Udvalg: Børne- og Familieudvalget
Mødedato: 12. marts 2014
Mødested: C3.40

Dagsordenpunkter

28. Kulturbus - Pilotprojekt fra HEART

Sagsnr.: 20.00.00-Ø00-3-13 Sagsbehandler: Pia Trab Worm  

Kulturbus - Pilotprojekt fra HEART

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 X
 
 
 X
 
 
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: Kristina Lundsgaard Gaardsted, Morten Koppelhus, Britta Andersen, Sven Nørgaard

Sagsresume

HEART har taget initiativ til beskrivelse af et pilotprojekt med det formål at alle Herning Kommunes folkeskoleelever får mulighed for at møde kulturen på kulturinstitutionerne. Derfor anmodes Herning Kommune om støtte til projektet på ialt 100.000 kr. over to år.

Sagsfremstilling

HEART har kontaktet Kultur og Fritid for at undersøge mulighederne for at lave en ordning, hvor alle folkeskoleelever i Herning Kommune kunne få mulighed for at besøge kommunens kulturinstitioner.

 

Ordningen skal indeholde: transport af skolebørn, formidlingsmateriale, bookingmulighed og informationsmateriale.

 

Transporten foretages af ekstern leverandør (busselskab) og udføres to dage om ugen i to måneder per modul (ialt tre moduler afvikles i perioden).

Bookingen sker i Conventus, hvor der udvikles et modul netop til denne transport.

Hver kulturinstitution udvikler formidlingsmateriale, så f.eks. den medfølgende lærer kan starte formidlingen allerede i bussen. Materialet skal være målrettet elevernes alder og kompetencer.

HEART udarbejder informationsmateriale om ordningen.

 

Det har været vigtigt, at der ikke blot var tale om en "busordning", men at også tiden i bussen blev udnyttet fornuftigt til formidling. Den formidling, der skal foretages i bussen kan enten være specifik i forhold til den kulturinstitution, som klassen skal besøge, eller dreje sig om noget mere generelt, som f.eks. kulturens betydning for menneskers sundhed, hvorfor overhovedet kultur eller noget helt andet.

 

Perioden for afvikling af pilotprojektet bliver ialt tre gange to måneder i henholdsvis efterår 2014, forår 2015 og efterår 2015.

Når der foreligger evaluering af de første to perioder skal det vurderes, hvorvidt ordningen skal fremsendes til budgetforhandlingerne mhp drif i 2016 og frem.

 

I første periode kan bookes transport til CHPEA-Museum og HEART, mens ordningen bredes ud til øvrige kulturinstitutioner, når modul 2 starter.



Direktøren for By, Erhverv og Kultur indstiller, 20. januar 2014, pkt. 6:

at der bevilliges 50.000 kr. til pilotprojektet, som løber over 2014 og 2015.

at midlerne udbetales med halvdelen i 2014 og halvdelen i 2015 (på grund af opstartsomkostninger).

at ialt 50.000 kr. afholdes af Kultur- og Fritidsudvalget - Kulturudvalgets Rådighedsbeløb, SO15, konto 364-02-112-01, hvor der per. 1. januar resterer 599.145 kr.

at sagen oversendes til Børn og Familie Udvalget, som ansøges om det resterende beløb ialt 50.000 kr., fordelt med halvdelen i 2014 og halvdelen i 2015.  

at tilskuddet udbetales under forudsætning af, at der opnås ekstern finansiering for minimum yderligere 100.000 kr.



Kultur- og Fritidsudvalget, 20. januar 2014, pkt. 6:

Indstillingen tiltrådt.

Økonomi

Pilotprojektet har et totalbudget på 350.000 kr., hvoraf de 150.000 kr. er til udstyr og filmproduktion. Disse tiltage effektueres kun i tilfælde af, at der opnås yderligere ekstern finansiering.

Der er afsat 50.000 kr. til udvikling af et modul til Conventus (Herning Kommunes bookingsystem), 30.000 kr. til informationsmateriale/markedsføring og 120.000 kr. til bus/chauffør.

De enkelte kulturinstitutioner afholder omkostninger til udarbejdelse og produktion af formidlingsmateriale specifikt for deres instution. Det er et krav for at være med.

 

HEART har søgt Oticon Fonden om et beløb på 100.000 kr., ligesom der ansøges Herning Kommune om 100.000 kr.

HEART søger endvidere andre fonde mv. om yderligere midler til formidlingsdelen.

 

Børne og Familieforvaltningen og Kultur og Fritid anbefaler, at der bevilliges 100.000 kr., som afholdes med halvdelen i hver forvaltning.

 

Kultur- og Fritidsudvalget har på sit møde den 6. januar 2014 bevilget i alt 50.000 kr.

Indstilling

Direktøren for Børn og Unge indstiller,

at der bevilliges 50.000 kr. til pilotprojektet, som løber over 2014 og 2015. Beløbet  finansieres indenfor driftsrammen på serviceområde 12, folke- og ungdomsskoler
at midlerne udbetales med halvdelen i 2014 og halvdelen i 2015 (på grund af opstartsomkostninger)
at tilskuddet udbetales under forudsætning af, at der opnås ekstern finansiering for minimum yderligere 100.000 kr.
Direktøren for Børn og Unge indstiller,

Beslutning

Indstilling godkendt.