Dagsordener og referater

Udvalg: Byplanudvalget
Mødedato: 10. august 2020
Mødested: Hotel Eyde, Torvet 1, Herning

Dagsordenpunkter

Sagsnr.: 01.02.15-P16-23-18 Sagsbehandler: Cristina-Maria Mateescu  

Endelig vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 62 for skydebane ved Sinding og Ørre

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR








x



x


x


Sagsresume

Byrådet besluttede på mødet den 5. maj 2020, pkt. 95, at foreløbig vedtage forslag til kommuneplantillæg nr. 62 for skydebane ved Sinding og Ørre.


Forslaget til kommuneplantillægget har været i offentlig høring fra den 7. maj til den 11. juni 2020. Der er i perioden ikke indkommet indsigelser eller bemærkninger til forslaget.


Forvaltningen anbefaler at forslaget indstilles til endelig vedtagelse uden ændringer.

Sagsfremstilling

Forslag til kommuneplantillæg nr. 62 skal sikre at planlovens krav om, at lokalplanen skal være i overensstemmelse med kommuneplanen, er opfyldt.

Kommuneplantillægget justerer eksisterende kommuneplanramme 49.R7 og ændrer bestemmelser om bebyggelsesforholdene, grundet Herning Jagtcenters ønske om at etablere 10 overnatningshytter. Rammeområdet 49.R7 forbliver uændret i forhold til anvendelse, men giver mulighed for 900 m2 bebyggelse i alt.


Offentlig høring

Forslag til kommuneplantillæg nr. 62 har været i offentlig høring fra den 7. maj til den 11. juni 2020. Der er i perioden ikke indkommet indsigelser eller bemærkninger til forslaget.


Forvaltningen anbefaler at forslaget indstilles til endelig vedtagelse uden ændringer.

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller:

at Byplanudvalget indstiller forslag til kommuneplantillæg nr. 62 for skydebane ved Sinding og Ørre til endelig vedtagelse

Beslutning

Tiltrådt.

 

Sagsnr.: 01.02.05-P16-29-18 Sagsbehandler: Cristina-Maria Mateescu  

Endelig vedtagelse af lokalplan for skydebane ved Sinding og Ørre

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR








x



x


x


Sagsresume

Byrådet besluttede på mødet den 5. maj 2020, pkt. 96, at foreløbig vedtage forslag til lokalplan nr. 49.R7.1 for skydebane ved Sinding og Ørre. Lokalplanforslaget har været i offentlig høring fra den 7. maj til den 11. juni 2020.


Der er i perioden ikke indkommet indsigelser eller bemærkninger til lokalplanforslaget.


Forvaltningen anbefaler at lokalplanforslaget indstilles til endelig vedtagelse uden ændringer.

Sagsfremstilling

Lokalplanforslaget har til formål at sikre områdets anvendelse til offentlige og rekreative formål, herunder naturområde og jagtcenter. På baggrund af jagtcentrets umiddelbare nærhed til den historiske bygning ’’Nygaard Gamle Skole’’, et større fredskovspligtigt areal samt et §3-beskyttet hedeområde, fastlægges lokalplanområdets bestemmelser om bevaring af de eksisterende kulturhistoriske værdier og beskyttelse af eksisterende natur. Lokalplanforslaget indeholder bestemmelser, der sikrer, at skydebaneanlæg og bebyggelse indpasses i forhold til omgivelserne.


Lokalplanforslaget opdeler lokalplanområdet i to delområder:



-delområde I til Herning Jagtcenters eksisterende skydebaner samt areal til etablering af ny bebyggelse og parkeringspladser. Ny bebyggelse opføres i form af ti overnatningshytter på hver 10 m2. For at undgå en uhensigtsmæssig placering og spredning af bebyggelse i det omkringliggende naturområde, skal overnatningshytterne etableres samlet, inden for det udpegede areal.

-delområde II til naturområde og den historiske bygning Nygaard Gamle Skole.


Lokalplanområdet skal fortsat vejbetjenes via Bredvigvej. Lokalplanområdet er beliggende i landzone og skal forblive i landzone.


Offentlig høring

Lokalplanforslaget har været i offentlig høring fra den 7. maj til den 11. juni 2020. Der er i perioden ikke indkommet indsigelser eller bemærkninger til lokalplanforslaget.


Forvaltningen anbefaler at lokalplanforslaget indstilles til endelig vedtagelse uden ændringer.

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller:

at Byplanudvalget indstiller forslag til lokalplan 49.R7.1 for skydebane ved Sinding og Ørre til endelig vedtagelse

Beslutning

Tiltrådt.

 

Sagsnr.: 01.02.05-P16-22-19 Sagsbehandler: Kaare Hjorth  

Endelig vedtagelse af tillæg nr. 105 for biogasanlæg nord for Studsgård

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR








x



x


x


Sagsresume

Herning Byråd har på mødet den 31. marts 2020 foreløbigt vedtaget kommuneplantillæg nr. 105 til Herning Kommuneplan 2017-2028 samt forslag til lokalplan. Nr. 59.T1 for biogasanlæg nord for Studsgård.


Forslagene har været i offentlig høring i perioden fra den 16. april 2020, til og med den 11. juni 2020, og der er kommet fire høringssvar til planforslagene.


Der henvises til lokalplansagen for så vidt angår høringssvarene.


Forvaltningen anbefaler, at forslag til kommuneplantillæg nr 105 endeligt vedtages uden ændringer.

Sagsfremstilling

BIGADAN A/S ønsker at udbygge Studsgård Biogasanlæg fra behandling af 230.000 tons biomasse pr. år til 400.000 tons pr. år. Anlægget er placeret på Ørneborgvej 11, 7400 Herning. Dette indebærer, at anlægget skal bioforgasse en langt større mængde biomasse end det gør i dag, primært husdyrgødning, men også industriel biomasse samt storkøkkenaffald.


Byplanudvalget behandlede den 18. marts 2019 igangsætning af planlægning for udvidelse af biogasanlægget. Kommuneplanforslaget har været i offentlig høring i perioden fra den 16. april 2020, til og med den 11. juni 2020, og der er kommet fire høringssvar til planforslagene.


Der henvises til lokalplansagen for så vidt angår høringssvarene.


Kommuneplantillæg nr. 105 har til formål, at præcisere nuværende kommuneplanramme, bl.a. ved at der fastlægges en maksimal højde på biogasanlæggets tanke på 28 meter.


Der er sammen med kommuneplantillæg nr. 105 udarbejdet lokalplanforslag nr. 59.T4.1 for samme område samt miljøkonsekvensrapport for det konkrete byggeri.


Forvaltningen anbefaler, at forslag til kommuneplantillæg nr 105 endeligt vedtages uden ændringer.

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller:

at Byplanudvalget indstiller forslag til kommuneplantillæg nr. 105 til endelig vedtagelse

Beslutning

Tiltrådt.

 

Sagsnr.: 01.02.05-P16-22-19 Sagsbehandler: Kaare Hjorth  

Endelig vedtagelse lokalplan nr. 59.T4.1 for biogasanlæg nord for Studsgård

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR








x



x


x


Sagsresume

Forslag til lokalplan nr. 59.T4.1 for biogasanlæg nord for Studsgård samt medfølgende Miljøvurdering af planen, Miljøkonsekvensrapport samt udkast til § 25-tilladelse, har været i offentlig høring fra den 16. april 2020, til og med den 11. juni 2020.


Der er indkommet i alt fire høringssvar i høringsperioden. Høringssvarene er ikke direkte til lokalplanforslaget, men omhandler udkast til § 25-tilladelsen.


Forvaltningen anbefaler at lokalplanforslaget indstilles til endelig vedtagelse uden ændringer, dog med stillingtagen til udkast til §25 tilladelse om øget trafik på Ørneborgvej kun må forekomme efter udbygning af vejen eller om vejen helt skal friholdes for trafik frem til vejen er udbygget. På baggrund af vedtagelse af lokalplanen sendes udkast til §25-tilladelse i partshøring.

Sagsfremstilling

BIGADAN A/S ønsker at udbygge Studsgård Biogasanlæg fra 230.000 tons biomasse pr. år til 400.000 tons pr. år. Anlægget er placeret på Ørneborgvej 11, 7400 Herning. Dette indebærer, at anlægget skal bioforgasse en langt større mængde biomasse end det gør i dag, primært husdyrgødning, men også industriel biomasse samt storkøkkenaffald.




Forslag til lokalplan nr. 59.T4.1 har til formål at sikre, at anlæggets udvidelse sker på en måde, så det ikke får væsentlige miljømæssige konsekvenser. Lokalplanen giver mulighed for udvidelse af anlægget inden for samme areal som allerede er lokalplanlagt til biogasanlæg. Anlægsudvidelsen omfatter etablering af nye anlægsdele bl.a. to nye reaktorer på op til 28 meters højde samt nye haller.


Planforslaget har sammen med miljøvurdering, miljøkonsekvensrapport og udkast til §25-tiladelse været i offentlig høring fra den 16. april 2020 til den 11. juni 2020. Der er i alt indkommet fire høringssvar i perioden.


Høringssvarenes hovedpunkter

A – Herning Bioenergi

Høringssvaret er ikke direkte til lokalplanforslaget, men omhandler udkast til § 25-tilladelsen. Indsiger ønsker ikke at Ørneborgvej helt skal friholdes for trafik på baggrund af en udvidelse af biogasanlægget. Indsiger ønsker opretholdt en ret til fortsat at køre det samme antal transporter ad Ørneborgvej som på nuværende tidspunkt.


B – Ejer, Bæktoftvej 2

Høringssvaret er ikke direkte til lokalplanforslaget, men omhandler transportveje til og fra anlægget og dermed henføreres indsigelsen til miljøkonsekvensrapporten og udkast til § 25-tilladelsen. Indsiger ønsker Bæktoftvej friholdt for den tunge trafik, som man ikke mener vejen er konstrueret til. Snejbjergvej ønskes ligeledes udbygget. Der ønskes prioriteret trafikale løsninger, som øger trafiksikkerheden og den tunge trafik ledt af f.eks. Krogstrupvej.


C – Beboere på Ørneborgvej, samlet indsigelse med flere underskrivere.

Høringssvaret er ikke direkte til lokalplanforslaget men omhandler udkast til § 25-tilladelsen. Indsigerne ønsker Ørneborgvej udbygget som forudsætning for øget trafik af vejen. Herunder nævnes også at Ørneborgvej ønskes helt friholdt for trafik til biogasanlægget som fremlagt i offentlig høring med udkast til §25-tilladelse.


D – EnviDan på vegne af Herning Bioenergi

Høringssvaret er ikke direkte til lokalplanforslaget, men omhandler udkast til § 25-tilladelsen. Høringssvaret er i sit store hele enslydende med høringssvar A. Endvidere nævnes at vilkår 5 ønskes fjernet når Ørneborgvej er udbygget.


Se i øvrigt bilag med de samlede høringssvar.


Forvaltningens bemærkninger

Ad A. Det er forvaltningens vurdering at indsigelsen vedr. opretholdelse af samme antal trasporter som i dag, kan efterkommes, da det ikke vil give en forøget belastning af Ørneborgvej i forhold til virksomhedens nuværende drift.


Vilkår i §25-tilladelsen kan derfor udformes som følgende, se i øvrigt bilag med udkast:


Nyt Vilkår 6: ”Eksisterende Ørneborgvej må ikke belastes yderligere grundet vejens nuværende udformning. Der må med kørsel af biomasse maksimalt køres 20 ture på Ørneborgvej på hverdage”


På baggrund af den endelige vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 59.T4.1 skal udkast til §25-tilladelse sendes i partshøring. Herved får sagens parter mulighed for at komme med bemærkninger, før der træffes endelig afgørelse og gives endelig tilladelse til udvidelse af biogasanlægget.


Ad B.

Bæktoftvej og Snejbjergvej er begge offentlige veje med en vejbredde på 5 meter eller mere, og de er dermed godkendte adgangsveje til Biogas anlægget. Sammenholdt med den relativt lave årsdøgnstrafik på Bæktoftvej, og miljøkonsekvensrapportens vurdering af trafikken, er det forvaltningens vurdering, at den kan bære en forøgelse af trafikken. Alternativt kan vejen sideudvides en halv meter, når der er behov for et nyt slidlag på vejen. I dag fungerer Bæktoftvej ligeledes som ”omkørsel” for lastbiler, idet der er forbud for gennemkørsel ad Tanderupkærvej til Studsgård. Snejbjergvej er lidt bredere og her er cykeltrafikken adskilt biltrafikken i en dobbeltrettet cyklesti på østsiden af vejen. Heller ikke her vurderes det at Snejbjergvej ikke kan bruges som adgangsvej til anlægget. Det vurderes at Bæktoftvej er den bedst egnede vej i området til tung trafik fra vest. Høringssvaret giver ikke anledning til at ændre udkast til §25-tilladelsen.


Ad C.

Det er forvaltningens vurdering, at fastholdes udkast til §25-tilladelse som fremlagt i offentlig høring vil indsigelsen kunne betragtes som efterkommet.


Ad D.

Se bemærkninger til høringssvar A. Det er forvaltningens vurdering, at indsigers ønske om fjernelse af vilkår 5 kun bør efterkommes, ved at nuværende vilkår 5 gives en anden ordlyd, så det fremgår, at også Ørneborgvej kan benyttes som primær adgangsvej efter udbygning af anlægget.


Vilkår i §25-tilladelsen kan udformes som følgende:


Vilkår 5: ”Til- og frakørsel til biogasanlægget skal primært ske af Snejbjergvej og efter udbygning af Ørneborgvej jf. vilkår 7, ligeledes også ad denne vej.”


De samlede vilkår for driffasen affattes derfor således, se bilag for samlet udkast til §25-tilalldelse:

" 5. Til- og frakørsel til biogasanlægget skal primært ske af Snejbjergvej og efter udbygning af Ørneborgvej jf. vilkår 7, ligeledes også af denne vej.

6. Eksisterende Ørneborgvej må ikke belastes yderligere grundet vejens nuværende udformning. Der må med kørsel af biomasse maksimalt køres 20 ture af Ørneborgvej på hverdage.

7. Der kan gives tilladelse til øget kørsel af biomasse af Ørneborgvej under forudsætning af at;

a. Ørneborgvej udvides så lastbiler kan krydse hinanden uden at skulle benytte rabatten.

b. Der etableres nyt vejanlæg, godkendt af Vejdirektoratet, på Vardevej i krydset Vardevej/Ørneborgvej.

c. Der etableres bomanlæg ved jernbanen hvor denne krydser Ørneborgvej.

8. Ørneborgvej må ikke benyttes til kørsel med biomasse lørdage eller søndage.

9. Hvæslundvej må ikke benyttes til kørsel med biomasse.

10. Ørneborgvej og Hvæslundvej må dog benyttes til kørsel med biomasse for de landbrug som har adresse på vejene."


I forbindelse med den endelige vedtagelse af lokalplan nr. 49.T3.1 er der udarbejdet en sammenfattende redegørelse. Den sammenfattende redegørelse er et lovpligtigt dokument, som beskriver, hvorledes der er taget hensyn til forventede miljøpåvirkninger og planernes muligheder samt baggrunden for, at planerne indstilles til endelig vedtagelse.


Forvaltningen anbefaler, at forslag til lokalplan nr. 59.T4.1 endeligt vedtages uden ændringer, samt at Byplanudvalget tager stilling til om høringssvar A skal efterkommes og der dermed kan gives tilladelse til at der fortsat kan køres af Ørneborgvej med transport til biogasanlægget, på samme niveau som nu, også efter en udvidelse af anlæggets samlede kapacitet. På baggrund af lokalplanens endelige vedtagelse foretages partshøring af det ændrede udkast til §25-tilladelse.

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller:

at Vilkår 6 tilføjes udkast til §25 -tilladelse: ”Eksisterende Ørneborgvej ikke må belastes yderligere grundet vejens nuværende udformning og der må med kørsel af biomasse maksimalt køres 20 ture af Ørne-borgvej på hverdage”,


at vilkår 5 i udkast til §25-tilladelse ændres til: ”Til- og frakørsel til biogasanlægget skal primært ske af Snejbjergvej og efter udbygning af Ørneborgvej jf. vilkår 7, ligeledes også af denne vej.”


at Byplanudvalget indstiller lokalplanforslaget til endelig vedtagelse uden ændringer


Beslutning

Tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.05-P16-25-19 Sagsbehandler: Annette Niemann  

Endelig vedtagelse af lokalplan for Centerområde ved Holstebrovej i Tjørring

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR







X


X

X











Øvrige sagsbehandlere: Helene Kjærsgaard

Sagsresume

Herning Byråd har på mødet den 5. maj 2020 foreløbigt vedtaget lokalplan nr. 41.C2.6 for Centerområde ved Holstebrovej i Tjørring.

Forslagene har været i offentlig høring i perioden fra den 14. maj 2020, til og med den 25. juni 2020, og der er kommet to indsigelser til planforslaget, hvoraf den ene er ledsaget af underskrifter fra beboere i området.

Forvaltningen vurderer, at indsigelserne ikke medfører ændringer i lokalplanforslaget, og anbefaler derfor at forslag til lokalplan nr. 41.C2.6 for Centerområde ved Holstebrovej i Tjørring indstilles til endelig vedtagelse uden ændringer.

Sagsfremstilling

Lokalplanområdet der ligger i det sydlige Tjørring, ud til Holstebrovej og Valløvej, har et areal på ca. 18000 m2. Lokalplanen har til formål at give mulighed for at omdanne det tidligere centerområde og nyetablere butikker til dagligvarer og udvalgsvarer.


Lokalplanen er inddelt i to delområder


  • Delområde I er byggefelt og parkeringsareal.
  • Delområde II er grønt areal, vejadgang- og stiforløb.


Lokalplanen fastlægger at bebyggelsen ikke må opføres i mere end 2 etager, med en maksimal bygningshøjde på 8,5 meter.

Bebyggelsen skal placeres indenfor byggefelt og med en facade i byggelinje mod Holstebrovej.


Der etableres en svingbane langs Holstebrovej som kun må anvendes som indkørsel til lokalplanområdet. Herudover vejbetjenes området med ind- og udkørsel fra Valløvej. Lokalplanen stiller krav om anlæggelse af en sti fra syd fra busstoppested ved Holstebrovej og frem til centerområdet. Lokalplan skal ligeledes sikre bevaring af to egetræer på den sydlige græsflade ud mod Holstebrovej og Spøttrupstien.


Offentlig høring:

Lokalplanforslaget har været i offentlig høring i perioden 14. maj 2020 til 25. juni 2020 og der er i denne periode indkommet to indsigelser til planforslaget.


Indsigelserne omfatter følgende:


1. Indsigelse på vegne af ABC Lavpris, Orebygårdvej 1 i Herning.


Indsiger mener at det vil skabe store trafikale problemer, hvis indkørslen til det nye centerområdes parkering, placeres lige over for indkørslen til ABC´s parkeringsplads. Indsiger foreslår at der i stedet
etableres indkørsel til det nye parkeringsareal fra Gavnøvej.


I det vedhæftede indsigelsesnotat er der nærmere redegjort for de indkomne indsigelser.


Ad 1. Det er forvaltningens vurdering at det er mest trafiksikkert, at ind-/udkørslen fra ABC Lavpris og det nye centerområde er placeret lige over for hinanden – i forhold til vigepligtsregler og overskueligheden af et ureguleret kryds i tæt bymiljø. Ligeledes vil muligheden for indkørsel via Holstebrovej tage noget af det indkørende trafikpres til centerområdet.

Bemærkningen vurderes ikke at give anledning til ændringer i lokalplanforslaget.



2. Indsigelse fremsat af Reza Saadi, Gavnøvej 4, Tjørring, 7400 Herning, på egne og medunderskriveres vegne.

Indsiger udtrykker bekymring for øget trafik i forbindelse med etablering af det nye centerområde. I spidsbelastningstidspunkter opleves der en del trafik på Valløvej på grund af lysreguleringen ved Holstebrovej, og indsiger mener at trafikken bliver endnu langsommere ved at ind-/udkørsel placeres lige over for ind-/udkørsel til ABC Lavpris. Dermed vurderer indsiger at eventuelle kunder mister lysten til at handle i området.
Indsiger påpeger endvidere at den dårlige trafiksituation også vil ramme skolebørn på cykel, samt alle husstande der bor i sidegaderne til Knuthenborgvej.


Ad 2. Forvaltningens vurdering er den samme som ovenfor under ad 1.Lokaltrafikken i boligområdet bag Knuthenborgvej har udover Valløvej også mulighed for at køre ind/ud via Wedellsborgvej, hvis de synes at spidsbelastningstrafikken er for stor på Valløvej. I forhold til den cyklende trafik, er Spøttrupstien den anbefalede rute for skolebørn og øvrige bløde trafikanter, der skal til Lundgårdskolen på den anden side af Holstebrovej. Generelt anbefales det at bløde trafikanter anvender stisystemerne frem for at færdes på de store veje og i de store kryds.

Indsigelsen vurderes ikke at give anledning til ændringer i lokalplanforslaget.

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller:

at Byplanudvalget indstiller forslag til lokalplan 41.C2.6 for Centerområde ved Holstebrovej i Tjørring til endelig vedtagelse uden ændringer.

Beslutning

Tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.05-P16-24-19 Sagsbehandler: Lisbeth Andresen  

Endelig vedtagelse af ophævelse af lokalplan 102 for sommerhusbebyggelse ved Ørnhøjvej i Vind

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR








x





Sagsresume

Herning Byråd har d. 5. maj 2020 foreløbigt vedtaget forslag til ophævelse af Lokalplan nr. 102 for sommerhusbebyggelse ved Ørnhøjvej i Vind. Forslaget har været offentlig fremlagt fra d. 6. maj til d. 2. juli 2020. Da der i offentlighedsperioden ikke er indkommet indsigelser eller bemærkninger, fremsendes Lokalplan nr. 102 hermed til endelig vedtagelse.

Sagsfremstilling

Lokalplan 102 blev endeligt vedtaget i maj 1999. Formålet var at udlægge et område til sommerhusbebyggelse. Lokalplanområdet er beliggende syd for Vind, og omfatter del af matrikel nr. 3a Skovgård, Vind. Området har et areal på knap 5 ha og er beplantet med skov.


Baggrunden for ophævelsen af lokalplan 102 er, at ejeren af landbrugsejendommen Voldsted, Toftvej 6 i Vind, har rettet henvendelse til Herning Kommune med et ønske om at udvide landbrugsejendommen. I den forbindelse kunne det konstateres, at lokalplan nr. 102 indeholder bestemmelser der gør, at området skal betragtes som et rekreativt område i form af sommerhusbebyggelse og skovområde. Lokalplanen bliver derfor begrænsende for landbrugets udvidelsesmuligheder på grund af skærpede lugtgenegrænser til rekreative formål og sommerhusbebyggelse. Endvidere har ejer aldrig gjort brug af lokalplanens muligheder og ønsker det heller ikke fremadrettet.


Ophævelsen af Lokalplan nr. 102 er i overensstemmelse med Herning Kommuneplan 2017-2028.


Da der i offentlighedsperioden ikke er indkommet indsigelser eller bemærkninger anbefaler forvaltningen, at ophævelsen af Lokalplan nr. 102 endeligt vedtages i Byplanudvalget.

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller:

at Byplanudvalget endeligt vedtager ophævelse af Lokalplan nr. 102 for sommerhusbebyggelse ved Ørnhøjvej i Vind.

Beslutning

Tiltrådt.

 

Sagsnr.: 02.00.14-P19-19-19 Sagsbehandler: Annemette Vinther Toft  

Skiltning ved Bilka

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR








X





Øvrige sagsbehandlere: Hans Eghøj

Sagsresume

Forvaltningen er i forbindelse med behandlingen af en anden skiltesag på ejendommen blevet opmærksom på, at der på ejendommen er opsat skiltning, der ikke har fået tilladelse.

Forvaltningen anbefaler, at der gives retlig lovliggørende byggetilladelse til dele af skiltningen, og at der påbydes en fysisk lovliggørelse af den resterende del, således at flagstængerne langs Silkeborgvej, de to ekstra udkørselspyloner langs parkeringspladsen samt de to henvisningspyloner ved ’servicecenteret’ og vareudleveringen i ejendommens nordøstlige hjørne godkendes, mens den øvrige, ulovlige skiltning fjernes. Bilka ønsker imidlertid at bibeholde bannerskiltningen, der gør opmærksom på BilkaToGo.

Sagsfremstilling

Den 7. april 2011 er der givet byggetilladelse til opsætning af en række skiltning i tilknytning til Bilka, men i forbindelse med en anden sag på ejendommen, er forvaltningen blevet opmærksom på, at der efterfølgende er opsat skiltning, som ikke er omfattet af den oprindelige tilladelse, og som derfor må betragtes som ulovligt etableret.


Den ulovlige skiltning omfatter følgende:

- 3 stk. pyloner, som skilter med eksternt indhold, herunder produktreklame (markeret med ’A’ på Bilag 1 - Oversigtstegning)
- en række bannere i ejendommens nordvestlige hjørne, både mod nord og mod vest på bygning og hegn (disse fjernes og fremgår derfor ikke af Bilag 1 - Oversigtstegning)
- ændring af facadeskiltningen ved ’servicecenteret’ og vareudleveringen i bygningens nordøstlige hjørne, herunder opsætning af et ’BilkaToGo’- banner (markeret med ’B’ på Bilag 1 - Oversigtstegning)
- 2 stk. ’BilkaToGo’-pyloner i ejendommens nordøstlige hjørne (markeret med ’C’ på Bilag 1 - Oversigtstegning)
- 4 stk. ’BilkaToGo’-skilte opsat i parkeringspladsens lygtepæle (markeret med ’D’ på Bilag 1 - Oversigtstegning)
- 4 stk. fritstående skilte, som skilter med produktreklame på parkeringspladsen (markeret med ’E’ på Bilag 1 - Oversigtstegning)
- fritstående skilte ved hovedindgangen, både klapskilte og større skilte, som skilter med produktreklame (disse fjernes og fremgår derfor ikke af Bilag 1 - Oversigtstegning)
- 2 stk. ekstra udkørselsskilte (markeret med ’F’ på Bilag 1 - Oversigtstegning)


Derudover findes der 2 x 3 flagstænger langs matriklens sydlige grænse, som tilsyneladende ikke er omfattet af den oprindelige tilladelse, da de udelukkende fremgår som prikker på situationsplanen, og der ikke i byggetilladelsen er givet den nødvendige dispensation fra lokalplanens §8.6 (som angiver, at der maksimalt kan placeres 4 flag pr. butik/virksomhed, og at flagstænger skal placeres i en ret linje bag de fritstående skilte målt i forhold til skel mod vej).


Slutteligt skilter nogle af de godkendte bannere med produktreklame som ikke er tilladt.


Ansøger har tidligere oplyst, at det udelukkende er skiltene på oversigtstegning ”02.41.100 B” (senest revideret den 31-01-2020), som søges lovliggjort. Tegningen udgør Bilag 1, dog med tilføjet bogstavsindikation for de forskellige skilte. De ulovligt opsatte bannere i ejendommens nordvestlige hjørne (på bygning og hegn) samt de fritstående skilte ved hovedindgangen vil med andre ord blive fjernet og forventes således fysisk lovliggjort.


Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 12.C2.2, og ifølge lokalplanens §8.5 må fritstående skilte kun placeres som angivet på kortbilag 2 i lokalplanen. Her tænkes der på primære skiltepyloner, som gør opmærksom på virksomhedens tilstedeværelse. En sådan pylon er allerede godkendt og etableret på hjørnet mellem Silkeborgvej og Golfvej.


Foruden ovenstående skilte angiver §8.4, at der ved indkørsler til området (på visse betingelser) må placeres henvisningsskilte og orienteringsskilte.

Overordnet er det forvaltningens vurdering, at ejendommen har udnyttet sine skiltemuligheder, og at der allerede med de oprindeligt godkendte skilte er givet tilladelse til en væsentlig skiltning på ejendommen.

I forbindelse med partshøringen af forvaltningens vurdering har Bilka givet udtryk for, at BilkaToGo-banneret er nødvendigt for at gøre kunderne opmærksom på tilstedeværelsen af BilkaToGo-ydelsen og for at sikre tilgængeligheden hertil. De påpeger samtidigt, at netop BilkaToGo-løsningen henvender sig til kunder, der ikke nødvendigvis er lokalkendte, og derfor har brug for skiltningen til at finde vej.

Det er imidlertid forvaltningens vurdering, at BilkaToGo-pylonen ved indkørslen til pladsen med BilkaToGo-vareudleveringen opfylder behovet om henvisning til pladsen.
Banneret er ikke synligt fra Silkeborgvej, og derfor vurderes det ikke at have en henvisende funktion, som pylonerne ikke i forvejen udfylder.
På baggrund af ovenstående argumenteres der for, at bannerets indhold er reklame for et produkt/en ydelse, som Bilka tilbyder, snarere end et facadeskilt med henvisningsformål. Banneret vurderes dermed ikke nødvendigt eller hensigtsmæssigt.

Ifølge 'Byens Ansigt' tillades hverken produktreklame eller permanent opsætning af bannere. Banneret vurderes ikke at være en integreret del af bygningens facade, som det kræves at facadeskiltning skal fremstå, jf. lokalplanens §8.7.

På baggrund af ovenstående, anbefaler forvaltningen, at der gives retlig lovliggørende byggetilladelse til dele af skiltningen, og at der påbydes en fysisk lovliggørelse af den resterende del, således at flagstængerne langs Silkeborgvej, de to ekstra udkørselspyloner langs parkeringspladsen samt de to henvisningspyloner ved ’servicecenteret’ og vareudleveringen i ejendommens nordøstlige hjørne godkendes, mens den øvrige, ulovlige skiltning fjernes. Produktreklame på de godkendte bannere skal ophøre.

For uddybning af forvaltningens vurdering henvises der til vedlagte bilag Bilag 2 - Partshøring om afgørelse.

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller:

at de 2 x 3 flagstænger langs Silkeborgvej godkendes
at de 2 ekstra udkørselsskilte langs parkeringspladsen godkendes
at de 2 ’BilkaToGo’-pyloner i ejendommens nordøstlige hjørne godkendes
at facadeskiltet ved ’servicecenteret’ på facaden af bygningen i ejendommens nordøstlige hjørne godkendes
at de 3 pyloner, som skilter med eksternt indhold (herunder produktreklame) fjernes
at BilkaToGo-banner på facaden i ejendommens nordøstlige hjørne fjernes
at de 4 ’BilkaToGo’-skilte i parkeringspladsens lygtepæle fjernes
at de 4 fritstående skilte, som skilter med produktreklame på parkeringspladsen fjernes

Beslutning

Tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.05-P21-9-20 Sagsbehandler: Lisbeth Andresen  

Forespørgsel om anvendelsesmulighed for ejendommene på Åvænget 13-16 i Herning

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR








x



x



Øvrige sagsbehandlere: Steen Dahl Pedersen, Marius Reese

Sagsresume

Forvaltningen har modtaget en forespørgsel om mulighed for at anvende ejendommene Åvænget 14-16 til en bilvask samt fortsat byggefelt på 1500 m2 på ejendommen Åvænget 13. Ejendommene er solgt på baggrund af et konkret projekt. Køber fraviger med det forespurgte projekt det aftalte projekt ved køb af ejendommene for så vidt angår bygningens areal og udformning af byggeriet

Sagsfremstilling

Området

Forvaltningen har modtaget en forespørgsel om muligheden for at etablere en bilvask på ejendommene Åvænget 14 og 16 i Herning (matrikel 4t og 4 m begge Birk By, Gjellerup). Ejendommene er beliggende i et butiksområde i den østlige del af Aflastningscenter Herning. Ejendommene har adgang fra Åvænget, men har mod nord facade mod Silkeborgvej.

Områdets beliggenhed og afgrænsning


Projektet

En bilvaskvirksomhed ønsker at etablere sig på ejendommene Åvænget 14 og 16, matrikel 4t og 4m, samt på en mindre del af matrikel 9g. Selve vaskehallen har et areal på ca. 256 m2 og flugter med nabobebyggelsen i en byggelinje langs Silkeborgvej. Foran bygningen mod Silkeborgvej ønskes der etableret parkeringspladser og "pusleplads"

Virksomheden benytter udelukkende ”conveyor” (transportbånd) teknologien som er kendetegnet ved højere kapacitet og hastighed, og efter ansøgers opfattelse en bedre

vaskekvalitet. Bilvasken er bemandet i hele åbningstiden. Bygningen har glasfacade i hele længden mod Silkeborgvej, således at hele vaskeprocessen kan ses udefra.


Virksomheden oplyser, at man er meget opmærksom på en omhyggelig håndtering af miljøet – dette opnås bla. gennem recirkulation af vaskevandet samt

ved udelukkende brug af bionedbrydelige vaskemidler. På Åvænget 13 (matrikel 4k) og del af Åvænget 16 ønskes der fortsat et byggefelt på 1500 m2.

Situationsplan visende den ønskede placering af en bilvask


Plangrundlag

Ejendommene er omfattet af kommuneplanramme 12.E13 samt Lokalplan nr. 12.E13.2.


Kommuneplanramme 12.E13 - Erhvervsområde syd for Silkeborvej - vest for rute 18

Området må kun anvendes til center- og erhvervsformål, herunder restauration, der ikke, eller kun i ubetydeligt omfang, forurener med hensyn til støj, luft, lugt og trafik. Der kan endvidere etableres udvalgsvarebutikker samt liberale erhverv i form af kontor- og servicevirksomhed i området.


Lokalplan 12.E13.2 for centerområde ved Åvænget og Silkeborgvej i Herning

Lokalplanen udlægger området til centerformål. I anvendelsesbestemmelserne for det konkrete område gives mulighed for detailhandel, restauranter og liberal erhverv. For delområde 3 gælder, at det samlede bruttoetageareal ikke må overstige 6000 m2, hvoraf højst 4000 m2 må være detailhandel med udvalgsvarer. Bruttoetagearealet for den enkelte butik må ikke være mindre end 1500 m2.

Inden for det interne parkerings- og færdselsareal i delområde 3 kan der etableres ladestationer for el-biler, såfremt de i størrelse og udformning kan indgå som en integreret del af områdets parkeringsareal. Ladestationer må ikke være synlige fra Silkeborgvej. Der må ikke etableres overdækning eller anden fast afskærmning af ladestationer.


Forvaltningens vurdering

Projektet omhandler en personalebetjent bilvask, hvor kunden kan købe en service. Forvaltningen vurderer, at funktionen som bilvask, med den særlige indretning virksomheden har, er sammenlignelig med detailhandel. De miljømæssige forhold i forhold til støj og trafik vurderes ligeledes at være sammenlignelige, da miljøpåvirkningen af vaskehallen i forhold til trafik og støj ikke vurderes at være markant anderledes end ved en udvalgsvareforretning.


Bilvaskens bruttoetageareal er dog ikke større end ca. 256 m2, hvilket er i strid med lokalplanens anvendelsesbestemmelser (§3.9), af hvilke det fremgår, at bruttoetagearealet for den enkelte butik ikke må være mindre 1500 m2.


Formålet med lokalplanen for området er bl.a., at der skal etableres en sammenhængende række af udvalgsvarebutikker, restauranter og liberale erhverv langs Silkeborgvej. Den ansøgte anvendelse var ikke forudset, da lokalplanen blev udarbejdet, men karakteren af virksomheden kan med rimelighed sammenlignes med traditionelle udvalgsvareforretninger og f.eks. "drive in" og "take away" restauranter.


Det er forvaltningens vurdering, at en fravigelse af bruttoetagearealet fra 1500 m2 til 256 m2 vil være for vidtgående i forhold til formålet med lokalplanen, da hensigten bl.a. har været, at der skal etableres egentlige butikker langs silkeborgvej, således at der skabes en arkitektonisk og urban sammenhæng i aflastningscenteret, som ellers kan komme til at fremstå diffus og fragmenteret og uden bymæssige kvaliteter.


Det kunne overvejes at placere vaskehallen i "anden række" fra Silkeborgvej, ved at ombytte byggefeltet til butik og vaskehal, således at den ønskede arkitektoniske helhed langs vejen opretholdes. En tilladelse til en vaskehal på 256 m2 kan eventuelt ledsages af et vilkår om, at det alene er vaskehalsaktiviterne, der kan etabeles i bygningen, således at der ikke kan rykke en udvalgsvareforretning ind i en bygning på 256 m2, hvis vaskehallen skulle lukke eller flytte.


Der bør endvidere tages stilling til, om det ønskede anlæg er i overensstemmelse med intentionerne og de stillede udbudsbetingelser for salget af kommunens ejendomme i området.


Forvaltningen vurderer samlet set, at såfremt det ansøgte projekt til bilvask skal nyde fremme, bør der udarbejdes nyt plangrundlag.

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller:

at Byplanudvalget tager stilling til, om der skal udarbejdes nyt plangrundlag for at muliggøre en bilvask på ejendommene Åvænget 14 og 16 i Herning, som ansøgt
at sagen fremsendes til ØKE med henblik på, at udvalget tager stilling til, om vilkårene for salget af kommunens grund er opfyldt ved etablering af en vaskehal.

Beslutning

Der skal udarbejdes nyt plangrundlag for at muliggøre en bilvask på ejendommene Åvænget 14 og 16 i Herning, som ansøgt.

Samtidig bedes ØKE tager stilling til, om vilkårene for salget af kommunens grund er opfyldt ved etablering af en vaskehal.

Bilag

 

Sagsnr.: 02.34.00-P19-1201-20 Sagsbehandler: Helene Kjærsgaard  

Dispensation til genhusning af varmestue og herberg på Markedspladsen i Herning

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR







x





Sagsresume

Herning Kommune står overfor at skulle nedrive de eksisterende bygninger på Bethanaigade 26 – 30 i Herning og opføre nyt byggeri til varmestue, herberg og ”skæve boliger”. Mens der nedrives og bygges nyt i Bethaniagade er der behov for at genhuse Blå Kors varmestue og herberg et andet sted i Herning bymidte. Herning Kommune har ingen ledige ejendomme i bymidten, der er egnede til genhusning. Der er derfor udarbejdet et projekt med forslag til genhusning af varmestue og herberg i midlertidigt opstillede pavilloner på Markedspladsen i Herning.


Opstilling af pavilloner på Markedspladsen er ikke i overensstemmelse med den gældende lokalplan 13.BL2.1 for et område ved Markedspladsen. Herning Kommune har forud for behandling af en dispensation til lokalplanen gennemført en naboorientering. Der er indkommet 12 høringssvar, heraf et svar der er underskrevet af 127 beboere i området omkring Markedspladsen.


Forvaltningen indstiller, at Byplanudvalget meddeler en midlertidig dispensation til opsætning af pavilloner på Markedsplanen.

Sagsfremstilling

Projekt

Der er ansøgt om at opstille pavilloner i to etager i den sydvestlige del af den cirkelformede parkeringsplads på Markedspladsen. Pavillonerne har et samlet etageareal på cirka 425 m². Indgangen placeres mod sydøst, på den modsatte side af bygningen i forhold til de nærmeste boliger på Ny Møllevej. Nord for pavillonerne placeres personaleparkering samt køle-frysecontainer og affaldscontainer.

Placeringen giver gode adgangsforhold for varelevering, affaldshåndtering og lignende samt mulighed for tilslutning til vand, kloak og el. Samtidig vurderes det, at den valgte placering kun giver så lille en påvirkning af de eksisterende funktioner på pladsen, samtidig med der en god afstand fra indgangspartiet til de nærmeste naboer på Ny Møllevej på cirka 50 meter.



De tegninger, der har været rundsendt i forbindelse med naboorienteringen, er vedhæftet som bilag.


Lokalplan og nuværende anvendelse

Markedspladsen er omfattet af lokalplan 13.BL2.1 for et område ved Markedspladsen. Lokalplanen udlægger området til offentlige formål som parkering og markedsplads samt lignende rekreative anlæg. Området anvendes til parkering og mod Møllegade er der to mindre bygninger, der anvendes til grillbar og et offentligt toilet. Den cirkulære parkeringsplads er afgrænset af grønne områder med beplantning.


Der er reserveret 4 parkeringspladser til autocampere på den del af pladsen, hvor der er ansøgt om midlertidigt at opsætte pavilloner. Hvis Byplanudvalget giver dispensation til at opsætte pavilloner som ansøgt, vil autocamperpladserne midlertidigt blive flyttet til et andet sted på pladsen.


Det ansøgte overholder ikke lokalplanens bestemmelser om at Markedspladsen kun må anvendes til parkering samt lignende rekreative anlæg, og at området ikke må ikke bebygges udover offentlige toiletbygninger og kiosk/pølsevogn.


Da afvigelserne fra lokalplanens bestemmelser om anvendelse er midlertidig, og pavillonerne kan fjernes uden større vanskeligheder har Forvaltningen vurderet, at der kan gives en tidsbegrænset dispensation på 3 år til lokalplanen, jf. Planlovens § 19 stk. 1.


Høringssvar

Der er gennemført en naboorientering fra den 25. maj til den 15. juni 2020. Der er i denne periode indkommet i alt 12 høringssvar, fortrinsvis fra naboerne vest for Markedspladsen, samt ét der er underskrevet af i alt 127 beboere i området omkring Markedspladsen. Høringssvarene er vedlagt som bilag sammen med et dokument, der opsummerer høringssvarenes hovedpunkter.

Hovedpunkterne er gennemgået herunder. Forvaltningens kommentarer er indsat med kursiv skrift. Høringssvarene forholder sig til det konkrete projekt med forslag til opstilling af pavilloner på Markedspladsen samt generelt til Markedspladsens tidligere, nuværende og fremtidige anvendelse.


Genhusning af varmestue og herberg i pavilloner på Markedspladsen

  • Ønske om at finde et andet sted i byen

Forvaltningen har undersøgt muligheden for genhuse varmestue og herberg i en af Herning Kommunes ejendomme i bymidten. Der er ikke fundet en egnet ejendom. Forvaltningen vurderer, at Markedspladsen er det bedst egnede sted til genhusning på en plads i bymidten. Det er forholdsvis tæt på den eksisterende varmestue og herberget i Bethaniagade, der er mulighed for at tilslutte pavillonerne til eksisterende forsyningsledninger og det vil kun være en mindre del af de eksisterende parkeringspladser, der midlertidigt nedlægges.

  • Ønske om placering længere mod øst / Møllegade.

Den nuværende placering er valgt, da den giver gode adgangsforhold for varelevering, affaldshåndtering og lignende samt mulighed for tilslutning til forsyning af vand, kloak og el. Samtidig vurderes det, at den valgte placering giver så lille en påvirkning af de eksisterende funktioner på pladsen som muligt, samtidig med der en afstand fra indgangspartiet til de nærmeste naboer på Ny Møllevej på cirka 50 meter.

  • Spørgsmål til afgrænsning af området for genhusning

Varmestue og herberg genhuses i pavilloner og der placeres personaleparkering som vist på bilaget. Der bliver en mindre udezone ved indgangspartiet, hvor der vil være mulighed for at ryge. Zonen er markeret med orange skravering på kortet.

  • Ønske om støjafskærmning

Forvaltningen vurderer, at placeringen af indgang og udezone vil skærme boligerne på Ny Møllevej mod eventuel støj fra udezonen ved pavillonerne.

  • Spørgsmål til drift af genhuset varmestue og herberg

Varmestuen er et omsorgstilbud for socialt udsatte voksne uden visitation. Her kommer socialt udsatte og ensomme borgere og får stillet deres mest basale behov i form af socialt samvær, husly, mad, tøjvask, bad, samt hjælp og støtte i forhold til kontakt til offentlige myndigheder og lignende. Varmestuen har i gennemsnit 100 brugere i løbet af et døgn. På herberget er der 6 værelser, hvor mennesker med særlige sociale problemer, som er hjemløse, kan blive visiteret til at bo i en midlertidig periode.

Varmestuen og Herberget er døgnåbent. Det er ikke tilladt at have gæster på herberget. På hverdage er der i tidsrummet 08.00-15.30 fire medarbejdere på vagt. På alle andre tidspunkter er der to medarbejdere på vagt. Ved en genhusning på Markedspladsen vil det være Blå Kors´ opgave at drive deres aktiviteter i de opstillede pavilloner samt på det mindre udeareal ved indgangen.

Det er Politiets opgave at opretholde ro og orden på de øvrige offentlige arealer på Markedspladsen. Herning Kommune er løbende i dialog med Politiet om denne opgave.


  • Der gælder særlige ordensregler, som bl.a. betyder at det ikke tilladt at indtage/videresælge/benytte alkohol og euforiserende stoffer på varmestuen og herberget. Det er i øvrigt heller ikke tilladt at ryge på varmestuen og herberget.
  • Spørgsmål til tidshorisont / tidsplan for genhusning

Varmestuen og herberget flytter tilbage til Bethaniagade 26 - 30 så snart det nye byggeri er klar til indflytning. Det forventes at blive i foråret 2022.

  • Ønske om alkoholforbud på Markedspladsen i forbindelse med genhusning

Kommunalbestyrelsen kan indføre et alkoholforbud på et offentligt areal som Markedspladsen. Det vil i så fald blive skiltet på pladsen og Politiet håndhæver forbudet ved at udstede bøder ved overtrædelse. Set i socialfagligt perspektiv vurderes det ikke at have den ønskede effekt at indføre et alkoholforbud på Markedspladsen.

  • Naboerne føler sig utrygge og er bekymrede for, at en genhusning af varmestuen vil forværre utrygheden.
  • Støj, høj musik, brug af hække / hegn som toilet, handel med narkotika.

Herning Kommunes Beskæftigelsesudvalg har på deres møde den 24. juni 2020 besluttet, at der skal etableres et midlertidigt samlingssted på Enghavevej 8 - 10 for de borgere, der hidtil har opholdt sig på Markedspladsen. Arbejdet med at etablere det midlertidige samlingssted er sat i gang iop til sommerferien 2020.

  • Bekymring for faldende huspriser med nuværende brug samt spørgsmål til kompensation

Forvaltningen vurderer, at den nuværende brug af Markedspladsen samt genhusning af varmestuen er midlertidig og dermed ikke vil påvirke huspriserne hverken på kort eller længere sigt . Vedtagelse af lokalplaner, dispensationer til lokalplaner og lignende er erstatningsfri regulering, hvor der som udgangspunkt ikke kan gøres krav om erstatning.


Fremtidig brug af Markedspladsen

  • Ønske om renovering af pladsen, med forskønnelse og mulighed for flere aktiviteter.

Den nuværende lokalplan 13.BL2.1 giver mulighed for at anvende Markedspladsen til offentlige formål og må kun anvendes til parkering og markedsplads samt lignende rekreative anlæg. Der er ikke på nuværende tidspunkt planer om permanente fysiske ændringer på Markedspladsen.

  • Ønske om en permanent løsning, der giver udsatte borgere mulighed for andre / flere opholdssteder i bymidten.

Beskæftigelsesudvalget har på deres møde den 24. juni 2020 besluttet at det videre arbejde med at etablere mere permanente samlingssteder stilles i bero indtil videre..

  • Strategi for, hvordan udsatte borgere ”følger med tilbage” til Bethaniagade.

Det forventes, at brugerne af varmestuen vil benytte de nye lokaler i Bethaniagade, når de står klar og pavillonerne på Markedspladsen er nedtaget.


Dispenation

Forvaltningen vurderer, at de indkomne høringssvar ikke giver anledning til at revurdere den foreløbige vurdering af, at der kan gives en tidsbegrænset dispensation på 3 år til lokalplanen, jf. Planlovens § 19 stk. 1 til opstilling af pavilloner på Markedspladsen til genhusning af varmestue og herberg.

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller:

at Byplanudvalget meddeler dispensation til anvendelsesbestemmelserne i lokalplan 13.BL2.1 i op til tre år, så det bliver muligt at genhuse Blå Kors varmestue og herberg i pavilloner på Markedspladsen, mens der bygges nyt i Bethaniagade.

Beslutning

Byplanudvalget meddeler dispensation til anvendelsesbestemmelserne i lokalplan 13.BL2.1 i op til tre år, så det bliver muligt at genhuse Blå Kors varmestue og herberg i pavilloner på Markedspladsen, mens der bygges nyt i Bethaniagade.


Dispensationen gives med vilkår om at den vestlige del af Markedspladsen holdes ryddet for opholdsmøbler ol.


Samtidig beder udvalget forvaltningen om at undersøge, hvor vidt det er muligt at lave et alkoholforbud på hele eller dele af Markedspladsen.

Bilag

 

Sagsnr.: 02.34.02-P19-411-20 Sagsbehandler: Sussi Munch Jensen  

Bauneparken 20, Sørvad - Dispensation til terrænregulering

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR







X





Sagsresume

Der er på Bauneparken 20, 7550 Sørvad, søgt om tilladelse til opførelse af et enfamiliehus i en eksisterende boligudstykning. I forbindelse med byggeriet søges om dispensation til regulering af terrænet omkring bygningen.


Forvaltningen anbefaler, at terrænreguleringen tillades.

Sagsfremstilling

Ejendommen Bauneparken 20, Sørvad er reguleret af lokalplan 83.B6.1, som udlægger området til boligformål. Lokalplanen fastsætter, at der ikke må foretages permanente terrænreguleringer på mere end +/- 0,5 meter (§10.1) Reguleringerne må ikke foretages nærmere skel end 1 meter (§10.2)


Der er et ønske om at placere det nye enfamiliehus parallelt med vejen og terrænregulere sydvest for boligen, så der etableres en terrasse i niveau med gulvet i boligen. Da der er tale om en grund med et kuperet terræn vil der derfor skulle terrænreguleres mere end de tilladte 0,5 meter.

Da terrænreguleringen ikke overholder lokalplanens bestemmelser, er sagen sendt i høring ved de berørte naboer (se bilag).


Der er i forbindelse med naboorienteringen kommet bemærkninger fra begge naboer.


Bauneparken 18

Bemærkningerne går primært på følgende:

  • Bekymring for opførelse af et dueslag på grunden. Dels at bygningen er stor og dels at den tager udsigt
  • Bekymring for indblik i boligen fra det hævede terrasseareal


Dueslag

Den fremsendte høring omfatter ikke direkte dueslaget.


Bygningen har en størrelse på ca. 40 m² og placeres 2,5 meter fra naboskel. Bygningen betragtes som en sekundær bebyggelse i henhold til byggelovgivningen og afstanden til skel stemmer overens med Herning Kommunes retningslinjer for dyrehold i byzone.


Bygningen er placeret indenfor byggefeltet og vurderes at overholde lokalplanens bestemmelser om en højde på max. 6,5 meter.


Indbliksgener

Det fremsendte projekt viser, at den hævede terrasse placeres sydvest for boligen i en afstand af 5,6 meter fra naboskel mod vest. Mellem terrassen og naboskel er dueslaget placeret, og der vurderes således ikke at være indblik direkte fra terrassen til naboens bolig eller udearealer tæt på boligen.


Bauneparken 22

Bemærkningerne går primært på følgende:

  • Bekymring for terrænreguleringens omfang og at omfanget ikke overholder intentionerne i lokalplanen om at tilpasse byggeri til det eksisterende terræn
  • Bekymring for at den højtbeliggende bygning tager aftensolen på store dele af grunden


Omfang af terrænregulering

Mod nord (vejen) laves en mindre terrænregulering i den ene ende af grunden, da terrænet er meget skrånende. Reguleringen vurderes ikke at have betydning for naboen, da den foretages mod vejen og vendepladsen.


Mod sydvest terrænreguleres mere end 0,5 meter på terrassearealet. Der afsluttes med en støttemur på tværs af grunden. Muren har en højde på ca. 2,5 meter.


Langs det østlige skel vil der ske en terrænregulering på mellem 0,5 og 1,6 meter. Der terrænreguleres ikke nærmere naboskel end 1 meter og terrænreguleringen udlignes til den endelige højde ca. 5,5 meter fra naboskel.

Terrænreguleringerne vurderes ikke at give anledning til væsentlige gener på nabogrunden, da de største reguleringer sker inde midt på grunden.


Det fremgår af disponeringen i lokalplanens redegørelse, at der på de sydligste grunde er en niveauforskel på op til 7 meter. Det eksisterende terræns udformning giver god mulighed for at skabe interessant arkitektur på skråningen, som samtidig danner overgang til det åbne land.

Det fremsendte projekt vurderes ikke at tilpasse sig terrænet, idet det er nødvendigt at terrænregulere op til 2,5 meter inde på grunden.


På naboejendommene er terrænforskellene løst på forskellige måder.

2 boliger er bygget i forskudte plan med 2 etager mod syd og det åbne land. De 2 øvrige ejendomme er udført i 1 plan med et plant niveau omkring huset.

Ved nr. 17 er der etableret ”terrasser” i terrænet for at optage terrænforskellene (højdeforskel ca. 2 x 1,5 m på det højeste sted)

Ved nr. 18 er terrassen omkring huset afsluttet med en mindre aftrapning mod det omgivende terræn (højdeforskel ca. 2 x 45 cm)


I denne sag ønskes en støttemur i en højde af op til 2,5 meter. Muren begrønnes med planter og der udføres en plantekumme nedenfor muren, som begrænser den synlige højde.


Begrænsning af aftensol

Bauneparken 22 er endnu ikke bebygget. Når der placeres en bolig på grunden, vil denne blive trukket længere mod sydvest end på nr. 20, da grunden ligger ud for en vendeplads.

Det vurderes derfor, at der ikke vil komme væsentlige skyggegener på nabogrunden fra bygningen på nr. 20, da skyggen forventes primært at falde på vejarealet.


Forvaltningens vurdering

Bygningerne på grunden overholder højderne angivet i lokalplanen på trods af terrænreguleringen. Det betyder, at skygge- og udsigtsgener ligger indenfor det, som lokalplanen tillader.


Terrænreguleringen er af et væsentligt omfang, men foretages primært mod sydvest og det åbne land. Andre ejendomme på skrænten har foretaget terrænreguleringer mod sydvest.


Lokalplanen angiver i redegørelsen, at der ikke må foretages terrænregulering på mere end +/- 0,5 meter, og at bygninger skal tilpasses terrænet og ikke omvendt. Dette ses udført i nogle af de opførte boliger, men ikke alle.


Forvaltningen anbefaler, at udvalget drøfter om den ansøgte terrænregulering er af et sådant omfang, at det påvirker intentionerne med lokalplanens bestemmelser om overgangen til det åbne land og om tilpasning af byggeriet til terrænet. (Se bilag med billeder fra området)


Det bør samtidig drøftes, om projektet afviger væsentligt fra de øvrige terrænreguleringer, som er foretaget på skrænten. (Se bilag med billeder fra området)

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller:

at Byplanudvalget giver dispensation til en terrænregulering med det ansøgte omfang.

Beslutning

Tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 01.00.05-P20-1-16 Sagsbehandler: Sine Dall  

Renovering og forskønnelse af Sinding Hovedgade

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR








x


x




Øvrige sagsbehandlere: Martin Frandsen, Børge Nielsen

Sagsresume

I Sinding Hovedgade skal der gennemføres kloakrenovering, og i den forbindelse er der et ønske om at forskønne Sinding Hovedgade og de centrale byrum i Sinding.


Der foreligger skitseprojekt til forskønnelse af gaden, som Byplanudvalget anmodes om at godkende og prioritere forskønnelsesmidler til.

Sagsfremstilling

Sinding Hovedgades vejprofil stammer grundlæggende fra den gang hovedvejen mellem Herning og Holstebro gik gennem byen. Vejen har over årene ændret funktion efter landevejen blev lagt uden om byen, og senest med motorvejen der er åbnet, er vejens betydning som trafikvej ændret markant. Der kører i dag ikke nær så meget trafik gennem Sinding som tidligere. Byen har i flere år afventet en fornyelse af strækningen.


Herning Vand skal i foråret 2021 gennemføre kloakrenovering af Sinding Hovedgade og Ørrevej i Sinding. Nøvlingvej og Skoletoften udføres i næste etape.


Sinding Hovedgade er en lang lige strækning gennem en lille by, hvor der er huse i 1-2 etager på begge sider af vejen. Forvaltningen foreslår, at vejen forskønnes med vejtræer langs vejen. Vejen bliver dermed det sammenbindende element igennem byen og projektet kan være med til at skabe genkendelighed og identitet til byen.


Centralt på vejstrækningen markeres en overgang til skolen. Der forslås en hævet flade med en særlig markant belysning, som markerer overgangen.


Ved overgangen fra land til by er der i dag tre byporte som markerer ankomsten til byen. En på Nøvlingvej og en i hver ende af hovedgaden. Byportene forskønnes i projektet.


Langs Nøvlingvej foreslås beplantning et par steder på strækningen, ligesom der foreslås beplantning ved skolen som ankomst til området.


Der er i projektet taget højde for, at der kan komme landbrugsmaskiner igennem byen.


Projektet er udarbejdet i samarbejde med borgerforeningen.


Forskønnelsesprojektet:

Forskønnelsesprojektet består i etablering af plantebede med træer på Sinding Hovedgade, mindre plantebede ved Nøvlingvej ved skolen og forskønnelse af tre byporte.

Projektmidlerne foreslås disponeret af Forskønnelsesmidler fra 2019, som endnu ikke er prioriteret til konkrete projekter, ialt et uprioriteret beløb på 465.000 kr. på Serviceområde 09 Trafik, BYP, stednr. 223043 Forskønnelse i center-, omegns- og landsbyer.


Økonomi: 465.000 kr.


Vejprojektet:

Vejen gøres smallere og fortovene fornys på begge sider af vejen. Den nye vejbredde bliver 6 meter. Vejen gøres til en 2 minus 1 vej, så det er muligt at sikre en bane til cyklister. Vejprofilet er for smalt til både at etablere fuld cykelsti og beplantning langs vejen, derfor foreslås denne løsning. Der kører ca. 1200-1500 biler ÅDT (Årsdøgnstrafik) på strækningen i døgnet.


Gadebelysningen på Sinding Hovedgade ejes af Verdo og renoveres derfor i henhold til Herning Kommunes driftsaftale med Verdo.


Sagen behandles i Teknik- og Miljøudvalget den 10. august 2020.

Økonomi

Projektmidlerne til nye fortove, asfalt og sikre krydsninger foreslås finansieret af pulje til renovering af gader og vej i forbindelse med større kloakfornyelse på Serviceområde 09 Trafik, TMU, stednr. 223099 09, hvor der er afsat 5.197.000 kr. i 2021. Udgiften anslås til ca. 1,0 mio. kr.

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller:

at Byplanudvalget prioriterer 465.000 kr. til forskønnelse i Sinding

Beslutning

Tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 05.05.06-P20-2-20 Sagsbehandler: Sine Dall  

Renovering og forskønnelse af Lind Hovedgade

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR








x


x




Øvrige sagsbehandlere: Marius Reese, Tommy Jonassen, Dan Overgaard

Sagsresume

Der foreligger forslag til renovering og forskønnelse af Lind Hovedgade. Projeket kan ikke udføres som et koordineret vej- og kloakrenoveringsprojekt, da ledningsejerne ikke på nuværende tidspunkt har behov for renovering af ledninger i vejen.


Byplanudvalget har tidligere afsat forskønnelsesmidler til Lind Hovedgade. Midlerne er indarbejdet i beskrivelsen af sagen.

Sagsfremstilling

En renovering af Lind Hovedgade bør have til formål at ændre udtrykket, vejen har idag fra at være en barriere i byen og have været en landevej med høj fremkommeliged for trafikken med bl.a. mange svingbaner, ikke optimale forhold for fodgængere og cyklister, en belysning som først og fremmest tilgodser en intensiv trafik, mv., til at få karater af en bygade i en mere bynær skala med højere tilgængelighed og forbedrede forhold for de bløde trafikanter, beplantning og belysning. Lind Hovedgade bør med forskønnelsesprojektet også samle bydelene i byen på tværs af hovedgaden.


Før motorvejen blev anlagt, kørte der mere end 10.000 biler i døgnet på hovedgaden ÅDT (Årsdøgnstrafik) til nu ca. 3.500 biler ÅDT. Dette åbner for at ændre vejen fra en primært bilgade, til at være en gade hvor det er mere naturligt at tage cyklen, eller færdes som fodgænger mellem bydelene.


Hovedgaden kan gøres mere trafiksikker og tryg at færdes på, særligt for de bløde trafikant. De barrierer der er for bl.a. fodgængere i forhold til sikre og trygge krydsningsmuligheder bør forbedres,så der
kan skabes en mere naturlig forbindelse mellem bydelene på hver side af Hovedgaden.


Forvaltningen foreslår, at hele strækningen fra Gl. Vejlevej til byskiltet mod syd af Lind Hovedgade, som er ca. 1.100 meter lang renoveres gennem en række tiltag.


Herning Vand skal imod tidligere forventninger ikke kloakrenovere på strækningen før om ca. 15 år. Dermed kan puljerne til koordinerede vej- og kloakrenovering ikke anvendes til projektet.


Nedenfor er oplistet forslag til de delprojekter som vil modernisere gaden i forhold til formålene som er beskrevet ovenfor. I alt anslås renoveringen at koste 9.305.000 kr., heraf er delprojekter for 3.555.000 financieret af midler fra Byplanudvalgets forskønnelsespulje og af midler fra Teknik og Miljøudvalget. Yderligere forskønnelsestiltag på strækningen forslås finansieret af uprioriterede forskønnelsesmidler for 2021 og 2022.

De øvrige ufinansierede delprojekter kan eventuelt indgå i de kommmende års arbejde med anlægsinvesteringsoversigter eller udføres som en del af den almindlige vejvedligeholdelse og drift.


Beplantning på strækningen:

Der foreslås grønne elementer med træbeplantninger, som vil give et andet og mere imødekommende præg og være med til at dæmpe gennemsnitshastigheden i gaden. Hvis det er teknisk muligt foreslås der en træbeplantning med lindetræer i et helleanlæg i vejmidten.


Pris: 600.000 kr.


Renovering af kryds Vejlevej/Hovedgaden (1):

Krydsets geometri omlægges således, at der bliver lavet et fodgængerfelt på tværs af Vejlevej, alt elektronik, master og armaturer er forældet teknologi og bør omskiftes til radarbaseret styring, som også vil hæve fremkommeligheden. Sammen med renoveringen af lyskrydset forslås en ombygning af Koustrup Allé så der opnås et mere optimalt vejforløb.


Pris: 3.000.000 kr.


Kantsten fra Vejlevej til Skolevænget (2)

De fleste af kantstenene på strækningen er af granit. Strækningen mellem Vejlevej og Skolevænget består af ”trætte” betonkantsten og bør udskiftes for at hæve det kvalitetsmæssige niveau. Der er 600 (2x 300) meter betonkantsten der i dårlig stand. Resten af gaden er udført med granitkantsten, som genanvendes hvor kantsten flyttes eller sænkes i forhold til tilgængelighed.


Pris: 300.000 kr.


Forskønnelse (A):

Af forskønnelsespuljen er der disponeret 945.000 kr. til forskønnelse i Lind. Forvaltningen foreslår, at midlerne anvendes sammen med projekt (3) ved handelsområdet på Lind Hovedgade. Her tænkes udført en særlig belysning og markering af vejen som skal være med til at binde området sammen og markere et nyt centerområde i byen.


Pris: 945.000 kr.


Svinget – Trafik og tilgængelighedsrenovering (3):

Vejen ”Svinget” har i dag en uheldig vinkel ud på hovedgaden, som giver en dårlig oversigt. Vejen er yderligere meget bredere end nødvendigt, da den har været brugt til erhvervskørsel. Området er i gang med at blive lokalplanlagt til fremtidig beboelse og dagligvarebutik, hvorfor det ikke vil være nødvendigt med så bred en vej. Det foreslås, at Svinget rettes ud på det sidste stykke ud mod hovedgaden, så den rammer gaden vinkelret, samtidig med at den indsnævres til en bredde som en boligvej. Indsnævringen vil give mulighed for cykelbaner ud mod krydset.


Pris: 150.000 kr.


Oversigtskort


Tilgængelighed [4, 5, 6, 8, 9, 10, 11]:

Tilgængeligheden langs med hovedgaden skal sigte mod at fjerne/formindske barrierer, således at der er god tilgængelighed for fodgængere. Det vil sige at det skal være nemt, trygt og sikkert og med et højt komfortniveau at færdes som fodgænger langs - og på tværs - af hovedgaden.


Følgende elemnter kan indgå i projektet:


  • Fortovsbelægning ved alle overgange sænkes således, at asfaltramper kan fjernes. Disse ramper er for stejle i forhold til tilgængelighedskravene


  • Etablering af gennemgående fortov ved udkørsler fra beboelsesveje (Svinget, Skolevænget, Vestertoften, Adelvej). Et gennemgående fortov sikrer fuld tilgængelighed for fodgængere og sikrer at biler kommer helt ned i hastighed inden krydset, hvorfor trafiksikkerheden bliver forbedret væsentligt


  • Der etableres opmærksomhedsfelter (ca. 18 punkter) ved alle fodgængerovergange.


Pris: 450.000 kr.


Forbedring af cykelforhold [7]:

Højre svingbane fra hovedgaden og ind på Vesterlindvej omdannes til cykelsti med kantsten frem til krydset. Cykelforholdene forbedres og gennemsnitshastigheden igennem hovedgaden vil falde, da højresvingende biltrafik skal afvikles inden der køres lige ud. Det er vurderet, at det har meget begrænsede gener for trafikken og fremkommeligheden generelt.


Pris: 110.000


Oversigtskort


Fortove (Hele strækningen):

Fortovet trænger til udskiftning på hele strækningen og vil give et samlet udtryk af gennemrenovering. Hvor der er overkørsler/indkørsler nedlægges kørefliser som holder bedre. Et renoveret fortov øger komforten, tilgængeligheden og sikkerheden.


Pris: 1.250.000 kr.


Belysning (hele strækningen):

De ca. 10 meter høje hovedvejsmaster udskiftes til en belysning med en mere bymæssig karakter med lavere master og moderne belysningsarmaturer. Enkelte steder ved krydsninger laves der mere koncentreret belysning.


Pris: 1.600.000 kr.


Samlet pris:


Tiltag

Pris ekskl. moms

Finansieret

U-finansieret

Ny beplantning

600.000 kr.

600.000 kr. NGO



Renovering af krydset Lind Hovedgade – Vejlevej.

Ombygning af Koustrup Allé

3.000.000 kr.


3.000.000 kr.

Nye granitkantsten

300.000 kr.


300.000 kr.

Forskønnelse ved handelscentrum og særlig belysning

945.000 kr.

945.000 kr. BEK


Svinget – sanering

150.000 kr.


150.000 kr.

Tilgængelighedsrenovering af syv lokaliteter

450.000 kr.


450.000 kr.

Forbedring af cykelforhold

110.000 kr.

110.000 kr.

Trafiksikkerhedstiltag


Nye fortove

1.250.000 kr.


1.250.000 kr.

Ny belysning i hovedgaden

1.600.000 kr.

1.000.000 kr.

Vejdrift - belysning

600.000 kr.

Ny asfalt

900.000 kr.

900.000 kr.


I alt

9.305.000 kr.

3.555.000 kr.

5.750.000 kr.



Økonomi:

Der er afsat midler fra Forskønnelsespuljen til Lind Hovedgade, bl.a. 500.000 kr. i forbindelse med den forventede kloakrenovering, 275.000 kr. til et lysprojekt omkring handelsområdet ved Svinget. Det har vist sig, at det ikke er hensigtsmæssigt i forhold til trafiksikkerhed at lave grafik på Kollundvej. Derfor foreslås det, at 170.00 der var afsat til grafik på Kollundvej anvendes på Lind Hovedgade.

Samlet fra forskønnelsespuljen vil der derfor være 945.000 kr. til Lind Hovedgade. Projektmidlerne er frigivet på Serviceområde 09 Trafik, BYP, stednr. 223043 og 223056.


Teknik- og Miljø, Natur og Grønne områder har en årlig anlægspulje, Rådighedsbeløb vedr. diverse anlægsarbejder – parker og bynære grønne områder, og kan i 2021 afsætte 600.000 kr. til plantning af træer på Lind Hovedgade. Anlægspuljens rådighedsbeløb for 2021 er på 1.663.000 kr. på Serviceområde 04 Grønne områder, stednr. 020099.


Der kan anvendes trafiksikkerhedsmidler fra puljen til trafiksikkerhedsfremmende tiltag på Serviceområde 09 Trafik, TMU, stednr. 223099 90 i 2021 til at forbedre cykelforhold på 110.000 kr. Denne prioritering skal godkendes af Teknik- og Miljøudvalget. Udgiften til et nyt belysningsanlæg er ca. 1.600.000 kr., hvoraf 1.000.000 kr. kan finansieres af de ordinære vejdriftsmidler på Serviceområde 09 Trafik, da det nuværende belysningsanlæg står til renovering.


Slidlag på kørebanen kan finansieres af den ordinære pulje til renovering af asfalt på Serviceområde 09 Trafik. Strækningen trænger til nyt slidlag, hvorfor det anbefales at arbejdet udføres i 2021.


Sagen behandles i Teknik- og Miljøudvalget den 10. august 2020.

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller:

at Byplanudvalget godkender, at der prioriteres 945.000 kr. til forskønnelse af Lind Hovedgade.


Beslutning

Tiltrådt.

 

Sagsnr.: 05.05.06-P20-4-18 Sagsbehandler: Sine Dall  

Frigivelse af anlægsbevilling til forskønnelse af Markedspladsen i Aulum

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR








x


x


x


x


Øvrige sagsbehandlere: Rasmus Bartholdy, Martin Frandsen, Pia Colstrup

Sagsresume

Der blev i budgetforliget for 2019 afsat 1 mio. kr. til forskønnelse af Markedspladsen i Aulum, og i den anledning er der udarbejder et skitseprojekt.


Forvaltningen anbefaler, at skirtseprojektet godkendes.


Der anmodes om frigivelse af anlægsbevilling på 1,3 mio. kr. til projekt for Markedspladsen i Aulum, som udover ovennævnte 1 mio. kr. finansieres af 0,3 mio. kr. afsat til forskønnelse i Aulum.

Sagsfremstilling

Forvaltningen har i samarbejde med skolen, hallen og borgerforeningen udarbejdet et skitseprojekt for renovering og forskønnelse af Markedspladsen.


Det foreslås, at Markedspladsen indrettes som en multifunktionel plads som kan bruges på flere måder. Det primære er parkering, men den kan også bruges til byfester, markedsdage eller lignende arrangementer. Pladsen omkranses med en ring af beplantning.


Der er i projektet indtænkt trafiksikkerhed ved skolen og hallen, så der ikke kommer for mange krydsninger mellem de bløde trafikanter og biler.


Der er desuden indtænkt nye funktioner til leg og ophold, hvor ekstra belysning markerer de forskellige funktioner i området.


I samarbejde med skolen og hallen foreslås det at friholde den runde plads for parkering. Handicap-parkeringen fastholdes dog på den runde plads, da det er den bedste løsning i forhold til tilgængelighed. På resten af pladsen foreslås elementer til leg og ophold, som både hallen og skole kan benytte.

Der arbejdes på i samarbejde med skolen og hallen at finde en ny placering i området til skulpturen, der i dag står på den runde p-plads.


I den nordlige del af Markedspladsen indrettes området foran hjemmeværnsgården med et centralt træ og med en runddel af p-pladser. Indgangen til hjemmeværnsgården markeres dermed også.


Passagen mellem Markedspladsen og ud til Skolegade renoveres, så passagen bliver mere imødekommende og synlig fra Skolegade, dermed bliver der også lettere at finde vej fra de mange p-pladser, der er ved Rugbjergvej.


De anlæg der etableres i på den runde plads ved skolen overdrages efter anlæg til skolen.


På Markedspladsen er der indregnet etableringsdrift i 3 år, herefter overdrages den til den almindelig drift.


Efter udbud af projektet udarbejdes der tidsplan i samarbejde med entreprenør, skole og hal. Enkelte delprojekter kan muligvis igangsættes med det samme, det kunne f.eks. være indretning af den runde plads og ny belysning på skolestien langs Markedspladsen, da den i dag fremstår meget mørk.


Forskønnelse:

Der blev på Byplanudvalgets møde den 19. marts 2018 prioriteret 0,3 mio. kr. (beløbet er frigivet) til forskønnelse af Markedspladsen i Aulum eller til et projekt på aktivitetspladsen på p-pladsen ved Rugbjergvej i Aulum. Forvaltningen anbefaler, at projektmidlerne prioriteres til projektet på Markedspladsen. Der er dialog med skolen og hallen om økonomiske bidrag til indretning af den runde plads foran skolen og hallen.


Vejprojektet:

Vejstrukturen i området er bygget op omkring de eksisterende forhold. I projektet er der fokus på at friholde skolen og hallen for trafik. Dermed er det kun skolebusserne og handicap-parkering, der må køre forbi skolen, så der er sikres arealer for de cyklende til skolen og hallen.


Der er tæt på skolen indtænkt en ny "kys og kør", så det er nemt at sætte børn af til skolen og hallen og således at børnene sikkert kan gå det sidste stykke til skolen og hallen.


Den eksisterende belysning på pladsen renoveres i henhold til gadelysaftalen med Verdo, og der kommer nyt asfalt på hele p-pladsen. Udgiften på ca. 0,5 mio. kr. til nyt asfalt afholdes af det ordinære vejdriftsbudget på Serviceområde 09 Trafik.


Sagen behandles i Teknik- og Miljøudvalget den 10. august 2020.


Beskrivelse

Beløb

Forskønnelse af Markedspladsen

1 mio. kr.

Forskønnelsespuljen

0,3 mio. kr.

Pulje til sikring af skoleveje

0,172 mio. kr.

I alt

1,472 mio. kr.


Økonomi

Der anmodes om anlægsudgiftsbevilling på 1,3 mio. kr. til projekt på Markedspladsen i Aulum på Serviceområde 09 Trafik, stednr. 223041 Forskønnelse af Aulum Markedsplads. Anlægsudgiften finansieres delvist med 1 mio. kr. afsat i 2020 på samme stednr. samt 0,3 mio. kr. afsat på Serviceområde 09 Trafik, stednr. 223056 Forskønnelse i center- og omegnsbyer i 2020. De 0,3 mio. kr. er frigivet på stednr. 223056, hvor anlægsbevillingen nedskrives.


Rådighedsbeløb til sikring af skoleveje på 0,172 mio. kr. i 2020 er frigivet på byrådsmøde den 22. juni 2020, pkt. 135 på Serviceområde 09 Trafik, TMU, stednr. 223087.

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller:

at Byplanudvalget godkender skitseprojektet og igangsætter anlægsprojektet.


at Byplanudvalget godkender, at der meddeles anlægsudgiftsbevilling på 1,3 mio. kr. til projekt på Markedspladsen på Serviceområde 09 Trafik, stednr. 223041 Forskønnelse af Aulum Markedsplads. Rådighedsbeløbet forhøjes med 0,3 mio. kr. på samme stednr. i 2020,


at Byplanudvalget godkender, at anlægsudgiften delvist finansieres med 1 mio. kr. afsat på samme stednr. i 2020,


at Byplanudvalget godkender, at anlægsudgiften delvist finansieres med 0,3 mio. kr. afsat på Serviceområde 09 Trafik, stednr. 223056 Forskønnelse i center- og omegnsbyer. Anlægsudgiftsbevillingen nedskrives tilsvarende med 0,3 mio. kr. på samme stednr.

Beslutning

Tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 01.00.05-P20-1-16 Sagsbehandler: Sine Dall  

Forskønnelsespuljen - Projekt i Skarrild, Kølkær og forslag til kommende projekter

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR








x





Sagsresume

Forvaltningen har modtaget ansøgninger om projekter til forskønnelse i Kølkær og Skarrild.


Endvidere er der forslag til kommende projekter som Byplanudvalget skal tage stilling til.

Sagsfremstilling

Skarrild:

Skarrild Borgerforening har henvendt sig til Herning Kommune da de ønsker trafiksikkerhedsdæmpende tiltag ved to af indkørslerne til Skarrild.


Der er udarbejdet et forslag til et projekt hvor der indgår forskønnelsesmidler fra Byplanudvalget og trafiksikkerhedsmidler fra Teknik og Miljøudvalget.


Forvaltningen foreslår, at der etableres vejbump på Assingvej og Sdr. Ommevej ved ankomsten til Skarrild fra nord og syd. Sammen med vejbumpene foreslås en grøn byport.


Økonomi: 62.900 kr. fra Forskønnelsespuljen


Oversigtskort Skarrild, som viser placering af byporte


Kølkær:

Forvaltningen har modtaget en ansøgning fra Kølkær Borgerforening som ansøger om forskønnelsesmidler til opsætning af skilte ved ankomsten til byen. Skiltene er udformet i cortenstål med en illustrativ planche. Planchen vil være en form for landskabsmaleri, hvor Kølkær er omgivet af korn- kartoffelmarker, søer og skov. Planchen vil ligeledes fungere som vejvisning for turister fra bl.a. sommerhusområdet Lyngshuse.


Skiltet ønskes placeret ved de seks indfaldsveje til Kølkær.


Kølkær Borgerforening vil selv stå for realisering af projektet, men søger tilskud til skiltene og den designmæssige udførelse.


Økonomi: 229.408 kr. inkl. moms.


Skilte i Kølkær


Oversigtskort Kølkær


Kommende projekter:


Timring:

Herning Vand skal
fra september 2020 kloakrenovere flere gader i Timring.


Forvaltningen har afholdt møde med borgerforeningen "Aktiv Timring", som har et ønske om forskønnelse af en plads centralt i byen, samt aktiviteter langs en sti rundt i Timring. Aktiviteterne kunne knytte sig op på "Bevæg dig for livet" ved steder, hvor man kan være aktive sammen, ogs samtidig være mødesteder for byens borgere.


Hammerum – Gjellerup: Forvaltningen har afholdt møde med Gjellerup Borgerforening og en repræsentant fra menighedsrådet i Gjellerup om et forslag til et projekt som kan binde Hammerum og Gjellerup sammen. Projektet tænkes placeret i den grønne kile ved Lindbjergskolen og henvender sig særligt til teenagere. Mødestederne tænkes som ophold, men også med en funktion, som relaterer sig til "Bevæg dig for livet" med særligt fokus på at rumme ktiviteter for de unge. Der foreslås en temadag med Lindbjergskolens overbygning, hvor eleverne kan komme med input og idéer til projektet. Processen gennemføres i samarbejde med Borgerforeningen.

Økonomi

Der er afsat 1 mio. kr. til forskønnelse i Herning Kommunes landsbyer på Serviceområde 09 Trafik, BYP, stednr. 223043 og 223056. Der er på nuværende tidspunkt prioriteret 437.100 kr. af disse midler til landsbyerne. Forvaltningen anbefaler at 62.900 kr. til forskønnelse i Skarrild og 229.408 kr. til forskønnelse i Kølkær prioriteres af disse midler.


Et kommende projekt i Timring kan prioriteres fra restmidler til landsbyerne på 270.592 kr. og et projekt i Hammerum – Gjellerup kan prioriteres af afsatte forskønnelsesmidler for 2021.

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller:

at Byplanudvalget prioriterer 62.900 kr. til forskønnelse af grønne byporte i Skarrild. Prioriteres fra stednr. 223056.


at Byplanudvalget prioriterer 229.408 kr. til skilte i Kølkær. Prioriteres fra stednr. 223043.


at Byplanudvalget godkender, at der arbejdes videre med de nævnte projekter i Hammerum – Gjellerup og Timring.

Beslutning

Tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.00.00-P20-2-18 Sagsbehandler: Trine Eide  

Landsbyer på forkant. Anbefalinger fra Tænketanken

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR








X





Sagsresume

Herning Kommune nedsatte i foråret 2019 en tænketank, der fik til opgave at komme med anbefalinger til arbejdet med fortsat udvikling af landsbyer og landdistrikter. Tænketanken har ud fra deres overordnede vision ”Landsbyer på forkant” peget på tre delstrategier/indsatsområder: Lokale styrker og netværk, Samskabelse og Iværksætteri i landdistrikterne. Tænketanken har suppleret med forslag til konkrete projekter, der kan inspirere til det videre arbejde. Forvaltningen foreslår derudover at koble anbefalingerne med en række indsatser, der ikke umiddelbart har været en del af Tænketankens arbejde, men hvor der er gode muligheder for at skabe synergi og sammenhængskraft.

Sagsfremstilling

Baggrund

I Byrådets arbejdsgrundlag er der et ønske om at arbejde for en revitalisering af Landsbykontaktudvalget. Baggrunden er et ønske om at understøtte et øget samarbejde mellem landsbyerne indbyrdes, og sikre en fortsat udvikling af kommunens landsbyer og landdistrikter. Herning Kommune nedsatte i foråret 2019 en tænketank bestående af tre repræsentanter fra Landsbykontaktudvalget og fire repræsentanter indenfor erhverv, innovation og turisme. Tænketanken fik til opgave at identificere og udfolde vigtige temaer for det fremtidige arbejde og derigennem udforme en række anbefalinger for kommunens og landsbyernes videre arbejde med at skabe ny udviklingskraft i landsbyer og landdistrikter i Herning Kommune.


Processen frem til nu

Tænketanken kom i oktober 2019, på baggrund af en række workshops, med det første bud på anbefalinger til kommende indsatsområder (Bilag 2). Anbefalingerne blev efterfølgende fremlagt og kvalificeret på et temamøde i Landsbykontaktudvalget. Her fik medlemmer af Landsbykontaktudvalget mulighed for at vende idéerne med tænketanken, give deres feedback, og supplere med gode idéer. Diverse materiale fra workshops og temadag er samlet i bilag 3.

Tænketanken var samlet sidste gang i december 2019. På workshoppen var der fokus på at komme med konkrete idéer til projekter der kan understøtte de overordnede indsatsområder og inspirere til det videre arbejde. Forslag til projekter og idéer fremgår af bilag 1.


Processen blev tilrettelagt og faciliteret af Herning Kommune og Arkitema Architects. Fremtidsforsker Anne Skare Nielsen deltog i en indledende workshop.


Anbefalinger fra Tænketanken

Tænketankens anbefalinger tager udgangspunkt i en overordnet vision og strategi. De danner tilsammen det grundlag som tænketankens medlemmer mener, at kommende indsatser skal hvile på. Det overordnede mål er at fastholde attraktive og livskraftige alternativer til de større bysamfund. På den baggrund anbefaler Tænketanken, at de mange tilstedeværende og alsidige ressourcer udnyttes til, at skabe nye bæredygtige udviklingsmuligheder gennem samarbejder og netværk.



VISION OG STRATEGI



FORUDSÆTNING FOR DET FREMITIDIGE ARBEJDE

For at kunne imødekomme visionen om Landsbyer på forkant, og dermed kunne nytænke tilgangen til udvikling af landsbyer og landdistrikter, har Tænketanken derudover peget på nogle grundlæggende præmisser, som de mener bør være udgangspunktet for landsbyernes fremtidige arbejde:


Visionær tankegang

Politisk mod

Faglig strategisk dygtighed

Plads og mod til at fejle

Pretotyping som metode (En pretotype kommer før en prototype – afprøves før det iværksættes)


DELSTRATEGIER OG INDSATSOMRÅDER

Tænketanken har peget på tre overordnede delstrategier/ indsatsområder – Lokale styrker og netværk, Samskabelse og Iværksætteri i landdistrikterne. Tænketanken anbefaler, at der sættes fokus på de tre delstrategier i det videre arbejde, fra planstrategi til udviklingsprojekter samt i konkrete tiltag og initiativer. Det udelader ikke, at der kan ske mange andre ting, men de beskrevne indsatsområder kan bruges som grundlag for at prioritere ressourcerne og sikre, at initiativer indbyrdes understøtter hinanden og dermed skaber sammenhængskraft.


De tre delstrategier:


LOKALE STYRKER OG NETVÆRK

Herning består af at fintmasket netværk af byer og landsbyer, der alle spiller en rolle. Forbindelserne kan være i form af samarbejder eller ressourcefordeling såvel som veje, stier eller naturkorridorer.

Landsbyernes styrker og unikke identitet bør kortlægges og sættes i spil i et samlet bymønster.

Der bør sættes fokus på vækst i kvalitet som et alternativ/supplement til øget bosætning, ligesom mobilitet kan have stor betydning for sammenhængskraften.


SAMSKABELSE

Med andelstanken og kooperativet (demokratiske virksomheder/organisationer) som tankegang bør der åbnes for nye tilgange til organisering, partnerskaber, ejerskab, forsyning og produktion. Her har landsbyerne et særligt potentiale og mulighederne udnyttes bedst ved at skabe sammen. Herning Kommune er i den sammenhæng en vigtig aktør, og potentialer for en ny rollefordeling og et nyt samspil mellem kommune og landdistrikter bør afdækkes.


IVÆRKSÆTTERI I LANDDISTRIKTERNE (LANDSBYBUSINESS)

Oplevelsesøkonomi, turisme og mikrolokal fødevareproduktion er oplagte fokusområder i en fremtidig udviklingsstrategi for landsbyerne og landdistrikterne. Der skal øget fokus på lokale iværksættere og der skal søges nye partnerskaber og organiseringer mellem private og offentlige, firmaer og privatpersoner, lokale og globale som gennem nye investerings- og finansieringsmuligheder skal danne grundlaget for projekter og udvikling i de enkelte lokalsamfund.


KONKRETE INITIATIVER OG PROJEKTER

Tænketanken er kommet med forslag til projekter og idéer, som kan være til inspiration til det videre arbejde. Forslagene er ikke gennemarbejdede, men kan ses som forslag til initiativer, der kan understøtte indsatsområderne. Der peges blandt andet på at efterprøve behovet og mulighederne for øget/bedre mobilitet som en del af et sammenhængende netværk, et øget fokus på at fremme lokale råvarer i erhverv og turisme eller etablering af lokale fælles forsyningsgrids. En nærmere beskrivelse af projektforslagene fremgår af Bilag 1.


FORVALTNINGEN ANBEFALER KOBLING TIL ANDRE INDSATSER

Tænketankens anbefalinger til delstrategier byder ind i en række indsatser, der allerede er italesat eller på tegnebrættet, men som ikke har været en del af tænketankens arbejde. Når Tænketanken for eksempel peger på en netværksby, hvor de enkelte landsbyer indgår med hver deres identitet i et fælles netværk, forekommer det oplagt at koble dette sammen med opgaven for strategisk planlægning for landsbyerne. Det kan også være indsatser som f.eks. at finde modeller for nye boformer og fællesskaber, eller det kan være at finde vejen til, hvordan landsbyerne kan byde ind i en bæredygtighedsdagsordenen.


Ved at tænke de forskellige indsatser sammen sikres nødvendig koordinering og samarbejde, og det kan samtidig fungere som løftestang til at hjælpe nogle af idéerne på vej. En kobling af indsatserne kan også være med til at understøtte en samlet fortælling om forandring og udvikling af vores landsbyer og landdistrikter.


Forvaltningen foreslår derfor, med udgangspunkt i anbefalingerne, (hvor Lokale styrker og netværk og Samskabelse slås sammen) at koble nogle af forslagene fra tænketanken med en række andre indsatser, hvor Herning Kommune i samarbejde med lokalsamfundene kan udvikle og konkretisere det fremtidige arbejde.
Nogle vil indgå direkte i en anden sammenhæng som for eksempel kommuneplanen, andre har karakter af pilotprojekter eller samarbejder, hvor der først senere kan høstes erfaringer og konkrete resultater.


Forvaltningens forslag til koblede indsatser. Fremgår også af bilag 1.




NÆSTE SKRIDT

En række af de anbefalinger til indsatser og projektforslag der er kommet, kan umiddelbart gribes og sættes i gang af de landsbyer eller lokalsamfund, der kan se mulighederne – det kunne fx være at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal se på mulighederne for bedre mobilitet, eller det kunne være at finde en model for forskellige guidelines og værktøjskasser. Andre forslag favner bredere og bør udfoldes yderligere, før det kan tage form i konkrete projekter eller initiativer.


Den fremadrettede proces kan følge to overordnede spor:


1. Temamøde i Landsbykontaktudvalget som afsæt for igangsætning af konkrete initiativer og arbejdsgrupper

2. Konkretisering og prioritering af større indsatser og synergi mellem koblede indsatser.


Det forventes at afholde temamøde i Landsbykontaktudvalget i efteråret. Her præsenteres de endelige anbefalinger og projektidéer fra tænketanken.
Det er i høj grad lokalsamfundene/landsbyerne der skal drive den forestående proces. Det er derfor essentielt, at det giver mening for dem, og at det er her idéerne konkretiseres og tager form. Nogle temaer vil knytte sig specifikt til et konkret sted eller landsby, mens andre favner bredere og kan involvere på tværs af flere lokalområder.


I forlængelse af temamødet nedsættes arbejdsgrupper, der kan arbejde videre med at konkretisere eller gennemføre de udvalgete idéer eller projektforslag.



ØKONOMI

Landsbykontaktudvalget har valgt, at det overskydende beløb på ca. 300.000 kr. fra Landdistriktspuljen 2020 kan bruges til at understøtte initiativer til opfølgning på tænketankens anbefalinger – det kunne være til at supplere arbejdsgrupperne med viden udefra, inspirationsture el.lign.


Derudover råder Økonomi- og Erhvervsudvalget over en pulje på ca. 700.000 kr. af tidligere LAG midler.

Forvaltningen anbefaler at midlerne herfra, ud fra en prioritering, kan anvendes til større indsatser eller projekter, når de har fundet deres endelige form. Nogle af midlerne kan, hvis det er relevant, også bruges til at geare med eventuelle fondsmidler.


Repræsentant fra forveltningen vil deltage under punktet og gennemgå anbefalingerne fra Tænketanken.

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller:

at anbefalingerne fra Tænketanken bruges som grundlag for samarbejdet i Landsbykontaktudvalget

Beslutning

Tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 02.34.00-P19-1160-20 Sagsbehandler: Thomas G. Frydensbjerg  

Brændgårdvej 4, Herning - Nytænkning af parkeringsareal

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR







X





Øvrige sagsbehandlere: Hans Eghøj

Sagsresume

Midtjyllands Kristne Friskole (MKF), søger om tilladelse til at beskære eksisterende blivende egetræer samt om tilladelse til fjerne 4 bevaringsværdige træer med begrænset vækst- og/eller levepotentiale på deres ejendom Brændgårvej 4, Herning.


Forvaltningen ønsker, at Byplanudvalget tager stilling til om der kan arbejdes videre med en helhedsplan for områdets grønne udtryk.

Sagsfremstilling

MKF planlægger at bygge en ny sportshal i tilknytning til skolen på deres ejendom Brændgårvej 4, Herning. Ejendommen er reguleret af lokalplan nr. 13.OF24.2, som tydeligt afgrænser byggefeltet og udpeger nogle bevaringsværdige træer. Lokalplanen angiver, at de bevaringsværige træer ikke må fjernes, beskæres eller på anden måde påvirkes, uden forudgående tilladelse fra Herning Kommune.


MKF ønsker i forbindelse med det nye halprojekt at nytænke området. Området som er de historiske rester efter det tidligere Herning Bibliotek, fremstår i dag med slidte og skiftende asfaltbelægninger samt tydelige spor af snævre vækstbetingelser for nogle af de store egetræer på parkeringsarealet. Særligt efter nedrivningen af biblioteket, fremstår parkeringsarealet i dag uden nogen overordnet plan og sammenhæng til områdets nyetablerede parkanlæg mod syd og skoleanlægget mod nord.


Konsekvenserne af de snævre vækstbetingelser på parkeringsarealet har desværre sat sine tydelige spor på nogle af de gamle egetræer. Flere af træerne står med døde grene, huller i barken og forsinket løvspring, der ses som en tydelig kontrast til træerne, der står på plænerne omkring det nye parkanlæg og langs Gullestrupvej.


MKF har et ønske om at bearbejdet området ved at renovere parkeringsanlægget med en ny belægning, hvor der indarbejdes en klar trafikal struktur med ensretning og adskillelse af hårde og bløde trafikanter. Den nye plan sikrer mere plads til de træer der bliver bevaret, nye kanter på bedene og en sammenhængende plan for begrønning med egetræer der plantes så området fremstår som en samlet helhed. Der tilføres området nye træer med ca. 18 – 20 års alder og i en højde på op til ca. 8 m.


Forslag til en ny helhedsplan



For at kunne realisere planen søger MKF om tilladelse til at:

  • fjerne 3 stk. bevaringsværdige egetræer (mærket A) i den nordligste række på parkeringspladsen.
  • fjernelse af 1 stk. bevaringsværdigt egetræ (mærket B)
  • tilladelse til en kyndig beskæring af blivende egetræer


Ud over at fjerne 4 bevaringsværdige træer fjernes 2 ikke bevaringsværdige træer (mærket C)




Forvaltningen vurderer, at bygherrens forslag om en nyfortolkning af parkeringsanlægget kan bidrage til at hele området får et løft samt sikre optimale levevilkår for områdets træer. Det er forvaltningens anbefaling, at der gives tilladelse til at forvaltningen i tæt samarbejde med bygherren og dennes rådgivere, arbejder videre med en helhedsplan for områdets grønne udtryk.

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller:

at Byplanudvalget tager stilling til om der kan arbejdes videre med en helhedsplan som indebærer, at der fældes 4 bevaringsværdige træer samt en kyndig beskæring af blivende egetræer.

Beslutning

For at arbejde videre med helhedsplanen for p-arealet godkender Byplanudvalget, at der fældes 4 bevaringsværdige træer samt en kyndig beskæring af blivende egetræer

Bilag

 

Sagsnr.: 02.00.00-A00-2-20 Sagsbehandler: Lilian Lyngholm Bertelsen  

Generationernes Hus

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR




x




x


x





Sagsresume

Budgetforliget for 2020 indeholder en aftale om opførelse af et "Generationernes Hus" i Herning By.
Det blev besluttet at projektet skulle udvikles af Social- og Sundhedsudvalget.

Henover foråret og sommeren 2020 er der gennemført en proces med det formål at udvikle en vision for ”Generationernes Hus”.
Visionen skal efterfølgende skabe retning for det konkrete byggeprojekt og det liv der skal leves i Generationernes Hus. Visionen forventes at blive besluttet på Social- og Sundhedsudvalgets møde d. 12. august 2020.

På mødet i Byplanudvalget, præsenteres de foreløbige data og tematikker drøftes.

Formanden for Social, Sundhed og Beskæftigelsesudvalget og direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse deltager i behandlingen af punktet.


Sagsfremstilling

I budgetforliget for 2020 er det aftalt, at der skal opføres et "Generationernes Hus" i Herning. Som et led i udmøntningen af plejeboligplanen skal byggeriet indeholde 54 plejeboliger. Ud over kernen af plejeboliger kan forskellige andre boligtyper tænkes ind i byggeriet - eksempelvis familieboliger, ungdomsboliger, ældreboliger og seniorboliger.


Der er gennemført en proces for at afdække hvad Herning Kommune ønsker sig og, hvilken forskel Generationernes Hus skal gøre - dels for dets beboere, men også for byen og kommunen som helhed. Hvad vil man opnå ved er ”Generationernes Hus”

Processen gennemføres som en åben og inddragende proces, hvor borgerne i Herning Kommune, forskellige foreninger i lokalsamfundet, faggrupper og andre fagudvalg og forvaltninger i kommunen på forskellig vis giver input. Udover borgerinvolveringen, har der været gennemført interviews med eksterne fagpersoner med erfaring på området F.eks. har der været dialog med Realdania, Bovieran og OK fonden, som alle har erfaringer med at etablere boligfællesskaber.


Målet med processen er, at der, med afsæt i de givne input og indsamlede data, udarbejdes en konkret vision for Herning Kommunes bud på et "Generationernes Hus".


Indsamlingen af ovenstående data, samt gennemgang af eksisterende rapporter og undersøgelser, begynder at give klarhed over de ”samfundstendenser” der berettiger et ”Generationernes Hus”. Den tværgående analyse giver også pejlinger i forhold til ”tematikker” og ”erfaringer”, der går igen, og som kan ligge til grund for den kommende udvikling af visionen (Bilag 1)


Tematikker og erfaringer der fremgår at bilaget er foreløbige og udvikler sig som dataindsamlingen skrider frem. Indtil nu har det været tematikker og erfaringer som: ”Et ønske om at flytte fokus fra mig til os”, ”Balanceret åbenhed mod omverdenen” ”Bo på mindre, hav adgang til mere” og ”Fællesskab omkring en værdi eller stedbunden identitet” der har vist sig at træde særligt frem.


Ved datagennemgangen begynder der at tegne sig et profilbillede af en kommende beboer i ”Generationernes Hus”, som værende et menneske med et erkendt behov for fællesskab, et ønske om et ”naboskab+”, fokus på hverdagslivet og værdierne miljø, fællesskab og frivillighed. (Bilag 1)


Der er pågået en proces med at sammentænke de fremkomne tematikker og erfaringer med FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling. Temaerne kobler sig særligt til fire verdensmål ”Sundhed og Trivsel” ”Bæredygtig energi” ”Bæredygtige byer og lokalsamfund” og ”Ansvarligt forbrug og produktion” Disse bringes med i det videre arbejde.

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller:

at Byplanudvalget tager orienteringen til efterretning.
at Byplanudvalget drøfter tematikker og erfaringer, de ser som særlig vigtige at prioritere i den endelige udvikling af visionen for Generationernes Hus   

Beslutning

Tiltrådt med de faldne bemærkninger.

Bilag

 

Sagsnr.: 01.16.06-P15-1-20 Sagsbehandler: Anders Meinhard Hallund  

Orientering om indkomne bemærkninger til debatfase i forbindelse med Solcelleanlæg ved Gindeskovgård

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR








x



x


x


Sagsresume

Debatoplægget for etablering af et 206 ha stort solcelleanlæg ved Gindeskovgaard har været i offentlig høring fra den 12. maj til den 9. juni 2020. Der er i perioden indkommet i alt 9 høringssvar. Høringssvarene forelægges hermed til orientering, idet de skal indgå i det videre arbejde med miljøkonsekvensrapporten for solcelleanlægget samt den byggeretsgivende lokalplan.


Etablering af solcelleanlæg ved Gindeskovgård forudsætter udarbejdelse af en miljøkonsekvensrapport til afdækning af mulige væsentlige miljøpåvirkninger.

Afgrænsningen af, hvad miljøkonsekvensrapporten skal indeholde, skal ligeledes sendes i offentlig høring forud for selve rapportens udarbejdelse.


Forvaltningen anbefaler, at orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Forvaltningen har på baggrund af solcelleprojektets fysiske omfang vurderet at der skal udarbejdes en miljøkonsekvensrapport før anlægget kan realiseres. Miljøkonsekvensrapporten udarbejdes på baggrund af en afgrænsning af de emner, som rapporten som minimum skal indeholde. Forud for at Herning Kommune træffer afgørelse om dette, skal der foretages en høring af offentligheden og berørte myndigheder (andre myndigheder hvis tilladelser er nødvendige for at kunne realisere projektet).


Høring i forbindelse med "Ideer til afgrænsning af miljøkonsekvensrapport” blev indarbejdet i et samlet debatoplæg, der har været i offentlig høring i 4 uger fra den 12. maj til den 9. juni 2020. Der er i perioden indkommet i alt 9 høringssvar, se bilag 1.


Høringssvarenes hovedpunkter

1. I/S Gindeskov Plantage.
Vildtets frie bevægelighed forhindres af hegning omkring solcelleanlægget, særligt de store arter af hjorte. En stor bestand af kronvildt vandrer mellem Feldborg Plantage og omkringliggende plantager.
På afsenders ejendom er en sø der forsynes med grundvand fra projektområdet. Ejer ønsker ikke at vandtilførslen forringes.


2. Skovdyrkerforeningen Vestjylland på vegne af Stubkjær Skovselskab.
Afsender er bekymret over projektets påvirkning på natur og skovinvesteringer. Vildtets frie bevægelighed er et vigtigt tema.
Landskabskvalitet – placering og udformning af sløringsplantning.
Det bør tinglyses at der ikke må drives jagt i området – vildtlommer og korridorer bliver skydetelte.


3. Skovvænget 81, 7540 Haderup.
Projektet er tæt på Karup Å, Kongenshus og Hessellund heder. Der er stor biodiversitet i disse områder og der bør derfor skabes levesteder i projektområdet.


4. Danmarks Naturfredningsforening Herning.
Projektområdet er et vigtigt opholdssted for vildt. Kronvildtet benytter dagligt området på deres vandringer mellem Feldborg Statsskov via Øster Vistorp plantage til Gindeskov Krat/Gindeskov Skovejendom og videre til Gimsinghoved Plantage.
Søerne og de tidligere tørvegrave på det planerede indhegnede område er et fast tilholdssted for oddere og mange sjældne fugle. Der observeres dagligt isfugl, hedelærker og bekkasiner, og i de senere år har der været ynglende traner i moseområdet. I søerne på Gindeskov Skovejendom ses jævnligt fiskeørn på jagt. Der er observeret ulv i området.
Projektet er tæt på Karup Å, Kongenshus og Hessellund heder. Der er stor biodiversitet i disse områder og der bør derfor skabes levesteder i projektområdet.
Der skal etableres korridor/vildtpassage i området. Der skal være uhindret afvanding og afløb fra mose/hede til naboejendommen. Der skal være foranstaltninger der nedbringer støj fra invertere, transformere og omformerstationer. Støjmålinger skal foretages.


5. Herningvej 79, 7540 Haderup.
Ønsker at få belyst hvilke konsekvenser projektet får for kronvildtets bevægelsesmønster. Og om lodsejere i området kan risikere at få større vildttryk på deres ejendomme.


6. Vistorpvej 21, Grove, 7540 Haderup.
Solcelleanlæg bør ikke etableres og udformes af udefrakommende investeringsselskaber. Lokale jordejere og naboer bør modtage indtægterne fra solcelleanlæg. Der bør etableres flere mindre anlæg der kan indpasses i naturen, fremfor ét stort anlæg.


7. Stavlundvej 24, 7540 Haderup.
Projektet vil hindre kronvildtets passage fra Sdr. plantage til Kompedal plantage.
Naturområdet med vand, hvor der er ænder, vadefugle og traner, vil blive ødelagt.


8. Hvam Skov- og Ejendomsselskab APS, Skivevej 189, 7500 Holstebro.
Hegning af projektområdet vil forhindre faunaens trivsel.
Forventer værditab på sin ejendom hvis anlægget etableres. Foreslår andre placeringer af solcelleanlægget.


9. Gindeskovgård 3, 7540 Haderup.
Projektområdet er et vigtigt opholdssted for vildt. Kronvildtet benytter dagligt området på deres vandringer mellem Feldborg Statsskov via Øster Vistorp plantage til Gindeskov Krat/Gindeskov Skovejendom og videre til Gimsinghoved Plantage.
Søerne og de tidligere tørvegrave på det planerede indhegnede område er et fast tilholdssted for oddere og mange sjældne fugle. Der observeres dagligt isfugl, hedelærker og bekkasiner, og i de senere år har der været ynglende traner i moseområdet. I søerne på Gindeskov Skovejendom ses jævnligt fiskeørn på jagt. Der er observeret ulv i området.
Der skal etableres korridor/vildtpassage i området. Der skal være uhindret afvanding og afløb fra mose/hede til naboejendommen. Der skal være foranstaltninger der nedbringer støj fra invertere, transformere og omformerstationer.


Forvaltningens bemærkninger

Det sikres, at de indkommende bemærkninger indgår i miljøkonsekvensrapporten for solcelleanlægget.


Vildtets frie bevægelighed. I miljøkonsekvensrapporten redegøres for vildtets bevægelighed i området, der laves en vurdering af konsekvenserne af projektets realisering, særligt ift. hegning af projektområdet. Ud fra dette fastsættes krav om vildtkorridorer/passager. Det skal også undersøges om naboejendomme risikerer et øget vildttryk, som konsekvens af projektet.


Projektets påvirkning af den beskyttede natur der forekommer midt i projektområdet skal undersøges i miljøkonsekvensrapporten. Herunder effekt af ændret vildttryk, støjgener samt eventuelle ændringer i afvandingsforhold.


Miljøkonsekvensrapport for anlægget og lokalplan samt miljørapport forventes at kunne politisk behandles i foråret 2021.

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller:

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.16.02-A00-1-19 Sagsbehandler: Marius Reese  

Byplanudvalgets arbejde med bæredygtighed og FN's Verdensmål

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR







X





Øvrige sagsbehandlere: Lisbeth Andresen, Kaare Hjorth

Sagsresume

Med budgetforliget 2020 er det besluttet, at fagudvalgene systematisk skal arbejde med FN Verdensmålene og bæredygtighed. På byplanudvalgets møde den 3. februar 2020 drøftede udvalget hvilke af de 17 verdensmål, der bør have et særligt forkus i forbindelse med udvalgets arbejde med den fysiske planlægning i Herning Kommune. Udvalget besluttede at mål nr. 3 - Sundhed, mål nr. 7 - Bæredygtig energi, mål nr. 11 -  Bæredygtige byer og lokalsamfund og mål nr. 13 - Klimaindsats skal have et særlig fokus.

Flere af de øvrige verdensmål er også relevante i relation til den fysiske planlægning, herunder særligt mål nr. 17 - Partnerskaber for handling, og inddrages, når det giver mening i forhold til konkrete planlægningsopgaver og projekter. Forvaltningen har søgt at udfolde hvordan, der bliver arbejdet med og kan arbejdes med verdensmålene. Endvidere er der udarbejdet et forslag til hvordan, der løbende kan evalueres og redegøres for hvordan, arbejdet med bæredygtighed og verdensmålene forløber.

Sagsfremstilling

Bæredygtighed er et helt centralt og bærende begreb i Planloven, der regulerer den fysiske planlæging, som byrådet efter loven skal gennemføre gennem kommune- og lokaplanlægingen. I planlovens §1 er det formuleret:

Loven skal sikre en sammenhængende planlægning, der forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen, medvirker til at værne om landets natur og miljø og skaber gode rammer for vækst og udvikling i hele landet, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag med respekt for menneskets livsvilkår, bevarelse af dyre- og planteliv og øget økonomisk velstand.


Begrebet bæredygtighed er derfor ikke nyt i forhold til den fysiske planlægning, men har været et centralt tema gennem mange år - i Herning kommune helt siden Brundlandrapporten om en bæredygtig udvikling blev lanceret i slutningen af firserne.


Med byrådets og byplanudvalgets konkrete ønske om et øget fokus på særligt fire udvalge verdensmål får arbejdet med bæredygtighed ny betydning og relevans for planlægningen.


Verdensmål nr. 3 - "Sundhed og trivsel"

Af formålet i Planloven fremgår det, at respekten for menneskers livsvilkår er en del af opgaven og formålet med den fysiske planlægning. Det betyder bl.a. at byådet gennem den fysiske planlægning skal sikre, at der skabes rammer for, at borgerne kan leve sundt og trives. Det sker allerede på mange områder og niveauer.

Planlægningen af boligområder, som giver mulighed for fællesskab med andre, udeliv i interessante grønne områder, med mulighed for bevægelse og motion, har meget stor betydning for livskvaliteten og borgernes mentale og fysiske sundhed og trivsel. Men også kvaliteten af det byggede miljø har stor betydning, da et smukt og harmoisk byggeri, alt andet lige, giver bedre trivsel end et f.eks. støjplaget, nedslidt og misligholdt byområde eller byggelse.

Adgang til naturen og grønne områder, som stedet og rammen for reflektion, motion, bevægelse og oplevelser bliver vigtigere og vigtigere i fremtiden, og er lige så afgørende for sundheden og trivslen, som sunde og gode boligforhold med adgang til brugbare udeopholdsareler. Den seneste tid, hvor en del af samfundslivet har været indskrænket, har fået mange borgere til at værsætte udelivet og naturen langt højere end måske tidligere, og det er nok en tendens, som må forudses at blive forstærket.


Gennem kommune- og lokalplanlægningen kan der sættes øget fokus på emner som muligheder for, at der kan opstå nye sociale fællesskaber, herunder kvaliteten af rammerne for disse fællesskaber, f.eks. øgede muligheder for motion og bevægelse, øget fokus på den æstetiske og brugsmæssige kvalitet af nærrekreative udearealer, nem og god adgang til naturen.


Et øget fokus på disse centrale emner, kan betyde en anden måde at anskue byudviklingen på, måske som en tættere og højere bybygning for at imødekomme ønsket om fortætning og begrænsning af arealforbruget til byudvikling og dermed sikre hensigtsmæssige udearealer og deres kvalitet. Det kan også anskues omvendt med en lav og åben bybygning med lys og luft og grønne områder i nærheden af hvor folk bor, men som kan betyde et stort arealforbrug til byudvikling med en ineffektiv og kostbar infrastruktur, som forudsætter megen (miljøbelastende) transport, og udfordinger ved at kunne skabe gode rammer for etablering af bæredygtige sociale fællesskaber.


Begge yderpunkter har sine fordele og ulemper, og det rigtige svar ligger som altid nok et sted midt i mellem. Ved planlægningen af nye boligområder kan det derfor blive nødvendigt at fortage eksperimenter med bebyggelsesformer, der både kan imødekomme ønskerne om gode rammer for beboernes sundhed og trivsel, men som samtidig vil udfordre planlægningen af de tætte byer og mere åbne forstæder, som vi har kendt den indtil nu.


Et konkret mål kunne være, at der i løbet af de næste 4 år igangsættes planlægning for konkrete 3-5 bybygningsprojekter, som skal have et særligt fokus på rammerne, for at der kan opstå nye sociale fælleskaber, optimerede muligheder for bevægelse og motion i nærområdet, og nem adgang til naturen.


Verdensmål nr. 7 ”Bæredygtig energi”

Vi skal arbejde for en ændring af energiforbruget til mere vedvarende energi. Målet er en del af udviklingsdagsordenen for bæredygtig udvikling frem mod 2030 og skal være med til at skabe fremskridt på tværs af de forskellige mål.


Delmål

7.1 Inden 2030 skal alle sikres adgang til pålidelig og moderne energiforsyning til en overkommelig pris.

7.2 Inden 2030 skal andelen af vedvarende energi i det globale energimix øges væsentligt.

7.3 Inden 2030 skal den globale hastighed for forbedring af energieffektiviteten fordobles.

7.a Inden 2030 skal det internationale samarbejde udvides for at lette adgang til forskning i ren energi og teknologi, herunder vedvarende energi, energieffektivitet og avanceret og renere teknologi indenfor fossile brændstoffer, og for at fremme investeringer i energiinfrastruktur og ren energiteknologi.

7.b Inden 2030 skal infrastrukturen udvides og teknologien opgraderes til at kunne leverere moderne og bæredygtige energiforsyning til alle i udviklingslandene, især de mindst udviklede lande, udviklingslande bestående af små øer og udviklingslande uden adgang til havet, i overensstemmelse med deres respektive støtteprogrammer.


Verdensmålet har til formål at fremme en omstilling til vedvarende energi og derigennem sikre, at vi bevarer ressourcer for eftertiden. Samtidig er et vigtigt element, at målet skal medvirke til at skabe udvikling og dermed også medvirke til at skabe fremskridt inden for de andre verdensmål.


Målet kan fremmes ved, at vi gennem vores planlægning skaber rammerne for en omstilling til vedvarende energi. Dette ved, at prioritere og give mulighed for etablering af for eksempel biogasanlæg, vindmøller og solceller, men også ved at sikre større arealer til produktionsskov, som dermed kan medvirke til at fortrænge fossile brændstoffer. Inden for vedvarende energi i Herning Kommune er en stor del biomasse. Derved vil lokal skovrejsning også medvirke til at gøre transporten af biomasse mere bæredygtig.


Konkrete mål kunne være, fastlæggelse af ambiøse mål i kommende strategi for produktion af vedvarende energi, proaktivt arbejde med etaberling af nye biogasanlæg over de næste fire år for at kunne realisere yderligere anlæg og opkøb af arealer til etabelring af lokal skov.


Verdensmål nr. 11 ”Bæredygtige byer og lokalsamfund”

I direkte sammenhæng med arbejdet for målene for Sundhed og Trivsel ligger arbejdet med at sikre bæredygtige byer og lokalsamfund. I byplanlægningen skal der arbejdes inkluderende for at sikre robuste og bæredygtige bymiljøer og lokalsamfund.


Delmål

11.1 Byg sikre boliger til overkommelig pris

11.2 Skab billige bæredygtige transportsystemer

11.3 Gør byerne inkluderende og bæredygtige

11.4 Beskyt verdens kultur- og naturarv

11.5 Reducer naturkatastrofers skadelige konsekvenser

11.6 Reducer byernes miljøbelastning

11.7 Giv alle adgang til grønne offentlige rum

11.A Styrk god national og regional byplanlægning – styrk forbindelse mellem by og land

11.B Gør langt flere af verdens byer mere modstandsdygtige mod katastrofer

11.C Støt de mindst udviklede lande til at bygge bæredygtigt og robust


Oversat kan det betyde, at vi i samarbejde med byer, landsbyer og lokalsamfund skal sikre adgang til holdbare, varierede boliger til en fornuftig pris, effektiv og tilgængelig bæredygtig transport (cykler, kollektiv transport), skabe grønne byrum og adgang til rekreative muligheder i både by og land samt sikre at byerne er robuste og bæredygtige i forhold til miljø og klima og biodiversitet. Det taler også direkte ind i planlovens formålsparagraf som netop omhandler det fulde syn på planlægningen i en bæredygtig kontekst.


Udviklingen af bæredygtige byer og lokalsamfund handler om at passe på vores ressourcer - både i forhold til forbrug og affald. Det handler også om at skabe rammen om velfungerende byer og lokalsamfund med plads til det gode liv, oplevelser, mangfoldighed, sammenhængskraft, fællesskaber, service, kultur, arkitektur og tilgængelighed.


Gennem vores (fysiske) planlægning kan vi være med til at skabe rammerne om velfungerende byer.

Der findes mange veje at gå, så udover at bæredygtighed er en overordnet ramme om vores måde at arbejde på, skal vi blive klogere og skarpere på fokus og prioritering. Nogle bud kunne være:


En helhedsorienteret og tværfaglig tilgang kan sikre optimering på de relevante temaer og multifunktionelle løsninger, hvor det giver mening. Et eksempel kan være at se håndtering af de øgede vandmængder som en ressource, der kan skabe mere bykvalitet.


Især ved den overordnede planlægning for kommune som helhed, repræsenteret ved kommuneplanen, har mål nr. 11 stor betydning da det omhandler de strukturer i har i kommunen. Det er med kommuneplanen vi skal skabe den gode sammenhæng i vores bystrukturer og
overgangen til det åbne land. Det er i den overordnede planlægning af vores byer at vi skal sikre en bæredygtig udvikling, herunder at der laves den fornødne klimatilpasning.


Et fokus på, at bebyggelser og byrum skal være økonomisk rentable, men at der samtidig skal indtænkes klimatilpasning, energi- og ressourceeffektivitet, naturværdier, miljø, arkitektonisk kvalitet og social tryghed. Vi skal i den sammenhæng gøre det nemt for os selv, borgere og virksomheder at træffe de gode valg.


Et øget fokus på fællesskaber – både forstået som måden vi bor og lever på, men også som partnerskaber, hvor vi sammen finder løsninger og muligheder. Her kan vi også undersøge muligheden for mere inddragelse udenfor det formelle plansystem (høring), hvor borgere inviteres til at deltage i strategisk planlægning og udvikling af områder både i by og landdistrikter.


Forslag til Herning kommuneplan 2021-2032 vil være den plan hvor verdensmålet vil sætte sine tydeligste spor i forhold til fremtidige bystrukturer, krav til nye byudviklingsområder, udpegninger til klimattilpasningsprojekter med mere.


Et konkret mål kunne være, at som med verdensmål nr. 3 sund og trivsel, at lade målet indgå i forsøg med fremtidige bybygningsprojekter.


Derudover kunne konkrete mål for en yderligere inddragelse lokalt og styrkelse af fællesskaber være, at arbejde med yderligere inddragelse af lokalområderne forud for de egentlige lovmæssige høringer og dermed skabe en stærkere lokal forankring af planlægningen.



Verdensmål 13 - Klimaindsats

Vi skal arbejde for, at mindske konsekvenserne ved klimaforandringer, herunder bremse udledningen af drivhusgasser og bremse den globale opvarmning med langvarige ændringer i vores klimasystem.


Målet er en del af udviklingsdagsordenen for bæredygtig udvikling frem mod 2030 og skal være med til at skabe fremskridt på tværs af de forskellige mål.


Delmål

13.1 Styrke modstandskraft og tilpasningsevne til klimarelaterede risici og naturkatastrofer i alle lande.

13.2 Integrere tiltag mod klimaforandringer i nationale politikker, strategier og planlægning.

13.3 Forbedre undervisning, viden, og den menneskelige og institutionelle kapacitet til at modvirke, tilpasse, begrænse skaderne og tidlig varsling af klimaændringer.

13.a Indfri de udviklede landes forpligtelse, som underskrivere af FN's Rammekonvention om Klimaændringer, til målet om i fællesskab at mobilisere 100 mia. USD årligt inden 2020 fra alle kilder, for at imødekomme udviklingslandenes behov for meningsfulde modvirkningstiltag og gennemskuelighed ved gennemførelse og fuld igangsættelse af Den Grønne Klimafond via dens kapitalgrundlag snarest muligt.

13.b Fremme mekanismer, der kan øge kapaciteten til effektiv planlægning og forvaltning, som relaterer sig til klimaændringer i de mindst udviklede lande og små østater, og med fokus på kvinder, de unge samt lokale og marginaliserede samfund.


Verdensmål nr. 13 skal især ses i et globalt perspektiv. Ændringerne der er behov for kan ikke realiseres kun ved lokale indsatser men skal sikres gennem nationale politikker og strategier aftalt på tværs af landegrænser. Den kollektive indsats betragtes som afgørende for, at målet kan realiseres.


Herning Kommune kan arbejde for målet ved, at der gennem planlægning, for eksempel ved at fokusere på indsatser inden for verdensmål 7 og 11. Især inden for mål 7 vil en øget produktion af vedvarende energi medvirke til en sænkning af CO2 belastningen. Hvor arbejdet med de andre mål netop medvirker til at klimabelastningen mindskes. Deudover kan Herning Kommune arbejde for målet ved, at Herning Kommune arbejder for de målsætninger og indsatster som aftales på nationalt plan, samt gør en øget indsats hvor de nationale indsatser passer med Herning Kommunes geografiske og demografiske forudsætninger.



Opfølgning på arbejdet med Verdensmålene

Som allerede bemærket, indgår bæredygtighed som en integeret del af de valg, der træffes i planlægningsarbejdet. Inddragelsen af borgerne i kommune og lokalplanlægningen er en helt natulig del, som er rodfæstet i både lovgivning og daglig praksis.

Kommuneplanen og mange lokalplaner bliver obligatorisk miljøvurderet. Der bliver dog ikke for nuværende lavet en systematisk registrering af hvor mange planer, der miljøvurderes, herunder hvilke ændringer i planen miljøvurderingen afstedkommer. I miljøvurderingerne ses heller ikke konkret på verdensmålene som del af miljøvurderingen og derfor ikke hvilken indflydelse de konkrete planer har af betydning for målenes opfyldelse. Dette kunne være et tema for opfølgning.

I mange planer og projekter indtænkes allerede muligheder og rammer for bevægelse og motion gennem konkret anlæg. Der sker ikke en systematisk opfølgning eller evaluering af, om intentionerne reelt resulterer i konkrete fysiske anlæg, som er brugbare og meningsfulde for beboerne i et område. Dette kunne være et tema for opfølgning.

Ved den igangværende kommuneplanrevision arbejdes med klimatilpasning samt vedvarende energi. Fremadrettet er det vigtigt, at sikre at kommuneplanen med til at styrke arbejdet med verdensmålene, der kan derfor være et større behov for systematisk at måle på indsatserne, så det er muligt at følge effekten af det igangsatte arbejde.




Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller:

at Byplanudvalget godkender, at arbejdet med bæredygtighed følger mål og indstillinger beskrevet i dagsordenen

Beslutning

Tiltrådt.

 

Sagsnr.: 00.16.02-P05-1-20 Sagsbehandler: Mette Damkær  

Orientering om analyse af erhvervsjord

 

Sagsnr.: 00.22.04-I00-1-17 Sagsbehandler: Anna Margrethe Buhl  

Meddelelser til/fra Byplanudvalget