Udvalg: Børne- og Familieudvalget
Mødedato: 21. august 2013
Mødested: C3.40

Dagsordenpunkter

112. Orientering: Sverigesprogrammet

Sagsnr.: 27.00.00-P20-4-12 Sagsbehandler: Signe Eggers-Weber  

Orientering: Sverigesprogrammet

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 X
 
 
 
 
 
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: Preben Siggaard

Sagsresume

Børne- og Familieudvalget blev senest orienteret om "Sverigesprojektet - styrket sagsbehandling, tidsbegrænsede anbringelser og fokus på forebyggelse" på mødet den 19. december 2012. Projektet startede som planlagt 1. januar 2013 med etablering af et "Sverigesteam" på tværs af Børne- og Familierådgivningen, PPR's psykologer og Sundhedsplejen. Projektet er siden omdøbt til "Sverigesprogrammet", da det indeholder flere forskellige projekter.

Sagsfremstilling

Sverigesprogrammets første halve år har været en etablerings- og opstartsfase. Sverigesteamet, bestående af 9 socialrådgivere samt 1 teamleder fra Børne- og Familierådgivningen (BOF), 3 psykologer fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) og 3 sundhedsplejersker, er oprettet og påbegyndt arbejdet. En ny projektbeskrivelse er udviklet, projektets formål og mål er præciseret, og en forandringsteori er udarbejdet (se Projektbeskrivelse Sverigesprogrammet august 2013 med bilag).

 

Formålet med Sverigesprogrammet er at sikre en målrettet, helhedsorienteret og langsigtet indsats overfor udsatte børn og unge, og dermed bidrage til opfyldelse af Børn og Unges to målspor (95 % af en årgang gennemfører en ungdomsuddannelse samt øget inklusion – segregeringsandelen fra skolerne er max 4 % i 2015). Det giver bl.a.

  • Et normaliseringsperspektiv: At sikre børn og unge en tilknytning til eget hjem og nærmiljø, samt udvikle og udnytte de ressourcer, der er i børn og unges familie og netværk.

  • Et vidensperspektiv: At de indsatser og tiltag, der vælges, baserer sig på den nyeste viden og forskning på området.

  • Et økonomisk perspektiv: Vi vil have mere for mindre på en klog måde.

  • Et tværfagligt perspektiv: At arbejde ud fra en helhedsorienteret tilgang med fokus på det tværsektorielle arbejde, både indenfor Børn og Unge og i samarbejde med eksterne samarbejdspartnere.

  • Et sundhedsfremmende perspektiv: At de indsatser og tiltag, der vælges, er med til at fremme såvel børn, unge som deres families mulighed for at leve sundt og med livskvalitet, både fysisk, psykisk og socialt.

  • Et inkluderende perspektiv: Så børn og unges mulighed for at være livsduelige medborgere fremmes.

  • Et beskæftigelsesfremmende perspektiv: Så de indsatser og tiltag, der vælges, er med til at fremme de unges mulighed for som voksen at kunne ernære sig selv og en familie.

 

Sverigesprogrammets mål er:

 

  1. Udsatte børn og unge bevarer tilknytning til nærmiljø og familie. Herunder, at hele barnets netværk har en rolle i barnets/den unges liv, og at barnet/den unge i videst muligt omfang går i almindelig institution og/eller folkeskole, evt. med støtte.

  2. Færre anbragte børn og unge i de involverede distrikter.

  3. Ændret fordeling af anbragte: flere i familiepleje og slægts-/netværkspleje og færre på institution (75/25), bl.a. gennem tidsbegrænsede anbringelser på institution.

  4. Med henblik på øget inklusion udvikles nye samarbejdsformer mellem medarbejdere i PPR, BOF og sundhedsplejen samt de implicerede dagtilbud og skoler til styrkelse af, hvordan en 3 %-målsætning nås i Herning Kommune. Herunder arbejdes der med at gå fra et fokus på ”specielle steder” til ”specielle planer”, når det handler om børn og unge med særlige behov.

  5. Flere af de unge, der er anbragt uden for eget hjem eller på anden vis støttes massivt, skal have en ungdomsuddannelse eller være i et forløb med et beskæftigelsesmæssigt sigte.

  6. Tænkningen i indsatstrappen skal være internaliseret blandt sagsbehandlere, psykologer, sundhedsplejersker, pædagoger, lærere samt øvrige aktører i projektet.

  7. Der skal udvikles en måde at tænke sundhedsfremme ind, når der vælges indsats i forhold til udsatte børn og unge i projektet.

  8. Der skal udvikles metoder og andre måder at være sagsbehandler, sundhedsplejerske og psykolog på mht. tilstedeværelse, samarbejde og opfølgning i de valgte distrikter i projektet – både monofagligt og tværfagligt.

  9. Der skal ske en besparelse på 4,5 mio. kr. fra 2016 på anbringelsesområdet (SO 16 funktion 5.20).

 

Der er udarbejdet et foreløbigt baselinedokument (se Baseline Sverigesprogrammet august 2013) med de kvantitative indikatorer (for mål 1-4, 6 og 9), og disse vil løbende blive fulgt under projektet.

 

Samtidig implementerer institutionerne Hedebocentret, afdeling Claudisvej, og Børne- og Ungecentret TOFTEN, afdeling Knasten, kortere og mere intensive  anbringelsesforløb. Projekterne er baseret på den nyeste viden om effekten af institutionsanbringelser, som taler for kortere institutionsophold, inddragelse af – og arbejde med – den anbragtes familie, tæt målopfølgning og kontinuitet i efterværnsindsatsen. Et helt centralt element i døgninstitutionernes arbejde for at sikre, at behandlingen kan fortsættes i et stabilt støttesystem for den unge efter udskrivning, er en tæt inddragelse af barnets/den unges sagsbehandler i kommunen fra indskrivningens start. Se projektbeskrivelserne for de to projekter.

Indstilling

Direktøren for Børn og Unge indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.
Direktøren for Børn og Unge indstiller,

Beslutning

Orientering taget til efterretning.

Bilag

  • Projektbeskrivelse Sverigesprogrammet august 2013
  • Bilag 1 Organisering Sverigesprogrammet aug. 2013
  • Bilag 2 Procesbeskrivelse Sverigesprogrammet 28.06.13
  • Bilag 3 Projekt Inklusion 2013
  • Bilag 4 Tidsbegrænsede anbringelser HC
  • Bilag 5 Tidsbegrænsede anbringelser TOFTEN
  • Baseline Sverigesprogrammet august 2013
  • Bilag til Baseline: Evidensnotat april 2013