Dagsordener og referater

Udvalg: Byplanudvalget
Mødedato: 5. januar 2015
Mødested: A2.01

Dagsordenpunkter

Sagsnr.: 01.02.15-P16-13-14 Sagsbehandler: Sine Dall  

Foreløbig vedtagelse af forslag til kommuneplantillæg nr. 37 for boligområde ved Præstehaven i Gjellerup

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 x
 
 x
 x

 

Sagsresume

Ved budgetforliget for 2015 besluttede Byrådet at der skal udbydes byggegrunde nord for Præstehaven i Gjellerup. Der er udarbejdet forslag til kommuneplantillæg og lokalplan for området.

Sagsfremstilling

Forslag til lokalplan 32.B9.1 for et område som Præstehaven i Gjellerup er ikke i overensstemmelse med de gældende kommuneplanramer som udlægger området til etageboliger. Der er derfor udarbejdet forslag til tillæg nr. 37 til Herning Kommuneplan 2013-2024.
 
Området er tillægget udlagt til boligområde i form af åben-lav eller tæt-lav bebyggelse. Bygningshøjden i området er 8,5 meter.


Med Kommuneplantillæg nr. 37 ændres vejadgangen fra Præstehaven til Kirkebyvej, Plantebæltet mod Kirkebyvej ændres således at der ikke er en minimumsbredde på plantebæltet, bredden bestemmes i stedet i lokalplanen for området.

 

Forvaltningen har været i dialog med menighedrådet for Gjellerup Kirke vedr. stiadgang til kirkegården. Meninghedsrådet ønsker ikke stiadgang som beskrevet i kommuneplanen. Derfor foreslås  kommuneplanrammen ændret, så der ikke stilles krav om en stiadgang.
 
Afgrænsningen af kommuneplanramme 32.B9 ændres ikke.

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller:

at Byplanudvalget indstiller forslag til tillæg nr. 37 til Herning Kommuneplan 2013-24 for boligområde ved Præstehaven i Gjellerup til foreløbig vedtagelse.

Beslutning

Tiltrådt

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.05-P16-27-14 Sagsbehandler: Sine Dall  

Foreløbig vedtagelse af lokalplan 32.B9.1 for boligområde ved Præstehaven i Gjellerup

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 x
 
 x
 x

 

Sagsresume

Ved budgetforliget for 2015 besluttede Byrådet at der skal udbydes byggegrunde nord for Præstehaven i Gjellerup. Der er udarbejdet forslag til kommuneplantillæg og lokalplan for området.

 

Der er udarbejdet lokalplanforslag med mulighed for udstykning af 30 grunde.

Sagsfremstilling

Forslag til Lokalplan 32.B9.1 udlægger et område nord for etagebolig bebyggelsen ved Præstehaven til åben-lav og tæt-lav bolig bebyggelse.
 
Lokalplanforslaget giver mulighed for at opføre åben-lav bolig bebyggelse som fritliggende boliger i delområde I. Bebyggelsesprocenten for den enkelte grund er fastsat til 30.


I delområde II kan der enten opføres bebyggelse til åben-lav eller tæt-lav bolig bebyggelse. Ved tæt-lav bebyggelse er bebyggelsesprocenten ved bebyggelse i 1 etage 30 og ved 2 etager er bebyggelsesprocenten 40.
Bebyggelse inden for lokalplanområdet må opføres i op til 2 etager og med en maksimum bygningshøjde på op til 8,5 meter.
 
Lokalplanområdet er disponeret ud fra en stamvej gennem bebyggelsen Stamvejen skal etableres med tilslutning til Kirkebyvej. Ud fra stamvejen etableres 4 boligveje, som bl.a. betyder at det vil være muligt at udvikle området i etaper. Boligvejenes udlæg er brede således at der er mulighed for beplantning langs vejene.

 
Regnvand fra tage og belægninger skal nedsives på den enkelte ejendom.
 
For at minimere mængden af afstrømmende overfladevand, for eksempel ved kraftige regnskyl, og for at sikre, at der for fremtiden dannes tilstrækkeligt grundvand, indeholder lokalplanen bestemmelser om, at befæstelsesgraden for den enkelte grund maksimalt må være 40 %.
 
Området ligger umiddelbart nord for etagehusbebyggelsen Præstehaven, men får vejadgang fra Kirkebyvej. Der skal etableres stiadgang gennem den eksisterende etagehusbebyggelse.

 

Området for som nøvnt adgang via Kirkebyvej og skal derfor have ny adresse. Forvaltningen forslår følgende navne:
Kirkebakken, som er et gammelt stednavn i området.
Præstehøj, flere vejnavne i området ender på "høj"
Kirkebyvej, vejen er "facadeløs" hvorfor det nye kvarter kan opnå samme adresse uden at andre ejendomme skal skifte adresse eller hus. nr.

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller:

at Byplanudvalget indstiller forslag til lokalplan 32.B9.1 for boligområde ved Præstehaven i Gjellerup til foreløbig vedtagelse

 

at Byplanudvalget tager stilling til navngivning af området

Beslutning

Tiltrådt, idet den nye udstykning får postadresse Kirkebyvej

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.15-P16-14-14 Sagsbehandler: Sine Dall  

Foreløbig vedtagelse af tillæg nr. 39 til Herning Kommuneplan 2013-2024 for erhvervsområde ved Vesterholmvej i Herning

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 x
 
 x
 x

 

Sagsresume

Byplanudvalget principgodkendte på mødet den 6. januar (pkt. 9/2014) at der udarbejdes kommuneplantillæg og lokalplan for et område mellem Svanekevej og Gudhjemvej i Herning.

Sagsfremstilling

Den fremtidige anvendelse af ejendommene indenfor forslag til lokalplan 12.E5.1 for et området, er ikke er i overensstemmelse med kommuneplanen, hvorfor der er udarbejdet forslag til tillæg nr. 39 til Herning Kommuneplan 2013-2024.
 
Området er udlagt til erhvervsområde i virksomhedsklasse 2-3. Bebyggelseshøjden er 8,5 meter. Der kan etableres detailhandelsareal til særligt pladskrævende varegrupper og i tilknytning til den enkelte virksomhed kan der etableres detailsalg af egne produktioner på højst 300 m².
 
Kommuneplantillægget muliggør, at der også kan etableres undervisnings- og foreningsformål i området.
 
Kommuneplanramme 12.E5 afgrænsning ændres ikke.

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller:

at Byplanudvalget indstiller forslag til tillæg nr. 39 til Herning Kommuneplan 2013-2024 til foreløbig vedtagelse.

Beslutning

Tiltrådt

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.05-P16-31-14 Sagsbehandler: Sine Dall  

Foreløbig vedtagelse af lokalplan 12.E5.1 for erhvervsområde ved Svanekevej og Gudhjemvej i Herning

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 x
 
 x
 x

 

Sagsresume

Byplanudvalget principgodkendte på mødet den 6. januar (pkt. 10) at der udarbejdes forslag til kommuneplantillæg og lokalplan for et område mellem Svanekevej og Gudhjemvej i Herning, med henblik på at give mulighed for at området kan anvendes til erhvervs- og undervisningsformål.

Sagsfremstilling

Forslag til Lokalplan 12.E5.1 for erhvervsområde ved Svanekevej og Gudhjemvej i Herning udlægger området til erhvervs- og undervisningsformål.


Der kan inden for lokalplanens område etableres virksomheder, inden for virksomhedsklasserne 2-3. Eksisterende lovlige virksomheder, der falder uden for disse virksomhedsklasser kan fortsætte som hidtil. Der kan etableres bebyggelse til undervisningsformål. Der kan ikke etableres boliger i lokalplanområdet.
 
Bebyggelse kan opføres med en bygningshøjde på op til 8,5 meter og med en bebyggelsesprocent på 50.
 
Lokalplanområdet er disponeret over den eksisterende bebyggelse i området. Med en facadelinie mod Svankevej som gør det muligt at skabe en grøn sammenhængende profil mod vejen. Det samme sker mod Gudhjemvej, her kan dog etableres parkering ud mod vejen, men i sammenhæng med det grønne forareal. Forarealet mod Vesterholmvej reserveres til at skabe en grøn sammenhængende profil langs hele vejen.

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller:

at Byplanudvalget indstiller lokalplanforslag 12.E5.1 for erhvervsområde ved Svanekevej og Gudhjemvej i Herning til foreløbig vedtagelse

Beslutning

Tiltrådt

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.15-P16-7-14 Sagsbehandler: Kaare Hjorth  

Endelig vedtagelse af tillæg nr. 23 til Herning Kommuneplan 2013-2024 for placering af store husdyrbrug

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 x
 
 x
 x

 

Note: Foreløgges TMU den 12. januar til orientering

Sagsresume

Byrådet har på møde den 23. juni 2014 foreløbig vedtaget tillæg nr. 23 til Herning Kommuneplan 2013-2024 for placering af store husdyrbrug.
 
Ved udpegningen af områder til store husdyrbrug er der taget udgangspunkt i de prioriteringer, beskyttelsesområder med videre der allerede er vedtaget gennem Herning Kommuneplan 2013-2024, herunder arealer til byudvikling.
 
Planforslaget har været i offentlig høring fra den 13. august til den 8. oktober 2014.
 
Der er i perioden kommet én bemærkning fra Energinet.dk og én indsigelse fra Naturstyrelsen.

Sagsfremstilling

Med udgangspunkt i Herning Kommuneplan 2013-2014 er følgende lagt til grund for en udpegning af områder til store husdyrbrug:
 

  • A-, B- og C-målsatte naturområder

  • Grundvandsindsatsplanområder

  • Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD)

  • Nitratfølsomt indvindingsopland

  • Områder der anvendes til råstofindvinding

  • Hygiejnisk zone til vandværksboringer

  • Oplande til vandområder hvor målsætning ikke er opfyldt som følge af tilførslen af næringsstoffer (fosfor)

  • § 3 arealer efter Naturbeskyttelsesloven

  • Potential natur

  • Natura2000

  • Spredningskorridorer

  • De kommunale handleplaner for de statslige Vand- og Naturplaner

  • Kirkebyggelinjer

  • Fredninger

  • Særligt værdifulde landskaber

  • Skov, sø og å-beskyttelseslinjer

  • Fredskov

  • 500 m til bebyggelse og 1000 m til centerbyer

 
 
Bemærkning fra Energinet.dk
Energinet anbefaler at eksisterende og planlagte lednings og kabelanlæg for højspænding vises i kommuneplantillæggets kortbilag.
 
Forvaltningens vurdering
Planlagte lednings- og kabelanlæg er allerede indarbejdet i Herning Kommuneplan 2013-2024, og Herning Kommune vil ved næste kommuneplanrevision, eller når det er aktuelt opdatere kortgrundlaget gennem kommuneplantillæg.
 
Bemærkningen giver således ikke anledning til at ændre kommuneplantillægget.
  
Indsigelse fra Naturstyrelsen
Naturstyrelsen gør indsigelse mod kommuneplantillægget på baggrund af, at Herning Kommune har udpeget områder til placering af store husdyrbrug inden for områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og nitratfølsomme indvindingsoplande (NFI). Derudover at indvindingsoplande skal betragtes som nitratfølsomme
 

Forvaltningens vurdering

På baggrund af, at staten løbende fornyer grundvandkortlægningen, er der udpegninger som tillæg nr. 23 ikke har medtaget, fordi kortlægningen er blevet færdig efter kommuneplantillægget er kommet i offentlig høring.

 
Udpegningen af områder til placering af store husdyrbrug, foretaget med kommuneplantillæg nr. 23, er baseret på, at der ikke sker udpegninger i OSD og NFI (se kommuneplantillæggets redegørelse) hvorfor det er naturligt at rette udpegningen i overensstemmelse med den nye viden.
 
Naturstyrelsen indsigelse efterkommes som angivet i bilag A.

 
Den statslige kortlægning er endnu ikke færdig for Herning Kommune, hvorfor det må forventes at udpegningen skal revideres igen ved den kommende kommuneplanrevision.

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller:

at Byplanudvalget indstiller tillæg nr. 23 til Herning Kommuneplan 2013-2024 for placering af store husdyrbrug til endelig vedtagelse

Beslutning

Tiltrådt
 
Knud Nielsen og Jørn V. Eriksen forbeholder sig stillingtagen til Byrådets endelige behandling.

 

Sagsnr.: 01.02.15-P16-4-14 Sagsbehandler: Louise Kruse Hansen  

Endelig vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 22 til Herning Kommuneplan 2013-2024 for Svæveflyvecenter Arnborg

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
      X
 
      X
      X

 

Sagsresume

Forslag til kommuneplantillæg nr. 22 til Herning Kommuneplan 2013-2024 blev foreløbigt vedtaget på Byrådets møde den 1. september 2014, punkt 149.
 
Forslaget til kommuneplantillæg nr. 22 er udarbejdet i forbindelse med lokalplanforslag 79.T7.4 for Svæveflyvecenter Arnborg.
 
Forslag til kommuneplantillægget har været i offentlig høring fra den 1. oktober til 26. november 2014. Der er i perioden indkommet tre bemærkninger til kommuneplantillægget og det tilhørende lokalplanforslag.

Sagsfremstilling

Forslag til kommuneplantillæg nr. 22 ændrer afgrænsningen af rammeområdet og fastlægger en støjkonsekvenszone.
 
Høringsperioden
Der er i høringsperioden indkommet tre bemærkninger til kommuneplantillægget og lokalplanforslaget, se bilag 1. Bemærkningerne er fra EnergiMidt, Vejdirektoratet og ejer af skovareal på Holtumvej 4.
 
1) EnergiMidt Infrastruktur A/S af 29. september 2014
Energimidt gør opmærksom på, at der er el-anlæg og/eller fiberbredbåndsrør i området. Ved flytning/omlægning af elanlægget og /eller fiberbredbåndsrørene, skal udstykkeren afholde omkostningerne.
 
2) Vejdirektoratet af 29. oktober 2014
Vejdirektoratet har ingen bemærkninger til kommuneplantillæg nr. 22 eller lokalplanforslag 79.T7.4 med tilhørende miljørapport. 


3) Ejer af skovareal beliggende Holtumvej 4 af 10. november 2014
Ejer af skovarealet beliggende Holtumvej 4 oplyser, at skovarealet på 15 ha vil blive sat til salg i forbindelse med generationsskifte. Dermed opstår der en mulighed for svæveflyvecentret at udvide.

 
Forvaltningens kommentarer
Ad 1) Bemærkningen berører ikke kommuneplantillægget og medfører derfor ingen forslag til ændringer.
 
Ad 3) Planafdelingen har videregivet oplysningen til Svæveflyvecentret om muligheden for køb af areal til svæveflyvecentr. Planafdelingen gør dog opmærksom på, at det omtalte areal er fredskov. Derudover kan det nævnte areal ikke inddrages i det udarbejdede kommuneplantillæg og lokalplan, da det vil være en udvidelse af ramme- og lokalplanområdet og derfor kræves en genfremlæggelse eller nye planforslag.
 
Forvaltningens vurdering
Planafdelingen vurderer, at der ikke er nogen af de indkomne bemærkninger, der giver anledning til ændringer i kommuneplantillægget.
 
Miljørapport
Der er udarbejdet en miljørapport af tillæg nr. 22 og lokalplan 79.T7.4, som belyser den eventuelle miljøpåvirkning svæveflyvecentret kan få på omgivelserne. Miljørapporten har ligeledes været fremlagt i den offentlige høring. Miljørapporten viser, at de væsentligste miljøpåvirkninger knytter sg til eksisterende kendte miljøforhold, herunder Svæveflyvecentrets påvirkning af omgivelser med støj fra terminalaktiviteter og flytrafik samt forhold omkring Midtjyske Motorvej, herunder trafiksikkerhed.
 
Svæveflyvecenter Arnborg er omfattet af en miljøgodkendelse fra 2013, hvori støjgrænser og antal flyoperationer for svæveflyvecentret er fastlagt. Miljørapporten vurderer, at realisering af lokalplanens muligheder stadig vil være inden for antallet af flyveoperationer, som er fastsat i svæveflyvecentrets miljøgodkendelse og de i miljøgodkendelse fastsatte støjgrænseværdier, både hvad angår støj fra terminalaktiviteter og fra flyvepladsen.
 
Miljørapporten fastslår, at flytrafikken påvirker trafiksikkerheden på Midtjyske Motorvej, da svæveflyene flyver henover motorvejen ved start og landing. Dog er der fastsat krav i bestemmelser om civil luftfart en minimums flyvehøjde ved start og landing over motorvej. Planlægningens betydning for trafiksikkerheden er vurderet til at være begrænset, da den eksisterende miljøgodkendelse begrænser antallet af flyveoperationer.
 
Der er udarbejdet en sammenfattende redegørelse for, hvorledes miljøhensyn er integreret i planen, hvordan der er er taget hensyn til de indkomne bemærkninger, hvorfor den pågældende plan er valgt, samt hvordan overvågning af planen vil foregå. Se bilag 2.

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller:

at Byplanudvalget indstiller kommuneplantillæg nr. 22 til Herning Kommuneplan 2013-2024 til endelig vedtagelse uden ændringer.

Beslutning

Tiltrådt

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.05-P16-5-14 Sagsbehandler: Louise Kruse Hansen  

Endelig vedtagelse af lokalplan nr. 79.T7.4 for Svæveflyvecenter Arnborg

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
      X
 
      X
     X

 

Sagsresume

Forslag til lokalplan 79.T7.4 for Svæveflyvecenter Arnborg blev foreløbigt vedtaget på Byrådets møde den 1. september 2014, punkt 150.
 
Lokalplanforslaget har været i offentlig høring fra den 1. oktober til 26. november 2014. Der er i perioden indkommet i alt tre bemærkninger til lokalplanforslaget og det tilhørende kommuneplantillæg.
 
Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med Henring Kommuneplan 2013-2024. Der er derfor udarbejdet et kommuneplantillæg nr. 22 til Herning Kommuneplan 2013-2024.

Sagsfremstilling

Lokalplanens formål
Lokalplanen har til formål at muliggøre udvidelse af Svæveflyvecenter Arnborg, herunder opførelse af hangar-, kursus- og andre nødvendige servicefaciliteter samt regulere overnatningsfaciliteter. Lokalplanområdet vejbetjenes fra Fasterholtvej.
 
Lokalplanområdet er inddelt i syv delområder, som er disponeret efter hensyntagen til det eksisterende anlæg samt forebyggelse af miljøpåvirkning og sikkerhedsmæssige hensyn.
 
Høringsperioden
Der er i høringsperioden indkommet tre bemærkninger til kommuneplantillægget og lokalplanforslaget, se bilag 1. Bemærkningerne er fra EnergiMidt, Vejdirektoratet og ejer af skovareal på Holtumvej 4.
 
1) EnergiMidt Infrastruktur A/S af 29. september 2014
Energimidt gør opmærksom på, at de har el-anlæg og/eller fiberbredbåndsrør i området. Ved flytning/omlægning af elanlægget og /eller fiberbredbåndsrørene, skal udstykkeren afholde omkostningerne.
 
2) Vejdirektoratet af 29. oktober 2014
Vejdirektoratet har ingen bemærkninger til kommuneplantillæg nr. 22, lokalplanforslag 79.T7.4 samt tilhørende miljørapport. 


3) Ejer af skovareal beliggende Holtumvej 4 af 10. november 2014
Ejer af skovarealet beliggende Holtumvej 4 oplyser, at skovarealet på 15 ha vil blive sat til salg i forbindelse med generationsskifte. Dermed opstår der en mulighed for svæveflyvecentret at udvide.  

Forvaltningens kommentarer
Ad 1) På nuværende tidspunkt er der ikke planer om bebyggelse, som nødvendiggør en flytning eller omlægning af de eksisterende el-anlæg og/eller fiberbredbåndsrør.
 
Ad 3) Planafdelingen har videregivet oplysningen til svæveflyvecentret om muligheden for køb af areal til svæveflyvecentret. Planafdelingen gør dog opmærksom på, at det omtalte areal er fredskov. Derudover kan det nævnte areal ikke inddrages i det udarbejdede kommuneplantillæg og lokalplan, da det vil være en udvidelse af ramme- og lokalplanområdet.
 
Forvaltningens vurdering
Forvaltningen vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt, at lokalplanens redegørelse beskriver, at der findes el-anlæg og/eller fiberbredbåndsrør inden for lokalplanområdet. Ved flytning og omlægning af disse anlæg er det bygherre, som skal afholde omkostningerne. 


Planafdelingen er blevet gjort opmærksom på, at Arnborg Badesø er en sø på over 3 ha, hvilket medfører en søbeskyttelseslinje på 300 m jf. Naturbeskyttelsesloven. Søen er forholdsvis ny og er derfor endnu ikke blevet registereret med søbeskyttelseslinje. Forvaltningen vurderer derfor, at det er hensigtsmæssigt at beskrive søbeskyttelseslinjen i lokalplanens redegørelse samt indtegne søbeskyttelselseslinjen på lokalplanens kortbilag 2 og 3, da søbeskyttelselslinjen vil gå ind over lokalplanområdet i et delområde, hvor der kan bygges og skal beplantes. Det er vurderet, at der kan dispenseres til søbeskyttelseslinjen, da udsigten fra Fasterholtvej mod søen og udsigten fra søen og til Fasterholtvej allerede er begrænset af den eksisterende bevoksning.
 
Miljørapport
Der er udarbejdet miljørapport for tillæg nr. 22 og lokalplan 79.T7.4, som belyser den eventuelle miljøpåvirkning svæveflyvecentret kan få på omgivelserne. Miljørapporten har ligeledes været fremlagt i den offentlige høring. Miljørapporten viser, at de væsentligste miljøpåvirkninger knytter sg til eksisterende kendte miljøforhold, herunder svæveflyvecentrets påvirkning af omgivelser med støj fra terminalaktiviteter og flytrafik samt forhold omkring Midtjyske Motorvej, herunder trafiksikkerhed.
 
Svæveflyvecenter Arnborg er omfattet af en miljøgodkendelse fra 2013, hvori støjgrænser og antal flyoperationer for svæveflyvecentret er fastlagt. Miljørapporten vurderer, at realisering af lokalplanens muligheder stadig vil være inden for antallet af flyveoperationer, som er fastsat i svæveflyvecentrets miljøgodkendelse og de i miljøgodkendelse fastsatte støjgrænseværdier, både hvad angår støj fra terminalaktiviteter og fra flyvepladsen.
 
Miljørapporten fastslår, at flytrafikken påvirker trafiksikkerheden på Midtjyske Motorvej, da svæveflyene flyver henover motorvejen ved start og landing. Dog er der fastsat krav i bestemmelser om civil luftfart en minimums flyvehøjde ved start og landing over motorvej. Planlægningens betydning for trafiksikkerheden er vurderet til at være begrænset, da den eksisterende miljøgodkendelse begrænser antallet af flyveoperationer.
 
Der er udarbejdet en sammenfattende redegørelse for, hvorledes miljøhensyn er integreret i planen, hvordan der er er taget hensyn til de indkomne bemærkninger, hvorfor den pågældende plan er valgt, samt hvordan overvågning af planen vil foregå. Se bilag 2.

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller:

at Byplanudvalget indstiller lokalplan 79.T7.4 – Svæveflyvecenter Arnborg til endelig vedtagelse med følgende ændringer:

 

at i lokalplanens redegørelse tilføjes: ”Indenfor lokalplanområdet findes der el-anlæg og/eller fiberbredbåndsrør. Ved flytning og omlægning af disse anlæg er det bygherre, som skal afholde omkostningerne.” i et afsnit kaldet Øvrige forhold

 

at der i lokalplanens redegørelse tilføjes: ” Omkring Arnborg Badesø er der en søbeskyttelseslinje på 300 meter, hvilket der ved beplantning og bebyggelse kræver dispensation fra Naturbeskyttelsesloven.” i et afsnit kaldet Øvrige forhold samt ”Der må – uanset lokalplanens bestemmelser – ikke ske ændringer i tilstanden for søbeskyttelseslinje omkring Arnborg Badesø jf. Naturbeskyttelsesloven, før der er givet dispensation hertil fra Herning Kommune.” i afsnittet Myndighedstilladelser.

Beslutning

Tiltrådt

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.05-P21-7-14 Sagsbehandler: Mette Wraa Nielsen  

Principgodkendelse for ny lokalplan til kulturcenter på Mørupvej 1-5, Herning

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 X
 
 
 

 

Sagsresume

Herning Kommune har modtaget et projektforslag fra ÅbenKirke for et kulturcenter på Mørupvej 1-5 i Herning.

 

Det pågældende område ligger inden for lokalplan nr. 1.29.1– for et område ved Damgårdvej. Projektforslaget kan ikke indarbejdes i den gældende lokalplan, da anvendelsesbestemmelsen foreskriver at området kun må anvendes til erhvervsvirksomhed.

 

Projektforslaget ligger ikke inden for den gældende kommuneplan eller lokalplan, hvorfor der skal udarbejdes et tillæg til kommuneplanen samt en ny lokalplan for området, hvis projektforslaget skal realiseres.

Sagsfremstilling

ÅbenKirke, som i dag har til huse på Olufgade 10, har tidligere fremsendt projektforslag for ombygning af deres nuværende faciliteter. I processen er man blevet opmærksom på, at Olufgade 10 arealmæssigt ikke kan opfylde de ønsker og behov i fremtiden, hvorfor valget er faldet på Mørupvej 1-5, hvor Kirken får mulighed for at etablere sig på et meget stort areal, som kan opfylde ønsker og behov.

 

Kulturcenteret skal rumme et bredt spekter af kulturelle og kreative initiativer, som f.eks. koncerter, kulturelle- og musikalske aktiviteter for børn og unge, undervisnings- og kursusfaciliteter, kirkelige handlinger og socialt samlingssted for forskellige foreninger og aktiviteter i huset.

 

Kulturcenterets samlede areal udgøres af et eksisterende etageareal på ca. 12.000 m2, herudover er der et ønske om at udbygge med cirka 1.200 – 1.800 m2. Udbygningen sker hovedsagelig som tilbygning af en ekstra etage på eksisterende bygning (markeret som bygning 2 i bilaget, side 4).

 

Projektet består af hovedbygning med foyer, mødelokaler, toiletter, mindre auditorium, café, køkken, administration, værksted og undervisningslokaler. Hertil kommer et større auditorium med lydstudie og øvelokaler. Endvidere ønskes en multihal med omklædning og badefaciliteter, samt evt. reparation og salg af brugte møbler, og mulighed for overnatning i forbindelse med kursusfaciliteter.

KulturFabrikken har til huse inden for samme område og ÅbenKirke mener, at KulturFabrikken vil være et glimrende supplement til kulturcenteret.

Udearealerne skal indrettes med plads til ophold og leg samt parkering.   

 

Plangrundlag

Området ligger inden for kommuneplanramme nr. 14.E8 – Erhvervsområde ved Damgårdvej. Området må kun anvendes til detailhandel til særligt pladskrævende varegrupper samt industrivirksomheder, der stiller visse afstandskrav eller andre særlige beliggenhedskrav. Der må ikke etableres boliger eller selvstændig kontorvirksomhed i områderne. Den vestlige del af 14.E8 er omfattet af 500 meter konsekvenszonen omkring rammeområde 14.E9.

Hvis projektforslaget skal realiseres, kræver det, at der bliver udarbejdet et tillæg til kommuneplanen.

 

Mørupvej 1-5 ligger inden for lokalplan nr. 1.29.1 – for et område ved Damgårdvej.

Hvis projektforslaget skal realiseres, kræver det, at der bliver udarbejdet en ny lokalplan for området, da lokalplanens anvendelsesbestemmelser foreskriver at området kun må anvendes til erhvervsvirksomhed: Produktion, udstilling, salg, service og oplagring, at der ikke må placeres kontorer og lignende anvendelsesformål ud over de til den enkelte virksomheder hørende administration samt at grundene nærmest jernbanen fortrinsvis bør anvendes af virksomheder med behov for jernbanespor.

 

KulturFabrikken

KulturFabrikken, som har til huse i en del af de tidligere industrihaller, blev etableret i 2013. Fra begyndelsen var det skatere, klatrere og udøvere af parkour, der etablerede sig på adressen. Det blev på budgetforhandlingerne 2014 besluttet at afsætte 535.000 kr. i form af lokaletilskud, mod at der inden budgetforhandlingerne i august 2015 skulle iværksættes en undersøgelse af hvorvidt man skal understøtte videreudviklingen af KulturFabrikken f.eks. ved at samle flere foreninger af alternative sportsgrene og dermed understøtte områdets videreudvikling til idræts og kulturliv.

 

KulturFabrikken har siden udvidet med både Mixed Martial Arts (MMA), multibane og Calisthenics. Samtidig har Kulturfabrikken ønsker om at udvide med rullehockey, hvilket kan betyde yderligere for behov for arealer.

 

Øvrige erhvervsområde

Jysk Aluminium og SuperGros, som er nærmeste naboer, har den primære produktion indendørs, hvilket betyder en reduceret risiko for støjgener fra virksomhederne. Som erhverv skal kulturcenteret under alle omstændigheder "tåle støjen fra andre virksomheder i området".

 

Kulturcenteret skal gennem lokalplanen sikres det nødvendige antal parkeringspladser på egen grund, da især SuperGros er afhængig af at kunne komme til og fra området med mange lastbiler. Store arrangementer i kulturcenteret, kan medføre parkering langs vejene i området til gene for de øvrige virksomheder. Dette kan dog styres gennem skiltning, samt krav til parkering stillet i lokalplanen.

 

Jordforurening

Der er på Mørupvej 1-5, kortlagt jordforurening på to niveauer: Vidensniveau 1 (V1) og vidensniveau 2 (V2).

En grund kan kortlægges som måske forurenet, V1, hvis der er kendskab til aktiviteter, der kan have forårsaget forurening, og som derfor giver mistanke om forurening. Er der dokumentation for, at et areal er forurenet, bliver det kortlagt som V2. Det er typisk tekniske undersøgelser af jorden, der ligger til grund for en kortlægning på V2.

Ud fra disse oplysninger vil der være krav om en tilladelse efter jordforureningsloven ved en ændring af arealanvendelse fra erhverv til alment tilgængeligt eller rekreativt område på ejendommen. Sådanne ændringer af arealanvendelse kræver ligeledes en byggetilladelse.

 

Vurdering

Det er afgørende, at kulturcenteret gennem den anvendelse der gives mulighed for i en ny lokalplan, betragtes som erhverv, dog med videre rammer end i den gældende lokalplan. Dette sikrer, at kulturcenteret ikke får begrænsende virkning for de øvrige virksomheder i området.

 

Det er planafdelingens vurdering, at kulturcenteret kan fungere som en buffer mellem erhvervs- og boligområdet. På den østlige side af Messevejen ligger et større boligområde. Kulturcenteret vil skabe en større afstand fra det egentlige erhvervsområde til boligområdet, hvilket vil betyde mindre risiko for støj og andre gener fra det bagvedliggende erhvervsområde. Hvorfor Mørupvej 1-5 vurderes at have en god beliggenhed for et kulturcenter af denne art.

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller:

at der udarbejdes et forslag til en ny lokalplan og forslag til kommuneplantillæg på baggrund af principgodkendelsen

Beslutning

Sendt tilbage til forvaltningen til yderligere belysning

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.15-P16-15-14 Sagsbehandler: Lisbeth Andresen  

Godkendelse af debatoplæg for tillæg nr. 40 til Herning Kommuneplan 2013-2024 for tre solcelleanlæg nordvest for Vildbjerg

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 x
 
 x
 x

 

Øvrige sagsbehandlere: Kaare Hjorth

Sagsresume

På Byplanudvalgets møde d. 20. oktober 2014 principgodkendte Byplanudvalget igangsætning af planlægning for tre solcelleanlæg nordvest for Vildbjerg med et samlet areal på ca. 170 ha.

De tre anlæg kræver udarbejdelse af et kommuneplantillæg, tre lokalplaner samt miljøvurderinger. Endvidere skal der screenes for VVM.

Der er nu udarbejdet debatoplæg, som skal sendes ud som foroffentlighed efter planlovens §22 på kommuneplantillægget. Debatoplægget fremsendes hermed til godkendelse.

Sagsfremstilling

Der er principgodkendt igangsætning af planlægning for tre solcelleanlæg på samlet ca. 170 ha nordvest for Vildbjerg. De tre arealer er hverken omfattet af kommuneplanens rammer eller lokalplaner.

 

For at muliggøre realisering af de tre solcelleanlæg skal der udarbejdes et tillæg til kommuneplanen omfattende alle tre områder samt tre lokalplaner.

 

Der er udarbejdet nærværende debatoplæg for tillæg nr. 40 til Herning Kommuneplan 2013-2024 for tre solcelleanlæg nordvest for Vildbjerg. Debatoplægget skal offentliggøres i to uger med henblik på at give borgerne mulighed for at fremsætte forslag og idéer til den forestående planlægning.

Debatoplægget gør rede for de tre solcelleanlægs størrelser i henholdsvis areal samt MW. Endvidere er med visualiseringer gjort rede for anlæggenes visuelle påvirkninger af landskabet.

 

Kommunaplantillæg og lokalplaner er omfattet af "Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer". Planerne har en sådan størrelse, at forvaltningen har vurderet, at der skal foretages en miljøvurdering af disse. Projekterne er ligeledes omfattet af "Bekendtgørelse af vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning". Derfor skal der foretages en VVM-screening af de enkelte projektområder. Det er dog forvaltningens umiddelbare vurdering at der ikke skal udarbejdes VVM, men debatfasen vil gøre et mere præcist indikation heraf.

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller:

at debatoplæg for tillæg nr. 40 til Herning Kommuneplan 2013-2024 godkendes

Beslutning

Tiltrådt

Bilag

 

Sagsnr.: 01.00.00-P00-6-14 Sagsbehandler: Kaare Hjorth  

Bygherres bidrag til udarbejdelse af lokalplaner, sikkerhedsstillelse og frivillige aftaler om udbygning af infrastruktur efter planloven

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 x
 
 
 

 

Sagsresume

Naturstyrelsen har udarbejdet vejledning til Bygherres bidrag til udarbejdelse af lokalplaner, sikkerhedsstillelse og frivillige aftaler om udbygning af infrastruktur efter planloven. Denne vejledning præciserer på hvilket tidspunkt, kommunerne kan stille økonomiske krav over for bygherrer. Vejledningen er udarbejdet på baggrund af ændringerne i Planloven, men kan med lovbekendtgørelse nr. 579 af 18. juni 2012 2012, hvor kommunerne fik øget mulighed for brug af udbygningsaftaler samt som en del af afbureaukratiseringsarbejdet.
 
Planloven giver mulighed for at kommunen kan stille krav om tre former for bygherre bidrag:
 

  • Planlovens § 13, stk. 3, 2. pkt., hvorefter kommunen kan kræve teknisk bistand ved kommunens lokalplanpligt over for private

  • Planlovens § 13, stk. 4, hvorefter kommunen kan kræve sikkerhedsstillelse, når ejer får areal i landzone overført til byzone

  • Planlovens § 21 b og § 21 c, hvorefter grundejere og kommunen kan indgå frivillige udbygningsaftaler om infrastruktur

Sagsfremstilling

Teknisk bistand fra bygherre
Kommunalbestyrelsen kan kræve teknisk bistand fra udstykkeren eller bygherren. Muligheden for at kræve teknisk bistand gælder kun, når en udstykker eller en bygherre ønsker at udføre et lokalplanpligtigt projekt, der er i overensstemmelse med kommuneplanen.
 
Teknisk bistand kan alene være bistand til udarbejdelse af lokalplanforslag, herunder servitutundersøgelser og visualiseringer. Kommunalbestyrelsen kan ikke kræve bistand til udarbejdelse af kommuneplantillæg eller miljøvurdering efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer samt udarbejdelse af en del af lokalplanen, som ikke ejes af bygherre.
 
Bistanden kan kun være af teknisk karakter. Kommunalbestyrelsen kan således bede bygherren om at udarbejde eller lade udarbejde et udkast til lokalplanforslag, hvorimod det dog altid vil være kommunalbestyrelsen, der som myndighed vil skulle behandle og vedtage det lokalplanforslag, der efterfølgende offentliggøres.
  
Sikkerhedsstillelse
Når en ejer ønsker et areal overført fra landzone til byzone for at udføre et bygge- eller anlægsarbejde, kan kommunalbestyrelsen forlange, at ejeren stiller sikkerhed for, at kommunen – hvis arbejdet ikke udføres – kan få dækket udgifterne til planlægningen for området, samt eventuelle overtagelsesudgifter efter planlovens § 47 a, medmindre ejeren fraskriver sig retten til at forlange overtagelse. 
Overførsel fra landzone til byzone kan kun ske ved udarbejdelse af lokalplan.
 
Kommunalbestyrelsen kan kræve sikkerhedsstillelse, som dels kan omfatte udgifterne til kommune og lokalplanlægning, dels udgifterne til kommunens eventuelle overtagelse af arealet efter planlovens § 47 a.
 
Kommunalbestyrelsen kan kræve sikkerhedsstillelse ved tilvejebringelse af alle lokalplaner, der – på ejers begæring - overfører landzoneareal til byzone med henblik på gennemførelsen af et bygge- eller anlægsarbejde. Dette gælder, uanset om arealet tillige kan kræves overtaget efter planlovens §
47 a.
 
Bestemmelsen i planlovens § 13, stk. 4, vil bl.a. kunne anvendes ved lokalplaner, der udarbejdes efter bygherrens anmodning i henhold til planlovens § 13, stk. 3 (Ejers ret til at få udarbejdet lokalplanforslag). Kommunen får således – for så vidt angår landzoneejendomme – mulighed for at gøre sin medvirken betinget af en sikkerhedsstillelse efter § 13, stk. 4, hvilket modificerer kommunens forpligtelse efter planlovens § 13, stk. 3.
 
Kommunens forpligtelse til udarbejdelse af lokalplan kan dermed gøres betinget af sikkerhedsstillelsen. Krav om indfrielse af sikkerhedsstillelse kan ske hvis bygge- eller anlægsarbejdet ikke er påbegyndt inden 4 år efter, arealet er overført til byzone.
 
Det er kommunalbestyrelsens beslutning, om der i en given situation skal kræves sikkerhedsstillelse. Kommunen har således ret, men ikke pligt til at kræve sikkerhedsstillelse. Kommunens adgang til at kræve sikkerhed betyder, at kommunalbestyrelsen får bedre mulighed for at vurdere, hvilke projekter, der er bæredygtige, og kan derfor have en positiv betydning for kommunens beslutning om medvirken. Kommunalbestyrelsen har således i princippet adgang til at stille krav om sikkerhed i alle situationer omfattet af § 13, stk. 4, men bør nøje vurdere, om det er nødvendigt.
 
 
Udbygningsaftaler
Planlovens § 21 b og § 21 c giver kommunalbestyrelsen mulighed for at imødekomme grundejeres opfordring om indgåelse af en udbygningsaftale om fysisk og teknisk infrastruktur, hvor anlæggene skal være offentligt tilgængelige, under forudsætning af, at aftalen bygger på frivillighed, at der er tale om anlæg, der medfører et forbedret plangrundlag for grundejeren, og at der alene er tale om betaling for anlæg, som kommunen ikke har pligt til at stille til rådighed.
 
Den seneste lovændring udvider området for § 21 b, som der kan indgås udbygningsaftaler for, til også at omfatte sommerhusområder og landzone i modsætning til hidtil, hvor udbygningsaftaler kun har kunnet indgås for områder i byzone.
 
Det er afgørende, at udbygningsaftaler sker på opfordring fra en grundejer, jf. planlovens § 21 b, stk. 1. Kommunalbestyrelsen kan således alene indgå i et samarbejde, hvis grundejeren henvender sig frivilligt til kommunen, fordi grundejeren selv ønsker at indgå en udbygningsaftale om infrastruktur. Det vil typisk være grundejere, der ser en fordel i et infrastrukturanlæg, der kan forbedre værdien af grundejerens ejendom. Aftaler skal således være frivillige.
 
Omvendt er kommunalbestyrelsen ikke forpligtet til at modtage et tilbud på en udbygningsaftale, hvis kommunalbestyrelsen ikke ønsker at fremme grundejerens ønske.
 
Kommunalbestyrelsens indgåelse af udbygningsaftalen skal ske samtidig med kommunalbestyrelsens endelige vedtagelse af lokalplanen.
 
Planloven kræver, at offentligheden får kendskab til udbygningsaftalerne via

  1. Krav til indholdet af redegørelsen for lokalplanforslaget, i forbindelse med offentliggørelse af lokalplanforslaget.

  2. Krav om offentliggørelse af oplysninger om udkast til udbygningsaftaler samtidig med offentliggørelse af planforslag, samt orientering af ejere, brugere og foreninger mv.

  3. Krav om offentliggørelse af oplysning om indgåelse af udbygningsaftalen, og krav om, at oplysninger om udbygningsaftalen skal være offentlig tilgængelige.

 

Aftalerne kan kun omhandle fysiske infrastrukturanlæg, der kan planlægges for. Aftaler indgås, hvor grundejere bidrager økonomisk, mod at kommunalbestyrelsen tilvejebringer det nødvendige plangrundlag, og som kommunalbestyrelsen ellers ikke har pligt til at tilvejebringe, og som er offentligt tilgængelige.
 
Der kan ikke indgås aftaler om drift eller social infrastruktur, men alene forskellige former for fysisk infrastruktur, herunder rekreative friluftsanlæg, som forbedrer områdets eller bebyggelsens kvaliteter og dermed gør det mere attraktivt ved salg.
 
Aftalerne kan indgås på bagrund af at;
Højnelse af kvaliteten i et infrastrukturanlæg, fx udskiftning af asfalt med granitbelægning.
Fremrykning i kommuneplanens rækkefølgebestemmelser, f.eks. bidrag til en omfartsvej, således byggeriet af denne fremrykkes.
Forbedrede udbygningsmuligheder i en ny plan, f.eks. ved kapacitetsudvidelse af kryds ved ændring til lysregulering.

 

Praksis

Gennem en årrække har det været praksis, at egentlige forslag til projektlokalplaner, dvs. lokalplanforslag for konkrete byggeprojketer på en enkelt ejendom, udarbejdes af ansøger. Har det været nødvendigt at lokalplanforslaget omfatter flere ejendomme, eller der i øvrigt er kommunale planlægningsinteresser i projektet, udarbejdes lokalplanforslaget af administartionen, evt med bidrag fra den konkrete bygherre.

Denne praksis har vist sig at være hensigtsmæssig, da kompleksiteten ved udarbejdelsen af lokalplanforslag bl.a. øges med antallet af ejendomme den omfatter,eller hvis der er overordnede planlægningsmæssige hensyn som skal varetatges, herunder også i situationer, hvor der skal udarbejdes miljøvurdering, som er er rent myndighedsanliggende.

 

Herning Kommune har hidtil ikke haft en fast praksis vedr. infrastrukturaftaler, men har foretaget en konkret vurdering fra sag til sag om, hvorvidt brug af en infrastrukturaftale var relevant. Aftaler om infrastruktur har været indgået hvor bygherre havde et projekt som krævede ændring af vejinfrastruktur for at skabe den fornødne adgang. F.eks. ved etablering af Bilka ved HerningCentret og Kiwi på Holstebrovej. I alt har Herning Kommune benyttet muligheden for at indgå aftale om infrastruktur 4 gange siden 2007 hvor det blev muligt at indgå infrastruktur aftaler.

 

Praksis forventes ikke ændret da aftaler om infrastruktur kun kan indgås på en bygherres foranledning, og hvis projektet ikke allerede er indeholdt i gældende planlægning. Herning Kommmue kan således ikke aktivt bruge lovgrundlaget til at få en bygherre til at medfinanciere infrastrukturanlæg som allerede er en del af kommunens planlægning.

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller:

at sagen tages til efterretning

Beslutning

Tiltrådt

 

Sagsnr.: 01.00.00-P00-6-14 Sagsbehandler: Kaare Hjorth  

Delegering af beslutningsprocesser efter planloven, samt annoncering

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 x
 
 x
 x

 

Yderligere sagsbehandlere: Marius Reese

Sagsresume

Planloven blev med lovebekendtgørelse af 18. juni 2012 ændret for at muliggøre delegering af beslutningsprocessen ved lokalplaner fra kommunalbestyrelsen til fagudvalget eller forvaltningen. Loven blev ændret, da der kan være situationer, hvor udarbejdelsen af lokalplaner med to behandlinger i fagudvalg, økonomi og erhvervsudvalg og byråd kan virke bureaukratisk og unødigt ressourcekrævende.
 
Ved udarbejdelsen af lokalplaner, giver ændringen af planloven mulighed for at optimere tidsplaner og dermed reducere tiden, fra kommunen præsenteres for en projekt-ide, til kommunen kan give byggetilladelse.
 
Planloven giver ligeledes kommunen mulighed for udelukkende at annoncere digitalt via egen hjemmeside. Dette kan ligeledes reducere tiden, fra der træffes beslutning i Byrådet, til tidspunktet for at planerne kan offentliggøres eller bekendtgøres.

Sagsfremstilling

Ifølge det almindelige kommunalretlige udgangspunkt kan kommunalbestyrelsen frit overlade (delegere) sin kompetence til et udvalg eller til den kommunale forvaltning. Det gælder, medmindre andet er fastsat eller forudsat i lovgivningen
 
Nogle planbeslutninger har ud fra en generel betragtning så principiel karakter og er af så væsentlig betydning for kommunen, at de altid bør behandles af den samlede kommunalbestyrelse. Det er derfor i planlovens § 23 a, stk. 3, eksplicit bestemt, at visse planbeslutninger ikke kan delegeres, dvs. for disse gælder der fortsat et forbud mod delegation.
 
Planlovens § 23 a, stk. 3, omhandler

  • Kommuneplanstrategi

  • Forslag og endelig vedtagelse af kommuneplan

  • Kommuneplantillæg som er baseret på forudgående foroffentlighed.

  • Beslutninger af principiel betydning

    • Fx lokalplaner vedrørende et meget stort byggeri

    • Projekter hvori kommunen selv er involveret

    • Hvor vurderingen om principiel betydning giver anledning til tvivl

For vedtagelse af lokalplanforslag og for endelig vedtagelse af lokalplaner gælder det således nu, at disse beslutninger kan delegeres til udvalg eller forvaltning. Undtaget herfra er alene de tilfælde, hvor det vurderes, at der er tale om en beslutning af principiel betydning, eller hvor planerne følges af et kommuneplantillæg, hvor der har været forudgående foroffentlighed.
 
Det er kommunalbestyrelsen, der fastlægger om eller hvordan delegation kan foretages. Kommunalbestyrelsen har til hver en tid mulighed for at ændre en beslutning om delegation, således at en tidligere meddelt delegation til et udvalg eller til forvaltningen helt eller delvist kaldes tilbage. Tilsvarende kan kommunalbestyrelsen til enhver tid beslutte at tilbagekalde en delegation til et udvalg eller forvaltningen vedrørende en konkret plansag, således at sagen eller forslaget herefter skal behandles af kommunalbestyrelsen.
 
I forbindelse med ophævelsen af det hidtidige delegationsforbud, blev der samtidig indsat en tilføjelse i § 24, stk. 2, hvorefter også mindretalsudtalelser fra udvalgsmedlemmer kan forlanges offentliggjort. Med denne tilføjelse er det sikret, at offentligheden også kan få indsigt i mindretallets synspunkter og begrundelse herfor i de tilfælde, hvor vedtagelsen af et planforslag er delegeret til et udvalg.
 
Muligheden for at få en afvigende mening offentliggjort finder imidlertid ikke anvendelse i forhold til et medlem af kommunalbestyrelsen, som ikke samtidig er medlem af vedkommende udvalg, ligesom denne mulighed ikke foreligger, hvis behandlingen af planforslaget er delegeret til forvaltningen.
 
Hvis det enkelte kommunalbestyrelsesmedlem ønsker en i øvrigt delegeret plansag indbragt for kommunalbestyrelsen, kan medlemmet benytte sig af den såkaldte initiativret efter § 11, stk. 1, i den kommunale styrelseslov. Det følger heraf, at ethvert medlem af kommunalbestyrelsen kan indbringe ethvert spørgsmål om kommunens anliggender, herunder planforslag, samt fremsætte forslag til beslutninger herom for kommunalbestyrelsen.
 
Endvidere har medlemmer af et stående udvalg eller økonomiudvalget efter § 23 i den kommunale styrelseslov en såkaldt standsningsret. Ifølge denne bestemmelse kan et hvert udvalgsmedlem standse udførelsen af en beslutning, der er truffet af udvalget, ved på mødet til beslutningsprotokollen at erklære, at han ønsker sagen indbragt til afgørelse af kommunalbestyrelsen. Det gælder også et udvalgsmedlem af det udvalg, som har fået delegeret beslutningskompetencen vedrørende planforslag.
 
Delegationsmuligheder
Det er den enkelte kommunalbestyrelse der fastlægger om og hvordan, der eventuelt skal foretages delegation af beslutningskompetencer på plansager. Det er forvaltningens vurdering, at muligheden for delegation reelt kun kan gives for lokalplaner. En eventuel beslutning om delegation bør derfor kun omhandle beslutningskompetence for forslag og endelig vedtagelse af lokalplaner, hvor der kan være medfølgende kommuneplantillæg, der ikke er baseret på forudgående foroffentlighed.
 
Det er forvaltningens vurdering at vedtagelse af lokalplaner aldrig bør gøres til et rent forvaltningsspørgsmål, da det vil tilsidesætte den demokratiske proces ved lokalplanudarbejdelse.
 
Lokalplaner kan ved foreløbig vedtagelse delegeres til Byplanudvalg eller Økonomi- og Erhvervsudvalg. Det konkrete udvalg kan så vurdere om planen skal behandles i Byrådet eller om lokalplanforslaget kan sendes i offentlig høring.
 
Endelig vedtagelse kan ligeledes delegeres til Byplanudvalg eller Økonomi- og Erhvervsudvalg. En delegation af kompetencen fra Byrådet kan derudover gøres betinget af, hvorvidt der er indkommet indsigelser i høringsperioden, således at delegation kun er mulig, hvor der ikke er indkommet indsigelser til den konkrete lokalplan.
 
Annoncering
Planloven giver kommunen mulighed for udelukkende at annoncere digitalt via egen hjemmeside. På nuværende tidspunkt annonceres i den om onsdagen husstandsomdelte Herning Folkeblad. Annoncedeadline tirsdag middag betyder at annoncer baseret på en Byrådsbeslutning om tirsdagen først kan være i Herning folkeblad onsdag 15 dage senere.
 
En ændring til kun at annoncere digitalt vil betyde at beslutninger kan offentliggøres samme dag som der ligger godkendt beslutningsreferat.
 
Ved en ændring skal der i Herning Folkeblad tydeligt annonceres at Herning Kommune ændrer praksis for annoncering. Derudover vil der fortsat kunne annonceres i Herning Folkeblad som en service ud over forpligtelsen om at annoncere på egen hjemmeside. Høringsperioden vil dog ikke være baseret på hvornår der annonces i Herning Folkeblad, hvorfor det må forventes at der er ca 5-6 uger tilbage af en høringsperiode når denne orienteres om i avisen.
 
Eksempler på delegation og digital annoncering
Der tages i eksemplerne udgangspunkt i den politiske kalender for 2015 med mulig Byrådsbeslutning i maj 2015 med udgangspunkt i et projekt principgodkendt i Byplanudvalget 5. januar 2015. Der ses på hurtigt mulige tidsplan hvor de politiske mødedatoer og deadlines overholdes.
 
Eksemplerne fremgår af bilag 1.

 

Eksempler på delegation af endelig vedtagelse eksemplificeret ved tidligere vedtagne lokalplaner

Følgende lokalplaner ville ikke være blevet behandlet i Byrådet ved endelig vedtagelse: Omdannelse af Haderup plejecenter til boliger og Detailhandelscenter på Dæmningen i Herning. Der indkom ikke indsigelser til disse planer.

Følgende eksempler planer som ville blive behandlet i Byrådet under alle omstændigheder: Bevarende lokalplan for Nørre Allé, hvor der indkom indsigelser. Lokalplan for DGI komplekset, som må betragtes som et stort byggeri og dermed af principiel betydning.

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller:

at Byplanudvalget tager stilling til om og eventuelt hvordan der kan ske delegation af beslutningskompetencen for lokalplaner og medfølgende kommuneplantillæg.

at annoncering fremadrettet gøres digitalt, udelukkende via egen hjemmeside.

 

at sagen fremsendes til Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet med Byplanudvalgets indstilling.

Beslutning

Byplanudvalget indstiller over for Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet:

  • At der ikke sker delegation af foreløbige vedtagelser af lokalplaner.

  • At den endelige vedtagelse af de lokalplanforslag, hvor der ikke er indsigelser, delegeres til Byplanudvalget.

  • At annoncering fremadrettet gøres digital, således at høringsfrist og retsvirkning starter ved den digitale offentliggørelse.

  • At der ved først givne lejlighed informeres i dagspressen om lokalplaner i høring

Bilag

 

Sagsnr.: 01.00.00-P00-3-14 Sagsbehandler: Kaare Hjorth  

Revision af parkeringskrav for restaurationer og krav om etablering af toiletter i forbindelse med ændret anvendelse af en ejendom i centerområde.

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 x
 
 x
 x

 

Øvrige sagsbehandlere: Marius Reese, Hans Eghøj, Thomas Frydenbjerg,

     Lisbeth Andresen

 

Note: Behandles på TMU som orienteringspunkt 16. februar 2015

Sagsresume

Herning Kommunes parkeringsvedtægt ønskes revideret i forhold til de parkeringskrav og krav om etablering af toiletter Herning kommune stiller over for virksomheder ved ændret anvendelse i centerområder.
 
Parkeringsvedtægten er senest revideret i juni 2014 hvor krav til etablering af parkeringspladser for restaurationer i Herning Bymidte blev sænket fra én parkeringsplads pr. 8 siddepladser til én parkeringsplads pr. 12 siddepladser. For samme område blev kravet til etablering af parkeringspladser for hoteller reduceret fra én parkeringsplads pr. værelse til ¾ pr. værelse.

Sagsfremstilling

Ved ændret anvendelse i eksisterende bebyggelse er nuværende praksis, at der stilles parkeringskrav i forhold til hvilken anvendelse bebyggelsen vil have fremadrettet. Eksisterende parkeringspladser modregnes det evt. fornyede krav. Ved ændring af f.eks. et butikslokale til restauration stiger kravet til parkering normalt, da krav til butikker er én parkeringsplads pr. 50 m2 og for restaurationer én parkeringsplads pr. 8 siddepladser generelt, og én parkeringsplads pr. 12 sidepladser i Herning Bymidte i området omfattet af Herning Kommunes parkeringsfond.
 
Ved eksisterende bebyggelse i især Herning Bymidte kan det være svært at placere nye parkeringspladser og ejeren eller lejeren af f.eks. en restaurant, bar eller lignende er derfor nødsaget til at indbetale til Herning Kommune parkeringsfond, som alternativ til selv at placere parkeringspladserne. En offentlig parkeringsplads er værdisat til ca. 75.000 kr.indenfor P-fondens dækningsområde.
 
Eksempel:
En butik på 100 m2 skal efter reglerne i dag have 2 parkeringspladser. En restauration i samme lokaler kan normalt have ca. 40 siddepladser, som efter de nuværende regler betyder et krav om 4-6 parkeringspladser, incl. personaleparkering. En ændring fra butik til restaurant kan dermed betyde et krav om etablering af yderligere 2-4 parkeringspladser. Ved indbetaling til P-fonden koster dette således 150-300.000 kr.
 
Det forhøjede krav om parkering og den dermed øgede omkostning ved etablering af restauranter i butikslokaler, kan i nogle situationer betyde, at restauranter ikke ikke etableres sig i f.eks. tomme butikslokaler.

 
Forslag til ændret praksis for krav om etablering af parkeringspladser
I forhold til nuværende praksis, hvor der stilles fornyede parkeringskrav ved ændret anvendelse, forslås det, at der fremadrettet ikke stilles krav om etablering af yderligere parkeringspladser i
eksisterende centerområder, i allerede godkendt bebyggelse til centerformål. Der tages udgangspunkt i, at der på tidspunktet hvor bebyggelsen blev godkendt til centerformål, og om det var butik eller restauration, blev vurderet hvor mange pladser der var behov for.
 
Dette kan gøres gældende for butikker der ændres til restauration med op til 50 siddepladser. Ved restauranter med over 50 siddepladser må ændringen efter administartionens vurdering, betragtes som værende så væsentlig, at parkeringsbehovet skal fastsættes ud fra gældende regler, da det må forventes at behovet for parkeringspladser der skal være til rådighed for virksomheden svarer til kravene der stilles i dag.
 
Ved nyt byggeri og tilbygning fastholdes de allerede fastsatte parkeringskrav, da ændringen i større grad end ovenstående må betyde et større behov for parkering.
 
Ændring i praksis vil betyde en mindre indbetaling til Herning Kommunes parkeringsfond. I forhold til de sidste 3 års indbetalinger vil en ændring betyder ca. 860.000 kr. i færre indbetalinger til fonden. Dermed vil fonden langsommere oparbejde midler til etablering af nye pladser.
 
Forhold til gældende lokalplaner
Herning Kommune kan i konkrete sager, på baggrund af en ændring i parkeringskravene, dispensere til parkeringskrav stillet i gældende lokalplaner. Dette kan ske så længe, at kravet til parkering ikke fremgår af lokalplanens §1 – Formål eller §3 – Anvendelse.
 
Etablering af toiletter ved etablering af restauration
Ved den nuværende praksis stilles krav til etablering af kundetoiletter når der i restaurationen er siddepladser. Ved pølsevogne, take-away og lignede virksomheder uden reelle siddepladser stilles ikke krav om kundetoiletter. Der skelnes her mellem egentlige borde og stole og for eksempel høje stole som typisk benyttes af kunder som venter på at få udleveret sin bestilling.
 
Ved ovenstående kan argumenteres for, at der er tale om at der foretages en skønsmæssig vurdering om hvornår der er tale om egentlige siddepladser i en restauration og hvornår det kun er ventepladser.
 
Praksis foreslås ændret, således at der stilles krav om etablering af kundetoiletter når det samlede antal siddepladser overstiger 12. Fastsættelsen til 12 siddepladser har sammenhæng til, at dette normalt ville udløse etablereing af én parkeringsplads, som i princippet betyder at kunden kan have et længere ophold end blot en kort ventetid i restauranten. Der skelnes herefter heller ikke mellem typen af siddepladser.
 
Har restaurationen mere end 12 siddepladser må det forventes, at der er et ønske om at kunderne benytter lokalerne til indtagelse af den mad og drikke der serveres i restauranten og at der derfor skal stilles kundetoiletter til rådighed.
 

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller:

at der ikke stilles krav om etablering af yderligere parkeringspladser ved ændret anvendelse i eksisterende bebyggelse i centerområder, for restaurationer med op til 50 siddepladser

 

at krav om etablering af kundetoiletter, herunder handicaptoilet kun stilles hvor der er mere end 12 siddepladser.

 

at sagen fremsendes til Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet med Byplanudvalgets indstilling.

Beslutning

Byplanudvalget indstiller overfor Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byråder:

  • at der ikke stilles krav om etablering af yderligere parkeringspladser ved ændret anvendelse i eksisterende bebyggelse i centerområder, for restaurationer med op til 50 siddepladser

  • krav om etablering af kundetoiletter, herunder handicaptoilet kun stilles hvor der er mere end 20 siddepladser

  • Revision af parkeringskrav for restaurationer og krav om etablering af toiletter i forbindelse med ændret anvendelse af en ejendom i centerområde evalueres i 2017.

 

Sagsnr.: 01.04.00-P27-96-14 Sagsbehandler: Annette Bloksgaard  

Godkendelse af 2 nye vejnavne til nyt boligområde i Hammerum

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 X
 
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: Hans Eghøj

Sagsresume

Herning Byråd har den 29. januar 2013 vedtaget lokalplan 31.B9.2 for et nyt boligområde ved Frølundvej i Hammerum. Der ansøges om 2 nye vejnavne til området.

 

Forvaltningen anbefaler, at den nye boligbebyggelse med 2 nye adgangsveje benævnes Frølundparken og Lindebjergparken, som ansøger ønsker.

Sagsfremstilling

Landinspektørfirmaet Land Syd Landinspektører, Aabenraa søger for PM Ejendomme A/S om oprettelse af 2 nye vejnavne til det nye boligområde i Hammerum beliggende ved Frølundvej.

 

Den sydlige tilkørselsvej til området ønskes navngivet FRØLUNDPARKEN, hvortil størstedelen af parcellerne vil få adresse.

 

Den nordlige tilkørselsvej til området ønskes navngivet LINDEBJERGPARKEN, hvortil 10 parceller vil få adresse.

 

Som et 3. forslag til vejnavn har ansøger foreslået Birkeparken.

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller:

at vejnavnene Frølundparken og Lindebjergparken godkendes.

Beslutning

Der gives et samlet navn til området: Frølundparken

Bilag

 

Sagsnr.: 01.16.06-P19-1-14 Sagsbehandler: Joan Berentzen  

Orientering om supplement til dagsordenspunkt nr. 203 fra 15. december 2014

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 x
 
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: Marius Reese

Sagsresume

Herning Kommune har igangsat projektplanlægningen for opstilling af 4 vindmøller på
én række med en totalhøjde på op til 150 meter i og nordvest for vindmølleområde T22 ved Stakroge. Debatoplægget har nu været i offentlig høring i perioden fra den 10 september til den 1. oktober 2014.
 
Byplanudvalget har behandlet de indkomne bemærkninger fra debatperioden på mødet den 15. december 2014, punkt nr. 203. Ved en beklagelig fejl er én af de indkomne bemærkninger ikke kommet med ved denne behandling.


Derfor fremsendes denne ene bemærkning som supplement til dagsordenen den 15. december 2015. Bemærkningen er vedlagt i bilag 1.
 
Bemærkningen omhandler følgende temaer:

  • Landskabelig vurdering af de nye og eksisterende vindmøller, herunder nedtagning af de eksisterende vindmøller.

  • Forholdet til kommuneplanens rammer og placeringen af vindmøller uden for vindmølleområdet T22.

  • Det større uforstyrrede landskab.

Disse temaer er behandlet af forvaltningen i bilag 2 til dagsorden den 15. december 2014 pkt. 203.
 
Det er forvaltningens vurdering, at bemærkningen ikke giver anledning til indholdsmæssige ændringer eller tilføjelser i det kommende arbejde med VVM-redegørelsen for projektet, da emnerne er omfattet i det tidligere behandlede.

Sagsfremstilling

En kommende VVM-redegørelse vil belyse og besvare de indsendte spørgsmål og kommentarer.
 
Den kommende VVM-redegørelse vil bl.a. indeholde følgende:
 
- Beskrivelse af projektet, herunder aktiviteter i anlægs- og driftsfasen.
- Landskabelige forhold, herunder visualiseringer af projektet og en landskabelig vurdering af projektet i forhold til det større uforstyrrede landskab og de eksisterende vindmøller i vindmølleområde T22.
- Forholdet til de eksisterende vindmøller i vindmølleområde T22, herunder de nye vindmøllers påvirkning af de eksisterende vindmøller.
- Miljøkonsekvenser ved naboer, herunder visuel påvirkning, påvirkning fra støj og
skyggekast.
- Øvrige miljøkonsekvenser, herunder for bl.a. grundvand og natur.
- Andre forhold, herunder bl.a. 0-alternativet (situationen, hvor projektet ikke gennemføres), forhold til lufttrafik og belysning af vindmøllerne.
- Sundhed, afværgeforanstaltninger og overvågning, herunder blandt andet påvirkning
af sundheden.
 
Det næste skridt i processen, er udarbejdelsen af en VVM-redegørelse, forslag til lokalplan og kommuneplantillæg for projektet. Disse sendes i offentlig høring i minimum 8 uger. I denne periode vil der ligeledes blive afholdt borgermøde i lokalområdet, omkring vindmølleprojektet.

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller:

at orienteringen tages til efterretning

Beslutning

Tiltrådt

Bilag

 

Sagsnr.: 00.22.04-I00-1-13 Sagsbehandler: Anna Margrethe Buhl  

Meddelelser til/fra Byplanudvalget den 5. januar 2015