lokalplanforslaget har været i offentlig høring fra den 23. juni 2016 til den 8. september 2016, og der er indkommet 1 bemærkning samt 4 indsigelser i høringsperioden. Indsigelserne og bemærkningerne behandles i indsigelsesbilaget, hvor også indsigelserne kan ses i fuld længde.

 

Bemærkningen, som er fra Herning Vand og vedrører foranstaltninger til forsinkelse af regnvandet, giver efter forvaltningens vurdering ikke anledning til ændringer i planforslaget.

 

Indkommende indsigelser i hovedpunkter

Hovedvægten af indsigelserne går på en markant modstand mod en bebyggelse i en højde af op til 16 meter eller 4 etager, da flere indsigere mener, at dette vil give væsentlige skyggegener for deres bolig.

 

Slagteriet mener, at en bebyggelse af dette omfang vil gøre det svært for dem at overholde Miljøstyrelsens krav i forhold til støj og lugtemission. Slagteriet er desuden nervøs for, hvorvidt Miljøstyrelsen vil kunne godkende den samfundsmæssige risiko, hvis der etableres ny bebyggelse, som tilfører flere mennesker i området.

 

En af indsigerne mener, at ny bebyggelse maksimalt bør tillades i 2 etager og at der med fordel bør ske en lille reduktion i bredden af byggefelt B tættest på Poulsgade. Samtidig ønsker en anden indsiger en tilbagerykning af byggefelt B fra Poulsgade, så ny bebyggelse ikke vil give indkig- og skyggegener.

 

Erhvervsstyrelsen har sendt en indsigelse efter planlovens §29, stk. 1 og 3, der begrundes med manglende redegørelse i henhold til bekendtgørelse nr. 371 om planlægning omkring risikovirksomheder.

 

Forvaltningens vurdering

Lokalplanforslaget er i høj grad et udtryk for det muliges kunst, på den ene side i forhold til at sikre bevaringen af det ikoniske tankanlæg, der er kendetegnende for ankomsten til Herning fra øst, og på den anden side ønsket om, at der i området kan opføres en ny bebyggelse, som i anvendelse, omfang og udtryk både tager hensyn til tankanlægget og slagteriet umiddelbart vest for lokalplanområdet.

 

Byggefelt B – Placering og omfang

Med disponeringen af byggefelt B er det tilstræbt, at der er god afstand til slagteriet. Det er således placeret uden for den af Miljøstyrelsen definerede sikkerhedsafstand til slagteriet. Samtidig er byggefelt B adskilt fra tankanlægget og udformet med et afskåret hjørne ud til Dronningens Boulevard, så bilister, der færdes på denne indfaldsvej til Herning fortsat kan genkende tankanlæggets ikoniske tag. Den maksimale højde og etageantal i byggefelt B er en afspejling af naboejendommen mod øst, og følger således også dennes facadelinje.

 

Byggefelt B er vendt nord-syd frem for øst-vest på grund af nærheden til tankanlægget og slagteriet, og fordi vejadgangen skal bibeholdes, så køretøjer inden for lokalplanområdet kører rundt om tankanlægget. Det er således ikke muligt at vende byggefelt B i en øst-vestlig retning. Det kan dog overvejes om byggefelt B skal reduceres, så det ligger tilbagetrukket på grunden med mere afstand til Poulsgade og boligerne nord herfor. Dermed imødekommes indsigeres bekymring om gadeforløbets udtryk samt indkig- og skyggegener.

 

Støjforhold

Miljøstyrelsen har gjort opmærksom på, at støjkravene i slagteriets miljøgodkendelse skal overholdes ved facaden af hver etage på den påtænkte bebyggelse. Det betyder, at eventuelle tiltag i planforslaget i forhold til støjdæmpning på bebyggelsen er uden virkning i forhold til slagteriets miljøgodkendelse.

 

Forvaltningen har fået udarbejdet et støjnotat (jf. Bilag 1 - Indsigelsesdokument for lokalplan 12.E4.6, vedhæftet "Støjnotat for nybyggeris indvirkning på Danish Crown slagteriet i Herning") ud fra ’worst case’ –scenariet, som lokalplanforslag 12.E4.6 giver mulighed for inden for byggefelt B. I støjnotatet vurderes kontorbyggeriet (byggefelt B) ikke at give anledning til, at der støjmæssigt skabes yderligere bindinger i forhold til slagteriets muligheder for fremtidige udvidelser eller ændringer. Naboområderne ved Poulsgade nord for lokalplanområdet vurderes fortsat at være styrende for den støjmæssige projektering af nye anlæg eller aktiviteter, der giver anledning til støj i østlig retning.

 

Såfremt der ønskes en større margin til slagteriets grænseværdi for støj (60 dB inden for kommuneplanramme 12.E4), kan det overvejes at reducere etageantallet for byggefelt B. Dette er dog ikke en nødvendighed for, at slagteriet kan overholde deres gældende støjkrav.

 

Risikoforhold

Forvaltningen har vurderet, at den ændrede anvendelse til café/restaurant i lokalplanområdet ikke vil tilføre væsentligt flere mennesker. Denne vurdering er bekræftet af både Brand og Redning MidtVest og Miljøstyrelsen. Denne vurdering beror udelukkende på arealanvendelsen. Såfremt der etableres nybyggeri inden for byggefelt B vil det kunne få betydning for beregningen af samfundsrisikoen.

 

Etableringen af nyt byggeri inden for byggefelt B, der medfører en øget tilstedeværelse af personer, vil derfor alt andet lige gøre det sværere for Danish Crown at leve op til acceptkriterierne fremadrettet.

Af samme årsag beskriver lokalplanforslaget, at der i forbindelse med ny bebyggelse inden for byggefelt B skal udarbejdes en vurdering af samfundsrisikoen. Denne vurdering skal godkendes ved Miljøstyrelsen og Herning Kommune før der kan gives en byggetilladelse. Miljøstyrelsen har i brev af 19. september 2016 vurderet, at Herning Kommune med denne formulering i lokalplanen er opmærksom på slagteriet og de konsekvenser et nyt byggeri kan have på deres eksistens og udvidelsesmuligheder. Miljøstyrelsen er ligeledes enig i, at tilladelse til opførelse af yderligere bruttoareal fordrer, at der foretages en ny beregning af samfundsrisikoen.

 

Sammenfatning

Herning Kommune skal ved ny planlægning tage de nødvendige hensyn, således at eksisterende virksomheder fortsat kan eksistere og udvide. I dette tilfælde vil det dog, uanset om lokalplanforslaget vedtages i sin nuværende form, næppe være muligt at udvide slagteriet i større omfang, da det i forvejen er placeret i et tæt byområde.

 

Det kan overvejes, om byggefelt B bør reduceres i højde og etageantal på baggrund af de to nærliggende boliger mod nord, og som en yderligere imødekommelse af slagteriets bekymring vedrørende risikoforhold. En reduktion af byggefelt B enten i omfang eller etageantal vil alt andet lige betyde en reduktion af byggeretten.

 

Hvis det slagteriets bekymring om, hvorvidt et nybyggeri inden for byggefelt B kan give anledning til, at slagteriet ikke kan imødekomme deres sikkerhedskrav, kan byggemuligheden (byggefelt B) udgå, således at lokalplanen alene har til formål at sikre bevarelse af tankanlægget.

 

Indsigelsen fra Erhvervsstyrelsen betyder, at planforslaget ikke kan endeligt vedtages før der er opnået enighed mellem parterne om de nødvendige ændringer, og Erhvervsstyrelsen skriftligt har frafaldet indsigelsen. Herning Kommune har den 10. november 2016 fremsendt en redegørelse, og Erhvervsstyrelsen har den 11. november 2016 frafaldet deres indsigelse. Planforslaget kan derfor vedtages med de redaktionelle ændringer, som fremgår af indsigelsesnotatet.

 

 

Til orientering

Natur- og Miljøklagenævnet har den 7. november 2016 truffet afgørelse i forbindelse med klagen fra Uno-X over nedlæggelsen af et § 14 -forbud mod nedrivning. Natur- og Miljøklagenævnet giver kommunen medhold i nedlæggelse af § 14 -forbuddet.

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller:

at Byplanudvalget tager stilling til endelig vedtagelse af bevarende lokalplan 12.E4.6 for erhvervsområde ved Poulsgade i Herning

Beslutning

Forslag til lokalplan 12.E4.6 fremsendes til Byrådet med indstilling om:

 

at bebyggelse i byggefelt B udgår af lokalplanforslaget

 

at administrationen bemyndiges til at foretage redaktionelle ændringer ved bekendtgørelse af den endeligt vedtage lokalplan.

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.05-P21-2-17 Sagsbehandler: Helene Kjærsgaard  

Ny planlægning for forlystelse, erhverv og sti ved Baggeskærvej i Herning

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 x

 

 

 

 

Sagsresume

Ejeren af den gamle foderstof ved Baggeskærvej og Mads Eg Damgårds Vej i Herning ønsker en ny lokalplan for området, med mulighed for forlystelsesanlæg i form af bowlinghal og lignende. Forvaltningen anbefaler at der udarbejdes et nyt plangrundlag for den nordlige del af erhvervsområdet ved Baggeskærvej. Plangrundlaget bør ud over den nuværende anvendelse også give mulighed for forlystelsesanlæg samt kontorer og liberale erhverv inden for den nordlige del af områet.

 

Det nye plangrundlag bør ses i sammenhæng med projektet "Ny helhed - ny oplevelse, Transformation af MCH", der blandt andet har til formål at skabe helhed og forskønne i hele området omkring MCH Messecenter Herning. Dette projekt indeholder en forskønnelse af indfaldsvejen Vardevej med dobbelt-rækket allé-beplantning. Forvaltningen anbefaler derfor, at halvdelen af de penge, der er afsat til forskønnelse af Vardevej i forbindelse med "Smukke indfaldsveje", i stedet anvendes til at sikre en smuk og sammenhængende ankomst for passagerer, der ankommer med tog til trinbrættet ved Baggeskærvej.

Sagsfremstilling

Projekt

Oplæg til nyt forlystelsescenter på hjørnet af Mads Eg Damgårds Vej og Baggeskærvej

 

Herning Kommune har modtaget en forespørgsel om at opføre et "Familiy Entertainment Center" på Mads Eg Damgårds Vej 62 i Herning. Ejendommen har tidligere været anvendt til foderstof, og der ligger siloanlæg, lagerhaller og lignende på grunden.

Det skitserede center er på i alt 4.500 m² og indeholder forlystelser som bowlingbaner, indendørs minigolf, lasergame med mere. Der er desuden mødelokaler og en restaurant med plads til cirka 410 gæster. Hele projektet ligger i en cirka 7,5 meter høj bygning på cirka 60 x 60 meter. Bygningen er skitseret som en enkel, lys bygning med et stort glasparti ved hovedindgangen, der vender mod Baggeskærvej. Indgangspartierne og andre detaljer i facaden er markeret med klare røde, gule, grønne og blå farver.

 

Planlægningsmæssige forhold

Luftfoto med forslag til ny afgrænsning af ny lokalplan

 

Ejendommen ligger i kommuneplanramme 14.E19 for Erhvervsområde ved Baggeskærvej. Kommuneplanen giver blandt andet mulighed for forlystelsesanlæg i form af bowlinghal, legeland og lignende. Det vil sige, at projektet er i overensstemmelse med kommuneplanens rammer. Men for at realisere projektet skal der udarbejdes en ny lokalplan, da den eksisterende lokalplan 14.E7.1 for Erhvervsområde ved Baggeskærvej og Vardevej ikke giver mulighed for forlystelsesanlæg.

 

Området inden for kommuneplanramme 14.E19 må ud over forlystelsesanlæg anvendes til erhvervsvirksomheder i form af for eksempel håndværksprægede virksomheder, maskinfabrikker og spedtions- og transportvirksomheder. Området ligger ved siden af kommuneplanramme 14.E6 for Erhvervsområde ved Messecentret. Her må der udover hotel og oplevelses-, event- og messeaktiviteter også etableres liberalt erhverv og kontorer.

 

Mod vest grænser kommuneplanramme 14.E19 op mod jernbanen mellem Herning og Skjern. Togene standser ved et trinbræt i den nordlige del af området. Det vil sige, at området er let tilgængeligt både med bil og offentlig transport og har facade mod Mads Eg Damgårds Vej og parkeringspladserne ved Messecenteret. Forvaltningen anbefaler derfor at give mulighed for liberalt erhverv og kontor i den nordlige del af rammeområde 14.E19. Den sydlige del af rammeområdet grænser op mod et erhvervsområde med mulighed for tungere erhverv, og derfor bør der ikke være mulighed for kontorer og liberalt erhverv her.

 

Sammenhæng med helhedsplan for Messecenteret

Ny helhedsplan for MCH-området i projektet "Transformation af MCH". Den viste beplantningsplan gennemføres etapevis i løbet af 2017 og 2018

 

MCH Messecenter Herning (MCH), Realdania og Herning Kommune har i slutningen af 2016 udpeget et en vinder af totalentrepriseudbuddet "Ny helhed - ny oplevelse, Transformation af MCH". Vinderprojektet indeholder blandt andet en helhedsplan med principper for, hvordan området omkring MCH landskabeligt kan bindes sammen og få et tiltrængt kvalitetsløft. En del af helhedsplanen er en ny, landskabelig stiforbindelse mellem MCH og trinbrættet på Herning-Skjern banen. Det er planen, at stien skal anlægges i foråret / sommeren 2017.

 

På den sydlige del af den ejendom, hvor der er ønske om at opføre forlystelsesanlæg, er der en eksisterende beplantning, der blandt andet består af en del større, fuldkronede ege- og bøgetræer. Denne beplantning er en kvalitet for området omkring trinbrættet, og har potentiale til at indgå som et positivt element i en smukkere og tryggere ankomst for togpassagerer til MCH og Baggeskærvej. Ved at tynde ud i beplantningen og lade de sundeste og flotteste træer stå tilbage, vil området omkring trinbrættet blive mere overskueligt og indbydende. Det vil være muligt at lægge den nye sti til trinbrættet på langs træerne, så man bevæger sig på kanten af beplantningen. Ved at bevare og udtynde beplantningen, kan den også blive en kvalitet som en grøn ramme omkring det nye forlystelsesanlæg.

 

Aftale om brugsret for areal til sti og beplantning

Der er i dag ikke nogen offentlig stiforbindelse til trinbrættet ved Baggeskærvej. Togpassagererne går hen over et privat vejareal, inden de kommer ud på Baggeskærvej. Ved anlæg af den nye sti mellem trinbrættet og MCH er der behov for at den nye, offentlige sti tinglyses for at sikre den fremtidige adgang. Forvaltningen har været i dialog med ejeren af foderstoffen om at deklarere en offentlig brugsret på en del af den sydlige del af ejendommen. Det vil både give mulighed for at etablere den nye sti til trinbrættet samt bevare en del af den eksisterende beplantning som en smuk og værdig ankomst til området for togpassagerer. Ved en tinglyst aftale kan der aftales en erstatning mellem grundejer og Herning Kommune.

 

Byplanudvalget har afsat 300.000 kr. til forskønnelse af Vardevej i projektet "Smukke indfaldsveje". I projektet "Transfomation af MCH" er der indeholdt en dobbeltrækket allé langs Vardevej fra Mads Eg Damgårds Vej i nord til afkørslen til motorvejen i syd. Alléen vil definere vejrummet og forskønne ankomsten til MCH for bilister. Forvaltningen vurderer, at det vil være en kvalitet for MCH-området som helhed, at 150.000 kr. af de afsatte midler til forskønnelse langs Vardevej i stedet anvendes til at sikre areal til stiforbindelse og bevare beplantning ved trinbrættet. De resterende 150.000 kr. kan anvendes til en særlig markering af ankomsten til MCH-området fra nord og syd, da det ikke er indeholdt i projektet "Transformation af MCH" 

 

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller:

at Byplanudvalget imødekommer anmodningen om en ny lokalplan, der giver mulighed for forlystelsesanlæg inden for kommuneplanrarmme 14.E19 for Erhvervsområde ved Baggeskærvej,

 

at der optages dialog med ansøger omkring adgangsforhold, antal og placering af parkeringspladser, friarealer og facadeudtryk,

 

at den nye lokalplan omfatter hele kommuneplanramme 14.E19,

 

at der udarbejdes et tillæg til kommuneplanen, der giver mulighed for at opføre kontorer og liberalt erhverv i den nordlige del af kommuneplanramme 14.E19,

 

at der anvendes 150.000 kr. af de 300.000 kr. til forskønnelse af Vardevej til at sikre en forskønnelse af ankomsten for togpassagerer til MCH og Baggeskærvej.

Beslutning

Tiltrådt.

 

Sagsnr.: 01.02.05-P21-1-17 Sagsbehandler: Lisbeth Andresen  

Ny planlægning for et område ved Platanvej i Herning

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 X

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Louise Kruse Hansen

Sagsresume

Forvaltningen har modtaget en anmodning om ændring af planlægningen for lokalplanområde 14.E4.1 ved Platanvej i Herning. Anmodningen er sendt fra en ejer af en erhvervsejendom på Platanvej, der ønsker planlægnignen ændret, så der fremtidigt vil være mulighed for selvstændige boliger i området. Anmodningen fremsendes hermed til Byplanudvalget til beslutning, om der skal igangsættes ny planlægning for området med henblik på muligheden for selvstændige boliger.

 

Anmodningen blev behandlet Byplanudvalgets møde d. 23. januar 2017 (pkt. 10), hvor det blev besluttet at udsætte sagen med henblik på yderligere oplysninger om eksisterende virksomhedsklasser, afstandskrav mv. Forvaltningen har udarbejdet supplerende notat, der belyser sagen yderligere.

Sagsfremstilling

Forvaltningen har modtaget en anmodning om ændring af Lokalplan 14.E4.1 - Erhvervsområde ved Platanvej, Rønnebærvej og Fyrrevej i Herning med henblik på at give mulighed for selvstændige boliger i lokalplanområdet. Ansøger er ejer af en erhvervsejendom i den vestlige ende af Platanvej, hvor vejen har retning nord/syd og har boliger på vestsiden af vejen. Ansøger ønsker en mere fleksibel planlægning i forhold til etablering af boliger i området.

 

Området

Lokalplanområde 14.E4.1 er en del af et større erhvervsområde i den sydvestlige del af Herning. Lokalplanområdet er mod nord afgrænset af matriklerne mellem Platanvej og Dronningens Boulevard, mod øst af Poppelvej; Fyrrevej afgrænser området mod det store erhvervsområde mod syd, og mod vest afgrænses området af et stort, beplantet område, der er udlagt til rekreativt område. 

 

Kommuneplanrammer

 

Plangrundlag

 

Kommuneplanen:

Platanvej er omfattet af to forskellige kommuneplanrammer - 14.E4 og 14.BL1.

Ramme 14.E4 er udlagt til detailhandel til særligt pladskrævende varegrupper, erhvervsvirksomheder, der ikke eller kun i ubetydeligt omfang, forurener med hensyn til støj, luft, lugt og trafik samt hotelvirksomhed. Her må etableres erhverv i miljøklasse 1-3.

Ramme 14. BL1 er udlagt til blandet bolig- og erhvervsformål. Her er det fortsat muligt at bygge boliger. Endvidere er det muligt at etablere liberale erhverv, virksomheder der ikke forurener, og visse offentlige funktioner som for eksempel daginstitutioner.

Rammeområde 14.E4 er den nordligste del af et stort erhvervsområde i Herning Syd. Nord for Dronningens Boulevard findes et rammeområde til blandet bolig og erhverv, mens der øst for Messevejen ligger et stort rammeområde til boligformål.

Syd for 14.E4.1 og 14.BL.1 ligger et stort rammeområde 14.E8, der er udlagt til erhverv i miljøklasserne 3-6.

 

Anbefalet minimumsafstand til boliger er for

  • miljøklasse 1 - 0 meter
  • miljøklasse 2 - 20 meter
  • miljøklasse 3 - 50 meter
  • miljøklasse 4 - 100 meter
  • miljøklasse 5 - 150 meter
  • miljøklasse 6 - 300 meter

 

 

Lokalplaner i området

 

Lokalplaner                                            

Lokalplan 14.E4.1 giver mulighed for lettere industri-, service-, lager,- og håndværksvirksomhed. Der må på hver parcel opføres eller indrettes én bolig, når denne anvendes som bolig for virksomhedens indehaver eller en anden person med tilknytning til virksomheden.

 

I den vestligst del af lokalplanområdet, det område der er omfattet af kommunplanramme 14.BL1, må kun opføres eller indrettes bebyggelse til liberale erhverv, mindre ikke genegivende virksomheder, offentlige formål samt boliger.

Lokalplan 14.E4.1 har tidligere været afgrænset af Dronningens Boulevard mod nord og Messevejen mod øst. Der er imidlertid vedtaget to nyere lokalplaner, der har delvist aflyst lokalplan 14.E4.1 - Lokalplan 14.E4.2 og Lokalplan 14.E4.3.

 

Lokalplan 14.E4.2 giver mulighed for erhvervsformål og hotel-virksomhed inden for miljøklasserne 1-3

 

Lokalplan 14.E4.3 giver mulighed for erhvervsformål og hotel/motel-virksomhed inden for miljøklasserne 1-3. Der må opføres én bolig pr. ejendom, når denne anvendes til bolig for en til virksomheden tilknyttet person.

Det store erhvervsområde syd for Lokalplan 14.E4.1 er omfattet af Lokalplan 1.29.1, der giver mulighed for erhvervsformål som produktion, udstilling, salg, service og oplagring (i henhold til kommuneplanen miljøklasse 3-6)

 

Forvaltningens vurdering

Erhvervsområdet mellem Dronningens Boulevard, Messevejen og Fyrrevej har med to nyere lokalplanen - 14.E4.2 og 14.E4.3 - gennemgået en planlægningsmæssig forandring med mulighed for mere støjfølsom anvendelse end tidligere som f.eks. hotel- og motelvirksomhed. Med strækningen langs Dronningens Boulevard vil området sandsynligvis på sigt komme til at rumme mere liberealt erhverv som f.eks. kontorerhverv end værksteder, lager og let industri. Dette vil gøre området mere velegnet til boliger, end det er i dag. Der er dog stadig mulighed for miljøklasse 3 i området, der har en anbefalet minimumsafstand til boliger på 50 meter. Imiddelbart syd for Fyrrevej er der mulighed for at etablere virksomheder i op til miljøklasse 6, der har en anbefalet minimumsafstand til boliger på 300 meter.

 

Det er ofte støj fra virksomhederne der giver anledning til gener og konflikter mellem boliger og erhverv. De vejledende støjgrænser for virkomhederne skærpes markant, såfremt der er tale om selvstændige boliger, hvilket betyder, at det kan være meget vanskeligt at drive selv små håndværksprægede virksomheder hvis de ligger som nabo til selv ganske få selvstændige boliger.

 

Forvaltningen vurderer, at en mulighed for selvstændige boliger i lokalplanområde 14.E4.1 kan få konsekvenser for de omkringliggende erhvervsvirksomheder. Konsekvenserne kan f.eks. være begrænsede udvidelsesmuligheder, indskrænkning i produktionstid, og i værste fald lukning. I "Bilag 2 - Registrering af anvendelse ved Platanvej" gør forvaltningen mere specifikt rede for miljøklasser og afstandskrav i det pågældende område. På denne baggrund anbefaler forvaltningen, at erhvervsområdet forbliver erhvervsområde uden mulighed for selvstændige boliger. 

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller:

 at Byplanudvalget tager stilling til, om der skal igangsættes ny planlægning

 

Beslutning

Byplanudvalget beslutter at der ikke igangsættes ny planlægning for nuværende.

Bilag

 

Sagsnr.: 04.03.00-P20-1-17 Sagsbehandler: Mari Lohne  

Godkendendelse af udbud af ny legeplads på Torvet og i Bryggergade

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 x

 

 

 

 

Sagsresume

På Byplanudvalgets møde d. 19. december 2016 blev det besluttet at der skal placeres en legeplads centralt i Herning Bymidte. Placeringen blev besluttet skal ske på Torvet og i Bryggergade. Formålet med legepladserne er at skabe attraktive mødesteder i Herning Bymidte, som kan bidrage til byliv og give oplevelser primært for børnefamilier med børn i alderen 2-10 år.

 

Der er udsendt orienteringsbreve om legepladsen til ejere og lejere med adresse tilknyttet Torvet og Bryggergade.

 

På baggrund af flere henvendelser omkring bekymring for støj og uønsket ophold i nattetimerne, har forvaltningen vurderet placeringerne og udstækningen af legepladserne på Torvet og i Bryggergade. De vedlagte bilag viser en lidt ændret disponering af placeringsforslagene i forhold til det Byplanudvalget tidlere har forholdt sig til, idet placeringen Torvet er reduceret og placereingen Bryggergade er blevet lidt større. 

Sagsfremstilling

Legepladserne på Torvet og i Bryggergade skal være attraktive og kunne noget særligt fordi de ligger i et tæt bymiljø. Legepladsen skal tilpasses omgivelserne og det urbane miljø. Udformningen af legepladserne sendes i udbud, hvor tilbudsgiverne skal komme med bud på, hvordan de to legepladser kan integreres i byrummene, herunder indhold, formsprog og evt. temaer. Legepladserne skal have udfordrende legeelemeter for børn i alderen 2-10 år, kunne aktivere flest mulige børn samtidigt (min. 10 børn) og være af robust kvalitet. Legeelementerne skal ikke have indbygget lyd, som eks. musikelementer e.l.

 

Der er udsendt breve til ejere og lejere med orientering om legepladsen på Torvet og i Bryggergade. Naboerne har haft mulighed for at fremsende kommentarer til og med 6. februar 2017.

Der er kommet syv henvendelser, nogle på vegne af flere naboer. Der er kommet tre skriftlige og to telefoniske henvendelser hvor tiltagene roses. Der er kommet to henvendelser på vegne af flere naboer, hvor der er bekymring over bl.a. støj fra legende børn, affald i området, begrænset mulighed for udeservering eller udstillingsvarer, samt bekymring for, at området kan komme til at blive opholdssted for hjemløse. Der foreslåes i stedet, at man arbejder med bænke og mere beplantning.

 

Forvaltningen har undersøgt nærmere, hvordan placeringen af udeservering/udstillingsvarer kan løses, og hvordan der kan reserveres et område foran den pågældende ejendom på ca. 5 m fra ud fra facaden, i princippet på samme måde som i Østergade. I forhold til ønsket om bænke og mere grønt i stedet for legeelementer, vurderer forvaltningen, at bekymringen for evt. øget og uønsket ophold vil være nogenlunde af samme karaktér som en mindre legeplads af denne størrelse. Det er hensigten, at legepladserne udformes på en sådan møde, at de også giver mulighed for ophold for forældre og andre.

 

I forhold til støjgener, vil der ikke være indbygget lyd i legeelementerne, men der vil sandsynligvis være glade børn der leger på pladserne og de giver ofte lyd fra sig.

 

På baggrund af naboernes bekymringer for de gener naboerne på Torvet har fremført legepladsen vil medføre, har forvaltningen foreslået at reducere arealet på Torvet. En reduktion af arealet betyder imidlertid ikke nødvendigvis, at støjgener og bekymringer for uønsket ophold reduceres tilsvarende.

 

Placeringsmuligheder og udstrækningen er forelagt Cityforeningen, som gerne ser at størrelsen af legepladsen på Torvet ikke reduceres.

 

Adminstationen bemærker, at der i udbudmaterialet lægges op til at de bydende kan designe legepladsen ud fra et eller flere temaer eller et bestemt designmæssigt udgangspunkt, idet legepladserne skal være fysisk og pædagogisk udfordrende samtidig med at gældende sikkerhedsnormer skal være opfyldt. Der er efter administrationens vurdering derfor ikke nogen ligefrem proportionalitet mellem størrelsen af legepladsen og de kreative og pædagogiske udfoldelsesmuligheder de kan give børnene.

 

Byplanudvalget vil efter afslutningen af udbudsruden skulle godkende hvilket af de indkomne tilbud der skal realiseres.

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller:

at Byplanudvalget godkender udbudsmaterialet og de to placeringer på Torvet og i Bryggergade

Beslutning

Tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.05-P21-3-17 Sagsbehandler: Andreas Boyschau  

Ansøgning om udvidelse af virksomhed i landzone

 

Sagsnr.: 13.06.02-G01-3-17 Sagsbehandler: Anne Mette Skjærlund Knudsen  

Vurdering af indkomne tilbud

 

Sagsnr.: 00.22.04-I00-1-13 Sagsbehandler: Anna Margrethe Buhl