Dagsordener og referater

Udvalg: Byplanudvalget
Mødedato: 11. maj 2020
Mødested: Skype-møde

Dagsordenpunkter

Sagsnr.: 01.02.05-P16-2-20 Sagsbehandler: Helene Kjærsgaard  

Foreløbig vedtagelse af lokalplan for centerområde ved Løvbakkevej i Gullestrup

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 x

 

 x

 x

 

Sagsfremstilling

Lokalplanens baggrund

Herning Byråd vedtog i 2016 lokalplan 15.C2.2 for et centerområde ved Løvbakkevej i Gullestrup. Denne lokalplan giver blandt andet mulighed for at opføre en dagligvarebutik på op til 1.000 m². Da der efterspørges mulighed for at bygge butikker på op til 1.500 m² har Byplanudvalget besluttet, at der skal udarbejdes en ny lokalplan for området.

 

Lokalplanen omfatter også den tidligere Gullestrup skole på Løvbakkevej. Da ejererne af denne ejendom ikke ønsker at udnytte den nuværende lokalplans mulighed for at opføre flere nye boliger, er der ikke mulighed for det i lokalplanforslaget.

 

Siden lokalplan 15.C2.2 blev vedtaget er størstedelen af lokalplanområdet blevet solgt og bebygget med rækkehuse. Det nye lokalplanforslag afspejler det nye projekts bebyggelsesstruktur, brug af materialer med mere.

 

Lokalplanens område

Lokalplanen omfatter et område på cirka 27.000 m² i det centrale Gullestrup. Lokalplanområdet ligger mellem den nuværende Løvbakkevej og den nye Løvbakkevej, der har et sydligere forløb. Vest for området ligger Gullestrup Kirke. Mod øst afgrænses området af et nord-sydgående skovbånd.

 

 

Lokalplanens formål og anvendelse

I lokalplanforslaget udlægges området til centerformål med mulighed for butikker, caféer, liberale erhverv, kulturelle formål og boliger. Området er inddelt i tre delområder med hver deres anvendelsesmulighed.

 

Delområde I er det sydligste område. Det kommer til at ligge med facade mod den nye Løvbakkevej. Området er på nuværende tidspunkt ubebygget. Lokalplanforslaget giver mulighed for at opføre nye bebyggelser til butikker, liberale erhverv, café/restaurant, fælleslokaler og kulturelle funktioner. Der kan opføres i alt 2.300 m² bebyggelse til butikker. Den enkelte dagligvarebutik må have et areal på op til 1.500 m². Øvrige butikker må have et areal på op til 700 m².

 

Delområde II er det midterste og største område. Det må bruges til boliger i form af rækkehuse. Området er solgt til en privat bygherre, der er i gang med at færddiggøre et projekt med 52 boliger. En del af boligerne er taget i brug.

 

Delområde III ligger i områdets nordøstlige hjørne. Det er den gamle Gullestrup skole, der i dag er indrettet til én bolig med tilhørende have og udhuse. Området må fortsat anvendes til bolig og i lokalplanforslaget fastlægges, at ejendommen ikke kan udstykkes.

 

Bebyggelse

Inden for delområde I kan der opføres bebyggelse i én etage og 7 meters højde. Lokalplanområdet falder fra syd mod nord, og ved at sætte en begrænsning på bygningshøjden på det sydlige område på 7 meter, vil der fortsat være mulighed for udsigt over ådalen syd for området fra den nordligste del af lokalplanområdet.

 

Inden for delområde II og III må bebyggelsen have en højde på 2 etager og 8,5 meter.

 

Bebyggelsen skal have lyse facader i form af hvide eller lysegrå tegl eller hvid, pudset mur. Tage med ensidig taghældning eller saddeltage skal udføres med zink eller som tagpap, skiffer eller mørke tagsten. Det får bebyggelsen til at passe sammen med Gullestrup kirke, der ligger umiddelbart vest for lokalplanområdet.

 

Mindre bygningsdele kan udføres i andre materialer for at give variation i facaderne. Lokalplanforslaget fastlægger desuden, at facader på butikker m.m. inden for delområde I, ved hjælp af vindues- og dørhuller, fremspring, tilbagetrækninger, variation i materialer, detaljering i murværket eller lignende, skal fremstå varierede.

 

Veje, stier og parkering

Delområde I og II får vejadgang fra syd med en tilslutning til den nye Løvbakkevej. Den gamle skole inden for delområde III skal fortsat have vejadgang fra den nuværende Løvbakkevej. Lokalplanområdet skal have stiforbindelse til hovedstien øst for området, både fra boligområdet og butiksområdet.

 

Der kan anlægges større, sammenhængende parkeringsarealer inden for delområde I til betjening af butikker m.m. Ved boligerne foregår parkering i forbindelse med den enkelte bolig.

 

Beplantning og friarealer

I lokalplanforslaget stilles krav om etablering af friarealer og beplantning. Beplantningen skal sikre en grøn ramme omkring bebyggelse og anlæg og skabe sammenhæng med den overordnede grønne struktur i Gullestrup.

 

Mod vest, nord og øst skal delområde I afgrænses af grønne arealer. Langs vejen i den vestlige del af delområdet skal der plantes træer, ligesom også skal plantes træer på parkeringspladsen.

 

Inden for delområde II har hver bolig sin egen private have. Derudover er der fælles friarealer langs vejen nord-syd gennem området og langs områdets østlige afgrænsning.

 

Ved den gamle skole i delområde III er der en stor have.

 

Bevaring af bebyggelse og beplantning

Den gamle skole på Løvbakkevej 1 er i Herning Kommuneatlas fra 1992 vurderet til at have høj bevaringsværdi. I forbindelse med udarbejdelse af lokalplanforslaget er der foretaget en vurdering af bygningen. På grund af ombygninger m.m. vurderer forvaltningen, at bygningen nu har middel bevaringsværdi. Lokalplanforslaget giver derfor mulighed for, at bebyggelsen kan nedrives, hvis der er ønske om det.

 

Der er udpeget en række bevaringsværdige træer inden for lokalplanens område. De er både med til at sikre biodiversitet og karakter til friarealerne. Hvis et træ fældes på grund af sygdom eller lignende skal det erstattes af et træ, der kan opnå samme værdi og kvalitet.

 

Støj

For at sikre boligerne inden for delområde II mod støj fra varelevering, parkering m.m. inden for delområde I, stilles der i lokalplanen krav om et støjhegn mellem delområde I og II. Det skal være et fast hegn, der begrønnes med planter.

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller:

at Byplanudvalget indstiller forslag til lokalplan 15.C2.3 for centerområde ved Løvbakkevej i Gullestrup til foreløbig vedtagelse

Beslutning

Tiltrådt

 

Torben Clausen deltog ikke i behandlingen af denne sag.

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.05-P21-8-20 Sagsbehandler: Lisbet Rørbæk Abildtrup  

Ny planlægning for en køreskole for lastbil, bus, truck mm. på Mads Eg Damgaards Vej 67 i Herning

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 X

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Kaare Hjorth, Henrik Thimsen

Sagsresume

Herning Kommune har modtaget en ansøgning om etablering af erhvervsskole i form af en køreskole for lastbil, bus, truck mm. på Mads Eg Damgaards Vej 67 i Herning.

Området er i dag udlagt til erhvervsområde. Det anvendes til blandt andet lager, og der er også en eksisterende bolig.

 

Da den ansøgte anvendelse ikke er i overensstemmelse med det eksisterende plangrunlag for området, skal der udarbejdes ny lokalplan og tillæg til kommuneplanen.

Sagsfremstilling

Projekt

Projektet omfatter matr. nr. 12 aa og 12 ad Vestervang, Herning Jorder, beliggende på hhv. Mørupvej 25 og Mads Eg Damgaards Vej 67 i Herning. Området ligger i et eksisterende erhvervsområde umiddelbart vest for Vardevej og Messecentret. Arealet er i alt ca. 20.890 m2.

 

 

Luftfoto med områdets placering og afgræsning.

 

Området, der i dag anvendes til erhverv i form af blandt andet lager, er ejet af et ejendomsudviklingsselskab, der ønsker at udleje ejendommen til ansøger med henblik på etablering af en køreskole for lastbil, bus, truck mm., og på sigt også en bilsynshal.

 

Det ansøgte projekt omfatter den eksisterende lagerhal på matr. nr. 12 ad og en ny bygning (evt. som tilbygning til den eksisterende hal) i to etager med et areal på ca. 1.800 m2. Det samlede, bebyggede areal på matr. nr. 12 ad bliver dermed ca. 2.800 m2. Den nye bygning skal rumme administration, undervisningslokaler, kantine mm. og tænkes udført i beton og glas. Den eksisterende lagerhal på matr. nr. 12 aa ønskes nedrevet, så der på sigt kan opføres en ny hal til bilsyn. Den eksisterende bolig på matr. nr. 12 aa ønskes bibeholdt.

 

Der forventes dagligt ca. 100 brugere af området.

 

Der er skitseret 200 parkeringspladser til personbiler og 15 parkeringspladser til vogntog.

For at have det nødvendige areal til parkering samt manøvreareal til vogntog på matr. nr. 12 ad, er det ønsket at udvide den eksisterende matrikel 12ad ved at overføre ca. 5000 m2 fra matr. nr. 12 aa til matr. nr. 12 ad.

Den eksisterende vejadgang til matr. nr. 12 ad fra Mads Eg Damgaards Vej bibeholdes, og desuden etableres vejadgang til matr. nr. 12 aa for vogntog fra Mørupvej.

 

 

 

 

 

Den ansøgte disponering af området.

 

Eksisterende plangrundlag

Området er i dag omfattet af kommuneplanramme 14.E8 Erhvervsområde ved Damgårdvej samt lokalplan nr. 1.29.1 for et område ved Damgårdvej.

 

Anvendelsen til erhvervsskole i form af en køreskole for lastbil, bus og truck mm. er ikke i overensstemmelse med det eksisterende plangrundlag, der udlægger området til erhvervsformål.

Der skal derfor udarbejdes ny lokalplan og tillæg til kommuneplanen, der også giver mulighed for undervisning.

 

Forvaltningens vurdering

Det er forvaltningens vurdering, at anvendelse til erhvervsskole i form af en køreskole for lastbil, bus, truck mm. er forenelig med den øvrige anvendelse i området med virksomheder med særlige beliggenhedskrav. Der er tale om en virksomhed, der skaber meget trafik, herunder tung trafik, og som har behov for en tæt sammenhæng til den industri, der er i området.

Undervisning er dog støjfølsom anvendelse, og lokalerne skal derfor lydisoleres, så de kan leve op til støjkrav for undervisningslokaler. Desuden skal ude-opholdsarealer placeres og indrettes herefter. Støjbelastningen bør ikke overstige 55 dB i dagtimerne, hvilket svarer til støjgrænsen i områder med blandet bolig og erhverv.

 

Det er forvaltningens vurdering, at den eksisterende lokalplan nr. 1.29.1 vedtaget i 1979 på flere områder er forældet. Det anbefales derfor, at muligheden for at etablere en bolig i tilknytning til erhverv udgår med en eventuel ny lokalplan, da den generelle anvendelse til industri mv. i området ikke er forenelig med boligformål.

 

Det vurderes, at der kun bør være én vejadgang til området fra hhv. Mørupvej og Mads Eg Damgaards Vej. Såfremt der skal være adgang for modulvogntog i området, vil der være skærpede krav i forhold til oversigt og adgangsforhold samt sikkerhed for bløde trafikanter. Modulvogntog må kun køre på godkendte strækninger, og det kræver tilladelse fra Vejdirektoratet.  

 

I forbindelse med udarbejdelse af ny lokalplan skal forhold som parkeringsarealer, arkitektur, tilbageholdelse af regnvand samt evt. afskærmende beplantning og støjafskærmning desuden vurderes yderligere. Der skal iøvrigt indarbejdes enkelte p-pladser til el-ladestanderpladser (jf. ny bekendtgørelse), ligesom der skal være krav om cykelparkering.

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller:

at Byplanudvalget godkender, at der igangsættes udarbejdelse af lokalplan og kommuneplantillæg.

Beslutning

Tiltrådt

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.05-P21-7-20 Sagsbehandler: Helene Kjærsgaard  

Ny planlægning for samlingssteder for udsatte borgere i Herning by

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 x

 

 

 

 

Sagsresume

Der skal bygges nyt til Blå Kors´ varmestue og herberg på Bethaniagade i Herning. Det overdækkede samlingssted "Den våde høne" skal ikke være en del af det nye byggeri. Herning Kommune arbejder derfor på finde et nyt sted i bymidten, hvor brugerne af "Den våde høne" kan mødes.

 

Forvaltningen har en række anbefalinger til, hvordan et nyt samlingssted bedst kan blive en del af byens liv og til glæde for alle borgere. Der er peget på tre konkrete muligheder for at placere samlingsstedet: Markedspladsen, parken på hjørnet af Dalgasgade og Fredensgade samt Bethaniagades parkeringsplads.

 

De gældende lokalplaner for Markedspladsen og parken på hjørnet af Dalgasgade og Fredensgade giver ikke mulighed for at opføre et samlingssted. Den gældende lokalplan for Bethaniagades parkeringsplads giver mulighed for at opføre et samlingssted. Forvaltningen indstiller, at Byplanudvalget tager stilling til, hvor samlingsstedet skal placeres og om nødvendigt igangsætter ny planlægning.

Sagsfremstilling

Baggrund

Blå Kors har gennem en årrække drevet varmestue og herberg på Bethaniagade i Herning. Da de nuværende faciliteter er nedslidte og utidssvarende har Herning Kommune købt ejendommene Bethaniagade 26 – 30 for at opføre nyt byggeri til varmestue, herberg og ”skæve boliger”.

 

I baggården til Bethaniagade 26 har ”Den våde høne” været placeret. ”Den våde høne” har fungeret som samlingssted for en række borgere i Herning. I modsætning til varmestuens inden- og udendørs rum, har der i "Den våde høne" været mulighed at indtage alkohol og stoffer samt lignende aktiviteter.

 

Det er besluttet, at ”Den våde høne” ikke skal være en del af det nye byggeri i Bethaniagade. Da ”Den våde høne” delvist nedbrændte i september 2019 blev den nedrevet og lukket. Siden da har brugerne manglet et etableret, værdigt og hensigtsmæssigt sted at mødes.

 

Beskæftigelsesudvalget har det faglige ansvar for etablering af et nyt samlingssted for udsatte borgere i Herning by. Udvalget har på møder i 2020 drøftet principper for dette samlingssted. Beskæftigelsesudvalget har ønske om, at der etableres åbne og transparente samlingssteder for udsatte i Herning by.

 

Byplanudvalget skal tage stilling til, hvor det nye samlingssted skal placeres. Det skal både ske ud fra en generel betragtning om udsatte borgeres bidrag til og deltagelse i byens liv og de planlægningsmæssige rammer i Herning bymidte.

 

Udsatte borgere i byens rum

For mange udsatte borgere er bymidtens offentlige rum og de socialfaglige tilbud den primære ramme om deres dagligdag. Indretningen af, sammenhængen mellem og kvaliteten af disse steder har derfor stor betydning for borgernes livskvalitet.

 

Et nyt samlingssted som erstatning for ”Den våde høne” skal være et uformelt og værdigt opholdssted for de mest udsatte borgere i Herning bymidte. Det skal sammen med Herning Kommunes øvrige tilbud gøre de udsatte borgeres hverdag mere tryg, overskuelig og mindre stressende.

 

Når de udsatte borgere føler sig trygge og inkluderede i det offentlige rum vil de øvrige borgere også opleve færre gener i forbindelse med deres adfærd.

 

I en række af landets øvrige større byer er der afprøvet forskellige metoder til at give de udsatte borgere værdige og funktionelle rum i byen. En del af erfaringerne herfra er samlet i publikationen ”Byen som dagligstue? Byfornyelse med plads til socialt udsatte.”   En række anbefalinger fra publikationen er relevante for placering af et nyt samlingssted for udsatte borgere i Herning bymidte:

 

  • Skab mangfoldige byrum frem for ensrettede
  • Sørg for godt byinventar, der anerkender de udsatte
  • Skab byrum med flow, funktionsopdeling og valgmuligheder
  • Overvej afgrænsede zoner, hvor udsatte kan være sig selv
  • Skab trygge steder for udsatte og dermed for andre.

 

Derudover er der en række lokale forhold at tage hensyn til, i forhold til placering af et samlingssted i Herning:

 

  • Det skal være centralt i Herning bymidte og tæt på indkøbsmuligheder.
  • Det må ikke placeres sammen med Blå Kors´ aktiviteter i Bethaniagade, men der skal være en overkommelig afstand mellem samlingsstedet og varmestuen, da nogle borgere kommer begge steder.
  • Det bør placeres et sted, hvor der i forvejen færdes mange mennesker omkring, og så vidt muligt med en vis afstand til boliger og andre funktioner, der kan føle sig generet af støj m.m. fra et samlingssted.
  • Det skal placeres på en grund / ejendom som Herning Kommune ejer.

 

Forslag til placeringer

Der er peget på tre forskellige placeringsmuligheder, der kan opfylde de overordnede ønsker til placering.

 

A.    Markedspladsen

B.    Parken på hjørnet af Fredensgade og Dalgasgade

C.    Bethaniagades parkeringsplads

 

I bilaget er de tre steder beskrevet og vurderet nærmere.

  

De tre forslag til placering er nedenfor vurderet i forhold til en række kriterier.

 

Flow

Alle tre placeringer har et bymæssigt flow af biler, cyklister og fodgængere omkring og på pladsen. Det vil få brugere af samlingsstedet til at indgå i det naturlige flow i byen.

 

Langs Fredensgade, Møllegade, Bredgade og Bethaniagade er der en række blandede byfunktioner som butikker, spisesteder, foreninger, boliger og lignende. Det giver et varieret bybillede, hvor brugerne af samlingsstedet kan indgå som en del af spændvidden i byens liv.

 

På bilaget er de nærmeste ruter mellem de tre foreslåede placeringer og henholdsvis varmestuen i Bethaniagde og den nærmeste indkøbsmulighed tegnet ind med gul, stiplet linje.

  

Naboskab – andre funktioner

Markedspladsen har mod nord og vest boligerne på Ny Møllevej og Danasvej som naboer. Mod syd ligger Koloritten. Da Markedspladsen er forholdsvis stor, og boligerne på Danasvej ligger på den anden side af vejen, vurderes det dog, at et samlingssted kan placeres på Markedspladsen, så f.eks. støjgener og lignende kan minimeres.

 

Forvaltningen arbejder på at finde en løsning for en midlertidig genhusning af Blå Kors´ aktiviteter i Bethaniagade, når den nuværende bebyggelse skal rives ned og der skal bygges nyt. På nuværende tidspunkt har Herning Kommune ikke andre ledige bygninger eller større pladser i bymidten end Markedspladsen. Der bliver derfor arbejdet på en løsning, hvor varmestue og herberg kan genhuses i pavilloner på Markedspladsen. Det vil ikke være hensigtsmæssigt at placere samlingsstedet sammen med midlertidig varmestue og herberg på Markedspladsen.

 

Parken på hjørnet af Fredensgade og Dalgasgade er afgrænset af boliger, erhverv og foreninger mod nord og vest. Det vurderes, at et samlingssted kan placeres, så de får sin egen "private" zone i parken, således at f.eks. støjgener og lignende i forhold til de omkrinliggende funktioner minimeres.

 

Bethaniagades parkeringsplads er omgivet af boliger, butikker, liberalet erhverv, restauranter, hotel og spillested. Her skal der arbejdes med en form for zoneopdeling, hvor samlingsstedet får sit eget, "afgrænsede rum", så de omkringliggende funktioner påvirkes så lidt som muligt. Da der er flow af både fodgængere og biler i flere retninger på pladsen, skal samlingsstedet placeres og afgrænses hensigtsmæssigt i forhold til trafikken.

 

Naboskab – det offentlige rum

For alle tre placeringer gælder, at samlingsstedet kan føre til øget tilstedeværelse af udsatte borgere i nærområdet.

 

Naboskabet kan gribes an på forskellig måde:

 

1. Man kan vælge at gøre det besværligt for brugerne af samlingsstedet også at bruge de tilstødende arealer ved at fjerne bænke, holde opsyn m.m.

2. Samlingsstedet kan afgrænses skarpt, så det så vidt muligt ikke interagerer med den omkringliggende by.

3. Samlingsstedet er det primære opholds- og mødested for brugerne, men det accepteres at mindre grupper bruger bænke m.m. i de omkringliggende byrum.

 

Naboskabet i det offentlige rum handler om at skabe tryghed for og plads til alle borgere – også de udsatte. I det konkrete projekt, skal der derfor arbejdes mere detaljeret med zoneopdeling og flow omkring samlingsstedet.

 

Ved en placering af samlingsstedet mod Møllegade / Fredensgade skal der desuden arbejdes med en form for afskærmning, der kan give ro og privathed i forhold til trafikken.

 

Samlingsstedets udformning og indhold

Den konkrete udformning af samlingsstedet er endnu ikke lagt fast. Der er dog en række anbefalinger fra brugere og fagpersonale omkring samlingsstedet. De handler blandt andet om at skabe den rette balance mellem at have privat, tilbagetrukket sted og være en naturlig del af byens hverdagsliv:

 

  • Der skal være adgang til toilet og håndvask, kun for samlingsstedets brugere.
  • Der skal være plads til minimum 20 brugere ad gangen. I godt vejr vil der være behov for plads til flere personer.
  • Der skal være ly og læ i form af overdækning og afskærmning, men det skal ikke nødvendigvis være en helt lukket bygning.
  • Der skal være flere udgange.
  • Der skal være en visuel afskærmning, som giver brugerne privathed, samtidig med at stedet fremstår som en naturlige del af det offentlige byrum, det placeres i.
  • Samlingsstedet skal udformes og placeres hensigtsmæssigt i forhold til eksisterende stier, parkeringspladser og lignende.
  • Stedets skal bygges og møbleres med gode og robuste materialer, der har et udtryk af kvalitet og værdighed.
  • Samlingsstedet skal orienteres hensigtsmæssigt i forhold til solorientering.

 

På det vedhæftede bilag er de foreslåede placeringer samt referencer til lignende samlingssteder vist.

 

Planlægningsmæssige rammer

De tre forslag til placering er omfattet af hver deres lokalplan, som beskrevet i bilaget.

 

Forvaltningen vurderer, at de nuværende lokalplaner for Markedspladsen og parken på hjørnet af Fredensgade ikke giver mulighed for at opføre bebyggelse i form af et samlingssted med tilhørende toilet og lignende. Kommuneplanrammen for Markedspladsen giver mulighed for at opføre yderligere cirka 130 m² mindre bygniger. Det vurderes at være tilstrækkeligt til at opføre et samlingssted.

 

Kommuneplanrammen for parken på hjørnet af Fredensgade og Dalgasgade giver ikke mulighed for at opføre nogen form for bebyggelse. Ved en placering her skal der derfor både udarbejdes ny lokalplan og tillæg til kommuneplanen.

 

Forvaltningen vurderer, at den nuværende lokalplan for Bethaniagades parkeringsplads giver mulighed for at placere et samlingssted. Området er udlagt til parkeringsplads, dog kan opførelse af offentlig toiletbygning og lignende tillades. Samlingssted vurderes at falde under kategorien ”offentlig toiletbygning og lignende”.

 

Udarbejdelse af en ny lokalplan vil inddrage naboer og andre interessenter i arbejdet med rammerne for et nyt samlingssted i Herning, da et lokalplanforslag skal i offentlig høring. Det vil også være muligt at inddrage brugere og andre relevante parter tidligere i processen, i forbindelse med udarbejdelse af lokalplanforslaget. 

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller:

at Byplanudvaglet tager stilling til, om et samlingssted for udsatte borgere i Herning bymidte skal placeres på Markedspladsen, parken på hjørnet af Fredensgade og Dalgasgade eller på Bethaniagades parkeringsplads.

 

at Byplanudvalget godkender, at der igangsættes ny planlægning, hvis samlingsstedet placeres på Markedspladsen eller parken på hjørnet af Fredensgade og Dalgasgade.

Beslutning

Der igangsættes ny planlægning for samlingssted for udsatte borgere i parken på hjørnet af Fredensgade og Dalgasgade.

 

Lone Børglum og Johs Poulsen kan ikke tiltræde beslutningen.

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.03-P15-2-19 Sagsbehandler: Tanja Andreasen  

Forudgående drøftelse af boligområder til indarbejdelse i forslaget til Herning Kommuneplan 2021-2032

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 x

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Kaare Hjorth

Sagsresume

Inden der udarbejdes et egentlig forslag til kommuneplan, er der en række emner, der vurderes bør drøftes i Byplanudvalget. Denne dagsorden vedrører overvejelser omkring nye arealudlæg til boligområder og udspringer af det estimerede behov fra boligforsyningsplanen. Selve forslaget til kommuneplan forventes behandlet på et Byplanudvalgsmøde i efteråret.

 

Sagsfremstilling

Forvaltningen fremsender hermed de foreløbige overvejelser og anbefalinger til nye arealudlæg til boligformål og langsigtede byudviklingsretninger. Overvejelserne udspringer af det estimerede behov fra boligforsyningsplanen. Tidligere er der også indkommet forslag til nye områder under offentlighedsfasen til Planstrategien, men dette har ikke været tilfældet denne gang, hvilket måske skyldes, at der allerede er mange større områder under udvikling, særligt i Herning og forstæderne. To konkrete projektforslag i henholdsvis Snejbjerg og Gjellerup er dog indkommet, men ikke som en del af Planstrategien. Projektforslagene er vedlagt som separate bilag, og er ligeledes markeret på kortudsnittene i Bilag A (Snejbjerg) og B (Gjellerup).

 

Boligforsyningsplanen 2019-2030 estimerer det forventede behov for boliger i planperioden. Boligforsyningsplanen revideres årligt. Hvert andet år udarbejdes ligeledes en befolkningsprognose, så boligbehovet kan tilpasses de faktiske forhold og sammenholdes med de forventede fremskrivninger. Boligforsyningsplanen er et udtryk for e nmere detaljeret udmøntning af kommuneplanens arealudlæg og rækkefølgen for udbygning. I Boligforsyningsplanen vurderes det således, hvor mange boliger, der kan etableres inden for de pågældende rammeområder. Dette sammenholdes med det forventede behov fordelt på de enkelte byer.

 

Der er i den gældende kommuneplan 2017-2028 udlagt areal til det forventede boligbyggeri i planperioden. I Boligforsyningsplanen indikeres, at mange byer har en restrummelighed, der betyder, at der ikke er behov for at der udlægges nyt areal til boliger. Dog er der enkelte byer, hvor arealudlægget er mindre end det vurderede behov. Det drejer sig om følgende byer:

 

  • Gjellerup – se Bilag B: Forundersøgelser og forslag til ny helhedsplan for Gjellerup
  • Hammerum
  • Lind
  • Snejbjerg
  • Sunds
  • Timring
  • Vind – behandles på et senere udvalgsmøde på grund af sin nærhed til et eksisterende landbrug

 

I vedhæftede Bilag A er samlet forvaltningens vurdering om fremtidige byudviklingsretninger og nye boligudlæg fordelt på fem af de syv byer, som ifølge boligforsyningsplanen kommer til at mangle rummelighed i forhold til det forventede behov i den kommende 12-årige planperiode. Gjellerup fremgår ikke af Bilag A, da der er lavet et særskilt Bilag B, som en del af arbejdet med forslag til en ny helhedsplan for Gjellerup, der er udarbejdet af forvaltningen sideløbende med lokalplanen for Gjellerup Skole. Vind fremgår ligeledes ikke af Bilag A, da der skal tages særlige hensyn til eksisterende landbrug. Forvaltningen fremsender derfor først forslag til boligudviklingen i Vind til behandling på Byplanudvalgsmødet i juni. 

 

Forvaltningens anbefalinger

Dette afsnit opsummerer forvaltningens anbefalinger til nye arealudlæg til boliger i de seks byer, der er omfattet af Bilag A og B. Med undtagelse af Sunds (øst for Skivevej/Sunds Hovedgade) er der restrummelighed i de fem øvrige byer til at dække boligbehovet i størstedelen af planperioden, dvs. frem til omkring 2027. Forvaltningens anbefaling afspejler derfor ligeledes en forsigtighed i forhold til at udlægge nye arealer, med henblik på at afvente om det estimerede behov svarer til det reelle behov, men også fordi det seneste arbejde med befolkningsprognosen indikerer, at befolkningsfremskrivningen kan være forbundet med usikkerhed. Skulle det i planperioden vise sig, at behovet for nye boliger stiger ud over forventningenre i dag, kan der udarbejdes tillæg til kommuneplanen med nye rammeudlæg til boliger. Forvaltningens anbefalinger for udviklingen af de seks byer, der er omfattet af Bilag A og B, kan ses nedenfor.

 

Forvaltningen anbefaler, at der i forbindelse med den forestående revision af kommuneplanen ikke indarbejdes nye boligudlæg i de øvrige byer i kommunen, da boligforsyningsplanen indikerer, at der er restrummelighed til det forventede behov. Forvaltningen gør opmærksom på, at der i forbindelse med sidste revision af kommuneplanen blev foretaget arealreduceringer, hvor behovet blev vurderet at være lavere end de udlagte arealer. De resterende arealudlæg vurderes derfor at svare til det forventede behovet, med undtagelse af de få steder, hvor der er udarbejdet lokalplaner, der hindrer, at arealet tages ud af kommuneplanen. Forvaltningen anbefaler derfor, at der ved denne revision ikke udtages arealer til boligformål.

 

Gjellerup

Gjellerup mangler rummelighed fra 2028, svarende til ca. 80 boliger. Bilag B uddyber de eksisterende forhold og begrænsninger, og peger på et forslag til byudviklingen i Gjellerup.

Forslaget indikerer en fortsættelse af den etapevise udbygning af Gjellerup mod henholdsvis vest og nord/øst. Forslaget peger ligeledes på en fremtidig byudviklingsretning mod øst, hvor der allerede er udlagt byzone, tæt på den nye skole. Arealet mod vest er taget med som et forslag efter en henvendelse fra en lodsejer. Det vurderes af landskabelige og kulturhistoriske årsager vigtigt, at der fortsat opretholdes en grøn kile mellem Gjellerup og Lund, arealudlægget til boliger bør derfor respektere en grøn adskillelse mellem de to byområder.

 

Forvaltningen anbefaler, at der i første omgang fokuseres på at gøre byafgrænsningen færdig inden for de allerede udlagte rammer, jf. boligforsyningsplanen. Forvaltningen anbefaler desuden, at der tages stilling til om der skal inddrages nye boligområder, jf. det indkomne projektet i område 5 og område 6 i bilag B. I forhold til den manglende rummelighed på ca. 80 boliger, anbefaler forvaltingen, at kun et af områderne inddrages til boligformål. Derudover anbefaler forvaltningen, at der i øvrigt ikke laves yderligere arealudlæg i Gjellerup før næste kommuneplanrevision.

 

Hammerum

Hammerum mangler rummelighed fra 2030, svarende til ca. 67 boliger. Forvaltningen anbefaler, at der i første omgang ikke laves nye arealudlæg i Hammerum, men at der i stedet fokuseres på at gøre byafgrænsningen færdig inden for de allerede udlagte rammer. Alternativt kan der indarbejdes et mindre område syd for Hammerum Hovedgade, som et startskud til at tage hul på den langsigtede byudvikling.

 

Lind

Lind er i boligforsyningsplanen delt op efter de to skoledistrikter: ”Højgård” vest for Lind Hovedgade og ”Lind” øst for Lind Hovedgade. ”Højgård” mangler rummelighed fra 2030, svarende til ca. 50 boliger. ”Lind” mangler ligeledes rummelighed fra 2030, svarende til ca. 78 boliger. Dette kan indikere et behov for nye arealudlæg i Lind. Den vestlige byafgrænsning er dog begrænset af skov samt et eksisterende landbrug, mod nord af motorvejen og mod syd af Rind Plantage og øvrige rekreative fredninger. Forvaltningen anbefaler, at det undersøges nærmere, om der er mulighed for at byafgrænsingen på sigt kan flyttes nærmere Rind Kirke mod sydvest. Forvaltningen anbefaler derfor, at der i første omgang ikke laves nye arealudlæg i Højgårdskoles distrikt, men at der i stedet fokuseres på at udnytte de allerede udlagte rammer. Linds byafgrænsning mod syd er ligeledes begrænset af Rind Plantage og øvrige rekreative fredninger. Forvaltningen anbefaler derfor, at der i første omgang ikke laves nye arealudlæg i Lind skoles distrikt, men at der i stedet udpeges arealer til langsigtet byudvikling langs med motorvejens østlige forløb. Muligheden for at inddrage disse arealer til boligudvikling afhænger af, at der etableres støjvold (evt. kombineret med fritidslandskab som det er tilfældet i de nordlige boligområder i Lind, herunder Koustrupparken, Knudmoseparken og Fejerskovparken) langs med motorvejen.

 

Snejbjerg

Snejbjerg er i boligforsyningsplanen delt op efter de to skoledistrikter: ”Engbjerg” nord for Ringkøbingvej/Snejbjerg Hovedgade og ”Snejbjerg” syd for Ringkøbingvej/Snejbjerg Hovedgade. ”Engbjerg” har ifølge boligforsyningsplanen ikke behov for yderligere boligudlæg, mens ”Snejbjerg” mangler rummelighed fra 2029, svarende til ca. 25 boliger. Dette kan indikere et behov for nye arealudlæg mod syd/øst. Da der er fin rummelighed i Engbjerg Skoles distrikt, og der er eksisterende begrænsninger for Snejbjerg Skoles distrikt i form af et eksisterende landbrug mod sydvest og motorvejen mod sydøst, anbefaler forvaltningen, at der i første omgang ikke laves nye arealudlæg i Snejbjerg, men at der i stedet fokuseres på at gøre byafgrænsningen mod syd færdig inden for de allerede udlagte rammer.

 

Sunds

Sunds er i boligforsyningsplanen delt op efter de to skoledistrikter: ”Skalmeje” vest for Skivevej/Sunds Hovedgade og ”Sunds” øst for Skivevej/Sunds Hovedgade. ”Skalmeje” har ifølge boligforsyningsplanen ikke behov for yderligere boligudlæg, mens ”Sunds” ikke har nogen restrummelighed, svarende til ca. 96 boliger. Dette kan indikere et behov for nye arealudlæg mod nord/øst. Forvaltningen anbefaler, at der i første omgang ikke laves nye arealudlæg i Sunds, men at den østlige del af det rekreative område ved campingpladsen (kommuneplanramme 21.R1) ændres til boligformål. Alternativt skal det undersøges, om der er mulighed for at lave arealudlæg nord om søen, hvilket i resuméhæftet for forrige kommuneplanrevision er angivet som udviklingsretning for langsigtet byudvikling. I boligforsyningsplanen hører området nord for søen med til Skalmejeskolens distrikt.

 

Timring

Timring mangler rummelighed fra 2029, svarende til ca. 9 boliger. Forvaltningen anbefaler, at der i første omgang ikke laves nye arealudlæg i Timring, men at der i stedet fokuseres på Timrings funktion som forstad til Vildbjerg. Vildbjerg har en fin restrummelighed, og det giver derfor god mening at koncentrere boligudviklingen her.  

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller:

at de fremsendte forslag til boligudvikling drøftes med henblik på stillingtagen til indarbejdelse i forslaget til kommuneplan, og
at Byplanudvalget beslutter, i hvilket omfang der skal arbejdes videre med nye boligudlæg for Gjellerup i forslaget til kommuneplan.

Beslutning

Byplanudvalget drøftede boligudvikling i den kommende kommuneplanperiode. Herunder blev konkrete udlæg til boligformål og langsigtet boligudvikling i Lind, Snejbjerg, Timring og Hammerum drøftet. Kommuneplanforslaget udarbejdes ud fra de faldne bemærkninger.

 

I Gjellerup skal der arbejdes videre med område 1, 2, 3, 4 og område 6, dog udelukkende på vestsiden af Frølundvej. Dermed indarbejdes der ikke boligareal vest for Gjellerup.

Den langsigtede boligudvikling skal foregå vest ud af område 6 indtil Virkelyst.

 

Torben Clausen deltog ikke i behandlingen af udlæg til boliger i Hammerum.

Bilag

 

Sagsnr.: 02.34.02-P19-1212-19 Sagsbehandler: Hanne Jacobsen  

Virkelyst 36 - Dispensation til byplanvedtægt nr. 26

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 X

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Hans Eghøj

Sagsresume

Der er på ejendommen Virkelyst 36, 74900 Herning ansøgt om tilladelse til en tilbygning på 278 m² til et eksisterende lager på ejendommen.

 

Det ansøgte forudsætter dispensationer til byplanvedtægten for en overskridelse af rumfanget, bebyggelsesprocenten samt afstand til skel.

Sagsfremstilling

Ejendommen ligger i et område, der er omfattet af byplanvedtægt nr. 26. delområde II.

 

Det ansøgte overholder ikke byplanvedtægtens:

  • § 3 stk. 1.3, - at bygningernes rumfang må ikke overstige 2 m³/m² grundareal og det bebyggede areal må ikke overstige 1/3 (33 %) af grundarealet uden tillægsareal.
  • § 3 stk. 1.5, - at bygninger skal holdes mindst 5 m fra skel, herunder også vejskel.
  • Byplanvedtægten giver mulighed for byggeri på op til 33 % ved omberegning af udnyttelsesgraden. Med et samlet bebygget areal på 752 m², bliver bebyggelsesprocenten 48 %. Bebyggelsesprocenten er for tilsvarende områder normalt 50%. Der er fundet enkelte tilfælde indenfor den gældende byplanvedtægt, hvor der er dispenseret til bebyggelsesprocenten.
  • Byplanvedtægten giver mulighed for er rumfang op til (1557 m² x 2 m³) svarende til 3114 m³. Rumfanget er, ud fra det fremsendte materiale, beregnet til 4227 m³, som betyder overskridelse på 1113 svarende til en forøgelse af rumfanget med ca. 1/3 mere end det normale for området.
  • Afstanden til skel er i byplanvedtægten fastsat til 5 m. Den nye lagerbygning ønskes placeret 3,05 m fra det sydlige skel mod matrikel nr. 8ø, og 2,645 m fra det østlige skel mod matrikel nr. 9z og 9v alle Gjellerup By, Gjellerup. Der er ikke fundet fortilfælde for dispensationer til skelafstanden i området.

 

I forbindelse med nabohøringen har forvaltningen modtaget en indsigelse fra en nabo, som bl.a. udtrykker at byggeriet er for stort og uharmonisk og for tæt på skel.

Forvaltningen vurderer, at de ønskede dispensationer til rumfang og bebyggelsesprocent ligger inden for det, der er fortilfælde for i området.  

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller:

at der meddelses dispensation til byplanvedtægten for en overskridelse af rumfanget med 1113m³ og bebyggelsesprocenten på op til 48%
at Byplanudvalget tager stilling til dispensation til afstand til skel med op til 2.35 m

Beslutning

Der meddeles dispensation til byplanvedtægten for en overskridelse af rumfanget med 1113m³, bebyggelsesprocenten på op til 48% og afstand til skel med op til 2.35 m

Bilag

 

Sagsnr.: 02.00.00-P19-132-20 Sagsbehandler: Hanne Agerskov  

Gefionsvej 52 - Dispensation til cykeloverdækning i skel

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 X

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Hans Eghøj

Sagsresume

I forbindelse med et enfamiliehus som er opført i 2019 ønsker ejeren at etablere en cykeloverdækning langs gavlen af garagen.

Det ansøgte overholder ikke lokalplanens bestemmelser om at der ikke må opføres bebyggelse af nogen art indenfor en afstand af 2,5 m fra skel.

Lokalplanen er vedtaget i 2002. Da lokalplanen blev vedtaget var 7 ud af 11 grunde på Gefionsvej bebygget. Flere af disse ejendomme har sekundær bebyggelse

nærmere skel end 2,5 m, men der er også eksempler på, at der er dispenseret til bestemmelsen i lokalplanen.

Det ansøgte byggeri overholder i øvrigt byggeretten i forhold til højde og længde i skelbræmmen og kunne, såfremt der ikke var en lokalplan, opføres uden tilladelse.

 

Da afvigelserne er af mindre omfang og fordi de to nærmeste ejendomme begge har bebyggelse tættere på skel end 2,5 m, anbefaler forvaltningen at der dispenseres fra lokalplanens afstandsbemmelse for den ansøgte cykeloverdækning.

Sagsfremstilling

Ejer af ejendommen Gefionsvej 52 har i god tro påbegyndt opførelse af en cykeloverdækning langs gavl af garage. Cykeloverdækningen ligger indenfor byggeretten, men ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 137, Boligområde Skibbild Nord-vest, hvor der i §4.4 står angivet, at der ikke må opføres bebyggelse af nogen art indenfor en afstand af 2,5 m fra skel. Denne bestemmelse har nabo i nr. 50 gjort opmærksom på, hvorfor ejerne har stoppet byggeriet og nu søger en dispensation til lokalplanen.

 

Herning Kommune, Byggeri har på den baggrund foretaget en naboorientering blandt de 11 ejendomme som ligger for enden af Gefionsvej. Naboorientering omfatter ikke de nyere kvarterer  på Midgaardsvej og Udgaardsvej, da de tre kvarterer ikke umiddelbart er sammenhængende.

 

Der er indkommet to høringssvar i forbindelse med naboorienteringen:

Fra Gefionsvej 50, som oprindelig har påklaget byggeriet. Indsiger har selv en garage i skelbræmmen og har fået en dispensation til opsætning af solceller på taget, hvorved den samlede højde overstiger 2,5 m.

Fra Gefionsvej 42, hvor ejer i sin tid har bygget huset på nr. 50 og placeret hækken.

 

Fra begge indsigere sættes der spørgsmålstegn ved placeringen af det fælles skel mellem nr. 50 og 52. Begge indsigere hævder, at hækken står inde på grunden til nr. 50 og da stolper til cykeloverdækning står inde i hækken står de dermed på indsigers grund.

 

Huset på Gefionsvej 52 er bygget i 2019 og afsat på grunden 04-03-2019 af Landinspektørfirmaet Bonefeld & Bystrup A/S. Af afsætningsplanen fremgår det, at der fra gavl af garage er 2,86 m til skel. Forvaltningen har ingen grund til at tvivle på korrektheden af denne afsætning og vurderer ud fra det fremsendte tegningsmateriale, at stolper er sat på egen grund.

 

Indsiger i nr. 50 hævder endvidere, at deres udsigt mod øst og syd vil blive påvirket at cykeloverdækningen og at udhusbyggeri i skelbræmmen vil tage karakter af slum og dermed forringe ejendomsværdien.

 

Det er forvaltningens vurdering, at cykeloverdækningen på ingen måde vil blive synlig fra de primære opholdsarealer på nr. 50, da egen garage ligger imellem og da udhusbyggeri i skelbræmmen normalt ligger indenfor byggeretten, vurderes overdækningen ikke at påvirke området negativt.

På ovenstående grundlag indstiller forvaltningen, at der dispenseres for placeringen af den opførte cykeloverdækning.

 

 

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller:

at der meddeles dispensation til lokalplanens §4.4 for placering af den ansøgte cykeloverdækning nærmere end 2,5 m.til skel.

Beslutning

Tiltrådt

Bilag

 

Sagsnr.: 01.11.00-P19-1-17 Sagsbehandler: Lisbet Rørbæk Abildtrup  

Godkendelse af anlægsregnskab for puljer til bygningsfornyelse

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 X

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Kristina Gaardsted, Pia Colstrup

Sagsresume

Anlægsregnskabet for hhv. Pulje til kondemnering, nedrivning, istandsættelse og indeklima 2017, stednr. 015081, og Pulje til kondemnering, nedrivning, istandsættelse og indeklima 2014, stednr. 015083, fremsendes til godkendelse.

Sagsfremstilling

Pulje til kondemnering, nedrivning, istandsættelse og indeklima 2017 samt Pulje til kondemnering, nedrivning, istandsættelse og indeklima 2014 omfatter aktiviteter inden for bygningsfornyelse og er puljer, der i tråd med byfornyelsesaktiviteterne, løber over flere år. Puljerne er brugt til indeklimasager samt ansøgningsrunder til bygningsfornyelse - herunder istandsættelse og nedrivning.  

 

På byrådsmødet den 29. august 2017 (pkt. 189) samt på byrådsmødet den 22. januar 2019 (pkt. 10) blev der på stednr. 015081 givet en anlægsudgiftsbevilling på hhv. 100.000 kr. og -76.000 kr. således at den samlede anlægsudgiftsbevilling er 24.000 kr.

 

På byrådsmødet den 4. marts 2014 (pkt. 109) blev der på stednr. 015083 givet en anlægsudgiftsbevilling på 1.172.000 kr. og en anlægsindtægtsbevilling på -586.000 kr. Der er de efterfølgende år givet tillægsbevillinger, således at den samlede anlægsudgiftbevilling er 3.811.000 kr. og den samlede anlægsindtægstbevilling er -1.499.000 kr.   

Økonomi

 

 

 

 

Det vurderes, at der ikke er væsentlige beløbs- eller indholdsmæssige afvigelser mellem anlægsbevilling og regnskab, og regnskabet for hhv. stednr. 015081 og stednr. 015083 aflægges derfor alene for Byplanudvalget. Anlægsregnskaberne vil blive optaget i Herning Kommunes årsregnskab og godkendt sammen med det samlede årsregnskab for 2020. 

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller:

at anlægsregnskaberne godkendes.

Beslutning

Tiltrådt

 

Sagsnr.: 00.30.14-S00-1-20 Sagsbehandler: Kristina Lundsgaard Gaardsted  

Budgetopfølgning pr. 31. marts 2020 på Byplanudvalgets område - drift og anlæg

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 x

 

 

 

 

Sagsresume

Administrationen har foretaget budgetopfølgning på baggrund af forbruget pr. 31. marts 2020 på Byplanudvalgets område.

 

Samlet set forventes et mindreforbrug på 259.000 kr. vedrørende drift og et mindreforbrug på 8.025.000 kr. vedrørende anlæg.

 

Opfølgningen indgår i den samlede budgetopfølgning pr. 31. marts 2020, som behandles i henholdsvis Økonomi- og Erhvervsudvalget den 15. juni 2020 og i Byrådet den 22. juni 2020.

Sagsfremstilling

Budgetopfølgningen er foretaget af administrationen på baggrund af det konstaterede forbrug pr. 31. marts 2020.

 

Af nedenstående tabeller bliver afvigelsen generelt målt som forventet regnskab 2020 overfor det korrigerede budget 2020.

 

Driftsudgifter

 

Forventet regnskab 2020 - drift:

 

 

Note: + = mindreforbrug / - = merforbrug

 

Som det fremgår af ovenstående tabel forventes en samlet afvigelse vedrørende drift på 259.000 kr.

 

Afvigelsen kan dække over både områder med selvforvaltning, projekter og områder henholdsvis indenfor og udenfor rammestyring. Specifikation fremgår af tabellen nedenfor.

 

Forventet afvigelse 2020, drift - fordeling:

 

 

Note: + = mindreforbrug / - = merforbrug

 

Anlægsudgifter

 

Forventet regnskab 2020 - anlæg:

 

 

Note: + = mindreforbrug / - = merforbrug

 

Det fremgår af tabellen, at der mellem korrigerede budget på 26,4 mio. kr. og det forventede anlægsregnskab på knap 18,4 mio. kr. ved budgetopfølgningen forekommer en afvigelse i form af et mindreforbrug på godt 8 mio. kr. Mindreforbruget skal ses i sammenhæng med overførsel af uforbrugte midler fra 2019 på godt 20 mio. kr. vedrørende projekter, som er udskudt til senere gennemførelse eller forskydninger mellem årene.

 

Specifikationer vedrørende anlægsprojekterne på hvert af de tre serviceområder fremgår af bilag vedlagt sagen.

 

Bevillingsmæssige ændringer

 

  • I budgetopfølgningssagen på Herning Byråd den 19. juni 2018 punkt 127 tilførtes stednr. 223044 Renovering af Søndergade 800.000 kr. fra anlægsprojekter Bredgade og Herning C, som garanti for projektets gennemførelse. Der er nu overskydende midler på 500.000 kr., som flyttes til Herning C til lignende formål; at skabe plads til kunst, leg, vand, læ og ly, ophold og grønt i Herning midtby.
    I den forbindelse meddeles der anlægsudgiftsbevilling, samt tilhørende rådighedsbeløb på 500.000 kr. i 2020 på Serviceområde 09, Trafik, stednr. 223046 Herning C. Udgiften på 500.000 kr. i 2020 finansieres af Serviceområde 09, Trafik, stednr. 223044 Renovering af Søndergade. Anlægsudgiftsbevillingen på samme stednr. nedskrives med 420.000 kr.  

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller:

at Byplanudvalget godkender de anførte bevillingsmæssige ændringer jf. sagsfremstillingen

 

at budgetopfølgningen pr. 31. marts 2020 i øvrigt tages til efterretning og indgår i den samlede budgetopfølgning, som behandles i henholdsvis Økonomi- og Erhvervsudvalget den 15. juni 2020 og i Byrådet den 22. juni 2020.

Beslutning

Tiltrådt

Bilag

 

Sagsnr.: 00.22.04-I00-1-17 Sagsbehandler: Anna Margrethe Buhl