Udvalg: Børne- og Familieudvalget
Mødedato: 15. august 2016
Mødested: Løvbakke Naturskole, Løvbakkevej 32, 7400 Herning - Fællesmøde med TMU

Dagsordenpunkter

117. Fremlæggelse af udviklingsplan for Løvbakke Natur- og Læringscenter

Sagsnr.: 17.04.16-P20-1-15 Sagsbehandler: Erik Skibsted  

Fremlæggelse af udviklingsplan for Løvbakke Natur- og Læringscenter

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 X

 

 

 

 

 X

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Lotta Sandsgaard, Preben Siggaard 

Sagsresume

Teknik- og Miljøudvalget og Børne- og Familieudvalget har senest på fælles udvalgsmøde den 30. marts 2016 pkt. 54, drøftet ideoplæg til udvikling af Løvbakke Natur- og Læringscenter. Forvaltningen har på baggrund af tidligere materialer og drøftelsen på fællesmødet, udarbejdet et revideret ideoplæg. Oplægget er vedlagt i et særskilt bilag, som også indeholder bud på realisering af udviklingsprojektet på tre forskellige niveauer.

 

Forvaltningen indstiller, at det reviderede ideoplæg for udvikling af faciliteter og området i Løvbakkerne til et nyt Natur- og Læringscenter drøftes, forud for fremlæggelse på Byrådets budgetkonference ultimo august 2016.

Sagsfremstilling

Overordnet understøtter projektet Byrådets mål om en attraktiv bosætningskommune, hvor natur- og friluftsoplevelser er vigtige parametre. Idéoplægget for udvikling af området i Løvbakkerne består af tre overordnede indsatsområder: Kapacitetstilpasning, bedre læring og natur- og miljøformidling.

Projektet er desuden bygget op omkring Byrådets nye friluftsstrategi, hvor oplevelser, læring, bevægelse og fællesskab er fire centrale nøgleord.

 

Løvbakkerne er i dag et meget populært udflugtsmål. Området bruges af børn og voksne, mange forskellige institutioner og foreninger. Tilgængeligheden til naturen er god via de asfalterede stier og Løvbakke Dyrehave fra 2013 har været en stor succes. Besøgstallet i Løvbakkerne vokser hvert år - i 2015 blev der registreret 67.300 brugere alene i opholds- og udstillingslokalet. Derfor er der et generelt behov for nye publikumsfaciliteter som fx. ekstra toiletter, siddepladser, ly- og læsteder og endnu bedre adgang for at området fortsat kan være et attraktivt tilbud til alle. Naturskoleundervisningen har brug for bedre og mere tidssvarende rammer til læringsforløb, som omfatter både 0-6 årige, folkeskoleelever og ungdomsuddannelserne.

 

Tæt på Herning, men også centralt i kommunen, ligger Løvbakkerne. Projektet er derfor også tænkt som en slags portal til alle de gode natursteder, som findes geografisk spredt ud i hele kommunen. Dermed fastholdes og udvikles brugen af disse steder også til endnu mere friluftsliv, læring og oplevelser i naturen.

 

Der er lavet tre modeller eller trin for udvikling af området. Model C, er en model for opgradering og fornyelse af stedet med ny naturskole og med 100 % selvbetjeningsløsninger. Model B er en mere ambitiøs model, hvor der ud over indhold i model C også etableres velkomstfaciliteter med information, café-funktion i samarbejde med ekstern partner m.m. I model A, kobles endnu flere funktioner på og der tilknyttes personale, så der samlet leveres god service og tilbud om læring for alle brugere og besøgende i området. De tre modeller er beskrevet sidst i bilaget. Her er der også givet bud på rammen for en samlet anlægsbevilling og en tilhørende drift m.m.

 

Hovedlinjerne fra projektet og tankerne bag, vil blive fremlagt på mødet.

 

Bilag: "Her(ning) er Løvbakkerne"

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø og direktøren for Børn og Unge indstiller,

at det reviderede ideoplæg for udvikling af faciliteter og området i Løvbakkerne til et nyt Natur- og Læringscenter drøftes forud for fremlæggelse på Byrådets budgetkonference ultimo august 2016.
Direktøren for Teknik og Miljø og direktøren for Børn og Unge indstiller,

Beslutning

 Idéoplæg til udvikling af faciliteter og området i Løvbakkerne blev drøftet og fremlægges på byrådets budgetkonference.

Bilag

  • Løvbakkerne - udviklingsplan