Dagsordener og referater

Udvalg: Byplanudvalget
Mødedato: 3. februar 2014
Mødested: B2.01

Dagsordenpunkter

Sagsnr.: 01.02.15-P16-3-11 Sagsbehandler: Louise Kruse Hansen  

Foreløbig vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 2 til Herning Kommuneplan 2013-2024 for et vindmølleområde ved Haugevej syd for Birk

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
     X
 
      X
     X

 

Øvrige sagsbehandlere: Pernille Falborg

Sagsresume

Der er udarbejdet et forslag til kommuneplantillæg nr. 2 for et vindmølleområde ved Haugevej, syd for Birk, som giver mulighed for opførelse af tre vindmøller med en totalhøjde på 140 meter, se bilag 1.
 
Rammeområdet er udlagt i Herning Kommuneplan 2013-2024 til vindmølleområde. Forslag til tillæg nr. 2 specificerer denne anvendelse, og danner rammerne for forslag til lokalplan 39.T20.1 – Vindmøller ved Haugevej syd for Birk.
 
På Byrådets møde den 31. januar 2012, punkt 9, godkendte Byrådet debatoplægget for område T20 ved Haugevej syd for Birk, som grundlag for udarbejdelse af forslag til kommuneplantillæg, lokalplanforslag samt VVM-redegørelse med miljørapport. Debatoplægget var i offentlig høring fra den 8. februar til den 7. marts 2012.
 
Bemærkninger fra debatfasen er inddraget i arbejdet med planforslagene og VVM-redegørelsen samt miljørapport.

 

Ansøger har krav på, at planforslaget foreløbigt vedtages og offentliggøres, da området er med i Kommuneplanen.

Sagsfremstilling

Proces:
I forbindelse med debatfasen for projektet indkom der 2 bemærkninger, se bilag 2. Bemærkninger er behandlet i bilag 3.
 
Bemærkningerne er inddraget i planlægningen i det omfang det har været relevant. Bemærkninger, som har karakter af at være indsigelser mod projektet, vil først blive behandlet endeligt i forbindelse med den offentlige høring af planforslagene for projektet.
 
Da vindmølleprojektet omfatter vindmøller med en størrelse på mere end 80 meters totalhøjde, er projektet VVM-pligtigt i henhold til ”Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning”.
 
Ifølge ”Lov om Miljøvurdering af Planer og Programmer” skal der foretages en miljøvurdering af planer, hvis gennemførelse kan få væsentlig indvirkning på miljøet, også kaldet en miljørapport. VVM-redegørelsen og miljørapporten er samlet i ét dokument: ”Vindmøller ved Haugevej syd for Birk, VVM-redegørelse og miljørapport, december 2013”, se bilag 4.
Rapporten belyser projektets forventede påvirkninger af natur, miljø og mennesker gennem bl.a. støj- og skyggeberegninger samt visualiseringer af vindmøllernes fremtræden i landskabet.
 
Der er opstillet et hovedforslag og et 0-alternativ. Hovedforslaget består af tre ens vindmøller på en række med en totalhøjde på 140 meter.
0-alternativet beskriver situationen som den vil være i området, hvis projektet ikke gennemførers. Der er ikke opstillet yderligere alternativer, da der ikke findes yderligere placeringsmuligheder.

 

Vindmølleprojektet er på i alt ca. 9 MW, hvilket svarer til ca. 15 % af Byrådets målsætning om 60 MW ny vindmølleenergi inden 2030 i henhold til Herning Kommunes Klimaplan. Status er, at der i 2013 er realiseret projekter i 4 af de 9 områder udlagt til vindmøller i Herning Kommuneplan 2013-2024, svarende til ialt 37,65 MW og ca. 63 % af Byrådets målsætning om ny vindmølleenergi.

 
Konklusioner:
Rapportens vigtigste konklusioner for påvirkning af landskab, miljø, natur, mennesker og naboer er gengivet i de nedenstående afsnit.
 
Landskabspåvirkning:
I nærzonen (0-4,5 km), som bl.a. omfatter Birk, Hammerum, Gjellerup, Lind, de centrale og sydøstlige dele af Herning samt de mindre landsbyer Nørre Kollund og Hauge, vil der være udsyn til møllerne, som eksempelvis fra den sydlige del af Birk. I de tilfælde, hvor der vil være udsyn til møllerne, så vil de være markante og dominerende, idet de er væsentligt større end områdets øvrige landskabselementer i området, såsom bebyggelse og beplantning. Nærområdet er i dag præget af tekniske anlæg, herunder bl.a. Herningværket og motorveje, og møllerne vil væsentligt øge indtrykket af tekniske anlæg i nærzonen. Møllerne vil med deres placering ved motorvejene opleves som et markant indslag, der vil definere landskabsbilledet ved ankomsten til Herning.

I mellemzonen (4,5-10 km), der bl.a. omfatter det nordvestlige Herning, Snejbjerg, Tjørring og Ikast vil møllerne stadig opleves markante fra de områder, hvor de er synlige. Men synligheden vil i højere grad være begrænset af beplantning og terrænforhold, og der vil være mere skalamæssig balance med øvrige landskabselementer.
 
I fjernzonen (mere end 10 km fra anlægget) vil møllerne fortrinsvis være synlige i klart og solrigt vejr. Betragtes møllerne i medlys, kan de ses fra store afstande. De vil primært være synlige fra åbne områder uden beplantninger eller fra højdedrag. 


De nærmeste eksisterende vindmøller og udlagte vindmølleområder er mere end 8 km væk fra vindmølleprojektet. Derfor vil der ikke være steder, hvorfra samspillet mellem vindmølleprojektet og de eksisterende vindmøller samt udlagte vindmølleområder er visuelt uheldigt.  


Rekreative arealer og friluftsliv:
De nærmeste rekreative arealer er beliggende umiddelbart vest for projektområdet ved Knudmosesøerne og mod nord i udkanten af Birk. For begge rekreative områder er det gældende, at vindmøllerne vil være visuelt dominerende. Det er vurderet, at der ikke vil være konflikt i forhold til støj og skyggekast med aktiviteterne ved Knudmosesøerne. Området er udlagt til støjende fritidsaktiviteter herunder bl.a. vandskisport.
 
Det er vurderet, at vindmøllerne ikke vil have nogen væsentlig betydning for de rekreative kvaliteter i det rekreative område i udkanten af Birk, da området i forvejen er præget af støj fra jernbanen og motorvejen. Vindmøllerne overholder støjgrænseværdierne for støjfølsom arealanvendelse for det pågældende rekreative område.

Kulturmiljø:
I nærzonen er der udpeget en række kulturmiljøer, heriblandt et særligt værdifuldt kulturmiljø omkring Birk, et nationalt industriminde – Tekstilbyen Herning - som spænder fra Hammerum til Herning, landsbyen Nr. Kollund og derudover er projektområdet en del af et kulturmiljø, som indikerer den oprindelige udstrækning af Knudmosen. Det vurderes, at møllerne ikke har afgørende betydning for oplevelsen af kulturmiljøerne, da landskabet i forvejen er præget af infrastruktur og andre tekniske anlæg. For kulturmiljøet ved Knudmosen gælder det, at de kulturhistoriske interesser særligt er knyttet til den vestlige del, som ligger omkring den tilbageværende del af Knudmosen.
 
Fra de åbne arealer omkring skulpturen Elia, i den sydlige del af det særlige værdifulde kulturmiljø omkring Birk, vil de nye møller være markant synlige mod syd. Opstillingen af store vindmøller kan ikke undgå at præge landskabsbilledet omkring skulpturen, som med sin placering ligger i tæt kontakt med det åbne land mod syd. Det er imidlertid vurderet, at skulpturen i kraft af sin størrelse og den sorte farve, der står i kontrast til de lysegrå vindmøller, vil fremstå som et markant, selvstændigt monument i det nære landskab mod øst, vest og syd. Set fra motorvejen vil oplevelsen af skulpturen ikke blive påvirket af møllerne, da de to anlæg er placeret på hver sin side af vejen. 


Oplevelsen af de nærmeste kirker i kulturlandskabet vil ikke blive påvirket af vindmøllerne, ligeledes vil udsynet fra kirkerne ikke blive påvirket grundet bebyggelse og beplantning i retning mod vindmølleområdet.

 
Byer i nærområdet:
Vindmøllerne vil primært være synlige fra Birk eller fra etagebyggerier i Herning med udsigt mod sydøst, og i mindre grad fra resten af det sydøstlige Herning. Fra Lind, Hammerum og Gjellerup vil møllerne primært være synlige fra den kant af byområderne, der vender i retning af mølleområdet, med udsyn ud over det åbne land.
 
Miljøpåvirkning:
Der er en minimal risiko for forurening af jord og grundvand under opstilling, drift og nedtagning af vindmøllerne. De tre vindmøller vil over deres tekniske levetid på 20 år producere ca. 550.000 MWh, hvilket svarer til et årligt elforbrug til apparater og lys i ca. 6.875 husstande. Vindmøllerne vil spare miljøet for ca. 158.400 tons CO2 samt andre CO2-ækvivalenter. Det svarer til godt 14 ‰ af Danmarks forpligtelser i henhold til Kyoto-aftalen. Samtidig vil opstilling af tre vindmøller på i alt ca. 9 MW svarer til ca. 15 % af målsætningen for 60 MW ny vindmølleenergi inden 2030 fra Herning Kommunes Klimaplan.


Naturpåvirkning:
Vindmøllerne opstilles på landbrugsareal. I området er der en række naturbeskyttede arealer – moser, søer, vandhul og vandløb, men møllerne opstilles ikke i eller i nærheden af disse områder. Dog vil adgangsvejen til den nordvestligste vindmølle være tæt på en beskyttet mose, men vil ikke berøre den. Vindmøllerne opstilles tæt på Knudmosesøerne, og en mindre del af adgangsvejen til den nordligste mølle placeres inden for søbeskyttelseslinjen. Desuden forefindes der fredskov nord og vest for møllerækken, som ikke vil blive berørt.
 
I projektområdet er der udelukkende observeret almindeligt forekommende fuglearter. Der forefindes flere fuglelokaliteter omkring projektområdet, dvs. inden for en afstand af 5 km, hvor der er observeret sjældne og beskyttelseskrævende arter. Møllerne vil have en vis forstyrrelseseffekt på fugle, men flere studier viser, at vindmøllerne ikke udgør nogen væsentlig kollisionsrisiko for fugle i et landbrugsområde.

Der er registeret flagermus i området, og det kan derfor ikke udelukkes, at der lejlighedsvis kan ske tab af individer, men der forventes ingen væsentlig negativ effekt på flagermusbestande. For at minimere risikoen for tab af flagermus bør der etableres stop for driften af den nordvestligste mølle om natten fra ca. 15. juli til ca. 15. oktober, når vindstyrken i rotorhøjde er under 5-6 m/s. Den nordvestligste mølle er tættest placeret på Knudmose-søerne, som betragtes som meget værdifulde fourageringslokaliteter.
 
Dyrelivet i området må forventes at blive forstyrret under opsætning, men vil givetvis vende tilbage efter en kortere tilvænningsperiode. Påvirkningen vil samlet set ikke være af væsentlig betydning.
 
Det nærmeste habitatområde ligger ca.10 km sydøst for området (Harrild Hede, Ulvemosen og heder i Nørlund Plantage), og det nærmeste fuglebeskyttelsesområde ligger ca. 22 km nord for området (Sønder Feldborg Plantage). Ingen af de fuglearter, som søges beskyttet i fuglebeskyttelsesområderne er observeret i projektområdet, men er blevet observeret i de nærtliggende fuglelokaliteter. Derudover er der observeret Damflagermus i området, som bl.a. indgår i udpegningsgrundlaget for habitatområderne. Det er vurderet, at på grund af afstanden til vindmøllerne, vil de arter, som indgår i udpegningsgrundlaget for områderne, ikke blive påvirket.
 
Påvirkning af mennesker og naboer:
Generelt vil møllerne have en positiv påvirkning på mennesker på grund af de sparede mængder CO2 samt positive følgegevinster ved at fortrænge el produceret på kulfyret kraftværk. De 11 naboboliger til projektet, dvs. boliger som ligger inden for 1 km fra projektområde, vil kunne opleve gener i form af støjpåvirkning, skyggekast samt den visuelle gene af vindmøllerne i forskelligt omfang. Herudover er der et offentligt rekreativt område, beliggende knap 1 km nord for projektområdet, der betragtes som støjfølsom arealanvendelse.  


Vindmøllestøjbekendtgørelsen fastlægger, hvor meget vindmøller må støje ved naboer. Projektet overholder de gældende regler på området. Herning Kommune vil kræve en støjmåling og efterfølgende beregning ved ejerens anmeldelse af vindmøllerne efter den ved anmeldelsen gældende bekendtgørelse (p.t. ”Bekendtgørelse nr. 1284 om støj fra vindmøller”). Hvis støjmålingen viser, at støjpåvirkningen ikke holder sig under grænseværdierne, skal vindmøllerne støjdæmpes.


 
Der findes ingen fastsatte regler for, hvor meget skyggekast et vindmølleprojekt må påføre naboer, men Miljøministeriet anbefaler under ti timers reel skyggekast om året. Beregningerne viser, at der vil være fire naboboliger, der teoretisk rammes af mere end 10 timers skyggekast om året. Der vil I VVM-tilladelsen blive stillet krav om, at der bliver installeret et program i vindmøllerne, som i de mest kritiske perioder standser de møller, der giver over 10 timers skyggekast om året hos naboboliger.
 
Flere naboer vil opleve visuelle gener. Set fra naboboligerne J, K og særligt I vil møllerne opleves som markante og dominerende. Fra naboboligerne O og B vil der være frit udsyn til møllerne eller til dele af møllerækken. Møllerne vil også være synlige fra naboboligerne C og M, men sløres af beplantning. Fra de resterende naboboliger vil udsynet til møllerne være væsentligt begrænset af driftsbygninger.

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller:

at Byplanudvalget indstiller forslag til tillæg nr. 2 til Herning Kommuneplan 2013-2024 til foreløbig vedtagelse.

Beslutning

Tiltrådt

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.05-P16-8-12 Sagsbehandler: Louise Kruse Hansen  

Foreløbig vedtagelse af lokalplan 39.T20.1 - Vindmølleområde ved Haugevej syd for Birk

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
      X
 
      X
      X

 

Øvrige sagsbehandlere: Pernille Falborg

Sagsresume

Der er udarbejdet et lokalplanforslag nr. 39.T20.1 for et vindmølleområde ved Haugevej syd for Birk, som giver mulighed for opstilling af tre vindmøller med en totalhøjde på 140 meter.
 
Lokalplanområdet er i Herning Kommuneplan 2013-2024 udlagt til vindmølleområde T20 – Vindmølleområde syd for Birk.
 
På Byrådets møde den 31. januar 2012, punkt 9, godkendte Byrådet debatoplægget for område T20 ved Hauge syd for Birk, som igangsætning for udarbejdelse af lokalplanforslag, forslag til kommuneplantillæg, VVM-redegørelse og miljørapport. Debatoplægget var i offentlig høring fra den 8. februar til den 7. marts 2012.
 
Bemærkninger fra debatfasen er behandlet under det forrige punkt vedr. foreløbig vedtagelse af forslag til tillæg nr. 2 til Herning Kommuneplan 2013-2024.

Sagsfremstilling

Lokalplanforslaget giver mulighed for opstilling af tre vindmøller med en maksimal totalhøjde på 140 meter og en minimum totalhøjde på 130 meter.
 
Lokalplanområdet ligger i det åbne land. Umiddelbart vest for lokalplanområdet ligger Knudmosesøerne. Længere mod vest og nord findes større infrastrukturanlæg i form af Herningmotorvejen, Midtjyske Motorvej, jernbanelinjer og Herningværket. Ca. 1 km nord for vindmølleområdet ligger Birk med bl.a. erhvervs-, kunst- og uddannelsesinstitutioner samt skulpturen Elia i den sydlige del af Birk.
 
Omkring lokalplanområdet er der flere naturbeskyttede områder såsom søer, moser og vandløb. Endvidere er der fredskovsarealer nord og vest for områder.
 
Lokalplanområdet vejbetjenes fra Haugevej. Adgangsvejene til vindmøllerne bliver anlagt på eksisterende markveje eller som nye veje inden for lokalplanområdet. En mindre del af adgangsvejen til nordvestligste mølle skal etableres inden for søbeskyttelseslinjen omkring Knudmosesøerne.
 
For at sikre ensartet fremtræden i landskabet stilles der i lokalplanen krav om, at alle vindmøller inden for lokalplanområdet skal have samme lysegrå farve, størrelse og udformning. Vindmøllerne skal placeres på en ret linje med lige stor afstand mellem vindmøllerne. Af hensyn til lufttrafikken skal vindmøllerne markeres med et lavintensivt fast rødt lys.
 
Lokalplanen giver mulighed for, at der kan etableres tre teknikbygninger med et samlet areal på 30 m2, som kan servicere vindmøllerne. Teknikbygningerne skal placeres, så de generer landbrugsdriften mindst muligt.
 
Lokalplanen stiller endvidere krav om, at ved ophør af elproduktion, skal vindmøller, fundamenter, tekniske anlæg og installationer, arbejdsarealer og veje, som alene anvendes til vindmøllerne, fjernes senest et år efter driften er ophørt. Arealer, som før var landbrugsarealer, skal reetableres til landbrugsmæssig drift efter endt drift af vindmøllerne. Omkostningerne i forbindelse med fjernelse af vindmøller mv og reetablering af landbrugsarealer skal ske uden udgifter for det offentlige.
 
Lokalplanforslaget er i overensstemmelse med Herning Kommuneplan 2013-2024. Der skal dog altid udarbejdes et nyt kommuneplantillæg, når lokalplanens anvendelse omhandler et VVM-pligtigt anlæg. Der er derfor udarbejdet tillæg nr. 2 til Herning Kommuneplan 2013-2024.
 
Da vindmølleprojektet omfatter vindmøller med en størrelse på mere end 80 meters totalhøjde, er projektet VVM-pligtigt i henhold til ”Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning”. Ifølge ”Lov om Miljøvurdering af Planer og Programmer” skal der foretages en miljøvurdering af planer, hvis gennemførelse kan få væsentlig indvirkning på miljøet, også kaldet en miljørapport. VVM-redegørelsen og miljørapporten er samlet i ét dokument: ”Vindmøller ved Haugevej syd for Birk, VVM-redegørelse og miljørapport, december 2013.”
 
VVM-redegørelsens konklusioner er som forrige punkt vedrørende foreløbig vedtagelse af forslag til kommuneplantillæg nr. 2 til Herning Kommuneplan 2013-2024.

 

Ansøger har krav på, at planforslaget foreløbig vedtages og offentliggøres, da området er med i kommuneplanen.

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller:

at Byplanudvalget indstiller forslag til lokalplan 39.T20.1 – Vindmølleområde ved Haugevej, syd for Birk til foreløbig vedtagelse.

Beslutning

Tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 01.00.00-P16-4-12 Sagsbehandler: Pernille Falborg  

Principgodkendelse af vindmølleprojekt ved Bjørnkær vest for Haderup

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 x
 
 
 

 

Sagsresume

Forvaltningen har modtaget en ansøgning om opstilling af vindmøller i et område uden for vindmølleplanen, beliggende vest for Haderup ved Bjørnkjærvej. Byplanudvalget har på møde d. 4. februar 2013, punkt 23, besluttet, at området skulle undersøges nærmere for at klarlægge, om området er egnet som potentielt vindmølleområde, inden en evt. planlægning kan igangsættes.

Sagsfremstilling

Ansøgningen om opstilling af vindmøller omfatter som hovedforslag fire møller med en totalhøjde på 120 meter, og som alternativ tre møller på 120 meter, hvor møllerne har samme placering som mølle 1-3 i hovedforslaget – se bilag 1.

 

De ansøgte møller har hver en effekt på 2 MW. Hovedforslaget og alternativet er på henholdsvis 8 MW og 6 MW, hvilket svarer til henholdsvis ca. 13 % og 10 % af Byrådets målsætning om 60 MW ny vindmølleenergi inden 2030 i henhold til Herning Kommunes Klimaplan. Status er, at der i 2013 er realiseret projekter i 4 af de 9 områder udlagt til vindmøller i Herning Kommuneplan 2013-2024, svarende til ialt 37,65 MW og ca. 63 % af Byrådets målsætning om ny vindmølleenergi.

 

Eksisterende og kommende møller
Inden for 10 kilometer fra det ansøgte område er der fire grupper med mellemstore vindmøller, med i alt 17 møller. I Herning Kommuneplan er der udlagt et område til vindmøller, T14, øst for Haderup ca. 3,5 km væk, hvor der i dag står syv vindmøller med en totalhøjde på 100 meter.
Holstebro Kommune har i deres vindmølleplan udlagt to områder, der i alt kan rumme op til 19 vindmøller. Endvidere arbejder Holstebro Kommune på endnu et muligt vindmølleområde sydøst for Stubbergård Sø, ca. 2 km nord for det ansøgte område, som indgår i deres forslag til Kommuneplan 2014.
 
Landskabelig vurdering og samspil med andre vindmøller
Forvaltningen har fået udarbejdet en landskabelig vurdering af en uvildig konsulent, der konkluderer, at området generelt kan bære vindmøller med en totalhøjde på 120 meter,

men at man skal være opmærksom på, at opstilles der vindmøller i alle områder, vil det generelle landskabsbillede i området blive noget mere præget af tekniske anlæg,

samt at det bør undersøges nærmere, hvorvidt eksisterende og kommende møller vil bidrage til et uheldigt visuelt samspil. Se bilag 2. Vurderingen indeholder forslag til fire visualiseringspunkter, til belysning af projektets påvirkning. Disse kan ses i bilag 1.
 
Der er flere landskabelige værdier inden for en radius af 10 km, herunder Stubbergård Sø og Stubberkloster, Haderup Å og Karup Å samt Kongenshus Mindepark. Ingen af disse områder vurderes at blive væsentlig påvirket af møllerne, men de vil i visse situationer kunne ses, og dermed ændre oplevelsen af landskabet.
 
Påvirkning af naboer
Der er 13 naboer inden for 1 km radius. Den nærmeste nabo er lodsejer, og ejer også den næst-nærmeste bolig, hvorfor disse to boliger er undtaget for bestemmelserne om støj og skyggekast. Projektet overholder afstands- og støjkrav for alle boliger, men ikke anbefalingen om max 10 timers skyggekast om året for de to boliger ejet af lodsejer. Herning Kommune vil kræve, at der installeres skyggestop i møllerne, så anbefalingen kan overholdes, hvis boligerne skulle blive solgt, inden møllerne nedtages.
 
Inden for en radius på 4,5 km ligger to landsbyer, Herrup og Haderup, samt en samling af huse kaldet Bjergby. Det er vurderet, at møllerne kun i begrænset omfang vil blive oplevet herfra.

 

Bufferzone til Karup Lufthavn

Området er beliggende inden for bufferzonen til Karup Lufthavn, og der er derfor en højderestriktion på møllerne på 500 fod over havets overflade. I praksis kan der opstilles møller med en totalhøjde på 120 meter, hvilket Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste har godkendt.

 
Forvaltningens vurdering
Det er forvaltningens vurdering, at det kan vise sig at være problematisk at opstille yderligere vindmøller i området, men at muligheden kan undersøges nærmere gennem en VVM-redegørelse. I forhold til de eksisterende vindmøller vurderer forvaltningen, at det umiddelbart vil være landskabeligt acceptabelt at opstille vindmøller i det ansøgte område. Udfaldet af en VVM-redegørelse er dog i høj grad afhængigt af udviklingen i de øvrige områder, hvor der er mulighed for opstilling af vindmøller.
 
I en eventuel VVM-redegørelse bør der være særligt fokus på følgende:

  • Samspil mellem eksisterende vindmøller og eventuelt kommende vindmøller

  • Generel landskabelig påvirkning, i særdeleshed Stubbergård Sø og Karup Å

  • Påvirkning af naboer og nabobyer

  • Påvirkning af Stubbergård Sø og Stubberkloster

 

En principgodkendelse af projektet medfører, at Herning Kommune er forpligtet til at udsende debatoplæg for opsætning af vindmøllerne. Herning Kommune er ikke forpligtet til at fortsætte planlægningen derefter, da det pågældende område ikke er udlagt i kommuneplanen.

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller:

at Byplanudvalget tager stilling til, om planlægningsprocessen skal igangsættes.

Beslutning

Udvalget beslutter, at planlægningsprocessen ikke igangsættes.
 
For nuværende ønsker udvalget ikke at igangsætte planlægning af vindmølleprojekter der ligger uden for kommuneplanen.

Bilag

 

Sagsnr.: 01.16.06-P19-3-13 Sagsbehandler: Pernille Falborg  

Debatoplæg og scoping for vindmølleprojekt ved Aulum

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 x
 
 x
 x

 

Øvrige sagsbehandlere: Joan Berentzen

Sagsresume

Forvaltningen har modtaget ansøgning om opstilling af vindmøller i et område ved Varhede, nord for Aulum, der ikke er udlagt til vindmøller i kommuneplanen. Byplanudvalget har på møde d. 7. oktober 2013, punkt 125, principgodkendt projektet. Forvaltningen har derfor fået udarbejdet et debatoplæg og en scoping, med henblik på en offentlig høring, der har til formål at indkalde forslag og kommentarer til den efterfølgende VVM-proces.

Sagsfremstilling

Ansøgningen omfatter et hovedforslag på fire møller med en totalhøjde på 150 meter opstillet på en række, samt et alternativ med seks møller med en totalhøjde på 150 meter opstillet på to rækker. Møllerne er på 3,3 MW. Begge forslag forudsætter nedlæggelse af beboelsesejendommen Kronborg, Kronborgvej 6. Alternativet forudsætter endvidere nedtagelse af tre eksisterende møller.

 

Hovedforslaget og alternativet er på henholdsvis 13,2 MW og 19,8 MW, hvilket svarer til henholdsvis ca. 22 % og 33 % af Byrådets målsætning om 60 MW ny vindmølleenergi inden 2030 i henhold til Herning Kommunes Klimaplan. Status er, at der i 2013 er realiseret projekter i 4 af de 9 områder udlagt til vindmøller i Herning Kommuneplan 2013-2024, svarende til ialt 37,65 MW og ca. 63 % af Byrådets målsætning om ny vindmølleenergi.

 

Offentlig høring af debatoplæg og scoping er første skridt i planprocessen. Debatoplægget indeholder en kort beskrivelse af projektet, formål, placering og fokuspunkter, samt enkelte visualiseringer. Debatoplægget beskriver endvidere kort processen for et vindmølleprojekt. Scopingen fastlægger indholdet i den kommende VVM-undersøgelse med miljørapport, der har til formål at undersøge alle forhold, som projektet kan komme til at påvirke, herunder natur, landskab, samspil med andre møller, og ikke mindst påvirkningen af naboer i form af støj og visuel påvirkning.

Begge dele sendes i høring i tre uger til nærmeste naboer inden for 1 km, samt øvrige med interesser i området, blandt andet nabokommuner og ledningsejere. Formålet er at få så meget viden om området forud for det kommende planarbejde som muligt.

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller:

at Byplanudvalget indstiller det godkendte debatoplæg til udsendelse i offentlig høring.

Beslutning

Udvalget beslutter, at planlægningsprocessen ikke igangsættes.
 
For nuværende ønsker udvalget ikke at igangsætte planlægning af vindmølleprojekter der ligger uden for kommuneplanen.

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.15-P16-2-11 Sagsbehandler: Louise Kruse Hansen  

Debatoplæg for vindmøller ved Fonvadvej vest for Snejbjerg

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
      X
    
      X
     X

 

Øvrige sagsbehandlere: Joan Berentzen

Sagsresume

Herning Kommune har modtaget ansøgning om opstilling af vindmøller i område T18 ved Fonvad, vest for Snejbjerg. Område T18 er i kommuneplanen udlagt til vindmøllerområde.
 
Forvaltningen har, i henhold til lovgivningen, udarbejdet et debatoplæg til indkaldelse af forslag og idéer til projektet, samt en scoping, som fastlægger indholdet for VVM-redegørelsen med henblik på den videre planlægningsproces for området.

Sagsfremstilling

Lemvigegnens Landboforening har på vegne af lodsejer anmeldt et vindmølleprojekt i vindmølleområde T18 – Fonvad. Rammeområdet giver mulighed for opstilling af fire vindmøller med en højde på mellem 125 og 150 meter i én række. Anmeldelsen omfatter et hovedforslag på 4 vindmøller på hver 3 MW med en totalhøjde på 140 m og et alternativ på 3 vindmøller på 3,3 MW med en totalhøjde på 150 m. I begge forslag opstilles møllerne i én række. Se bilag 1. Opstilling af møller med en størrelse på mere end 80 meter er VVM-pligtigt.
 
Der er med projektet forsøgt at udnytte områdets rammer ved at opstille så mange møller som muligt, og så høje som muligt. Der er en spejderhytte i området, som af hensyn til støj skal betragtes som en bolig i det åbne land. Projektområdet omfatter kun en enkelt matrikel. Der er ikke ønske fra de omkringliggende lodsejere i rammeområde T18 om at opstille vindmøller på deres jord. Det er derfor ikke muligt at optimere projektet yderligere.

 

Hovedforslaget og alternativet er på henholdsvis ca. 12 og 9,9 MW, hvilket svarer til henholdsvis ca. 20 og 16,5 % af Byrådets målsætning om 60 MW ny vindmølleenergi inden 2030 i henhold til Herning Kommunes Klimaplan. Status er, at der i 2013 er realiseret projekter i 4 af de 9 områder udlagt til vindmøller i Herning Kommuneplan 2013-2024, svarende til ialt 37,65 MW og ca. 63 % af Byrådets målsætning om ny vindmølleenergi.


I henhold til planlovens § 11g skal kommunen indkalde forslag og idéer fra offentligheden til brug for den videre planlægningsproces. Formålet er at supplere forvaltningens egen viden omkring forhold i lokalområdet, der skal tages hensyn til i planlægningen. Dette gøres gennem et debatoplæg, som sendes i offentlig høring forud for planarbejdet. Debatoplægget indeholder en beskrivelse af området og projektet samt enkelte visualiseringer af møllerne i landskabet (bilag 2).
 
Da projektet kræver, at der udarbejdes kommuneplantillæg og lokalplan, skal der i henhold til ”Lov om miljøvurdering af planer og programmer” § 7 stk. 2 udarbejdes en miljøvurdering af planernes forventede påvirkning af miljøet.
 
Derudover skal selve projektets virkninger på miljøet vurderes, i henhold til ”Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning” § 3 stk. 1.
 
Begge miljøvurderinger foretages i praksis gennem en såkaldt ”VVM-redegørelse med miljøvurdering”, da der er mange sammenfaldende emner for de to vurderinger. Til brug for denne VVM-redegørelse med miljøvurdering er der udarbejdet en scoping, der skematisk oplister de emner, VVM-redegørelsen vil belyse (bilag 3). Scoping og debatoplæg har begge været sendt i høring internt hos øvrige forvaltninger, således at alle relevante forhold vil blive belyst.
 
Debatoplægget sendes i offentlig høring, og scopingen sendes i høring hos relevante myndigheder.

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller:

at Byplanudvalget indstiller debatoplægget til godkendelse, således

 

at planlægningen for vindmøller i område T18 kan igangsættes ved udsendelse af debatoplæg i offentlig høring.

Beslutning

Tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.20-P20-1-13 Sagsbehandler: Joan Berentzen  

Administration af vindmøllemidler fra Grøn Ordning - T21 Assing

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 x
 
 x
 x

 

Øvrige sagsbehandlere: Pernille Falborg, Pia Colstrup

Sagsresume

I november 2013 er der kommet en vejledning til Grøn Ordning fra Energinet.dk. Forvaltningen er i gang med at opdatere materialet på hjemmesiden, i overensstemmelse med de nu udspecificerede regler.

 
Ansøgningspuljen for Grøn Ordning Assing er på i alt 670.337,50 kr. til initiativer i det berørte lokalområde. Der er ansøgt om tilskud for i alt knapt 1,9 mio. kr.
 

Sagsfremstilling

Generelt

Grøn Ordning er en ordning under VE-loven (lov om fremme af vedvarende energi), der giver penge til initiativer, som har til formål at fremme accepten af vindenergi. For hver MW vindenergi, der opstilles i Herning Kommune, indbetales der 88.000 kr. på en konto, der administreres af Energinet.dk.

 

Vindmølleprojektet ved Assing på 6,65 MW udløser altså 585.200 kr. til initiativer.

 

I forbindelse med Grøn Ordning Vildbjerg, har Herning Kommune ansøgt Energinet.dk om midler til 3 projekter. Der er modtaget tilsagn om tilskud til projekterne omhandlende: ”Sportsgulv i Hal 2 i Vildbjerg” og ”Varmepumpe til spejderhus i Vildbjerg”.

Energinet.dk har derimod givet afslag til projektet omhandlende ”Etablering af gang- og cykelsti, tilslutning af trappe til stiforløb, samt belysning ved stiforløb, i Sinding”.
Tilsagn og afslag på tilskud er vedlagt i Bilag 1.

 

I november 2013 er der kommet en vejledning til Grøn Ordning fra Energinet.dk, som
angiver hvem der kan søge om tilskud, hvad man kan søge om tilskud til, og hvordan man skal søge om tilskud. Det er blandt andet præciseret, at det er kun foreninger med et alment og ideelt formål, dvs. ikke erhvervsdrivende/økonomiske foreninger, samt Herning Kommune, der kan ansøge om penge. Der gives kun tilskud til anlægsarbejder til styrkelse af landskabelige eller rekreative værdier i kommunen samt til kulturelle og informative aktiviteter, i foreninger o.l., med henblik på at fremme accepten af udnyttelse af vedvarende energikilder i kommunen. Der gives ikke tilskud til allerede igangsatte projekter, eller projekter helt eller delvist baseret på frivillig arbejdskraft. Yderligere er det blevet præciseret, at for at der gives tilsagn til projekter på privat ejet jord, skal der tinglyses en deklaration på arealet, bl.a. omhandlende offentlig adgang til projektet døgnet rundt.

 

Forvaltningen er i gang med at opdatere materialet på hjemmesiden, herunder administrationspraksis for Grøn Ordning, Herning Kommune, i overensstemmelse med de nu udspecificerede regler.

 

Grøn Ordning Assing

Grundet afslag på projektet fra Grøn Ordning Vildbjerg er der 85.137,5 kr. der overføres til ansøgningspuljen for Grøn Ordning Assing. Ansøgningspuljen er derfor på i alt 670.337,50 kr. til initiativer i det berørte lokalområde, dvs. primært inden for en radius af 4,5 km fra vindmølleprojektet, for at prioritere de lokalområder som vindmøllerne påvirker mest, jf. Administrationspraksis for Grøn Ordning, Herning Kommune. Vedlagt i Bilag 2.

 

Inden for en radius af 4,5 km fra vindmøllerne ved Assing, ligger Troldhede i Ringkøbing-Skjern Kommune, og Assing Mølleby i Herning Kommune. Der er ingen ansøgninger fra disse byer.

 

Kibæk, som er den nærmeste større by, og der hvor hovedparten af ansøgningerne ligger, ligger godt og vel 4,5 km fra vindmølleområdet. Det er forvaltningens vurdering, at Kibæk er det bysamfund, hvor midlerne fra Grøn Ordning Assing primært bør anvendes.

 

Der er indkommet 9 ansøgninger til Grøn Ordning Assing. Se ansøgningernes placering ift. vindmølleprojektet i Bilag 3. Der er ansøgt for i alt knapt 1,9 mio. kr. i forbindelse med Grøn Ordning Assing. Alle ansøgninger er vedlagt i Bilag 4.

 

Oversigtskema over de indkomne ansøgninger:

 

Nr.
Beskrivelse
Ansøgt beløb inkl. moms.
Ansøger
Ca. afstand til møllerne
 
1
Etablering af et lysthus i plejehjemmets
have, så beboerne kan nyde udsigten over
det nærtliggende engareal. Projektet falder ikke ind under grøn ordning.
 
146.110 kr
Plejehjemmet Sandfeld-
gården
5 km
2
Renovering og udbygning af orienterings-
bane med 40 faste poster placeret rundt i Kibæk. Formålet er at Kibæk Skole og alle borgere i byen skal kunne benytte orienteringsbanen, når man trænger til variation i løbeturen.
 
25.830 kr. uden moms
 
 
 
Herning Kommune,
Kibæk Skole
5,8 km.
3
Udskiftning af oliefyr til et ”luft-til-vand varmepumpeanlæg” ved spejderhytten Skovlyst, for at mindske varmeudgiften for hytten.
79.250 kr.
De grønne pigespejdere i Kibæk
2,7 km.
4
Ansøgningen er ændret til ansøgning nr. 9
og 10.
5
Etablering af grønt område, med borde og bænke, med udsigt til møllerne.  
 
Projektet falder ikke ind under grøn ordning.
 
107.487,50 kr.
Knud Rahbæk
1, 1 km
6
Naturprojekt omhandlende områdeforskønnelse omkring vindmølle
nr. 2 og 3 ved Assing.
 
Projektet falder ikke ind under grøn ordning.
 
249.357,50 kr.
Assing
Vindkraft I/S
0 km.
7
Renovering af taget på den gamle hal i
Kibæk, da der bl.a. er problemer med at
taget er utæt. Formålet er at spare på
energien og at ”sikre” den gamle hal i
mange år fremover, til styrkelse af de
lokale idræts- og kulturelle aktiviteter i
hallen til gavn for hele lokalbefolkningen, herunder skolen, SFO’en og børnehaven, samt Kibæk Idræts Forenings 1.800 aktive medlemmer. Hallen har omkring 150.000 besøgende hvert år.  
 
855.441,25 kr.  
 
KFU har bevilliget 300.000 kr. til projektet, så det reelle beløb er:  
 
555.441,25 kr.
Kibæk Idrætsforening
5,8 km.
8
Tilskud til en friluftshytte ved minihallen i Studsgård, som kan bruges af byens borgere, herunder Studsgård Friskole, Studsgård GIF og Minihallen.
Projektet er medfinansieret af Herning Kommunes landsbypulje, med 55.000 kr.
 
104.293 kr.
Studsgård Borgerforening
12 km.
9
Etablering af rekreativt stisystem, med informationstavler, borde og bænke, syd
og vest for Klinten. Formålet er at skabe et sammenhængende stisystem rundt om
Kibæk, til gavn for alle borgerne i byen.
Stiens nærmere placering, skal fastlægges
i samarbejde med Herning Kommune.
 
141.204,38 kr.
Grundejer-
foreningen Klinten
4,6 km.
10
Etablering af outdoor fitness redskaber ved Kibæk Krydsfelt, til glæde for foreningens medlemmer, skolens elever, samt de øvrige borgere i Kibæk.
181.250 kr.
Kibæk Idrætsforening
5,8 km.

 

Det er forvaltningens vurdering at ansøgning nr.1, 5 og 6 ikke falder ind under grøn ordning, da ansøger ikke er en forening med et alment og ideelt formål, men er privatperson, erhvervsdrivende eller en økonomisk forening.

 

Ansøgning nr. 7 omhandler renovering af taget på den gamle hal i Kibæk. Kibæk Krydsfelt har i 2013 modtaget en bevilling fra Kultur- og Fritidsudvalget på 300.000 kr. til renovering af en del af taget, på baggrund af en ansøgning fra juni 2013. Efterfølgende er det konstateret at der er problemer med hele taget, og Kibæk Krydsfelt har været i dialog med producenten af tagpladerne, og fået en aftale på plads, således at producenten leverer nye tagplader til hele taget under garantien, svarende til 2580 tagplader og et beløb på ca. 258.000 kr.

Renovering af hele taget vil koste det ansøgte beløb på 855.441,25 kr. inkl. moms. Udbedres skaden på taget kun delvist, er dette ensbetydende med at der på et senere tidspunkt kommer en efterregning til renovering af hele taget. Penge som Kibæk Krydsfelt ikke har. Hvis der bevilges (855.441,25 - 300.000 = 555.441,25) 555.441,25 kr. til projektet fra Grøn Ordning, vil dette komme Herning Kommune til gode, da man derved sparer udgiften til renovering og indkøb af tagplader til resten af taget senere.

 

Forvaltningen anbefaler, at ansøgere tildeles det fulde ansøgte beløb, da sandsynligheden for at projektet realiseres, dermed er større.

 

Forvaltningen anbefaler, at der ansøges tilsagn om tilskud ved Energinet.dk, så puljemidlerne for Grøn Ordning Assing fordeles således (i prioriteret rækkefølge):

 

Økonomi

Der ansøges samtidig om en samlet anlægsudgiftsbevilling samt en samlet anlægsindtægtsbevilling på 671.000 kr. Beløbene fordeles ud på de enkelte projekter med selvstændigt understednummer. Bevillingerne skal tilpasses den politiske beslutning.

 

Anlægsudgiftsbevilling hhv. anlægsindtægtsbevilling samt tilhørende rådighedsbeløb i 2013 til Grøn Ordning Vildbjerg nedskrives med 85.000 kr. afsat til projekt vedr. etablering af gang- og cykelsti mv. i Sinding. Rådighedsbeløbene overføres til 2014 i den samlede overførselssag om overførsel af uforbrugte midler fra 2013 til 2014.

 

I denne ansøgningsrunde er der ansøgt om flere penge, end der er til rådighed. Hvis det fulde beløb for næste ansøgningsrunde til Grøn Ordning ikke uddeles, er der mulighed for at de resterende penge kan anvendes til ansøgninger uden for lokalområdet - også til projekter, der har været ansøgt til før. Det kræver, at der fremsendes en fornyet ansøgning.

 

Et eventuelt restbeløb overføres til næste ansøgningsrunde.

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller:

at Byplanudvalget indstiller, at der tages stilling til fordelingen af puljemidler, som ansøges hos Energinet.dk.

 

at der til indbetalinger fra Energinet meddeles anlægsindtægtsbevilling samt tilhørende rådighedsbeløb på 671.000 kr. i 2014 til Serviceområde 04 Grønne områder (BYP), nyt stednr. Grøn ordning Assing. Der oprettes understednumre for de udvalgte projekter med tilhørende rådighedsbeløb

 

at der meddeles anlægsudgiftsbevilling samt tilhørende rådighedsbeløb på 671.000 kr. i 2014 til Serviceområde 04 Grønne områder (BYP), nyt stednr. Grøn ordning Assing. Der oprettes understednumre for de udvalgte projekter med tilhørende rådighedsbeløb. Udgiften finansieres af indtægten fra Energinet.dk.,

 

at der meddeles negativ anlægsindtægtsbevilling samt nedskrivning af tilhørende rådighedsbeløb på 85.000 til Grøn Ordning Vildbjerg på Serviceområde 04 Grønne områder (BYP), stednr. 090098. Afsat rådighedsbeløb på 85.000 kr. i 2013 overføres til 2014 i den samlede overførselssag om overførsel af uforbrugte midler fra 2013 til 2014,

 

at der meddeles negativ anlægsudgiftsbevilling samt nedskrivning af tilhørende rådighedsbeløb på 85.000 til Grøn Ordning Vildbjerg på Serviceområde 04 Grønne områder (BYP), stednr. 090098. Afsat rådighedsbeløb på 85.000 kr. i 2013 overføres til 2014 i den samlede overførselssag om overførsel af uforbrugte midler fra 2013 til 2014.

Beslutning

Tiltrådt idet følgende projekter indstilles til støtte: Ansøgning nr. 7 med kr. 340.000, ansøgning nr. 10 med kr. 181.000. Endeligt reserveres restbeløbet op til kr. 670.337,50 til revideret ansøgning.
 
Udvalget ønsker derudover at få forelagt udkast til brev vedrørende anbefalinger til Energinet.dk, med forbedrede kriterier for tildeling af midler fra Grøn Ordning.

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.15-P16-1-14 Sagsbehandler: Lisbeth Andresen  

Foreløbig vedtagelse af tillæg nr. 18 til Herning Kommuneplan vedr. boligområde ved Jens Jensensvej i Haderup

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 x
 
 x
 x

 

Sagsresume

Forslag til kommuneplantillæg nr. 18 til Herning Kommuneplan 2013-2024 for et boligområde i Haderup er udarbejdet i forbindelse med forslag til lokalplan 02.B4.1 for et boligområde ved Jens Jensensvej i Haderup. Baggrunden for kommuneplantillægget er, at lokalplanen ikke stemmer overens med den gældende kommuneplanramme 02.OF3, for så vidt angår områdets anvendelse.

Sagsfremstilling

Intentionen i det gældende rammeområde 02.OF3, som dækker ca. halvdelen af lokalplanområdet 02.B4.1, er en anvendelse til offentlige formål som institutionsbebyggelse, plejehjem o.l. samt parkering. Denne anvendelse af området finder imidlertid ikke længere sted, og bygningerne ønskes anvendt til almindelig beboelse.  

Med forslag til kommuneplantillæg nr. 18 overføres rammeområde 02.OF3 til boligformål ved en sammenlægning med rammeområde 02.B4. Endvidere sker der en justering af afgrænsningen mellem rammeområderne 02.B4 og 02.R5, så afgrænsningen fremover er i overensstemmelse med de faktiske forhold.

 

I rammeområde 02.B4 er der mulighed for både åben/lav byggelse med en bebyggelsesprocent på max 30 og tæt/lav bebyggelse med en bebyggelsesprocent på max 40. Der kan opføres bebyggelse i op til 2 etager med en højde på max 8,5 m.

Der skal etableres opholdsarealer på mindst 100% af boligetagearealet og anlægges mindst 2 p-pladser pr. bolig. Ved indretning af ungdomsboliger og ældre-/handicapegnede boliger skal der etableres mindst 1 p-plads pr. bolig.



Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller:

at Byplanudvalget indstiller forslag til tillæg nr. 18 til Herning Kommuneplan 2013-2024 for et boligområde ved Jens Jensensvej i Haderup til foreløbig vedtagelse.

Beslutning

Tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.05-P16-18-13 Sagsbehandler: Lisbeth Andresen  

Foreløbig vedtagelse af forslag til lokalplan 02.B4.1 for et boligområde ved Jens Jensensvej i Haderup

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 x
 
 x
 x

 

Sagsresume

Forvaltningen har udarbejdet forslag til lokalplan 02.B4.1 for et boligområde ved Jens Jensensvej i Haderup. Baggrunden for lokalplanen er, at det tidligere Rønnevænget Plejecenter er nedlagt og bygningerne søges solgt til boligformål. Anvendelse til bolig er i strid med gældende lokalplan 2.05, som udlægger området til offentligt formål, hvorfor nærværende lokalplanforslag er udarbejdet.

 

Lokalplanforslaget er ikke i overensstemmelse med Herning Kommuneplan 2013-2024, hvorfor der er udarbejdet forslag til tillæg nr. 18 til kommuneplanen.

 

Lokalplanforslaget fremsendes hermed til foreløbig vedtagelse.

Sagsfremstilling

Lokalplanforslaget omfatter et areal på ca.12390 m² i den vestlige del af Haderup.
Området er mod nord afgrænset af Jens Jensens Anlæg, mod vest af mark og krat, mod syd af et parcelhuskvarter og mod øst af Herningvej.

 

En del af området er omfattet af lokalplan 2.05, der udlægger et område til offentlige formål som f.eks. plejehjem. En fremtidig anvendelse til selvstændige boliger kan ikke realiseres med gældende planlægning, hvorfor nærværende lokalplanforslag er udarbejdet.

 

Formålet med lokalplanen er at give mulighed for boliger i form af åben/lav (parcelhuse) og tæt/lav (fx rækkehuse) bebyggelse. I den forbindelse er det muligt at nedrive eksisterende bebyggelse. Det er endvidere lokalplanens formål at give mulighed for at etablere fælles friarealer til områdets boliger.

 

Lokalplanområdet må anvendes til boligformål med tilhørende grønne områder og fællesfaciliteter. Der kan endvidere i området drives virksomhed til liberale erhverv, som er forenelig med områdets karakter af boligområde.

 

Bebyggelsesprocenten for åben/lav boligbebyggelse fastsættes til 30, mens den for tæt/lav boligbebyggelse fastsættes til 40. Bebyggelse kan opføres i maksimum 2 etager og med en højde på maksimum 8,5 meter.

Lokalplanområdet må kun vejbetjenes fra Jens Jensensvej. For at sikre området mod uhensigtsmæssigt parkerede biler på områdets veje, stiller lokalplanen krav om etablering af parkeringspladser i tilknytning til boligerne.
Desuden skal der i lokalplanområdet sikres stier til områdets egen betjening.

 

Lokalplanforslaget er ikke i oversensstemmelse med Herning Kommuneplan 2013-2024 i forhold til anvendelsen, bygningshøjde og etageantal, hvorfor der er udarbejdet et forslag til kommuneplantillæg nr. 18.

 

 

 

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller:

at Byplanudvalget indstiller forslag til lokalplan 02.B4.1 for et boligområde ved Jens Jensensvej i Haderup til foreløbig vedtagelse.

Beslutning

Tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 01.00.00-P16-3-13 Sagsbehandler: Kaare Hjorth  

Principansøgning lokalplan og kommuneplantillæg for byggemarked og dagligvarebutik på Dæmningen

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 x
 
 
 

 

Sagsresume

Genfremlæggelse af punkt 149 fra Byplanudvalgets møde den 2. december 2013.

Punktet genfremlægges på baggrund af usikkerhed om protokollatet stemmer overens med den på mødet trufne beslutning, herunder om det er muligt af opføre en dagligvarebutik efter den gældende kommuneplan.

 

Byplanudvalgets møde den 2. december 2013:

AA Ejendomme og Innovater A/S har ansøgt om at få udarbejdet en samlet lokalplan for byggemarked og dagligvarebutik samt udvalgsvarebutik på Dæmningen i Herning. Byggemarkedet kan opføres ved gældende lokalplan men dette kræver en dispensation til placering af byggefelter. Dagligvarebutik og udvalgsvarebutik kan kun etableres ved udarbejdelse af ny lokalplan. Projektet er i overensstemmelse med kommuneplanen for hvad angår dagligvare- og udvalgsvarebutik, men byggemarkedet vil kræve udarbejdelse af kommuneplantillæg da Herning Kommune ved vedtagelse af Herning Kommuneplan 2013-2024 blev bedt om at foretage en teknisk ændring af Naturstyrelsen herunder fjerne muligheden for særligt pladskrævende varer, det vil sige muligheden for byggemarkedet.
 
Det er forvaltningens vurdering at projektet kan medvirke til at styrke handlen i Herning Bys vestlige del, da en yderligere dagligvarebutik i discount segmentet vil medvirke til at skabe øget handel ved den nuværende dagligvareforretning. En ny udvalgsvarebutik og et byggemarked vil medvirke til at tiltrække flere kunder til området, og et ny byggemarked vil derudover skabe større konkurrence på byggemarkedsområdet.

Sagsfremstilling

AA Ejendomme A/S og Innovater A/S har ansøgt om at få udarbejdet en samlet lokalplan for byggemarked og dagligvarebutik samt udvalgsvarebutik på Dæmningen. (Se bilag)
 
Projektet omhandler placeringen af et byggemarked på ejendommens syd østlige del med facade og indgang mod nord. Foran denne facade mod nord ønskes placeret en dagligvarebutik på op til 1200 m2. Dagligvarebutikken vil få facade mod Dæmningen og kunne ses fra Dronningens Boulevard. Den eksisterende bygning Dæmningen 5-15 nedrives. Derudover indeholder projektet mulighed for placering af en udvalgsvarebutik øst for byggemarkedet samt mulighed for erhverv herunder mulighed for tankanlæg og motions og fitnesscenter.
 
Gældende kommuneplanrammer
Projektet er omfattet af kommuneplanramme 14.C3 som er del af bydelscenteret på dæmningen. Kommuneplanrammen giver mulighed for 2000 m2 detailhandel vest for kommuneplanramme 14.C2 der ligeledes er del af bydelscenteret med en ramme på 3000 m2 detailhandel. (Se kortbilag)
 
Projektet er i overensstemmelse med gældende kommuneplan i forhold til daglig- og udvalgsvarebutik i forhold til den samlede ramme på 2000 m2 til detailhandel. Kommuneplanrammen giver dog kun mulighed for at de enkelte butikker må være op til 1000 m2 og det vil derfor kræve udarbejdelse af et kommuneplantillæg at udvide dette til 1200 m2.
 
Ligeledes vil byggemarkedet kræve udarbejdelse af et kommuneplantillæg.
 
I Herning Kommuneplan 2009-2020 indeholdte kommuneplanramme 14.C3 mulighed for 7000 m2 detailhandel til særligt pladskrævende varer, i overensstemmelse med gældende lokalplan.
 
I forbindelse med forslag til Herning Kommuneplan 2013-2024 nedlagde Naturstyrelsen veto mod Herning Kommuneplan på baggrund af at der ikke må være egentlig detailhandel og detailhandel for særligt pladskrævende varer inden for samme kommuneplanramme. Muligheden for særligt pladskrævende varer blev derfor fjernet ved kommuneplanens endelige vedtagelse med det forbehold, at Herning Kommune havde til sinde at udarbejde et kommuneplantillæg for særligt pladskrævende varer ved det eksisterende bydelscenter. Konkret ved at indskrænke bydelscenteret geografiske afgrænsning, så der også bliver plads til et område til særligt pladskrævende varer.
 
Gældende lokalplan
Området er omfattet af lokalplan 14.E3.2 som muliggør 3000 m2 dagligvarehandel (Superbest) samt erhverv, herunder byggemarked på op til 7000 m2. Byggefelterne er dog placeret således, at det i forhold til tidligere butikskoncepter inden for byggemarkeder vil være nødvendigt at dispensere til disse for at kunne placere en tidssvarende projekt. Forvaltningen vurderer at en sådan dispensation kan opnås, og byggemarkedet vil derfor kunne placeres efter gældende lokalplan.
 
Realisering af det samlede projekt vil kræve at der udarbejdes en lokalplan og et kommuneplantillæg for byggemarked og dagligvareforretning samt udvalgsvarehandel.
Det er forvaltningens vurdering at projektet vil være med til tiltrække flere kunder til området for at handle og styrker dermed handlen vest for Herning Bymidte. Det er ligeledes forvaltningens vurdering, at projektet ikke får en størrelse som vil svække Herning bymidtes detailhandel.



Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller: 2. december 2013, pkt. 149:

at udarbejdelse af kommuneplantillæg og lokalplan igangsættes.



Byplanudvalgets beslutning, 2. december 2013, pkt. 149:

Udarbejdelse af kommuneplantillæg og lokalplan igangsættes, dog uden mulighed for yderligere dagligvarer.

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller:

at udarbejdelse af kommuneplantillæg og lokalplan igangsættes.

Beslutning

Tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.05-P00-4-13 Sagsbehandler: Mette Wraa Nielsen  

Principgodkendelse af ny parkeringsplads ved Kærmindevej i Herning

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 X
 
 
 

 

Sagsresume

Byplanudvalget behandlede sagen den 6. januar under punkt nr. 7. Byplanudvalget besluttede at udsætte sagen. Administrationen har efterfølgende udarbejdet et notat som beskriver mulighederne for en samlet planlægning for området 

Byplanudvalgets møde den 6. januar 2014:

Herning Kommune har modtaget en ansøgning om at etablere en parkeringsplads til Social og Sundhedsskolen på Kærmindevej i Herning.

For at kunne anlægge en parkeringsplads på stedet, ønskes 4 boliger nedrevet. Boligerne, som er en del af et sammenhængende boligområde, tilhører Region Midtjylland.

Hvis der skal etableres en parkeringsplads på arealet, skal der udarbejdes ny lokalplan.

 

.

Sagsfremstilling

Ejendommene som ønskes nedrevet er beliggende på Kærmindevej 42, 44, 46 og 48. Bebyggelsen er en del af lægeboligerne, ejet af Region Midtjylland.

Bygningerne blev opført i perioden fra 1967-1969.

 

Området ligger inden for Byplanvedtægt nr. 9 for et område omkring den projekterede Indre Ringvej på strækningen fra Anemonevej til Gl. Kirkevej.

Inden for området er der opført 22 ens boliger i gule sten og 6 ens boliger opført i røde sten. De 28 boliger er opført med samme arkitektoniske formsprog.

Boligerne fremstår med et modernistisk udtryk, med fladt tag og sammenhængende vinduesbånd.

Ejendommene er - samlet set - en unik bebyggelsesplan for Herning, og er en fin fortælling om datidens arkitektur.

Med sin placering i umiddelbar nærhed til bykernen, er boligerne i størrelse og med deres modernistisk udtryk en fin begynderbolig til en ung familie.

Området kunne som helhed trænge til en renovering, men kvaliteten i boligerne og området er intakt.

 

Social og Sundhedsskolen ønsker at nedrive og etablerer en parkeringsplads på Kærmindevej 42-48, da skolen har en stor udfordring med at tilgodese parkering til ansatte og elever inden for eget areal med den nuværende indretning af deres parkeringsareal. Det betyder, at en stor del af skolens elever parkerer i de tilstødende gader ofte til gene for beboerne i området.

Som udgangspunkt vurderes det, at de mangler ca.150 parkeringspladser på nuværende tidspunkt, da en stor del af deres elevmasse ankommer i bil. En vurdering af arealet, er at der vil kunne tilgodeses knap 100 pladser, alt efter indretning.

 

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller:

at Byplanudvlaget tager stilling til ansøgningen

 

Byplanudvalgets beslutning den 6. januar 2014:

Udsættes med henblik på en helhedsvurdering af området

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller:

at Byplanudvalget tager stilling til ansøgningen.

Beslutning

Der udarbejdes lokalplan med bevarende bestemmelser for området. I forslaget til ny lokalplan skal der være to forslag, et med ny parkeringsplads og et uden ny parkeringsplads hvor bebyggelsen bevares.

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.05-P00-1-14 Sagsbehandler: Mette Wraa Nielsen  

Principgodkendelse for temalokalplan af digital skiltning

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 X
 
 
 

 

Sagsresume

Herning Kommune har for kort tid siden vedtaget retningslinier for digital skiltning. Siden er private firmaer begyndt meget aktivt at ansøge om at få mulighed for at sætte digitale skiltet op udelukkende til produktreklamer.

Sagsfremstilling

Byrådet har på møde den 17. september 2013, pkt. 276, vedtaget retningslinier for digital skiltning.

Siden har administrationen modtaget et stigende antal ansøgninger på opsætning af digital skiltning udelukkende til produktreklamer. Ansøgningerne kommer typisk fra firmaer, som er specialiseret i opsætning af digitale reklameskilte.

 

Administrationen har givet afslag til den type skiltning, dels med udgangspunkt i retningslinierne og dels med henvisning til de konkrete lokalplaner for de pågældende områder.

 

Retningslinier er som sådan et fint redskab, men de har ingen juridisk binding for grundejerne Derimod kan der med henvisning til en lokalplan gives et juridisk bindende afslag.

En temalokalplan kan begrænses til udelukkende at vedrøre et enkelt tema og dermed sikre de retningslinier, Byrådet allerede har vedtaget, bliver juridisk bindende, da en lokalplans bestemmelser er umiddelbart bindende for de ejendomme som er omfattet af lokalplanen.

 

Samtidig vil en temalokalplan for digital skiltning sikre administrationsgrundlaget for den behandlende myndighed, og dermed reducere sagsbehandlingstiden i tilsvarende sager.

 

Et af administrationens afslag er blevet påklaget, og sagen skal fremsendes til Natur og Miljøklagenævnet. Administrationen vurderer, at kommunen formodentlig

vil få medhold i denne sag.  

 

Administrationen er parat til at nedlægge et §14 forbud, mod det pågældende skilt, men et §14 forbud vil udløse pligt til at udarbejde en ny lokalplan for det pågældende område.

 

Firmaet, der søger om tilladelse til opsætning på vegne grundejeren, lever af at sælge produktreklamespots på digitale skilte. De efterlyser facader og skiltestandere hos grunejerne, hvor de kan placerer deres digitale skilte, og betaler således grundejer for at kunne opsætte et digitalt skilt på ejendommen.

 

Det er administrationens vurdering, at man med en temalokalplan kan sikre den type digitale skilte, som retningslinierne har åbnet mulighed for, og dermed ikke digitale skilte med produktreklamespots.

 

Det er ligeledes administrationens vurdering, at en temalokalplan med et meget snævert tema ikke udelukker, at skiltningen kan udvikle sig positivt i kommunen, men derimod sikre bygninger og gadestrækninger for opsætning af uhensigtsmæssige placerede digitale skilte med budskaber, som vi ikke ønsker.

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller:

at arbejdet med at udarbejde en temalokalplan for digital skiltning igangsættes.

Beslutning

Tiltrådt.

 

Sagsnr.: 01.00.00-G00-7-08 Sagsbehandler: Louise Kruse Hansen  

Principgodkendelse af ændring af planlægningen for Svæveflyvecenter Arnborg

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
     X
 
 
 

 

Sagsresume

Planafdelingen har modtaget en ansøgning om udarbejdelse af ny lokalplan for Svæveflyvecenter Arnborg (bilag 1).
 
På Teknik og Miljøudvalgsmødet den 19. oktober 2009 blev det besluttet at give landzonetilladelse og dispensation til opførelse af bl.a. hangarer, maskinhuse og lagerbygninger til Dansk Svæveflyver Union. Derudover blev det besluttet, at anmode Byplanudvalget opfordres til at udarbejde en ny samlet lokalplan for hele flyvepladsområdet.
 
Byplanudvalget skal tage stilling til, om der skal udarbejdes en ny lokalplan og kommuneplantillæg for Svæveflyvecenter Arnborg, som inddrager arealer uden for den gældende lokalplan til bl.a. forlængelse af flyveplads, etablering af flere servicebygninger og størrelsen på hytternes areal.

 

På Byplanudvalgsmødet d. 2. december 2013 blev det besluttet at udsætte sagen med henblik på nærmere undersøgelser. Planafdelingen har efterfølgende været i dialog med Naturstyrelsen, særligt i forholdt il størrelsen af hytterne og placering af bebyggelse i øvrigt.

Sagsfremstilling

Projekt
Planafdelingen har modtaget en ansøgning om udarbejdelse af ny lokalplan og kommuneplantillæg for Svæveflyvecenter Arnborg, Fasterholdtvej 10 mellem Arnborg og Midtjyske Motorvej. Ansøger har ønske om, at udlægge areal til forlængelse af flyveplads, samt muliggør opførelse af nye servicebygninger i form af ny hovedbygning i to etager, hangarer, vognporte, værksteder, kursuslokaler og kontor til administration. I et område syd for den eksisterende flyveplads ønskes der mulighed for etablering af hangarer og servicebygninger på 1000 m2 og et maskinhus på 200 m2 og i et område nord for den eksisterende flyveplads ønskes der at kunne etablere nye servicebygninger og hangarer, som maksimalt er 10% af arealet. Herudover ønsker de at muliggør udvidelse af eksisterende hytter på op til 60 m2 samt evt. mulighed for at øge antallet af hytter og have et permanent campingareal til opstilling af campingvogne og telte. Det ansøgte område er i alt ca. 65 ha og indeholder matriklerne 1ak, 3z, 1f, 12i, 13 m samt del af matrikel 12k, alle Gl. Arnborg By.
 
Eksisterende planforhold

Svæveflyvecenter Arnborg ligger i dag i kommuneplanramme 79.T7 – Teknisk Anlæg Arnborg Svæveflyvecenter. Området skal anvendes til flyveplads primært for svævefly, hvor der kun må opføres bygninger, der er er nødvendige i forbindelse med flyvepladsens anvendelse samt weekend-hytter for flyvepladsens brugere. Det ansøgte område er større end den eksisterende kommuneplanramme, hvilket gør at der skal udarbejdes et kommuneplantillæg, hvis ansøgningen imødekommes.
 
Svæveflyvecenter Arnborg er i dag omfattet af lokalplan 79.T9.2 – ”Svæveflyvecenter Arnborg” fra 1992, som bl.a. har til formål at sikre tilstrækkeligt areal til landingsplads, at sikre mulighed for en udvidelse af hangar-, kursus- og andre nødvendige servicefaciliteter og at regulere overnatningsfaciliteterne. Flere af de ansøgte ønsker er ikke i overensstemmelse med den eksisterende lokalplan, herunder forlængelse af flyveplads, størrelse på eksisterende hytter, placering af campingareal, samt områder med servicebygninger og hangarer syd og nord for den eksisterende flyveplads. Området syd for flyvepladsen er ikke indeholdt i den eksisterende lokalplan, hvorimod området nord for flyvepladsen er indeholdt i den eksisterende lokalplan, men hvor der ikke er mulighed for bygge.
 
Andre tilladelser og godkendelser

I 2009 blev der givet landzonetilladelse til opstilling af bl.a. en vognport og tre opbevaringsbygninger syd for flyvepladsen i et område, som ikke er indeholdt i den eksisterende lokalplan.
 
I 2013 blev der givet en miljøgodkendelse til forlængelse af start banen mod øst på de arealer, som Svæveflyvecentret har tilegnet sig efter Midtjyske Motorvej er blevet anlagt.
 
Svæveflyvecenter Arnborg har 79 eksisterende hytter på maksimalt 45 m2 hver, hvor de har tilladelse fra Naturstyrelsen til at bruge hytterne til erhvervsudlejning jf. Sommerhusloven, såfremt at de kun udlejes til reelle betalende medlemmer af Dansk Svæveflyver Union. Tilladelsen bortfalder ved et evt. ejerskifte.
 
Forvaltningens vurdering

Planafdelingen vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt at udarbejde en ny lokalplan for Svæveflyvecenter Arnborg, så der sikres en samlet planlægning for området.
 
Planafdelingen har været i dialog med Naturstyrelsen vedr. Svæveflyvcentrets tilladelse til erhvervsudlejning af hytterne og størrelsen på hytterne. Naturstyrelsen har oplyst, at der ikke er noget til hinder for, at Svæveflyvecentret kan etablere flere nye hytter så længe, at hytterne anvendes af betalende medlemmer af Dansk Svæveflyver Union.  Det vil dog kræve en ny tilladelse fra Naturstyrelsen, hvis der etableres nye hytter ud over de eksisterende. Svæveflyvecenter Arnborg har efterfølgende meddelt, at de ikke ønsker at etablere flere hytter end hvad de i forvejen har lov til i forhold til den eksisterende lokalplan. I dag er der fem ubebyggede grunde til hytter, hvor muligheden for at etablere hytter på disse grunde er indeholdt i den eksisterende lokalplan.

 

Derudover har Naturstyrelsen oplyst, at hytterne størrelsesmæssigt ikke må få karakter af at være sommerhuse. Planafdelingen skønner, at ved at give muligheden for at udvide de eksisterende hytter eller etablere nye hytter på op til 60 m2 kan hytterne få karakter af at være mindre sommerhuse. Planafdelingen vurderer, at det er vigtigt, at området fremstår som et hytteområde i tilknytning til svæveflyvecentret, hvor hytterne kun anvendes til kortere ophold. Derfor anbefaler planafdelingen, at den maksimale størrelse af eksisterende og nye hytter forbliver 45 m2.  

 

Det er ikke muligt at udlægge hytteområdet til at være et sommerhusområde, da dette bl.a. vil kræve, at sommerhusene skal være selvstændige matrikulære ejendomme og have en grundstørrelse på min. 1.200 m2. Derudover er et svæveflyvecenter ikke foreneligt med et sommerhusområde, da et sommerhusområde karakteriseres som støjfølsomarealanvendelse.

 
Det fremgår ikke i ansøgningsmaterialet, hvilken form for camping Dansk Svæveflyve Union ønsker. Afhængig af den konkrete campinganvendelse, herunder om det kun er camping i forbindelse med stævner eller om campering foregår over længere periode end 6 uger årligt, så skal der evt. søges tilladelse efter campingreglementet.  
 

I det ansøgte materiale fremgår det, at der ønskes mulighed for at etablere ny bebyggelse i området nord for flyvepladsen (område 5 i ansøgningen). Planafdelingen vurderer, at ny bebyggelse i område 5 kan opfattes som ny og spredt bebyggelse i det åbne land, der ikke ligger i tilknytning til det eksisterende bebyggelse. Det er et statslig mål, at udvidelser af eksisterende ferie- og fritidsanlæg indgår i samspil med eksisterende fritidsanlæg. Det er forvaltningens vurdering, at det i forbindelse med udarbejdelse af ny lokalplan bør det undersøges, om bebyggelsen i område 5 i stedet kan placeres i tilknytning til det eksisterende byggeri i området.  

 

Svæveflyvecentret ønsker mulighed for, at der kan opføres en ny hovedbygning, som bl.a. kan indeholde administration og kursuslokaler med placering i tilknytning til eksisterende bebyggelse. Naturstyrelsen oplyser, at funktioner i det åbne land skal relatere sig til det åbne land, og funktioner, som kan placeres i landsbyen skal placeres der og vurderer umiddelbart, at byggeriet synes omfangsrigt. Naturstyrelsen oplyser endvidere, at der i en lokalplan skal redegøres og begrundes for nødvendigheden af placering og omfanget.


Lokalplanen bør ligeledes indeholde bestemmelser om afskærmende beplantning som minimum omkring hytteområdet samt bygningsregulerende bestemmelser for hytter og servicebygninger mv., herunder at hytterne maksimalt må have et bebygget areal hver på 45 m2 og visse servicebygninger kan opføres i maksimalt to etager, som vil svare til højden på den eksisterende hovedbygning i området.

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller:

at Byplanudvalget principgodkender, at der igangsættes udarbejdelse af en ny lokalplan og kommuneplantillæg for området, som vist i ansøgningen

 

at Byplanudvalget beslutter, at hver hytte kan have et samlet bebygget areal på 45 m2.

Beslutning

Tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 02.34.04-P19-494-13 Sagsbehandler: Jan B. Nielsen  

Nedrivning af bygning, Pedersgårdvej 149, Tjørring

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 X
 
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: Lisbeth Rørbæk og Hans Eghøj

Sagsresume

Tjørring Menighedsråd har søgt om nedrivningstilladelse til bygningen "Den gamle graverbolig" med tilhørende redskabsbygning beliggende Pedersgårdvej 149, Tjørring.

Sagsfremstilling

Bygningen er opført i 1877 og ligger som en del af et mindre bygningsmiljø på Tjørring Kirkes område. Ejendommen er omfattet af Lokalplan 2.01.4 Tjørring Kirke, hvori anvendelsen er fastsat til offentlige formål og bygninger med kirkeligt formål.   Ejendommen er besigtiget i august 2013 med henblik på fastsættelse af bevaringsværdien, som vurderes at være middel (5 i h.t. SAVE). Bygningen fremstår ikke original og er bl.a. tilført nyere vinduer. Vurderingen begrundes primært med den kulturhistoriske værdi og ejendommens placering som del af et mindre, sammenhængende bygningsmiljø omkring en lille gårdsplads. Ejendommen indgår ikke som sådan i en arkitektonisk sammenhæng med kirken og de kirkelige omgivelser, og har ringe arkitektonisk værdi.
 

Som årsag til den ønskede nedrivning er oplyst, at bygningen trænger til en omfattende vedligeholdelse og istandsættelse, samt at Menighedsrådet fremadrettet ikke har noget at anvende bygningen til. Nedrivningen støttes at Herning Nordre Provsti.

 

Ansøgningen har været fremsendt som høring til Herning Museum, Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, Bygningskultur Danmark, Europa Nostra, Bygnings Fredningsforeningen og Foreningen til Gamle Bygningerns Bevaring.

Høringen har ikke givet anledning til bemærkninger.

 

Ansøgningen har endvidere været forelagt Fredningsnævnet. Fredningsnævnet oplyser at ejendommen er beliggende udenfor fredningen, og derfor er der ingen bemærkninger til sagen.

 

Herning Byråd vedtog den 11. oktober 2011, at Byplanudvalget skal træffe afgørelse i sager om nedrivning af bevaringsværdige bygninger, hvor bevaringsværdien er fra 1-6

 

Forvaltningen vurderer, at den ansøgte nedrivning kan imødekommes

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller:

at det på baggrund af bygningens aktuelle tilstand vurderes at det ikke vil være hensigtsmæssigt at bevare bygningen og at der på den baggrund kan gives nedrivningstilladelse.

Beslutning

Tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 01.00.05-P20-3-13 Sagsbehandler: Christian Stenbro Eriksen  

Planlægningsproces for ny bydel ved DNV i Gødstrup

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 X
 
 
 

 

Sagsresume

Realdania har meddelt afslag om støtte til afholdelse af en byplankonkurrence for en ny bydel mellem Snejbjerg og DNV i Gødstrup.

Forvaltningen vurderer, at det er nødvendigt med et kvalificeret grundlag for det videre planarbejde i form af kommuneplan og lokalplaner for området, og foreslår derfor, som alternativ til en byplankonkurrence, en workshop, hvor et rådgiverteam kommer med bud på, hvordan byområdet sikres en optimal udvikling.

Sagsfremstilling

Herning Kommune har pr. 02.01.2014 modtaget afslag om støtte til afholdelse af en parallel-konkurrence. Det er ikke muligt at få behandlet en ny ansøgning om støtte til det samme projekt har forvaltningen, for at sikre projektets fortsatte fremdrift frem til realisering, vurderet at arbejdet med udviklingen af en masterplanen bedst gennemføres ved at invitere et rådgiverteam. Rådgiverteamet tænkes at bestå af et bredt sammensat hold af arkitekter, landskabsarkitekter, ingeniører og økonomer. Rådgiverteamet skal gennem et workshopforløb udvikle de visioner og fokusområder, Herning Kommune ønsker at få belyst. Administrationens forslag til visioner for området er foreløbigt samlet i projektbeskrivelsen (bilag 1).

 

Herning by samt flere forstæder vil inden for kommuneplanens tidshorisont være udbyggede byområder, idet de er afgrænset af store trafikanlæg samt omgivet af naturområder, vandindvindingsområder eller NFI-områder, der ikke muliggør videre udbygning. Da Herning samtidig oplever en befolkningstilvækst, vil der blive behov for nye arealer til byudvikling. Med det nye hospital DNV Gødstrup, som forventes at åbne i 2017, skabes et stort antal arbejdspladser. Nogle af arbejdspladserne findes allerede på det eksisterende sygehus i Herning, men mange af arbejdspladserne opstår i kraft af, at mange sygehusfunktioner, som i dag ligger spredt i den vestlige del af regionen, samles i det nye hospital.

 

Den øgede mængde arbejdspladser kan på sigt skabe grundlag for op til 2.600 tilflyttere ud over den normale befolkningstilvækst. Dette uddybes i ”Analyse vedr. ny bydel ved DNV-Gødstrup”, og ”Behovsredegørelse for Ny Nordisk by og Herning+”, der er vedlagt som bilag 2 og 3. Ved at inddrage arealer tæt ved det nye hospital, kan der skabes en ny by med en attraktiv placering, som vil kunne tiltrække erhvervsvirksomheder og tilflyttere.

 

Den nye bydel tænkes som et visionært supplement til udbuddet af boliger i Herning med henblik på at tiltrække nye målgrupper. Området skal således i en årrække stimulere og understøtte byudviklingen i hele Herning. Den nye bydel skal supplere forstædernes funktioner uden at konkurrere med dem. Forstæderne tænkes at forsyne den nye bydel i udbygningsfasen.

 

Workshoppen skal levere bud på, hvordan der skabes sammenhæng mellem det nye hospital ”DNV Gødstrup”, ny bebyggelse med sygehusrelateret erhverv, personaleboliger, nye boligtyper og forstæderne Snejbjerg og Tjørring.

 

Workshoppen skal med udgangspunkt i en byrumsplan give bud på hvordan, og i hvilken takt, udbygningen i området kan foregå og i hvilken takt den private og offentlige service kan tænkes udbygget over en årrække.

 

Planlægningen kan blive et demonstrationsprojekt for den moderne byplanlægning, hvor fokus er på mennesker, demokrati, fællesskab, sundhed og erhvervsudvikling.

 

Formålet med at udarbejde en masterplan er, at der på så tidligt et tidspunkt som muligt i planlægningen, sker en disponering af hvilke arealer der skal anvendes til erhverv, boliger, vejanlæg, institutioner, rekreative anlæg osv. I en strukturplan

sikres, at der fastlægges en overordnet struktur og arealreservation således at miljøkonflikter og utilsigtede fordyrelser i infrastrukturanlæg siden hen kan undgås.

 

En endelig strukturplan for området kan danne grundlag for en mere detaljeret kommune- og lokalplanlægning for de konkrete områder som byrådet efterfølgende og i årene efter beslutter skal udvikles gennem en privat eller kommunal byggemodning.

 

Strukturplanen kan opfattes som en illustration af en vision for den nye bydel. Strukturplanen har i sig selv ikke hjemmel i Planloven, da det alene er kommuneplanen og en efterfølgende lokalplanlægning for området, som danner det juridisk bindende grundlag for ejere og investorers muligheder for at realisere strukturplanen. Det er derfor byrådet der alene bestemmer udbygningstakten, hvilke områder der skal byggemodnes osv. Byrådet er besluttende myndighed i samtlige faser af udviklingen og kan dermed løbende styre proces og indhold. Realiseringen af planen kan derfor afstemmes i overensstemmelse med, at der sker en hensigtsmæssig udvikling overalt i kommunen, uden at udviklingen sker på bekostning af ønsket om og behovet for udvikling i andre af kommunens bysamfund.

 

I strukturplanen kan de enkelte etaper af realiseringen også fastlægges. Det kan besluttes, at der i første fase alene udvikles arealer til erhvervsformål og infrastruktur anlæg, hvorefter der udvikles nye boligområder, centerområder og rekreative anlæg. Miljøministeriets krav om at undgå spredt byvækst skal naturligvis respekteres.

 

Strukturplanen er dynamisk og skal løbende tilpasses udviklingen i samfundet og området. Herning Kommune har en lang tradition for at udarbejde visionære strukturplaner som løbende justeres, så den overordnede byplanmæssige idé fastholdes. Planlægningen for Birk er et eksempel på hvordan det er lykkedes at fastholde en planlægning i et område over meget lang tid.

 

ØKONOMI

Med en ekstern proceskonsulent og rådgivere kan workshoppen afholdes indenfor det i budget 2014 på Serviceområde 20 afsatte beløb på 773.000 kr. til afholdelse af Byplankonkurrence.

 

TIDSPLAN (Forventet)
2014

Marts/april: Udarbejdelse af analyser samt forberedelse af workshop.
Tilrettelægning af workshop i samarbejde med proceskonsulent.
Rådgiverteam sammensættes.

 

Maj: Afholdelse af workshop.

 

Juni: Materialet fra workshopforløbet bearbejdes og der udarbejdes visualiseringer.

 

August: Politisk behandling.

 

Oktober: Detailplanlægningen påbegyndes.

 

2015

August: Vedtagelse af lokalplan(er).

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller:

at der gennemføres en workshop som beskrevet
 

Beslutning

Tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.15-P16-2-14 Sagsbehandler: Pernille Falborg  

Proces for udvikling af den gamle skolegrund i Snejbjerg

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 x
 
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: Mette Berggreen, Christian Stenbro Eriksen

Sagsresume

I sommeren 2015 flytter Snejbjerg Skole til den nye skolebygning ved Snejbjerg-hallen. Herefter skal den gamle skolegrund omdannes til nye formål. Forvaltningen har udarbejdet forslag til proces og tidsplan for omdannelsen, der omfatter en intensiv borgerinddragelse, og som munder ud i en fornyet kommuneplanramme og lokalplan for området.

Sagsfremstilling

Borgerinddragelsesprocessen for omdannelsen af den gamle skolegrund i Snejbjerg tænkes brugt som et forsøgsprojekt, hvor nye metoder til borgerinddragelse afprøves. Borgerinddragelsen vil tage udgangspunkt i netbaserede metoder, men vil bl.a. blive suppleret af mere traditionelle borgermøder, for at nå så bred en befolkning som muligt.
 
De netbaserede initiativer omfatter et parløb mellem Herning Kommunes hjemmeside, og en speciel side på Facebook, der kun omhandler udviklingsplanen for den gamle skolegrund. Formålet med de netbaserede initiativer er, at kvalificere arbejdet med den gamle skolegrund, ved at nå et bredt og varieret udsnit af befolkningen, og bruge deres idéer og synspunkter aktivt i planlægningen. Facebook og herning.dk skal ses i et samspil, hvor debatten og dialogen skabes via Facebook, og herfra kan der linkes til det indholdsmæssige, der hører hjemme på herning.dk.
 
Facebook - dialogforum
Facebook-siden oprettes med navnet ”Den gamle skolegrund i Snejbjerg – hva´ nu?”
Her inviteres til dialog og debat med projektgruppen. Målsætningen er minimum 1 ugentlig opdatering. Der er én ansvarlig medarbejder, der dagligt gennemser indkomne kommentarer mv.
 
Facebook-siden skal primært bruges til at ramme den yngre del af befolkningen i Snejbjerg, eksempelvis skolebørnene, samt deres forældre, da det er den gruppe, der benytter Facebook, og samtidig må formodes at have en interesse i projektet. Herfra kan nyheden om projektet spredes til andre grupper af interesserede. Det er her, vi som kommune kan skabe debat og dialog med borgerne.
 
På Facebook kan interesserede:

  • Få ejerskab til visionen

  • Udveksle oplysninger og synspunkter

  • Følge med i opdateringer for projektet

  • Modtage information fra kommunen

Det er vigtigt at lave en beskrivelse af Facebook-siden, der omfatter et ”regelsæt” for hvordan siden må bruges, fx omkring indhold, god tone i debatten og at siden ikke må benyttes til at reklamere kommercielt. På den måde kan administratoren aktivt slette kommentarer, der ikke hører hjemme i debatten. Der skal dog være plads til kritiske kommentarer og diskussion – dette er også en del af debatten, og det anses som et sundhedstegn og en succes, at borgerne deltager aktivt. 


skolegrunden.herning.dk - baggrundsviden
På Herning Kommunes egen hjemmeside oprettes en selvstændig side, der er tiltænkt at kunne samle relevant materiale og information om projektet. Hjemmesiden oprettes som en selvstændig side, der kan tilgås på flere måder, blandt andet via den direkte adresse skolegrunden.herning.dk.
 
Strategien for siden er, at den skal indeholde al relevant information om projektets status, materiale, kommende arrangementer, næste skridt, fotos mv. Målsætningen er, at siden opdateres, når det er relevant, dvs. når der foreligger nye oplysninger eller nyt materiale, dog minimum en gang om måneden.
 
På skolegrunden.herning.dk kan interesserede:

  • Få information om projektets tidsplan og fremdrift

  • Læse tilgængeligt materiale

  • Se dagsordner og politikernes beslutninger om projektet

  • Modtage information fra kommunen

Hver gang siden opdateres, er der mulighed for at udsende nyhedsbrev til ”abonnenter”, der gør opmærksom på ændringen. Man kan tilmelde sig som abonnent på hjemmesiden, og vi kan opfordre til at tilmelde sig via Facebook, til borgermøder og i annoncer i pressen.
 
Kampagne
For at sætte gang i debatten, og skabe kendskab til projektet, igangsættes en ”kampagne”, samtidig med at hjemmeside og Facebook-siden lanceres. Kampagnen tænkes at tage udgangspunkt i skolen – lærere, elever og forældre – hvor der fx kan laves temadage på skolen, og eleverne kan arbejde med planlægning, arkitektur og demokrati.
Kampagnen vil også omfatte eksempelvis hallen, dagligvarebutikker og lokalaviser, for at nå så bred en målgruppe som muligt.
 
Borgermøder
Idé-møde: Ca. 1 måned efter lancering af hjemmeside og Facebook-initiativ afholdes et idé-møde, hvor alle interesserede invitereres til at deltage, og komme med deres ideer til Skolegrundens fremtid. Elever, der har arbejdet med omdannelsen, vil kunne præsentere deres arbejde her, som udgangspunkt for diskussion. Mødet annonceres via hjemmeside, Facebook og aviser. På denne måde rammes en bredere målgruppe end ”Facebook-segmentet”, og der skabes materiale til dialog og debat.
 
Info-møde: Når forvaltningen har haft tid til at arbejde med materialet fra debatten, og er fremkommet med et forslag til en planlægning, afholdes et info-møde, hvor borgerne har mulighed for at få indblik i forvaltningens arbejde. Der vil være mulighed for at komme med kommentarer til planerne, som forvaltningen kan indarbejde, alt efter relevans.
 
Forsøgsprojekt
Det er forvaltningens vurdering, at denne forsøgsproces vil bidrage positivt til udviklingen af området. For forvaltningen vil det betyde mere input til planarbejdet, og dermed en mere solid planlægning. For borgerne vil det betyde større kendskab og mere ejerskab til omdannelsen af et område, som de fleste borgere i Snejbjerg har et forhold til. For kommende investorer og projektmagere vil det betyde øget klarhed over for kommende brugeres ønsker til området. Hvis erfaringer er positive, vil metoderne kunne benyttes i mange variationer i forbindelse med en lang række andre projekter i Herning Kommune.
 
Foreløbig tidsplan
Skolegrunden vil stå tom ca. august 2015. Inden da skal der foreligge en lokalplan med tilhørende kommuneplantillæg, der skaber mulighed for at igangsætte en udvikling af området, umiddelbart efter skolefunktionerne flytter ud.
 
2014:

  1. kvartal: Politisk godkendelse og forberedelse af proces

  2. kvartal: Intensiv borgerinddragelsesproces med fokus på netbaserede metoder

  3. kvartal: Opstart af arbejdet med plandokumenter

  4. kvartal: Administrativt arbejde med plandokumenter inkl. intern høring

 

2015:

  1. kvartal: Foreløbig vedtagelse og offentlig høring af plandokumenter

  2. kvartal: Administrativ behandling og endelig vedtagelse af plandokumenter

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller:

at proces for omdannelse af den gamle skolegrund i Snejbjerg godkendes.

Beslutning

Tiltrådt.

 

Sagsnr.: 01.00.00-G00-15-07 Sagsbehandler: Mari Lohne  

Forslag til prioritering af anlægsprojekter i Herning Bymidte 2014

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 x
 
 x
 x

 

Sagsresume

Herning Kommune udvikler sig på mange fronter i disse år, og en flot og levende by er en vigtig forudsætning for Herning Kommunes fortsatte udvikling.

 

I 2014 afsluttes en omfattende omlægning af Østergade og Silkeborgvej fra Torvet til Kaj Munksvej, og udviklingen af de kommende års anlægsprojekter skal nu prioriteres og forberedes.

 

Sagsfremstilling

Politikken for "Den levende by" har innovativ byudvikling som mål, med henblik på at øge værdien af bymidten som Hernings center for handel, ophold og oplevelser. Herning skal være en flot by, Herning skal også være en levende by med stærk identitet.

 

Bymidteprojekterne tager udgangspunkt i politikken "Den levende by" og omfatter omlægning og nyanlæg af gågader, torve og pladser i Herning bymidte, i henhold til vedtaget budget og resultatet af arkitektkonkurrencen ”Herning Den Levende By”.

 

På Budget 2013, serviceområde 09 Trafik_BYP, stednr. 222035_Projektudviklingsmidler, er der afsat 0,314 mio i 2014, og på samme konto fra 2013, er der en rest på 0,250 mio. I investeringsoversigten for 2013, serviceområde 09 Trafik_BYP, stednr. 22300105_Området mellem Nørregade og Kirkestien, er der afsat 6.166 mio 2015.

 

Der pågår for øjeblikket et udrednings- og udviklingsarbejde omkring den fremtidige anvendelse af flere bygninger i karréen mellem Nygade, Nørregade, Østergade/Tinghuspladsen og Torvet. Det vurderes, at der ikke er gennemført detailplanlægning eller realiseret projekter på ejendommene i dette område før tidligst i 2015, hvorfor et konkret anlægsprojekt i Nørregade og "Kirkestien" kan foregribe planlægningen i området.

 

Det foreslås, at Byplanudvalget drøfter og prioriterer anvendelsen af disse midler, afsat i investeringsoversigten, til nedenstående forslag til prioritering af anlægsprojekter i Herning midtby 2014 og frem, idet midler afsat under Bymidtepuljen i anlægsinvesteringsoversigten for 2014 er disponeret og frigivet til andre bymidteprojekter. 2014 er derfor et planlægningsår, hvor der ikke sættes nye anlægprojekter igang under Bymidtepuljen end etape II af omlægningen Silkeborgvej. Endvidere foreslås, at Byplanudvalget drøfter og prioriterer forvaltningens nedenstående forslag til nye anlægsprojekter under bymidtepuljen.

 

A – Vision 2020 for Hernig City og ly og læ i bymidten
I Byrådets arbejdsgrundlag for de kommende 4 år er der sat særligt fokus på udviklingen i Herning Bymidte. Byrådet ønsker i samarbejde med relevante aktører at udarbejde en ”Vision 2020” for Herning City, som i løbet af de kommende år skal gøre Hernings centrum markant mere attraktivt for både erhvervsdrivende, kunder, gæster og borgere. Afsættet for arbejdet er blandt andet den ti punkts-plan for Herning City, som er udarbejdet i 2012. En række initiativer fra 10 punkts planen er sat i gang for at gøre området mere attraktivt og levende. Under overskriften "Det blæser tit i Herning og solen skinner ikke altid", er der som ét af punkterne i planen forsøgt udarbejdet et forløbigt oplæg til, hvordan der kan skabes mere ly og læ i Herning Bymidte.
Visionsprojektet 2020 for Hernig City, i form af bl.a. et analyse -og skitseprojekt, interessent inddragelse og etablering af enkelte "Ly og Læ" elementer vurderes til at kunne udføres for omkring 0,550 mio. Andre konkrete initiativer og anlæg, der skal udmøntes som resultat af visonsarbejdet, er ikke med i investeringsoversigten for nuværende.

 

B - Gågadestrækning fra Poulsens Plads til Torvet 

Projektet ligger i forlængelse af den nyrenoverede Poulsens Plads og strækker sig mod øst til Torvet. Strækningen er en spændende del af gågaden, rig på liv, butikker og erhverv. En samlet renovering af hele strækningen er kompliceret og vil berøre butikkerne meget over en længere periode. Det kan derfor være hensigtsmæssigt at opdele projektet i f.eks. to etaper, som gennemføres i direkte forlængelse af hinanden. Det anbefales at første etape af anlægsprojekt afgågaden sker fra Poulsens Plads til Skolegade. Projektets første etape vurderes, at kunne udføres for 7,5 mio og samlet 15. mio kr. for hele strækningen.

 

C – Kulturaksen fra Biblioteket til Kulturgården i Nørregade.

Projektet skal ses i sammenhæng med det nye Bibliotek, Kulturfællesskabet i Nørregade og igangværende omlægning af gågaden i dette område.

Torvehandelen er flyttet til Tinghuspladsen og der forberedes til gratis Wifi og mobile scener i Østergade. Der er spændende muligheder i området.

Projektet omfatter et anlægsprojekt på forbindelsen fra Biblioteket til Kulturgården(tidl.Nørregade Skole) via Nørregade samt forbindelser på tværs. Projektet vurderes at kunne udføres for 10 mio.

 

C – Søndergade med baggård og parallelle smøger
Søndergade har en central beliggenhed i Herning bymidte og er hovedforbindelsen mellem banegården og gågaden, samt det nye bibliotek. Biblioteket er snart på plads, og Banegården skal renoveres med intelligent busterminal og nyt anlæg.

Det ønskes, at der arbejdes med et anlægsprojekt for Søndergade og sammenkoblingen med Biblioteket og de parallelle smøger. Projektet vurderes, at kunne udføres for 5 mio. 

 

D – Bredgade (Sivegade)

Bredgade, vest for Poulsens Plads, er nu ændret til ensrettet bilgade, også kaldet Sivegade. Forsøget strækker sig over en to-årig periode og der bliver løbende vurderet på løsningen sammen med alle involverede parter og interessenter.

Der ønskes at arbejdes med en anlægsprojekt for Bredgade vest. Projektet vurderes, at kunne udføres for 7,5 mio.


Projekternes økonomi er skønnet på baggrund af erfaringspriser fra  lignende projekter der er gennemført i bymidten.

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller:

at Byplanudvalget drøfter og prioriterer ovenstående forslag til prioritering af anlægsprojekter i Herning bymidte 2014.

 

at restbeløbet fra stednr. 222035: Projektudviklingsmidler på 0.250 mio fra Budget 2012 for året 2013 frigives og overføres til samme stednr. i Budget 2013 gældende for 2014. 

 

at rådighedsbeløbet afsat i Budget 2013 på stednr. 222035. Projektudvuklingsmidler frigives med 0.314 mio og anvendes sammen med de 0.250 mio til projektudvikling i 2014.

 

at rådighedsbeløbet afsat i Budget 2013 på stednr. 22300105: Området mellem Nørregade og Kirkestien frigives med 6.166 mio og anvendes til projekterne.

 

at Byplanudvalgets forslag til prioritering forelægges Citykontaktudvalget til høring.

 

Beslutning

Udvalget prioriterer anlægsprojekter i Herning bymidte 2014 i rækkefølgen A, B, B1, C og D, jf. det på mødet udleverede bilag, idet B og B1 bearbejdes i sammenhæng med A’s realisering.
 
Prioriteringen drøftes med city’s aktører.
 
Derudover besluttes det:

at restbeløbet fra stednr. 222035: Projektudviklingsmidler på 0.250 mio fra Budget 2012 for året 2013 frigives og overføres til samme stednr. i Budget 2013 gældende for 2014. 

 

at rådighedsbeløbet afsat i Budget 2013 på stednr. 222035. Projektudvuklingsmidler frigives med 0.314 mio og anvendes sammen med de 0.250 mio til projektudvikling i 2014.

Bilag

 

Sagsnr.: 04.00.00-P17-1-13 Sagsbehandler: Hans Henrik Schmidt  

Forslag til fredning af De Geometriske Haver i Birk

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 x
 x
 x
 x
 x

 

Øvrige sagsbehandlere: Erik Skibsted, Hanne Ortvad, Martin Skøtt

Sagsresume

Herning Kommune har fra Kulturstyrelsen modtaget en henvendelse af 20. november 2013 om forslag til en fredning af De Geometriske Haver i Birk.

Bemærkninger til indstillingen skal fremsendes til Kulturstyrelsen senest den 14. marts 2014. Herefter vil Kulturstyrelsen senest 3 måneder efter denne dato beslutte, om anlægget skal fredes.

 

Sagen behandles i Byplanudvalget den 3. februar, Teknik- og Miljøudvalget 3. februar og i Kultur- og Fritidsudvalget den 17. februar.


Forvaltningen anbefaler, at Herning Kommune støtter Kulturstyrelsens forslag om fredning af De geometriske Haver med de bemærkninger, som fremgår af indstillingen.

Sagsfremstilling

Kulturstyrelsens henvendelser sker på baggrund af Det Særlige Bygningssyns beslutning på møde den 6. november 2013 på baggrund af fredningsforslag stillet af landskabsarkitekt, professor Steen Høyer.

 

Det Særlige Bygningssyn udtaler bl.a.:

 

" at "De Geometriske Haver" oprindeligt kaldet "De musikalske Haver" (1945 af landskabsarkitekt C.Th. Sørensen, anlagt 1983) samt den ovale skovlysning med tilhørende egeskovbryn på matr.nr. 4aø Birk By Gjellerup, Birk Centerpark 311, Herning, har fremragende arkitektoniske og kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en fredning af et værk yngre end 50 år.

 

Formålet med fredningen af De Geometriske Haver er at sikre opretholdelsen og videreførelsen af et enestående eksempel på modernismens havekunst.

 

Kulturhistorisk repræsenterer det samlede Birk-område en unik arkitektonisk planlægning, der er speciel og karakteristisk for modernismens grundlæggende ideer.

 

Anbefalinger 

Det Særlige Bygningssyn anbefaler, at anlægget fremover klippes to gange om året i lighed med lysningens græsarealer. På et tidspunkt kan det blive nødvendigt at udskifte samtlige hækplanter på en gang, således at anlægget siden hen igen kan fremstå i sin originale form".

 

C.Th. Sørensen var sin tids førende danske landskabsarkitekt og regnes i dag blandt verdens mest fremtrædende. 

 

[image]

 
De Geometriske Haver indgår i dag som et skulpturelt element sammen med Angligården, Carl-Henning Petersen og Else Alfelt Museet, Skulpturparken, Kunstmuseet Heart og Ingvar Cronhammars “Elia” i et stort samlet anlæg.
 
Anglibygningen med omkringliggende arealer og skulpturparken tilhørende Midtjysk Skole- og Kulturfond er i dag allerede fredet. Det er forvaltningens vurdering, at fredningen af De Geometriske Haver vil være af stor betydning  for området. Et enestående monument over modernismens arkitektur og havekunst kan forsat i generationer sikres som et unikt haveanlæg i international klasse.

 

Haveanlægget har gennem årene været et eftertragtet besøgsmål fra både ind- og udland.

 

Fredningen vil omfatte haveanlægget samt den ovale skovlysning med tilhørende egebryn - det vestlige område af matr.nr. 4 aø, Birk By Gjellerup, Birk Centerpark 311, ejet af Herning Kommune, som vist på oversigtskortet.
 

Fredningens betydning for driften
Hækrummene er i dag udlagt med klippet græs.

 

Jfr. fredningsforslaget betyder det, at græs og hække klippes to gange årligt. Hækkene klippes i dag kun én gang om året i august. Såfremt hækkene skal klippes to gange, vil det medføre øgede driftsudgifter for Herning Kommune.  

 

Anlægget skal holdes i forsvarlig stand. Ændringer, der rækker udover almindelig vedligeholdelse, kræver Kulturstyrelsens tilladelse. Det betyder, at der ikke kan etableres andre anlæg i det fredede område, f.eks. stiforbindelser, teknik, nyanlæg o.lign uden særlig tilladelse. Herning Kommune får ikke tilskud til driften i forbindelse med fredningen.

 

På et tidspunkt, om flere generationer, kan det blive nødvendigt at udskifte samtlige hækplanter på en gang således, at anlægget siden hen igen kan fremstå i den originale form. En fredning vurderes i praksis ikke at få den store betydning, idet anlægget fremstår med højt plejeniveau og i en absolut god stand.

 

Administrationen anbefaler, at Kulturstyrelsens forslag til fredning af De Geometriske Haver besvares positivt med følgende anbefalinger:

 

  • I den cirkulære bør der kunne etableres en vandflade med 12 m i diameter jf. skitse af 2005 af landskabsarkitekt, professor Sven-Ingvar Andersson med udgangspunkt i landskabsarkitekt, professor C.Th. Sørensens originale projekt.

  • Ligeledes bør der være mulighed for, med diskret placering, at etablere tekniske anlæg til vand og el til vandbassin og til afholdelse af lejlighedsvise koncerter og arrangementer.

 

  • Ligeledes er der behov for, at Herning Kommunes stilleplads, der benyttes af Driftsafdelingens nedarbejdere i Birk-området kan opretholdes i den eksisterende størrelse og udformning, samt at der fortsat kan udføres nødvendige driftsopgaver, så som udtyndigsarbejder i egeskoven. 



Direktørerne for Teknik og Miljø og By, Erhverv og Kultur indstiller, 3. februar 2014, pkt. 20:

at Herning Kommune støtter og anbefaler Kulturstyrelsens forslag til fredning af De Geometriske Haver med følgende bemærkninger:

 

at Kulturstyrelsens forslag til fredning af De Geometriske Haver bevares med støtte og anbefaling og med følgende bemærkninger:

 

at den cirkulære have kan etableres med en vandflade på 12 m i diameter jf. skitse af landskabsarkitekt, professor Sven-Ingvar Andersson med udgangspunkt af landskabsarkitekt, professor C.Th. Sørensens originale projekt,

 

at der diskret kan etableres tekniske anlæg til vand og el til vandbassin og til afholdelse af lejlighedsvise koncerter og arrangementer,

 

at Herning Kommunes eksisterende stilleplads til brug for Birk-områdets driftsmedarbejdere kan opretholdes i den eksisterende størrelse og udformning,

 

at driften fortsætter som hidtil med én årlig klipning af hækkene og græsklipning, og at der fortsat kan udføres nødvendige driftsopgaver med udtyndingsarbejder.



Teknik- og Miljøudvalget, 3. februar 2014, pkt. 20:

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller:

at Byplanudvalget indstiller, at Herning Kommune støtter og anbefaler Kulturstyrelsens forslag til fredning af De Geometriske Haver med følgende bemærkninger:

 

at den cirkulære have kan etableres med en vandflade på 12 m i diameter jf. skitse af landskabsarkitekt, professor Sven-Ingvar Andersson med udgangspunkt af landskabsarkitekt, professor C.Th. Sørensens originale projekt,

 

at der diskret kan etableres tekniske anlæg til vand og el til vandbassin og til afholdelse af lejlighedsvise koncerter og arrangementer,

 

at Herning Kommunes eksisterende stilleplads til brug for Birk-områdets driftsmedarbejdere kan opretholdes i den eksisterende størrelse og udformning,

 

at driften fortsætter som hidtil med én årlig klipning af hækkene og græsklipning, og at der fortsat kan udføres nødvendige driftsopgaver med udtyndingsarbejder.

Beslutning

Udsat.

Bilag

 

Sagsnr.: 01.11.00-G00-1-13 Sagsbehandler: Lisbet Rørbæk Abildtrup  

Herning Kommunes byfornyelsestiltag - herunder omfordeling af byfornyelsesmidler til kondemnering og nedrivning

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 X
 
 X
 X

 

Øvrige sagsbehandlere: Lisbeth Andresen, Pia Colstrup

Sagsresume

Orientering om Herning Kommunes byfornyelsestiltag samt omfordeling af byfornyelsesmidler til kondemnering, nedrivning, istandsættelse samt indklima- og skimmelsvampsager.

 

Sagsfremstilling

Herning Kommune arbejder bredt med byfornyelse og har mulighed for at anvende forskellige byfornyelsestyper, jf. Byfornyelsesloven:

 

  • bygningsfornyelse,

  • områdefornyelse,

  • friarealforbedring,

  • kondemnering, nedrivning, indeklima- og skimmelsvampsager.

 

Byrådet har i 2012 vedtaget "Byfornyelsesstrategi 2012-2015 - herunder handlingsplan" samt "Handlingsplan for sundhedsfarlige, tomme og forfaldne ejendomme samt rod, skrot og affald" i 2010.   

 

Igangværende og planlagte byfornyelsestiltag

Inden for de overordnede byfornyelsestyper, og som del af ovennævnte Byfornyelsesstrategi og Handlingsplan, arbejder kommunen pt. med følgende byfornyelsestiltag:

 

1. Bygningsforbedringsudvalget.

 

2. Bygningsfornyelse jf. Byfornyelsesstrategien.

 

3. Områdefornyelse i Sunds jf. Byfornyelsesstrategien.

 

4. Friarealforbedring "Kirkestien".

 

5. Handlingsplan for sundshedsfarlige, tomme og forfaldne ejendomme samt rod, skrot
   og affald.

 

6. Pulje til Landsbyfornyelse 2014.

 

7. Indeklima- og skimmelsvampsager.

 

Ad 1

Bygningsforbedringsudvalget kan give støtte til istandsættelse af ejendomme fra før 1950 med bevaringsværdi 1-4 og gennemfører én til to ansøgningsrunder årligt.

 

Der er fire igangværende projekter med tilsagn om støtte fra Bygningsforbedringsudvalget.

 

Staten refunderer 50% af den samlede udgift.

 

Byrådet har på mødet den 28. januar 2014 besluttet, at Bygningsforbedringsudvalget nedlægges, og kompetencen overgår til Byplanudvalget, samt at midlerne afsat til Bygningsforbedringsudvalget fremadrettet anvendes til henholdsvis bygningsfornyelse og nedrivning i landdistrikter.

  

Ad 2

I henhold til Byfornyelsesstrategien er der gennemført ansøgningsrunder til ordinær bygningsfornyelse, gældende for ejendomme fra før 1950, i den vestlige del af kommunen i 2012 og i den sydlige del af kommnen i 2013.

 

Ansøgningsrunden i 2014 gennemføres i den centrale del af kommunen (Herning, Lind, Gullestrup og Tjørring) og er netop igangsat med annoncering og informationsmøde.

I 2015 gennemføres en tilsvarende ansøgningsrunde i den nordlige del af kommunen. Når runden i den nordlige del af kommunen er gennemført, har forvaltningen over en 4-årig periode gennemført ansøgningsrunder i hele kommunen under de samme forudsætninger.

 

Det samlede beløb afsat til ordinær bygningsfornyelse i 2014 og 2015 er ca. 1.200.000 kr. 

 

Til sammenligning kan det nævnes, at der i 2012 kom i alt 8 ansøgninger, og der blev givet tilsagn om støtte til 5 ejendomme på i alt 333.000 kr.

I 2013 kom der i alt 10 ansøgninger, og der blev givet tilsagn om støtte til 3 ejendomme på i alt 196.000 kr. På trods af bred annoncering og afholdelse af informationsmøder, er dette færre ansøgninger end forventet.

 

Det forventes dog, at der vil komme flere ansøgninger i 2015, når Sunds får mulighed for at søge, da den igangværende områdefornyelse i Sunds giver anledning til øget fokus og interesse.

 

Staten refunderer 50% af den samlede udgift.

 

Ad 3

I henhold til Byfornyelsesstrategien gennemføres der områdefornyelse i Sunds i 2013 - 2019.

 

Kommunen har i juni 2013 fået tilsagn om reservation af statslige midler på 1.250.000 kr. og finansierer selv 2.544.000 kr. så projektets samlede budget er på 3.794.000 kr.

 

Projektets indledende fase, med udarbejdelse af byfornyelsesprogram, er netop igangsat i tæt samarbejde med borgerne i Sunds.

 

Programmet, som forventes fremsendt til politisk godkendelse i april 2014, skal godkendes af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter i maj/juni 2014, hvorefter detaljeringen og udførelsen af de enkelte projekter kan igangsættes.

 

Staten refunderer 33% af den samlede udgift.

 

Ad 4

Der er afsat midler til friarealforbedringsprojektet "Kirkestien" (del af Tinghuskarréen). Igangsættelse af projektet afventer den øvrige udvikling af området.

 

Staten refunderer 50% af den samlede udgift.

 

Ad 5

"Handlingsplan for sundhedsfarlige, tomme og forfaldne ejendomme samt rod, skrot og affald" giver bl.a. mulighed for kondemnering samt påbud om nedrivning af sundhedsfarlige og forfaldne ejendomme.

 

På baggrund af handlingsplanen er der igangsat registrering af forfaldne ejendomme i kommunen og indledt tekniske undersøgelser, samt dialog med ejere med henblik på kondemnering og evt. opfølgning med påbud om nedrivning. Forvaltningen forventer at indstille 2 - 4 ejendomme til kondemnering i foråret 2014.

 

Kondemnering og nedrivning medfører ikke umiddelbart udgifter for kommunen i sig selv. Dog kan der blive tale om udgifter til vurdering af ejendommens værdi og til erstatning, hvor en grund mister værdi efter nedrivning. Ligesom der kan forekomme udgifter til genhusning af beboere samt til tekniske undersøgelser.

 

Der er ikke afsat særskilte midler til udmøntning af handlingsplanen.

 

Staten refunderer 50% af den samlede udgift.

 

Ad 6 
Med den seneste ændring af Byfornyelsesloven, der trådte i kraft den 1. januar 2013, fulgte "Pulje til Landsbyfornyelse 2014". Herning Kommue har fået tildelt op til 3.000.000 kr. fra staten til udmøntning i 2014 og skal selv finansiere op til 2.000.000 kr. (40%), såfremt man ønsker at gøre brug af de statslige midler. Det vil sige, at kommunen med puljen har mulighed for at anvende op til 5.000.000 kr. til forskønnelse i landsbyer og landdistrikter.

 

Puljen skal sikre forskønnelse og oprydning blandt boliger i de mindre byer (under 3000 indbyggere) og i landdistrikterne. Midlerne kan anvendes til følgende typer af aktiviteter: 

  • Istandsættelse af nedslidte boliger

  • Nedrivning af nedslidte boliger

  • Nedrivning af private erhvervsbygninger. Det er en betingelse, at erhvervet er nedlagt. Muligheden er begrænset til bygninger beliggende i byer med færre end 3.000 indbyggere. Erhvervsbygninger beliggende i det åbne land er således ikke omfattet.

  • Fjernelse af skrot og affald på boligejendomme.

  • Kommunalt opkøb af nedslidte ejendomme med henblik på istandsættelse eller nedrivning.

 
Det skal bemærkes, at puljemidlerne kun kan benyttes, hvor det er muligt at indgå frivillige aftaler med bygningsejer. Midlerne kan således ikke benyttes til kondemnering og påbud om nedrivning.

 

Den kommunale medfinansiering kan delvist finansieret ved omfordeling af byfornyelsesmidler mellem de forskellige byfornyelsestiltag.


Staten refunderer 60% af den samlede udgift.
 

Ad 7

Der er afsat midler til indklima- og skimmelsvampsager, som kører løbende uafhængigt af ovennævnte byfornyelsestiltag og administreres i Teknik og Miljø.    

 

Staten refunderer 50% af den samlede udgift.    

 

Økonomi

Den ordinære ramme fra staten til kommunens byfornyelsesaktiviteter har de seneste år været på 1 mio. kr. Rammen for 2014 forventes udmeldt af staten i marts/april 2014.

I 2013 anvendte eller reserverede kommunen ca. halvdelen af den statslige ramme på 1 mio. kr. - nemlig 415.000,00 kr. og havde således en uforbrugt ramme på 585.000,00 kr. 

 

På investeringsoversigten 2014-2017 er der på serviceområde 03, Kommunale ejendomme afsat i alt hhv. 952.000,00 kr. i 2014 og 792.000,00 kr. i 2015, 2016, 2017 til byfornyelse.

 
På stednr. 015099 (01) Rådighedsbeløb vedr. diverse anlægsarbejder, er der afsat 630.000,00 kr. i 2013 samt 638.000 kr. årligt i 2014, 2015 og 2016 til gennemførelse af områdefornyelse i Sunds.

 

På stednr. 015099 (02) Rådighedsbeløb - Bygningsforbedringsudvalget, er der afsat 314.000,00 kr. i 2014 samt 154.000,00 kr. årligt i 2015, 2016 og 2017.

De afsatte midler til Bygningsforbedringsudvalget vil fremadrettet blive omfordelt til bygningsfornyelse og nedrivning i landdistrikter (jf. Byrådets beslutning på møde den 28. januar 2014).

 

Omfordeling af midler

Det er forvaltningens vurdering, at ovennævnte pkt. 5, 6 og 7 vedr. kondemnering, nedrivning, istandsættelse samt indeklima- og skimmelsvampsager med fordel kan samles i én pulje - Pulje til kondemnering, nedrivning, istandsættelse og indeklima. Dette vil bl.a. give mulighed for at udmønte Handlingsplanen og Pulje til Landsbyfornyelse 2014 mere effektivt og anvende midlerne, hvor det reelle behov viser sig at være.

 

Forvaltningen foreslår, at en del af den kommunale medfinansiering til Pulje til kondemnering, nedrivning, istandsættelse og indeklima finansieres af uforbrugte midler til bygningsfornyelse i Kibæk og Sdr. Felding på stednr. 015091 på ialt 247.000 kr. netto i 2013. Mindreforbruget skyldes, at der ikke er indkommet så mange ansøgninger som forventet ved projektstart. Rådighedsbeløbene på stednr. 015091 overføres til 2014 i den samlede overførselssag om overførsel af uforbrugte midler fra 2013 til 2014. Formålet med midlerne vil stadig være byforskønnelse og bygningsfornyelse.

 

Med Byrådets beslutning på mødet den 28. januar om at nedlægge Bygningsforbedringsudvalget og fremadrettet anvende de afsatte midler hertil til bygningsfornyelse og nedrivning i landdistrikter, kan der overføres yderligere 314.000 kr. netto i 2014 til puljen.

 

Desuden er der til indeklima- og skimmelsvampsager afsat 25.000 kr. netto i 2013 til løbende aktivitet. Beløbet overføres til 2014 i den samlede overførselssag om overførsel af uforbrugte midler fra 2013 til 2014.

 

Dette giver et samlet kommunalt beløb til den foreslåede pulje på i alt 586.000 kr. netto.

 

Herning Kommune vil enten få 50% eller 60% refusion fra staten afhængigt af, hvilken type aktivitet, der gennemføres med puljen, jf. pkt. 5, 6 og 7.

Ved aktiviter med 60% refusion udgør de 586.000 kr. netto ialt 1.465.000 kr. brutto og ved aktiviteter med 50% refusion udgør beløbet 1.172.000 kr. brutto.

Der budgetlægges med refusion svarende til 50%. Eventuelle efterfølgende korrektioner af de givne bevillinger kan ske ved budgetopfølgningerne. 

 

Eventuelle overskydende midler fra puljen til ordinær bygningsfornyelse, jf. punkt 2, kan overføres til Pulje til kondemnering, nedrivning, istandsættelse og indeklima, såfremt det er aktuelt, når den planlagte ansøgningsrunde er gennemført i 2015.

 
Byplanudvalget har den fulde beslutningskompetence i kondemnerings- og nedrivningssager, da dette sker med hjemmel i Byfornyelsesloven. Den faglige kompetence til arbejdet med kondemnering og nedrivning ligger dog i Teknik og Miljø.

Det er derfor forvaltningens vurdering, at opgaven med at administrere kondemnerings- og nedrivningssager bør ligge i Teknik og Miljø - på lige fod med indeklima- og skimmelsvampsager. 

   

 

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller:

at der laves én samlet pulje til kondemnering, nedrivning, istandsættelse samt indeklima- og skimmelsvampsager,

 

at der meddeles anlægsudgiftsbevilling samt tilhørende rådighedsbeløb på 1.172.000 kr. i 2014 til Serviceområde 03, Kommunale ejendomme, nyt stednr. Pulje til kondemnering, nedrivning, istandsættelse og indeklima,

 

at der til statsrefusion meddeles anlægsindtægtsbevilling samt tilhørende rådighedsbeløb på 586.000 kr. i 2014 til Serviceområde 03 Kommunale ejendomme, nyt stednr. Pulje til kondemnering, nedrivning, istandsættelse og indeklima. Indtægten medfinansierer anlægsudgiften,

 

at anlægsudgiften herudover finansieres af afsat rådighedsbeløb til udgifter på 493.000 kr. og indtægter på 246.000 kr., netto 247.000 kr. på Serviceområde 03 Kommunale ejendomme, stednr. 015091 Byfornyelse i Kibæk og Sdr. Felding i 2013. Rådighedsbeløbene overføres til 2014 i den samlede overførselssag om overførsel af uforbrugte midler fra 2013 til 2014. Der meddeles en negativ anlægsudgiftsbevilling på 493.000 kr. samt en negativ anlægsindtægtsbevilling på 246.000 kr. samme sted,

 

at anlægsudgiften herudover finansieres af afsat rådighedsbeløb på 314.000 kr. afsat på Serviceområde 03 Kommunale ejendomme, stednr. 015099 rådighedsbeløb Bygningsforbedringsudvalget i 2014,

 

at anlægsudgiften desuden finansieres af afsat rådighedsbeløb til udgifter på 50.000 kr. samt indtægter på 25.000 kr., netto 25.000 kr. på Serviceområde 03 Kommunale ejendomme, stednr. 015086 undersøgelse af skimmelsvamp i 2013. Rådighedsbeløbene overføres til 2014 i den samlede overførselssag om overførsel af uforbrugte midler fra 2013 til 2014. Der meddeles en negativ anlægsudgiftsbevilling på 50.000 kr. samt en negativ anlægsindtægtsbevilling på 25.000 kr. samme sted.

 

 

 

 

 

 

 

 

Beslutning

Tiltrådt.

 

Sagsnr.: 06.02.11-K08-7-13 Sagsbehandler: Charlotte Sønderby Højbjerre  

Orientering: Klimatilpasning: Seminar for politikere og Storå-interessenter: ”Landmanden som Vandforvalter” den 6. marts 2014

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: - Anders Debel, Marius Reese, Erik Skibsted

Sagsresume

Landmanden som Vandforvalter er et netværk med landmænd, landbrugsrådgivere,
videns instititioner og kommuner. Netværket vil med udgangspunkt i 3 områder , hvor der er udfordringer med oversvømmelser, udvikle et idekatalog med forslag til nye koblinger mellem teknologi og arealanvendelse.

Netværket har planlagt et seminar for case-området Storå den 6. marts 2014.

Seminaret afholdes i Auditoriet i Nupark. Invitationerne påregnes udsendt i uge 4 fra
Videncenter for Landbrug. Tilmeldingsfristen er 17. februar. 
 

Sagsfremstilling

I netværket omkring "Landmanden som Vandforvalter" er der planlagt et seminar for caseområdet Storå den 6. marts 2014 kl. 15 -18.

 

Det er projektledelsen (Orbicon), der er ansvarlig for afholdelse af mødet, men de 3 kommuner, landbrugsorganisationerne i Storåoplandet og Videnscenter for landbrug står bag arrangementet. I netværket er der bl.a. fokus på, hvordan vi finder klimatilpasningsløsninger i samspil, og hvordan vi finder løsninger, der giver mening for flest mulige aktører. Seminaret sætter fokus på, hvordan land og by spiller sammen, og hvordan man kan tænke landmanden og landbrugets arealer ind på en måde, som giver mening. Det kan f.eks. være ved at landmændene bidrager til løsningerne, muligvis ved ændret arealanvendelse eller ved at stille arealer til rådighed for oversvømmelser til gavn for byerne.

 

På dette seminar vil nogle af de virkemidler og tanker omkring forretningsmuligheder for
landmændene blive gennemgået, og der vil lægges op til en diskussion om emnerne.


Målgruppen er politikere og beslutningstagere, organisationer og andre aktører/ der er
engagerede i klimatilpasning.


Seminaret afholdes i Auditoriet i Nupark. Invitationerne påregnes udsendt i uge 4 fra
Videncenter for Landbrug. Tilmeldingsfristen er 17. februar.

 

Invitationen er vedlagt som bilag

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller:

at sagen tages til orientering

Beslutning

Sagen taget til orientering.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-2073-09 Sagsbehandler: Mette Berggreen  

Orientering om arbejdet med centerbyplaner

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 x
 
 x
 x

 

Sagsresume

Som den første af i alt fem centerbyplaner foreligger der nu en centerbyplan for Sunds. Arbejdet med den næste centerbyplan, vil blive for Aulum og dette arbejde starter i foråret 2014.

Sagsfremstilling

Byrådet besluttede i forbindelse med vedtagelsen af Kommuneplan 2013-24, at der skulle udarbejdes centerbyplaner i den kommende fireårige planperiode. Den første centerbyplan er nu udarbejdet og det er for Sunds. Sunds er udvalgt som den første, da der her arbejdes med områdefornyelse. Centerbyplanen danner således udgangspunkt for det arbejde, der i januar 2014 er igangsat vedrørende områdefornyelse.
 
Centerbyplanen er udarbejdet med udgangspunkt i Sunds-borgernes egne ønsker. Centerbyplanen er borgernes plan og er borgernes forslag til idéer og projekter, der skal arbejdes videre med. Noget arbejder borgerne selv videre med, noget vil være forslag til en kommende kommuneplan og noget vil være forslag, der skal løses i samarbejde med Herning Kommune, som for eksempel områdefornyelsen.
 
Repræsentanter fra Sunds blev inddraget meget tidligt i processen, og der har fra deltagernes side været udtrykt stor tilfredshed med den demokratiske proces. Repræsentanterne blev udvalgt til en følgegruppe, der deltog i to dialogmøder.
 
På det første dialogmøde skulle deltagerne vurdere og analysere Sunds, som den fungerer i dag. På det andet dialogmøde skulle deltagerne kvalificere og videreudvikle vision, indsatsområder og forslag til projektidéer og indsatser, som var blevet udarbejdet mellem møderne.
 
Begge dialogmøder resulterede i et godt materiale til videre bearbejdning af centerbyplanen.
 
I november 2013 blev der afholdt et borgermøde i Sunds hvor byens borgere blev præsenteret for centerbyplanen. På borgermødet var der også mulighed for at besøge en ‘markedsplads’, hvor deltagerne kunne dykke ned i de foreslåede projektidéer, stille spørgsmål og kommentere på planerne. Ca. 150 borgere deltog i mødet.
 
 
 

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller:

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Sagen taget til orientering.

Bilag

 

Sagsnr.: 01.10.00-S00-1-13 Sagsbehandler: Lisbeth Andresen  

Anlægsregnskab - Bygningsforbedringsudvalget

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 x
 
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: - Pia Colstrup

Sagsresume

Anlægsregnskab for Bygningsforbedringsudvalgets støttede projekter 2008-2012 fremsendes til godkendelse.

Sagsfremstilling

På Byrådets møder henholdsvis 21. august 2007, pkt. 276, 29. april 2008 pkt. 91, 22. juni 2009 pkt. 179, 21. september 2010, pkt 272 og 28. august 2012, pkt. 228 er der meddelt bevillinger på i alt 210.000 kr. til udgifter og 118.000 kr. til indtægter til bygningsforbedringsudvalget.

 

Bygningsforbedringsudvalget kan give støtte til udvendig istandsættelse af ejendomme fra før 1950 med bevaringsværdi 1-4 og gennemfører én til to ansøgningsrunder årligt. Der stilles betingelser til udførelsen af istandsættelsesprojekterne i henhold til Lov om Byfornyelse. Projekterne er udført i overensstemmelse med disse betingelser.
 
Staten refunderer 50% af den samlede udgift.

 

Anlægsregnskab 

Stednr.
Anlægsprojekt
U/I
Bevilling
Forbrug
Forskel
015097
Bygningsforbedringsudvalg
U
210.000
209.915
85
 
 
I
-118.000
-117.800
-200
Netto
 
 
92.000
92.115
-115

 

 

Idet udgiften for anlægsregnskabet er under 2 mio. kr. aflægges regnskabet alene for Byplanudvalget. Anlægsregnskabet vil blive optaget i Herning Kommunes årsregnskab og godkendt sammen med det samlede årsregnskab for 2013.

 

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller:

at anlægsregnskabet godkendes

Beslutning

Tiltrådt.

 

Sagsnr.: 02.00.00-P19-106-13 Sagsbehandler: Jesper Leding  

Genfremlæggelse af ansøgning om nedrivning af bevaringsværdig bygning, Jyllandsgade 11, Aulum

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 X
 
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: Lisbeth Andresen

Sagsresume

Byplanudvalget behandlede den 2. december 2013, pkt. 155, sag vedrørende nedrivning af Aulum Mejeri. Protokollatet har vist sig ikke at være præcis nok til at forhindre nedrivning.

 

Forvaltningen har modtaget ansøgning om nedrivning af Aulum Mejeri, Jyllandsgade 11, Aulum med henblik på opførelse af ny bebyggelse.

Forvaltningen har vurderet at ejendommen har høj bevaringsværdi, og dermed stor kulturhistorisk betydning for Aulum by.

Sagsfremstilling

Der er ansøgt om nedrivning af ejendommen beliggende Jyllandsgade 11, 7490 Aulum. Som årsag til den ønskede nedrivning er oplyst, at grunden ønskes anvendt til opførelse af butik, erhverv eller boliger jfr. mulighederne i lokalplanen. Det er ligeledes anført, at der er alt for store omkostninger ved at skulle renovere bygningen til en stand, hvor der kan indrettes erhverv eller boliger. 

Bygningen har bevaringsværdi på 3, hvorfor ansøgningen har været i offentlig høring i 4 uger i henhold til Lov om Bygningsfredning, hvilket gav anledning til en enkelt indsigelse.

 

Inden for høringsfristen modtog forvaltningen indsigelse fra Museum Midtjylland. Indsigelsen begrundes med, at bygningen har historisk værdi, og at bygningens stand kan bære en renovering. I brevet giver museet udtryk for, at et evt. nyt byggeri med en ny arkitektur vil ændre lokalmiljøets udseende markant, og det vurderes, at hele bymiljøet i Jyllandsgade vil blive forringet.

 

Forvaltningen har besigtiget ejendommen med det formål at give en samlet vurdering af bygningens bevaringsværdi ud fra SVAE registreringsmetoden, som også omfatter kulturhistorisk betydning, organilitet, arkitektonisk værdi, tilstand og miljømæssig værdi.

 

Bygningen er opført i 1928, og er en typisk mejeribygning for sin tid. Bygningen fremstår i blank mur (røde tegl) og med rød vingetegl på taget. På taget sidder en original tagrytter, dog i meget dårlig stand. De fleste døre og vinduer er skiftet med tiden, men det er stort set de originale murhuller, der er anvendt. Mejeribygningen udgør hovedbygningen i et samlet anlæg, der også rummer tidligere mejeribestyrerbolig og en lav sidebygning, der sandsynligvis er en tidligere vognbygning. De tre bygninger danner rammen om en brostensbelagt gårdsplads, og de to indkørsler til gårdspladsen indrammes hver af opmurede portalpiller. Skorstenen findes stadig, men er i dårlig stand.

 

Mejeribygningen ligger med facaden i bagkant af fortovet og virker dermed meget markant i gadebilledet. Der er mange ældre bygninger i Jyllandsgade, og mejeriet falder, på trods af sin karakteristiske fremtræden, godt ind i lokalmiljøet.

Forvaltningen vurderer, at mejeribygningen har en høj bevaringsværdi begrundet i det samlede anlæg, en høj grad af originalitet og bevarede detaljer samt sammenhængen i gadebilledet. Endvidere er bygningen af stor kulturhistorisk betydning for Aulum og er med til at fortælle byens historie med sin eksistens.

Bygningen fremstår dog meget nedslidt efter at have stået ubrugt hen gennem flere år.

 

Kan en ansøgning om nedrivning ikke imødekommes skal der nedlægges forbud efter planlovens §14, hvilket medfører at der skal udarbejdes en bevarende lokalplan, hvilket kan medføre overtagelsespligt for kommunen.  

 

Ejendommen er omfattet af kommuneatlasets bestemmelser om bevaring – bevaringsværdi 5 (middel). Derfor er kommunen pligtig at gøre følgende:  

 

Hvis kommunen ikke ønsker at give en nedrivningstilladelse, skal kommunen nedlægge et forbud efter planlovens § 14, med henblik på at lave en bevarede lokalplan.  

 

Når der er vedtaget en bevarende lokalplan, er det sandsynligt, at ejeren af ejendommen vil anmode kommune om enten at overtage ejendommen, eller anmode kommunen om at bidrage med støtte til istandsættelsen/bevaringen af ejendommen.

 

Af planlovens § 49 fremgår: "Når det i en lokalplan eller en byplanvedtægt er bestemt, at en bebyggelse ikke må nedrives uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen, og tilladelsen nægtes, kan ejeren forlange ejendommen overtaget af kommunen mod erstatning".

 

Herning kommune skal i så fald højst sandsynlig erhverve/købe ejendommen, og det er derefter kommunens ansvar at vedligeholde og bevare ejendommen. Det kan derfor have økonomisk betydning af et ikke ubetydelig omfang, at nedlægge forbud imod nedrivning.  

 

I § 49 stk. 2 findes en undtagelse til overtagelsespligten. Denne undtagelse anvendes, når en ejendom bliver ramt af et nedrivningsforbud, samt en bevarende lokalplan. Hvis kommunen kan dokumentere eller sandsynliggøre, at ejendommen kan udnyttes i væsentlig samme grad som hidtil, og at ejendommen ikke er blevet vanskeligere at udnytte end omkringliggende ejendommen som ikke er bevaringsværdige, kan kommunen undgå overtagelsespligten. Det er forvaltningens vurdering, at ejendommen Jyllandsgade 11, ikke kan udnyttes i væsentligt samme grad som hidtil, det er blandt andet givet, at en bevarende lokalplan vil have en negativ konsekvens for ejendommens mulighed for at blive solgt i fri handel. Det er på den baggrund forvaltningens vurdering, at kommunen kan blive overtagelsespligtig hvis der nedlægges forbud efter planlovens §14..

 

Byplanudvalget den 2. december 2013: 

Byplanudvalget behandlede på mødet den 2. december 2013, pkt. 155, sag vedrørende nedrivning af Aulum Mejeri. Administrationen oplyste under sagens behandling, at ejendommen er omfattet af lokalplan med bevarende bestemmelser. Udvalget besluttede på den baggrund at fastholde den eksisterende lokalplan. Administarionen er i forbindelse med den efterfølgende behandling blevet opmærksom på, at det i beslutningen udtrykkeligt skal fremgå, at der nedlæges forbud efter planlovens § 14 mod nedrivningen, fordi de bevarende bestemmelser i sig selv ikke giver hjemmel til at forhindre nedrivning.



Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller: 2. december 2013, pkt. 155:

at Byplanudvalget tager stilling til, om bygningen kan tillades nedrevet,alternativt

 

at der nedlægges §14 forbud i henhold til Planloven og udarbejdes lokalplan med bevarende bestemmelser



Byplanudvalget, 2. december 2013, pkt. 155:

Udvalget fastholder den eksisterende lokalplan

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller:

at der nedlægges §14 forbud i henhold til Planloven og udarbejdes lokalplan med bevarende bestemmelser

Beslutning

Tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 02.34.02-P19-520-12 Sagsbehandler: Jan B. Nielsen  

Genfremlæggelse af ansøgning om nedrivning af Mindegade 4, Herning

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 x
 
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: - Lisbeth Andresen, Hans Eghøj, Marius Reese

Sagsresume

Byplanudvalget besluttede på møde den 2. december 2013, pkt. 156, at bygningen på ejendommen Mindegade 4, Herning ikke kan nedrives. Natur- og Miljøklagenævnet kræver at beslutningen er éntydig i forhold til at der nedlægges forbud efter planlovens § 14.

 

Forvaltningen modtog i september 2012 ansøgning om nedrivning af ejendommen Mindegade 4 i Herning med henblik på etablering af p-pladser i stedet. Sagen har været fremlagt på Byplanudvalgets møde d. 19. november 2012, hvor udvalget gav afslag på ansøgning om nedrivning, da formålet med gældende lokalplan er, at der opføres en sammenhængende randbebyggelse i skel mod vej.
 
Sagen blev genbehandlet på Byplanudvalgets møde 16. september 2013, hvor udvalget besluttede at ansøgningen skal i høring efter lov om Bygningsfredning, inden ansøgningen genbehandles i Byplanudvalget

Sagsfremstilling

Der er ansøgt om nedrivning af ejendommen Mindegade 4, Herning. Bygningens bevaringsværdi er 5 – svarende til middel. Bygningen, der er sammenbygget med Mindegade 2, anvendes som bolig. Arealet, hvor bygningen er beliggende, ønskes sammenlagt med nuværende parkeringsareal og anvendt som sådan. Ansøgningen har i forbindelse med tidligere sagsfremstilling været i offentlig høring i 4 uger i henhold til Lov om Bygningsfredning, hvilket ikke har givet anledning til bemærkninger.
 
Efter Byplanudvalgets beslutning i november 2012 har ejer ladet udarbejde en bygningsgennemgangsrapport, der dokumenterer, at det vil være uforholdsmæssigt omkostningskrævende at vedligeholde og istandsætte ejendommens bygning, således den vedvarende kan tjene som bolig i en nutidig stand i henhold til gældende bygningsreglement.
 
Forvaltningen har besigtiget ejendommen med det formål at give en samlet vurdering af bygningens bevaringsværdi.  Mindegade 4 er opført i 1897 og er et byhus i 1½ etage med kælder. Huset fremstår højst sandsynligt i sin oprindelige form i facadeopbygning og ornamentik og er et fint eksempel for sin type og tid. Der er dog isat nye vinduer, dør og ovenlysvinduer. Huset er i sig selv ikke af høj arkitektonisk værdi, men harmonerer med sine omgivelser i husrækken på Mindegades vestside.
 
Ved nedrivning af huset med henblik på fremtidig anvendelse til parkeringsareal, vil der opstå et hul i det ellers harmoniske gadebillede. Der bør i den forbindelse stilles krav om en afgrænsning af matriklen mod Mindegade i form af en mur, smedejernsgitter, et træ el.lign. for at fastholde gaderummets urbane karakter. Endvidere bør det sikres, at gavlen på ejendommen Mindegade 2 reetableres, så denne fremstår i harmoni med husets originale arkitektur.
 
Det er ud fra en arkitektonisk vurdering fortsat forvaltningens vurdering, at bygningen kan undværes i gadebilledet på vilkår af, at der etableres en afgrænsning i form af en mur, smedejernsgitter, et træ el.lign.i skel mod fortov, og at gavlen på ejendommen Mindegade 2 reetableres.
 
På baggrund af bygningsgennemgangsrapporten opretholder ejer sin ansøgning om nedrivning af bygningen med henblik på etablering af p-pladser i stedet. Ejer har fremsendt skitsemappe med forslag til et eventuelt fremtidigt parkeringsareals indretning, arealets afgrænsning mod Mindegade samt reetablering af gavlen på ejendommen Mindegade 2.
 
Der er er i fremsendte skitsemappe fem forslag til afgrænsningen i naboskel mod Mindegade 6, mod Mindegade og ny gavl A-E:
 
Forslag A - Mur på 1,8 meter i rød tegl i skel til nr. 6 samt mod Mindegade og gavl i rød tegl
Forslag B - Hvidpudset mur på 1,8 meter i skel til nr. 6 samt mod Mindegade og hvidpudset gavl
Forslag C - Hvidpudset mur på 1,8 meter i skel til nr. 6, høj hvidpudset portal mod Mindegade (flugtende ornamentbånd under gesims på Mindegade 2 - ca. 4 m høj) og hvidpudset gavl
Forslag D - Hvidpudset mur i skel til nr. 6, høj hvidpudset portal mod Mindegade (flugtende ornamentbånd under gesims på Mindegade 2 - ca. 4 m høj)
og gavl i rød tegl
Forslag E - Hvidpudset mur i skel til nr. 6, høj zinkbeklædt portal mod Mindegade (flugtende ornamentbånd under gesims på Mindegade 2 - ca. 4 m høj)
og hvidpudset gavl
 
Forvaltningen vurderer, at den arkitektonisk smukkeste løsning ved reetablering af gavlen på Mindegade 2 er en hvidpudset overflade, da det vil være meget svært at finde en rød sten, der kan matche den originale facadesten. For at opnå en arkitektonisk sammenhæng mellem gavl og mur, anbefaler forvaltningen endvidere, at mur i skel mod Mindegade 6 og mod Mindegade også fremstår hvidpudset. For at opnå en diskret, men rumdannende virkning i gaderummet, anbefaler forvaltningen, at muren opføres i max 1,8 meters højde med et stort træ umiddelbart bag muren mod gaden.  
Derfor anbefaler forvaltningen ved en eventuel nedrivning af Mindegade 4 med henblik på etablering af parkeringsareal i stedet, at ejer etablerer forslag B. 
Ansøgningen har i forbindelse med Byplanudvalgets beslutning 16. september 2013 efterfølgende været i offentlig høring i 4 uger i henhold til Lov om Bygningsfredning, hvilket har givet anledning til 9 indsigelser underskrevet at i alt ca. 80 borgere
 
Indsigelserne peger på vigtigheden i at bygningen fortsat bevares. Af indsigelserne fremgår bl. a.
at huset indgår som et flot element i sammenhæng med nabobygningen og gademiljøet og derfor ønskes istandsat og bevaret. Bygningen har i sammenhæng med øvrige bygninger en arkitektonisk værdi. En nedrivning vil også medføre en forringelse af naboejendommenes arkitektonisk værdier.
  
Kan en ansøgning om nedrivning ikke imødekommes skal der nedlægges forbud efter planlovens §14, hvilket medfører at der skal udarbejdes en bevarende lokalplan, hvilket kan medføre overtagelsespligt for kommunen.
 
Ejendommen er omfattet af kommuneatlasets bestemmelser om bevaring – bevaringsværdi 5 (middel). Derfor er kommunen pligtig at gøre følgende:
 
1. Hvis kommunen ikke ønsker at give en nedrivningstilladelse, skal kommunen nedlægge et forbud efter planlovens § 14, med henblik på at lave en bevarede lokalplan.
 
Når der er vedtaget en bevarende lokalplan, er det sandsynligt, at ejeren af ejendommen vil anmode kommune om enten at overtage ejendommen, eller anmode kommunen om at bidrage med støtte til istandsættelsen/bevaringen af ejendommen.
 
Af planlovens § 49 fremgår:
"Når det i en lokalplan eller en byplanvedtægt er bestemt, at en bebyggelse ikke må nedrives uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen, og tilladelsen nægtes, kan ejeren forlange ejendommen overtaget af kommunen mod erstatning".

 
Herning kommune skal i så fald højst sandsynlig erhverve/købe ejendommen, og det er derefter kommunens ansvar at vedligeholde og bevare ejendommen. Det kan derfor have økonomisk betydning af et ikke ubetydelig omfang, at nedlægge forbud imod nedrivning.
 
I § 49 stk. 2 findes en undtagelse til overtagelsespligten. Denne undtagelse anvendes, når en ejendom bliver ramt af et nedrivningsforbud, samt en bevarende lokalplan. Hvis kommunen kan dokumentere eller sandsynliggøre, at ejendommen kan udnyttes i væsentlig samme grad som hidtil, og at ejendommen ikke er blevet vanskeligere at udnytte end omkringliggende ejendommen som ikke er bevaringsværdige, kan kommunen undgå overtagelsespligten. Det er forvaltningens vurdering, at ejendommen Mindegade 4, ikke kan udnyttes i væsentligt samme grad som hidtil, det er blandt andet givet, at en bevarende lokalplan vil have en negativ konsekvens for ejendommens mulighed for at blive solgt i fri handel. Det er på den baggrund forvaltningens vurdering, at kommunen vil blive overtagelsespligtig hvis der nedlægges forbud efter planlovens §14..

 

Byplanudvalget besluttede på møde den 2. december 2013 at meddele afslag på ansøgning om nedrivning af ejendommen Mindegade 4. Administrationen er blevet opmærksom på, at Natur- og Miljøklagenævnet kræver at beslutningen er éntydig i forhold til at der nedlægges forbud efter planlovens § 14.

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller: 2. december 2013, pkt. 156:
at Byplanudvalget på baggrund af ovenstående tager stilling til ansøgningen om nedrivning af ejendommen.
 
Såfremt det besluttes at bygningen kan nedrives indstiller forvaltningen at
forslag B skal være retningsgivende for reetablering af gavl på Mindegade 2 og etablering af mur mod Mindegade 6 og mod Mindegade



Byplanudvalget, 2. december 2013, pkt. 156:

Udvalget besluttede at bygningen ikke kan nedrives

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller:

at Byplanudvalget på baggrund af ovenstående tager stilling til ansøgningen om nedrivning af ejendommen, og i så fald, at der nedlægges forbud efter planlovens § 14.
 

Beslutning

Tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.05-P16-3-14 Sagsbehandler: Marius Reese  

Ændring af plangrundlaget i den østlige del af Birk

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 X
 
 
 

 

Sagsresume

Der er indkommet ansøgning om tilladelse til at etablere forsamlingslokale i ejendommen Industrivej Syd 1A, der kræver ændring af plangrundlaget, hvis det skal kunne gennemføres.

 

Det kan være relevant at se på en opdatering af plangrundlaget i en del af Birkområdet, med henblik på, at det moderniseres i forhold til at bl.a. behovet for industriformål ikke længere er så stort som tidligere.

Sagsfremstilling

Den første lokalplan for Birkområdet er vedtaget af byrådet i 1985. Der er for dele af området vedtaget nyere lokalplaner. Den oprindelige lokalplan 6.14.1 udlægger arealerne til en meget bred vifte af anvendelsesmuligheder, lige fra offentlige områder til produktionserhverv og boliger.

 

Der er i de senere år dog vedtaget lokalplaner for mindre dele af Birkområdet, bl.a. ændringer i erhvervsstrukturen, fordi behovet for arealer til industriformål er blevet mindre. Der er i Birkområdet i dag dog stadig enkelte produktions virksomheder og store arealer udlagt til offentlige formål. Men området er også præget af lettere industri, detailhandel og udstillingsvirksomhed, som er etableret ved, at der er udarbejdet lokalplaner med henblik på at ændre anvendelsen i takt med at de oprindelige funktioner er ophørt.

 

Birk fremstår i dag med en meget bred vifte af anvendelsesmuligheder og er næsten at sammenligne med et ”kludetæppe” af lokalplaner med mange forskellige anvendelsestyper og bebyggelsesregulerende bestemmelser, som med fordel kan opdateres og ensartes. Særligt i den østlige del af området synes der at være behov for en opdatering af plangrundlaget, så det i højere grad afspejler både den faktiske anvendelse og relevante fremtidige anvendelsesmuligheder.

 

På ejendommen Industrivej Syd 1A er der kommet en konkret henvendelse om at indrette et forsamlingslokale til afholdelse af meget store private fester med 500-1000 gæster, som ikke er mulig i henhold til den gældende lokalplan 6.14.1.

 

Ifølge ansøger er bygningerne på ejendommen, som oprindelig er opført til en tekstilvirksomhed, meget egnet til formålet. De bygningsmæssige rammer skal istandsættes, og der er et meget stort antal parkeringspladser på ejendommen, som formodes at kunne dække behovet i henhold til de normale krav.

 

På ejendommen findes et fint haveanlæg af den kendte landskabsarkitekt C. Th. Sørensen, som bl.a. har skabt de Geometriske Haver i Birk. Haveanlægget er meget forfaldent, og efterårets storme har medført mange væltede træer i anlægget, som nu næsten ikke kan genkendes i forhold til den oprindelige plan. Anlægget har landskabsarkitektonisk- og kulturhistoriske interesse, men anlægget i sig selv er ikke bevaringsværdigt længere, på grund af det meget omfattende forfald.

 

På naboejendommene er der bl.a. engrosvirksomheder, udstillingsvirksomhed, møbelforretning o.l.

 

Administrationen anbefaler, såfremt den konkrete ansøgning om et forsamlingslokale skal nyde fremme, at der udarbejdes ny lokalplan for den østligste del af Birkområdet ved Industrivej Syd, med mulighed for lettere erhverv, engrosvirksomheder, møbelforretninger, særligt pladskrævende varegrupper, forsamlings- og festlokaler, udstillingsformål, mv. som er forenelige efter miljølovens bestemmelser.

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller:

at Byplanudvalget tager stilling til, om planlægningen i den østlige del af Birk ved Industrivej Syd, skal ændres med henblik på at give mulighed for anvendelser som beskrevet.

Beslutning

Udvalget beslutter at igangsætte ny lokalplanlægning for området.

Bilag

 

Sagsnr.: 02.00.00-P00-1-14 Sagsbehandler: Lars Ravnemose  

Strategi

 

Sagsnr.: 01.02.05-P16-4-14 Sagsbehandler: Marius Reese  

Ændring af lokalplan

 

Sagsnr.: 00.22.04-I00-1-13 Sagsbehandler: Anna Margrethe Buhl