Dagsordener og referater

Udvalg: Byplanudvalget
Mødedato: 10. august 2015
Mødested: A2.01

Dagsordenpunkter

Sagsnr.: 01.02.15-P15-1-15 Sagsbehandler: Helene Kjærsgaard  

Foreløbig vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 42 for et boligområde ved Grøndahlsvej i Herning

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 x

 

 x

 x

 

Sagsresume

Byplanudvalget besluttede på mødet den 23. marts 2015 at der skulle udarbejdes kommuneplantillæg og lokalplan for boliger i op til 14 etager på Grøndahlsvej i Herning.

 

Kommuneplantillæg nr. 42 giver mulighed for en bebyggelsesprocent på 150 % for den sydlige del af Grøndahslvej, ud til Gl. Vejlevej.

 

Da byggeri på 14 etager kan få en væsentlig indvirkning på miljøet er der udarbejdet en miljørapport for kommuneplantillægget og lokalplanen.

Sagsfremstilling

Kommuneplantillæggets indhold

 

Lokalplan 14.B12.1 for et boligområde på Grøndahlsvej i Herning er ikke i overensstemmelse med kommuneplanen. Derfor ledsages den af tillæg nr. 42 til Herning Kommuneplan 2013 - 2024.

 

Kommuneplantillægget udlægger et nyt rammeområde 14.B12 - Boligområde syd for Grøndahlsvej. Rammeområdet giver mulighed for at opføre etageboliger. Det fastlægges desuden, at området skal forbindes til Knudmosen med stier.

 

 I forhold til de eksisterende kommuneplanrammer 14.B8 og 14.B11 foreslås nedenstående ændringer:

 

  • Bygningshøjden øges til 14 etager og 51 meter for at give mulighed for byggeri af højhuse mellem Grøndahlsvej og Knudmosen.

 

  • Bebyggelsesprocenten øges til 150 % for at give mulighed for en højere og tættere bebyggelse.

 

  • Kravet til friarealer reduceres fra minimum 100 % af boligetagearealet til minimum 50 % af boligetagearealet. Da der er tale om etageboliger vil der primært være mulighed for at udlægge friarealerne på altaner til de enkelte lejligheder. Boligerne kommer til at ligge som nærmeste nabo til det rekreative naturområde Knudmosen, og det vurderes derfor, at friarealerne til den enkelte lejlighed kan reduceres.

 

 

Kommuneplantillæggets afgrænsning

 

 

Som vist på luftfotoet omfatter kommuneplantillægget et større område end lokalplanforslaget. Kommuneplanrammen går helt ud til Gl. Vejlevej for at sikre en sammenhængende planlægning langs Grøndahlsvej. Der er ikke mulighed for at opføre ny bebyggelse på hjørnet af Grøndhalsvej og Gl. Vejlevej før der også er udarbejdet en ny lokalplan for det område.

 

 Miljørapport

Da byggeriet på grund af højde og omfang kan få en væsentlig indvirkning på miljøet er der udarbejdet en miljørapport for lokalplanen og det tilhørende kommuneplantillæg. Miljørapporten er vedlagt som bilag og har nedenstående konklusioner:

 

  • Byggeri af højhuse i op til 14 etager langs Grøndahslvej vil give Herning by en mere markant byfront mod syd og dermed en stærkere visuel identitet.
  • Om foråret og efteråret vil byggeri i op til 14 etager kaste skygge på den sydligste del af byggeriet på den nordlige side af Grøndahlsvej.
  • Inden der kan bygges boliger med tilhørende friarealer skal den kortlagte jordforurening fjernes. Det vurderes, at det er muligt at fjerne jordforureningen.
  • I forhold til støj, trafik, kulturarv, plante- og dyreliv samt overflade- og grundvand er det vurderet, at planerne hverken har negativ indflydelse på miljøet eller bliver påvirket negativt af de nævnte faktorer.

 

 Da der ikke for nuværende er konkrete byggeønsker i denne del af kommuneplanrammen, anbefaler forvaltningen at lokalplanlægningen afventes for dette område.  

 

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller:

at Byplanudvalget indstiller kommuneplantillæg nr. 42 med tilhørende miljørapport til foreløbig vedtagelse

Beslutning

Tiltrådt

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.05-P16-1-15 Sagsbehandler: Helene Kjærsgaard  

Foreløbig vedtagelse af forslag til lokalplan 14.B12.1 for boligområde ved boligområde ved Grøndahlsvej i Herning

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 x

 

 x

 x

 

Sagsresume

Byplanudvalget besluttede på mødet den 23. marts 2015, at der skulle udarbejdes et nyt lokalplanforslag for et boligområde ved Grøndahlsvej i Herning med mulighed for at bygge punkthuse i op til 10 - 14 etagers højde.

 

Forslag til lokalplan 14.B12.1 for et boligområde ved Grøndahlsvej i Herning fastlægger bestemmelser for det nye byggeris højde, placering, facader og parkering. For at sikre en god sammenhæng til naturområdet Knudmosen beskriver lokalplanen, hvordan stier og friarealer skal anlægges, og hvilke træer, der skal bevares. For at kunne realisere boligbyggeriet giver lokalplanen mulighed for at nedrive en tidligere trikotagefabrik samt boliger på Grøndahlsvej.

 

Da byggeriet på grund af højde og omfang kan få en væsentlig indvirkning på miljøet er der udarbejdet en miljørapport for lokalplanen og det tilhørende kommuneplantillæg. Miljørapportens hovedkonklusion er, at byggeri af punkthuse i op til 14 etager vil give Herning en mere markant byfront mod syd og at den eksisterende jordforurening skal fjernes, inden der kan opføres boliger.

Sagsfremstilling

Byggeri

Forslag til lokalplan 14.B12.1 giver mulighed for at opføre i alt 24.800 m² bebyggelse til boliger på Grøndahslvej i det sydlige Herning. Lokalplanområdet er en del af byomdannelsesområdet ved Sabroesvej, Thrigesvej og Grøndahlsvej. Mod syd grænser det op til naturområdet Knudmosen.

 

Bebyggelsen kan opføres i 5 byggefelter langs Grøndahlsvej i en højde mellem 10 og 14 etager som vist på visualiseringen nedenfor. Derudover kan der opføres en ekstra etage til indgang, depot, parkering eller lignende, så længe den fastsatte, samlede bygningshøjde i meter over det nuværende terræn ikke overskrides.

 

 

Lokalplanområdet er vist med hvid, stiplet linje

 

 

Visualisering af lokalplanens byggefelter set fra Chr. Ydes Vej.

 

For at sikre, at projekterne kommer til at fremstå som enkeltstående bygninger fastlægger lokalplanen, at bygningerne i byggefelt B, C, D og E maksimalt må have et fodaftryk på 400 m². I byggefelt A har bygherren ønske om at opføre projektet "Hus på Hus". Projektet har fået et mindre fodaftryk, end det oprindeligt havde, men har stadig behov for at et større byggefelt end i den nuværende lokalplan 14.BL6.2.

 

Byggeriet vil være synligt fra stor afstand, for eksempel fra indfaldsvejene til Herning fra syd. Lokalplanen fastlægger derfor, at facaderne skal have en harmonisk relief-virkning på samme måde som det højhus, der allerede er bygget på Grøndahlsvej. Det kan for eksempel opnås ved fremskudte og / eller tilbagetrukne altaner eller ved udskæringer i facaden.

 

Bygningernes facader må være af natursten, beton, metalplader eller tegl. For at undgå refleksion må de ikke males med blank maling. De skal enten fremstå i de nævnte materialers naturlige farver eller i andre afdæmpede farver, så der opstår en god helhedsvirkning mellem de 5 byggerier.

 

Da der er mange høje bygninger i området fastlægger lokalplanen, at carporte, skure samt andre mindre bygninger skal have et grønt tag i form af levende planter. Det vil forhindre blænding og give området et grønt og levende udseende fra boligerne.

 

Ønske om ekstra, tilbagetrukket tagetage

Ejeren af byggefelt C og D har ønske om at kunne opføre én etage mere end de 14 etager som en tilbagetrukket etage og tagterrasse. Forvaltningen har derfor fået udarbejdet visualiseringer af, hvordan det vil se ud, hvis den ekstra etage trækkes 4 meter tilbage og har en højde på 3 meter. Ud fra visualiseringen vurderer forvaltningen, at det vil skæmme byggeriet med en ekstra, tilbagetrukket etage. Forvaltningen anbefaler derfor, at bygningshøjderne fastholdes mellem 10 og 14 uden mulighed for en ekstra, tilbagetrukket tagetage. Bilaget afspejler et byggeri i 10-14 etager uden ekstra tilbagetrukket tagetage.

 

Visualisering med ekstra, tilbagetrukket etage set fra Chr. Ydes Vej.

 

Parkering

Lokalplanen fastlægger, at der som minimum skal anlægges én parkeringsplads pr. bolig. Parkeringspladserne kan anlægges som en del af bygningen, enten som en kælder eller som en base i den nederste del af bygningen. Parkeringspladserne kan også anlægges som flade-parkering, men så skal terrænet sænkes, så de parkerede biler så vidt muligt ikke er synlige fra Grøndahslvej. Der skal også anlægges minimum én overdækket cykelparkeringsplads pr. bolig.

 

Friarealer og stier

Da lokalplanområdet ligger i overgangen mellem by og natur fastlægger lokalplanen, at friarealerne skal have en eng-agtig karakter med græs og blomster. Det vil give en god sammenhæng med naturområdet Knudmosen syd for lokalplanområdet. For at skabe læ og variation på friarealerne fastlægger lokalplanen også, at der skal plantes mindre grupper af træer og buske.

 

For at skabe en god sammenhæng med Knudmosens beplanting fastlægger lokalplanen, at de større egetræer syd for byggefelterne skal bevares. Det vil sige, at træerne ikke må fældes, beskæres eller på anden måde beskadiges uden forudgående tilladelse fra Herning Kommune.

 

Da det vil være attraktivt med direkte stiforbindelser fra boligområdet til Knudmosen bestemmer lokalplanen, at der skal anlægges stiforbindelser til de eksisterende rekreative stier i Knudmosen. Området afgrænses mod syd af Nordre Kanal, og der skal derfor også anlægges broer over kanalen.

 

Tekstilbyen Herning

Lokalplanområdet er en del af industrimindet "Tekstilbyen Herning". Den tidligere triktotagefabrik på Grøndahslvej 11 er udpeget som industriminde-bygning i "Tekstilbyen Herning". Forvaltningen har i juni 2015 vurderet, at bygningen efter SAVE-registreringsmetoden har lav bevaringsværdi. Da det vurderes, at bygningen heller ikke er bevaringsværdig som en del af "Tekstilbyen Herning", giver lokalplanen mulighed for at nedrive bygningen.

 

Den tidligere trikotagefabrik på Grøndahlsvej 11

 

Miljørapport

Da byggeriet på grund af højde og omfang kan få en væsentlig indvirkning på miljøet er der udarbejdet en miljørapport for lokalplanen og det tilhørende kommuneplantillæg. Miljørapporten er vedlagt som bilag og har nedenstående konklusioner:

 

  • Byggeri af højhuse i op til 14 etager langs Grøndahslvej vil give Herning by en mere markant byfront mod syd og dermed en stærkere visuel identitet.
  • Om foråret og efteråret vil byggeri i op til 14 etager kaste skygge på den sydligste del af byggeriet på den modsatte side af Grøndahlsvej.
  • Inden der kan bygges boliger med tilhørende friarealer skal den kortlagte jordforurening fjernes. Det vurderes, at det er muligt at fjerne jordforureningen.
  • I forhold til støj, trafik, kulturarv, plante- og dyreliv samt overflade- og grundvand er det vurderet, at planerne hverken har negativ indflydelse på miljøet eller bliver påvirket negativt af de nævnte faktorer.

 

 

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller:

at Byplanudvalget tager stilling til ønsket om en tilbagestukket tagetage

 

at Byplanudvalget indstiller forslag til lokalplan 14.B12.1 for et boligområde på Grøndahlsvej i Herning med tilhørende miljørapport til foreløbig vedtagelse

Beslutning

Tiltrådt idet der ønskes en tilbagetrukket tagetage, altså max 14+1 etager

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.05-P16-2-13 Sagsbehandler: Helene Kjærsgaard  

Foreløbig vedtagelse af lokalplan 11.C27.2B for Vestergade 41 og 43 i Herning

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 x

 

 x

 x

 

Sagsresume

På mødet den 1. september 2014 behandlede Byplanudvalget forslag til lokalplan 11.C27.2B for Vestergade 41 og 43 i Herning til foreløbig vedtagelse. Byplanudvalget besluttede, at foreløbig vedtagelse af lokalplanforslaget skal afvente et forslag til konkret bebyggelse på Vestergade 43.

 

Ejeren af Vestergade 43 har fremsendt et forslag til nedrivning og nybyggeri på ejendommen med ønske om at få sagen genoptaget og lokalplanforslaget foreløbigt vedtaget.

Sagsfremstilling

HK Midtvest, der ejer Vestergade 43, har fremsendt en skitse over, hvordan de gerne vil anvende ejendommen. De har i dag cirka 1.500 m² kontorerhverv på ejendommen. Med skitseforslaget nedrives villaen mod Vestergade, en sammenbygning til bygningen bagved og den bagerste bygning, der ligger i skel mod vest og syd. I alt nedrives 600 m².

 

De nedrevne bygninger erstattes med cirka 800 m² ny bebyggelse mod Vestergade som vist på skitsen. Byggeriet opføres i skel mod Vestergade mod nord og sammenbygges mod syd med den eksisterende bygning i to etager. De mest offentlige funktioner som reception, kontorer for sagsbehandlere samt samtale- og møderum placeres mod Vestergade. Da det samlede etageareal til kontoerhverv øges med lidt over 200 m² vil det nye byggeri udløse 5 nye parkeringspladser. De placeres ved det nye byggeri, ved indkørslen fra Vestergade.

 

Forvaltningen har vurderet, at skitseprojektet kan realiseres inden for det tidligere fremsendte forslag til lokalplan 11.C27.2B. For at sikre at ny bebyggelse mod Vestergade kommer til at passe til den øvrige bebyggelse, har forvaltningen vurderet, at det skal tilføjes til lokalplanen, at byggeri mod Vestergade skal opføres i minimum 2 etager og 6 meters højde.

 

Byplanudvalgets behandling af sagen 1. september 2014.

 

Sagsresume

Der er udarbejdet et nyt lokalplanforslag, 11.C27.2B, for Vestergade 41 og 43 i Herning. Lokalplanforslaget udlægger området til centerformål og fastlægger, at villaen på Vestergade 41 skal bevares, mens villaen på Vestergade 43 kan nedrives og erstattes af ny bebyggelse.

 

Sagsfremstilling

Herning Byråd besluttede på mødet den 6. maj 2014 (punkt 172), efter indstilling fra Byplanudvalget, at lokalplan 11.C27.2 for Vestergade 41 - 43 skulle genfremlægges med mulighed for at nedrivning af den bevaringsværdige bebyggelse på Vestergade 43. Forvaltningen har derfor udarbejdet forslag til lokalplan 11.C27.2B for Vestergade 41 og 43.

 

Forslag til lokalplan 11.C27.2B udlægger området til centerformål i form af butikker, kontorerhverv, liberale erhverv, servicevirksomheder samt offentlige formål og boliger.

 

Lokalplanforslaget fastlægger, at den eksisterende villa på Vestergade 41 skal bevares, mens villaen på Vestergade 43 kan nedrives. Begge villaer har middel bevaringsværdi og er oprindeligt opført som direktørvillaer til Herning Klædefabrik, der nu er indrettet til Textilforum. Villaen på Vestergade 41 er den bedst bevarede, mens villaen på Vestergade 43 i højere grad er ombygget, og den har derfor ikke lige så høj bevaringsværdi som nr. 41.Området omkring den tidligere Herning Klædefabrik er en del af Tekstilbyen Hernings udpegning til Nationalt Industriminde.

 

Lokalplanforslaget fastlægger, at det grønne forareal ved Vestergade 41 skal bevares med sin grønne, havelignende karakter. Ligeledes er enkeltstående store og karaktergivende træer i lokalplanforslaget udpeget som bevaringsværdige, da de tilfører lokalplanområdet og gaden en grøn karakter.

 

På Vestergade 43 er der mulighed for at opføre ny bebyggelse i op til 3 etager og 12 meters højde mod Vestergade. For at tilpasse ny bebyggelse til gadebilledet skal den enten opføres i skel mod Vestergade eller i en facadebyggelinje parallel med facaden på Vestergade 41. I den sydlige del af lokalplanområdet, mod den eksisterende villabebyggelse på Dalgas Allé, kan bebyggelse maksimalt opføres i 2 etager og 8,5 meters højde.

 

Ny bebygelse på Vestergade 43 skal have en arkitektur, der sammen med den bevaringsværdige bebyggelse på Vestergade 41, danner et harmonisk helhedsindtryk og er tilpasset det bevaringsværdige kulturmiljø omkring Textilforum. Lokalplanforslaget giver mulighed for at opføre i alt 3000 m² bebygglse på Vestergade 43, hvilket svarer til en bebyggelsesprocent på knap 100% for ejendommen.

 

I overensstemmelse med kommuneplanens rammer for området giver lokalplanforslaget mulighed for at opføre butikker. Der kan indenfor lokalplanens område opføres i alt 1000 m² butik til udvalgsvarer, og den enkelte udvalgsvarebutik må maksimalt have et areal på 500 m².

 

Indstilling

 

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller:

at

Byplanudvalget indstiller forslag til lokalplan 11.C27.2B for Vestergade 41 - 43 i Herning til foreløbig vedtagelse

 

Beslutning

Udsat til der foreligger et konkret projekt til bebyggelse.

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller:

at Byplanudvalget indstiller forslag til lokalplan 11.C27.2B for Vestergade 41 og 43 i Herning til foreløbig vedtagelse

Beslutning

Udsat til 14. september med henblik på en bearbejdning af arkitektur

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.05-P16-6-15 Sagsbehandler: Lisbeth Andresen  

Foreløbig vedtagelse af forslag til lokalplan 01.B6.1 for et boligområde ved Korsholmsvej i Aulum

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 x

 

 x

 x

 

Øvrige sagsbehandlere: Lisbet Rørbæk Abildtrup

Sagsresume

Byplanudvalget har på mødet d. 24. november 2014 principgodkendt igangsætning af planlægning for udstykning af ejendommen Kirkegade 19 i Aulum - den tidligere præstebolig. Forvaltningen har derfor udarbejdet forslag til lokalplan 01.B6.1 for et boligområde ved Korsholmsvej i Aulum, som hermed fremsendes til foreløbig vedtagelse.

Sagsfremstilling

Lokalplanens indhold

Lokalplanområdet er beliggende i den nordøstlige del af Aulum midtby over for Aulum Kirke. Området udgør matrikel 1a Kirkeby By, Aulum, en ejendom der tidligere har fungeret som præstebolig i tilknytning til Aulum Kirke. Lokalplanområdet har et areal på 10.571 m2 og afgrænses mod syd af Korsholmsvej, mod vest dels af privat beboelse dels af et spejderhus med tilhørende udearealer, mod nord af et åbent engområde udlagt til rekreative formål i kommuneplanen og mod øst af Kirkegade.

Ejendommen blev for få år siden solgt til privat beboelse. Lokalplanen er udarbejdet på baggrund af et ønske fra den nye ejer om at udstykke ejendommen til boliggrunde.

Lokalplanens formål er at give mulighed for at udstykke lokalplanområdet til parcelhusgrunde. Endvidere er det lokalplanens formål at sikre gode trafikale forhold. Det er også lokalplanens formål at disponere området, så der tages hensyn til et Exner-fredet areal i den nordlige del af lokalplanområdet.

Lokalplanen giver mulighed for udstykning af 7-8 grunde til åben-lav boligbebyggelse, inklusiv grunden, hvor den eksisterende bolig ligger. De tre grunde mod den nordlige afgrænsning er omfattet af en Exner-fredning, hvorfor der er lagt en byggelinje ind på grundene, så det fredede areal ikke kan bebygges og befæstes.

Der er i lokalplanforslaget indarbejdet bevarende bestemmelser for den tidligere præstebolig, der er opført i 1890. Bygningen er i forbindelse med lokalplanens udarbejdelse blevet vurderet til at have en høj bevaringsværdi på 3. Der er ligeledes indarbejdet bestemmelser for bevaringsværdige træer.

Lokalplanforslaget er i overensstemmelse med Herning Kommuneplan 2013-2024 - rammeområde 31.B6.

Exner-fredning

Den nordligste del af lokalplanområdet er omfattet af en kirkefredning - en såkaldt Exner-fredning fra 1953. Inden for det Exner-fredede areal, der består af et areal på 30x60 meter, må der ikke beplantes eller bebygges af hensyn til indblikket til kirken.

Der har under processen med udarbejdelse af lokalplanforslaget været dialog mellem Herning Kommune, Fredningsnævnet og de kirkelige myndigheder. En egentlig ophævelse af Exner-fredningen kan der fra disse myndigheder ikke findes opbakning til, hvorfor der i lokalplanforslaget er arbejdet ud fra, at der kan gives en dispensation til fredningen. Det foreslås, at det fredede areal kan indgå som haveareal, dog under specifikke krav i lokalplanens bestemmelser. Her fremgår det, at arealet ikke må bebygges, befæstes eller beplantes yderligere bortset fra tilsåning af græsplæne. Der skal dog plantes levende hegn i lokalplanområdets nordlige afgrænsning i form af uklippede buske. Endvidere skal der tyndes ud i den eksisterende beplantning, så der opnås et bedre indblik til Aulum Kirke, hvilket har været fredningens oprindelige formål. Formelt vil der efter lokalplanens endelige vedtagelse skulle søges dispensation hos Fredningsnævnet til realisering af lokalplanens muligheder for så vidt gælder de tre nordligste grunde.

Viborg Stift har tilkendegivet, at de kan bakke op om udstykningsforslaget med henblik på en dispensationsansøgning til fredningsnævnet.

 

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller:

at Byplanudvalget indstiller forslag til lokalplan 01.B6.1 for et boligområde ved Korsholmsvej i Aulum til foreløbig vedtagelse.

Beslutning

Tiltrådt

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.15-P16-9-14 Sagsbehandler: Louise Kruse Hansen  

Foreløbig vedtagelse af tillæg nr. 33 til Herning Kommuneplan 2013-2024 for erhvervsområde ved Industrivej Syd i Birk

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

   X

 

  X

   X

  

Sagsresume

For at tilvejebringe det kommuneplanmæssige grundlag for forslag til lokalplan nr. 33.E2.2 for et erhvervsområde ved Industrivej Syd i Birk er der udarbejdet forslag til kommuneplantillæg nr. 33 til Herning Kommuneplan 2013-2024.

 

Baggrunden for tillæg nr. 33 og det tilhørende forslag til lokalplan 33.E2.3 er dels konkrete ønsker til en anden anvendelse af byggerier og grunde i området, dels et behov for at konkretisere masterplanen for Birk, som blev godkendt af Byrådet i 2011for de konkrete byggemuligheder og anvendelse, som blev fastlagt med masterplanen.

Sagsfremstilling

Kommuneplantillæg nr. 33

Forslag til kommuneplantillæg nr. 33 (bilag 1) danner det kommuneplanmæssige grundlag for udarbejdelse af lokalplanforslag 33.E2.3 for et erhvervsområde ved Industrivej Syd. Lokalplanforslaget er ikke i overensstemmelse med den eksisterende ramme 33.E2 for området, hvad angår bl.a. afgrænsning af kommuneplanrammer, anvendelse, etageantal, bygningshøjde og det samlede detailhandelsareal til særlig pladskrævende varer.

 

Kommuneplantillæg nr. 33 til Herning Kommuneplan 2013-2024 ændrer afgrænsningen af følgende rammeområde 33.E2 – Erhvervsområde syd for Hovedvej 15 (Silkeborgvej), 33.OF2 – Offentligt område ved Birk Centerpark og Fastrupvej og 33.OF1 – Offentligt område ved Birk Centerpark og Fastrupvej, så de er tilpasset afgrænsningen af lokalplan 33.E2.3. For rammeområde 33.E2 og 33.OF2 er der ændret i rammebestemmelserne, så de er i overensstemmelse med Masterplan for Birk.

 

Ny afgrænsning af kommuneplanrammerne 33.E2, 33.OF2 og 33.OF1 - Ikke målfast

 

Masterplan for Birk

Byplanudvalget vedtog d. 8. august 2011, at Masterplan for Birk fremover skal være grundlaget for områdets udbygning. Masterplanen er inddelt i to områder: en vestlig del og en østlig del. Kommuneplanramme 33.E2 og 33.OF2 er beliggende i masterplanens østlige del.

 

For den østlige del af masterplanen gælder det, at der er en tydelig nord-sydgående struktur, hvad angår bebyggelse, parkeringsarealer og plantebælter. I området mellem den eksisterende bebyggelse langs Silkeborgvej og den nye bebyggelses langs Uldjydevej, som masterplanen foreslår, er der en større øst-vestgående grønning med forbindelse til De Geometriske Haver, Angli-bygningen, Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum og HEART – Herning Museum of Contemporary Art. En anden øst-vest gående forbindelse er aktivitetsgaden Studenterstrøget, som er en befæstet forbindelse mellem Kløvervej mod vest og Hammerum mod øst og skal fungere som et ”shared space”.

 

Kommuneplanramme 33.E2

Forslag til kommuneplanramme 33.E2 indeholder bestemmelser for, at der i den vestlige del af område E2 mellem Fastrupvej og Birk Centerpark skal der mod syd friholdes et areal til et kultur- og idrætsbælte, som skal have karakter af et åbent grønt forløb samt mulighed for udbygning af Studenterstrøget mod syd.

I forslag til kommuneplanrammen er der i anvendelsen tilføjet, at der kan etableres indendørs foreningsformål og festsal samt fastsat et tilhørende parkeringskrav på henholdsvis 1 pr. 50 m2 og 1 pr. 8. gæst.

Det samlede areal for detailhandel til særlig pladskrævende varer, herunder også møbler, er reguleret fra 10.000 m2 til 16.285 m2. Der er i forbindelse med udarbejdelse af kommuneplantillægget opgjort, hvor mange m2 detailhandel for særlig pladskrævende varer, herunder også møbler, de faktiske og de allerede lokalplanlagte forhold udgør. På baggrund af de eksisterende og allerede lokalplanlagte forhold er der ikke mulighed for at udvide det samlede areal for detailhandel til særlig pladskrævende varer.

 

Kommuneplanramme 33.OF2

Forslag til kommuneplanramme 33.E2 indeholder bestemmelser for, at der skal friholdes areal til udbygning af Studenterstrøget.

I forslag til kommuneplanrammen er der i anvendelsen tilføjet, at der kan etableres serviceerhverv tilknyttet offentlige formål, etageantallet ændres til højest 3, bygningshøjden ændres til højest 18 meter og opholdsareal ændres til mindst 10% af erhvervsetagearealet, så kommuneplanrammens anvendelsesmuligheder, etageantal og bygningshøjde stemmer overens med masterplanen for Birk.

 

Kommuneplanramme 33.OF1

Det er alene afgrænsningen af dette rammeområde, som ændres. De nuværende bestemmelser for kommuneplanramme 33.OF1 fortsætter.

 

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller:

at Byplanudvalget indstiller forslag til tillæg nr. 33 til Herning Kommuneplan 2013-2024 til foreløbig vedtagelse

Beslutning

Tiltrådt

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.05-P16-22-14 Sagsbehandler: Louise Kruse Hansen  

Foreløbog vedtagelse af lokalplan 33.E2.3 for et erhvervsområde ved Industrivej Syd i Birk

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

   X

 

   X

   X

  

Sagsresume

Byplanudvalget principgodkendte d. 3. februar 2014 igangsætning af ny lokalplan ved Industrivej Syd i den østlige del af Birk.

 

Forvaltningen har udarbejdet et forslag til lokalplan 33.E2.3 for et erhvervsområde ved Industrivej Syd, som bl.a. giver nye anvendelsesmuligheder, skærper bestemmelser for ny bebyggelses udformning og fremtræden samt sikre bevaringsværdig beplantning og haveanlæg. Begrundelsen var bl.a. et ønske om at ændre anvendelsen af bebyggelse til ikke kun at omfatte erhvervsenheder og detailhandel.

 

Sagsfremstilling

Lokalplanområdet

Forslag til lokalplan 33.E2.3 – Erhvervsområde ved Industrivej Syd i Birk (bilag 1) omfatter et areal på ca. 24,6 ha beliggende i den østlige del af Birk. Lokalplanområdet er afgrænset mod nord af Silkeborgvej (Hovedvej 15), mod øst af Fastrupvej, mod vest af vejen Birk Centerpark og mod syd af det åbne land.

 

 

Lokalplanområdets beliggenhed i Birk - Ikke målfast

 

Hovedparten af området anvendes i dag til erhvervsområde med forskelligt pladskrævende typer af erhverv, såsom engrosvirksomheder, produktionsvirksomheder, detailhandel til særlig varer og møbelbutikker. Derudover er der indendørs foreningsaktivitet med bl.a. udstilling af biler. Langs Industrivej Syd er der et græsareal med let spredt beplantning. Derudover er der et haveanlæg af C. Th. Sørensen. Den sydlige del af lokalplanområdet består af dyrkede marker.

 

Lokalplanforslaget

Disponeringen af lokalplanområdet tager udgangspunkt i Masterplan for Birk. Byplanudvalget vedtog d. 8. august 2011, at Masterplan for Birk fremover skal være grundlaget for områdets udbygning. Lokalplanområdet er disponeret ud fra en tydelig nord-sydgående struktur af byggefelter, et større øst-vestgående grønt forløb kaldet Grønningen samt et mindre grønt forløb mellem Silkeborgvej og Industrivej Syd. Lokalplanområdet er inddelt i ti delområder, som er disponeret efter hensyntagen til eksisterende anvendelse og Masterplan for Birk.

 

Masterplan for Birk - Ikke målfast

 

 

 

Lokalplankort - Ikke målfast

 

Det er lokalplanens formål at muliggøre ny anvendelse i det eksisterende erhvervsområde ved Industrivej Syd. Lokalplanen vil give mulighed for etablering af erhverv i miljøklasse 2-4, detailhandel for særlig pladskrævende varer, herunder møbelbutikker, indendørs foreningsformål og festsal. Der er i lokalplanforslaget specificeret hvilke delområder, der giver mulighed for etablering af detailhandel til særlig pladskrævende varer, herunder også møbler, baseret på eksisterende lovlig anvendelse og allerede lokalplanlagte muligheder. I forhold til planloven er det ikke muligt at give mulighed for yderligere detailhandel i området.

 

Lokalplanen har til formål at fastsætte bestemmelser for bebyggelsens omfang og fremtræden, som harmonerer med lokalplanområdets beliggenhed i Birk. Dette kommer til udtryk i, at lokalplanforslaget udlægger byggefelter i overensstemmelse med masterplanen, fastlægger en bebyggelsesprocent på 50 på de enkelte ejendomme, hvor lokalplanen giver mulighed for at bygge og opføre bebyggelse i to etager. Endvidere stiller lokalplanforslaget krav til bebyggelsens udformning og fremtræden, herunder farve- og materialevalg med det formål at ”stramme” området op på sigt på grund af områdets beliggendhed i Birk. F.eks. skal ny bebyggelse have ydermure, som fremtræder med en glat overfladestruktur, som f.eks. betonelementer malet eller indfarvet og bygningernes ydermur skal fremstå i hvid eller sort eller en blanding af hvid og sort.

 

Formålet med lokalplanforslaget er også at aflyse den lokalplanlægning, som ligger for området i dag. I den forbindelse vil Masterplan for Birk blive integreret i den nye planlægning. Lokalplanen udlægger et grønt område i den sydlige del af lokalplanområdet som en del af det grønne forløb i masterplanen kaldet Grønningen, og for dette område skal der udarbejdes en mere detaljeret lokalplan før dette område kan etableres som et grønt område.

 

Derudover skal lokalplanen sikre bevaringsværdig beplantning, fastholde det grønne område mellem Silkeborgvej og Industrivej Syd samt sikre karakteren af C.Th. Sørensens haveanlæg. Lokalplanen giver mulighed for, at der i den vestlige del af det grønne område mellem Silkeborgvej og Industrivej Syd skal plantes egetræsbeplantning i forlængelse af det bevaringsværdige egetræsbeplantning i den østlige del.

 

C. Th. Sørensens haveanlæg

På den sydlige del af matrikel 3ae, Birk By, Gjellerup er der et haveanlæg af landskabsarkitektekten C.Th. Sørensen, som i sin tid var en af Danmarks førende landskabsarkitekter, som også formåede at opnå international anerkendelse. C.Th. Sørensen står bl.a. bag De Geometriske Haver i Birk. C.Th. Sørensen udviklede en skulpturel havekunst, hvor geometriske, veldefinerede former ofte dannede en rumlig struktur, hvor plantematerialet klippedes i præcise former. Haveanlægget består af diagonale og lige akser, som er græsareal der er friholdt for beplantning. Mellem akserne dannes der trekantede arealer, som består af tæt beplantning med forskellige træsorter, som f.eks. lærk, fyr, tjørn og birk. Haveanlægget fremstår i dag misvedligeholdt. Det er dog vurderet, at anlægget har landskabsarkitektonisk- og kulturhistorisk interesse. På baggrund af dette fastsætter lokalplanforslaget bestemmelser om, at karakteren af haveanlægget skal bevares, dvs. akserne i anlægget skal henligge som slået græsareal uden beplantning. Mellem akserne skal de trekantede arealer have karakter af tæt beplantning. Lokalplanen giver mulighed for udtynding af træerne i anlægget, såfremt der tilplantes med egebeplantning som erstatning.

 

Luftfoto og fotos af C.Th. Sørensens haveanlæg 

 

Lokalplanens forhold til kommuneplanen 

Lokalplanforslaget er ikke i overensstemmelse med Herning Kommuneplan 2013-2024, og der er derfor udarbejdet et forslag til kommuneplantillæg nr. 33.

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller:

at Byplanudvalget indstiller forslag til lokalplan 33.E2.3 –Erhvervsområde ved Industrivej Syd i Birk til foreløbig vedtagelse

Beslutning

Tiltrådt

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.15-P16-1-15 Sagsbehandler: Lisbet Rørbæk Abildtrup  

Endelig vedtagelse af tillæg nr. 41 til Herning Kommuneplan 2013-2024 for boliger på H N Andersens Vej 3-5

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 X

 

 X

 X

 

Øvrige sagsbehandlere: Kaare Hjorth

Sagsresume

Byrådet har den 28. april 2015 foreløbig vedtaget tillæg nr. 41 til Herning Kommuneplan 2013-2024 samt lokalplan 14.B13.1 for boliger på H N Andersens Vej 3-5.

Planforslagene har været i offentlig høring fra den 30. april til den 25. juni 2015. Der er kommet en indsigelse og en bemærkning til planerne, som behandles i forbindelse med den endelige vedtagelse af lokalplan 14.B13.1.

 

Kommuneplantillæg nr. 41 indstilles hermed til endelig vedtagelse.

 

 

Sagsfremstilling

Tillæg nr. 41 til Herning Kommuneplan 2013-2024 udarbejdes, da lokalplanforslag 14.B13.1 for boliger på H N Andersens Vej 3-5 ikke kan indeholdes i den eksisterende kommuneplanramme 14.B8 - Boligområde ved Tietgensgade, for så vidt angår bebyggelsesprocent og friarealprocent samt etageantal og bygningshøjde. Kommuneplantillægget erstatter en del af det eksisterende rammeområde 14.B8 Boligområde ved Tietgensgade, og udlægger nyt rammeområde 14 B13 Boligområde ved H N Andersens Vej. Tillægget muliggør en bebyggelsesprocent på maksimum 70 og en friarealprocent på minimum 50. Ny bebyggelses etageantal og højde fastsættes til maksimum 3 etager og 12 meter for at sikre, at der sker en tilpasning til de tilstødende parcelhusbebyggelser.

 

Disse ændringer vurderes at være i tråd med områdets karakter og boligbebyggelser i øvrigt.

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller:

at Byplanudvalget indstiller tillæg nr. 41 til Herning Kommuneplan 2013-2024 til endelig vedtagelse.

Beslutning

Tiltrådt

Torben Clausen deltog ikke i sagens behandling.


Fraværende i Byplanudvalget - 10. august 2015:
Torben Clausen

 

Sagsnr.: 01.02.05-P16-28-14 Sagsbehandler: Lisbet Rørbæk Abildtrup  

Endelig vedtagelse af lokalplan 14.B13.1 for boliger på H N Andersens Vej

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 X

 

 X

 X

 Øvrige sagsbehandlere: Helene Kjærsgård

Sagsresume

På møde den 28. april 2015 foreløbig vedtog Byrådet forslag til lokalplan 14.B13.1 for boliger på H N Andersens Vej 3-5 i Herning samt tillæg nr. 41 til Herning Kommuneplan 2013-2024.

Planerne har været i offentlig høring fra den 30. april til den 25. juni 2015.

 

Der er kommet en indsigelse og en bemærkning til lokalplanforslaget. Disse er behandlet i indsigelsesnotatet (bilag 1).

 

Lokalplanen fremlægges hermed til endelig vedtagelse.

Sagsfremstilling

Lokalplanens indhold

Lokalplanområdet omfatter matr. nr. 230 al Herning Bygrunde, Herning og udgør et areal på ca. 4.200 m² . Området ligger i den sydlige del af Herning i Thrigesvej-kvarteret, der er et erhvervsområde under omdannelse. Lokalplanområdet afgrænses af H N Andersens Vej og Tietgensgade mod vest og nord, parcelhusbyggeri mod øst og nyere etageboligbebyggelse mod syd.

 

Det er lokalplanens formål at udlægge området til boligformål i form af etageboliger i op til 3 etager.

Lokalplanen regulerer bebyggelsens placering, omfang og ydre fremtræden. Lokalplanen fastsætter vejadgangen til området fra Tietgensgade og disponerer området i et byggefelt langs H N Andersnes Vej og Tietgensgade, så der dannes et indre gårdrum til parkering og fælles friareal. Der kan desuden etableres friareal på altaner og i små, private haver mod syd og vest.

Der er registreret ét bevarinsgværdigt træ i lokalplanområdet, som skal bevares som en del af gårdmiljøet.

Langs lokalplanområdets afgrænsning mod H N Andersens Vej og Tietgensgade skal der etableres afskærmende bøgehæk. Dette er i tråd med den øvrige nyere bebyggelse i området.

 

Lokalplanen giver mulighed for nedrivning af eksisterende bebyggelse i området, herunder bevaringsværdig bebyggelse, der er registreret med en bevarinsgværdi på hhv. 6 og 7 (jf. SAVE metoden). Den bevarinsgværdige bebyggelse er den tidligere tekstilfabrik "Eibi", der er en del af Tekstilbyen Herning. Tekstilfabrikken blev opført i 1953 og udvidet i 1957 og 1964. Omkring år 2000 blev fabrikken omdannet til kontorformål, og lokalerne står i dag ubenyttet. Lokalplanen giver desuden mulighed for nedrivning af to eksisterende boliger i et dobbelthus i tilknytning til den tidligere tekstilfabrik.

 

Plangrundlag

Lokalplanområdet er beliggende i byzone.

 

Området er omfattet af kommuneplanramme 14.B8 Boligområde ved Tietgensgade i Herning Kommuneplan 2013-2024. Lokalplanforslaget er ikke i overensstemmelse med kommuneplanrammen i forhold til bebyggelsesprocent og friarealprocent samt etageantal og bygningshøjde. For at bringe lokalplanforslaget i overensstemmelse med kommuneplanen er der udarbejdet kommuneplantillæg nr. 41.

 

Tillægget overfører lokalplanområdet til nyt rammeområde 14.B13 Boligområde ved H N Andersens Vej. Tillægget fastsætter bebyggelsesprocenten til maksimum 70 og friarealprocenten til minimum 50. Etageantallet og bygningshøjden fastsættes til maksimum 3 etager og maksimum 12 meter.

 

Thrigesvej-kvarteret er omfattet af en masterplan. Lokalplanområdet er ikke omfattet af denne masterplan, men ligger i umiddelbar tilknytning til masterplanen, og er derfor, blandt andet i forhold til arkitektur og beplantning, tænkt sammen med masterplanens indhold og den øvrige bebyggelse i området.

 

Grundvandsforhold

Lokalplanområdet ligger inden for område med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og i indvindingsopland til Nordre Vandværk. Det er derfor et vigtigt grundvandsområde.

Lokalplanen stiller krav om, at veje og pladser, hvor der kører motorkøretøjer eller håndteres miljøfarlige stoffer, skal udføres med en belægning som muliggør, at afstrømmende vand kan opsamles til kontrolleret udledning.

 

Indsigelser/bemærkninger

Lokalplanforslaget har været offentligt fremlagt fra den 30. april til den 25. juni 2015. Der er kommet en indsigelse og en bemærkning til forslaget, som er behandlet i indsigelsesnotatet (bilag 1). Indsigelsen vedrører bl.a. krav til parkering, etageantallet, indbliksgener og hegn i skel.

 

På baggrund af indsigelsen/bemærkningen indstiller forvaltningen, at der foretages følgende ændringer i lokalplanen:

  • redegørelsen tilføjes "Der findes fjernvarmeanlæg, elanlæg og/eller fiberbredbånd i området. Såfremt der udføres flytning eller omlægning af anlæggene skal udstykkeren afholde de dermed forbundne omkostninger ved en evt. byggemodning",
  • bestemmelserne tilføjes "Der må ikke isættes vinduer i østvendte gavle",
  • kortbilag 2 tilrettes, så byggefeltet mod syd minimeres med 5 meter over mod de eksisterende boliger på Gl. Vejlevej,
  • bestemmelsen vedr. hegning i skel mod øst og syd ændres til "Mod ejendommens østlige og sydlige skel, skal der etableres fast hegn med en højde på 180 cm. Det faste hegn skal begrønnes med klatreplanter".  

 

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller:

at Byplanudvalget indstiller lokalplan 14.B13.1 for boliger på H N Andersens Vej 3-5 i Herning til endelig vedtagelse med følgende ændringer:

 

at §x tilføjes: "Der må ikke isættes vinduer i østgavle"

 

at §x tilføjes: "Mod ejendommens østlige og sydlige skel, skal der etableres fast hegn med en højde på 180 cm. Det faste hegn skal begrønnes med klatreplanter".

 

at kortbilaget tilrettes således at byggefelterne reduceres med 5 m mod øst jfr. bilaget

Beslutning

Tiltrådt

Torben Clausen deltog ikke i sagens behandling.


Fraværende i Byplanudvalget - 10. august 2015:
Torben Clausen

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.05-P16-26-14 Sagsbehandler: Tanja Henriksen  

Endelig vedtagelse af lokalplan 11.C25.2 - Centerområde på hjørnet af Haakonsgade og Silkeborgvej

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 X

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Claus Peter Blak

Sagsresume

Lokalplanforslag 11.C25.2 – Centerområde på hjørnet af Haakonsgade og Silkeborgvej i Herning blev foreløbigt vedtaget på Byrådets møde den 28. april 2015 (punkt 105) og har været i offentlig høring fra den 6. maj til den 1. juli 2015.

 

I den offentlige høringsperiode er der indkommet 7 indsigelser til lokalplanforslaget.

 

Lokalplanforslaget indstilles til endelig vedtagelse.

Sagsfremstilling

Lokalplanforslaget

Lokalplanforslag 11.C25.2 er udarbejdet på baggrund af et projektforslag af et etagebyggeri med 17 boliger og en mindre butik på hjørnet af Haakonsgade og Silkeborgvej som Byplanudvalget principgodkendte på mødet den 1. september 2014 (pkt. 155).

 

 

Lokalplanforslaget er i overensstemmelse med Herning Kommuneplan 2013-2024 og er indeholdt i rammeområde 11.C25 til centerformål. Forslag til Lokalplan 11.C25.2 fastlægger områdets anvendelse til centerformål i form af boliger og butikker med udvalgsvarer, liberale erhverv, servicevirksomheder, caféer/restauranter eller udstillings- og gallerivirksomheder.

 

Lokalplanforslaget skal sikre, at byggeri og anlæg indpasses i bymiljøet og markerer krydset mellem Haakonsgade og Silkeborgvej, hvorfor der stilles krav til materialer, omfang og placering af ny bebyggelse. Lokalplanforslaget muliggør bebyggelse i op til 4 etager og 18 meter langs Silkeborgvej samt op til 3 etager og 14 meter langs Haakonsgade.

 

Lokalplanforslaget har til formål at fastlægge adgangs- og parkeringsforhold samt at sikre gode friarealer. Lokalplanområdet må kun vejbetjenes fra Haakonsgade. Lokalplanforslaget stiller krav om etablering af parkeringspladser til bolig og erhverv på egen grund. Hvis dette ikke kan lade sig gøre, kan grundejer indbetale til Herning Kommunes Parkeringsfond. Lokalplanforslaget fastlægger, at der skal etableres udeopholdsareal svarende til 20% af boligarealet og 10% af erhvervsarealet. Der skal etableres beplantning i videst muligt omfang på fri- og udeopholdsarealerne samt mindst et træ pr. 6 p-pladser inden for lokalplanområdet.

 

 

Lokalplanforslaget blev foreløbigt vedtaget på Byrådsmødet den 28. april 2015 (pkt. 105) og har været i offentlig høring fra den 6. maj til den 1. juli 2015.

 

 

De indkomne indsigelser

Der er i høringsperioden indkommet 7 indsigelser til lokalplanforslag 11.C25.2. De samlede indsigelser er beskrevet og vurderet i et selvstændigt indsigelsesnotat (Bilag 1 - Indsigelsesnotat og samlede indsigelser til lokalplanforslag 11C252). Flere punkter i de indkomne indsigelser vedrører forholdet omkring parkering i Haakonsgade og lokalplanforslagets tilpasning til nærområdet. De overordnede emner i indsigelserne er kort beskrevet herunder, hvor forvaltningens bemærkninger er markeret med kursiv:

 

Vedrørende parkeringsforhold i Haakonsgade

5 ud af de i alt 7 indsigelser påpeger en allerede eksisterende problematik vedrørende parkeringsforholdene i Haakonsgade. Indsigelserne omhandler §4, stk. 4, der giver mulighed for at betale til Herning Kommunes Parkeringsfond. Indsigelserne lægger vægt på, at man i stedet bør sikre, at der er nok parkeringspladser til boliger og erhverv inden for lokalplanområdet, da konsekvensen af at kunne benytte parkeringsfonden sandsynligvis vil give flere biler parkeret i boliggaderne.

 

Forvaltningen vurderer, at indsigelserne har en pointe. Det kan overvejes om §4, stk. 4 skal udgå, som dog med stor sandsynlighed vil have den konsekvens, at der ikke kan etableres det nødvendige antal parkeringspladser på grunden.

 

 

Vedrørende lokalplanforslagets tilpasning til nærområdet

5 ud af de 7 indsigelser omhandler lokalplanforslagets tilpasning til nærområdet. Haakonsgade, som er en bevaringsværdig sammenhæng i Herning, er beskrevet i Herning Kommuneatlas. Indsigerne vurderer, at de i lokalplanforslaget beskrevne byggefelter ikke tilgodeser den bevaringsværdige sammenhæng i Haakonsgade.

 

Lokalplanområdet ligger lige inden for områdegrænsen til kommuneplanramme 11.C25 til centerformål, som tillader 3 etager generelt, men helt op til 5 etager på hjørnet af Haakonsgade og Silkeborgvej. Haakonsgade er omfattet af kommuneplanramme 12.B6 til boligformål, der tillader bebyggelse i maksimalt 2 etager og op til 8,5 meter.

 

I lokalplanforslaget stilles krav til at ny bebyggelse skal indpasses i bymiljøet i forhold til materialer, omfang og placering m.m. (§7 og §8). Derfor tillader lokalplanforslaget maksimalt 3 etager langs Haakonsgade i et forsøg på at tilpasse ny bebyggelse til Haakonsgades skala. Forvaltningen påpeger, at lokalplanforslaget overholder bestemmelserne i kommuneplanramme 11.C25.

 

 

Vedrørende byggefelternes omfang og placering

5 ud af 7 indsigelser omhandler byggefelternes omfang og placering. Indsigerne er uforstående over for, at lokalplanforslaget giver mulighed for at bygge helt til skel, da det ifølge bygningsreglementet skal holdes minimum 2,5 meters afstand til skel. Samtidig mener indsigerne, at et byggeri i henholdsvis 4 etager langs Silkeborgvej og 3 etager langs Haakonsgade, vil virke voldsomt, når nabobebyggelsen er i 1-2 etager. Især Ejerforeningen Silkeborgvej 46-48 påpeger store skyggegener, såfremt lokalplanforslaget vedtages i sin nuværende form.

 

Lokalplanforslaget kan tilsidesætte bygningsreglementet med henblik på at bygge bymæssigt: jævnfør lokalplanforslagets §7, stk. 8 kan der inden for de på kortbilag 2 viste byggefelter opføres bebyggelse i de i lokalplanforslaget angivne højder uanset bygningsreglementets afstandskrav. Byggelovens brandkrav er dog stadig gældende, dvs. at der skal fritholdes 2,5 meter til vinduer. Lovmæssigt må der derfor gerne bygges i skel, hvis der ikke er vinduer i den pågældende gavl.

 

Det vil være en konsekvens af at bygge op til 4 etager i byggefelt 1, at ejerforeningens haver mod øst vil opleve at ligge i skygge i højere grad end i dag.

 

Vedrørende Hegnsloven

3 ud af 7 indsigelser vedrører lokalplanforslagets bestemmelse omkring hegning. En af indsigerne stiller spørgsmålstegn ved gyldigheden af at fjerne det markante træ i det nordøstlige hjørne, som det står i lokalplanforslagets redegørelse. De resterende to indsigelser omhandler formulering af §11, stk. 1 og 2 vedrørende hegn i form af beplantning og fast hegn, som ikke foreslås imødekommet.

 

Forvaltningen vurderer, at indsiger har ret, da det er meget sandsynligt, at træet oprindeligt er plantet på østsiden af skellinjen. Da lokalplanforslaget ikke kan regulere uden for sit område, foreslås en konsekvensrettelse i redegørelsen. Det foreslås, at følgende sætning udgår: ”Ved lokalplanområdets nordøstlige hjørne står et markant træ, som er i vejen for intentionen med lokalplanen. Det skal derfor fjernes.”.

 

Forvaltningen kan oplyse, at det er Hegnsloven, der regulerer hegning i skel, hvorfor bestemmelsen i lokalplanforslaget i princippet kan udelades. Forvaltningen vurderer, at den i lokalplanforslaget formulerede bestemmelse ikke er i strid med Hegnsloven samt at den er dækkende i forhold til indsigernes ønsker.

 

 

Indsigelse fra projektansøger

Indsigelse fra ejer af Silkeborgvej 42, som også er projektansøger. Indsigelsen omhandler ønsker om:

 

1) at fjerne kravet om etablering af en butik på hjørnet af Haakonsgade og Silkeborgvej,

 

2) at fjerne kravet om overdækket cykelparkering,

 

3) at øge det bebyggede areal samt bebyggelsesprocenten til henholdsvis 1975 m2 og 182%, så altanerne kan bygges uden på bygningen,

 

4) at ændre kravet vedrørende altangangenes bredde, så det bliver muligt at anvende dem til opholdsareal,

 

5) at ændre kravet vedrørende facade- og tagmateriale, så det ikke omfatter farve, men blot at det skal være tegl,

 

6) at fjerne § 11, stk. 3, der giver mulighed for at etablere beplantning mellem byggefelt 1 og Silkeborgvej.

 

Indsiger gør desuden opmærksom på, at projektet ikke vil blive gennemført, såfremt der minimeres i etageantallet for de 2 byggefelter.

 

Forvaltningen vurderer følgende:

 

1) Forvaltningen anbefaler, at kravet om en butik på hjørnet af Haakonsgade og Silkeborgvej bibeholdes og henviser til Byplanudvalgets beslutning på mødet den 1. september 2014, punkt 155. I kommuneplanen er lokalplanområdet udlagt til centerformål, da det ud fra en samlet detailhandelsplanlægning vil være mest hensigtsmæssigt, at Herning bymidte og Herning Centret på sigt betragtes som ét detailhandelsområde.

 

2) At det ved nybyggeri forekommer rimeligt, at der er overdækket cykelparkering i center- og boligområder. Forvaltningen anbefaler derfor, at kravet bibeholdes.

 

3) Forvaltningen påpeger, at bebyggelse inden for byggefelt 1 ifølge lokalplanforslagets §7.2 skal respektere den påbudte facadebyggelinje, men kan fraviges med op til 2 meter mod syd ved fx altaner. Det betyder, at facadebyggelinjen forhindrer, at der kan bygges altaner uden på bygningen. En konsekvens af altaner uden på bygningen vil være, at bebyggelsen ikke følger den markerede facadelinje (se evt. nedenstående illustration, der viser, at bebyggelse langs Silkeborgvej er trukket lidt væk fra vejen, så der opstår en helt naturlig linje i facaderne på hver side). Facadebyggelinjen er desuden hensigtsmæssig, da fortovet er ekstra smalt på strækningen langs lokalplanområdet.

 

 

Forvaltningen anbefaler, at den påbudte facadebyggelinje fastholdes, hvorfor også det bebyggede areal og bebyggelsesprocenten bør fastholdes.

 

4) Forvaltningen påpeger, at der i lokalplanforslaget er lavet en afgrænsning af altangangene, så de kommer væk fra hjørnerne. Afgrænsningen er lavet af flere årsager blandt andet for at sikre gode lysforhold i lejlighederne langs Silkeborgvej, der kun vil være nord-syd belyst. En bred altangang på sydsiden vil begrænse lysforholdene i lejlighederne. Afgrænsningen af altangangene vil mindske indkig til naboerne mod øst. Forvaltningen har desuden vurderet, at altangange ikke er gode opholdsarealer.

 

Forvaltningen anbefaler på denne baggrund, at afgrænsningen af altangangene fastholdes.

 

5) Forvaltningen henviser til Byplanudvalgets beslutning på mødet den 2. juni 2014, punkt 110, hvor der blev ønsket at se et nyt projektforslag med saddeltag og røde sten.

 

6) Forvaltningen henviser til ovenstående bemærkning 3). Da facadebyggelinjen og dermed byggefeltets placering bibeholdes vil det ikke give mere plads i gårdarealet at lade §11, stk. 3 udgå.

 

 

Forslag til ændringer i lokalplanforslagets bestemmelser

Følgende er et forslag til eventuelle ændringer i lokalplanforslagets bestemmelser, såfremt der er politisk ønske om helt eller delvist at imødekomme indsigelserne fra naboerne til lokalplanområdet i forhold til byggefelternes etageantal og højde.

 

Forvaltningen foreslår at ændre byggefelternes etageantal og højde til henholdsvis 3 etager og 14 meters højde langs Silkeborg (byggefelt 1) og 2 etager og 10 meters højde langs Haakonsgade (byggefelt 2). Tilsvarende vil bebyggelsesprocenten for lokalplanområdet skulle ændres til 140% og muligheden for at opføre bebyggelse ændres til i alt 1500 m2 inden for de på kortbilag 2 viste byggefelter. Den foreslåede ændring vurderes fortsat at afspejle kommuneplanens intention om fortætning langs Silkeborgvej, og virker samtidig bedre tilpasset sit nærområde. En lavere bebyggelseshøjde vil desuden mindske de nærmeste naboers skyggegener. Dog vil der ved etagebyggeri altid være tidspunkter på dagen, hvor solens højde og retning vil give skyggegener.

 

At mindske etageantallet vil give bedre mulighed for at overholde parkeringskravene uden, at bygherre skal benytte sig af Parkeringsfonden. Samtidig vil den foreslåede ændring forbedre muligheden for at tilføje beplantning i lokalplanområdet samt gøre det lettere at overholde kravene til friarealer.

 

Forvaltningen påpeger, at lokalplanens realisering kan være i fare som en konsekvens af dette ændringsforslag. Projektansøger har udtrykt, at han ikke vil være interesseret i at opføre ny bebyggelse, såfremt de øvrige indsigelser vedrørende byggefelternes etageantal tilgodeses.

 

Ovenstående forslag vil betyde følgende ændringer i lokalplanforslagets bestemmelser:

 

7.1  Der må opføres i alt 1500 m2 bebyggelse på matr. nr. 110 inden for de på kortbilag 2 viste byggefelter.

 

7.3  Bebyggelsesprocenten for lokalplanområdet må højest være 140%.

 

7.4  Bebyggelse må maksimalt opføres i 3 etager langs Silkeborgvej - inden for byggefelt 1 - og 2 etager langs Haakonsgade - inden for byggefelt 2 - som vist på kortbilag 2.

 

7.5  Bebyggelse må have en højde af maksimum 14 meter langs Silkeborgvej - inden for byggefelt 1 - og 10 meter langs Haakonsgade - inden for byggefelt 2 - som vist på kortbilag 2.

 

En lavere bebyggelseshøjde vil virke mindre voldsomt for området, og det kan derfor overvejes at efterkomme projektansøgers ønske med hensyn til at udelade farven på facaden og tagfladen i lokalplanforslagets bestemmelser.

 

Ovennævnte vil betyde følgende ændringer i lokalplanforslagets bestemmelser:

 

8.2     Bygninger inden for lokalplanområdet skal have ydervægge i tegl.

 

          Mindre bygningsdele kan desuden udføres i træ, glas, zink, stål, beton, kobber og aluminium.

 

          Mindre bygninger som garager, carporte og udhuse kan udføres i andre materialer.

 

8.3     Bebyggelse inden for lokalplanområdet skal have tegltag.

 

Da 5 ud af de i alt 7 indsigelser til lokalplanforslaget vedrører bebyggelsens omfang, vurderer forvaltningen, at det giver anledning til, at Byplanudvalget tager stilling til, om forslag til lokalplan 11.C25.2 for centerområde på hjørnet af Haakonsgade og Silkeborgvej skal indstilles til endelig vedtagelse uden ændringer eller med dele af eller alle ovennævnte forslag til ændringer. Eventuelle ændringer i lokalplanforslagets bestemmelser vil ligeledes skulle ændres i lokalplanforslagets redegørelse. 

 

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller:

at Byplanudvalget beslutter om §4, stk. 4 ”Såfremt parkeringskravene ikke kan opfyldes på egen grund, kan Herning Byråd tillade, at der indbetales for de manglende parkeringspladser til Herning Kommunes Parkeringsfond i henhold til reglerne herom i Regulativ for Herning Kommunes Parkeringsfond.” skal udgå.

 

at Byplanudvalget indstiller forslag til lokalplan nr. 11.C25.2 for centerområde på hjørnet af Haakonsgade og Silkeborgvej til endelig vedtagelse

 

Beslutning

Byplanudvalget indstiller forslag til lokalplan nr. 11.C25.2 for centerområde på hjørnet af Haakonsgade og Silkeborgvej til endelig vedtagelse med følgende ændringer:

 

 

§4, stk. 4 ”Såfremt parkeringskravene ikke kan opfyldes på egen grund, kan Herning Byråd tillade, at der indbetales for de manglende parkeringspladser til Herning Kommunes Parkeringsfond i henhold til reglerne herom i Regulativ for Herning Kommunes Parkeringsfond.” skal udgå.

 

7.1  Der må opføres i alt 1500 m2 bebyggelse på matr. nr. 110 inden for de på kortbilag 2 viste byggefelter.

 

7.3  Bebyggelsesprocenten for lokalplanområdet må højest være 140%.

 

7.4  Bebyggelse må maksimalt opføres i 3 etager langs Silkeborgvej - inden for byggefelt 1 - og 2 etager langs Haakonsgade - inden for byggefelt 2 - som vist på kortbilag 2.

 

7.5  Bebyggelse må have en højde af maksimum 14 meter langs Silkeborgvej - inden for byggefelt 1 - og 10 meter langs Haakonsgade - inden for byggefelt 2 - som vist på kortbilag 2.

 

8.2     Bygninger inden for lokalplanområdet skal have ydervægge i tegl.

           Mindre bygningsdele kan desuden udføres i træ, glas, zink, stål, beton, kobber og aluminium.

           Mindre bygninger som garager, carporte og udhuse kan udføres i andre materialer.

 

8.3     Bebyggelse inden for lokalplanområdet skal have tegltag.

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.05-P21-9-15 Sagsbehandler: Marius Reese  

Principgodkendelse af boligprojekt på Tjørring Hovedgade 42

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 x

 

 

 

 Øvrige sagsbehandlere: Claus Peter Blak

Sagsresume

Forvaltningen har modtaget ansøgning om mulighed for at opføre etagebyggeri på adressen Tjørring Hovedgade 42 i Tjørring. Det ansøgte projekt er i strid med gældende kommuneplanramme 41.BL1 og lokalplan 41.BL1.2. En imødekommelse af det ansøgte projekt vil derfor kræve udarbejdelse af tillæg til kommuneplanen samt ny lokalplan.

Ansøgningen fremsendes hermed til principgodkendelse.

Sagsfremstilling

Ejer af ejendommen Tjørring Hovedgade 42 har ansøgt om mulighed for opførelse af et etagebyggeri til boliger på ejendommen.

Ejendommen er beliggende på hjørnet af Tjørring Hovedgade og Østerbyvej i Tjørring i et område med primært åben/lav bebyggelse. Ejendommen udgør matrikel nr. 10ø Tjørring, Herning Jorder, der har et areal på 1.145 m2. Den eksisterende bebyggelse på ejendommen består dels af en hjørnebygning tidligere anvendt til boliger og opført i 1 etage med høj kælder, og dels af en ældre bolig opført i 1 etage med udnyttet tagetage. De to eksisterende bygninger har ingen nævneværdig bevaringsværdi.

 

Det ansøgte projekt omfatter 13 boliger. Bebyggelsen ønskes opført i en vinkel med 3 etager langs Tjørring Hovedgade og 2 etager langs Østerbyvej med samlet bruttoetageareal på 1.375 m2 samt 250 m2 kælder. Der er skiteseret friarealer på 40 % af bruttoetagearealet fordelt på arealet foran bygningen langs Tjørring Hovedgade, på altaner mod øst og på en tagterrasse oven på bygningslængen langs Østerbyvej.

Projektet rummer 13 parkeringspladser, 8 i gården mod øst, 2 langs Tjørring Hovedgade og 3 langs Østerbyvej.

Bebyggelsen tænkes opført i tegl med fladt tag.

 

Plangrundlag

Ejendommen er omfattet af kommuneplanramme 41.BL1, der giver mulighed for blandet bolig- og erhvervsformål. Rammen giver endvidere mulighed for en maksimal bebyggelsesprocent på 40 og bebyggelsen i op til 8,5 meter og maksimum 2 etager.

Ejendommen er endvidere omfattet af lokalplan 41.BL1.2 for boliger, erhverv og offentlige formål ved Tjørring Hovedgade. Lokalplanen giver mulighed for blandet bolig- og erhvervsformål og bebyggelse i op til 2 etager og 8,5 meters højde. Den maksimale bebyggelsesprocent må være 40.

Der er i lokalplanen fastlagt en vejbyggelinje på 13 meter fra vejmidte.

Ejendommen ligger inden for Baunekirkens kirkebyggelinie. Det betyder at man ikke må bygge højere end 8,5 m.

 

Forvaltningens vurdering

Forvaltningen vurderer, at et byggeri som det ansøgte projekt vil markere hjørnet af Tjørring Hovedgade og Østerbyvej og give såvel hjørnegrunden samt Tjørring Hovedgade en mere bymæssig karakter og et arkitektonisk løft.

Det vurderes, at et projekt med et omfang på 13 boliger er det maksimale hjørnegrunden kan rumme - med 3 etager mod Tjørring Hovedgade og 2 etager mod Østerbyvej. Det skal her bemærkes, at projektet indeholder en tagterrasse mod Østerbyvej, hvilket gør det ud for en 3. etage. Forvaltningen kan ikke anbefale mere end to etager mod Østerbyvej med begrundelse i omgivelsernes skala samt risiko for genevirkninger for nærliggende nabobebyggelse. Dermed skal der findes en anden løsning i forhold til at skabe tilstrækkeligt med friareal til boligerne.

 

Endvidere bør der i en eventuel videre planlægningsproces arbejdes med parkeringsløsningen. 1 p-plads pr. bolig vurderes at være tilstrækkeligt til denne type boliger, men disse bør placeres samlet i gården. Af trafiksikkerhedsmæssige grunde kan det ikke anbefales, at der etableres sideparkering langs Tjørring Hovedgade og Østerbyvej.

Forvaltningen vurderer også, at den i lokalplan 41.BL1.2 fastlagte vejbyggelinje på 13 meter fra vejmidte bør respekteres i en eventuel ny planlægning.

 

Det ansøgte projekt er ikke i overensstemmelse med hverken kommuneplanen eller gældende lokalplan med hensyn til bygningshøjde, etageantal og bebyggelsesprocent, hvorfor der skal udarbejdes nyt plangrundlag, hvis projektet skal nyde fremme.

 

En forudsætning for at der kan udarbejdes nyt plangrundlag, der imødekommer det ansøgte projekt, er at der skal gives dispensation fra kirkebyggelinien. Dette kan ske i forbindelse med den foreløbige vedtagelse af lokalplanen.

 

 

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller:

at Byplanudvalget tager stilling til, om der skal igangsættes ny planlægning for det ansøgte projekt

 

at Byplanudvalget i så fald tager stilling til, om der mod Østerbyvej kan opføres 2 eller 3 etager

Beslutning

Byplanudvalget ønsker at der igangsættes ny planlægning for det ansøgte projekt, således der kan bygges op til 3 etager, dog således at 3. etage mod Østerbyvej kun kan benyttes som tagterrasse.

Bilag

 

Sagsnr.: 01.11.00-P00-2-14 Sagsbehandler: Lisbet Rørbæk Abildtrup  

Pulje til landsbyfornyelse 2015 - godkendelse af tilsagn

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 X

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Thomas Frydensbjerg, Tanja Henriksen

Sagsresume

På byrådsmødet den 3. marts 2015 blev det besluttet, at der med Pulje til landsbyfornyelse 2015 skulle være mulighed for at søge støtte til nedrivning samt istandsættelse.

 

Der er gennemført ansøgningsrunde til Pulje til landsbyfornyelse 2015 fra den 11. marts til den 30. april 2015. Der er kommet i alt 11 ansøgninger.

Administrationen har vurderet de indkomne ansøgninger og indstiller hermed anbefalingerne til godkendelse.

Sagsfremstilling

Pulje til landsbyfornyelse 2015

Herning Kommune har i 2015 fået tildelt en statslig ramme på 3 mio. kr. til Pulje til landsbyfornyelse. Anvendelse af de tildelte statslige midler forudsætter 40% kommunal medfinansiering.

 

Pulje til landsbyfornyelse følger byfornyelseslovens regelsæt og skal skabe forskønnelse og oprydning i de mindre byer og landdistrikterne.

Geografisk kan puljemidlerne anvendes til aktiviteter på bygninger beliggende i byer med færre end 3.000 indbyggere samt til bygninger beliggende i det åbne land.

 

Puljemidlerne kan anvendes til følgende typer af aktiviteter: 

  • istandsættelse af nedslidte boliger,
  • nedrivning af nedslidte boliger,
  • nedrivning af private erhvervsbygninger. Det er en betingelse at erhvervet er ophørt. Muligheden er begrænset til bygninger beliggende i byer med færre end 3.000 indbyggere. Erhvervsbygninger i det åbne land er således ikke omfattet,
  • fjernelse af rod, skrot og affald samt
  • kommunalt opkøb af nedslidte ejendomme med henblik på istandsættelse eller nedrivning.

 

Boligen skal være opført før 1960 (jf. lovændring pr. 1. januar 2015) eller have væsentlige installationsmangler. Der kan kun gives tilsagn om støtte, hvor der kan indgåes frivillige aftaler med ejer. Det betyder, at puljemidlerne ikke kan anvendes til kondemnering og påbud om nedrivning.

 

Kommunerne kan meddele tilsagn af midlerne for 2015 inden for en periode på 1½ år - dvs. inden medio 2016.

Hvis en kommune ikke ønsker eller ikke har økonomi til at anvende de tildelte puljemidler, kan kommunalbestyrelserne i to eller flere kommuner indgå aftale om overdragelse af puljemidlerne. Dette skal sikre optimal udnyttelse af midlerne.

 

Herning Kommunes strategi for Pulje til landsbyfornyelse 2015

På Byrådsmødet den 3. marts 2015 blev strategi for Pulje til landsbyfornyelse 2015 behandlet.

Det blev besluttet, at der med Pulje til landsbyfornyelse 2015 kan tildeles støtte til nedrivning og istandsættelse.

 

Det blev også besluttet, at der som udgangspunkt kan gives 50% af de samlede nedrivningsudgifter i støtte til nedrivning og i særlige tilfælde op til 100%. Til istandsættelse kan der gives 33% og 25% af det samlede istandsættelsesbeløb til ejendomme med bevaringsværdi på hhv. 1-4 og 5-9 i tråd med den ordinære ansøgningsrunde til Bygningsfornyelse 2015. 

 

Jf. beslutningen skal Byplanudvalget forelægges sager om støtte til nedrivning, hvor der anbefales tilsagn om støtte på over 50% af de samlede nedrivningsudgifter, samt alle sager om støtte til istandsættelse.

 

Ansøgninger

Der er kommet i alt 11 ansøgninger, hvoraf de 9 ansøgninger vedrører støtte til nedrivning og de 2 ansøgninger vedrører støtte til istandsættelse. Én af de 9 ansøgninger om støtte til nedrivning og én af de ialt 2 ansøgninger om støtte til istandsættelse opfylder ikke kravene til støtte jf. Byfornyelsesloven.

 

Nedrivning:

Administrationen har på ovennævnte baggrund meddelt tilsagn om støtte på 50% af de samlede udgifter til 7 af de 8 ansøgninger om støtte til nedrivning, der opfylder kravene. De 7 ejendomme er Ejstrupvej 2, Fasterholt, Foldagervej 10, Ørre, Greenvej 36, Arnborg, Hovedvejen 8, Aulum, Kirsdalvej 6, Sdr. Felding, Ved Banen 10, Fasterholt, og Vesterbjergevej 4, Sdr. Felding.

Det anbefales, at der meddeles tilsagn om støtte på 75% af de samlede nedrivningsudgifter til Borgergade 39, Stakroge. Det er administrationens vurdering, at ejendommen, der er et tidligere mejeri, har forholdsvis større nedrivningsudgifter end generelt til nedrivning af enfamiliehuse på grund af bygningens størrelse og anvendelse, hvilket bl.a. bevirker højere afgifter på særligt byggeaffald. Vardevej 60, Studsgård, opfylder ikke kravene om støtte, da der er ansøgt om støtte til nedrivning af driftsbygninger, og ejendommen er beliggende i det åbne land.

 

Istandsættelse:

Administrationen anbefaler, at der meddeles tilsagn om støtte til Nørregade 9, Sdr. Felding, på 25% af det samelde istandsættelsesbeløb og op til i alt 76.573 kr. (se bilag).

Det anbefales desuden, at der meddeles afslag på støtte til istandsættelse af Gl. Sundsvej 28, Sunds, da ejendommen ikke opfylder kravene til støtte i henhold til Byfornyelsesloven. Jf. Byfornyelsesloven skal støtten gives til istandsættelse, der enten højner eller understøtter originaliteten og dermed bevaringsværdien af den pågældende ejendom. Almindelig vedligehold og istandsættelse af allerede istandsatte, uoriginale bygninger kan der ikke gives støtte til.

 

Udover de 11 ansøgninger er der kommet en forespørgsel på støtte til oprydning af udearealer.

 

Økonomi

Det samlede budget for Pulje til Landsbyfornyelse 2015 er på 2.900.000 kr. bestående af en kommunal andel på 1.160.000 kr. (40%) og en statslig andel på 1.740.000 kr. (60%).

 

Med de ialt 11 ansøgninger er der ansøgt om et samlet beløb på 1.524.168 kr. Når der er meddelt tilsagn om hhv. 50%, 75% og 25% i støtte, jf. ovennævnte behandling af ansøgninger, er den samlede udgift til støtte på i alt 818.716 kr. Heraf er den kommunale andel 327.486 kr (40%) og den statslige andel er 491.230 kr. (60%).

 

Det betyder, at der er i alt 2.081.284 kr. tilbage i Pulje til landsbyfornyelse 2015.

 

Ny ansøgningsrunde

Jf. Byrådsbeslutning den 3. marts 2015 skal der gennemføres en ny ansøgningsrunde med Pulje til landsbyfornyelse 2015 i efteråret 2015.

Det anbefales, at Byplanudvalget beslutter, om der med ansøgningsrunden i efteråret også skal kunne meddeles tilsagn om støtte til oprydning, jf. Byfornyelseslovens mulighed for at give støtte og få statsrefusion i forbindelse med fjernelse af rod, skrot og affald. Det forudsættes i øvrigt, at ansøgningsrunden i efteråret sker på de samme vilkår som ansøgningsrunden, der netop er gennemført.

 

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller:

at Byplanudvalget godkender de anbefalede tilsagn om støtte til nedrivning og istandsættelse, og

 

at Byplanudvalget beslutter, om ansøgningsrunden i efteråret også skal omfatte fjernelse af rod, skrot og affald.

Beslutning

Tiltrådt dog således refusionsprocenten på ejendommen Ejstrupvej 2, Fasterholdt sættes til 100%, da der er tale om et fælles borgerdrevet landsbyprojekt i Fasterholdt.

 

Ansøgningen i efteråret skal omfatte fjernelse af rod, skrot og affald. Dog således udvalget tager stilling i hver enkelt tilfælde.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-15-14 Sagsbehandler: Louise Berg Hansen  

Udkast til friluftslivstrategi i høring

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 x

 x

 x

 x

 x

 x

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Mathias Utoft Jørgensen og Erik Skibsted

Sagsresume

Høring om friluftslivsstrategi for Herning Kommune.

 

Friluftslivsstrategien sætter fokus på at fremme friluftslivet i naturen, parker og byrum for på den måde, at skabe et fremtidssikret fokus på udviklingen i friluftslivet. Strategien udstikker 4 overordnede målsætninger, og sætter fokus på 4 temaer i friluftslivet.

 

Udkast til strategien er i offentlig høring fra 1. juni til 31. juli 2015.

Sagsfremstilling

Herning Kommune vedtog i 2013 en revideret naturpolitik, som i 10 mål beskriver indsatsen på det grønne område. Et af målene er friluftsliv, hvor indsatsen er, at udarbejde en strategi for friluftslivet.

 

Friluftslivsstrategien sætter fokus på at fremme friluftslivet i naturen, parker og byrum for på den måde, at skabe et fremtidssikret fokus på udviklingen i friluftslivet. Strategien udstikker 4 overordnede målsætninger, og sætter fokus på 4 temaer i friluftslivet; Bevægelse, Fællesskab, Læring og Oplevelser.

 

Friluftslivet skal spille en aktiv rolle i udviklingen af Herning Kommune som et godt sted at bo og være, og derfor er visionen i friluftslivsstrategien:

 

Et alsidigt, tidssvarende friluftsliv, som er med til at skabe rammerne

om det gode liv for borgerne i Herning Kommune.

 

Der har i arbejdet med strategien været stort fokus på at indsamle viden om friluftslivet og ønsker til et fremtidigt friluftsliv i øvrige forvaltninger. Der er på den baggrund nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Sundhed og Ældre, Kultur og Fritid, Veje, Trafik & Byggemodning, Planafdelingen samt Natur og Grønne Områder. Herudover har der været dialog med repræsentanter fra Center for Børn og Forebyggelse samt Center for Børn og Læring.

 

Udkast til strategien er i offentlig høring fra 1. juni til 31. juli 2015. 

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller:

at udkast til friluftslivstrategi for Herning Kommune godkendes.

Beslutning

Tiltrådt

Bilag

 

Sagsnr.: 05.01.15-P20-1-13 Sagsbehandler: Sine Dall  

Strategi for Smukke indfaldsveje

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 x

 x

 

 

 

Sagsresume

I forbindelse med budget 2015 blev det besluttet, at der skal gennemføres forskønnelse af indfaldsvejene til Herning fra 2016. Der er udarbejdet et forslag til en strategi, der skal sikre, at indfaldsvejene til Herning styrker byens identitet. I strategien vægtes kvalitet i og langs vejarealet og ved byens ankomster.

 

Administrationen anbefaler, at Byplanudvalget godkender strategien, og at arbejdet med projekt "Smukke indfaldsveje" prioriteres og forsættes i takt med at der afsættes midler til opgaven.

Sagsfremstilling

Herning Byråd har i sit politiske arbejdsgrundlag for perioden 2014 – 2017 ønsket at se på mulighederne for at forskønne indfaldsvejene til Herning. Byrådet har herefter afsat 3 mio. kr. til anlæg i 2016. Der er derfor udarbejdet en strategi for ”Smukke indfaldsveje” i samarbejde mellem de fagområder, der varetager opgaverne omkring planlægning, anlæg og drift af vejarealer, rundkørsler og indfaldsveje til Herning.

 

Strategi:

Strategien for smukke indfaldsveje til Herning sætter fokus på byens "velkomstarealer". Udover at være trafikkorridorer skal velkomstarealerne også være steder for positive oplevelser, der vækker vores nysgerrighed efter at lære byen nærmere at kende.

 

Strategien tager udgangspunkt i, at der skabes en samlet forståelse og oplevelse af, at indfaldsvejene er en del af Hernings visitkort.

 

Strategien opererer med begreberne ”ankomsten” og med ”indfaldsveje”.

 

Det ene element i strategien er ”ankomsten” som skal være veldefineret. Nogle steder er ankomsten en rundkørsel eller et større vejkryds. Andre steder er ankomsten overgangen fra det åbne land og til byen. Det vigtige ved ankomsten er, at den byder velkommen.

 

Det andet element er ”indfaldsveje”, som er vejen efter ankomsten til Herning. Her skal der være fokus på oplevelsen ved at køre på byens overordnede veje. 

Indfaldsveje skal betragtes som enkelte strækninger, i en samlet helhed med omgivelserne. Indfaldsveje skal afspejle det konkrete sted og de muligheder, der er for at skabe sammenhængende, oplevelsesrige vejforløb.

 

I strategien er der beskrevet forskellige virkemidler som der skal arbejdes for at nå målet for strategien. Virkemidlernes vigtighed vægtes forskelligt på den enkelte indfaldsvej og ved byens ankomster.

 

Der arbejdes med virkemidlerne, beplantning, facader og arkitektur, skiltning, kunst og udsmykning samt belysning. Der er ved hvert virkemiddel fastsat mål for at opnå målet for ”Smukke indfaldsveje”.

 

Der forelægges på et kommende møde forslag til prioritering af projekter, som kan realiseres inden for de afsatte midler i 2016.

 

Sagen sendes til orientering i Teknik- og Miljøudvalget.

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller:

at Byplanudvalget godkender strategi for "Smukke indfaldsveje".

 

Beslutning

Tiltrådt

Bilag

 

Sagsnr.: 01.16.06-P19-1-14 Sagsbehandler: Joan Berentzen  

Vindmølleprojekt og ny skovejerbolig ved Stakroge

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 x

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Marius Reese

Sagsresume

Byplanudvalget har den 1. juni 2015 principgodkendt, at der fortsat skal planlægges for fire nye vindmøller med en totalhøjde på 150 meter i og nordvest for vindmølleområde T22 ved Stakroge.

 

Vindmølleprojektet med fire nye vindmøller, med en totalhøjde på 150 meter opsat på en lige ret linje sammen med de eksisterende fem vindmøller i vindmølleområde T22, er anmeldt af projektudvikler den 11. juni 2014.

 

Herning Kommune har den 18. marts 2015 givet byggetilladelse til opførelse af en skovejerbolig med maskinhus i Døvling Plantage. Byggeriet vil med den foreslåede placering have indflydelse på vindmølleprojektet med de fire nye vindmøller i vindmølleområde T22. Byggeriet er sat i bero, da Herning Kommune endnu ikke har godkendt byggeriets placering på ejendommen.

 

Det er derfor nødvendigt at der tages stilling til i hvilket omfang man vil pålægge de involverede parter at flytte deres projekt med de udgifter, der følger heraf. Der er til formålet opstillet tre scenarier.  

Sagsfremstilling

Historik

Byplanudvalget har den 2. december 2013 principgodkendt at udvide vindmølleområde T22 mod nordvest, for at muliggøre opsætning af flere og større vindmøller i området.

 

Projektudvikler har den 11. juni 2014 indsendt en anmeldelse af et projekt med fire vindmøller med en totalhøjde på 150 meter opsat på en ret linje i og nordvest vindmølleområde T22.

 

Der har fra d. 10. september til 1. oktober 2014 været et debatoplæg i offentlig høring for et vindmølleprojekt med fire vindmøller på 150 meter ved Stakroge. Projektudvikler har ligeledes udarbejdet en VVM-redegørelse for projektet. Herning Kommune har endnu ikke modtaget denne.

 

Projektudvikler revurderede i foråret 2015 vindmølleprojektet og ønskede at ændre vindmølleprojektet til fem vindmøller med en totalhøjde på 150 meter, som opstilles i en bueformation.

 

På mødet den 1. juni 2015 principgodkendte Byplanudvalget, at der i og nordvest for vindmølleområde T22 ved Stakroge, skal planlægges for et vindmølleprojekt med fire vindmøller med en totalhøjde på 150 meter opsat på en ret linje. De eksisterende fem vindmøller i vindmølleområde T22 skal som udgangspunkt fortsat blive stående.  

Det er forvaltningens umiddelbare vurdering, at et opstillingsmønster på en ret linje er et lettere opfatteligt mønster i landskabet end en bueformation. Hvorfor den landskabelige påvirkning også vurderedes at være mindre ved opstilling af vindmøller på en ret linje end ved opstilling i en bueformation.

 

Forvaltningen vurderer dog umiddelbart, at der kan være et uheldigt landskabelig samspil mellem de nye og de eksisterende vindmøller i vindmølleområde T22, uanset om de nye vindmøller opstilles på en lige linje eller i en bueformation. Dette kan medføre et krav om, at opstilling af nye vindmøller skal afvente nedtagning af de eksisterende vindmøller i vindmølleområde T22. Dette krav kan dog først stilles, når VVM-redegørelsens vurderinger foreligger eller ved den endelig vedtagelse af vindmølleprojektet.

 

Placeringen af fire vindmøller jf. anmeldelse af 11. juni 2014. Afstandskravet til boliger er markeret med sort buffer omkring vindmøllerne. Som det ses på kortet, vil det kun være muligt at opføre vindmøllerne med denne placering, hvis skovejerboligen i Døvling Plantage (markeret med P) flyttes omkring 150 meter mod øst.

 

Skovejerbolig i Døvling Plantage

Herning Kommune har den 18. marts 2015 givet byggetilladelse til opførelse af en skovejerbolig med maskinhus i Døvling Plantage. Byggeriet er endnu ikke opført. Plantageejeren har ligeledes søgt landzonetilladelse til byggeriet. Herning Kommune havde i første omgang vurderet, at projektet ikke krævede en landzonetilladelse, da byggeriet er erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af plantagen. Herning Kommune er efterfølgende blevet opmærksom på, at placeringen af byggeriet på ejenodmmen kræver en godkendelse, da der ikke forefindes bebyggelse på ejendommen. Placeringen af byggeriet har endnu ikke fået en godkendelse, da Herning Kommune afventer denne politiske behandling.

 

Plantageejeren har den 2. juni 2015 modtaget en skriftlig henvendelse fra Herning Kommune, hvori der gøres opmærksom på, at han ikke må udnytte sin byggetilladelse inden han har modtaget en godkendelse af placeringen af byggeriet på ejendommen.

 

Skal skovejerboligen flyttes, vil følgeudgifterne være udgifter til aktiviteter i forbindelse med etableringen af den ønskede skovejerbolig med maskinhus samt et erstatningskrav ved flytning af bygningen. Det drejer sig dog kun om udgifter til aktiviteter afholdt inden den 2. juni 2015, hvor Herning Kommune skrifteligt har gjort opmærksom på at at den givne byggetilladelse ikke må udnyttes før byggeriet har fået en placeringsgodkendelse. Det drejer sig om udgifter til landinspektør til blandt andet projektering af bygningen, samt udgifter til rydning af skov og knusning af rødder, eventuelle allerede indkøbte materialer der ikke kan genanvendes o.l.) Herning Kommune vil blive erstatningsansvarlig for disse udgifter.

 

Skovejerboligen ønskes opført i Døvling plantage, øst for vindmølleområde T22, som i kommuneplanen er udlagt til opstilling af vindmøller. Der står i dag fem vindmøller med en totalhøjde på 76 meter i vindmølleområde T22.

 

Vindmøller skal overholde et afstandskrav til boliger på minimum 4 x vindmøllens totalhøjde. Dette er ensbetydende med, at der ikke gives tilladelse til boliger, der er placeret tæt på et af de i kommuneplanen udlagte vindmølleområder. Da det vil være til hinder for opstilling af vindmøller i vindmølleområdet.

 

Den nuværende placering af skovejerbolig med maskinhus i Døvling Plantage vil hindre opførsel af den sydligste vindmølle i det af 11. juni 2014 anmeldte vindmølleprojekt med fire vindmøller, da denne vindmølle ikke kan overholde afstandskravet til boligen. Boligen ligger ca. 450 meter fra den sydligste vindmølle. Vindmøllen skal overholde et afstandskrav til boliger på 600 meter.

 

Kortet viser vindmøllestøjen ved 6 m/s for et projekt med fire vindmøller. Vindmøllerne er placeret så de overholder afstandskravet til skovejerboligen med maskinhus i Døvling Plantage. Skovejerboligen i Døvling Plantage (markeret med P). For at gennemføre dette projekt, vil projektudvikler få en merudgift på omkring 6 mio kr og der skal yderligere udarbejdes nyt plangrundlag for projektet, herunder debatoplæg, lokalplan, kommuneplantillæg og VVM-redegørelse.

 

Økonomi

Forvaltningen har anmodet projektudvikler om en redegørelse, om vindmølleprojektet kan ændres, så projektet overholder afstandskravet til skovejerbolig med maskinhus i Døvling Plantage samt et estimat af omkostningerne ved at ændre projektet.

 

Projektudvikler har oplyst, at det er muligt at ændre projektet, så projektet overholder afstandskravet til skovejerbolig med maskinhus i Døvling Plantage. Den estimerede udgift ved at ændre projektet er opgjort til omkring 6 mio. kr. Dertil kommer udgifter til udarbejdelse af en ny VVM-redegørelse for et projekt med den ændrede placering, hvilket er estimeret til 100.000-150.000 kr.

 

Kortet viser vindmøllestøjen ved 6 m/s for et projekt med fem vindmøller. Vindmøllerne er placeret så de overholder afstandskravet til skovejerboligen med maskinhus i Døvling Plantage. Skovejerboligen i Døvling Plantage (markeret med P). For at gennemføre dette projekt, skal udarbejdes nyt plangrundlag for projektet, herunder debatoplæg, lokalplan, kommuneplantillæg og VVM-redegørelse. Projektudvikler vil ligeledes få en merudgift ved etableringen af dette projekt, men de negative konsevenser for projektopstiller ved at skulle flytte vindmøllerne vil kunne opvejes af fordelene ved at opstille fem vindmøller.

 

Projektudvikler har ligeledes oplyst, at det vil være muligt at optimere projektet, så der opstilles fem vindmøller på en ret linje med en totalhøjde på 150 meter, uden at yderpunkterne ændres. Projektet vil ligeledes overholde afstandskravet til skovejerboligen med maskinhus i Døvling Plantage. Ved denne løsning vil de negative konsekvenser ved at flytte projektet kunne opvejes af fordelene ved udvidelse af vindmølleprojektet med en supplerende vindmølle.

 

Fremtidsscenarier

Forvaltningen ser tre mulige fremtidsscenarier for vindmølleprojektet:

 

1. Vindmølleprojektet med fire vindmøller fastholdes med placeringen anmeldt den 11. juni 2014. Dette er ensbetydende med at skovejerboligen med maskinhus skal flyttes omkring 150 meter længere mod øst i Døvling Plantage. Herning kommune vil muligvis skulle betale erstaning herfor.

 

2. De fire vindmøller i vindmølleprojektet flyttes så de overholder afstandskravet til skovejerbolig med maskinhus i Døvling plantage. Placeringen af skovejerboligen ændres ikke i forhold den i byggetilladelsen af 18. marts 2015. For at etablere vindmøllerne, skal der udarbejdes nyt plangrundlag for vindmølleprojektet. Følgeudgifterne for projektudvikler vil være på omkring 6. mio. kr. samt udgifter til udarbejdelse af nyt plangrundlag, estimeret til 100.000-150.000 kr.

 

3. De fire vindmøller suppleres med en femte vindmølle. Vindmøllerne placeres på en ret linje, så projektet overholder afstandskravet til skovejerbolig med maskinhus i Døvling Plantage. Der ændres ikke på placeringen af skovejerboligen i forhold den i byggetilladelsen af 18. marts 2015. For at etablere vindmøllerne, skal der udarbejdes nyt plangrundlag for vindmølleprojektet. Der vil stadig være følgeudgifter for projektudvikler, men disse vil kunne opvejes af fordelene ved udvidelse af vindmølleprojektet med en supplerende vindmølle.

 

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller:

at Byplanudvalget tager stilling til, hvilket af de tre oplistede scenarier, der skal arbejdes videre med.  

Beslutning

Der arbejdes videre med scenarie 3

Bilag

 

Sagsnr.: 01.00.00-P16-4-13 Sagsbehandler: Joan Berentzen  

Orientering om planer for opsætning af vindmøller syd for Hogager i Holstebro Kommune

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 x

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Marius Reese

Sagsresume

Byplanudvalget har på mødet den 22. april 2014 taget stilling til et debatoplæg for et projekt omhandlende op til 17 vindmøller med en totalhøjde på 125 meter, syd for Hogager i Holstebro Kommune.

Efterfølgende er projektet blevet udvidet til 21 vindmøller, med en totalhøjde på 122 meter.

 

Byplanudvalget har på mødet den 22. september 2014 taget stilling til et debatoplæg for et projekte omhandlende 21 vindmøller med en totalhøjde på 122 meter syd for Hogager i Holstebro Kommune og afgivet høringssvar i den forbindelse.

 

Der skal afgives høringssvar til Holstebro Kommune.

 

Sagsfremstilling

Holstebro Kommune har udarbejdet et planforslag for et vindmølleprojekt omhandlende 21 vindmøller med en totalhøjde på 122 meter syd for Hogager. Området er udlagt til vindmølleområde i Holstebro Kommuneplan 2013-2025.

 

Vindmøllerne ønskes opstillet i området omkring Hvidmose nordvest for Hodsager på grænsen til Herning Kommune. Vindmøllerne har ikke vingeoverslag ind i Herning Kommune.

 

Vindmøllerne ønskes opstillet på tre rækker af 7 vindmøller. Sydvest for vindmølleprojektet står i dag tre vindmøller med en totalhøjde på 73,5 meter ved Hodsager i Herning Kommune. For at realisere projektet tages den nordligste af de tre vindmøller ned.  

 

Debatperiode

Projektet har været i for-offentlig debat i perioden den 2. april til den 30. april 2014 og igen den 1. september til den 22. september 2014. Der har været udsendt debatoplæg og en scoping for projektet. Debatoplægget indkaldte ideer og forslag til projektet jf. planlovens § 11g, herunder emner som ønskedes belyst i planarbejdet. I forbindelse med scopingen var det muligt at komme med input til indholdet i miljøvurderingen af planerne for projektet.

 

I forbindelse med debatperioderne for vindmølleprojektet syd for Hogager i Holstebro Kommune har Herning Kommune fremsendt ønske om behandling af følgende forhold:

1.       Påvirkningen af det særligt værdifulde landskabsområde i Herning Kommune sydvest for vindmølleområdet.

2.       Påvirkningen af den fredede Yllebjerg Bakkeø i Herning Kommune. Herunder den landskabelige påvirkning af Yllebjerg Bakkeø, om projektet er i overensstemmelse med fredningen af Yllebjerg Bakkeø og om projektet i øvrigt vil påvirke fredningen af Yllebjerg Bakkeø.

3.       Det visuelle samspil med de tre eksisterende vindmøller ved Hodsager i Herning Kommune. Herunder et alternativ hvor alle vindmøllerne nedtages.

 

VVM 

VVM-redegørelse, forslag til kommuneplantillæg og lokalplanforslag for vindmølleprojektet er i offentlig høring i 9 uger fra den 27. maj til den 29. juli 2015. Høringsperioden er efterfølgende blevet forlænget med tre uger til og med den 17. august 2015.

 

I VVM-redegørelsen er de ovenstående temaer belyst og kravene til afstand og støj ved naboboliger i Herning Kommune er overholdt. Vindmøllernes visuelle påvirkning af Hodsager, Hodsager Kirke og Feldborg er belyst vurderes ikke at blive påvirket i væsentlig grad af de planlagte vindmøller ved Hogager.

 

Ad 1. I VVM-redegørelsen vurderes påvirkningen af ådalen langs Storåen, det særligt værdifulde landskabsområde i Herning Kommune sydvest for vindmølleområdet, sårbart over for store elementer i landskabet, herunder vindmøller. I VVM-redegørelsen konkluderes følgende: ”Storåen er en del af et særligt værdifuldt landskabsområde i både Herning og Holstebro Kommune. Landskabet inden for udpegningen må kort fortalt ikke bebygges eller skæmmes af bebyggelse udefra. Det særligt værdifulde landskab opleves bedst, når man færdes nede i ådalen, og derfra er der kun sjældent udsyn til vindmøllerne, da skrænterne mange steder er tæt bevoksede. Se visualisering nr. 13 (se bilag) Storådalen opleves også fra udkanten af Hodsager, se visualisering nr. 4 (se bilag) hvor vindmøllerne ses bag eksisterende bebyggelse. Det er vurderet fra begge fotopunkter, at det særligt værdifulde landskabsområde i Storådalen ikke forstyrres af vindmøllerne i væsentlig grad”. Og: ”Det er vurderet, at det bevaringsværdige/særligt værdifulde landskabsområde omkring Storåen bliver påvirket i ubetydelig grad af vindmøllerne, dog vil de være synlige sammen med Storåen syd for Hodsager”.

 

Forvaltningen har ingen bemærkninger hertil.

 

Ad 2. I VVM-redegørelsen er Yllebjerg Bakkeø ligeledes vurderet sårbar over for store elementer i landskabet, herunder vindmøller. I VVM-redegørelsen konkluderes: ”På baggrund af visualisering nr. 5 (se bilag) er det vurderet at vindmøllerne øger landskabets tekniske præg set fra Yllebjerg bakkeø. Det er dog samtidig vurderet, at landskabet har en stor skala, og at det er robust over for vindmøller”.

 

VVM-redegørelsen forholder sig kun til at Yllebjerg Bakkeø er fredet med det formål at give befolkningen adgang til bakkeøen.


VVM-redegørelsen forholder sig ikke til, at der i fredningskendelsen fra 1977 står, at: ”Området er i henhold til fredningsplanudvalgets landskabsanalyse af største interesse for naturfredning, dels på grund af de geologiske forhold og dels på grund af den landskabelige skønhed. Fra Yllebjergs top har man en storslået udsigt over de flade hedesletter mod øst og Storåens slyngninger mod vest og nord.”
VVM-redegørelsen forholder sig ligeledes ikke til alle formålene med fredningen, jf. fredningsnævnets afgørelse af den 19. februar 1980, som foreskriver at: "Fredningen har til formål dels at bevare den i geologisk henseende karakteristiske bakkeø og give den en klarere fremtræden i landskabet, dels af udsigtsmæssige grunde at give offentligheden adgang til bakkeøen."

 

Det er forvaltningens vurdering, at vindmølleanlægget er stort, markant og dominerende i landskabet og vil påvirke udsigten fra den fredede Yllebjerg Bakkeø i væsentlig negativ grad.  

 

Vindmølleprojektet ved Hogager vil ligeledes kunne bidrage til at udviske opfattelsen af terrænforskelle i landskabet, og derved påvirke det fredede område Yllebjerg Bakkeø. Et af fredningens formål er netop at give Yllebjerg Bakkeø en klarere fremtræden i landskabet, jf. fredningsnævnets afgørelse af den 19. februar 1980. Det er forvaltningens vurdering at det ikke er tilstrækkeligt belyst i plangrundlaget for vindmølleprojektet, om projektet er i overensstemmelse med fredningen af Yllebjerg Bakkeø og om projektet i øvrigt vil påvirke fredningen af Yllebjerg Bakkeø.  

 

Vindmølleprojektet skal ikke opføres inden for fredningen og påvirker ikke adgangsforholdene til bakkeøen, hvorfor vindmølleprojektet ikke er i strid med de øvrige formål med fredningen af Yllebjerg Bakkeø.  

 

Ad 3. Det er i VVM-redegørelsen vurderet, at det ikke påvirker den æstetiske eller landskabelige oplevelse, at kun den ene vindmølle ved Hodsager nedtages. Det er desuden vurderet, at det er en forholdsvis kort periode, de to resterende vindmøller vil stå. Vindmøllerne har en forventet restlevetid på mellem 4 og 14 år, hvis man regner med, at de står mellem 20 og 30 år.

 

Det konkluderes yderligere: ”Fra Yllebjerg Bakkeø, visualisering 5, ses de to eksisterende vindmøller sammen med de planlagte vindmøller. På grund af detaljeringsgraden, placeringen og vingernes rotorhastighed er det tydeligt at se, at der er tale om to forskellige grupper. Fra Hodsagervej, se visualisering nr. 6, vil de to grupper kortvarigt kunne opleves sammen. De mange læhegn giver dog en meget ringe synlighed. På baggrund af visualisering nr. 5 og 6 (se bilag) er det vurderet, at samspillet mellem de to anlæg er ubetænkeligt”.

 

Forvaltningen vurderer, at der ikke vil være et visuelt uheldigt samspil med de to eksisterende vindmøller ved Hodsager i Herning Kommune, hvorfor der ikke bør stilles krav om, at alle de eksisterende vindmøller nedtages

 

Borgere i Herning Kommune

Forvaltningen har i høringsperioden modtaget flere henvendelser fra borgere i Herning Kommune, omkring vindmølleprojektet ved Hogager. Alle henvendelser er vedlagt i bilag 2.

 

Der er indkommet to henvendelser fra borgere bosiddende mellem de eksisterende vindmøller ved Hodsager og det nye vindmølleprojekt (Ejerne af Skavevej 3 og Skavevej 5). Begge henvendelser går på den samlede støjpåvirkning fra de to vindmølleparker. De spørger til om Herning Kommune vil kræve at alle de tre eksisterende vindmøller nedtages, og ikke som angivet i VVM-redegørelsen, at kun den ene af de tre vindmøller nedtages.

 

Der er ligeledes indkommet en henvendelse fra en borger sydøst for det nye vindmølleprojekt (Ejeren af Brogårvej 3). Ejer oplyser om hvilke ander konsekvenser vindmølleprojektet har for naboerne i Herning, ud over de allerede nævnte i VVM-redegørelsen. Henvendelsen oplister en række punkter, blandt andet projektets påvirkning af hans ejendom. Herunder værditab, støj og visuelle gener, samt indskrænkelse af anvendelsesmuligheden på ejendommen, hvor det ikke længere vil være muligt at gennemføre en lovlig jagt på en stor del af hans ejendom. Han er endvidere bekymret for projektets påvirkning af bosætningen i Hodsager, naturen omkring Hodsager og Yllebjerg Bakkeø.

 

Forvalningens kommentarer

Lovgivningsmæssigt må den samlede støj fra de to vindmøllegrupper være henholdsvis 42,0 dB(A) og 44,0 dB(A) ved henholdsvis 6 og 8 m/s for boliger i det åbne land. Støjpåvirkningen ved de to boliger er begge knap 1 dB(A) under de i lovgivningen fastsatte grænseværdier.  

 

Forvaltningen vil anbefale, at Herning Kommune orienterer Holstebro Kommune om, at det forventes, at der i en eventuel VVM-tilladelse til vindmølleprojektet stilles krav om, at der for vindmølleejers regning skal udføres støjmålinger og efterfølgende beregninger efter vindmøllernes idriftsætning, også for lavfrekvent støj.  Punkterne skal aftales med kommunen og indkludere nabobeboelse i Herning Kommune inden for 1000 meter fra vindmøllerne. Der bør ligeledes stilles krav om, at støjmålinger, beregninger og afrapportering skal udføres akkrediteret og i overensstemmelse med retningslinjerne i Miljøstyrelsens bekendtgørelse om støj fra vindmøller (BEK. nr. 1284 af 15. december 2011) samt at de gældende beregningsmæssig grænseværdier skal overholdes hos alle naboer i hele anlæggets levetid.  

 

Forvaltningen vil ligeledes anbefale, at Herning Kommune orienterer Holsebro Kommune om, at det forventes at der i en eventuel VVM-tilladelse til vindmølleprojektet stilles krav om, at bygherre ved realisering af projektet skal dokumentere, at ingen nabobolig kan få over 10 timers reel inden- eller udendørs skyggekast om året. Det skal ligeledes dokumenteres, at der i vindmøllerne etableres et edb-program, der sikrer, at ingen nabobeboelse udsættes for mere end 10 timers reel udendørs skyggekast om året.

 

Det forventes ligeledes, at der stilles krav om, at kommunens miljøtilsyn, efter en nærmere vurdering, kan pålægge vindmølleejeren at justere vindmøllernes indstillinger for skyggestop, hvis kravene i VVM-tilladelsen ikke er overholdt.

 

 

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller:

at orienteringen tages til efterretning

Beslutning

Orienteringen taget til efterretning.

Dog kan Johs Poulsen af landskabelige grunde ikke tage sagen til efterretning.

Bilag

 

Sagsnr.: 05.05.06-P20-2-13 Sagsbehandler: Mari Lohne  

Omdannelse af Bredgade mellem Poulsens Plads og Torvet

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

x

 

 

 

 

Sagsresume

Renoveringen af gågaden er en del af bymidteprojektet og har til hensigt at skabe en spændende bymidte med mangfoldigt byliv og spændende byrum. Gågaden og flere andre sidegader til gågaden er renoveret og forskønnet siden 2009, efter principper fra vinderprojektet i konkurrencen "Herning den levende by" i 2007. Nu er turen kommet til Bredgade mellem Poulsens Plads og Torvet, der i høj grad bliver en videreførelse af de nyrenoverede gågadeetaper, dog suppleret af flere nedslag/opholdssteder.

 

I foråret udførte forvaltningen et rådgiverudbud for det nye anlæg, med henblik på at udfordre og gentænke projektet i et perspektiv hvor metoder, løsninger og materialer søges optimeret i et totaløkonomisk og kvalitativt perspektiv. Det var samtidigt et ønske om at supplere strækningen med flere delprojekter fra Herning C. 12 kvalificerede teams søgte om prækvalificering og 3 blev valgt til at udarbejde et tilbud inkl. et dispositionsforslag. I bedømmelsen blev der kigget på skitser, pris, organisering og kvalitetsledelse og valget faldt på Rambøll som er blevet totalrådgivere på opgaven.

 

I sagsfremstillingen beskrives projektet med fokus på de projektnedslag der skal tilføre nyt liv til Bredgade udover nye kloakker, ledninger og belægning.

 

Sagsfremstilling

Bredgade fra Poulsens Plads til Torvet er 470 m lang inkl. ca. 40 m af Bryggergade. Denne del af Bredgade er den primære handelsgade i Herning og bugner af butikker, mindre caféer og ikke mindst masser af mennesker. Gaden præges i dag af skilte og udstillingsvarer, der i perioder gør det svært at færdes og finde frem. Parallelt med anlægsprojektet, bliver der kigget nærmere på hvordan man kan indskrænke udstillingsvarer og skilte (j.f. Brug Byen og Byens Ansigt), for at få plads til flere opholdssteder, mere grønt, vand, ly og læ, bevægelsesmøbler (leg og aktivitet) og kunst.

 

Det nye anlæg består af ny belægning, ny belysning, træer, inventar og nedslag. I og med at denne etape af Bredgade er den primære handelsgade, er det vigtigt at der er plads til alle menneskerne og udstillingsvarerne. De foreslåede centrale steder for placering af nedslag er valgt ud fra analyser omkring folkemængder, logistik, dagslys, knudepunkter, indbyrdes afstand, samt hvor det forventes at være plads til ekstra ophold.

 

Forvaltningen peger på følgende centrale steder:

- v/ Føtex' indgang fra gågaden

- v/ Skolegade og Bredgade

- v/ Bryggergade og Bredgade

 

I tillæg til disse steder er det ønskeligt at arbejde med nye principper for beplantning, fornyelse af generelt byrumsinventar og forsøge at få flere grundejere med på idéen om at forskønne private gyder og facader, ligesom i tidligere etaper.

 

Hovedemnerne i projektet er beskrevet nedenunder:

 

Belægningen

Belægningen består af større og mindre stykker granit, der imiterer isflager i bevægelse. Det er ønskeligt at bruge flere større granitmoduler fremfor de små flækker, da det vil være med til at reducere mængden af fuger og på den måde forbedre komforten. Afvanding af overfladen vil ske på samme måde som de tidligere etaper, ved linieafvanding i midten. Taktil belægning eller markering udføres på baggrund af dialog med arbejdsgruppen for tilgængelighed, hvor der er repræsentanter fra ældrerådet, hc-rådet og det lokale blindesamfund.

Det arbejdes med koteringen for at opnå en jævn og plan overflade og enkelte stejle ramper kan udjævnes.

 

Belysningen

Belysningsprincippet for gågaden er wirehængte armaturer med et neutralt og tidløst armaturdesign og lavt energiforbrug. Dette princip videreføres i det nye anlæg, hvor det tilføres en ekstra effektbelysning i forbindelse med nedslagene, både integreret i opholdsmøbler og oplyste træer.

 

Inventar

Det generelle inventar er allerede underlagt designmanualer for bymidten og vil blive opdateret til denne standard.

 

Det grønne (Herning C)

Det er ønskeligt at nytænke beplantningen, både træernes placering men også den oplevelsesbeplantning (grønt i øjenhøjde) man ønsker at skabe. Det er vurderet at ingen af de eksisterende træer er bevaringsværdige og erfaringer viser, at det ikke kan betale sig med træpleje i depot. Træerne fældes derfor inden opstart.

Placering og antallet af træer er reduceret i forhold til eksisterende træer på strækningen og nyere etaper. Begrundelsen er, at denne etape er den primære handelsgade og der skal være plads til udstillingsvarer og de nye opholdssteder. Det nye anlæg vil byde på nye trætyper, der vil stå både enkeltvis og i grupper, med mere fyldige kroner, dog tilpasset handelsgaden. Alle træer får træhulsriste og det er samtidigt et ønske at arbejde med økonomien således at det også kan komme træhulsriste i Østergade.

Oplevelsesbeplantningen vil være integreret i opholdsmøblerne.

 

Vand (Herning C)

Nedslaget med vand er foreslået placeret i området hvor Bryggergade møder Bredgade. Stedet er vigtig for gågaden, men også for byen da Bryggergade er den eneste gade der ikke er lukket ud mod Dr. Boulevard. Den nordlige del af Bryggergade er velegnet til ophold pga. beliggenhed i solen og i læ for vinden.

Udformningen af vandinstallationen skal invitere til ophold og leg. Installationen er tænkt som vanddyser med integreret lys.

 

Kunst (Herning C)

Eksisterende kunst på strækningen fjernes og opbevares i depot. Parallelt med projektet er det ønskeligt, at den gældende plan for kunst i bymidten opdateres og nytænkes, men er således ikke en del af anlægsprojektet.

 

Bevægelsesmøbler (Herning C)

Et par steder på strækningen er det foreslået at integrere det man kalder for bevægelsesmøbler. Med udtrykket menes et møbel man kan sidde på, men også bevæge sig på for børn og unge. Der integreres oplevelsesbeplantning, belysning og læskærme. Materialet er robust og af hårdttræ.

 

Ly og læ (Herning C)

Ly og læ i anlægsprojektet består af 1) læskærme/høj beplantning i møblerne, 2) arbejde med pladsdannelse på solrige og vindstille steder (Bryggergade), samt samarbejde omkring Cityforeningens ønske om et fleksibelt og nemt parasol/pergolasystem.

 

Parallelprojekter

Gode idéer til forskønnelse af eks. facader, gyder, udstillingsarealer, pølsebod, infoskilte mv. kaldes paralellprojekter da økonomien ikke er en del af den kommunale bevilling. Parallelprojekterne skal udvikles i fællesskab med grundejerne og andre interessenter.

 

Tidsplan

Det er tidligere udmeldt forventet tidsplan og etapeforløb. Endelig afklaring forventes i august.

For at skabe et overblik ser de næste 1,5 år foreløbigt således ud:

 

Juni-august

Skitseprojekt

D. 10. august

Politisk behandling i BYP

D. 13. august

Borgermøde

August – november

Projektering

November

Udbud

Januar 2016

Opstart kloak –og ledningsprojekt

Marts/April 2016

Opstart belægnings –og inventarprojekt

Primo 2017

Afslutning

 

Det er en forudsetning for overholdelse af tidsplanen, at der kan tages de nødvendige politiske beslutninger jf. tidsplanen.

 

Etaperne er:

A) Poulsens Plads - Skolegade

B) Skolegade - Bryggergade

C) Bryggergade - Torvet

D) Bryggergade

 

Etaperne er styret af mulige ind -og udkørsler til bortskaffelse af gammelt og tilførsel af nyt.

I anlægsperioden vil butikker, beboere og besøgende gennemsnitligt kun være generet af arbejdet i ca. 14 uger hvor arbejdet pågår i området lige udenfor.

Alle aktører er indstillet på at fylde mindst muligt i gadebilledet og til enhver tid forsøge at opretholde fremkommelighed i gaden. Når der graves i midten beholdes belægningen i siderne, til midten er færdig og dækket til. Først herefter tages der hul på siderne, således at man kan færdes i midten.

 

Økonomi

Estimeret anlægssum inkl. nedslag/Herning C er 19 mio.

Anlæg udgør ca. 15,5 mio og Herning C/nedslag udgør ca. 3,5 mio.

 

Det er i de tidligere sagsfremstillinger for bymidten orienteret om, at projekterne fra 2016 og fremover skal indgå i arbejdet med investeringsoversigten. I den vedtagne investeringsoversigt fra 2015-2018 er der afsat følgende midler:

 

  

Midlerne i 2015 er frigivet og anvendes til Bredgade mellem Poulsens Plads og Torvet, Bredgade Vest og Herning C nedslag både som supplerende i gågaderenoveringen, men også som selvstændige nedslag.

 

For at kunne udføre projektet til den ønskede tidsplan, bedes Byplanudvalget tage stilling til hvilke midler der skal dække de estimerede anlægsomkostninger på ca. 15,5 mio, da der foreløbigt kun er frigivet 4,237 mio til Bredgade mellem Poulsens Plads og Torvet i 2015.

 

Til orientering bliver direktionen d. 4. august præsenteret for et forslag til investeringsoversigten for 2016-2019, hvor de afsatte midler på stednr. 222086 i 2017 bliver rykket frem til 2016 og tilsvarende bliver de afsatte midler på stednr. 223001 05 udskudt til 2017. Såfremt dette vedtages, vil der i alt være 10,520 mio kr til projektet.

 

Herudover kan forvaltningen foreslå følgende:

 

- at de afsatte midler på stednr. 223001 05 Nørregade og Tinghuskarreten i 2017 flyttes til stednr. 222086 Bymidteplan i 2017 og tilsvarende flyttes stednr. 222086 Bymidteplan i 2018 til stednr. 223001 05 Nørregade og Tinghuskarreten i 2018.

 

Forslaget sikrer en sammenhængende finansieringsmodel og færdiggørelse af projektet primo 2017.

 

 

 

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller:

at byplanudvalget drøfter og godkender projektet med fokus på nedslagenes placering og indhold

 

at byplanudvalget drøfter og godkender den foreslåede finansieringsmodel.

 

Beslutning

Tiltrådt. Dog således at det grønne element i planen gentænkes med en større grad af bevaring af eksisterende træer. Træerne skal samtidig understrege vejens forløb.

Udvalget orienteres når detailprojekteringen skrider fremad.

Bilag

 

Sagsnr.: 05.05.00-P22-1-14 Sagsbehandler: Mari Lohne  

Aktiviteter i bymidten

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 X

 

 

 

 

Sagsresume

Forvaltningen har udarbejdet fire konkrete forslag fra "Handlingsplan for herning C", der vil være med til at berige bymidten med uformelle mødesteder, leg og aktiviteter. Der er taget højde for, at disse elementer er robuste og af god kvalitet, og samtidig kan flyttes dersom en gade eller område skal omdannes.

Sagsfremstilling

De fire konkrete forslag er:

 

1) 3 trampoliner øverst i Søndergade, helt ud mod Østergade, dog stadig i den gamle belægning. Trampolinerne nedgraves og vil ligge i niveau med belægningen. Der etableres faldunderlag efter gældende anbefalinger. Naboer orienteres. Placeringen er optimal i forhold til biblioteket og børnebutikkerne i området og kan bruges af små og store. Pris ca. 150.000 kr.

 

 

2) Venne -og vennindenet ved boldbanerne på Kousgaardsplads. Klatrenettet inviterer både til leg og ophold og vil være et godt supplement specielt til pigerne på Kousgaardsplads. I dialog med 8. og 9. klassinger fra Bifrost, der bor i og bruger byen, er det bekræftet at både placering og funktion er velegnet. Pris ca. 100.000 kr.

T. o. kan der informeres om, at det i forvaltningen er ønskeligt at kigge på mulige forbedringer af de grønne arealer på Kousgaards Plads. De opstillede træningselementer og bænkene bliver svært lidt brugt og der kan kigges på evt. andre placeringer eller udskiftning af inventar.

 

 

3) Hæng-ud-møbler i Tinghushaven parallelt med Nørregade. Tinghushaven er som den eneste grønne oase en stor kvalitet for bymidten og det er ønskeligt at tilføre pladsen lidt byrumsinventar, for på den måde at få det grønne tættere på. Tinghushaven er allerede indtaget af biblioteksgæster og besøgende, men mangler lidt mere permanent inventar. Tinghushaven ejes i dag af politiet, som er orienteret og har givet tilladelse til byrumsinventar på området. Pris ca. 100.000 kr.

 

 

4) Løberuter fra bymidten og ud til parker og naturområder. Løberuterne henvender sig primært til byens gæster der ikke er lokalkendt og kan følge løberuter i og udenom bymidten fra hotellerne. Løberuterne ønskes udviklet i fællesskab med interessenter og formidlet via sociale media og en fysisk infofolder med kort. Ruterne markeres med simple symboler i belægningen. Pris ca. 50 000 kr.

 

 

Alle nedslag vil overholde krav til sikkerhed og afstande til redningsbiler mv.

 

Nedslagene ønskes etableret snarest muligt i efteråret.

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller:

at de fire forslag godkendes

Beslutning

Tiltrådt

 

Sagsnr.: 83.00.00-S55-1-14 Sagsbehandler: Kurt Lauritsen  

Budgetopfølgning pr. 30. juni 2015 på Byplanudvalgets område - drift og anlæg

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 X

 

 

 

 Øvrige sagsbehandlere: Rasmus M. Cassøe

Sagsresume

Forvaltningen har foretaget budgetopfølgning på grundlag af det korrigerede budget pr. 31. marts 2015 og det forventede regnskab for 2015.

 

Sammenfattende viser opfølgningen:

  • at driften på serviceområde 03 holder det forventede regnskab for 2015 sig indenfor budgetrammen,
  • vedrørende anlæg på serviceområde 03, 04 og 09 viser opfølgningen et samlet forventet mindreforbrug på  12,924 mio. kr.

Sagsfremstilling

 

Opfølgningen er opdelt i de to hovedområder drift og anlæg.

 

Drift:
Det forventede driftsregnskab for 2015 på serviceområde 03 og 09 sammenholdt med det korrigerede budget pr. 30. juni 2015 fremgår af skemaet herunder.

 

 

 Som det fremgår af ovenstående tabel, vil det forventede regnskab kunne holdes indenfor det korrigerede budget pr. 30.06.2015, og med hensyn til sanktionslovgivningen og overholdelse af det oprindeligt vedtagne budget giver budgetopfølgningen ikke anledning til bemærkninger.

 

Anlæg:

Det forventede anlægsregnskab for 2015 sammenholdt med det korrigerede budget pr. 30. juni 2015 fremgår af skemaet nedenfor.

 

 

Det fremgår, at der ved budgetopfølgningen er en afvigelse mellem det korrigerede budget og det forventede anlægsregnskab for 2015 på i alt 12,924 mio. kr.

Det forventede forholdsvis store mindreforbrug skyldes hovedsageligt udskydelser og forskydninger vedrørende flerårige projekter. De enkelte projekter fremgår af bilag vedlagt sagen.

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller:

at budgetopfølgningen pr. 30. juni 2015 på Byplanudvalgets område tages til efterretning og indgår i den samlede budgetopfølgning, som behandles i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 7. september 2015 og i Byrådet den 15. september 2015.

Beslutning

Tiltrådt

Bilag

 

Sagsnr.: 02.34.02-P19-457-15 Sagsbehandler: Tanja Henriksen  

Orientering

 

Sagsnr.: 01.00.05-P20-2-13 Sagsbehandler: Christian Stenbro Eriksen  

Lukket punkt

 

Sagsnr.: 00.22.04-I00-1-13 Sagsbehandler: Anna Margrethe Buhl