Dagsordener og referater

Udvalg: Børne- og Familieudvalget
Mødedato: 22. maj 2019
Mødested: Broen

Dagsordenpunkter

Sagsnr.: 00.01.00-A00-6-19 Sagsbehandler: Antonio Alejandro Mosquera Barahona  

Budgetopfølgning pr. 31. marts 2019

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 X

 

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Jytte G. Jensen, Maria Laibach Halskov Christiansen

Sagsresume

Administrationen har foretaget budgetopfølgning på baggrund af forbruget pr. 31. marts 2019 på Børne- og Familieudvalgets område.

Samlet set forventes stort set balance vedrørende drift (der er et merforbrug på knap -1 mio. kr.) og et mindreforbrug på knap 2 mio. kr. vedrørende anlæg.

 

Det bemærkes, at ændringerne som indførelse af SFO'er, tilpasninger på specialundervisningsområdet og yderligere strukturændringer, som er i implementeringsfase på nuværende tidspunkt, giver en vis usikkerhed for daginstitutioner og skolerne i forhold til deres prognoser til forventet regnskab.

 

Opfølgningen indgår i den samlede budgetopfølgning pr. 31. marts 2019, som behandles henholdsvis i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 17. juni 2019 og i Byrådet den 25. juni 2019.

Sagsfremstilling

Budgetopfølgningen er foretaget af administrationen på baggrund af det konstaterede forbrug pr. 31. marts 2019.

 

Af nedenstående tabeller bliver afvigelsen generelt målt som forventet regnskab 2019 overfor det korrigerede budget 2019.

 

Driftsudgifter

 

Som det fremgår af ovenstående tabel forventes en samlet afvigelse vedrørende drift på knap -1,0 mio. kr. (kolonne F).

 

Afvigelsen dækker både over områder med selvforvaltning, projekter og rammestyring. Specifikation fremgår af tabellen nedenfor, idet der bemærkes følgende:

 

  • Under "selvforvaltning" hører decentrale enheder, som f.eks. daginstitutioner, dagpleje, skoler, døgntilbud, tandpleje m.v.
  • "Projekterne" indeholder midler afsat til konkrete projekter, som skal returneres, hvis de ikke bliver brugt.
  • "Rammestyring" indeholder midler afsat på centrale konti, som indeholder udgifter til friplads og søskendetilskud, indtægter fra forældrebetalinger, mellemkommunale afregninger, demografireguleringer, udgifter til fri-, privateskoler og efterskoler, udgifter til elevbefordring, udgifter til foranstaltninger, udgifter til overførselsindkomster m.m.

 

 

Som det fremgår af ovenstående tabel, er det selvforvaltningsområdet, som udviser en afvigelse på -6 mio. kr. , mens der på det rammestyrede område forventes et mindreforbrug på knap 5 mio. kr. I nedenstående gennemgås hvert serviceområde i detaljer.

 

Det bemærkes, at ændringerne som indførelse af SFO'er, besparelser på specialundervisningsområdet og yderligere strukturændringer, som er i implementeringsfase på nuværende tidspunkt, giver en vis usikkerhed hos daginstitutioner og skolerne i forhold til deres prognoser til forventet regnskab.

 

Service 10: Dagtilbud for børn

 

 

Budgetopfølgningen pr. marts 2019 for Serviceområde 10, Dagtilbud viser en samlet forventet afvigelse på -1,1 mio. kr. Den fordeler sig med et mindreforbrug på rammestyringsområdet på 4,3 mio. kr. og et merforbrug på -5,4 mio. kr. på selvforvaltningsområdet. Afvigelsen på området vil påvirkes af en række flytninger af midler mellem serviceområder under Børne- og Familieudvalget. Der er tale om midler vedrørende decentralisering af PPR-pædagogerne og flytning af midler vedrørende overdragelse af aftenklubber pr. 1. august, jf. tidligere politiske beslutninger. Derfor meddeles en række driftsudgiftsbevillinger i økonomiafstnittet. Efter korrektionen vil den forventede afvigelse bliver +1,8 mio. kr.

 

Det er fortsat fokus på udviklingen af udgifter til privat pasning i vuggestuer og børnehaver. Ud fra forbrug i de første 3 måneder forventes en stigning på 2,1 mio. kr. fra 2018 til 2019, hvilket er 0,6 mio. kr. højere end forudsat i forbindelse med vedtagelse af budget 2019. Det betyder, at der vil være en forskel på 2,7 mio. kr. mellem budgettet og forventet forbrug på området. Dette finansieres med provenuet ved overgang til SFO.

 

Det er forudsat i budgetopfølgningen, at der opnås et provenu på 7,8 mio. kr. vedrørende overgangen fra fritidshjem til skolefritidsordningen. Dette er 5/12 af det provenu på 18,8 mio. kr. som er forudsat i budget aftalen for 2019-2022. Administrationsgrundlaget for dagtilbud er derfor blevet tilpasset til disse præmisser. Dette er muligt, fordi provenuet fra overgangen skal bruges til at finansiere besparelserne vedrørende MEP (modernisering og effektiviseringsprogram) og andre ufinansierede problemstillinger, som f.eks stigning i privat pasning i vuggestuer og børnehaver m.v.

 

Endvidere er det fortsat særlig fokus på dagplejen. Prognosen viser på nuværende tidspunkt, at der vil være et merforbrug på -1,7 mio.kr. ved udgangen af året, når man ser bort fra merforbruget fra tidligere år. Dette forventes håndteret indenfor den samlede budgetramme. Administrationen er i gang med at undersøge optimeringsmuligheder i forhold til stigning af efterspørgsel af vuggestuepladser. Endvidere undersøges tildelingsmodellen til dagplejen for at sikre, at tildelingen hænger sammen med de udgifter, som dagplejen skal afholde.

 

Serviceområde 12. Folke- og Ungdomsskoler.

 

 

 

Budgetopfølgningen pr. marts 2019 for Serviceområde 12, Folke- og Ungdomsskoler viser et samlet forventet mindrerforbrug på 2 mio. kr. Afvigelsen fordeler sig med et mindreforbrug på rammestyringsområdet på 6,7 mio. kr. og et merforbrug på -4,8 mio. kr. på selvforvaltningsområdet.

 

Merforbruget på selvforvaltningsområdet ligger på specialskoledelen, som er i gang med at tilpasse sig til den nye økonomiske situation. Ambitionen er at opnå balance ved udgang af 2020. Det bemærkes også, at det er fra januar 2020, at den nye tildelingsmodel på skoleområdet træder i kraft.

 

Mindreforbruget på rammestyringsområdet er udtryk for, at der i 2019 findes engangsmidler, som skal bruges til at finansiere transaktionsomkostningerne som følge af tilpasningerne på specialskoleområdet. Midlerne er opstået ved tre veje:

- engangsmidler vedrørende mellemkommunale afregninger fra perioden 2016 til 2018 vedrørende den kendte mellemkommunale sag.

- midler afsat i budgettet til at finansiere transaktionsomkosninger.

- merindtægter på salg af pladser til andre kommuner på specialskoleområdet, da takstreduktioner først træder i kraft pr. 1. august 2019.

 

Presset på økonomien på skoleområdet ser ud til at fortsætte i 2020. De samlede udgifter vil dog blive håndteret inden for budgettet, jf. den vedtagne tildelingsmodel, som træder i kraft i 2020.

 

Serviceområde 16, Børn og Familie

 

 

Budgetopfølgningen pr. marts 2019 for Serviceområde 16, Børn- og Familie viser et samlet forventet afvigelse på knap -2 mio. kr. Merforbruget på det rammestyrede område er på -6 mio. kr, hvilket er 4 mio. kr. bedre end vurderet i forbindelse med budgetaftalen for 2019-2022. Forbedringen skyldes, at engangsmidlerne vedrørende den kendte mellemkommunale sag (+8,4 mio. kr). er indarbejdet på det rammestyrede område. Det betyder, med andre ord, at det fortsat er økonomisk pres på foranstaltningsområdet.

 

Ovenstående viser også, at der forventes et mindreforbrug på selvforvaltningsområdet på 4,2 mio. kr. Dette skyldes først og fremmest at midlerne til finansiering af decentraliseringen af PPR pædagoger (3,6 mio, kr.) er reserveret og skal flyttes til serviceområde 10. Flytningen vil forringe tilsvarende resultatet på serviceområdet 16. Efter korrektionen vil den forventede afvigelse blive -5,5 mio. kr. Flytningen af midler er neutral i forhold til udvalgets samlede økonomi. Udviklingen følges tæt, og hvis påkrævet kan der iværksættes korrigerende handlinger. I forhold til selvforvaltningsområdet er der særligt fokus på, hvordan belægningen på døgntilbud udvikler sig i løbet af året, og det arbejdes med kapacitetstilpasning indenfor det tidsmæssige mulige med henblik på at opnå økonomisk balance.

 

Anlæg

 

 

Budgetopfølgningen pr. marts 2019 for anlægsudgifter viser et forventet samlet mindreforbrug på knap 2 mio.kr. Overordnet set skyldes den positive afvigelse tekniske grunde: forskel mellem betalingsplaner for byggerier og bevillingerne.


Som opmærksomhedspunkter kan det nævnes, at udgifter til allerede udbedrede skimmelsvampeskader ved Lind Skole, Sunds og Arnborg er større end budgettet. Der vil snarest foreligge en sag for udvalget med henblik på at belyse, hvordan dette kan håndteres.

 

Bevillingsmæssige ændringer

 

Fra SO12 (Folke- og Ungdomsskoler) til SO20 (Administration)

Der flyttes driftsbudget på 2,069 mio. kr. i 2019 og frem til Serviceområde 20 Administration vedrørende elever på fri- og efterskoler. Budgettet reguleres i forhold til elevtallet pr. 5/9 2018, og de godkendte takster fra december 2018 anvendes. Beløbet finansieres af serviceområde 12 Folke- og Ungdomskoler. Flytningen af midler er indarbejdet i budgetopfølgningen som forudsætning og påvirker derfor ikke afvigelsen.

 

Fra SO16 (Børn og Familie) til SO10 (dagtilbud)

Der flyttes driftsbudget på 3,6 mio. kr. i 2019 og frem fra serviceområde 16 Børn og Familie til Serviceområde 10 Dagtilbud for børn. Overførslen vedrører den ændrede organisering i Støttepædagogkorpset, hvor pædagogerne pr. 1. januar 2019 aflønnes fra Serviceområde 10 Dagtilbud for Børn jf. punkt 71 behandlet på Børne- og Familieudvalgsmøde den 20. juni 2018. Det bemærkes, at afvigelsen på serviceområde 10, dagtilbud vil forbedres med 3,6 mio. kr., mens det modsatte sker på serviceområde 16, da udgifterne i 2019 er ført i overenstemmelse med ændringen.

 

Fra SO10 (dagtilbud) til SO 12 (Folke- og ungdomskoler)

Der flyttes driftsbudget på 0,0646 mio.kr. i 2019 og 0,138 mio. kr. i 2020 og frem fra Serviceområde 10 Dagtilbud for børn til serviceområde 12 vedrørende midler til aftenklubber jf. punkt 25 godkendt på Byrådsmøde den 22. januar 2019.

 

Projekter

Til projektet "Vi lærer - Fleksibel og praksisnær kompetenceudvikling" godkendt i Byråd 17. maj 2016 (punkt 165), anmodes der om en indtægtsbevilling og tilsvarende udgiftsbevilling til Serviceområde 12 (Folke- og Ungdomsskoler) på 0,5 mio. kr. i 2019.

 

Anlæg

I 2017 er der overført et rådighedsbeløb på 1 mio. kr. fra anlægsprojektet Skolefonden på Serviceområde 12 Folke- og Ungdomsskoler til driftsbudgettet til vikardækning på skoler. Beløbet er også tidligere overført til vikardækning i forbindelse med overførselssagen fra 2015 til 2016. Det indstilles, at de 1 mio. kr. supplerende overført i 2017 anvendes til vikardækning, og at anlægsudgiftsbevillingen på anlægsprojektet Skolefonden, stednr. 301053 nedskrives med 1 mio. kr. i 2019.

Indstilling

Direktøren for Børn og Unge indstiller,

at Børne- og Familieudvalget godkender de anførte bevillingsmæssige ændringer jf. sagsfremstilling 
at Børne- og Familieudvalget beslutter, om der skal udarbejdes plan for yderligere korrigerende handlinger på Serviceområde 16
at budgetopfølgningen pr. 31. marts 2019 i øvrigt tages til efterretning og indgår i den samlede budgetopfølgning, som behandles henholdsvis i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 17. juni 2019 og i Byrådet den 25. juni 2019.

Beslutning

De anførte bevillingsmæssige ændringer, jf. sagsfremstilling, blev godkendt.

Udviklingen på serviceområde 16 følges tæt, og sagen genoptages på mødet den 12. juni 2019.

Budgetopfølgningen pr. 31. marts 2019 blev taget til efterretning og indgår i den samlede budgetopfølgning, som behandles i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 17. jun i 2019 og i Byrådet den 25. juni 2019.

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-3-15 Sagsbehandler: Preben Siggaard  

Orientering om evaluering af nuværende inklusionsstrategi

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 X

 

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Sara Majgård Kjær

Sagsresume

Herning Kommunes nuværende inklusionsstrategi Alle børn og unge er en del af fællesskabet er gældende fra 2016 til 2020. Derfor har Center for Børn og Læring i foråret 2019 foretaget en evaluering, som skal danne afsæt for en kommende revision af strategien. Evalueringen forelægges Børne- og Familieudvalget til orientering.

Sagsfremstilling

Evalueringen af den nuværende inklusionsstrategi har haft til formål at gøre status på udvalgte dele af inklusionsarbejdet fra 2016. Da den nuværende inklusionsstrategi har fokus på mange forskellige elementer omkring inklusion, er der blevet udvalgt nogle særlige fokusområder, som er omdrejningspunkt for evalueringen. Disse centrale nedslag fra evalueringen har særligt fokus på de områder, hvor daginstitutionerne, skolerne og forældrebestyrelserne/skolebestyrelserne har bidraget enten gennem spørgeskemaundersøgelse, fokusgruppeinterview eller udtalelser (se bilag). Disse fokusområder af inklusionsarbebejdet er følgende:

  • Mobning
  • Herningmodel Dagtilbud
  • Herningmodel Skole
  • Herningmodel Skolestart
  • Overgang fra dagtilbud til skole
  • AKT (Adfærd, Kontakt og Trivsel)
  • Kompetenceudvikling
  • Forældresamarbejde

  

Mobning:

Kvaliteten af skolernes lovpligtige anti-mobbestrategier er god og indeholder mange gode elementer. Skolerne har givet tilsagn om, at de ønsker at tilpasse deres anti-mobbestrategier med en forældreguide, som vejleder om klagemuligheder.

 

På dagtilbudsområdet er det ikke lovpligtigt at have en anti-mobbestrategi, men da det viser sig hensigtsmæssigt, er de tre daginstitutioner, der ikke har en anti-mobbestrategi, blevet opfordret til at udarbejde en.

 

Herningmodel Dagtilbud:

Det, som daginstitutionerne siger, fungerer godt, er blandt andet følgende:

  • Der skabes et fælles sprog, børnesyn og mindset samt en anerkendende tilgang.
  • Personalerne får en fælles referenceramme for både daginstitutioner og skoler samt på tværs af medarbejdergruppen.
  • Det indeholder meningsfulde værktøjer.
  • Der opstår positiv tilgang ved samarbejdet.

 

Daginstitutionerne udtrykker desuden et behov for at opnå en større specialpædagogisk viden samt et fortsat ønske om muligheden for at uddanne nyt personale samt et fortsat fokus på vedligeholdelse/opfølgning for eksisterende personale.

 

Herningmodel Skole: 

Det, som skolerne siger, fungerer godt, er blandt andet:

  • Fælles sprog, mindset, ståsted og redskaber, hvilket skaber retning for det pædagogiske arbejde og de pædagogiske diskussioner.
  • Fælles referenceramme for skole og dagtilbud.
  • Fremmer medarbejdernes refleksion over egen praksis.
  • Fremmer inklusion.

 

Skolerne påpeger blandt andet også et ønske om at opnå en større specialpædagogisk viden og mulighed for opfølgning og kurser for nye medarbejdere.

 

Overgang fra dagtilbud til skole:

For næsten halvdelen af daginstitutionerne og skolerne gælder det, at de samarbejder omkring klassedannelsen i 0. klasse, som de finder meningsgivende og vigtigt. 

 

Overordnet beskriver daginstitutionerne og skolerne overgangene som velfungerende. Overgangene fungerer særligt godt, når der er tæt dialog og samarbejde på tværs af skole og daginstitution og mellem medarbejdere og ledelse, samt når der gøres brug af gensidige besøg på skoler og daginstitutioner.

 

Overgangsarbejdet kan dog være udfordret af de forskellige kulturer, der er mellem daginstitutioner og skoler. Dernæst påpeges et ønske om et fælles mindset, så alle arbejder ud fra samme tilgang.

 

AKT (Adfærd, Kontakt og Trivsel):

I nedenstående beskrives de væsentligste arbejdsopgaver, som AKT-medarbejderne har i henholdsvis daginstitutionerne og på skolerne.

 

Daginsititutioner:

  • Forberedelse og opfølgning på ressourcecentermøder samt generel deltagelse i relevante møder
  • Udførelse af observationer (gruppe- eller individbaseret)
  • Arbejder med inklusion og trivsel generelt
  • Støttetimer samt praktisk hjælp

 

Skoler:

  • Forberedelse og opfølgning på ressourcecentermøder samt generel deltagelse i relevante møder
  • Udførelse af observationer samt forløb med grupper af børn, klasser eller enkelte elever
  • Arbejder med inklusion og trivsel generelt
  • Arbejde med børns mindset
  • Styrke klassens sociale sammenhold
  • Forebyggende indsatser

 

Kompetenceløft:

Denne del af evalueringen har primært fokuseret på ART (Agression Replacement Training). I Herning Kommune er der i løbet af de sidste 4-5 år blevet uddannet 62 ART-trænere. ART-trænerne bruges blandt andet til at lave forløb for grupper af elever på tværs af klasser samt forløb for klasser eller mindre hold. Blandt skolerne er der en generel tilfredshed med ART.

 

Forældresamarbejde:

Overordnet tilkendegiver alle bestyrelserne, at der er et meget velfungerende forældresamarbejde. Ikke desto mindre påpeges det, at et øget fokus på forventningsafstemninger med forældrene omkring forældresamarbejdet ville være gavnligt. Flere påpeges endvidere en udfordring med forældresamarbejdet i forhold til familier i udsatte positioner samt tosprogede familier. Den digitale kommunikation er også en udfordring for nogle, da informationsbehovet blandt forældrene er forskelligt. Slutteligt nævner flere de ansattes travle hverdag som en udfordring for den daglige kontakt.

Indstilling

Direktøren for Børn og Unge indstiller,

at Børne- og Familieudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Tiltrådt som indstillet.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.00.00-P20-1-19 Sagsbehandler: Preben Siggaard  

Godkendelse af organisering og tidsplan for udformning af ny inklusionsstrategi (Fællesskabsstrategi)

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 X

 

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Sara Majgård Kjær

Sagsresume

Den nuværende inklusionsstrategi Alle børn og unge er en del af fællesskabet er gældende fra 2016 til 2020. Det betyder, at der skal udformes en ny strategi for inklusionsområdet, som skal træde i kraft fra januar 2020. Børne- og Familieudvalget præsenteres for processen omkring udformingen af den nye strategi. Sagen fremlægges til udvalgets godkendelse.

Sagsfremstilling

Det overordnede formål med en inklusionsstrategi er at sætte rammen og retningen for udviklingen af livsduelige børn. Strategien skal understøtte arbejdet med de to målspor og sikre, at Herning Kommune lykkedes med, at

  • alle børn og unge bliver så dygtige, de kan
  • alle børn og unge er en del af fællesskabet

Strategien skal således sende et signal om, hvilke værdier og tilgange, vi har i arbejdet med børn og unge. Da begrebet ”inklusion” for nogle er slidt, foreslås det, at der i stedet arbejdes med arbejdstitlen Fællesskabsstrategi med undertitlen deltagelsesmulighed og bæredygtigt læringsmiljø. Betydningen af strategien bliver dermed skærpet og fokuserer på det, der skal gøres: nemlig give alle børn deltagelsesmuligheder i et læringsmiljø, der er bæredygtigt forstået i betydningen givende for de børn og unge, det er lavet for.

 

Siden den nuværende strategi trådte i kraft i 2016, er der sket flere ændringer på Børn og Unge-området, som samtidig gør det relevant at revidere indholdet i strategien. Dette omfatter blandt andet

  • ny tildelingsmodel for skolerne samt økonomisk decentralisering af specialundervisningsområdet
  • en ny visitationsprocedure
  • decentralisering af målrettede midler på dagtilbudsområdet
  • en revitalisering af den tidligere Heldagsskolen Munkgård
  • udvikling og igangsættelse af Herningmodel Skole
  • udvikling og kommende igangsættelse af Herningmodel Skolestart
  • sammenlægning af Skolen på Sønderager og Åmoseskolen
  • øget fokus på elevfravær/skolevægring
  • ny lov omkring mobning i folkeskolen.

 

Derfor er det nødvendigt at sikre, at de værktøjer, der er i værktøjskassen, kan understøtte de nye strukturer og tiltag, der er sket på Børn og Unge-området siden 2016.

 

Arbejdet omkring udformningen af den nye strategi kan beskrives ud fra nedenstående tegning. Fællesskabsstrategien vil hente inspiration fra den nye Børne- og Ungepolitik, hvad angår layout og indhold. Det vil sige, at den vil fokusere på et overordnet mindset omhandlende inklusion.

 

Under den overordnede strategi udarbejdes tillægsmaterialer, som hver især har fokus på områder, som skal støtte op om den overordende strategi. Arbejdet er organiseret inden for de fem grå kasser nedenfor den overordnede strategi. I hver af disse arbejdsgrupper er der en række opgaver, som organiseres i forskellige opgavegrupper. Disse gruppers arbejde skal resultere i udarbejdelsen af materialer, som vedlægges Fællesskabsstrategien som bilagsdokumenter. Nogle af disse vil have særlig karakter, hvorfor de sammen med selve Fællesskabsstrategien skal politisk vedtages.

 

 

En mere detaljeret organisering af arbejdet omkring den nye Fællesskabsstrategi ses i bilaget.

 

Procesplan

Udarbejdelse af den nye strategi igangsættes efter sommerferien 2019 med forventet vedtagelse ved udgangen af 2019. Den nye strategi er gældende fra 2020-2023.

 

Mindsettet i den nye strategi udvikles over tre dage med deltagelse af en række repræsentanter fra både forvaltningen men også fra daginstitutioner og skoler samt andre relevante aktører på området. Processen understøttes af forvaltningen.

 

Tidsplanen for arbejdet ser ud som følgende:

August 2019                                          Igangsættelse af arbejds- og opgavegrupperne

23. oktober 2019                                   Første behandling af Børne- og Familieudvalget

22. november 2019                               Deadline for høringer

11. december 2019                               Anden behandling af Børne- og Familieudvalget

1. januar 2020                                       Ikrafttrædelse

Indstilling

Direktøren for Børn og Unge indstiller,

at Børne- og Familieudvalget godkender, at den nye Fællesskabsstrategi får form som fremlagt
at Børne- og Familieudvalget tager orienteringen om de forskellige arbejdsgrupper til efterretning.

Beslutning

Tiltrådt som indstillet.

Bilag

 

Sagsnr.: 17.01.04-A00-2-19 Sagsbehandler: Preben Siggaard  

Beslutning om ændring af skoledistrikter i Tjørring

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

  X

 

 

 

 

 

  X

  X 

 

Øvrige sagsbehandlere: Hanne Sandberg, Christina Madsen, Maria Laibach Halskov Christiansen

Sagsresume

På baggrund af kapacitetsudfordringerne på Tjørring Skole og i daginstitutionen Stjernen blev der på Børne- og Familieudvalgets møde den 10. april 2019 (punkt 37) fremlagt 3 scenarier med forslag til omstrukturering af skoledistrikterne i Tjørring. Børne- og Familieudvalget tilrettede scenarie 3 (inkl. og ekskl. Gødstrup) og sendte det tilrettede scenarie til udtalelse hos de implicerede skolebestyrelser. Der er indkommet 8 høringssvar. Det indstilles, at Børne- og Familieudvalget drøfter scenarierne ud fra høringssvarene og sender det besluttede scenarie til godkendelse i Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet.

Sagsfremstilling

Rapporten over forslag til ændring af skoledistrikter blev fremlagt på Børne- og Familieudvalgsmødet den 10. april 2019 (punkt 37). Børne- og familieudvalget valgte at tilføje det nordvestlige område i Tjørring til Lundgårdskolens distrikt i scenarie 3. Det nordvestlige område tilhører i dag Tjørring Skole.

 

Børne- og Familieudvalget sendte det tilrettede scenarie 3 til udtalelse hos de implicerede skolebestyrelser. Scenarie 3 er delt i to: eksklusiv Gødstrup og inklusiv Gødstrup.

 

Redegørelse og forvaltningens kommentarer til de indkomne høringssvar

  •  Skolebestyrelsen på Lundgårdskolen

Skolebestyrelsen bakker op om scenarie 3 inklusiv Gødstrup. Derudover er bestyrelsen interesseret i, at der laves en økonomisk beregning i forhold til incitamentsstrukturens konsekvenser ved distriktsgrænseflytning – med henblik på hvorvidt scenariet medfører yderligere udgifter for Lundgårdskolen. Afslutningsvis opfordrer bestyrelsen Børne- og Familieudvalget til at genoverveje og genbesøge det materiale, som Lundgårdskolen præsenterede for udvalget i foråret 2018 i forhold til at bygge daginstitution ved Lundgårdskolen for at skabe direkte sammenhæng mellem dagtilbud og skole.

 

  • Skolebestyrelsen på Tjørring Skole

Bestyrelsen mener, at Tjørring skole fint kan rumme alle eleverne i det nuværende skoledistrikt. Bestyrelsen mener, at andelen, der søger fra Lundgårdskolens distrikt til Tjørring Skoles distrikt, blot vil stige, hvis distrikterne ændres. Bestyrelsen forudser endvidere, at ændring af skoledistrikterne vil medføre større søgning til privatskolerne.

 

Bestyrelsen sætter spørgsmålstegn ved det høje børnetal i box 5 i år 2032/33. Forvaltningens svar på dette: det høje børnetal skyldes, at tallet indeholder børn fra både Kastanjebakken, Ahornbakken, Elmebakken og Løvbakken. Dette står i rapporten og høringsmaterialet på side 23.

 

Bestyrelsen stiller tilmed spørgsmålstegn ved det lave børnetal i box 3. Forvaltningens svar på dette: det lave børnetal skyldes, at det på nuværende tidspunkt primært er ældre folk, der bor i området. En stor del af grundene i området er netop opkøbt af en privatinvestor, hvilket formentligt vil medføre en stigning i børnetallet. Dette fremgår bl.a. af rapporten og høringsmaterialet på side 16.

 

Bestyrelsen mener endvidere, at det korrigerede søgemønster, der beskrives i rapporten og høringsmaterialet på side 6, burde hæves i stedet for sænkes. Forvaltningens svar på dette: andelen bør sænkes, da det ses, at 5 pct. af søgningen fra Lundgårdskolens distrikt til Tjørring Skoles distrikt i dag kommer specifikt fra Rosenholmkvarteret. Når Rosenholmkvarteret flyttes til Tjørring Skoles distrikt forventes alle disse børn at vælge distriktsskolen (Tjørring Skole). Dermed forventes de historiske søgemønstre (fra Lundgårdskolen til Tjørring Skole) ikke længere at være gennemsnitlig 20 pct. Når box 1 og 2 flyttes til Lundgårdskolens distrikt forventes andelen af disse børn, der søger til Tjørring Skole, at stemme overens med de historiske søgemønstre for resten af Lundgårdskolens distrikt. Derfor er andelen ikke hævet, som bestyrelsen foreslår.

 

Bestyrelsen undrer sig over, at Poppelbakken ikke er medtaget til Tjørring Skoles distrikt i scenariet. Forvaltningen svar på dette: Poppelbakken er naturligvis lagt til Tjørring Skoles distrikt i samtlige scenarier.

 

Bestyrelsen finder det problematisk, at de kommende boligområder ud mod Gullestrup ikke er medtaget som en del af Tjørring Skoles distrikt. Forvaltningens svar på dette: Disse områder er ikke medtaget Tjørring Skoles distrikt, da skolen jf. prognosen ikke har kapacitet til at rumme disse. Det har Gullestrup Skole derimod kapacitet til. Argumentet fremgår af rapporten og høringsmaterialet på side 5.

 

Bestyrelsen foreslår, at Børne- og Familieudvalget overvejer at knytte området ved Skolen på Sønderager til Lundgårdskolen i stedet for områderne i Tjørring Skoles nuværende distrikt.

 

Såfremt scenarie 3 vælges, foreslår bestyrelsen, at der laves en overgangsordning for de børn, der allerede er indmeldt i daginstitutionen Stjernen, og som ikke vil tilhøre Tjørring Skoles distrikt. 

 

  • Skolebestyrelsen på Engbjergskolen

Bestyrelsen gør opmærksom på, at elevtalsprognosen ved de nuværende skoledistrikter ikke stemmeroverens med det faktuelle elevtal på Engbjergskolen. Bestyrelsen redegør for elevtallet i skoleåret 2019/2020, hvor der er indskrevet 229 elever pt. Forvaltningens svar på dette: Rapporten og høringsmaterialet bygger på elevtalsprognosen lavet i 2018 af Cowi. Her viste prognosen, at der i skoleåret 2019/2020 ville være 247 elever på Engbjergskolen. Dvs. der er en afvigelse på 18 elever.

Det faktuelle elevtal på Engbjergskolen betyder, at de tre kommende årgange vil være et-sporede. Bestyrelsen argumenter derfor for, at Engbjergskolen godt kan rumme de kommende børn i Gødstrup.

 

Bestyrelsen pointerer afslutningsvis, at det vil være omkostningstungt at bygge en sikkerskolevej fra Gødstrup til Lundgårdskolen, da det formentligt vil kræve en tunnel under jernbanen. Derudover vil pointeres det, at scenariet medfører, at de fleste børn i Gødstrup vil være berettigede til skolebuskort. Den sikre skolevej fra Gødstrup til Engbjergskolen er derimod allerede ved at blive etableret.

 

  • Skolebestyrelsen på Snejbjerg Skole

Bestyrelsen anbefaler scenarie 3 eksklusiv Gødstrup. Dette begrundes med, at det er muligt at sikre skolevejen fra nybyggeriet i Gødstrup til Snejbjerg, og at scenariet sikrer en omfordeling af eleverne i Tjørring. Bestyrelsen pointerer, at der er ledig kapacitet på både Engbjergskolen og Snejbjerg Skole. 

 

 

  • Skolebestyrelsen på Gullestrup Skole

Bestyrelsen støtter, at Kastanjebakken flyttes fra Gullestrup Skoles distrikt til Tjørring Skoles distrikt, da der ikke er en forventning om, at Gullestrup Skole vil opleve en nævneværdig søgning af elever fra dette område – uanset om området indgår i skoledistriktet i Gullestrup eller Tjørring.

Bestyrelsen opfordrer til, at de næste etaper af udstykningen mellem Tjørring og Gullestrup igangsættes i Gullestrup (dvs. i området syd for Skov- og Egebakken), og at udstykningerne herefter generelt sker fra Gullestrup siden. Dette for at gøre det mere naturligt for tilflyttere at vælge Gullestrup Skole.

 

  • Forældrebestyrelsen på Stjernen

Formålet med forældrebestyrelsens høringssvar er at sikre en så god overgang fra daginstitution til skole. Forældrebestyrelsen opfordrer til en overgangsperiode, så børn der allerede er startet i daginstitution, og som i dag tilhører Tjørring skole, kan sikres en plads på den tilknyttede skole (Tjørring Skole).

 

  • Privat høringssvar

Høringssvaret er fra et forældrepar, der i dag tilhører Tjørring Skoles distrikt, men som i samtlige scenarier vil komme til at tilhøre Lundgårdskolens distrikt, da de har adresse på Lundagervej. Parrets to børn går i daginstitutionen Stjernen. Det ene barn starter i skole til august og vil derfor ikke være omfattet af ændringerne, mens det andet barn vil være omfattet. Forældreparret foreslår, at beslutningen suppleres med, at søskende får fortrinsret til Tjørring Skole i overgangsårene for effektuering af den påtænkte distriktsændring.

 

  • Privat høringssvar

Høringssvaret er fra et forældrepar, der i dag tilhører Tjørring Skoles distrikt, men som i samtlige scenarier vil komme til at tilhøre Lundgårdskolens distrikt, da de har adresse på Tjørring Vænget. Parrets to børn går i daginstitutionen Stjernen. Parret stiller sig kritisk til, at børnene ikke kan starte i den tilknyttede skole (Tjørring Skole), da Herning Kommune går ind for en god og tryg overgang fra dagtilbud til skole. Såfremt skoledistrikterne ændres, opfordrer parret til, at overgangsperioden forlænges. 

Økonomi

Økonomien afhænger af hvilket scenarie, der besluttes.

 

Hvis scenarie 3 eksklusiv Gødstrup vælges, vil det som udgangspunkt resultere i, at få elever får bevilget et skolebuskort til Lundgårdskolen. I forhold til den sikre skolevej fra Gødstrup til Engbjergskolen og Snejbjerg Skolen er der allerede afsat midler hertil. Tildelingen til skolerne afhænger bl.a. af elevtal, hvorfor denne kan ændres, såfremt Lundgårdskolen får flere elever, og Tjørring får færre elever.

 

Hvis scenarie 3 inklusiv Gødstrup vælges, vil det medføre, at byplanlægningen i forhold til den sikre skolevej skal revideres i Gødstrup. Det vil formentligt være mere omkostningstungt at bygge en sikker skolevej fra Gødstrup til Tjørring end fra Gødstrup til Snejbjerg. Derudover vil de fleste elever i Gødstrup være berettigede til et skolebuskort - på grund af afstand (og trafikfarlige veje indtil den sikre skolevej er bygget).

Indstilling

Direktøren for Børn og Unge indstiller,

at Børne- og Familieudvalget drøfter og beslutter et scenarie
at Børne- og familieudvalget sender det besluttede scenarie til godkendelse i Økonomi- og Erhvervsudvalget og derefter Byrådet.

Beslutning

Udvalget godkendte scenarie 3 eksklusiv Gødstrup. Når byplansarbejdet i Gødstrup-området er længere fremme, genoptages sagen for så vidt angår Gødstrupområdet.

 

I forhold til dagtilbudsbørn i Stjernen, der bor i det nuværende Tjørring skoledistrikt, og som fremadrettet kommer til at høre til Lundgårdskolens distrikt, afdækkes eventuel mulighed for at lave en overgangsordning i forhold til, om børnene kan fortsætte på Tjørring skole.

Bilag

 

Sagsnr.: 17.03.22-P00-1-19 Sagsbehandler: Preben Siggaard  

Organisering af fritidstilbud ved Åmoseskolen

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

  X

 

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Anne Wiwe, Christina Madsen, Maria Laibach Halskov Christiansen

Sagsresume

I budgetforliget for 2019 besluttede forligspartierne i Herning Byråd blandt andet, at autismeklasserne på Skolen på Sønderager skal flytte til Åmoseskolen, som i forvejen har et specialiseret tilbud til børn med autisme. Fusionen skal stå klar fra det kommende skoleår 2019/2020. I arbejdet med fusionen skal den kommende organisering af Åmoseskolen besluttes. Det indstilles, at Børne- og Familieudvalget beslutter et af de to scenarier for organiseringen af den nye Åmoseskole.

Sagsfremstilling

I vedlagte rapport er to organisationsmodeller beskrevet for den nye Åmoseskole:

 

  • Scenarie 1: Heldagstilbud med 7 ugers feriepasning til kl. 16 uden forældrebetaling
  • Scenarie 2: Specialskole med tilvalg af SFO og 10 ugers feriepasning til kl. 17 med forældrebetaling. Eleverne undervises efter det vejledende timetal.

 

Scenarie 1 beskriver den nuværende organisering af Åmoseskolen samt autistklasserne på Skolen på Sønderager. I dag fungerer både Åmoseskolen og Skolen på Sønderager netop som et heldagstilbud. Ved at fortsætte den nuværende struktur vil skolen dermed få samme tildeling som i dag.

 

Scenarie 2 beskriver en organisering, der svarer til strukturen på almenområdet. Det betyder, at den nye Åmoseskole omstruktureres fra at være et heldagstilbud til at være en specialskole, hvor eleverne undervises efter det vejledende timetal. I scenariet vil der oprettes en special-SFO til Åmoseskolen. Dette betyder, at åbningstiden vil udvides med 3 ferieuger samt 1 time dagligt (sammenlignet med heldagstilbuddet i dag). Det vil også betyde, at forældrene pålægges en forældrebetaling for SFO. 

 

Den årlige forældrebetaling til en special-SFO på Åmoseskolen vil totalt være 510.353 kr. Omvendt vil strukturen medfører en årlig merudgift på minimum 3 mio. kr. Dette skyldes øget personaledækning, tillæg til personale ved deltagelse i møder efter kl. 17, øgede kørselsudgifter og administrationsomkostninger grundet behandling af ansøgninger om fripladstilskud.

 

Forvaltningens anbefalinger

På baggrund af analysen anbefaler forvaltningen scenarie 1, således strukturen fastholdes. Såfremt scenarie 2 vælges, anbefales det at finde finansieringen gennem besparelser i tilbuddet og ved at hæve SFO-taksten. Hvis SFO-taksten hæves, skal det gælde både på almenområdet og specialområdet grundet lighedsprincippet.

Økonomi

Vælges scenarie 1 (den nuværende organisering) vil det ikke have økonomiske konsekvenser.

 

Vælges Scenarie 2 vil det medføre minimum 3 mio. kr. i merudgifter.

 

Forudsætningerne for beregningerne kan ses i vedlagte rapport.

Indstilling

Direktøren for Børn og Unge indstiller,

at Børne- og Familieudvalget drøfter og beslutter et af scenarierne
at såfremt Børne- og Familieudvalget vælger scenarie 2, sendes beslutningen til godkendelse i Økonomi- og Erhvervsudvalget og derefter Byrådet.

Beslutning

Børne- og Familieudvalget besluttede at sende scenarie 1 i høring.

 

Forvaltningen fik i opdrag at undersøge muligheden for at udbyde en camp eller lignende én uge i sommerferien til elevgruppen.

Bilag

 

Sagsnr.: 17.00.00-A26-2-19 Sagsbehandler: Preben Siggaard  

Ansøgning fra Koglens interne skole om reduktion i timetallet

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

X

 

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Anette Nørtoft

Sagsresume

Lovforslag om justering af folkeskolereformen herunder § 16 b, blev vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 2. maj 2019.

 

Efter Folkeskolelovens § 16 b ansøger Koglens interne skole på de sikrede afdelinger i Stakroge om nedsættelse af undervisningstimetallet i folkeskolens boglige fag.

Sagsfremstilling

Koglens interne skole på de sikrede afdelinger i Stakroge modtager unge anbragt efter § 63 b i lov om social service. Den gennemsnitlige anbringelsestid pr. ung er ca. 70 dage.

 

Under anbringelsen tilbydes alle unge (uanset alder) undervisning på folkeskoleniveau og undervisning i håndværksmæssige færdigheder.

 

Af hensyn til de unge gennemføres al skoleundervisning i mindre grupper og altid med to-lærerordning. Begrundelsen for denne ordning er, at Koglen oplever meget store variationer i de unges faglige niveauer og motivation for undervisning samt sikkerhed for såvel anbragte som ansatte. Diagnoser ses ofte hos flere af eleverne, hvorfor den tætte lærerkontakt er nødvendig for at skabe fremdrift i undervisningen og give mulighed for tæt individuel sparring og vejledning til eleverne.

 

Undervisningen i folkeskolens boglige fag gennemføres i tidsrummet 8.30 - 14.10. I skoleåret 2019-2020 undervises i 42 uger, hvilket udgør 1191 timer.

 

På baggrund af ovenstående samt § 16 b i lov om folkeskolen ansøger Koglen om godkendelse af det nedsatte timetal, eftersom det ikke når de 1400 timer, som lov om folkeskolens § 14 foreskriver for et skoleår på 7. - 9. klassetrin.

Indstilling

Direktøren for Børn og Unge indstiller,

at Børne- og Familieudvalget godkender, at undervisningstimetallet på den interne skole nedsættes som ansøgt.

Beslutning

Godkendt.

Bilag

 

Sagsnr.: 17.00.00-P08-1-16 Sagsbehandler: Preben Siggaard  

Forlængelse af finansiering af rammeforsøget for Brændgårdskolens internationale linje til og med skoleåret 2021/2022

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 X

 

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Didem Pedersen

Sagsresume

Børne- og Familieudvalget i Herning Kommune besluttede i marts 2017, at de ønskede et Internationalt skoletilbud i Herning Kommune. Der blev fremsendt en ansøgning i juni 2017 fra Brændgårdskolen, men ansøgningen blev ikke godkendt af ministeriet. I foråret 2018 blev rammeforsøget forlænget til og med skoleåret 2021/2022 fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Derfor sendte Brændgårdskolen på ny ansøgning, som denne gang blev godkendt. Det indstilles, at Børne- og Familieudvalget tager orienteringen om rammeforsøget med internationale linjer i udskolingen til efterretning og godkender forlængelsen af finansieringen af rammeforsøget til og med skoleåret 2021/22.

Sagsfremstilling

Rammeforsøget med internationale linjer på Brændgårdskolen vil blive udbudt i Herning Kommune som et generelt tilbud til alle elever fra 7.- 9. årgang fra skolestart 2019/20 til 2021/22, jf. folkeskolelovens §36, stk. 2, og inden for de rammer, der er fastsat af kommunalbestyrelsen, jf §40, stk. 2. Tilbuddet vil blive et led i en særlig talentindsats, der udfører og understøtter elever i grundskolen.

 

Linjen vil blive udbudt til en klasse per årgang. Ca. 50 procent af undervisningen på den internationale linje skal foregå på engelsk og omfatte fagene matematik, fysik/kemi, geografi, biologi og engelsk.

 

Med oprettelsen af den internationale udskolingslinje ønskes der skabt forandringer både hos den gruppe elever, som bliver optaget på linjen og hos eleverne, som går i de øvrige almene klasser på 7.,8. og 9. årgang, og for skolen som helhed. Brændgårdskolen ønsker, at eleverne på den internationale linje vil få nye udfordringer i folkeskolen og få en interkulturel forståelse, hvilket gerne skulle motivere eleverne til at blive endnu dygtigere. Samtidig ønskes det, at eleverne udvikler endnu stærkere kompetencer såvel sproglige, faglige, sociale og personlige i forhold til at deltage i en verden kendetegnet ved globalisering og internationalisering.

 

Den internationale linje på Brændgårdskolen skal organiseres med en styregruppe bestående af skolens ledelsesteam, 1-2 medarbejderrepræsentanter, samt en repræsent fra Center for Børn og Læring. Envidere deltager rektor fra ungdomsuddannelsen HF/VUC i Herning Kommune i styregruppen.

 

Styregruppen er overordnet ansvarlig for gennemførelse af forsøget. Skolens ledelse har ansvaret for kommunikationen omkring forsøget og indholdet på den internationale udskolingslinje.

 

Der vil blive holdt informationsmøde for elever og forældre inden optagelse af nye elever. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet vil forestå evalueringen og vil kontakte Herning Kommune med yderligere information, når evalueringen igangsættes.

Økonomi

Børne- og Familieudvalget har den 15.marts 2017 behandlet og godkendt ansøgningen om at udvikle en international linje i udskolingen. Der er bevilget finansiering med en halv lærerstilling, svarende ca. til 250.000 kr. årligt i 2017/18, 2018/19 og 2019/20. Der ønskes forlængelse af bevillingen for skoleårene 2020/21 og 2021/2022.

Indstilling

Direktøren for Børn og Unge indstiller,

at Børne- og Familieudvalget tager orienteringen om rammeforsøget med international udskolingslinje på Brændgårdskolen til efterretning
at Børne- og Familieudvalget godkender forlængelsen af finanseringen af rammeforsøget til og med skoleåret 2021/22.

Beslutning

Tiltrådt som indstillet.

Bilag

 

Sagsnr.: 17.00.00-A00-2-19 Sagsbehandler: Jørn Thomsen  

Godkendelse af indtægts- og udgiftsbevilling til deltagelse i Teksperimentet

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 X

 

 

 

 

 

 X

 X

 

Øvrige sagsbehandlere: Torben Kjær

Sagsresume

Teknologipagten er et samarbejde mellem bl.a. regeringen og Teknologirådet og har til formål at fremme STEM-uddannelserne (Science, Teknologi, Entreprenørskab, Matematik). Teknologipagten uddeler midler til aktiviteter, der fremmer målsætningen om, at blandt andet 20 pct. af en ungdomsårgang skal uddanne sig indenfor STEM om 10 år, samt at de danske STEM-kompetencer skal være blandt Europas bedste.

 

I den forbindelse er et af initiativerne, udarbejdelse af et undervisningsmateriale med titlen Teksperimentet, der ønskes afprøvet i praksis, inden det bredes ud til alle landets skoler.

 

Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning, og indtægtsbevilling og tilsvarende udgiftsbevilling til projektet godkendes.

Sagsfremstilling

De fire skoler Lundgård, Tjørring, Sinding-Ørre Midtpunkt og Timring Læringscenter har sammen med Center for Børn og Læring søgt Teknologipagten om at måtte afprøve og teste undervisningsforløbene fra Teksperimentet i faget Natur og teknologi for 4.-6. klasse.

 

Skolerne deltager med 21 klasser. Hver klasse skal i et undervisningsforløb over 4 dage løse en opgave stillet af det lokale erhvervsliv. En opgave, som løses med videnssøgning, erhvervsbesøg, oplæring i programmering, innovativ tænkning, udvikling af idéer, programmering og bygning af modeller i forskellige teknologiske designs. Forløbene afvikles fra august til december 2019.

 

Undervisningen og indsatsen evalueres og erfaringerne viderebringes til de øvrige skoler i kommunen, blandt andet med deling af undervisningsforløb på Meebook. Endvidere med en egentlig formidling til netværk og med afholdelse af afsluttende kommunal konference for undervisere i faget Natur og Teknologi.

 

Forsøget har til formål at afprøve teknologiforståelse som faglighed i forventning om, at det bliver et obligatorisk fag, og vi ser det som en mulighed for at få opbygget faglig kapacitet omkring teknologiforståelse i kommunen.

Økonomi

Der er fra Teknologipagten bevilget 861.440 kr. til afprøvning og test af undervisningsmaterialet. Pengene udbetales med 60 % ved projektets start og med de sidste 40 % ved afslutning. Midlerne fordeles til de 4 skoler ud fra antallet af deltagende klasser. Midlerne anvendes til tolærerordning, teknisk udstyr, projektledelse, samarbejde de 4 skoler imellem og til evaluering og formidling. Fra Center for Børn og Læring deltager konsulent, og omkostninger hertil afholdes indenfor det eksisterende budget.

Indstilling

Direktøren for Børn og Unge indstiller,

at orienteringen om projektet tages til efterretning
at der til projektet meddeles indtægtsbevilling og tilsvarende udgiftsbevilling til Serviceområde 12 Folke- og Ungdomsskoler på 861.000 kr. i 2019.

Beslutning

Tiltrådt som indstillet.

 

Sagsnr.: 82.07.00-P20-4-17 Sagsbehandler: Preben Siggaard  

Anlægsregnskab vedr. Lundgårdskolen

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 X

 

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Esben Hedegaard, Maria L H Christiansen, Tove Mortensen

Sagsresume

Der er udarbejdet anlægsregnskab vedrørende Lundgårdskolen. Forvaltningen anbefaler, at anlægsregnskabet godkendes.

Sagsfremstilling

Med henvisning til Byrådets bevillinger af den 20. juni 2017 på kr. 1.947.000 samt en tillægsbevilling fra Skolefonden på kr. 240.000 og en egenfinansiering fra Lundgårdskolens SFO på kr. 100.000 i alt 2.287.000 kr. fremsender forvaltningen hermed anlægsregnskab vedrørende Lundgårdskolen, sted nr. 301083.

 

Projektet på Lundgårdskolen har omfattet renovering håndværk og designlokalet. 

 

I faget håndværk og design er det hensigtsmæssigt at lokalerne ligger ved siden af hinanden og har direkte forbindelse og vinduer imellem for den bedste udnyttelse af lokaler og undervisningspersonale.

 

På skolen lå skolekøkkenet dog imellem de 2 lokaler, så det blev besluttet i samarbejde mellem skole, forvaltning og kommunale ejendomme at renovere og arealoptimere hele faglokalegangen. Der er blevet etableret håndværk og designlokaler ved siden af hinanden, lavet nyt skolekøkken, og billedkunst er blevet flyttet fra et andet sted på skolen til at ligge ved siden af de andre lokaler, så der er mulighed for at kunne udnytte lokalet i forbindelse med de andre fag. Det betyder, at de har fået nogle mindre faglokaler end tidligere, når der skal placeres 4 lokaler i eksisterende 3 lokaler, men de daværende lokaler var store. Det blev vurderet, at det samlet set er en gevinst for skolen at kunne samle alle de kreative faglokaler.

Økonomi

 

Anlægsregnskabet vil blive optaget i Herning Kommunes årsregnskab og godkendt sammen med det samlede årsregnskab for 2019.

Indstilling

Direktøren for Børn og Unge indstiller,

at anlægsregnskabet godkendes.

Beslutning

Godkendt.

 

Sagsnr.: 82.20.00-P20-6-15 Sagsbehandler: Pia Elgetti  

Anlægsregnskab vedr. Kaldalen i Skarrild

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 X

 

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Maria L H Christiansen, Ingelise Thune Laursen, Tove Mortensen

Sagsresume

Der er udarbejdet anlægsregnskab vedrørende Kaldalen i Skarrild. Forvaltningen anbefaler, at anlægsregnskabet godkendes.

Sagsfremstilling

Med henvisning til Byrådets bevillinger af den 15. december 2015 på kr. 4.312.000 og den 24. januar 2017 på kr. 4.906.000 i alt 9.218.000 kr. fremsender forvaltningen hermed anlægsregnskab vedrørende Kaldalen i Skarrild, sted nr. 513091.

 

Anlægsprojektet har omfattet nedrivning af en 26 år gamle nedslidt pavillon og erstatte den med nye/andre lokaler.

Byggeprojektet har omfattet opførelse af en ny integreret daginstitution, beliggende i tilknytning til skole, kultur og idrætscenteret.

Ved at skabe synergieffekt for hele Landsbycentret via fælles administration, toiletter og øvrige lokaler har man gjort hele Landsbycentret mere tværfagligt og bæredygtigt.

 

Målet har været lokaleoptimering, der betyder, at lokalerne udnyttes bedre samlet set.

 

I den nye indretning er der lagt vægt på tilgængelighed og signalere åbenhed og funktionalitet.

 

I forbindelse med disponeringen af byggeriet og valg af materialer er der lagt stor vægt på, at drifts- og vedligeholdelsesudgifter begrænses mest muligt.

Ved valg af konstruktion og materialevalg er følgende prioriteret højt:

- Indeklima

- Lydforhold

- Lav miljøbelastning

- Lang levetid

- Lave drifts- og vedligeholdelsesomkostninger 

Økonomi

 

Anlægsregnskabet viser et mindreforbrug på kr. 107.000.

Anlægsregnskabet vil blive optaget i Herning Kommunes årsregnskab og godkendt sammen med det samlede årsregnskab for 2019.

Indstilling

Direktøren for Børn og Unge indstiller,

at anlægsregnskabet godkendes.

Beslutning

Godkendt.

 

Sagsnr.: 28.09.00-A00-1-18 Sagsbehandler: Jørn Thomsen  

Orientering om kapaciteten i dagtilbuddene for de 0-2,9 årige pr. maj 2019

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

  X

 

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Christina Madsen

Sagsresume

Kvartalsrapporten for maj 2019 fremlægges til orientering i Børne- og Familieudvalget. Det indstilles, at Børne- og Familieudvalget tager rapporten til efterretning.

Sagsfremstilling

Kvartalsrapporten har til formål at give overblik over udbuddet og efterspørgslen af de kommunale dagtilbudspladser i de enkelte dagtilbudsdistrikter på nuværende tidspunkt og et halvt år frem. Kvartalsrapporten er vedlagt som bilag.

 

Rapporten skal ses som et øjebliksbillede den pågældende måned og et halvt år frem. Både udbuddet og efterspørgslen ændrer sig løbende.

 

Rapporten er bygget op omkring dagpleje- og vuggestuepladser, da det er her, der er kapacitetsudfordringer.

 

I Herning Kommune starter børn typisk i dagpleje eller vuggestue, når børnene er 10 måneder. Når børnene fylder 2 år og 9 måneder, overgår de til børnehave.

  

Rapporten for maj 2019 viser, at:

  • Kapaciteten i dagplejen stort set passer med efterspørgslen. I nogle distrikter vil der ske regulering, således kapaciteten indenfor en kort periode passer. Der mangler dog dagplejepladser i distrikt 8 (Snejbjerg/Studsgård), men på baggrund af de mange vuggestuepladser i distrikt 8, kan den samlede efterspørgsel på dagtilbudspladser indfries i distriktet.
  • Kapaciteten i vuggestuerne passer stort set også med efterspørgslen. Der mangler dog pt. vuggestuepladser i distrikt 2 (Vildbjerg/Timring), men dette løser sig indenfor en kort periode grundet opnormering i vuggestuen. Derudover kommer der flere dagplejepladser i distrikt 2. Der mangler fortsat vuggestuepladser i distrikt 10 (Lind), men på baggrund af de mange dagplejepladser i Lind kan den samlede efterspørgsel på dagtilbudspladser indfries i distriktet.  

 

Tiltag til imødekommelse af efterspørgslen (inden for de givne rammer):

  • Der er løbende fokus på udvalgte dagplejedistrikter, hvor der er risiko for at være for mange eller for få pladser på sigt.
  • Center for Børn og Læring tilpasser antallet af vuggestuepladser for at sikre pasningsgarantien og imødekomme forældrenes ønsker og behov. Dette gøres, så vidt det er muligt, under hensyntagen til Dagplejens drift og bygningskapaciteten i dagtilbuddene. Det betyder for eksempel, at hvis der er ledige dagplejepladser, forsøges disse fyldt op, inden der henvises plads til vuggestuen.

Indstilling

Direktøren for Børn og Unge indstiller,

at Børne- og Familieudvalget tager kvartalsrapporten til efterretning.

Beslutning

Tiltrådt som indstillet.

Bilag

 

Sagsnr.: 29.12.00-P00-1-13 Sagsbehandler: Grethe Wilmoes  

Sundhedssamtaler i 6.-7. klasse

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 X

 

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Gurli Wolff

Sagsresume

Der er med budgetforliget for 2019 afsat midler til ekstra sundhedssamtaler i 6.-7. klasse. Der skal tages stilling til på hvilket klassetrin, tilbuddet skal gives.

Sagsfremstilling

I forlængelse af budgetvedtagelsen er kommunens sundhedsfremmende, sygdoms- og kriminalitetsforebyggende tilbud til børn og unge i den skolepligtige alder koordineret mellem sundhedsplejen, tandplejen og SSP. Målet er at sikre, at de forskellige tilbud komplimenterer hinanden, sådan at både eleverne og skolerne oplever en sammenhængende, sundhedsfremmende og forebyggende kommunal indsats. Ambitionen er at forbedre den generelle sundhed og sundhedsadfærd for alle børn og unge og understøtte en bedre skolegang og indlæring, samt mindre fravær.

 

Et af de strategiske mål for planlægning af tilbuddene er "Lighed i sundhed"; det vil sige, at tilbuddene vil blive rettet imod de børn og unge, der har behovet. Til hjælp til denne differentiering indføres der fra næste skoleår (2019-2020) skoleprofilundersøgelse fra 0. klasse til 9. klasse. Undersøgelsen er forankret i systemet BørnUngeLiv, (tidligere kendt som skolesundhed.dk). Det er en metode, der anvendes i 60 kommuner.

 

BørnUngeLiv-undersøgelser skaber data og grundlag for at monitorere børn og unges trivsel, sundhed og risikoadfærd, som dermed bidrager til at styrke og målrette indsatser i hele kommunen og/eller på den enkelte skole. Målsætningen er at forebygge, at små og potentielle udfordringer eskalerer, så børn og unge beskyttes mod yderlige belastninger.

 

En skematisk oversigt over alle tilbuddene fra 0. til 10. klasse fremgår af bilag.

 

Udvalget skal beslutte på hvilken årgang, tilbuddet skal gives - 6. eller 7. klasse.

 

Administrationens faglige vurdering:

Litteraturen skriver, at unge mellem 13 – 14 år oplever, at krop og psyke er under store forandringer. Undersøgelser viser, at hver 5. ung viser flere tegn på dårlig mental sundhed; de er kede af det, nervøse, føler sig uden for eller er pressede af skolearbejdet. Børn og unge med mentale problemer har oftere indlæringsproblemer og sværere ved at gennemføre skolen. Mentale helbredsproblemer er medvirkende årsag til frafald fra ungdomsuddannelser. Børn, der ikke trives, har en større risiko for at udvikle alvorlige psykiske symptomer og sygdomme, der kan vare ved som ung og voksen. På den baggrund er den faglige vurdering, at 7. klasse er det optimale tidspunkt at tilbyde sundhedssamtalerne.

 

Nogle elever i 7. klasser udfordres særligt ved obligatoriske skoleskift fra små til større skoler ved overgang til overbygningen (7.-9. klasse). Skoleskift betyder, at de unge skal opbygge nye venskaber og fællesskaber, og dette kan påvirke deres mentale sundhed yderligere. Dette kunne ud fra en faglig vurdering tale for, at 7. klasse er det optimale tidspunkt for sundhedssamtaler.

 

Indholdet i 7. klasses sundhedssamtaler vil være, at alle elever udfylder et BørnUngeLivs-spørgeskema. Ud fra besvarelserne i BørnUngeLivs-spørgeskemaet tilbydes børn med beskrevne udfordringer en sundhedssamtale med henblik på vurdering af sundhed og helbred ud fra et helhedssyn samt henvisning til rette tilbud. Sundhedssamtaler vil bliver tilgået både som individuelle samtaler og i grupper.

Økonomi

Der er med det vedtagne budget afsat 0,6 mio. kr. årligt i 2019-2022.

Indstilling

Direktøren for Børn og Unge indstiller,

at implementeringen af sundhedssamtaler sker som udgangspunkt i 7. klasse
at orientering om de samlede forebyggelses- og sundhedsfremme tilbud i 0.-10. klasse tages til efterretning.

Beslutning

Tiltrådt som indstillet.

Bilag

 

Sagsnr.: 29.15.04-P05-1-19 Sagsbehandler: Grethe Wilmoes  

Orientering om børn og unges tandsundhed 2018

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 X

 

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Shahram Khorami

Sagsresume

Tandsundheden på børn og ungeområdet følges nøje med årlige indberetninger til Sundhedsstyrelsen. Den Kommunale Tandplejes såkaldte SCOR-tal for 2018 viser, at børn og unges tandsundhed i Herning Kommune er på niveau med landsgennemsnittet og Region Midt for 3-10 årige (mælketænder) og over landsgennemsnittet og Region Midt for de 6 til 18 årige (blivende tænder). Tandsundheden på børn- og ungeområde afspejler de lokalpolitiske målsætninger i Tandplejens Sundhedsplan 2017-2022.

 

Børne- og Familieudvalget blev på møde den 30. maj 2018 orienteret om status for tandsundhed 2017.

Sagsfremstilling

Den Kommunale Tandpleje er forpligtet til årligt at indberette forekomsten af tandsygdom til Sundhedsstyrelsen. Det gør det muligt at følge udviklingen i tandsundheden meget nøje og sætte målrettet ind med forebyggelse. Der foreligger således statistiske oplysninger helt ned på klinikniveau. 

 

12.294 børn og unge (3-18 år) i Herning Kommune danner grundlag for sundhedstallene i 2018. Der har i 2018 været en indberetningsprocent på 68 % på de lovpligtige årgange. Alle børn og unge er set til tandeftersyn ca. hver 18 måned.

 

Bilag 1 viser tabeller og kurver over tandsundheden i Herning Kommune sammenlignet med Landet og Region Midt. Hertil skal særligt bemærkes:  

  • For de 3 til 10-årige (mælketænder) er tandsundheden i Herning Kommune for 2018 på niveau med landsgennemsnittet og Region Midt.  
  • For de 6 til 18 årige (blivende tænder) er der i 2018 fortsat en fin tandsundhedsfremgang. Herning Kommunes tandsundhedstal for 2018 er over landsgennemsnittet og Region Midt.
  • I 2018 forlod 55 % af de 18 årige tandplejen uden huller.
  • Gennemsnits cariestilvækst for aldersgruppen 6-18 år er fortsat lav i 2018, og er på 0,12 %
  • Antallet af risikopatienter i alderen 10 til 17 år (DMFS>8) er faldet yderligere i 2018 til 93 børn- og unge. I 2017 var antallet 125.
  • Gruppen af risikobørn i alderen 10 til 17 år er er reduceret markant siden 2012. Fra 276 i 2012 til 93 børn og unge i 2018.

 

Der er fortsat fokus på at opspore disse børn og unge tidligt og sætte ind med cariesforebyggende behandling.

 

Der ses igen i 2018 variationer i sundhedstallene mellem de enkelte distrikter/klinikker indenfor Herning Kommune. Disse er illustreret i bilag 2.

I december 2016 godkendte Børne- og Familieudvalget Tandplejens Sundhedsplan 2017-2022 med følgende mål for børn- og ungeområdet:  

 

Målsætning:

Status pr. 2018:

Tandsundheden for 0 til 18-årige børn og unge skal fastholdes og forbedres.

 

Det arbejdes der kontinuerligt på

For alle aldersgrupper 0-18 år skal tandsundheden være på niveau og gerne højere end landsgennemsnittet.

Målet er nået. Børn og unges tandsundhed i Herning Kommune er på niveau med landsgennemsnittet og Region Midt for 3-10 årige (mælketænder) og over landsgennemsnittet og Region Midt for de 6 til 18 årige (blivende tænder).

 

Slutmålet er, at 55 % af de18-årige, der forlader tandplejen i 2022, skal være sunde og uden fyldninger.

 

Målet er nået. I 2018 forlod 55 % af de 18 årige tandplejen uden huller.

Gruppen af børn og unge med mange huller i tænderne (risikogruppen) søges fortsat nedbragt.

 

Totalt er der sket et fald i antallet af børn og unge i risikogruppen fra 276 i 2012 til 93 i 2018.

Fra 2017 til 2018 er det totale fald fra 125 til 93, svarende til et fald på 25,6 %. Der er fra 2017 til 2018 særligt sket fald for de 14-, 15- og 17-årige.

 

Indstilling

Direktøren for Børn og Unge indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Tiltrådt som indstillet.

Bilag

 

Sagsnr.: 27.00.00-P00-1-17 Sagsbehandler: Grethe Wilmoes  

Orientering om status på Herningmodellen

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 X

 

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Stinne Højer Mathiasen, Signe Eggers-Weber

Sagsresume

Børne- og Familieudvalget orienteres om status på implementering af Herningmodellen. Udvalget blev senest orienteret om status på mødet den 21. november 2018 (punkt 144).

Sagsfremstilling

Det er besluttet, at udvalget skal have halvårlige orienteringer om udviklingstendenserne på området.

 

Positive tendenser:

  • Anbringelsesmønstret bevæger sig fortsat i retning af en mindre andel børn/unge, der er anbragt på institution, og en større andel børn/unge, der er anbragt i plejefamilie
  • Der er færre anbragte børn/unge i forhold til 2015
  • Der er flere, der modtager forebyggende foranstaltninger
  • Der ses ikke flere sammenbrud i anbringelserne
  • Der ses færre tvangsanbringelser
  • Der arbejdes tværfagligt og tidligt forebyggende

 

Opmærksomhedspunkter:

  • Omlægningen tager tid, og implementeringsprocessen fortsætter.
  • Rådgiverne arbejder både i ”gamle” og ”nye” sager. Det samlede antal af sager er steget i perioden, og ambitionen er at opnå samme mønster som i pilotprojektet. Her sås først stigende sagstal, og herefter et fald i projektets år 3. Dog ser det ud til at tage noget længere tid ved udbredelsen til hele kommunen.
  • Tværfagligt samarbejde: Vi afsøger fortsat de rette modeller for tværfagligt samarbejde ud fra "tid versus outcome" og videreudvikler på indsatserne på tværs af faggrupper og -grænser. Dette gælder blandt andet i forhold til ressourcecentermøderne.
  • Der er fokus på antallet af anbringelser
  • Der er fokus på sagstal og sagsbehandling

 

Der vil på mødet blive redegjort for status samt fremadrettede opmærksomhedspunkter.

 

Stinne Højer Mathiasen deltager i behandlingen af punktet.

Indstilling

Direktøren for Børn og Unge indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

 

Sagsnr.: 54.00.00-A00-4-19 Sagsbehandler: Lajla Johansen  

Uddannelsesstrategi

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 X

 

 X

 X

 X

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Antonio M. Barahona

Sagsresume

Økonomi- og Erhvervsudvalget har på møde d. 6. maj 2019 godkendt udkast til en uddannelsesstrategi for erhvervs- og videregående uddannelser samt efter- og videregående uddannelser (se bilag 1). Uddannelsesstrategien sendes med nærværende sagsfremstilling til drøftelse og eventuel kommentering i relevante fagudvalg (Børn og familie, Byplanudvalg, Kultur og fritid samt Beskæftigelse).

 

På Økonomi- og Erhvervsudvalgsmødet den 6. maj blev det desuden foreslået at ændre formulering i overskriften på mål 4, I Herning bliver alle børn så dygtige, som de kan, så den får en mere aktiv karakter, der stadig flugter med børne- og ungepolitikken. Ny overskrift til mål 4 foreslås derfor: I Herning vil vi uddanne til og for livet, så alle kan indfri deres fulde potentiale.

Sagsfremstilling

Herningsholm Erhvervsskole, SOSU Herning, Erhvervsakademi MidtVest, VIA og Aarhus Universitet udbyder samlet set omkring 70 erhvervs- og videregående uddannelser i Herning Kommune.

Et stærkt uddannelsesmiljø og varieret uddannelsesudbud danner fundamentet for at sikre de rette kompetencer til fremtidens arbejdsmarked, og at tiltrække unge og nye borgere til byen og ikke mindst at sikre udvikling og vækst i området.

For at sikre en intelligent og handlingsorienteret indsats, hvor kommune, erhvervsliv og uddannelsesinstitutionerne arbejder sammen om, at Herning bliver en attraktiv uddannelsesby, er der udarbejdet et udkast til en uddannelsesstrategi.


Formålet med uddannelsesstrategien er:
- at sikre, at vi har den rette kompetenceforsyning til fremtidens arbejdsmarked. Derfor vil vi arbejde målrettet på at styrke udbuddet og variationen af uddannelser i kommunen og samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne.

 

- gennem et øget uddannelsesudbud at give borgerne bedre muligheder for at uddanne og for at efter- og videreuddanne sig, fordi der med et øget uddannelsesniveau også følger øget jobsikkerhed, livsindkomst og levealder.

 

- at Herning bliver et dynamisk vækstcentrum at drive uddannelse i, hvor vi tør gå nye veje, og hvor der er et tæt samarbejde mellem by, erhvervsliv og uddannelsesområdet. Derfor skal uddannelsesinstitutionerne have de bedst mulige rammer at drive deres virksomhed i.

 

- at tiltrække flere studerende. Herning skal være kendt for at uddanne dygtige studerende, der matcher fremtidens behov for arbejdskraft. De studerende skal være så glade for byen, at de på sigt bosætter sig her, stifter familie og fortsætter deres karriere på en af regionens arbejdspladser.

 

Ovenstående leder frem til fire mål med tilhørende fokuspunkter, der udgør strategien:

1.    Herning vil være en tiltrækkende uddannelsesby

2.    Vi vil sikre kvalificeret arbejdskraft til fremtidens arbejdsmarked

3.    Vi vil fastholde og tiltrække flere uddannelser, vidensinstitutioner og videnscentre til Herning

4.    I Herning bliver alle så dygtige, som de kan (som foreslås ændret til: I Herning vil vi uddanne til og for livet, så alle kan indfri deres fulde potentiale).

 

ORGANISERING OG PROCES

Uddannelsesstrategien er kommunalt forankret i By, Erhverv og Kultur, der med reference til Økonomi- og Erhvervsudvalget forestår den overordnede implementering og projektstyring af målene og de tilhørende fokuspunkter. Disse skal indfris i tæt samarbejde med uddannelsesinstitutionerne, andre aktører på uddannelsesområdet samt erhvervslivet.
Uddannelsesstrategien drøftes i et bredt uddannelsesforum med repræsentanter fra de videregående uddannelsesinstitutioner, ungdomsuddannelser og fagforeninger samt de politiske udvalg med henblik på i samarbejde at fastlægge organisering og handlingsplan.

Økonomi

Økonomien afholdes inden for den eksisterende ramme for By, Erhverv og Kulturudvalget (BEK).

Indstilling

Direktøren for Børn og Unge indstiller,

at udkastet til uddannelsesstrategien drøftes med henblik på eventuel afgivelse af kommentarer til strategien.

Beslutning

Drøftet.

 

Børne- og Familieudvalget giver opbakning til uddannelsesstrategien. Det foreslås, at det fælles elevråd inddrages i den kommende studietænketanks arbejde, jf. Økonomi- og Erhvervsudvalgets beslutning om etablering heraf.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.01.00-P35-3-18 Sagsbehandler: Signe Eggers-Weber  

Evt./meddelelser fra udvalgets medlemmer - åbne

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 X

 

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsfremstilling

  • Brev fra Undervisningsministeriet vedr. mere frihed til skolerne – brev vedhæftet
  • Nyt undervisningsmateriale til historie og kristendomskundskab - inspireret af Himmelske Dage på Heden (avisartikel og provstikort vedhæftet)
  • Fællesmøde mellem Børne- og Familieudvalget og Beskæftigelsesudvalget 13. november 2019 - bilag vedhæftet
  • Mestringsstøtteprojektet i regi af Metodecentret er afsluttet - evalueringsrapport forventes at foreligge til mødet.
  • Invitation til "Klovneløb 2019" v. Døgn og Familiestøtte Herning afholder klovneløb.

Indstilling

Direktøren for Børn og Unge indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Tiltrådt som indstillet.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.01.00-P35-3-18 Sagsbehandler: Signe Eggers-Weber  

Evt./meddelelser fra udvalgets medlemmer